Mønsterbrud eller social mobilitet? unge indvandrere og efterkommere i Danmark Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor
|
|
- Jonathan Arnold Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Mønsterbrud eller social mobilitet? unge indvandrere og efterkommere i Danmark Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor Kapitel 1 Fortællinger om at vokse op i Danmark Kapitel 2 Indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark Kapitel 3 Unge indvandrere og efterkommere i Danmark teoretiske, metodiske og kildekritiske overvejelser Kapitel 4 Veje til Danmark forældregenerationen Kapitel 5 At være barn og vokse op i Danmark Kapitel 6 Unge indvandrere og efterkommere i det danske uddannelsessystem Kapitel 7 Arbejde og karriere Kapitel 8 Familieliv, parforhold og ægteskab Kapitel 9 Ungdomsliv og kulturaktiviteter Kapitel 10 Religiøse strømninger blandt unge indvandrere og efterkommere Kapitel 11 Indvandrerorganisationer og ungdomsorganisationer Kapitel 12 Unge indvandrere og efterkommere i det politiske liv Kapitel 13 Mønsterbrud, social mobilitet eller en ny elite?
3 Mønsterbrud eller social mobilitet? Kilder og datamateriale Kvalitative Ca. 60 biografiske interview ( livsfaseinterview ) med etniske unge i aldersgruppen fra Tyrkiet, Pakistan, Marokko, Iran, Irak, Libanon, Vietnam, Somalia, Eksjugoslavien og Indien. Emneinterview Kvantitative Etniske gruppers værdier, respondenter. IntegrationsStatus. Catinét respondenter (indsamlet ). Tryghedsdata respondenter i alderen (indsamlet ). Diverse dokumentarisk materiale plus litteratur
4 Forældrene Veje og omveje til Danmark Özlem Cekic beskriver i sin selvbiografi Fra Føtex til Folketinget (2009), hvordan ekstrem fattigdom i faderens familie førte til at han blev en del af de mange fremmedarbejdere og gæstearbejdere, der ankom til Europa i 1960erne og 1970erne. Özlems far havde aldrig set sin far og kan ikke huske sin mor. Faderen døde, da moderen var gravid, og hans moder døde da han var to et halvt år. De var fire søskende i familien og klarede sig for en tid ved at bo hos noget familie. Søsteren i familien blev gift med en langt ældre mand, der havde en kone i forvejen, da hun var blevet en økonomisk belastning for familien, og da den ene bror døde af en kræftsygdom, stod de to brødre nu tilbage i en endnu mere presset økonomisk situation. Faderen tager derefter til Tyskland for at arbejde i byggebranchen, derefter til Finland, hvortil moderen og kommer for at arbejde på den tyrkiske ambassade: Det var fantastisk at være samlet som familie. Vi var stadig fattige, men de materielle afsavn fyldte ikke så meget i hverdagen.
5 At etablere sig i Danmark Men det var hårdt fysisk arbejde fra morgen til aften og især moderen savnede nogen at tale og være sammen med. Moderen fik overtalt faderen til at tage til Danmark, og de flyttede ind i en taglejlighed på Blågårds Plads hos nogle af forældrenes venner fra landsbyen. Pladsen var imidlertid trang, og efter nogen tid flyttede Özlems familie der bestod af to voksne og to børn ind i en toværelses på Nørrebrogade lige over for Assistens Kirkegård. Özlems forældre arbejdede: de gjorde rent om morgenen og om aftenen. De tog hjemmefra klokken fire om morgenen og havde fri igen klokken halv otte. Om aftenen skulle en af dem møde klokken seks, mens den anden blev hjemme hos os børn. De skiftedes til at passe aftenarbejdet. Med tre børn, der ofte blev sat til at passe hinanden, var denne døgnrytme ikke holdbar i længden, og familien besluttede at sende de to ældste ned for at bo hos deres mormor i Tyrkiet. Özlem Cekic refererer sin far for at sige, at han takker sin Gud, og han takker Danmark for, at han har kunnet skaffe sin familie brød på bordet, og for, at hans børn har fået en uddannelse. Han er godt klar over, at de ting, han har opnået i Danmark, kunne han aldrig have drømt om at få som fattig hyrdedreng i Tyrkiet. Kløften mellem rig og fattig er trods alt ikke nær så uoverstigelige i Danmark, og den økonomiske lighed er langt større. Og ud fra sine egne erfaringer som indvandrer har han altid givet udtryk for den moral, at i det land, hvor man får sit levebrød, har man også pligt til at opføre sig ordentligt.
