Kvantitativ Undersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvantitativ Undersøgelse"

Transkript

1 Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade København K Konsulent: Jens Daugaard Mette Lundsby Jensen Medlem af ISO 20252:2006 Denne rapport må ikke offentliggøres eller videregives helt eller delvis uden forudgående tilladelse

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Metode og Materiale Hovedkonklusioner Resultater: Vurdering af arbejde Resultater: Overvejelser om tilbagetrækning Resultater: Barrierer for fleksibel tilbagetrækning Resultater: Jobskifte Spørgeskema...34 Rapporten må ikke offentliggøres eller videregives helt eller delvis uden forudgående skriftlig tilladelse fra TNS Gallup. Er en sådan tilladelse givet af TNS Gallup, skal en eventuel offentliggørelse altid være forsynet med kildeangivelsen: Kilde: TNS Gallup A/S Side 2 af 43

3 1 Indledning Baggrund og formål med undersøgelsen Ældresagen ønsker at kortlægge holdninger til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet blandt borgere, der i dag er i beskæftigelse, og som nærmer sig den alder, hvor tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet kan blive en reel mulighed. Sigtet med undersøgelsen er at forstå, hvilke barrierer der gør sig gældende i forhold til tilbagetrækning, hvornår tilbagetrækning overvejes, samt hvilke former for tilbagetrækning der overvejes. Rapportens opbygning Denne rapport indeholder en redegørelse for undersøgelsens metode og materiale, efterfulgt af en sammenfatning af undersøgelsens hovedresultater. Herefter beskrives undersøgelsens resultater i figur og tekst. Resultatafsnittet er delt op i temaerne: vurdering af arbejde, overvejelser om tilbagetrækning, barrierer for fleksibel tilbagetrækning, og jobskifte. Slutteligt er spørgeskemaet indsat i sin fulde længde. 2 Metode og Materiale Gallups Internetpanel Undersøgelsen er gennemført på Gallups Internet panel Alle paneldeltagere er rekrutteret aktivt af TNS Gallup ved hjælp af telefoniske og personlige interviews. En respondent kontaktes op til 5 gange, hvis han/hun ikke træffes hjemme. Det faktum, at en respondent ikke blot opgives, fordi han eller hun ikke er hjemme, sikrer, at respondenter som ofte er hjemme ikke overrepræsenteres i forhold til respondenter, som sjældent er hjemme. Når paneldeltagerne rekrutteres til panelet dannes stikprøven ved en statistisk tilfældig generering af telefonnumre blandt åbne serier. Denne fremgangsmåde sikrer, at hemmelige numre inkluderes i stikprøven. Ingen paneldeltagere er således selvrekrutterede. Panelet består på nuværende tidspunkt af danskere på 15 år eller derover, som har adgang til Internettet. I alt 83 % af den danske befolkning på 15 år eller derover, havde i 2007 adgang til Internettet fra hjemmet. I 2007 brugte 76 % af befolkningen Internettet mindst en gang ugentligt. 66 % brugte Internettet hver dag (Danmarks statistik. Befolkningens brug af Internettet 2007). Dette betyder, at befolkningen, der vil have mulighed for at deltage i et Internetpanel, i stigende grad repræsenterer den samlede danske befolkning. Ved alle Gallup Forum undersøgelser bliver der udsendt minimum 1 rykker, hvis der ikke opnås kontakt ved første udsendelse. adresser på respondenter, som der ikke opnås kontakt med, forbli- Side 3 af 43

4 ver i databasen og vil blive forsøgt kontaktet på et senere tidspunkt. På denne måde bliver også respondenter, som er vanskelige at komme i kontakt med repræsenteret. GallupForum er grundlaget for mange af vores undersøgelser, og der gøres derfor meget for at passe på panelet. Interne undersøgelser har vist, at den højeste svarprocent opnås, hvis hver respondent inviteres til ca. 7 årlige undersøgelser. Det tilstræbes derfor i GallupForum, at hver respondent inviteres til en undersøgelse ca. hver anden måned. Stikprøveudvælgelse og repræsentativitet Der er tilfældigt udtrukket respondenter til at deltage i undersøgelsen. For at opnå så repræsentativ en studiepopulation som muligt, er respondenterne udtrukket i stratificerede grupper, hvor fordelingen er den samme som i hele den erhvervsaktive danske befolkning på 50 år og derover. Alder og køn er udtrukket krydset med hinanden, hvilket betyder, at aldersstratificeringen fordeles efter den samlede population individuelt for de to køn. Desuden er der stratificeret på uddannelse og region efter fordelingen ifølge Danmarks Statistik. Vejning Der er ikke lavet kvoter på sammensætningen af studiepopulationen, hvorfor de variable, der stratificeres på ikke bliver fordelt fuldstændig som i den totale danske baggrundspopulation. For at korrigere for dette, er data vejet efter køn, region og uddannelse. Dette betyder fx, at hvis der i vores datamateriale ikke findes en fordeling hvor der er 47,1 % mænd og 52,9 % kvinder (kønsfordelingen i den danske befolkning på 50 år + ifølge Danmarks Statistik), men fx 47,0 % mænd og 53,0 % kvinder, vil alle mændene i datasættet tælle som 1,1 observation, og tilsvarende vil kvinderne tælle som 0,9 observation. Herefter vejes der på region. Målgruppe og samplestørrelse Målgruppen er årige erhvervsaktive mænd og kvinder, som er udtrukket tilfældigt i Gallupforum panelet. I nedenstående tabel er vist gennemførselsstatistik for projektet: Sampletype Antal Procent Bruttosample adresser Antal gennemførte interview 3606 respondenter 61,0 % En opnåelsesprocent på 61,0 % er særdeles tilfredsstillende i relation til erfaringer fra tidligere gennemførte projekter. Spørgeskema Undersøgelsen er gennemført på baggrund af spørgeskemaet, som er vedlagt sidst i denne rapport. Side 4 af 43

5 Projektansvarlige Ansvarlige projektkonsulenter hos TNS Gallup er Jens Daugaard og Mette Lundsby Jensen og fra Ældresagen er Karl Henrik Baum ansvarlig kontaktperson. Levering af data i elektronisk form Data for undersøgelsen leveres i elektronisk form i SPSS format. I bilag til denne rapport forefindes en uvejet og vejet totaltælling/frekvenstabeller for alle spørgsmål i absolutte tal og procent. Data er leveret med respondentvægte. Levering af data i elektronisk form er uden ansvar for fejlindlæsninger af data. Tabeller Som et tillæg til denne rapport leveres desuden en tabelrapport med frekvenstabeller over samtlige spørgsmål. Desuden er samtlige spørgsmål sat i relation til alder, region, uddannelse, erhverv, offentlig/privat ansat samt husstandens bruttoindkomst. Side 5 af 43

