I slutafrapporteringen skal tilskudsmodtager relatere projektets resultater til den oprindelige ansøgning.

Transkript

1 Skabelon til slutafrapportering af projekter fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje Skabelonen skal bruges ved afslutning af projekter, der har modtaget tilskud fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje. Slutafrapporteringen skal indsendes til Region Syddanmark senest tre måneder efter projektets afslutning. Sammen med slutafrapporteringen skal følgende indsendes: Evaluering af projektet Et revisorgodkendt regnskab for hele projektet De evt. fysiske leverancer, som projektet har resulteret i (fx undervisningsmateriale, lærebøger) I slutafrapporteringen skal tilskudsmodtager relatere projektets resultater til den oprindelige ansøgning. Hvis der er spørgsmål til skabelonen, er I altid velkomne til at kontakte uddannelsesteamet, Region Syddanmark. 1. Generelle informationer Projektnavn Bevilget tilskud Projekt Videndeling kr. Projektperiode start/slut efteråret 2013 ultimo Projektet fik regionens tilsagn til forlængelse til 1. april Ansøger Ansøgers navn Adresse Pengeinstitut CVR-nummer Kontaktperson(er) Telefonnummer Regnskabsansvarlig Astra - det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed (tidligere Det Nationale Center for undervisning i Natur, Teknik og Sundhed) Spinderihallerne Kedelbygningen, Studio 10 Spinderigade Vejle Danske Bank Heiko Buch-Illing hbi@astra.dk Maibrit Krogh 3. Projektresultater 1

2 3.a. Formål Formålet med Projekt Videndeling var at undersøge, hvilke aktører og videndelingsstrukturer der eksisterer på og evt. imellem ungdomsuddannelserne og grundskoler i Region Syddanmark primært indenfor uddannelsesinstitutionernes naturfagsteams. Derudover ønsker projektet at analysere videndelingen mht. format, indhold og forankring af viden hos den enkelte lærer. Formålet er at skabe modeller og interventioner, som kan ændre den naturfaglige kultur på uddannelsesinstitutionen mod udvikling af større åbenhed og videndeling indenfor deres naturfagsteams, således at de enkelte undervisere udvikler deres undervisning indenfor sciencefag og benytter eksisterende viden. 3.b. Projektets leverancer herunder nyhedsværdi Hvad er der blevet udviklet i projektet, og hvilken nyhedsværdi vurderes det udviklede at have? I projektets første fase blev der gennemført i alt 14 kvalitative interviews. Ni undervisere, fra henholdsvis folkeskole, EUD og gymnasiet, heriblandt to faglærere fra EUD samt yderligere tre personer, der var fagkoordinatorer eller -vejledere i grundskole eller gymnasiet. Udover undervisere er en skoleleder og en gymnasierektor, to afdelingsledere og en HR-chef blandt de interviewede. Desuden har man haft samtale med projektleder Claus Auning fra Projekt X / Projekt Syd og deltaget i et netværksmøde afholdt af NTS-Centeret, med deltagelse af ca. 20 kommunale naturfagskoordinatorer fra Region Syddanmark. Rådgivningsvirksomheden Wanscher & Nielsen har stået for undersøgelsesdesign og selve undersøgelsen. Formålet med undersøgelsen var at afdække, hvordan der deles viden på institutioner; hvilke aktører der er i spil, hvilke arenaer det foregår i, hvilke rammer der er og hvordan kulturerne er eller opleves af respondenterne på deres respektive institutioner. Følgende institutioner medvirkede i undersøgelse: Grundskoler: Fynslundskolen, Kolding kommune Søndermarkskolen, Vejle kommune Kerteminde byskole, Kerteminde kommune 4Kløver skolen, Nyborg kommune Gymnasier : Statsskolen, Sønderborg kommune 2