6 Migration og social mobilitet forældregenerationen Socioøkonomiske, politiske, Institutionelle og kulturelle forhold i oprindelseslandet Fysisk kapital Human kapital Social kapital Transnational kapital Økonomiske, sociale, og politiske mulighedsstrukturer i oprindelseslandet
7 Migration og social mobilitet indvandrere og efterkommere indvandrere og 470 efterkommere er blevet spurgt: "Hvor mener du, at det er bedst at leve for dig?" 80 Indvandrere Efterkommere Procent Danmark Oprindelsesland Ved ikke Kilde: CEPOS notat
8 Social mobilitet og tilfredshed Spørgsmålet lød: "Samlet set, er du så tilfreds eller utilfreds med samfundssituationen i Danmark?" 100 Procent Indvandrere Efterkommere Danskere 20 0 Tilfreds Utilfreds Ved ikke Kilde: CEPOS notat
9 At være barn og vokse op i Danmark Muhammed fortæller om sin barndom: Jeg kan huske, at vi var kun 5 tyrkiske familier, men der var simpelthen 10 eller 15 makedonske og bosniske familier, som jo også bare var en del af os, for vi voksede op sammen, og vi var alle sammen sådan jævnaldrende. Jeg havde mine to storesøstre, og de havde en masse der var simpelthen fest og farver hver dag. Alle de her børn i de her lejligheder, og den legeplads, der var lige foran, og det var simpelthen det bedste sted på jorden. Du ville ikke drømme om at flytte andre steder hen som barn, fordi der var sommetider var der børn, der bare råbte og skreg og legede på den legeplads. Vi spillede fodbold og diverse stenlege. Alle havde det sjovt og alle boede i de der små lejligheder deroppe.
10 Migration og social mobilitet unge indvandrere og efterkommere Forældregenerationens sociale mobilitet Mobilitetsfremmende og mobilitetsbegrænsende forhold (uddannelse) (social kapital) Unge indvandrere og efterkommeres sociale mobilitet
11 Etniske unge i det danske uddannelsessystem I publikationen Æblet falder langt fra stammen af Morten Ejrnæs & Üzeyir Tireli (1992) siges det, at næsten 2/3 af tyrkiske andengenerationsindvandrere, der klarer sig godt i det danske uddannelsessystem, har gået i børnehave, og de har dermed lært dansk sprog og tænkemåde fra en tidlig alder. Karakteristisk for disse unge var også, at de havde fået moralsk støtte fra forældrene, og at det ellers var deres selvtillid, der var det vigtigste kendetegn (cf. Integrationsforskning i Danmark 2002: 137).
12 Indvandrerforældres og danske forældres forventning til børnenes uddannelse 100 Spørgsmålet lød: "Forventer du, at dine børn får en bedre uddannelse end dig selv?" Etniske minoriteter Etnisk dansk Ja Nej Samme niveau Ved ikke/vil ikke svare Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2008, Catinét
13 Forældre, børn og uddannelse Imrana fortæller om hendes forældres holdning til deres børns uddannelse: Jamen, de har været, helt fra jeg var lille af altså jeg synes selv nogle gange, det er lidt halv sygt. Men min mor var nogle gange, ikke sådan noget med godnathistorier inden man skulle sove, nej nej, man skulle ligge og øve tabeller. Så hun kunne sidde og sige Hvad er 8 gange 7, og hvad er 5 gange 9. (griner) Hun var meget fokuseret på, at vi fik lavet lektier. Også i gymnasiet, der sagde hun hele tiden, at Jeg er ligeglad med, hvad du vælger at læse, bare du læser på universitet. Så bare find ud af hvad du vil, men du skal læse på universitet.