6 3 Hovedkonklusioner I det efterfølgende præsenteres undersøgelsens hovedkonklusioner. Vurdering af arbejde Langt de fleste respondenter er generelt glade for at møde på arbejde hver dag, mens få ser arbejdet som noget, der skal overstås. Hver anden respondent oplever, at deres arbejdsplads er belastet af omstruktureringer og reformer. Respondenterne oplever i højere grad, at deres arbejde er psykisk hårdt belastende frem for fysisk hårdt belastende. En overvejende andel vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt i forhold til at kunne udføre deres arbejde. Halvdelen af respondenterne oplever, at deres leder respekterer deres værdier. Overvejelser om tilbagetrækning Halvdelen af de adspurgte forestiller sig at trappe ned i arbejdstid, før de stopper helt, mens cirka hver tredje vil gå direkte fra at arbejde til et liv helt uden arbejde. De resterende svarer ved ikke. Cirka 4 ud af 10 forventer at være mellem 60 og 63 år, når de trapper ned i tid, mens en lige så stor andel er uafklarede omkring det. Få forventer af være under 60 år. Ligeledes forventer cirka 4 ud af 10, at de er mellem 60 og 63 år, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. 3 ud af 10 forventer at være mellem 64 og 67 år, mens hver tiende vil blive ved med at arbejde, indtil de ikke kan mere. Lidt flere end halvdelen af de adspurgte respondenter ville fortsætte længere med at arbejde i samme omfang som nu, hvis arbejdstiden kunne tilrettelægges fleksibelt. De to primære årsager til at ville trappe ned i tid er mere tid til fritidsinteresser og mere tid til familien. Hver tredje har oplevet, at deres nærmeste leder har udtrykt ønske om, at han/hun gerne vil have, at de bliver så længe som muligt. 64 procent af respondenterne ville potentielt blive længere end planlagt på arbejdsmarkedet. Det er særligt en højere indkomst, der kunne få dem til at blive længere. Side 6 af 43

7 Den aktuelle debat om manglende arbejdskraft har ikke påvirket flertallets overvejelser om, hvornår de vil holde op med at arbejde. Den største andel af respondenterne mener, at det er lige nemt for mænd og kvinder at få nedsat arbejdstid og/eller fleksible arbejdstider. Blandt de resterende, mener flere dog, det er lettere for kvinder frem for mænd. Hvis respondenterne løbende fik deres ønsker til arbejdstid- og opgaver opfyldt, ville hver tredje trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de er mellem 60 og 63 år, eller 64 og 67 år. Barrierer for fleksibel tilbagetrækning Lidt under halvdelen oplever, at de i praksis har mulighed for en fleksibelt tilrettelagt arbejdstid eller at få nedsat arbejdstid. 17 procent har bedt om at komme på nedsat tid eller en mere fleksibel tilrettelæggelse af deres arbejde. Af disse fik et flertal de forhold, som de ønskede. 82 procent har ikke bedt om at komme på nedsat tid eller få en mere fleksibel tilrettelæggelse af deres arbejde. Den primære årsag hertil er, at det ikke har haft deres interesse. De to primære barrierer for respondenterne i forhold til at bede om nedsat tid er, at deres økonomi ikke kan bære en lønnedgang samt mindre pension. Hver tredje oplever ingen barrierer. I relation til personalepolitik, svarer hver femte, at de ikke har nogen nedskrevet personale politik. Flere har imidlertid medarbejderudviklingssamtaler og mulighed for kompetenceudvikling som en del af deres personalepolitik. Hver tredje har inden for de senere år oplevet, at en række indsatser er blevet tilført personalepolitikken. Den mest udbredte indsats er, at arbejdspladserne er blevet mere opmærksomme på personalepleje. Jobskifte Et flertal af respondenterne har ikke overvejet at skifte job eller at påbegynde en ny uddannelse. 4 ud af 10 af de respondenter, der har overvejet jobskifte eller videreuddannelse, ville gerne have et helt andet job på en anden arbejdsplads. Næsten halvdelen af respondenterne tror, det er svært at komme i betragtning til et nyt job på andre arbejdspladser end deres egen med deres alder. Imidlertid vurderer lidt over halvdelen, at de fleste af deres kompetencer er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Side 7 af 43

8 4 Resultater: Vurdering af arbejde Dette fjerde kapitel belyser respondenternes vurdering af deres nuværende arbejde. Kapitlet har til hensigt at danne baggrund for de øvrige kapitler, idet det kan forventes, at respondenternes vurdering af deres arbejde, har indflydelse på deres ønske om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Beskrivelse af nuværende arbejde Respondenterne blev først spurgt til, hvor enige de var i en række generelle udsagn om deres nuværende arbejde. Det fremgår af Figur 1, at en langt overvejende andel af de adspurgte er glad for deres arbejde, at de har stor indflydelse på deres arbejde, at deres arbejde bliver anerkendt, samt at de har spændende arbejdsopgaver. Yderligere er et flertal enige i, at samværet med kollegerne er vigtigt, og at der generelt er en god stemning på arbejdspladsen. Hver fjerde bemærker, at de ofte er stressede på grund af arbejde. 16 procent savner nye udfordringer, mens 16 procent oplever, at deres alder påvirker deres position og muligheder negativt. Figur 1 Hvor enig er du i følgende udsagn om dit nuværende arbejde? Jeg er generelt glad for at møde på arbejde hver dag Jeg har stor indflydelse på mit arbejde Mit arbejde bliver anerkendt på arbejdspladsen Samværet med kollegerne betyder meget for mig Arbejdsopgaverne er spændende Der er generelt en god stemning på arbejdspladsen Jeg har en god leder Jeg er ofte stresset pga. mit arbejde Jeg savner nye udfordringer Min alder påvirker min position og mine muligheder negativt Arbejdet er mest noget som skal overstås % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Helt enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig Overvejende uenig Helt uenig Side 8 af 43

9 Beskrivelse af arbejdsmiljø Respondenterne blev bedt om at angive, om de oplever en række specifikke forhold på deres arbejde. Hver anden respondent oplever, at deres arbejdsplads er belastet af omstruktureringer, og hver tredje oplever mange konfliktsituationer på deres arbejde, jf. Figur 2. Yderligere oplever respondenterne i højere grad, at de har et psykisk frem for et psykisk hårdt belastende arbejde. Mere præcist svarer 38 procent, at deres arbejde er psykisk hårdt, mens 15 procent svarer, at deres arbejde er fysisk hårdt. 14 procent arbejder på skiftehold eller har aften- og nattearbejde. Figur 2 Oplever du nogle af følgende forhold på dit arbejde? Respondenter der har svaret ja Min arbejdsplads er belastet af omstruktureringer og reformer 50 Jeg har et psykisk hårdt belastende arbejde 38 Jeg oplever mange konfliktsituationer på mit arbejde 30 Jeg har et fysisk hårdt belastende arbejde 15 Jeg arbejder på skiftehold eller har (evt. periodevis) aften- og nattearbejde Side 9 af 43

10 Vurdering af helbred Figur 3 viser, hvorledes respondenterne vurderer deres helbred i forhold til at kunne udføre deres arbejde. Som det fremgår, vurderer flertallet af respondenterne, at deres helbred er meget godt eller godt, mens få procent svarer, at det er dårligt eller meget dårligt. 15 procent svarer, at deres helbred i forhold til at kunne udføre deres arbejde hverken er godt eller dårligt. Figur 3 Hvordan vurderer du dit helbred i forhold til at kunne udføre dit arbejde? Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt 39 Side 10 af 43

