UDDANNELSESANALYSE HOLBÆK KOMMUNE 2014

Transkript

1 HOLBÆK KOMMUNE 2014

2 Indhold Formål... 2 Uddannelse og omverdenen... 3 Politiske forhold... 3 Økonomiske forhold... 3 Socioøkonomiske og -kulturelle faktorer... 4 Teknologiske forhold... 5 Grundskoler... 6 Folkeskolen... 6 Privatskoler klasse Ungdomsuddannelser Overgang til ungdomsuddannelserne Profilmodel De sidste 10 procent Voksne det dobbelte løft Hvad skal de uddannes til? Det private arbejdsmarked Det kommunale arbejdsmarked Demografi Konklusion SWOT

3 Formål Ønsket om at gennemføre en uddannelsesanalyse er affødt af målet i Udviklingsstrategien: Uddannet til fremtiden og prioriteringerne herfra: Skoleparate børn Uddannelsesparate unge Bedre overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne Uddannelsesmiljø og muligheder i Holbæk Kommune Uddannelse er en god investering både for samfundet generelt og for Holbæk specifikt. Af empirien på feltet fremgår det helt klart, at man som kommune vil kunne høste en myriade af fordele ved at få et højere uddannelsesniveau blandt sine borgere. De nedenstående er blot et lille udsnit af de samfundsmæssige gevinster som uddannelse i sig selv medfører: et højere sundhedsniveau for borgerne og deraf færre udgifter for det offentlige øgede indtægter og større tilknytning til arbejdsmarkedet for borgerne og deraf bedre skattegrundlag og indtægter for kommunen, samt færre udgifter til overførselsindkomster at erhvervslivet, alt andet lige, får forbedret konkurrenceevnen, genereret højere værdiskabelse og vækst og deraf følgende øgede indtægter til kommunen. For at understøtte, at flere får en uddannelse har regeringen en ambition om, at der i 2015 skal være 95 % af en årgang der gennemfører en ungdomsuddannelse. 1 Holbæk Kommune deler ambitionen om at nå de 95 % i Fokus i denne analyse vil derfor i høj grad være på hvordan Holbæk Kommune opnår at få 95 % til at få en ungdomsuddannelse. Der vil dog også være dele af analysen, der vil beskæftige sig med målene om, at 60 % skal have en mellemlang videregående uddannelse, og 25 % skal have en lang videregående uddannelse, men disse vil ikke umiddelbart være det primære mål. Derudover er udgangspunktet for uddannelsesanalysen at skaffe et overblik over uddannelsesniveauet og -mulighederne i Holbæk Kommune. Baggrund Som der fremgår af Figur 1, er der ikke den store forskel i, hvordan befolkningen i Holbæk er uddannet i forhold til resten af landet. Der er dog et par variationer, der er værd at bide mærke i. Traditionelt er der flere af Holbæks borgere, der har erhvervsuddannelse, og lidt færre, der har en lang videregående uddannelse i forhold til resten af landet. Derudover har Holbæk en større andel af borgere, der har grundskolen som højeste uddannelse, hvilket med andre ord vil sige, at de er ufaglærte uden nogen form Figur 1 - Højeste gennemførte uddannelse (15-69 årige) 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Holbæk i % DK i % 1 Ministeriet for Børn og Undervisning - Profilmodellens fremskrivninger 2

4 for ungdomsuddannelse. Som det fremgår, er tallene opgjort for årige, og derved vil de naturligvis indeholde unge, der ikke har haft mulighed for at afslutte mere end grundskolen endnu. Grunden til at der er valgt at lave denne skæring er, at det trods alt giver et overblik over hele den gruppe, der har brug for uddannelse. Uddannelse og omverdenen Uddannelse er en vigtig faktor for samfundets udvikling. Dette bliver især klart, når man kigger på, hvor mange ressourcer der bruges på uddannelse, og hvor mange forskellige aktører, der har indflydelse på, hvilke rammer uddannelserne opererer under. Politik For at give en dækkende beskrivelse af den verden uddannelse opererer i og påvirkes af, vil uddannelse som begreb blive analyseret i en omverdensmodel. Den valgte model er kendt som PEST modellen 2, og behandler hhv. de politiske, økonomiske, sociokulturelle og teknologiske forhold som uddannelse påvirkes af. Teknologi Uddannelse Sociokultur Politiske forhold Gennem de sidste mange år har skiftende regeringer udsendt flere reformpakker for at øge uddannelsesfrekvensen, -kvaliteten og -hastigheden. Dette har haft en stor indflydelse på debatten og tilgangen til uddannelse og derved også påvirket kommunernes rolle og opgave. Holbæk har netop gennemført en reform af skolerne i kommunen. Skolerne er efter reformen kendetegnet ved at have fokus på læsning, mere bevægelse og flere undervisningstimer. Det er langt hen ad vejen de samme ting, som det ser ud til, at regeringen satser på i deres nye folkeskoleudspil, blev forhandlet på plads i På politisk niveau har man arbejdet med uddannelse som en vigtig del af både Børn & Unge strategien og udviklingsstrategien, som begge sætter uddannelse i fokus i et overordnet og strategisk perspektiv. 3 På nationalt niveau er der derudover blevet gennemført to Ungepakker, der indeholdt flere nye tiltag. Nogle af de mest markante var, at kommunerne fik pålagt ansvar for, at de unge kommer videre efter grundskolen, hvor det før var op til den enkelte at finde en uddannelse eller noget andet at lave. Det vil sige, at de unge nu skal holdes i hånden til de bliver 18 år, hvor de før blev sluppet fri som årige. 4 Ungepakkerne ser umiddelbart ud til at have haft den ønskede effekt idet gruppen af årige, som populært sagt ligger hjemme på sofaen er faldet fra i januar 2011 til i juni Økonomiske forhold Der er en forholdsvis klar sammenhæng mellem, hvor mange år man har gået i skole, og hvor mange penge man kommer til at tjene over et helt livsforløb. Det har ikke alene en positiv effekt på den enkelte borger, Økonomi 2 PEST: Political, Economic, Socio cultural, Technological (M. Porter) 3 Holbaek.dk 4 Ministeriet for Børn & Undervisning 5 Evaluering af ungepakke II (2012) 3