3 Hansenberg HTX, Kolding kommune Svendborg gymnasium, Svendborg kommune Fredericia gymnasium, Fredericia kommune Erhvervsuddannelser: EUC-Lillebælt, Fredericia kommune Kold College, Odense kommune Hansenberg EUD, Kolding kommune Vejle Erhvervsskole, Vejle kommune Syddansk Erhvervsskole, Vejle kommune Hovedkonklusion på undersøgelsen Undersøgelsens hovedkonklusion er følgende: Underviserne deler primært viden med en lille håndfuld kollegaer / venner. Underviserne deltager i en lang række fora (teams, netværk, arbejdsgrupper m.m.) og arenaer (fronter, intra m.m.) med det formål at dele viden / lære, men oplever generelt at udbyttet er for ringe. Selvom der generelt er stor forskel på hvordan man italesætter og forstår videndeling, både på tværs af de forskellige niveauer og fra institution til institution, så har de fleste undervisere en stor faglig interesse i at få adgang til ny viden. Da de fleste undervisere bruger en voksende del af deres tid i teams, mener vi i projektet at det største potentiale for at øge videndelingen, ligger i at få undervisningsteams til at fungere bedre. Detaljeret beskrivelse: Teser og metoder Den grundlæggende tese for undersøgelsen er at viden er social. Med det skal forstås at vi antager at den viden som undervisere bliver opmærksomme på og som siden finder vej ind i deres undervisningsforløb, primært er viden de støder på personligt. Det vil sige at de finder den viden i en social kontekst gennem mellemmenneskelig interaktion. Hvad enten det foregår derhjemme, til et selskab, på lærerværelset, i pausen, på kurset, i forbindelse med teammødet, udvalgsmødet, rådsmødet, fagruppemødet, netværksmødet, med meget mere. 3

4 Dette skal ses i modsætning til upersonlig viden, som de støder på i bøger, tidsskrifter, portaler, materialesamlinger m.m. Vi fokuserer altså på hvordan underviserne finder ny viden med fokus på de sociale og faglige kontekster de deltager i. Dette er ikke nogen ny tanke og den har da også været styrende i f.eks. udviklingen af storrumskontorer og andre måder man indretter virksomheder på med det mål at øge videndelingen blandt medarbejderne. En af de primære ophavsmænd til denne tese er Professor (emeritus) i både Management og Engineering Systems på MIT, Thomas J. Allen. Han påviste i midten af 1970 erne at medarbejderne i en ingeniørvirksomhed var op til fem gange så tilbøjelige til at tage faglige beslutninger på baggrund af viden eller information som de havde modtaget personligt frem for upersonligt. Hans forskning og teorier spiller i dag en central rolle i den bredere netværksforskning, der netop i høj grad har fokuseret på viden- og informationsspredning i organisationer. Der er med denne baggrund vi har foretaget en analyse der forsøger at belyse hvordan viden socialiserer ind i undervisningen inden for de naturvidenskabelig fag. På baggrund af analysen har vi udviklet nogle bud på hvordan vi kan understøtte og optimere socialiseringen af ny viden ind i undervisningen. Som grundlag for analysen har vi lavet 14 kvalitative interviews (se bilag 1). Respondenterne har været undervisere og ledere fra både grundskoler, erhvervsskoler og gymnasier. Derudover har der været et møde med projektleder Claus Auning fra Projekt X / Projekt Syd, der har til formål at udvikle undervisere og materialer inden for natur, teknik og sundhed. Desuden har vi deltaget på et netværksmøde afholdt af NTS, med deltagelse af ca. 20 kommunale naturfagskorrdinatorer fra Region Syddanmark. I den kvalitative del af undersøgelsen har vi interviewet ni undervisere, fra henholdsvis folkeskole, EUD og gymnasiet. Her i blandt var der to faglærere fra EUD samt yderligere tre personer der var fagkoordinatorer eller -vejledere i grundskole eller gymnasiet. Udover undervisere interviewede vi en skoleleder og en gymnasierektor, to andre var afdelingsledere og en sidste var HR-chef. Formålene med interviewene var at undersøge hvordan underviserne støder på ny viden der finder vej ind i deres undervisningsforløb og hvilke ressourcer og overvejelser der finder sted i ledelsen omkring dette. 4