11 Støtte af leder I relation til den nuværende arbejdssituation, blev respondenterne endelig spurgt til, hvordan de oplever støtte fra deres leder, om overhovedet. Der var mulighed for at angive flere relevante svar, hvorfor figuren summerer til mere end 100 procent. Halvdelen af de adspurgte respondenter oplever, at lederen respekterer deres værdier, jf. Figur 4. 4 ud af 10 oplever, at deres leder er åben for at diskutere ændringer i deres arbejdsforhold, ligesom 3 ud af 10 oplever, at lederen anerkender deres kompetencer og udvikler deres særlige potentialer. Mindre end hver femte oplever, at lederen tilpasser deres arbejdssituation til deres behov og ønsker, at lederen sikrer en god balance mellem arbejds- og familieliv, og at deres leder støtter dem. Figur 4 Hvordan oplever du, at din leder støtter dig som medarbejder? Sæt kryds ved de svar, der er relevante for dig. Min leder respekterer mine værdier 48 Min leder er åben for at diskutere ændringer i mine arbejdsforhold 38 Min leder anerkender mine kompetencer og udvikler mine særlige potentialer 30 Min leder tilpasser min arbejdssituation til mine behov og ønsker 18 Min leder sikrer en god balance mellem arbejds- og familieliv 15 Jeg oplever ikke, at min leder støtter mig 15 Andet, skriv Side 11 af 43

12 5 Resultater: Overvejelser om tilbagetrækning Fjerde kapitel sætter fokus på de overvejelser, der gør sig gældende ved tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Disse overvejelser dækker over, hvornår man kunne forestille sig en nedtrapning, hvordan man forholder sig til fleksible arbejdstider og baggrunden herfor. Der sættes yderligere fokus på arbejdspladsens holdning til en tilbagetrækning, hvad der skal til for at blive længere tid på arbejdsmarkedet end planlagt, samt på forskelle på mænd og kvinder i nedtrapningen af arbejdstid. Forestilling om tilbagetrækning I relation til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er respondenterne blevet spurgt, om de forestiller sig at gå direkte fra at arbejde til et liv helt uden arbejde, eller om de forestiller sig at trappe ned, før de stopper helt. Af Figur 5 fremgår det, at halvdelen vil nedtrappe arbejdstiden før en fuldstændig tilbagetrækning, mens cirka hver tredje vil gå direkte fra at arbejde til et liv helt uden arbejde. Det skal bemærkes, at 15 procent svarer ved ikke. Figur 5 Hvordan forestiller du dig, at din tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet bliver? Jeg vil gå direkte fra at arbejde, som jeg gør nu, til et liv helt uden arbejde 35 Jeg vil nedtrappe min arbejdstid, så jeg arbejder i mindre omfang end jeg gør nu, før jeg stopper helt Side 12 af 43

13 Tidspunkt for nedtrapning De respondenter, der forventer at trappe ned, før de stopper helt med at arbejde, blev spurgt til, hvornår de forestiller sig at trappe ned i arbejdstid. Som det fremgår af figuren nedenfor, forventer lidt mindre end 4 ud af 10, at de er mellem 60 og 63 år, når de trapper ned i tid, mens cirka 2 ud af 10 forventer at være mellem 64 og 67 år. Omkring 4 ud af 10 er endnu ikke afklarede omkring, hvornår de vil trappe ned i tid. Figur 6 Hvor gammel forventer du at være, når du trapper din arbejdstid ned med en tilsvarende nedgang i løn (færre timer per dag, en fridag om ugen, mere ferie etc.) Er ikke afklaret 37 Ønsker ikke at svare Base: Respondenter der forventer at trappe ned før en fuldstændig tilbagetrækning, n=1771 Side 13 af 43

14 Alder ved tilbagetrækning Respondenterne blev efterfølgende spurgt til, hvilken alder de forventer at have, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Ingen respondenter forventer at være under 60 år, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, jf. Figur 7 nedenfor. Derimod forventer lidt mere end fire ud af 10, at de vil være mellem 60 og 63 år, mens 3 ud af 10 forventer at være mellem 64 og 67 år. Hver tiende vil fortsætte indtil, de ikke kan mere. Det skal bemærkes, at 11 procent svarer at de ikke ved, hvornår de vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Figur 7 Hvor gammel forventer du at være, når du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet? Indtil jeg ikke kan mere Side 14 af 43

15 Arbejdstidens indflydelse på tilbagetrækning Fleksibiliteten af arbejdstiden er for nogen en medvirkende årsag til, hvor længe de bliver på arbejdsmarkedet. Dette fremgår af Figur 8. Lidt flere end halvdelen af respondenterne svarer, at de helt sikkert eller sandsynligvis ville fortsætte længere med at arbejde i samme omfang som nu, hvis arbejdstiden kunne tilrettelægges fleksibelt. 4 ud af 10 svarer dog samtidig, at de sandsynligvis ikke eller helt sikkert ikke ville fortsætte længere. Figur 8 Ville du fortsætte længere med at arbejde i samme omfang som nu, hvis arbejdstiden kunne tilrettelægges fleksibelt Helt sikkert Sandsynligvis Sandsynligvis ikke Helt sikkert ikke Side 15 af 43

16 Baggrund for fleksibel arbejdstid De to primære årsager til først at ville trappe ned før en fuldstændig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, er mere tid til fritidsinteresser og mere tid til familien, jf. Figur 9. Store andele svarer desuden, at det er af hensyn til helbredet eller for at være udsat for mindre stres og træthed, at de vil trappe ned på arbejdstiden. Få svarer, at baggrunden er plejebehov hos pårørende. Figur 9 Hvad er baggrunden for dit ønske om nedsat arbejdstid / mere fleksibelt tilrettelagt arbejde inden du trækker dig helt tilbage fra arbejdsmarkedet? Mere tid til fritidsinteresser 57 Mere tid til familien 53 Hensyn til helbredet 40 Mindre stress og træthed 39 Mere tid til personlig udvikling og læring Jeg føler, at jeg har udrettet nok på arbejdsmarkedet Mere tid til frivilligt arbejde 13 Plejebehov hos pårørende 2 Andet Base: Respondenter der forventer at trappe ned før en fuldstændig tilbagetrækning, n=1771 Side 16 af 43

17 Arbejdsgivers ønske om tilbagetrækning Også arbejdsgiverens holdning til tilbagetrækning kan have indflydelse på det tidspunkt, man stopper med at arbejde. Respondenterne blev derfor spurgt til, om deres arbejdsplads har udtrykt ønske om at beholde dem længst muligt. Som det fremgår af Figur 10, har en stor andel af de adspurgte respondenter ikke oplevet klare signaler i den retning. Cirka hver tredje har dog oplevet, at deres nærmeste leder har udtrykt ønske om, at han/hun gerne så respondenten blive så længe som muligt, mens cirka hver tiende har oplevet, at ledelsen har udtrykt ønske om, at den gerne ser ældre medarbejdere bliver ved med at arbejde så længe som muligt. Det skal bemærkes, at 12 procent svarer ved ikke. Figur 10 Har din arbejdsplads generelt udtrykt ønske om at beholde dig så længe som muligt? Nej, min arbejdsplads har ikke givet klare signaler i den retning. 43 Ja, min nærmeste leder har udtrykt ønske om, at han/hun gerne vil have, at jeg bliver så længe som muligt 32 Ja, ledelsen har udtrykt et generelt ønske om, at ældre medarbejdere bliver ved med at arbejde så længe som muligt Side 17 af 43

18 Incitamenter til forlængelse af arbejdsliv Respondenterne er blevet spurgt til faktorer, der potentielt kan få dem til at forlænge deres arbejdsliv. Respondenterne blev bedt om at prioritere op til fem faktorer. Faktorerne relaterer sig til arbejdsmiljø, arbejdstid og indhold samt økonomi. Respondenter havde også mulighed for at svare, at intet kan få dem til at forlænge deres tid på arbejdsmarkedet, eller at de har planlagt at blive, så længe de kan. 16 procent af de adspurgte respondenter svarer, at intet kan få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet, ligesom 16 procent svarer, at de i forvejen har planlagt at blive så længe som muligt. Det skal bemærkes, at 12 procent ikke ved, om der er noget, der kunne få dem til at blive længere end planlagt på arbejdsmarkedet. Figur 11 Hvad skal der til for at få dig til at blive længere end planlagt på arbejdsmarkedet (prioriterer højest fem) Uanset hvad er der ikke noget som kan få mig til at blive længere tid på arbejdsmarkedet 16 Jeg har i forvejen planlagt at blive så længe, jeg kan De resterende 64 procent af respondenterne har prioriteret op til fem faktorer, der potentielt kan få dem til at blive længe end planlagt på arbejdsmarkedet. Side 18 af 43