14 Forældre og uddannelse Har forældrene opfordret dig til at tage en uddannelse? (efterkommere og yngre danskere i %) Efterkommere Yngre danskere Ja Nej Ved ikke/vil ikke svare Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2008, Catinét
15 Hjælp fra forældrene Har dine forældre kunne hjælpe dig med lektierne? Unge med indvandrerbaggrund Unge danskere 20 0 Ja Nej Ved ikke/vil ikke svare Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2008, Catinét
16 En rigtig perker En ung mand med indvandrerbaggrund fortæller, at han i folkeskolen havde været lidt af en ballademager en rigtig perker men så besluttede han at skifte kurs da følte jeg, at hvis jeg skulle tage HF, så skulle jeg gøre noget ved mine skriftlige færdigheder. Da arbejdede jeg målrettet og fik faktisk gode karakterer til eksamen. Og så blev jeg egnet til at starte på HF. Først derefter følte jeg, at jeg var kommet ud i det danske samfund, fordi så var jeg lige pludselig den eneste dansker med anden etnisk herkomst i klassen. Det var et stort spring fra folkeskolen og derop til, og det var også hårdt. Det var en hård periode for mig, for jeg skulle virkelig kæmpe med det hele, men det gik godt. Jeg kæmpede og fik gode resultater ud af det, jeg fik min HF eksamen med tilfredsstillende karakterer. Jeg følte at man skal ligesom bryde ud, eller komme ud af de miljøer som man færdes i, hvis man vil gøre noget ved sig selv, og hvis man tænker lidt på fremtiden og vil gerne udvikle sig, så bliver man nødt til, at ofre en masse ting og komme lidt ud af miljøet.
17 Barrierer for social mobilitet Talrige undersøgelser har beskæftiget sig med de barrierer, som unge med indvandrerbaggrund støder på i det danske uddannelsessystem. Sædvanligvis kan disse barrierer klassificeres under fem punkter: Manglende sproglige kvalifikationer og faglige færdigheder fra grundskolen Negativ social arv og manglende viden om det danske uddannelsessystem Manglende forbilleder/rollemodeller Dårlige økonomiske forhold Fordomme og diskrimination Mangel på netværk, der rækker ud over den etniske gruppe Kønsrollemønstret som en mulighed og barrierer.
18 Uddannelse og job Forventer du at bruge din uddannelse i dit fremtidige job? Ja Nej Ved ikke/vil ikke svare Efterkommere Yngre danskere Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2008, Catinét
19 Uddannelse og beskæftigelse Andelen af årige indvandrere, efterkommere og danskere, der er i uddannelse og/eller beskæftigelse 2003 og 2007 Indvandrere i uddannelse og/eller beskæftigelse Efterkommere i uddannelse og/eller beskæftigelse Danskere i uddannelse og/eller beskæft igelse % 82% 89% % 86% 91% Kilde: Tal og fakta (Integrationsministeriet 2009)
20 Uddannelse og arbejdsmarked (andelen af årige indvandrere, efterkommere og danskere der er i gang med en uddannelse og/eller er i beskæftigelse 2007) Uddannelse og beskæftigelse Indvandrere Efterkommere Danskere Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Beskæftigede som ikke er i uddannelse Arbejdsløse som ikke er i udd annelse Uden for arbejdsstyrken og ikke i uddannelse I alt Antal Kilde: Tal og fakta (Integrationsministeriet 2009)
21 Uddannelsesniveau for indvandrere og danskere Aldersgruppe Antal per soner som ikke har fuldført en uddannelse over grundskoleniveau 1. januar 2007 Efterkommere Danskere år år Kilde: Tal og fakta (Integrationsministeriet 2009)
22 Unge indvandrere og efterkommeres forventninger til fremtiden Ja Nej Samme niveau Ved ikke/vil ikke svare Forventer du at komme til at bo et sted som er bedre end der hvor dine forældre bor Forventer du at komme til at tjene mere end dine forældre Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2008, Catinét
23 Faktorer der fremmer den sociale mobilitet Migranternes/forældrenes socioøkonomiske aspirationer Mere stabile familier Opbakning fra familien Påvirkning fra moderen Søskendeeffekt Modersmålsundervisning Etnisk og transetnisk kapital
24 Adgangen til arbejdsmarkedet og karriere
25 Hvordan skaffer man sig et job? Formelle kanaler Antal i % Gennem opslag i aviser, fagtidsskrifter ol. 19,4 Gennem jobbaser på internettet 6,9 Gennem kommunen eller AF (herunder aktivering) 8,3 Har været i uddannelsespraktik på arbejdsstedet 6,9 I alt 41,7 Uformelle kanaler Spurgte en jeg kendte, der fortalte mig om jobbet 9,7 Spurgte en jeg kendte, der kunne ansætte mig 6,9 En jeg kendte kontaktede mig og fortalte mig om jobbet 22,2 En jeg kendte kontaktede mig og tilbød mig jobbet 8,3 Arbejdsstedet havde fået mig anbefalet a f en jeg kendte og 4,2 kontaktede mig I alt 51,4 Direkte ansøgning Henvendte mig til arbejdsstedet/sendte en uopfordret ansøgning 2,8 Andet 4,2 I alt 6,9 Total i % 100 Totale antal respondenter 72 Kilde: Petersen, Ditte (2006). Det sociale netværk. Aalborg Universitet.