5 Vi har forsøgt at danne os et bredt overblik over hvor og hvordan underviserne socialisere viden. Samt deres refleksioner omkring hvad der virker og ikke virker i relation til at dele viden i forhold deres undervisningspraksis. Vi har konkret spurgt ind til fem forskellige temaer, der efter vores vurdering, kan informere os om hvordan viden socialiseres ind i undervisningsforløb. De fem temaer var: 1. Aktører Hvilke aktører får respondenten ny viden fra? Det kan være personlige kilder som kollegaer, venner, familie, tidligere studiekammerater etc. Men også upersonlige kilder som aviser, tidsskrifter, databaser, forskningsinstitutioner, forvaltning etc. 2. Arenaer Med arenaer forstås det sted hvor videndelingen sker. Det kan være fysiske steder som lærerværelset, pædagogisk rådsmøder, teammøder, gå-hjem-møder, foredrag, netværksmøder etc. Det kan også være digitale eller virtuelle arenaer som Facebook, Skoleintra, Skolekom, FRONTER, debatfora etc. 3. Rammer Hvad er rammerne for videndeling på og omkring opgaven med at tilrettelægge undervisningsforløb. Teams, pædagogisk rådsmøder, netværk? Hvad er rammerne for vidensdelingen her, hvordan er ledelsens opbakning, hvilke ressourcer og kompetencer er til stede? 4. Kultur Hvilken kultur er der omkring videndeling på arbejdspladsen og andre steder, hvor man er samlet med et fagligt udgangspunkt (forvaltning, fagforening etc.). Hvordan taler de sammen (har de en god samtalepraksis), hvilken status har det (giver det anerkendelse at være en god videndeler), hvilken adfærd er der omkring det (kan de holde fokus og går koncentreret til opgaven) 5. Engagement Hvilket form for engagement ligger respondenten selv i at videndele. Er han / hun specielt engageret i noget? Hvad betyder det for ham / hende at videndele? Hvad bruger han / hun af tid og kræfter i og uden for arbejdstiden på at videndele? 5

6 Kenneth Lindbirk Thomassen fra Søndermarksskolen i Vejle. viser stolt sin savhaj-sav frem her. Han har samlet skolens spredte samlinger af naturvidenskabelige materialer i et godt pakket lokale. Det bugner med kort, udstoppede dyr og arbejdsredskaber. Smukt og stemningsfuldt lokale. Kenneth Lindbirk Thomassen siger: Den allervigtigste videndeling der foregår i teamet, er i mit perspektiv, elevernes trivsel og udfordringer i hverdagen. Dette er helt centralt for at undervisningen og den gode relation kan lykkes i hverdagen. Resultater og refleksion Der er nogle grundlæggende kultur- og praksisforskelle mellem EUD, gymnasiet og grundskolen. F.eks. har faglærerne på erhvervsskolerne en meget praktisk og ligefrem tilgang til at dele viden. F.eks. havde ledelsen to 6

7 steder også gjort det obligatorisk at undervisere der har deltaget på kurser eller lign, deler deres viden med resten af kollegiet. Mange har erfaring fra erhervslivet som elektrikere, kok eller lignende og har derfra medbragt en videndelingskultur. Til gengæld synes både undervisere og ledere, at der er tilbydes meget lidt ny viden til dem. 1 I folkeskolen er det nærmest lige omvendt, her bliver de væltet omkuld af tilbud om ny viden, til gengæld findes der ikke rigtigt nogen egentlig videndelingskultur. Ledere i både grundskole og gymnasium synes det er op af bakke at få underviserne til at engagere sig i faggrupper, netværk eller andre fora, hvor der foregår en systematisk videndeling. Hvad alle undervisere til gengæld deler i overvældende grad er, at deres primære kilde til ny viden er en håndfuld af deres nærmeste kolleger og til en vis grad personer udenfor arbejdspladsen. Denne videndeling foregår for det meste uformelt, på lærerværelset eller andre steder på skolerne. Men ud over at dele viden uformelt så er alle underviserne medlemmer af en lang række teams, faggrupper og netværk. For langt størstedelens vedkommende er disse grupper lokale og organiseret omkring fag, årgange eller projekter. Men der findes også en lang række eksterne aktører. Både offentlige, som de kommunale og regionale forvaltninger samt ministerier, men også fagbevægelsen, faglige selskaber, private virksomheder og projektorganisationer stiller med en lang række tilbud om ny viden og fagligt indhold. Man kan sige at der eksisterer en kæmpestor naturfaglig netværksorganisationen af løst koblede niveauer og enheder, der alle samme tjener det formål at formidle viden til underviserne. Men mange oplever at kvaliteten af videndelingen er ringe i disse grupper. Lysten og tiden er der til deltagelse, men udbyttet kan være skuffende. Man har 1 Skoleleder Kerteminde Byskole 7