19 Figur 12 herunder viser de faktorer, respondenterne har prioriteret som førsteprioritet. For bedre at danne at overblik over de faktorer der relaterer sig til de tre typer af faktorer, er de hver markeret med en specifik farve. Faktorer der relaterer sig til arbejdsmiljø er markeret med grøn, de, der relaterer sig til arbejdstid og indhold, er markeret med gul, og de, der relaterer sig til økonomi, er markeret med rød. Som det fremgår, har den største andel svaret, at højere indkomst kan få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet, mens ingen har svaret, at de ville blive længere på arbejdsmarkedet, hvis der blev ydet god offentlig støtte til svækkede familiemedlemmer. Generelt er det dog en lang række forskellige faktorer, der kunne få respondenterne til at blive længere på arbejdsmarkedet, og ikke én specifik faktor gør sig gældende. Figur prioritet Højere indkomst løntillæg eller et større skattemæssigt fradrag 14 Mindre stress og arbejdspres 11 At min indsats værdsættes af ledelse og kolleger 6 Nedsat arbejdstid i det daglige med tilsvarende lønnedgang 6 Bedre ledelsesforhold 5 At man på arbejdspladsen ser aldersforskelle som en styrke 5 Nye spændende arbejdsopgaver 5 Mulighed for væsentlig længere ferier eller orlovsperioder uden løn 5 Større pensionsindbetalinger fra arbejdsgiver 5 Færre omstillinger og forandringer 3 Færre fysisk belastende arbejdsopgaver Mere fleksibilitet med hensyn til arbejdstidens placering med uændret timetal Færre konflikter på arbejdspladsen Bedre muligheder for efter- og videreuddannelse 2 Mere selvstændighed i arbejdet 2 Andre mødetider f.eks. færre aften, nat og weekend vagter 2 Mulighed for orlov, fx ved alvorlig sygdom i familien 2 At der ydes god offentlig støtte til svækkede familiemedlemmer 0 Andet 3 Base: Respondenter der potentielt ville blive længere end planlagt på arbejdsmarkedet, n=2264 Rød= økonomiske faktorer Grøn=arbejdsmiljø Gul=arbejdstid og indhold Side 19 af 43

20 Figur 13 herunder viser de faktorer, respondenterne har prioriteret som første til femte prioritet. Andelene summerer til 481 procent, hvilket indikerer, at næsten samtlige af de respondenter, der potentielt ville blive længere på arbejdsmarkedet, har prioriteret fem faktorer. Parenteserne i nedenstående figur repræsenterer faktorernes placering i Figur prioritet. Når der ses på ekstremerne, tegner de akkumulerede andele stort samme billede, som når der udelukkende ses på 1. prioritet. De akkumulerede andele antyder imidlertid, at de fem højst prioriterede faktorer er: 1 højere indkomst, 2 mindre stres og arbejdspres, 3 større pensionsindbetalinger fra arbejdsgiver, 4 at man på arbejdspladsen ser aldersforskelle som en styrke, og 5 at min indsats værdsættes af ledelse og kolleger. Disse faktorer har svarandele på mellem 40 og 53 procent. Figur prioritet (1) Højere indkomst løntillæg eller et større skattemæssigt fradrag 53 (2) Mindre stress og arbejdspres 48 (9) Større pensionsindbetalinger fra arbejdsgiver 44 (6) At man på arbejdspladsen ser aldersforskelle som en styrke 41 (3) At min indsats værdsættes af ledelse og kolleger 40 (7) Nye spændende arbejdsopgaver 32 (8) Mulighed for væsentlig længere ferier eller orlovsperioder uden løn 30 (4) Nedsat arbejdstid i det daglige med tilsvarende lønnedgang 28 (5) Bedre ledelsesforhold 27 (10) Færre omstillinger og forandringer (12) Mere fleksibilitet med hensyn til arbejdstidens placering med uændret timetal (11) Færre fysisk belastende arbejdsopgaver (17) Mulighed for orlov, fx ved alvorlig sygdom i familien 15 (14) Bedre muligheder for efter- og videreuddannelse 14 (13) Færre konflikter på arbejdspladsen 13 (16) Andre mødetider f.eks. færre aften, nat og weekend vagter 11 (15) Mere selvstændighed i arbejdet 10 (18) At der ydes god offentlig støtte til svækkede familiemedlemmer 5 Andet 7 Base: Respondenter der potentielt ville blive længere end planlagt på arbejdsmarkedet, n=2264 Rød= økonomiske faktorer Grøn=arbejdsmiljø Gul=arbejdstid og indhold Side 20 af 43

21 Påvirkning af debatten om manglende arbejdskraft Tre fjerdedele føler ikke, at debatten om manglende arbejdskraft har påvirket deres overvejelser om tilbagetrækning, jf. Figur 14. Cirka hver femte føler sig påvirket, men ikke i en sådan grad at det ændrer deres planer. 7 procent overvejer nu at blive længere på arbejdsmarkedet. Figur 14 Har debatten om mangel på arbejdskraft påvirket dine overvejelser om, hvornår du vil holde op med at arbejde? Ja, men det ændrer ikke mine oprindelige planer. 18 Ja, nu overvejer jeg at blive længere end jeg ellers havde tænkt mig 7 Nej, den har ikke påvirket mine overvejelser Side 21 af 43

22 Kønsforskelle for nedsat arbejdstid Når der spørges til kønsforskellene i forbindelse med mulighederne for at komme på nedsat arbejdstid, vurderer 40 procent, at det er lige let for mænd og kvinder. Dog vurderer en større andel, at det er lettere for kvinder end det er for mænd at få nedsat arbejdstid på deres arbejdsplads. Dette fremgår af Figur 15. Det skal bemærkes, at hele 39 procent svarer ved ikke. Figur 15 Er der forskel på, hvor nemt det er for mænd og kvinder at få nedsat arbejdstid på din arbejdsplads Det er lettere for kvinder pga. deres jobs 39 Det er lettere for kvinder generelt (fx pga. tradition) Det er lige let for kvinder og mænd Det er lettere for mænd pga. deres jobs Det er lettere for mænd generelt Side 22 af 43

23 Kønsforskelle for fleksible arbejdstider Når der spørges til kønsforskellene i forbindelse med mulighederne for at få større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, vurderer den største andel ligeledes, at det er lige let for mænd og kvinder. Igen vurderer en større andel, at det er lettere for kvinder end det er for mænd at få større fleksibilitet. Dette fremgår af Figur 16. Det skal bemærkes, at hele 36 procent svarer ved ikke. Figur 16 Er der forskel på, hvor nemt det er for mænd og kvinder at få væsentlig større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen på din arbejdsplads (fx kunne placere arbejdstiden på færre dage om ugen, færre måneder om året, på de tidspunkter i døgnet, som passer bedst, etc.). 4 9 Det er lettere for kvinder pga. deres jobs 36 Det er lettere for kvinder generelt (fx pga. tradition) Det er lige let for kvinder og mænd Det er lettere for mænd pga. deres jobs Det er lettere for mænd generelt Side 23 af 43