5 Mio. kr (2006) Antal leveår UDDANNELSESANALYSE men også for samfundet der, alt andet lige, vil få højere indtægter i form af skatte og afgifter. Figur 2 viser hvad forskellen i indkomst er før skat over et helt liv. Figur 2 Livstidsindkomst (uden beskatning) Figur 3 Levetid, og sygdom i forhold til Udd.niveau (for 30 årige) Ufagl EUD KVU MVU LVU ært Livstidsindkomst 9,4 10,8 12,2 12,9 18, Restlevetid med sygdom Restlevetid uden sygdom Lavt Mellem Højt Beregningsalder Udover indkomst er sundhed et af de områder, uddannelse har største effekt på. Der er således tydelig sammenhæng mellem antal år man går i skole og hvordan ens sundhedstilstand er. Som det fremgår af Figur 3, kan man spore en stigning i levetid i takt med antal års uddannelse. Der er således hele fire års forskel på, hvor lang tid en højtuddannet lever i forhold til en med lavt uddannelsesniveau. Ikke nok med at dem med en lang videregående uddannelse lever længere, men de har også har færre år med sygdom. Effekten er, at selvom man lever længere med mere uddannelse, så har man brug for mindre pleje, og vil derfor være mindre behandlingskrævende for samfundet. Socioøkonomiske og -kulturelle faktorer Social arv Helt fundamentalt er social arv et udtryk for den ulighed, der er i samfundet. Der er direkte kausalitet mellem uddannelse og social arv, og blandt forskere er der bred enighed om, at den bedste måde at bryde den sociale arv er gennem uddannelse. 6 Når man undersøger den sociale arv tegner der sig det mønster, at det er positivt gradueret i forhold til køn, etnicitet og så måske lidt overraskende; bopæl. Diverse undersøgelser fastslår således, at hvis der er flere end 30 % socialt belastede elever i en klasse, så knækker kurven, og det samlede niveau bliver trukket nedad. 7 Dette understøttes af, at det især er kommunerne lige nord for København, hvor uddannelsesniveauet generelt er højt, der er gode til at bryde den sociale arv. Dem på den Københavnske Vestegn, hvor uddannelsesniveauet er relativt lavt, klarer sig dårligst. Holbæk kommune ligger sammenlignet med resten af landet ca. på gennemsnittet, med omkring 1/3 af unge fra ufaglærte hjem, der aldrig får en uddannelse. 6 Samspil, Ministeriet for Børn og Undervisning 4

6 Procent uden uddannelse UDDANNELSESANALYSE I Holbæk Kommune har man dog haft relativt gode erfaringer med at få de unge til at bryde det sociale mønster. Holbæk er den bedst placerede kommune i Vest- og Sydsjælland og er i perioden blandt de 5 kommuner, der har udviklet sig mest positivt. I Figur 4 hvor udviklingen for Holbæk og Østdanmark er sammenlignet over en årrække, ses det tydeligt, at Holbæk Kommune har klaret sig relativt godt. Figur 4 - Unge fra ufaglærte hjem der ikke får en uddannelse Figur 5 - Fravær i forhold til uddannelse 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Østdanmark 41% 37% Holbæk 40% 32% Kilde: Holbaek.dk 8, egen tilvirkning (Jem) Kilde: UVM, egen tilvirkning (Jem) 9 Social arv kommer også til udtryk ved, at man er mere fraværende, dårligere forberedt, ikke har nogen til at læse lektier med, oftere glemmer sine bøger og er mindre udhvilet. I Figur 5 er elevfraværet sat i forhold til forældrenes uddannelse, og der tegner sig et klart billede af, at fravær har en betydelig social slagside. For at adressere problemet med fravær er ministeriet ved at udrulle et system med en elektronisk protokol og WakeUp sms, hvor lærerne kan få overblik over elevernes fravær og hurtigt kontakte elever og forældre. Systemet er en ægte Holbæk innovation og blev Indsendt til Del en god idé af Jørgen Schandorff, skoleleder på Holbæk 10. klassecenter. 10 I systemets første leveår er fraværet i 10. klasse i Holbæk faldet fra 5,3 % til 4,5 % i skoleåret 2010/2011. Teknologiske forhold Uddannelser og skoler er meget påvirket af den teknologiske udvikling. Når det kommer til det kommunale perspektiv, er det især brugen af teknologiske hjælpemidler i folkeskolen, der er relevant. Det er uundgåeligt, at der vil komme mere IT i skolerne, dog ikke på et niveau, så vi kommer til at opleve den bogløse skole lige foreløbig. 11 Folkeskolen står dog overfor en enorm udfordring ved at skulle finde ud af, hvordan man vil benytte IT i undervisningen. Hvordan det skal implementeres, hvordan man får Højt ulovlig fravær i % Lavt ulovligt fravær i % 8 Holbæk Kommune, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Børn og Undervisning, Alexander Von Oettingen, Dr. Pæd, Politiken,

7 uddannet lærerne til at bruge det effektivt og ikke mindst hvordan man finder pengene til alt dette er alle spørgsmål, der ikke er fuldt besvaret endnu. Grundskoler I Holbæk Kommune er der mulighed for at tage fra klasse i enten en kommunal folkeskole eller på en privatskole. Nedenfor er fordelingen af skoler og skoledistrikterne præsenteret kort. Folkeskoler 8 skoledistrikter med i alt 21 lokaliteter 15 havde 9. klasser der gik til eksamen i (9 samlede udskolinger fra 2012/13) 10. klassecenteret, som er placeret under UNGHolbæk Der går lige over børn i Holbæks folkeskoler Privatskoler 11 Skoler 8 skoler med 9. klasser til eksamen i er medtaget her 3 af dem var efterskoler Der går over børn i en af Holbæks privatskoler Folkeskolen I følgende afsnit gennemgås, hvordan skolerne i Holbæk Kommune klarer sig. Det vil blive vurderet ud fra hhv. de reelle karakterer, den socioøkonomiske reference og til dels overgangsraten til ungdomsuddannelserne. Derudover vil variable som økonomi, andel af tosprogede og linjefagslærere blive analyseret, hvor det er relevant. Karakterer Dette er den klassiske metode at måle skoler og elever på, og der er efterhånden også en lang række undersøgelser, der fastslår, at der er en korrelation mellem karakterniveau, og hvordan man præsterer resten af livet rent uddannelsesmæssigt. Det er således blevet fundet bevis på, at karaktererne i folkeskolen har følgende effekter på livet efter skolen: har en positiv indflydelse på om unge påbegynder en ungdomsuddannelse giver højere beskæftigelse giver højere tilknytning til arbejdsmarkedet 12 hjælper tosprogede mere end etnisk danske unge 13 hjælper de tosprogede drenge mere end pigerne 14 Til trods for alle disse sammenhænge kan man ikke nøjes med at måle på karaktererne, hvis man skal sammenligne skoler eksempelvis fordi f.eks. da deres elevmateriale vil være meget forskelligt. Seniorforsker ved DPU, Inge Henningsen slår desuden fast, at det stadig ikke er bevist, at karaktererne er det afgørende for, hvordan eleverne klarer sig fremadrettet. 12 DK-Nyt, AKF, EVA - Danmarks Evalueringsinstitut,