8 en oplevelse af at man aldrig rigtigt kommer til det spændende, at andre deltagere er uforberedte, at tiden går med praktiske snakke frem for faglige etc. Underviserne deltager altså i en lang række fora der er skabt med det formål at bibringe ny viden til underviserne, men at det altså langt hen ad vejen ikke lykkedes at få delt og kontekstualiseret viden. Delkonklusioner 1. Underviserne deler primært viden med en lille håndfuld kollegaer. 2. Underviserne deltager i en lang række fora / arenaer med det formål at dele viden / lære, men klager generelt over for ringe udbytte. 3. Der eksisterer en stor, løstkoblet og omfattende netværksorganisation på det naturvidenskabelige område (også generelt) med det formål at bringe ny viden ind i samt øge videndelingen i undervisningssektoren. Men der mangler kompetencer, der understøtter en effektiv videndeling. 4. Selvom der generelt er stor forskel på hvordan man italesætter og forstår videndeling, både på tværs af de forskellige niveauer og fra institution til institution, så er der grundlæggende en interesse i at få adgang til ny viden. Hovedkonklusion Både lederne og underviserne udtrykker en klar interesse i at der bliver delt viden i langt større omfang end i dag. Der eksisterer allerede en lang række fora, strukturer og organisationer, der tjener det formål at understøtte videndelingen. Det tjener derfor ikke noget formål at opfinde nye arenaer eller organisationer hvis mål er at øge kvaliteten af af den viden der deles i forhold til undervisningsforløb. Det gøres bedst ved at understøtte videndelingen i allerede eksisterende fora. Anbefalinger / test forslag I det følgende har vi beskrevet nogle forskellige modeller eller koncepter som vi mener det vil være fornuftigt at arbejde videre med. Vi skal prioritere hvilke modeller der skal arbejdes videre med. 8

9 Alle modellerne tager udgangspunkt i analysens hovedkonklusion om at tage udgangspunkt i allerede eksisterende fora. 1. Team og faggrupper der lærer sammen Vi vil gerne undersøge mulighederne for at styrke det faglige og læringen i grundskolens teams og EUD systemets samt gymnasiernes faggrupper. I grundskolen foregår udvekslingen og læringen primært i en række forskellige former for teams. I EUD systemet og i gymnasierne er det i faggrupperne, dette arbejde oftest foregår. Men også kommuner, regioner, ministerier, private, projekt og non-profit organisationer driver sådanne grupper. Målet er at udvikle et værktøj som understøtter udviklingen af effektive og lærende møder, da dette vil øge videndelingen der hvor den primært foregår. Med udgangspunkt i vores erfaringer med at udvikle Ledere der lærer sammen kan vi se nogle muligheder i at lave et værktøj, som formidles via nettet, er gratis og nemt at tilgå og som hurtigt og præcist er handlingsanvisende. ( Form og indhold skal kvalificeres i næste undersøgelsesrunde. Ledere der lærer sammen bindes sammen af video klip, men en autoritet der forklarer de forskellige led i processen. Men man kunne forestille sig at det i tilfældet med undervisere kunne være en fordel af bruge den såkaldte teknik levende streg. Se eksempel: Konkret ville vi over efteråret invitere os selv indenfor som deltager på team- / faggruppe møder og afprøve forskellige teknikker og på baggrund af det udvikle et koncept. 2. Koncept for træning af facilitatorer Målgruppen for denne indsats er de personer der har opgaven med at koordinere og lede team-, fagruppe-, netværksmøder og lignende. Det er f.eks. naturfagsvejlederne, faggruppekoordinatorerne, naturfagskoordinatorer, teamkordinatorer etc. Vi udvikler et færdigt koncept som ovenstående kan trænes i på et ét dags kursus. 9