24 Alder for tilbagetrækning I relation til en fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, blev respondenterne slutteligt spurgt til, ved hvilken alder de ville trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis de løbende fik deres ønsker til arbejdstid og opgaver opfyldt. Af nærværende figur fremgår det, at hver tredje enten ville trække sig tilbage når de er mellem 60 og 63 år eller mellem 64 og 67 år. Ingen forventer at trække sig tilbage før de er tres år, og 16 procent vil fortsætte med at arbejde indtil, de ikke kan mere. Det bemærkes, at 12 procent svarer ved ikke. Figur 17 Ved hvilken alder ville du trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis du løbende fik dine ønsker til arbejdstid og opgaver opfyldt? Indtil jeg ikke kan mere Side 24 af 43

25 6 Resultater: Barrierer for fleksibel tilbagetrækning Sjette kapitel belyser, hvilke barrierer der gør sig gældende for en tilbagetrækning og omfanget af disse. Kapitlet belyser yderligere den personalepolitik, der finder sted på respondentens arbejdsplads. Mulighed for fleksibelt tilrettelagt arbejdstid Af Figur 8 fremgik det, at lidt flere end halvdelen af respondenterne svarer, at de helt sikkert eller sandsynligvis ville fortsætte længere med at arbejde i samme omfang som nu, hvis arbejdstiden kunne tilrettelægges fleksibelt. Af Figur 18 fremgår det imidlertid, at 4 ud af 10 respondenter i praksis har mulighed for dette i deres nuværende job, mens få svarer, at det ville være muligt, hvis de skiftede til et andet job. Hver femte svarer, at det ikke er muligt, men at de selv kan se, hvordan det kunne gøres muligt. Hver tiende mener, at det ville betyde en øget arbejdsbyrde for deres kolleger, og derfor ikke er muligt. Figur 18 Oplever du, at du i praksis har mulighed for fleksibelt tilrettelagt / nedsat arbejdstid på din arbejdsplads? Ja, det er der i mit nuværende job 41 Ja, det er der, hvis jeg skifter til et andet job på arbejdspladsen 4 Nej, men jeg kunne selv se hvordan det ville kunne lade sig gøre uden problemer 21 Nej, det vil betyde en øget arbejdsbyrde for mine kolleger 12 Nej, af andre grunde Side 25 af 43

26 Har bedt om nedsat tid / mere fleksibel tilrettelæggelse af deres arbejde 616 respondenter, svarende til 17 procent, har bedt om nedsat tid eller en mere fleksibel tilrettelæggelse af deres arbejde. Af disse fik et flertal de forhold, som de ønskede, jf. Figur 19. Fem ud af ti måtte gå på kompromis med deres ønsker, og de resterende fik ikke umiddelbart noget ud af det. Figur 19 Har du inden for de seneste fem år bedt om nedsat tid / mere fleksibel tilrettelæggelse af dit arbejde? Hvad kom der ud af dit ønske? 14 Jeg fik de forhold, jeg ønskede 18 Jeg måtte gå på kompromis med mine ønsker Jeg fik ikke umiddelbart noget ud af det 67 Base: Respondenter der inden for de seneste 5 år har bedt om nedsat tid / mere fleksibel tilrettelæggelse af deres arbejde, n=616 Har ikke bedt om nedsat tid / mere fleksibel tilrettelæggelse af deres arbejde 2894 respondenter, svarende til 82 procent, har ikke bedt om nedsat tid eller en mere fleksibel tilrettelæggelse af deres arbejde. Den primære årsag hertil er, at det ikke har haft deres interesse, jf. Figur 20. Hver femte har ikke spurgt, fordi det ikke har været muligt. Figur 20 Har du inden for de seneste fem år bedt om nedsat tid / mere fleksibel tilrettelæggelse af dit arbejde? Hvilke grunde er der til, at du ikke har bedt om nedsat arbejdstid? Jeg kan ikke lide at bringe emnet op for min leder 18 Det har ikke haft interesse for mig Der har ikke været mulighed for nedsat tid / mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse på min arbejdsplads Jeg har ikke gjort det endnu, men jeg overvejer at gøre det 71 Base: Respondenter der inden for de seneste 5 år ikke har bedt om nedsat tid / mere fleksibel tilrettelæggelse af deres arbejde, n=2894 Side 26 af 43

27 Barrierer for nedsat tid. Som opfølgning på de foregående spørgsmål, er respondenterne blev spurgt til, hvad de ser som barrierer for dem, i forhold til at gå på nedsat tid. Hertil svarer hver tredje, at der ikke er nogen barrierer, mens næsten lige så store andele svarer, at deres økonomi ikke kan bære en lønnedgang, eller at det vil betyde mindre pension, jf. Figur 21. Færrest svarer, at det er umandigt, at det vil betyde mindre prestige på jobbet, og at de frygter negative reaktioner fra deres kolleger. Det bemærkes hertil, at kun mænd har fået mulighed for at svare, det er umandigt at gå på nedsat tid. Figur 21 Hvilke barrierer ser du for dig selv i forhold til at bede om nedsat tid, fx. flere fridage, færre timer om ugen ell. lign. (max 5 kryds)? Der er ingen barrierer Min økonomi kan ikke bære en lønnedgang Mindre pension Stress, fordi mine opgaver, så skal løses på kortere tid 21 Frygt for at arbejdet bliver mindre interessant Frygt for at indflydelsen på arbejdspladsen bliver mindre Svært at erkende offentligt, at kræfterne ikke længere er de samme At føle mig mindre vigtig for arbejdspladsen Usikkerhed på lederens reaktion Frygt for negative reaktioner fra kollegerne Mindre prestige ved jobbet 5 5 Det er umandigt at gå på nedsat tid 1 Andet Side 27 af 43

28 Personalepolitik Arbejdspladsens personalepolitik kan have indflydelse på hvornår, man ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Således kan personalepolitikken fungere som en barriere i forhold til en fleksibel tilbagetrækning, afhængig af personalepolitikkens indhold. På baggrund af dette, er respondenterne blevet spurgt til, hvilken personalepolitik der eksisterer på deres arbejde. 19 procent har ingen nedskrevet personalepolitik, jf. figur 22. Et flertal har medarbejderudviklingssamtaler, mens en stor andel har mulighed for kompetence udvikling i form af eksempelvis kurser. Under ti procent har mulighed for ekstra ferie uden løn, nedsat arbejdstid uden lønreduktion for de ældste medarbejdere samt ekstra ferie med løn for seniormedarbejdere. Figur 22 Hvilke personalepolitikker har man, så vidt du ved, på din arbejdsplads? Ingen nedskrevet personalepolitik 19 Medarbejderudviklingssamtaler, 61 Mulighed for kompetenceudvikling (kurser mv.) 45 Fleksible arbejdstider 30 Politik for fastholdelse af seniormedarbejdere Mulighed for hjemmearbejdsdage Nedsat arbejdstid med lønnedgang og uændret pensionsindbetaling for de ældste medarbejdere 15 Jobrotationer 11 Ekstra ferie med løn for seniormedarbejdere Nedsat arbejdstid uden lønreduktion for de ældste medarbejdere 7 8 Ekstra ferie uden løn Andet Side 28 af 43