26 Arbejdsgivernes job-rekrutteringsnetværk Administrerende direktør Arne Pedersen fra ISS-koncernen siger, at når man først åbner dørene for integration af nydanskere, så viser det sig, at det er en selvforstærkende og frugtbar kilde til konstant rekruttering. Vi har undersøgt rekrutteringskanalerne til ISS. Det viser sig, at mund-til-øre-metoden er den hyppigste kanaler ind i ISS for nydanskere, fordi vores nydanske medarbejdere anbefaler os til deres venner og bekendte. Og det på trods af, at vi hovedsageligt kan tilbyde servicejobs om end med gode karrieremuligheder, når evnerne er til stede. På nogle arbejdspladser har det betydet, at der har været tale om familier især tyrkerne oplever vi som medarbejdergrupper, der bruger deres netværk fremragende. På disse arbejdspladser er der aldrig problemer med bemanding og rekruttering Kilde: Ejrnæs, Anders (2008). Integration eller isolation? Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
27 Arbejdstagernes jobsøgningsnetværk En studievejleder på et af landets gymnasier siger: at når man ser på mønsterbrydere, så skal man se 30 år frem i tiden, om det holdt. Fordi man kan godt tage uddannelsen, men hvad så? Deres netværk er stadig skrøbeligt, og man har stadig ikke forældrenes venner til at sørge for, man får det første job. Der kan være mange glaslofter stadigvæk, for at mønsterbryderen er lykkedes med sit projekt. En yngre iransk mand fortæller: Mange af dem [danskerne] havde lovning på et job før de var færdiguddannede, fordi de brugte deres netværk: Ved at kende nogen eller at forældrene gjorde det der eksempelvis havde en virksomhed eller lignende. Denne mulighed har man som indvandrer ikke. Kilde: Petersen, Ditte (2006). Det sociale netværk. Aalborg Universitet.
28 Indvandrere og danskeres jobsøgningsnetværk Omfanget af indvandreres og danskeres jobsøgningsnetværk Anden etnisk oprindelse end dansk Etnisk dansk Ingen Under 5 personer 5-10 personer personer personer Over 30 personer Ved ikke/vil ikke svare Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2006, Catinét.
29 Alder og jobsøgningsnetværk Alder og jobsøgningsnetværk Gennemsnitlig antal personer i sit jobsøgningsnetværk år år år og derover TOTAL Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2006, Catinét.
30 Jobsøgningsnetværk og etno-national gruppe Gennemsnitligt omfang af jobsøgningsnetværk Tyrkiet 7,9 Eksjugoslavien 7,3 Pakistan 7,1 Libanon 6,3 Iran 5,3 Irak 5,0 Somalia 2,9 Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2006, Catinét.
31 Intervieweren fortæller om en yngre iransk kvinde Hun har haft jobs, som hun har fået gennem aktivering, men har ikke haft almindeligt og permanent job. Hun giver udtryk for, at hun meget gerne vil have arbejde, og hvor hun tidligere var meget opsat på at få arbejde indenfor bestemte områder, er hun i dag helt ligeglad. Hun er meget frustreret over, at have søgt rigtig mange jobs uden nogen sinde at få dem, og tilskriver en stor del af sin ledighed sit manglende netværk. Hun siger: Jeg har en kuffert fuld af afslag. Jeg har intet netværk, jeg kender ingen. Jeg er nærmest isoleret Petersen, Ditte (2006). Det sociale netværk. Aalborg Universitet.
32 Intervieweren fortæller om en yngre tyrkisk kvinde Hun har siden hun afsluttede sin uddannelse gået ledig, og har søgt et væld af stillinger indenfor hendes fagområde, og hun giver udtryk for, at hun meget gerne vil i arbejde. Hendes far har en restauration, ligesom hun kender flere andre tyrkere der er selvstændige, og her ville hun godt kunne få arbejde, stort set med det samme, siger hun. Hun vil dog helst have et arbejde, hvor hun kan bruge sin uddannelse, så hun fortsætter med at søge Petersen, Ditte (2006). Det sociale netværk. Aalborg Universitet.
33 Lidt opsummering om social kapital Arbejdsgivernes synsvinkel: Jobrekrutteringsnetværk Arbejdstagernes synsvinkel: Jobsøgningsnetværk Rekrutteringsnetværk Matching Jobsøgningsnetværk
34 Yderligere opsummering Jobsøgningsnetværk omfang Specificerede jobsøgningsnetværk Stærke netværk Svage netværk (jf. the strength of weak ties, Granovetter)
35 Social mobilitet unge indvandrere og efterkommere Opsummering Mobilitetsfremmende og Mobilitetsbegrænsende forhold: Forældregenerationens sociale mobilitet Familiestruktur Forældrenes holdninger Forældrenes human kapital Social kapital Etnisk kapital Økonomiske forhold Diskrimination Unge indvandrere og efterkommeres sociale mobilitet
36 Æblet Morten Ejrnæs & Üzeyir Tireli (1992): Æblet falder langt fra stammen. I Danmark Er Jeg Født (2010): Æblet falder ikke langt fra stammen, eller Anasina Bak Kizini Al ( Datteren kendes på moderen )
37 Brud eller kontinuitet? Mønsterbrud eller social mobilitet?
38 En sidste bemærkning om klasse, etnicitet og ulighed Den gode historie Gennemsnitlig indkomst i 2003 alderskorrigeret Indvandrere Efterkommere Danskere Kilde: Årbog for udlændinge i Danmark 2005
39 En sidste bemærkning om klasse, etnicitet og ulighed Den dårlige historie En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009) kommer frem til, at: Hver 7. indvandrer fra ikke-vestlige lande lever i relativ fattigdom, mens det kun gælder for hver 40. etniske dansker. Mellem 2001 og 2006 er andelen af fattige i procent for etniske danskere steget fra 2,0 % til 2,4 %, mens det for indvandrere fra ikke-vestlige lande og for efterkommere er steget fra henholdsvis 10,2 % til 14,0 % og fra 8,0 til 12,4 %. (Årsagen til den øgede fattigdom skal ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd søges i politiske tiltag som starthjælpen, introduktionsydelsen, 300-timers reglen og kontanthjælpsloftet, der især rammer indvandrere og efterkommere).
I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse
I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor Kapitel 1 Dansk på nye måder Kapitel 2 Indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark
Læs mereIndlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4
Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar
Læs mereHvorfor ikke? Hvorfor ikke?
En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk
Læs merenydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereIntegrationssuccesen
Integrationssuccesen Succes har mange fædre, men fiasko er forældreløs (ukendt forfatter) Uddannelsesforbundet Den 11. april 2019 Problemstillingen Hvordan får Uddannelsesforbundet indflydelse på integrations-
Læs mere+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208
Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal Vækst i % Ikke-vestlig baggrund 34.448 79.656 + 45.208 + 131 Vestlig baggrund 7.981 12.159 + 4.178 + 52 I alt 42.429 91.815
Læs mereetniske minoriteter i Danmark
Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til
Læs mereBørn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017
Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Oktober 2017 Hvem af børn af efterkommere? Børn af efterkommere er børn, som er : 1. Født i Danmark 2. Har forældre, hvoraf mindst én er efterkommer 3.
Læs mereIndvandrere og efterkommere
Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig
Læs mereNydanske unge på erhvervsuddannelserne
Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København
Læs mereAMID Working Paper Series 10/2002
AMID Working Paper Series 10/2002 Uddannelse og danskkundskaber. Om uddannelse og danskkundskabers betydning for etniske minoriteters integration i det danske samfund 1 Vibeke Jakobsen Socialforskningsinstituttet
Læs mereBilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund
Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund Det er kun i model (1) i artiklen, at den gennemsnitlige betydning af at have indvandrerbaggrund (α 1 ) direkte kan estimeres.
Læs merePrøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017
og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereJeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.
1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereOrientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold
2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereUdviklingssamtaler og dialog
Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereKapitel 5. Noget om arbejde
Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,
Læs mereI hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?
Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereDen offentlige sektor skal kæmpe hårdt for de unge Unge bakker op om fagbevægelsen Unge: Arbejdsløse er selv skyld i ledighed
D offtlige sektor skal kæmpe hårdt for de unge Unge bakker op om fagbevægels Unge: Arbejdsløse er selv skyld i ledighed Kun af de unge på landets ungdomsr vil arbejde i d offtlige sektor efter dt. 6 mer,
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereEn sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser
Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.
Læs meregennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013.
Generelt om ledighed I en ny undersøgelse har YouGov for Ældre Sagen interviewet 1.150 personer i aldersgruppen 55-67 år, som har været berørt af ledighed indenfor de seneste 3 år. Af disse 1.150 er 494
Læs mereUddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen
Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning
Læs mereStudie. Den nye jord
Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent
Læs merePersoner med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger
. maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del
Læs mereDer er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.
Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Dato: 24. februar 2015 Vil ministeren
Læs mereKAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING 7
INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING 7 1.3 BEGREBSAFKLARING 7 KAPITEL 2 METODE 9 2.1 INDLEDNING 9 2.2 PROJEKTDESIGN 9 2.3 ERKENDELSESSKEMA
Læs mereAnalyse 27. juni 2014
27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den
Læs mere06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV
06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske
Læs mereIkke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.
Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen
Læs mereHjemmegående indvandrerkvinder vil gerne i job
Hjemmegående indvandrerkvinder vil gerne i job Flygtninge- og indvandrerkvinder uden for arbejdsmarkedet er motiverede til at komme i arbejde. For otte ud af ti er det vigtigt at have et arbejde. 54 procent
Læs mereTema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange
Læs mereTyrkiske ældre familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik. Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd
familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd 1 Ældre tyrkiske indvandrere hvorfor nu? - Arbejdskraftsindvandring,
Læs mereTal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet
Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereSpørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?
Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet
Læs mereBilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren
Bilag 1 Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Før interviewet: Kort præsentation af mig selv. Kort forklaring af afhandlingens emne. Hvorfor interviewet blev optaget og filmet. Hvad der bliver
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereUddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.
EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder
Læs mereHvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7
Læs mereUddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?
Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.
Læs mereUddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen
Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt
Læs mereBilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne
Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag til rapporten Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt. De baggrundsvariable, der er anvendt
Læs merePå www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.
Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2019 Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2019 Fokus på ikke-vestlige lande Juni 2019 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, juni 2019 Hjemmeside: www.uim.dk E-mail: uim@uim.dk Redaktion: Heino Jespersen
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereKarakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik
Læs mereNÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.
NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere
Læs mereTal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008
Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereBilag nr. 9: Interview med Zara
Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereBEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER
BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org
Læs mereCharlotte Møller Nikolajsen
Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING
Læs mere2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18 10:01:25:18. 3 <Jeg hedder Joaquim Nyamtumbo.> 10:01:30:04 10:01:35:11 <Jeg kom til verden i Mozambique.
0 STORY: 20415666 00:00:00:00 00:00:00:08 LANG: OPN TITEL: En mand, to koner EPS: BAND NR: DVT/KIRSTINE C. BALOTI 1 10:00:50:13 10:00:53:14 2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18
Læs mereEtniske minoriteters sundhed
s sundhed - En kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem integration og sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Baggrund Sundhedsprofilen s sundhed Forskel i sundhed mellem etniske minoriteter
Læs mereUDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC
UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2004 Nr. 10. 11. maj 2004 Befolkning 1. januar 2004 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og
Læs merehar kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017
NOTATSERIE Medborgerskab 2017 Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017 JULI 2017 Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017 1. Medborgerskabsundersøgelsen 1.1 Om spørgeskemaundersøgelsen
Læs mereTransskribering af interview med Nanna
Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereMinianalyse: De ufokuserede studenter
Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter
Læs mereDig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3
Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog
NOTATSERIE Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog September 2019 Hovedpointer Langt de fleste indvandrere og efterkommere (herefter nydanskere) taler dansk
Læs mereAnalyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016
Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereBefolkning og folkekirke Hover Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år
Læs mereBefolkning og folkekirke X-strup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 370 368 738 317 325 642 05-09 år
Læs meredit liv. dine muligheder to kulturer
dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,
Læs mereBefolkning og folkekirke Vor Frue Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 152 141 293 137 127 264 05-09 år
Læs merePalle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015
Palle alene i verden Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles Værn 1 Kvalitativt studie 20 personer 30
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne
Læs mereMIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG
MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,
Læs mereTal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007
Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12
Læs mere