10 Som kursusdeltager får man dels en række værktøjer og metoder, som kan bruges i faciliteringen af egne team og faggruppemøder (Med facilitering mener vi hele processen fra forberedelse til afvikling og opfølgning på de enkelte møder). Dels får man mulighed for at træne nogle af disse metoder på kursusdagen. Tanken er at træningskonceptet eller kursusdagen skal kunne afvikles af konsulenter fra blandt andet NTS, regionerne, de kommunale naturfagsvejledere eller de PD uddannede. Konkret ville vi over efteråret/vinteren afvikle nogle kurser hvor vi afprøver konceptet og fin pudser det, samt evaluere på resultaterne fra deltagerne. 3. Digital videnbørs med analog pendant Vi har rigtig gode erfaringer med opbygningen af Praksiscenter på Facebook. Her deler mennesker erfaringer indenfor socialt arbejde. Se praksiscenter her. Vi tror på at noget lignende kan etableres indenfor naturfagsområdet nationalt og at man fint vil kunne tage udgangspunkt i nogle af de digitale løsninger der allerede eksistere på området. Ideen er at etablere en faciliteret gruppe på et elektronisk medie, hvor man kan stille direkte spørgsmål til hinanden omkring det at arbejde med og formidle naturfag. Wanscher & Nielsen, juni 2014 BILAG 1 - Hvem har vi interviewet Respondent / titel Titel Institution Ansv. Grundskole 10

11 Jeanette Næsby Festersen Lære Naturfagsvejleder Fynslundskolen, Kolding ARN Kenneth Lindbirk Thomassen Lære. Biologi (Dansk, engelsk, idræt) Sønderrmarkskolen, Vejle TW Peter Thomsen Skoleleder Kerteminde Byskole, ARN Christian Uggerby. Lære. IT-vejleder 4kløver skolen, Nyborg TW Per Peiter Afdelingsleder 4kløver skolen, Nyborg TW Gymnasium/ HF Birgitte Windeballe Lære. Biologi, spansk. Sønderborg Statsskolen ARN Arnold Kirkman Christensen Lære. Matematik, fysik, teknologi. HTX Hansenberg, Kolding kommune ARN Tine Spanggaard HR chef Svendborg Gymnasium TW Poul Erik Madsen Rektor Fredericia Gymnasium TW EUD Poul Lysholdt Sørensen Lære Uddannelseskoordin ator EUC-Lillebælt TW Michael Edsen-Johans en Uddannelsesleder Mad til mennesker Kold College, Odense ARN Lena?? Lærer. Grundforløb. EUD Hansenberg, ARN 11

12 Mad til mennesker. Susan A. Jacobsen Lære. Biokemi, teknologi. Syddansk Erhvervsskole, Vejle TW Jens Bramstrup Hansen Faglære. El-afdelingen. Syddansk Erhvervsskole, Vejle ARN På baggrund af projektets indledende faser og eksplorative processer med interviews og observationer på grundskoler og ungdomsuddannelser var det nødvendigt at flytte det oprindelige fokus på deling af ny viden i og mellem teams med henblik på at bringe ny viden ud i undervisningen til det at undersøge styringsmekanismer i og af selvstyrende teams. (se ovenstående detaljerede beskrivelse). Hovedkonklusionen af undersøgelsen førte frem til at det var nødvendigt at styrke selve fagteamsamarbejdet samt samarbejdet med ledelsen for derved at skabe nogle mere effektive møder med mulighed for større fokus på videndeling og udvikling af scienceundervisningen. Der blev foretaget interventioner med 10 teams fordelt mellem gymnasium og EUD på følgende institutioner: Hansenberg i Kolding og Svendborg Gymnasium. Interventionen bestod hovedsaglig i workshops, hvor teamet sammen med ledelsen fik mulighed for at drøfte nogle af de kvalitetsindikatorer, der var identificeret i den første fase. Resultatet af interventionsarbejdet blev til et koncept for TeamUdviklingsSamtaler (TUS), hvilket er et redskab til gennemførelse af Teamudviklingssamtaler. Dette redskab En guide til TUS skal understøtte fagteamet med at være selvstyrende og øge styringen og koblingen mellem teams og ledelse og derved give mulighed for ændring af den naturfaglige kultur, herunder samarbejde og videndeling. I forbindelse med projekt Videndeling er der blevet udviklet både processer og konkret vejledningsmateriale til fagpersoner, der faciliterer og leder videndelingen i hensigtsmæssige formater i form af workshops (processer) og ovennævnte guide til TUS. De fleste uddannelsesinstitutioner har selvstyrende naturfagsteams, da det er en organisering der sikrer, at man både kan samarbejde omkring udviklingen af undervisningen og samtidig være fælles om eleverne. Da hvert fagteam er en unik konstruktion betyder det, at der ikke findes en 12

13 model for teamsamarbejdet, der passer alle. Dette tager Guide til Teamudvikling højde for og har udviklet redskaber til. TUS værktøjskassen kan bidrage til at skabe udvikling i teamsamarbejdet. Guide til teamudvikling består lige nu af en række slides, hvor der gives anvisninger på at bruge guiden, og hvorledes teammødet faciliteres. Det er planen at disse slides bruges til udvikling af både fysiske og digitale materialer. Retningslinjer for at udvikle det enkelte team er udfoldet i de 7 indikatorer samlet i et TUS-skema. TUS-skemaet kan bruges som inspiration og hjælp til at understøtte teamfacilitatorens og teamets beslutningsprocesser og aftaler. Ligeledes beskrives en række faste roller som har betydning for teamet og hvilke opgaver de enkelte roller har. Hver af indikatorerne er grundig beskrevet, der er oplistet en række retningslinjer og udviklet spørgsmål til refleksion Det lader pt. til at være en brændende platform i undervisningssektoren i forhold til at få en teamorganisering til at lykkes. F.eks. har ministeriet stor fokus på de pædagogiske læringscentre på hver skole, der har til opgave at koordinere videndeling i skolens fagteam. Projektet kan bidrage til en mere basal forståelse af, hvad der kræves til at få en teamorganisering til at fungere. Det er tidskrævende at sikre, at et teamsamarbejde fungere optimalt, derfor stilles der store krav til loyaliteten over for de aftaler der indgås i teamet. Fungerer teamet godt, vil der også være en stor grad af åbenhed i forhold til, hvad den enkelte underviser laver med eleverne samt øge erfarings- og videnudvekslingen mellem teammedlemmerne. TUS konceptet er udviklet med henblik på naturfagsteam, men konceptet har et genererisk potentiale og er nemt at tilgå og implementere på tværs af uddannelsessystemet også i ikke-naturfagsteams. 3.c. Implementering og videreførelse. I hvilken udstrækning er projektets leverancer blevet implementeret som en del af daglig praksis hos parterne i projektet? I hvilken udstrækning og hvordan vil projektets leverancer blive videreført efter projektperiodens udløb? Produktet er først blevet leveret primo 2016, og det er derfor ikke nået at blive implementeret som en daglig praksis hos partnere i projektet endnu. Men afprøvningsforløbene blev gennemført vha. beta -udgaven af TUS-værktøjet. Det færdige værktøj er nu sendt til de involverede institutioner, som hver især selv skal koordinere værktøjet anvendelse i daglig praksis. Der er i projektet ikke formuleret mål omkring opfølgning 13