29 1131 respondenter, svarende til 32 procent, svarer, at personalepolitikken, så vidt de er bevidst om, er blevet ændret inden for de senere år. Den indsats, der primært er tilført i personalepolitikken inden for de senere år er, at arbejdspladsen er blevet mere opmærksom på personalepleje, jf. Figur 23. Figur 23 Hvis ja, hvilke indsatser er tilført i personalepolitikken inden for de senere år? Min arbejdsplads er blevet mere opmærksom på personalepleje (fx frugtordninger, motionsfaciliteter, kulturelle arrangementer mv.) 51 Min arbejdsplads lægger større vægt på kompetenceudvikling og kurser 37 Der er større mulighed for nedsat eller fleksibel arbejdstid 34 Der gøres nu en indsats for at få seniormedarbejdere til at blive længere 31 Der er nu mulighed for at arbejde hjemmefra 26 Seniormedarbejdere anerkendes mere 22 Andet 8 9 Base: Respondenter der inden for de senere år har fået ændret deres personalepolitik, n= Side 29 af 43

30 7 Resultater: Jobskifte Syvende og sidste kapitel fokuserer på respondenternes overvejelser om jobskifte, samt deres vurdering af mulighederne herfor. Overvejelse om jobskifte eller påbegyndelse af ny uddannelse Et flertal af respondenterne har ikke overvejet at skifte job eller påbegynde ny udannelse, jf. Figur 24. Cirka hver tiende har enten overvejet det, men synes han/hun er for gammel, overvejet det men frygter deres alder er en barriere på jobmarkedet, eller har gjort sig andre overvejelser generelt. Figur 24 Har du overvejet at skifte job eller begynde på en ny uddannelse? Ja, men jeg synes selv jeg er for gammel Ja, men jeg frygter, at min alder er en barriere på jobmarkedet 10 Ja, jeg har gjort mig andre overvejelser Nej. 67 De respondenter der har overvejet jobskifte eller videreuddannelse, blev yderligere bedt om at tage stilling til hvilket af en række udsagn, der bedst beskriver deres overvejelser. Af Figur 25 fremgår det, at den største andel gerne ville have et helt andet job på en anden arbejdsplads, mens hver fjerde gerne ville have et tilsvarende job på en anden arbejdsplads, og cirka hver tiende gerne ville have et nyt job på deres nuværende arbejdsplads. 16 procent ville gerne videre- eller efteruddanne sig som vej til et nyt job, og 8 procent ville gerne begynde som selvstændig. Det skal bemærkes, at 12 procent svarer ved ikke. Side 30 af 43

31 Figur 25 Hvilke af følgende udsagn passer bedst på dine overvejelser i forhold til at skifte job eller begynde på en uddannelse? Jeg vil gerne have nyt job på min nuværende arbejdsplads 12 Jeg vil gerne have et tilsvarende job på en anden arbejdsplads 25 Jeg vil gerne have et helt andet job på en anden arbejdsplads 39 Jeg vil gerne begynde som selvstændig 8 Jeg vil gerne videre- eller efteruddanne mig som vej til et nyt job Base: Respondenter der har overvejet jobskifte eller begyndelse af uddannelse, n=1098 Side 31 af 43

32 Muligheder for nyt job I relation til nyt job mener næsten halvdelen af de adspurgte respondenter, at det er svært at komme i betragtning på andre arbejdspladser med deres alder, mens hver fjerde tror deres muligheder er de samme som andre aldersgruppers, jf. Figur 26. Cirka hver tiende tror det er svært at få nyt job på deres nuværende arbejdsplads med deres alder, mens mindre end hver tiende tror deres muligheder er bedre end andre aldersgruppers. Det skal bemærkes, at 13 procent svarer ved ikke. Figur 26 Hvordan tror du, dine muligheder er for at få et helt nyt job på egen eller anden arbejdsplads? Bedre end for andre aldersgrupper 7 Den samme som andre aldersgrupper 26 Svært at få nyt job på nuværende arbejdsplads med min alder 9 Svært at komme i betragtning på andre arbejdspladser med min alder Side 32 af 43

33 Vurdering af kompetencer Lidt over halvdelen af respondenterne vurderer, at de fleste af deres kompetencer er efterspurgte på arbejdsmarkedet, jf. Figur 27. Hver fjerde vurderer, at kun nogle af deres kompetencer er efterspurgte, mens cirka hver tiende vurderer, at deres kompetencer kun i ringe grad er efterspurgte på andre arbejdspladser. Figur 27 Hvordan vurderer du selv dine kompetencer i forhold til jobskifte De fleste af mine kompetencer er efterspurgte på arbejdsmarkedet 53 Kun nogle af mine kompetencer er efterspurgte på arbejdsmarkedet 23 Mine kompetencer er kun i ringe grad efterspurgt på andre arbejdspladser Side 33 af 43

34 8 Spørgeskema Fleksibel tilbagetrækning På de følgende sider ses spørgeskemaet i sin fulde længde. Der screenes på beskæftigelse kun respondenter i erhverv skal gennemføre. Stilling: Uddannelse: Fagforening: Offentligt / privat ansat: Samlivsstatus: Køn: Kan tages fra panelets standardkriterier Kan tages fra panelets standardkriterier Kan tages fra panelets standardkriterier Kan tages fra panelets standardkriterier Kan tages fra panelets standardkriterier Kan tages fra panelets standardkriterier 1) I hvilket omfang er du i beskæftigelse? [Single] Ja, fuldtidsbeskæftiget Ja, deltidsbeskæftiget Nej, ikke i arbejde Ønsker ikke at svare 2) Hvor enig er du med følgende udsagn om dit nuværende arbejde? (helt enig/overvejende enig/hverken enig eller uenig/overvejende uenig/helt uenig/ved ikke)? [Randomiser] Jeg er generelt glad for at møde på arbejde hver dag Der er generelt en god stemning på arbejdspladsen Samværet med kollegerne betyder meget for mig Jeg har stor indflydelse på mit arbejde Arbejdsopgaverne er spændende Jeg har en god leder Jeg er ofte stresset pga. mit arbejde Mit arbejde bliver anerkendt på arbejdspladsen Jeg savner nye udfordringer Arbejdet er mest noget som skal overstås Min alder påvirker min position og mine muligheder negativt Side 34 af 43

35 3) Oplever du nogle af følgende forhold på dit arbejde? [Single] Jeg arbejder på skiftehold eller har (evt. periodevis) aften- og nattearbejde Jeg har et fysisk hårdt belastende arbejde Jeg har et psykisk hårdt belastende arbejde Jeg oplever mange konfliktsituationer på mit arbejde Min arbejdsplads er belastet af omstruktureringer og reformer Svarkategorier til ovenstående: multi grids Ja Nej 4) Hvordan vurderer du dit helbred i forhold til at kunne udføre dit arbejde? [Single] Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt 5) Hvilke af følgende passer bedst på din forestilling om, hvordan din tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet bliver? [Single] Jeg vil gå direkte fra at arbejde som jeg gør nu til et liv helt uden arbejde Jeg vil nedtrappe min arbejdstid, så jeg arbejder i mindre omfang end jeg gør nu, før jeg stopper helt 6) Hvor gammel forventer du at være, når du trapper din arbejdstid ned med en tilsvarende nedgang i løn (færre timer pr. dag, en fridag om ugen, mere ferie etc.) [Single] Filtreres: I forhold til Q5=2. [Svarkategorier filtreres på alder] Noter Alder: Er ikke afklaret Ønsker ikke at svare Side 35 af 43