8 Køn Etnicitet Bopæl Sundhedstilstand Social arv FAKTORER DER PÅVIRKER KARAKTERERNE - Pigerne slår drengene i 4 ud af 5 fag. Som det eneste fag er der i matematik en positiv forskel til fordel for drengene - denne forskel bliver dog udlignet i gymnasiet, hvor pigerne også her er bedre. - 2 hele karakterer i forskel i både dansk og matematik mellem elever med dansk herkomst og indvandrere. Efterkommerne klarer sig lidt bedre end indvandrerne. - Der er over 50 forskellige nationaliteter fra hele verden bosiddende i Holbæk Kommune. De er forholdsvis koncentreret på tre skoler, nemlig Holbæk skole og de gamle Bjergmarken Skole og Østre skoler. Disse tre alene har over 75 % af de tosprogede elever i kommunen gående Skoler i distrikter med en stor koncentration af ressourcesvage elever og forældre, bliver langt hen ad vejen påvirket negativt, især hvis andelen er over 30 % Det er i Holbæk perspektiv særligt interessant, da kommunen har to boligområder, der er defineret som ghettoer. Blandt børn fra disse to kvarterer er der en høj andel af tosprogede og generelt elever med forholdsvis tung social baggage i form af forældre, der har et lavt uddannelsesniveau og relativ ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. - Motion og god fysisk form hjælper ikke kun kroppen, men har også en effekt på hjernen og ting som hukommelse, indlæring og hukommelse. - Holbæk angiver i sin børne- og ungepolitik, at der generelt er en ringe sundhedstilstand blandt unge i form af overvægt, rygning og generelt faldende trivsel. Dårlig fysisk form er endnu en af de variable, der har en social slagside idet f.eks. fedme aftager med længden af uddannelse. Der er ikke kun en social slagside, men også en etnisk I løbet af skoleåret blev 451 unge som var vurderet til at være frafaldstruede henvist til psykologhjælp i UU-Nordvestsjælland regi. Af dem er 90 % fastholdt i uddannelse og blot 10 % procent har forladt uddannelsessystemet. - Misbrug påvirker også negativt og en tredjedel af unge mellem år oplyser, at de har oplevet nedsat præstation i skole som følge af druk. Derudover har mere end fire ud af ti unge indtaget hash. - En faktor, der også påvirker elevernes præstationer, er den sociale arv, og et af resultaterne af den sociale arv, eller socioøkonomiske status er at børn af forældre med en kort uddannelse simpelthen har mere fravær og er mindre forberedte i skolen end de andre elever. - Holbæk Kommune er ved at udrulle et system med en elektronisk protokol for at begrænse fravær Som det fremgår, er det ikke optimalt kun at måle skolerne på deres numeriske karakterer, når man skal vurdere, hvordan de præsterer. Det er her den socioøkonomiske reference, der også er kendt som undervisningseffekten, bliver aktuel. Den tager bl.a. social arv med i konteksten, og giver derfor et mere retvisende billede af, hvordan de enkelte skoler formår at arbejde med det elevmateriale, de har til rådighed. Karaktergennemsnit - reelt og socio-korrigeret Dette afsnit giver et overblik over, hvordan de offentlige skoler i Holbæk har præsteret i løbet af de sidste tre år. I Tabel 1 er folkeskolerne rangeret efter deres reelle karaktergennemsnit og giver derved et overblik 15 Kvalitetsrapport Kvalitetsrapport BT,

9 over, hvordan skolernes niveau ligger helt generelt. Den sociale reference og skolernes præstation i forhold til den er også præsenteret i samme tabel. Den sociale-reference skal forstås på den måde at f.eks. afdeling Bjergmarken har opnået en reference der er 0,4 karakterpoint højere end man kunne forvente, mens Isefjordsskolen har opnået et gennemsnit der er 0,8 karakter lavere, end der er belæg for i elevsammensætningen. Tabel 1 - Karaktergennemsnit for folkeskolerne i Holbæk Kommune Folkeskoler i Holbæk Kommune årigt gns. Socioøkonomisk reference Kildevangens Skole, Ågerup afdeling 7,4 7,1 0,1 Kildevangens Skole, Vipperød afdeling 7,2 7,0 0 Skolen ved Tuse Næs, afdeling Udby 6,6 6,4-0,1 Elverdamsskolen, afdeling Tølløse 6,1 6,4 0,1 Signifikant statistisk Skolen ved Tuse Næs, afdeling Tuse 6,5 6,3-0,5 Negativ Sofielundskolen, afdeling Bjergmarken 6,7 6,2 0,4 Positiv Engskovskolen, afdeling Jernløse 5,9 6,1-0,1 Tornvedskolen, afdeling Kildebjerg 6,3 6,1-0,5 Negativ Elverdamsskolen, afdeling Store Merløse 6,2 6,0-0,7 Negativ Tornvedskolen, afdeling Jyderup 6,0 6,0-0,1 Katrinedalskolen, afdeling Gislinge 6,0 6,0-0,3 Katrinedalskolen, afdeling Svinninge 6,7 5,9-0,7 Negativ Engskovskolen, afdeling Undløse 6,1 5,7 0 Sofielundskolen, afdeling Østre 5,8 5,7-0,1 Isefjordskolen, afdeling Holbæk 5,0 5,3-0,8 Negativ Gennemsnit - Holbæk 6,3 6,1-0,22 Gennemsnit Danmark 6,6 I tabellen er der også en tilkendegivelse af, om karaktererne afviger signifikant positivt eller negativt i forhold til den sociale-reference. At det er en signifikant forskel betyder, at det er en afvigelse, der har været konsekvent over tid, og at afvigelsen fra det forventede niveau er større end, hvad den statistiske model foreskriver som acceptabelt. Som det fremgår, er der kun (-0,22) 18 i forskel for Holbæk som helhed. Til gengæld kan man konstatere at mange af skolerne markant, konstant og entydigt præsterer under, hvad man kan forvente. Nogle af de mest interessante sammenhænge korrelationer er følgende: Den bedst præsterende skole er lidt af en dark horse i form af Bjergmarken skole. Det er den eneste skole, der har formået at hæve sine socioøkonomiske karakterer hele 0,4 point, hvilket gør det til den eneste, der kan pryde sig selv af at være signifikant positiv i forhold til den sociale reference. Overgangen til ungdomsuddannelserne ligger også på et fint niveau på omkring 95 %, på trods af at skolen har den største koncentration af tosprogede elever i hele kommunen på ca. 30 %. 18 Egen beregning ud fra et uvægtet gennemsnit 8