14 af denne forankring, men projektledelsen m.fl. har ansøgt uddannelsespuljen om et efterfølgende projekt, der har til formål at strukturere opfølgning og forankring af TUS-værktøjet på en række syddanske institutioner. Projektet er blevet godkendt og lige nu afventes Region Syddanmarks beslutning om den reelle opstart. 3.c. Samarbejdet mellem aktører i Syddansk Uddannelsesaftale Hvordan har projektet fremmet samarbejdet mellem aktører i Syddansk Uddannelsesaftale Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne Det har varieret hvor åben og engageret uddannelsesinstitutionerne har været. De faglige grupper i ungdomsuddannelserne har været meget åbne over for både undersøgelse af deres videndelingspraksis og den efterfølgende intervention. De involverede grundskoler vil gerne interviewes ifm. den kvalitative undersøgelse, men har haft svært ved at deltage i interventionsdelen af projektet. Dette skyldes mange faktorer bla. en ny arbejdstidsaftale samt skolereform som har givet anledning til forskellige problematikker i grundskolen som især handler om opgave og ansvarsfordeling imellem lærere og ledere. Projektet har i sin form netop prøvet at belyse forholdet og samarbejdet imellem lærere og ledere og har derfor ramt et betændt område. Som vi ser det, er grundskolernes passivitet ift. projektets aktiviteter et udtryk for en generel usikkerhed både hos skoleledere og lærere. Samarbejdet med sparringsgruppen Sparringsgruppens opgave har været at kvalificere og perspektivere projektets aktiviteter og produkter med afsæt i de enkelte gruppedeltagers egen arbejdsfelt. Sparringsgruppen bestod af: En repræsentant fra folkeskolen: Camilla Edstrand, Fynslundskolen, Kolding kommune En repræsentant fra gymnasieskolen: Tine Spanggaard, Svendborg Gymnasium En repræsentant fra EUD: Susan A. Jacobsen, Syddansk Erhvervsskole Vejle 14

15 En projektleder/ En repræsentant fra Astra: Heiko Buch-Illing En repræsentant fra UC + en repræsentant fra Projekt Syd/X: Claus Auning og Beth W. Andersen En kommunal koordinator: Palle Olesen, Faaborg-Midtfyns kommune Der har været afholdt to møder med sparringsgruppen ( og ), hvor der har været fokus på fagligt indhold og involvering af projektets primære målgruppe samt drøftelse af projektets ændrede fokus undervejs. Samarbejdet har været udbytterigt og resulteret i vigtige input til det videre arbejde med implementering af videndelingsmodel og værktøjer. Hverken sparringsgruppen eller projektledelsen har vurderet at det er nødvendigt at holde flere sparringsgruppemøder, da projektet målsætning og aktiviteter var afklaret og fuldstændig overskuelig. Projektledelsen har ad hoc kommunikeret med enkelte personer i sparringsgruppen, når der har været behov for det. 3.d. Indsatsområder og mål i handlingsplanen Hvilke indsatsområder og mål i Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan har projektet understøttet og hvordan? (handlingsplan for eller ) Projektet har udviklet et teamudviklingsredskab der understøtter tilførslen af ny viden til undervisningen inden for sciencefag i og mellem grundskolen, gymnasiet og EUD. Redskabet har ydermere et generisk potentiale, så den kan benyttes bredt i undervisningssystemet. Det er nødvendigt at organisere og strukturere teamsamarbejdet så der afholdes mere effektive møder, hvor der udvikles en samarbejdsform, der understøtter lærernes indbyrdes erfaringsudveksling og arbejdsrelaterede læreprocesser for at kunne udvikle en undervisninger der skaber de bedste forudsætninger for eleverne naturfaglige læring, således at flere unge gennemfører en naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse i forhold til e. Effekter og omfang Hvilken effekt projektet har haft på projektets indikatorer? (hvad viser evalueringen?) 15

16 Hvor mange fra projektets målgrupper har deltaget i projektet? I den indledende fase af projektet, hvor man har afdækket videndeling, har Rådgivningsvirksomheden Wanscher & Nielsen foretaget 14 kvalitative interviews med skoleledere, afdelingsledere samt teamkoordinatorer fra ungdomsuddannelser og grundskoler i Region Syddanmark. Ligeledes har man foretaget en kvantitativ undersøgelse med deltagelse af 67 personer fra samme målgruppe. Herfra var 54 fra grundskoler, 5 fra STX, 6 fra EUD og 2 fra HTX. Af dem var 31 skoleledere eller rektorer, 21 afdelingsleder el. viceskoleledere og 15 var teamkoordinatorer. Deltagerne kommer fra følgende uddannelsesinstitutioner: Svendborg Gymnasium Hansenberg EUD Fynslundskolen, Kolding Søndermarkskolen, Vejle Kerteminde Byskole 4kløver skolen, Nyborg Sønderborg Statsskole HTX Hansenberg, Kolding kommune EUC-Lillebælt Kold College, Odense Syddansk Erhvervsskole, Vejle Fredericia Gymnasium På ungdomsuddannelsesniveauet blev projektets produkter afprøvet på Hansenberg i Kolding på Svendborg Gymnasium. På Hansenberg deltog 2 teams, hhv. grundforløb og GAST (gastronomiuddannelser). På Svendborg Gymnasium deltog et klasseteam som også involverer de naturvidenskabelige fag. På grund af forskellige faktorer var det i starten ikke muligt at gennemføre en evaluering. Der foreligger dog et evalueringsnotat fra LedelsesAkademiet ved University College Lillebælt. Evalueringsprocessen blev efter aftale med Region Syddanmark genoptaget og der blev foretaget en reel evaluering af projektets effekt på målgruppen via University College Syd. Evalueringens overordnede resultat er at projektets mål vurderes til at være realiseret. Her vurderes det, at en af de vigtigste virkninger er at projektet har været med til at skabe fokus og italesætte, hvordan det eksisterende teamsamarbejde virker hhv. ikke virker. Projektet har bidraget til at 16

17 ledelser har truffet beslutning om, hvordan det fremtidige teamsamarbejde skal struktureres og gennemføres. Se bilag. 3.f. Formidling I evalueringsrapporten bliver det nævnt at Svenborg Gymnasium har frabedt sig at deltage i evalueringen. Dette har intet med den gennemførte proces eller projektet som sådan at gøre, men mere med en prioritering af interne ressourcer og aktuel fokus. I hvilken udstrækning og hvordan er projektets leverancer og effekter blevet formidlet bredt i regionen til alle aktører i Syddansk Uddannelsesaftale? Resultaterne af projektet er blevet samlet i et uddybende beskrivelse af TUS konceptet. Det er bl.a. præsenteret på skolemessen i Århus d Da projektets leverance først er leveret primo 2016 har vi lavet nedenstående formidlingsplan for at få formidlet produktet og tilgangen til aktører og evt. målgrupper i Region Syddanmark og resten af Danmark. Aktiviteter der anvendes til at formidle projektets resultater til målgrupperne er: 1. Gennem Astras nyhedsbreve september 2015 og marts Opslag på astras webportal ntsnet.dk 3. Artikler i fagtidsskrift Danske kommuner og Folkeskolen 4. Oplæg på møder i egen organisation 5. Workshop og indlæg på konferencer: BigBang 2016 og Skolemessen Tema på regionale netværksmøder for kommunale koordinator i flere regioner i løbet af efterår 2015/forår For at forankre den udviklede viden, inkl. værktøjer, på et antal institutioner i Region Syddanmark har Region Syddanmark godkendt Astras projektansøgning om forankring af Projekt Videndelings leverancer. 4. Regnskab 4. Regnskabsresultatet Hvad viser slutregnskabet? Er der nogen bemærkninger fra revisionen? Er der uforbrugte midler? 17

18 Bilag: Rapport Indledende analyser og anbefalinger, Wogn, juni Projektvidendeling halvårsrapport aug 2015 Eksempel på projektindsats Team GAST Hansenberg Formidling, Skolemessen 2016 Evalueringsrapport UCL, sept 2016 Regnskab inkl. erklæring af uafhængig revisor 18