36 7) Hvor gammel forventer du at være, når du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet? [Single] Noter Alder: Indtil jeg ikke kan mere 8) Ville du fortsætte længere med at arbejde i samme omfang som nu, hvis arbejdstiden kunne tilrettelægges fleksibelt. [Single] Helt sikkert Sandsynligvis Sandsynligvis ikke Helt sikkert ikke 9) Hvad er baggrunden for dit ønske om nedsat arbejdstid / mere fleksibelt tilrettelagt arbejde inden du trækker dig helt tilbage fra arbejdsmarkedet? (sæt max 3 kryds) [Multi] Filtreres: I forhold til Q5=2. Mere tid til fritidsinteresser Mere tid til familien Plejebehov hos pårørende Hensyn til helbredet Mindre stress og træthed Mere tid til personlig udvikling og læring Mere tid til frivilligt arbejde Jeg føler, at jeg har udrettet nok på arbejdsmarkedet Andet, skriv 10) Oplever du, at du i praksis har mulighed for fleksibelt tilrettelagt / nedsat arbejdstid på din arbejdsplads? [Single] Ja, det er der i mit nuværende job Ja, det er der, hvis jeg skifter til et andet job på arbejdspladsen Nej, men jeg kunne selv se hvordan det ville kunne lade sig gøre uden problemer Nej, det vil betyde en øget arbejdsbyrde for mine kolleger Nej, af andre grunde 11) Har du inden for de seneste fem år bedt om nedsat tid / mere fleksibel tilrettelæggelse af dit arbejde? [Single] Ja Side 36 af 43

37 Nej Filter: hvis ja i Q11 Hvad kom der ud af dit ønske? [single] Jeg fik de forhold, jeg ønskede Jeg måtte gå på kompromis med mine ønsker Jeg fik ikke umiddelbart noget ud af det Filter: hvis nej i Q11 Hvilke grunde er der til, at du ikke har bedt om nedsat arbejdstid? [Multi] Jeg kan ikke lide at bringe emnet op for min leder Det har ikke haft interesse for mig Der har ikke været mulighed for nedsat tid / mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse på min arbejdsplads Jeg har ikke gjort det endnu, men jeg overvejer at gøre det 12) Hvilke barrierer ser du for dig selv i forhold til at bede om nedsat tid, fx flere fridage, færre timer om ugen ell. lign. (max 5 kryds)? [Multi] Min økonomi kan ikke bære en lønnedgang Mindre pension Svært at erkende offentligt, at kræfterne ikke længere er de samme Frygt for at indflydelsen på arbejdspladsen bliver mindre Frygt for at arbejdet bliver mindre interessant Frygt for negative reaktioner fra kollegerne Usikkerhed på lederens reaktion Mindre prestige ved jobbet Det er umandigt at gå på nedsat tid [FILTER: STILLES KUN TIL MÆND] Stress, fordi mine opgaver, så skal løses på kortere tid At føle mig mindre vigtig for arbejdspladsen Der er ingen barrierer Andet, skriv 13) Hvilke personalepolitikker har man, så vidt du ved, på din arbejdsplads? [Multi] Ingen nedskrevet personalepolitik [Udelukker andre svarmuligheder] Politik for fastholdelse af seniormedarbejdere Medarbejderudviklingssamtaler, Side 37 af 43

38 Mulighed for kompetenceudvikling (kurser mv.) Fleksible arbejdstider Mulighed for hjemmearbejdsdage Jobrotationer Nedsat arbejdstid med lønnedgang og uændret pensionsindbetaling for de ældste medarbejdere Nedsat arbejdstid uden lønreduktion for de ældste medarbejdere Ekstra ferie uden løn Ekstra ferie med løn for seniormedarbejdere 14) Er personalepolitikken, så vidt du ved, blevet ændret inden for de senere år? [Single] Ja Nej 15) Hvilke indsatser er tilført i personalepolitikken inden for de senere år? [Multi] Filter: hvis ja i Q14 Der er større mulighed for nedsat eller fleksibel arbejdstid Der er nu mulighed for at arbejde hjemmefra Min arbejdsplads er blevet mere opmærksom på personalepleje (fx frugtordninger, motionsfaciliteter, kulturelle arrangementer mv.) Min arbejdsplads lægger større vægt på kompetenceudvikling og kurser Der gøres nu en indsats for at få seniormedarbejdere til at blive længere Seniormedarbejdere anerkendes mere Andet, skriv Side 38 af 43

39 16) Hvordan oplever du, at din leder støtter dig som medarbejder? Sæt kryds ved de svar, der er relevante for dig. [Multi] Jeg oplever ikke, at min leder støtter mig [Udelukker andre svarmuligheder] Min leder er åben for at diskutere ændringer i mine arbejdsforhold Min leder sikrer en god balance mellem arbejds- og familieliv Min leder anerkender mine kompetencer og udvikler mine særlige potentialer Min leder respekterer mine værdier Min leder tilpasser min arbejdssituation til mine behov og ønsker Andet, skriv 17) Har din arbejdsplads generelt udtrykt ønske om at beholde dig så længe som muligt? [Single] Ja, min nærmeste leder har udtrykt ønske om, at han/hun gerne vil have, at jeg bliver så længe som muligt Ja, ledelsen har udtrykt et generelt ønske om, at ældre medarbejdere bliver ved med at arbejde så længe som muligt Nej, min arbejdsplads har ikke givet klare signaler i den retning. 18) Hvad skal der til for at få dig til at blive længere end planlagt på arbejdsmarkedet? (prioriterer højest fem) [Alle undtagen to første kategorier randomiseres. Multi] Uanset hvad er der ikke noget som kan få mig til at blive længere tid på arbejdsmarkedet [Udelukker andre svarmuligheder] Jeg har i forvejen planlagt at blive så længe, jeg kan [Udelukker andre svarmuligheder] Arbejdsmiljø Mindre stress og arbejdspres Færre konflikter på arbejdspladsen Bedre ledelsesforhold At min indsats værdsættes af ledelse og kolleger At man på arbejdspladsen ser aldersforskelle som en styrke Bedre muligheder for efter- og videreuddannelse Arbejdstid og indhold Færre omstillinger og forandringer Færre fysisk belastende arbejdsopgaver Mere selvstændighed i arbejdet Nye spændende arbejdsopgaver Mere fleksibilitet med hensyn til arbejdstidens placering med uændret timetal Side 39 af 43

40 Andre mødetider f.eks. færre aften, nat og weekend vagter Økonomi Nedsat arbejdstid i det daglige med tilsvarende lønnedgang Mulighed for væsentlig længere ferier eller orlovsperioder uden løn Højere indkomst løntillæg eller et større skattemæssigt fradrag Større pensionsindbetalinger fra arbejdsgiver Mulighed for orlov, fx ved alvorlig sygdom i familien At der ydes god offentlig støtte til svækkede familiemedlemmer Andet 19) Har du overvejet at skifte job eller begynde på en ny uddannelse? [Single] Ja, men jeg synes selv jeg er for gammel Ja, men jeg frygter, at min alder er en barriere på jobmarkedet Ja, jeg har gjort mig andre overvejelser Nej. 20) Hvilke af følgende udsagn passer bedst på dine overvejelser i forhold til at skifte job eller begynde på en uddannelse? [Single] Filtreres: I forhold til Q19=1, 2 eller 3. Jeg vil gerne have nyt job på min nuværende arbejdsplads Jeg vil gerne have et tilsvarende job på en anden arbejdsplads Jeg vil gerne have et helt andet job på en anden arbejdsplads Jeg vil gerne begynde som selvstændig Jeg vil gerne videre- eller efteruddanne mig som vej til et nyt job. Side 40 af 43