10 Procent af skoler UDDANNELSESANALYSE Kildevangens Skoles to afdelinger klarer sig generelt fint. De har de højeste numeriske gennemsnit, en forholdsvis neutral socioøkonomisk reference og en høj overgang til ungdomsuddannelserne. De har en lidt blandet dækning af linjefagslærere og en lav andel af tosprogede elever. Isefjordsskolen har den tvivlsomme ære af at have både de dårligste numeriske karakterer og den dårligste socioøkonomiske reference, men har dog kun den næst ringeste overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse på 92 %. Den skole der har den laveste overgangsfrekvens er afdeling Østre fra Sofielundskolen med 90 %. Begge disse skoler har en høj koncentration af tosprogede elever, hvilket hjælper med at forklare den forholdsvis lave overgangsfrekvens. I Figur 6 bliver det illustreret, hvordan Holbæks skoler er fordelt i forhold til resten af landet. Som det fremgår, er gennemsnittet for en kommune at have 1-2 gode skoler, en masse mellem-præsterende skoler og 1-2 underpræsterende skoler. I Holbæk Kommune er denne balance forskudt i negativ retning pga. de 5 skoler, der har en signifikant negativ reference. Figur 6 - Fordeling af skoler med signifikante positive, neutrale og negative referencer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Negativ Neutral Positiv Danmark 6% 89% 6% Holbæk 33% 60% 7% For at opsummere er det ikke umiddelbart muligt at forklare, hvorfor skolerne præsterer, som de gør. I hvert fald ikke ud fra de parametre, der er til rådighed. Der er dog nogle sammenhænge, der er værd at notere: Der er flere skoler, der præsterer signifikant under, hvad der forventes ud fra den sociale reference De tre skoler med en høj andel af tosprogede elever klarer sig vidt forskelligt Overgangen til ungdomsuddannelserne er noget lavere i de skoler med en høj andel af tosprogede Det er ikke umiddelbart til at se effekten af at have linjefagsuddannede lærere til at undervise, selv om det er bevist, at det øger kvaliteten Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem antallet af elever på skolerne og deres præstation - selvom der er evidens for, at større skoler ofte præsterer bedre Hvad gør skolerne for at forbedre det faglige niveau? Der gøres allerede en del for at øge niveauet i folkeskolerne i kommunen. Her er en række allerede igangsatte tiltag, der er sat i værk for at forbedre det faglige niveau 19 : 19 Kvalitetsrapport

11 Ledelsen deltager i teammøder og drøfter indhold og arbejde med årsplaner Der arbejdes med videreudviklingen af den profilopdelte undervisning Kompetenceudvikling i fagteam Dansk og Matematik. Alle lærere deltager i udvikling af fag og kvalifikationer Ekstra linjefagsuddannelse Læsning er indsatsområde i alle klasser/fag - også mellemtrin og udskoling. Deltagelse i Lærerforeningens projekt om faglig læsning Der arbejdes med inklusion for at kunne højne det faglige niveau på klasseniveau. Der arbejdes på at skabe en klassekultur, som bl.a. skal bevirke, at der skabes et godt arbejdsklima i klassen Særligt fokus på dansk som andetsprog sproget i alle fag Målrettede indsatser understøttet af vejledere og pædagogisk læringscenter Der arbejdes systematisk med evaluering på alle skoler Som det fremgår gøres det allerede rigtig meget, og mange af tiltagene adresserer netop de problemer denne analyse peger på. Et tema der generelt har høj prioritet er ledelse og evaluering. Der foregår derfor konstant opkvalificering på ledelses- og forvaltningsniveau for at understøtte udviklingen af ledelseskompetencer og implementering af evalueringsværktøjer. Hvad siger fagekspertisen? I søgning efter løsninger har politikere, forskere, lærere og beslutningstagere forsøgt at identificere om nogle af de variable, man forholdsvis nemt kan ændre på, har en effekt på kvaliteten af folkeskolen og undervisningen. Som sådan har parametre som antal undervisningstimer, forsøg med flere lærere i klasserne og modersmålsundervisning været populære bud, der forholdsvis nemt kan kommunikeres og implementeres, men desværre er der generelt ikke klar evidens for, at tiltagene har den ønskede effekt. Antal undervisningstimer: Der ikke er nogen klar sammenhæng mellem antallet af timer og elevernes evne til at læse og regne. 20 To-lærer ordninger: Har været implementeret lokalt i mange kommuner med blandede resultater. Der er derfor i 2012, blevet iværksat et større samlet forsøg med deltagelse af 18 kommuner, der skal undersøge om det hjælper, og hvordan det bedst implementeres. 21 Modersmålsundervisning: Har været implementeret med blandet effekt. For at afdække effekten har regeringen meldt ud, at man vil starte forsøg med modersmålsundervisning på over 200 skoler. Linjefagsuddannede lærere: Der er lidt bedre evidens, når det kommer til andelen af linjefagsuddannede lærere og kvalitet. Lærerforeningen fastslår i den forbindelse, at de hellere ser en øget fokus på at have linjeuddannede lærere til at undervise end en to-lærer ordninger. 22 Men hvad er det så der virker? AKF har lavet en undersøgelse der ser på, hvad de skoler, der konsekvent præsterer godt har tilfælles. Det kom der følgende opskrift ud af: 20 PIRLS-læseundersøgelsen 2011 og TIMSS-undersøgelsen folkeskolen.dk 22 Danmarks Lærerforening 10

12 1. En klar og tydelig ledelse på forvaltningsniveau med klare krav og forventninger til skolerne 2. En klar og tydelig ledelse på skoleniveau med klare faglige forventninger og krav til deres lærere 3. En afdelingsopdelt skole med selvstyrende team i afdelinger 4. En vægtning af skolernes faglige profil uafhængig af andelen af socialt svage elever 5. Lærere, der underviser i deres linjefag 6. Lærere, der er velforberedte og har brugt god tid på at forberede lektionen 7. Skolen er tilstrækkelig stor til at kunne sikre en høj grad af linjefagsdækning i centrale fag. 8. Skolen prioriterer den forebyggende læseindsats og hjælp til elevernes lektielæsning. 9. En stærk ledelse, med fokus på faste kriterier for undervisning og evaluering Det er således tydeligt at ledelse, evaluering og faglighed er hjørnesten i en velfungerende og højt præsterende skole. Økonomi Man kommer ikke uden om at forholde sig til økonomi, når man taler om folkeskolerne. Folkeskolen i Holbæk Kommune har oplevet et markant fald i omkostninger fra 2011 til 2012 på over 60 millioner, svarende til ca. 17 %. Omkostninger pr. elev er kun faldet med 6 %, men det er dog stadig et betydeligt fald. Der er også forskelle mellem skolerne internt i Holbæk Kommune. Der er ikke mange parametre, man kan måle på, men der er dog et, der springer i øjnene, og det er, som det så ofte før har været tilfældet; størrelsen. I Figur 7 er tendenserne i niveauet af omkostningerne for 2011 og 2012 sammenlignet. Det ses, at der er et stigende omkostningsniveau jo mindre skolen er. 23 Den største skole i Kommunen, den gamle Bjergmarken skole, har på denne vis de laveste omkostninger pr. elev. Figur 7 - Omkostninger pr. elev i forhold til antal klassetrin Flere analyser fastslår samstemmende, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem omkostninger pr. elev og kvalitet, og at de to parametre ikke har direkte indflydelse på hinanden. Bl.a. rapporten It s not the economy, stupid!, kommer frem til, at kommuner der bruger flere ressourcer pr. elev, ikke opnår bedre undervisningsresultater. I analyserne afdækkes det, hvad borgerne får for pengene, hvis de bor i en kommune med høje folkeskoleudgifter. Det enkle svar er: Ikke noget ud over det sædvanlige. 24 Privatskoler Der er et stort og meget varieret udbud af privatskoler i Holbæk Kommune. Som der fremgår af Figur 8 har Holbæk en relativ stor andel, der går i privatskole i forhold til gennemsnittet for resten af Danmark, med - Gennemsnit for skoler med 10 klassetrin Gennemsnit eksl. Orø Gennemsnit for skoler med maks 7 klasserin 23 Hagested skole går kun til og med 3. klasse og er en del af skolen ved Tuse Næs. Hagested har ikke fået udregnet omkostninger pr. elev og er derfor ikke med i opgørelsen. Det må dog forventes, at Hagested også har et relativt højt omkostningsniveau. 24 CEPOS,

13 Procent af årgang UDDANNELSESANALYSE næsten 10 % flere elever, der går i et privat alternativ til folkeskolen. Som det er illustreret i Figur 8 er tendensen, at andelen der vælger privatskole er stigende. Der er også stor aldersbetinget forskel på, hvor mange der går i privatskole og, hvornår de skifter fra folkeskolen. Denne korrelation er præsenteret i Figur 9. Figur 8 % af elever der går i privatskole i hhv. Holbæk og DK Figur 9 - Elever i privatskole i Holbæk fordelt på klassetrin 30% 25% 20% 15% 10% 5% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% Holbæk - Privatskoler DK - Privatskoler % 28% 26% 29% 18% 19% 20% 20% Folkeskoler Fri- og efterskoler Kilde: Danmarks Statistik 25, egen tilvirkning (Jem) Kilde: Danmarks Statistik 26, egen tilvirkning (Jem) Det første store knæk sker i overgangen mellem 4. og 5. klasse. Det har den rent praktiske årsag, at der er flere af privatskolerne der først åbner for optag fra dette klassetrin, og det samme gør sig i mindre grad gældende fra 7. klasse af samme årsag. Man kunne forestille sig, at elever fra de skoler, der kun går til og med 6. klasse har større sandsynlighed for at skifte til privatskoler, da de alligevel skal til en ny skole. Fra 7. klasse sker der en konstant sivning fra folke- til privatskoler. Denne kulminerer i 9. og 10. klasse, hvor andelen af privatskoleelever henholdsvis indhenter og overhaler folkeskoleelever. Dette fænomen kan bl.a. tilskrives den popularitet efterskoler har i 10. klasse. Hvorfor vælger forældrene privatskoler? Det er svært at give en specifik forklaring på, hvorfor privatskolerne står så stærkt i Holbæk. Den mest nærliggende årsag er nok, at der historisk set har været flere veletablerede og velrenommerede privatskoler i kommunen. Eller sagt på en anden måde - eleverne går på dem, fordi de er der. Det er dog ikke den fulde forklaring ifølge en undersøgelse for lærerforeningen. 27 Den angiver - i prioriteret rækkefølge - at de tre største årsager til at forældre overvejer privatskole er, at de synes: 1. at der er for meget uro i folkeskolen. 2. at der er for mange kommunale besparelser 3. at det faglige niveau ikke er tilfredsstillende 25 Danmarks Statistik (U192) 26 Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (U192) 27 Danmarks Lærerforening 2012, Epinion 12

14 Det er i denne sammenhæng interessant at bemærke, at det faglige niveau først kommer ind på en tredje plads. Derudover kan man konstatere, at folkeskolen står overfor en enorm udfordring, da der sandsynligvis ikke bliver mindre uro i takt med, at den skal til at være mere inkluderende. Det er netop et af de helt store dilemmaer for folkeskolen, at den konstant bliver tvunget til at prioritere mellem dem, der er de svageste rent fagligst og de fagligt stærke elever. Karakterer Som det er illustreret i tabellen, er der en forholdsvis markant forskel på, hvordan de almindelige privatskoler klarer sig i forhold til hhv. folkeskolerne og efterskolerne. Det kan konstateres at privatskolerne generelt klarer sig flot på begge karakterparametre, og efterskolerne klarer sig generelt relativt dårligt. Det hænger sandsynligvis sammen med, at der er mange af efterskolerne, der ikke vægter det faglige indhold lige så højt som privatskolerne. PRIVATSKOLER 3 årigt gns. Social ref. Signifikant Holbæk Private Realskole 7,6 0,5 Positiv Stenhus Kostskole 7,4 0,5 Positiv Andreasskolen 7,6 0,5 Sejergaardsskolen 7,2 0,2 Tølløse Privatskole 6,8-0,1 EFTERSKOLER Efterskolen Smededal 6,6 0,2 Tølløse Efterskole 5,3-0,8 Negativ Holmstrup Efterskole 5,4-1,1 Negativ Økonomi Ud fra et økonomisk synspunkt er det svært at vurdere, om privatskoleelever er dyrere eller billigere for kommunen. Friskolerne modtager i øjeblikket et tilskud svarende til 73 % af den gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev, og det er varslet, at det vil falde til 71 % i Elevens bopælskommune yder et bidrag til staten på 87 % af driftstilskuddet. 29 På den baggrund er det rent økonomisk ikke umiddelbart den store ulempe for kommunen, at der er så mange, der går i privatskole. Som det fremgår, er det et regnestykke, der er lidt mere indviklet end som så, og således også et tema de forskellige politiske tænketanke ynder at skændes om. 10. klasse Langt de fleste elever går som sagt på privatskole i 10.klasse, mens Holbæks kommunale 10. klassecenter har omkring 1/3 den samlede elevpopulation. Som der fremgår af Figur 10, hvor de nationale tendenser er illustreret, har søgningen til 10. klasse oplevet et fald. Efter at have toppet i midten af halvfemserne med omkring 65 % ligger frekvensen nu omkring 50 %. I Holbæk Kommune er tendensen, at andelen der tager 10. klasse ligger lige over 50 % og er svagt stigende, især efter etableringen af 10. klassecenteret. 28 Jyllands Posten, Ministeriet for Børn og Undervisning 13

15 Figur 10 - Historisk udvikling i søgningen til 10. klasse 70% 60% 50% 40% 30% 20% Andel af en årgang der begynder i 10. klasse Figur 11 - Fordeling af 10. klasses elever i Holbæk på skoletype Folkeskoler Friskoler Efterskoler Andre Kilde: Statistikbanken, egen tilvirkning (Jem) I Figur 11 er fordelingen af eleverne i 10. klasse segmenteret på de forskellige tilbud. Som det kan ses af figuren, går størstedelen i en eller anden form for privatskole og den største enkelte gruppe, er gruppen af efterskoleelever. Effekt Ifølge en dugfrisk undersøgelse af 10. klasserne i Danmark og deres undervisningseffekt kan følgende konkluderes om 10. klasse og de elever, der benytter sig af den. 30 Man kan måle en positiv effekt for 2/3 af en årgang, og ingen effekt for 1/3 Det er kun er de elever, der har karakterer under middel, der får noget ud af at tage 10. klasse, når man ser på, hvordan eleverne klarer sig med hensyn til beskæftigelse, indkomst og uddannelse. Samlet set er 10. klasseeleverne kendetegnet ved, at de kommer fra hjem med et markant lavere uddannelsesniveau. Typisk har de, der vælger 10. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund end de elever, der går i den almindelige 10. klasse. For at øge effekten og udbyttet af 10. klasse har man i Holbæk eksperimenteret med forskellige tiltag. Bl.a. i form af en opdeling i tre profilniveauer: et Torsdagsprojekt, der skal fastholde fokus på overgangen til en ungdomsuddannelse og et E-Blok tilbud til de elever, der ikke kan overskue en ren boglig tilgang og derfor har 3 dage i 10. klasse, og 2 dage i praktik eller brobygning. Ungdomsuddannelser Som elev fra 9. eller 10. klasse er der umiddelbart to uddannelsesmæssige retninger, man kan vælge. Den ene er at tage en erhvervsuddannelse (EUD) og den anden er at tage en gymnasial uddannelse (GYM). Alternativt til en ordinær ungdomsuddannelse er der diverse specialforløb i form af de Særligt Tilrettelagte Uddannelser (STU) 31 eller Erhvervsskolernes Grunduddannelse (EGU) 32. Disse vælges af de elever der ikke umiddelbart har kompetencerne eller ressourcerne til at gennemføre et normalt uddannelsesforløb. 30 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

16 Nogle af de største uddannelsesinstitutioner der er repræsenteret i Holbæk Kommune er EUC Nordvestsjælland, Stenhus Gymnasium og HF, Social- og Sundhedsskolen Vestsjælland, VUC Vestsjælland Nord og Produktionsskoler. Modsat folkeskolerne er der ikke umiddelbart noget kommunen kan gøre ved ungdomsuddannelsesinstitutionerne, da den ikke har nogen direkte magt over dem. Der er dog en stærk dialog og samarbejde mellem parterne blandt andet gennem Holbæk Kommunes uddannelsesråd, hvor man f.eks. arbejder med et Garantiskole koncept og etableringen af en fremskudt ungeindsats på EUC. Overgang til ungdomsuddannelserne Overgangen til en ungdomsuddannelse er en af de parametre folkeskolen bliver målt på. Det er i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelserne interessant at undersøge, hvad det er, der afgør, hvilken uddannelse de unge søger ind på. I det følgende er de mest markante årsager nævnt i tilfældig rækkefølge: jo højere forældrenes uddannelsesniveau er, des større er andelen af elever, som har valgt en gymnasial uddannelse jo lavere forældrenes uddannelsesniveau er, des større er andelen af elever, som har valgt en erhvervsfaglig uddannelse 33 blandt forældre, der er ikke-faglærte arbejdere, har så godt som ingen af dem børn, der tager en studentereksamen hvis forældre har en lang videregående uddannelse har børnene selv seks gange så store chancer for at komme ud med en lang uddannelse 34 hvis man har for mange klassekammerater, der er ressourcesvage har det en negativ effekt på overgangen til ungdomsuddannelserne. Omkring 30 % er smertegrænsen. det økonomiske og sociale afkast har signifikant betydning på valget af uddannelse det økonomiske afkast af uddannelse vejer lidt tungere end det sociale afkast 35 Det kan godt være, at forskerne ikke tør lægge hovedet på blokken og rangordne årsagerne i forhold til hinanden, men hvis man skal opsummere dem i en prioriteret rækkefølge, ser det ud til, at det først og fremmest er forældrene, der bestemmer, hvad det er, der skal ske efter 9. klasse. Derefter kommer drømmene om at tjene penge og så klassekammeraternes mening. Profilmodel Profilmodellen er det fremskrivningsværktøj som Ministeriet for Børn og Undervisning bruger til at måle, hvordan det går med hensyn til at nå målsætningen om at 95 % skal have en ungdomsuddannelse STU elever: 66 % har generelle indlæringsvanskeligheder (udviklingshæmmede og lign.), 29 % har udviklingsforstyrrelser (Autisme, ADHD, Damp m.v.)og resten er en blanding af blinde, døve, svære psykiske diagnoser, og bevægelsesvanskeligheder 32 EGU er en erhvervsuddannelse, men organiseret under arbejdsmarkedsområdet. EGU forløbet foregår oftest på en produktionsskole. EGU indeholder meget praktik og kun lidt teori. Niveauet er højere end STU, men for lavt til ordinær uddannelse 33 Ministeriet for Børn og Undervisning, Faktalink 35 CEPOS, Profilmodellen er en dynamisk fremskrivningsmodel, der på bagrund af indberettede data fra skolerne vedr. overgang til ungdomsuddannelse, fordelingen af elever mellem de forskellige ungdomsuddannelser samt 15

17 Procent UDDANNELSESANALYSE Generelt for hele Danmark, viser profilmodellen, at der er sket en markant stigning i andelen af en årgang, der tager en ungdomsuddannelse. Der er flere grunde til denne stigning. Der er i Figur 12 lavet et overblik over hvordan udviklingen er i Holbæk kommune sammenlignet med den nationale udvikling. Figuren viser, at Holbæk klarer sig forholdsvis fint og har gennemgået en periode med relativ høj vækst i andelen, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse. I 2010 lå Holbæk således præcis på det nationale gennemsnit efter at have været en del under niveau siden Tallene for 2011 kommer først på kommuneniveau senere på året. Figur 12 - Andel af unge der får en UU inden for 25 år efter færdiggørelse af grundskole Det er i denne forbindelse interessant at undersøge, hvorfor Holbæk har oplevet en så relativ stor stigning fra 2008 til 2010, og om det er en udvikling kommunen selv har påvirket eller om det er udefrakommende faktorer der har gjort forskellen DK 86, ,7 85,3 87,3 89,6 92,1 Holbæk 87, ,4 82,9 86,6 89,6 En udefrakommende faktor er udviklingen i samfundsøkonomien siden 2005 som er illustreret i Figur 13. Som det tydeligt fremgår, er der mellem konjunkturerne og lysten til at uddanne sig. Rationalet er, at når det går godt, er det relativt nemt for især ufaglærte at finde et job. Når det går mindre godt, er det sikrere at tage en uddannelse eller i hvert fald ofte et forholdsvis attraktivt alternativ til at være arbejdsløs. 37 I figuren ses udviklingen i vækst i BNP, beskæftigelse og andel, der uddanner sig jf. profilmodellen. Som det fremgår, topper BNP i 2007, hvor krisen for alvor er ved at sætte ind. I 2008 slår denne udvikling igennem på beskæftigelsen, der begynder at falde. I takt med dette fald i beskæftigelse stiger andelen, der uddanner sig. I figuren er sammenfaldet ret tydeligt. konjunkturerne, socioøkonomiske variable osv., giver et estimat af, hvordan en årgang, der bliver færdig i et givent år, vil klare sig 25 år senere. 37 Direktionsanalyse 16

18 Index 100 = 2005 UDDANNELSESANALYSE Figur 13 - BNP, beskæftigelse og andel med UU Figur 14 - Udviklingen i søgningen til UU i Holbæk Kommune ,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Målsætning = 95 % Med mindst en UU Gymnasial EUD Både GYM og EUD STU BNP UU Beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik og Profilmodellen En anden faktor, der påvirker profilmodellens fremskrivninger er de unges valg af ungdomsuddannelse. Empirien tillader nemlig, at modellen antager, at der er flere der falder fra en EUD end fra de gymnasiale uddannelser da frafaldet nemlig i særlig høj grad rammer erhvervsuddannelserne. Historisk set er det kun lidt over halvdelen af de unge, der starter på en erhvervsfaglig uddannelse, der gennemfører. Dette tal er for det almene gymnasium på 87 pct. 38 Det er altså ikke overgangsraten til ungdomsuddannelserne, der gør den største forskel - men derimod frafaldet. Hvis man kigger Figur 14 og ser på grafen i midten, der angiver søgningen til de gymnasiale uddannelser, ser man, at der sker et forholdsvis stort knæk i kurven i år Den stigning sker, som det fremgår, i høj grad på bekostning af erhvervsuddannelserne, der siden 2005 har oplevet en konstant nedgang. Gymnasiernes øgede optag, sammenholdt med et lavere frafald vejer så tungt, at det skaber den solide stigning, der er i den samlede andel af unge, der forventes at få en ungdomsuddannelse. En særkørsel for Holbæk bestilt af UU-Nordvestsjælland i 2013 viser, at det 5 år efter de unge har forladt skolen, går bedre end profilmodellen forudser. De sidste 10 procent Ifølge profilmodellen vil der være ca. 10 % af årgangen fra Holbæk i 2010 som ikke får en ungdomsuddannelse. Så for at opnå målet om, at 95 % af de unge skal have en ungdomsuddannelse, er det vigtigt at have fokus på de 10 %, der på nuværende tidspunkt ikke kommer igennem uddannelsessystemet. I Figur 15 er det illustreret, hvad status vil være for 2010 årgangen fra Holbæk Kommune. 38 Ministeriet for Børn og Undervisning 17

19 Figur 15 - Uddannelsesstatus for Holbæk årgang 2010 i procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Unge uden Ungdomsuddannelse (Frafaldne) Diverse alternative veje (AMU o.lign.) STU Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Kilde: Profilmodellen Som det kan ses af figuren, er der omkring 10 % af de unge, der ikke vil få en ungdomsuddannelse. Men hvem er de sidste 10 %? Det er sandsynligvis ikke frafaldne GYM og EUD elever, da de trods alt må anses for at være en relativ stærk gruppe. Men hvis STU samler de svageste op, og EGU tager resten - hvem er det så? Det er svært at definere helt præcist hvem de er, men man må formode at det er nogen af dem der henvender sig nede på arbejdsmarkedscenteret når de fylder 18. Holbæk Kommune har tidligere analyseret denne gruppe, og man kan konstatere, at de generelt har nogle ret tunge sociale udfordringer, der gør, at de har haft svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Resultaterne fra analysen er bl.a. at: 9 ud af 10 kontanthjælpsmodtagere under 30 år har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse Halvdelen af de unge, der ikke kommer i gang med en UU ender på kontanthjælp nå de fylder 18 år. 50 % debuterer tidligt på kontanthjælp Halvdelen af de unge, der ikke kommer i gang med en uddannelse efter Folkeskolen, får kontanthjælp, når de fylder 18 år - og de bliver på kontanthjælp i en relativ lang periode. 40 % er i match gruppe 2 eller 3 30 % er langtidsforsørgede 30 % er straffede 20 % har været anbragt som børn 20 % er uddannelseszappere Det er tydeligt, at der sandsynligvis skal mere til, end blot et tilbud om uddannelse til for at få denne gruppe til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 18

20 Voksne det dobbelte løft Der snakkes ofte om det dobbelte løft når man taler om voksenuddannelse, og det refererer til, at man både skal løfte ufaglærte op til faglærte, men også forsøge at løfte faglærte op på niveau med en videregående uddannelse. Den voksenundervisning, der foregår i Holbæk Kommune sker fortrinsvis gennem en af de følgende kanaler. AMU (Arbejdsmarkedsuddannelse) kurser o Sigter mod efteruddannelse og opkvalificering af ufaglærte og faglærte borgere FVU (Forberedende Voksenuddannelse) o Forberedende voksenundervisning (FVU) har som formål at give voksne en mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning og matematik. FVU udbydes hovedsageligt af voksenuddannelsescentre (VUC). Sprogundervisning o Der er en betydelig del af borgerne i Holbæk Kommune, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Holbæk Kommune har valgt, at AOF Center Sjælland Nord i Holbæk i stedet skal stå for danskuddannelse til udlændinge fra den første april Strategisk kompetenceudvikling o Dette er Holbæk Kommune egen indgangsvinkel til uddannelse, og den er i høj grad fokuseret på at finde et match mellem det den enkelte medarbejder kan og vil, og hvad der bliver brug for af arbejdskraft i Holbæk Kommune. Mellem- og lange videregående uddannelser o Disse foregår fortrinsvis udenfor Holbæk grænser, der er dog nogen aktivitet som f.eks. SOSU skolen og så er der netop startet et forsøg med at udbyde HD-forløb gennem Syddansk Universitet. VUC centre o Udbyder bl.a. FVU i form af enkeltfag og lignende Gennem voksenuddannelsessystemet kan man opnå stort set samme kompetencer som i det ordinære uddannelsessystem. Systemernes opbygning og sammenspil er vist i figur

21 Figur 16 - Ufaglærte i Holbæk Kommune fordelt på alder Figur Uddannelsessystemets opbygning år år år år år år år Grundskole Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Ministeriet for Børn & Undervisning I Figur 16 er det præsenteret, hvor mange voksne ufaglærte der er i Holbæk Kommune fordelt på alder. Som det fremgår, stiger andelen af ufaglærte i takt med alderen. For at give disse personer et uddannelsesløft må man altså benytte de muligheder, der ligger i voksenuddannelsessystemet. Det er dog ikke alle disse tilbud, der har lige stor effekt, når man måler på den fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomst. Nogle af de forskellige uddannelsestilbuds effekter er listet her: 39 AMU-kurser Beskæftigelseseffekten på 1-2 % = ugers ekstra beskæftigelse på 25 år, hvilket svarer til en løneffekt på over kr. for ufaglærte (brutto) Voksen Efteruddannelse (VEU) - for ufaglærte Almen VEU har ikke positive effekter på løn og beskæftigelse - men har positive effekter på mobilitet og studieaktivitet. Erhvervsrettet VEU (fx GVU) har positive beskæftigelseseffekter. VEU for faglærte Indkomsten øges årligt med op til kr. gennem effekt på både timeløn og øget beskæftigelse Samfundet har gevinster på over kr. i skatter, og produktionen øges med over 1 mio. kr. Der er godt faglærte, der gennem de sidste 10 år har fået et uddannelsesløft, hvilket svarer til under 4 procent af faglærte lønmodtagere på år. Det er tydeligt, at der er store gevinster at hente her, hvis man formår at gøre efteruddannelse mere populært. En af årsagerne til, at der ikke er flere, der tager efteruddannelse som voksne er, at der 39 AE (2012) 20

22 balance beskæftigelse arbejdsstyrke balance beskæftigelse arbejdsstyrke balance beskæftigelse arbejdsstyrke UDDANNELSESANALYSE eksisterer en lang række barrierer i forhold til at få taget en uddannelse. Det koster således ca. 0,5 mio. kr. i tabt erhvervsindkomst at gennemføre et VEU forløb, Hvad skal de uddannes til? Selvom samfundet høster en lang række fordele af at have en uddannelse, er det også vigtigt fra kommunens perspektiv at holde sig for øje, at dem der uddanner sig også får en uddannelse indenfor områder, hvor man selv efterspørger arbejdskraft. Det giver derfor mening at se på, hvilke brancher der fremover kommer til at efterspørge uddannet arbejdskraft. I Figur 18 ser man på en fremskrivning af, hvordan efterspørgslen vil være på uddannet arbejdskraft frem mod år Der er en lang række usikkerhedsmomenter i en sådan fremskrivning, men tendenserne vurderes til at være valide. Figur 17 - Arbejdskraftbalance Tabel 1.1 Arbejdskraftbalance efter uddannelsesniveauer i Holbæk Kommune Nov.2009 Nov.2016 Nov.2024 Ufaglært, studenter mv. Faglærte / EFU Kort vid.g uddannelse - KVU Mellemlang vid.g uddannelse - MVU Lang vid.g uddannelse - LVU Ukendt uddannelse Alle uddannelser Kilde: SAM/K-line De tal der er markeret med en grøn farve viser de brancher, hvor der vil være et overskud af arbejdskraft, mens de røde viser, hvor der vil være et underskud af uddannet arbejdskraft. Det vil sige, at fremskrivningen viser, at der helt generelt bliver brug for færre ufaglærte og flere med korte og mellemlange videregående uddannelser. Det er bl.a. derfor, at det er så vigtigt, at man lykkes med det dobbelte løft og også får løftet nogle faglærte videre op igennem systemet. Det private arbejdsmarked Holbæk Kommune er i høj grad afhængig af sine private virksomheders evne til at skabe vækst og arbejdspladser. Virksomhederne er vækstdrivere og traditionelt er der meget fokus på, hvordan man understøtter (og tiltrækker) virksomheder og får dem til hhv. at etablere sig og vokse. 21

23 I forhold til vækst er der lavet flere undersøgelser, der fastslår, at uddannelsesniveauet hos de ansatte i en virksomhed påvirker hvor produktiv den er og hvor meget værdi, den skaber. Dette kan man kalde de direkte erhvervsmæssige effekter af uddannelse, og helt overordnet set har uddannelse den effekt:.. at det øger væksten ved at styrke arbejdsstyrkens kvalifikationer og derigennem øges produktiviteten at BNP vokser med 1 %, hver gang der er stigning på 1 % i antal personer med en lang videregående uddannelse at der er flere der søger uddannelse når der er lav vækst i samfundet at erhvervslivet, alt andet lige, får forbedret konkurrenceevnen, genereret højere værdiskabelse og vækst og deraf følgende øgede indtægter at virksomhederne i større og større grad placerer sig på steder, hvor de har let adgang til den uddannede arbejdskraft de skal buge I den forbindelse kan man med fordel forsøge at udnytte og optimere de ressourcer, der eksisterer i den erhvervsstruktur kommunen er underlagt. I Figur 19 er det illustreret, hvilke brancher i Holbæk Kommune, der har haft positiv vækst målt på antal ansatte i de sidste tre år - og hvilke der har haft negativ vækst. Man kan konstatere at Handel og Transport, der traditionelt er forholdsvis konjunkturfølsomme brancher, begge to oplevet et fald, mens Bygge og anlæg på trods af krisen har oplevet en konstant fremgang i perioden. Sidst men ikke mindst er Rådgivning, Finansiering og Energiforsyning også alle gået frem. Disse er særlig interessante, da de må formodes at være relativt videns-tunge brancher, der i højere grad ansætter folk med videregående uddannelser, og vækst hos dem er derfor meget positivt. Figur 18 - Udviklingen af antal ansatte i udvalgte brancher i Holbæk Rengøring og anden service Handel Føde- og drikkevareindustri Landbrug, skovbrug og fiskeri Transport Netto jobskabelse i alt Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Energiforsyning Rådgivning Bygge og anlæg Netto antal job skabt fra Uddannelse understøtter som sagt i høj grad vækst og et højere uddannelsesniveau har således en yderst positiv indflydelse på flere af de parametre, der fremmer virksomheders konkurrenceevne - og i sidste ende deres indtjening og vækst. Det kommunale arbejdsmarked Kommunerne er de største arbejdsgivere i Danmark, og det samme gælder her i Holbæk Kommune. I gennemsnit er det lidt under 10 % af den arbejdsduelige befolkning, der arbejder for en kommune i et eller andet regi. I Holbæk Kommune svarer det til ca mennesker, der samlet set står for, at borgerne bliver passet og plejet fra vuggen til graven. 22