41 21) Hvordan tror du generelt dine muligheder er for at få et helt nyt job på egen eller anden arbejdsplads? [Single] Bedre end for andre aldersgrupper Den samme som andre aldersgrupper Svært at få nyt job på nuværende arbejdsplads med min alder Svært at komme i betragtning på andre arbejdspladser med min alder 22) Hvordan vurderer du selv dine kompetencer i forhold til jobskifte? [Single] De fleste af mine kompetencer er efterspurgte på arbejdsmarkedet Kun nogle af mine kompetencer er efterspurgte på arbejdsmarkedet Mine kompetencer er kun i ringe grad efterspurgt på andre arbejdspladser 23) Har debatten om mangel på arbejdskraft påvirket dine overvejelser om, hvornår du vil holde op med at arbejde? [Single] Ja, men det ændrer ikke mine oprindelige planer. Ja, nu overvejer jeg at blive længere end jeg ellers havde tænkt mig Nej, den har ikke påvirket mine overvejelser 24) Er der forskel på, hvor nemt det er for mænd og kvinder at få nedsat arbejdstid på din arbejdsplads? [Single] Det er lettere for kvinder pga. deres jobs Det er lettere for kvinder generelt (fx pga. tradition) Det er lige let for kvinder og mænd Det er lettere for mænd pga. deres jobs Det er lettere for mænd generelt 25) Er der forskel på, hvor nemt det er for mænd og kvinder at få væsentlig større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen på din arbejdsplads? [Single] Det er lettere for kvinder pga. deres jobs Det er lettere for kvinder generelt (fx pga. tradition) Det er lige let for kvinder og mænd Det er lettere for mænd pga. deres jobs Det er lettere for mænd generelt 26) Hvor længe har du været på din nuværende arbejdsplads? [Single] Side 41 af 43

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere

Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA Fag og Arbejde Analysesektionen, 7. juni 2007 Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA har gennemført en medlemsundersøgelse fra d. 25. maj til d. 3. juni 2007

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats Seniorerne er upåvirkede af debatten om mangel på arbejdskraft - kun hver fjerde 55-59 årige har således planer om at arbejde, til de bliver 65. ANALYSE-BUREAU

Læs mere

Gallup om Politi. Gallup om Politi. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662

Gallup om Politi. Gallup om Politi. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.15. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre Analyse for Ældre Sagen: Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre Delrapport 2 -Forhold mellem hjælp og familieliv - Forhold mellem hjælp og arbejdsliv September 2009 Baggrund, formål, metode

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve

Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve September 2009 Ane Kolstrup og Anne Rytter Hansen CASA Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve September 2009 Ane Kolstrup og

Læs mere

Stress på FTF-arbejdspladsen

Stress på FTF-arbejdspladsen Stress på FTF-arbejdspladsen Juni 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Omfanget af stress... 3 2. Stressrelateret sygefravær... 4 3. Stress er arbejdsbetinget... 4 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne...

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Hver femte virksomhed har Facebook-politik

Hver femte virksomhed har Facebook-politik Hver femte virksomhed har Facebook-politik Hver 5. virksomhed især de større - har regler og retningslinjer for medarbejderes brug af internet og sociale medier som Facebook også i fritiden. Det viser

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Gallup om Grønland, økonomiske reformer og dagpenge. Gallup om Grønland, TNS Dato: 30. januar 2013 Projekt: 59102

Gallup om Grønland, økonomiske reformer og dagpenge. Gallup om Grønland, TNS Dato: 30. januar 2013 Projekt: 59102 økonomiske reformer og dagpenge økonomiske reformer og dagenge Feltperiode: Den 29-30. januar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)

Læs mere

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85%

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% Trivselsundersøgelse 2013/2014 Resultat for: Roskilde Musiske skole Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD Information om undersøgelsen Overblik Temaoversigt

Læs mere

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59

Læs mere

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller.

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller. Undersøgelse om kompetenceudvikling IDAs Kompetence- og Uddannelsesudvalg har gennemført en spørgeundersøgelse om kompetenceudvikling blandt foreningens medlemmer. Undersøgelsen er gennemført via IDAs

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Undersøgelse om danskernes mobilvaner

Undersøgelse om danskernes mobilvaner t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Bibliotekarforbundets psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene. 22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Konklusioner. desto flere sender julehilsner og tilsvarende er det især ledere, som sender julehilsner.

Konklusioner. desto flere sender julehilsner og tilsvarende er det især ledere, som sender julehilsner. Indhold Konklusioner 3 Om modtagelse af julehilsner 5 Om at sende julehilsner 20 Det følelsesmæssige valg 30 Signalværdi 41 Om undersøgelsen 52 Kontakt 55 2012 Side 3 Konklusioner Om modtagelse af julehilsner

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Psykisk arbejdsmiljø Samlet set oplever næsten halvdelen af alle akademikere, 48 pct., at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, og 38 pct. har

Læs mere

Gallup om velfærd. og den offentlige sektor. Gallup om velfærd. TNS Dato: februar 2013 Projekt: 59150

Gallup om velfærd. og den offentlige sektor. Gallup om velfærd. TNS Dato: februar 2013 Projekt: 59150 og den offentlige sektor TNS Dato: februar 2013 Projekt: 59150 og den offentlige sektor Feltperiode: Den 21.-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Rapport for (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret 46 45 97,83% 08-09-2014 Trivselsmåling for [] Dimension

Læs mere

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 1 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Bo Bilde 2015 Danmarks Statistik DST Survey Telefon 3917 3255 / 3917 3271 Mail: bbi@dst.dk Danmark Statistik Sejrøgade

Læs mere

Gallup om utroskab. Gallup om Utroskab. TNS Dato: 10. juni 2013 Projekt: 59348

Gallup om utroskab. Gallup om Utroskab. TNS Dato: 10. juni 2013 Projekt: 59348 Gallup om utroskab TNS Dato: 10. juni 2013 Projekt: 59348 Feltperiode: Den 7.10. juni 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Gallup om placering af asylcenter

Gallup om placering af asylcenter TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Arbejds- familie- og fritidsliv

Arbejds- familie- og fritidsliv Arbejds- familie- og fritidsliv Introduktion Velkommen til medlemsundersøgelse om balancen mellem arbejds-, familie- og fritidsliv. I undersøgelsen refereres ofte til familien. I dag kan familier tage

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Gallup om juridisk abort

Gallup om juridisk abort TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. dec. 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 285 Inviterede 340 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

Gallup om forældre i generationer. Juli 2013. Gallup om forældre i generationer. TNS Dato: 26. juli 2013 Projekt: 59407

Gallup om forældre i generationer. Juli 2013. Gallup om forældre i generationer. TNS Dato: 26. juli 2013 Projekt: 59407 Juli 2013 Feltperiode: Den 18. juli 26. juli 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte forældre landet over på 18 eller derover, der har børn på 8 år og der over Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Må kun offentliggøres med kildeangivelsen: Epinion for Danmarks Radio. Danskernes holdning til den royale skilsmisse. En telefonundersøgelse for DR

Må kun offentliggøres med kildeangivelsen: Epinion for Danmarks Radio. Danskernes holdning til den royale skilsmisse. En telefonundersøgelse for DR Danskernes holdning til den royale skilsmisse. En telefonundersøgelse for DR Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Tabelrapport...1 2.1 Frekvenstabeller...1 2.2 Krydstabuleringer...3

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere