Arbejdsulykker og sygefravær Opfølgning af 2010-handlingsplanen: Arbejdsulykker indtruffet i 2005 og længerevarende sygefravær

Transkript

1

2

3 Arbejdsulykker og sygefravær Opfølgning af 2010-handlingsplanen: Arbejdsulykker indtruffet i 2005 og længerevarende sygefravær Hitomi Shibuya Ebbe Villadsen Christian Roepstorff Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø København 2009

4 NFA-rapport Arbejdsulykker og sygefravær Opfølgning af 2010-handlingsplanen: Arbejdsulykker indtruffet i 2005 og længerevarende sygefravær Hitomi Shibuya Ebbe Villadsen Christian Roepstorff ISBN: København 2009 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk Hjemmeside:

5 Indhold Konklusion... 1 Indledning... 2 Metode... 3 Resultater... 9 Appendiks Appendiks

6 Konklusion I Redegørelse om Fremtidens Arbejdsmiljø 2010 (Beskæftigelsesministeriet, 2005) er et af målene, at der i 2010 skal være sket en reduktion på 20 % af de alvorlige arbejdsulykker sammenlignet med Analyserne i denne rapport er således blevet udført med det formål at etablere en baseline med fokus på arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær. Nærværende analyser af arbejdsulykker er de første af sin art i Danmark, hvor længerevarende sygefravær pga. arbejdsulykker er estimeret ved at inddrage både Arbejdstilsynets Arbejdsskaderegister og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (Den Registerbaserede Evaluering Af Marginalisering). På baggrund af analyserne kan følgende slutninger drages: 1) Antallet pr person-år af sygefraværsperioder længere end tre uger, som antages at være følge af arbejdsulykker indtruffet i 2005, var 27 (33 for mænd og 19 for kvinder). Med målet om en reduktion på 20 %, skal dette tal reduceres til 21 (27 for mænd og 15 for kvinder) i ) Ca. 90 % af alle længerevarende sygefraværsperioder efter arbejdsulykker indtruffet i 2005 var kortere end 1 år. Dvs. kun de resterende ca. 10 % varede 1 år eller længere. Dog gav disse ca. 10 % anledning til mindst 40 % af det samlede antal af uger med sygedagpengeydelse efter arbejdsulykker indtruffet i ) Den største andel af hhv. det samlede antal af længerevarende sygefraværsperioder og det samlede antal af uger med sygedagpengeydelse var efter skadetypen forstuvning. 4) Pga. stor forskel mellem mænd og kvinder mht. fordeling af beskæftigelse efter jobtype, var der en stor forskel mellem mænd og kvinder mht. fordeling af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse efter jobtype. a. For mænds vedkommende tilhører den største andel i. håndværkspræget arbejde ii. proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde iii. andet arbejde iv. uoplyst jobtype b. For kvinders vedkommende tilhører den største andel i. salgs-, service- og omsorgsarbejde ii. arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 1

7 Indledning I Redegørelse om Fremtidens Arbejdsmiljø 2010 (Beskæftigelsesministeriet, 2005) er et af målene, at der i 2010 skal være sket en reduktion på 20 % af de alvorlige arbejdsulykker sammenlignet med Reduktionen af arbejdsulykker skal måles på: - arbejdsulykker, der har medført mén - arbejdsulykker, der har medført erhvervsevnetab - arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær Analyserne i denne rapport fokuserer på etablering af år-2005-baseline vedrørende den sidstnævnte måling. Betegnelsen længerevarende sygefravær betød i 2005, hvor Redegørelse om Fremtidens Arbejdsmiljø 2010 blev udarbejdet og data for nærværende analyser blev indsamlet, de sygefraværstilfælde, som varede længere end 14 kalenderdage. Sygedagpenge blev dengang udbetalt efter 14 kalenderdages sygefravær (2-ugersreglen). Pr. 2. juni 2008 blev definitionen af længerevarende sygefravær imidlertid ændret, så der nu skal være tale om sygefraværstilfælde, som varer længere end 21 kalenderdage. Sygedagpenge udbetales nu efter 21 kalenderdages sygefravær (3-ugersreglen). I nærværende analyser er begge definitioner af længerevarende sygefravær anvendt i beregninger af nedenstående målinger for at belyse sammenhænge mellem arbejdsulykker indtruffet i 2005 og længerevarende sygefravær som følge heraf: a) arbejdsulykker indtruffet i 2005 b) længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 (dvs. arbejdsulykker indtruffet i 2005, der har medført længerevarende sygefravær) c) uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 For disse målinger beregnes både det totale antal og antallet pr person-år. 2

8 Metode Data Grundlaget for nærværende analyser er oplysninger om personer fra Danmarks Statistiks Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) m.m., oplysninger om arbejdsulykker fra Arbejdstilsynets Arbejdsskaderegister (ASR) samt oplysninger om længerevarende sygefravær (i.e., sygedagpengesager) fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (Den Registerbaserede Evaluering Af Marginalisering). Oplysningerne fra disse registre sammenkædes vha. cpr-nummer med tilladelse fra Datatilsynet (J.nr ). Population Analyserne fokuserer på en population bestående af personer, der opfyldte følgende betingelser: 1. var bosiddende i Danmark primo var i alderen år primo status af den væsentlige beskæftigelse i løbet af 2004 var en af følgende kategorier: selvstændig, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager og ejer af virksomhed, lønmodtager, lønmodtager med understøttelse. Dvs. personer med følgende kategorier blev ekskluderet: pensionist og ejer af virksomhed, pensionist, efterlønsmodtager, arbejdsløs mindst halvdelen af året, modtager af sygedagpenge, modtager af uddannelsesgodtgørelse, modtager af orlovsydelse m.m., kontanthjælpsmodtager. 3

9 Disse valg blev fortaget på baggrund af følgende overvejelser: Hvis populationen for analysen af arbejdsulykker indtruffet i 2005 udvælges på basis af status af den væsentlige beskæftigelse i løbet af 2005, opstår der følgende problem: En person, der i begyndelsen af 2005 pådrager sig en alvorlig skade pga. en arbejdsulykke og dermed har sygefravær i størstedelen af år 2005, bliver ikke optaget i populationen for analysen af arbejdsulykker indtruffet i Derfor er populationen for analysen af arbejdsulykker indtruffet i 2005 udvalgt på baggrund af status af den væsentlige beskæftigelse i løbet af det foregående år, dvs Det kan således ikke forventes, at en repræsentativ beskæftiget population for dem, der var 18 år gamle primo 2005, kan udvælges på basis af oplysninger fra 2004, hvor de var 17 år gamle. Derfor udvælges populationen ud fra de personer, der primo 2005 var 19 år eller ældre. Personer på 60 år eller ældre forventes at have anderledes eksponeringer i arbejdet. Arbejdstilsynets årsopgørelse af arbejdsskader viser et væsentligt lavere antal arbejdsulykker pr beskæftigede blandt årige i forhold til de yngre aldersgrupper. Da hhv. arbejdsulykker og længerevarende sygefraværsperioder samt uger med sygedagpengeydelse er vigtige mål, ekskluderes personer på 60 år eller ældre. Lignende valg er blevet foretaget ved NFA s analyse af erhvervsrelaterede sygehuskontakter. Baseret på Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) m.m. blev der identificeret personer, der opfyldte ovenstående betingelser. For hver af disse personer blev person-år beregnet baseret på oplysninger om dødsdato og udvandring. F.eks. bidrager en person, der i hele 2005 var i live og havde bopæl i Danmark med 1,0 person-år, og en person, der 1. juli 2005 udvandrede fra Danmark eller døde bidrager med 0,5 person-år. Summen af person-år for populationen var Tabel 1 og figur 1 viser fordelingen af personer og summen af person-år efter køn og jobtyper (disco88 på 1-cifret niveau) i populationen, der blev undersøgt i nærværende analyser af arbejdsulykker indtruffet i

10 Tabel 1. Fordelingen af personer og summen af person-år efter køn og jobtyper (disco88 på 1-cifret niveau) i populationen, der blev undersøgt i nærværende analyser af arbejdsulykker indtruffet i i alt mænd kvinder disco88 1-cifret niveau personer summen af person-år personer summen af person-år personer summen af person-år 0 Militært arbejde Ledelse på øverste plan Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau Kontorarbejde Salgs-, service- og omsorgsarbejde Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde Andet arbejde uoplyst i alt

11 mænd kvinder summen af person-år Militært arbejde 1 Ledelse på øverste plan 2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 4 Kontorarbejde 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 7 Håndværkspræget arbejde 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 9 Andet arbejde uoplyst Figur 1. Fordelingen af summen af person-år efter køn og jobtyper (disco88 på 1-cifret niveau) i populationen, der blev undersøgt i nærværende analyser af arbejdsulykker indtruffet i

12 Arbejdsulykker og længerevarende sygefravær Oplysninger om arbejdsulykker indtruffet i 2005 blandt populationen stammer fra Arbejdstilsynets Arbejdsskaderegister (ASR). Der blev kun inkluderet de arbejdsulykker, der i løbet af ét år efter ulykkesdatoen blev registeret. Dette er for at muliggøre sammenligninger på lige vilkår mellem analyseresultaterne i forskellige år i løbende opfølgninger. I alt blev der identificeret arbejdsulykker indtruffet i 2005 blandt populationen. Der skal gøres opmærksom på, at metoden til udvælgelse af arbejdsulykkedata i forbindelse med nærværende analyser på en rækker punkter adskiller sig fra den, der bliver anvendt af Arbejdstilsynet i årsopgørelser af anmeldte arbejdsulykker. For det første er Arbejdstilsynets årsopgørelse af arbejdsulykker baseret på det år, hvor arbejdsulykkerne bliver registeret, hvorimod arbejdsulykker i nærværende analyser udvælges på baggrund af det år, hvor arbejdsulykkerne indtræffer. For det andet er der ingen begrænsning hverken på basis af alder eller på basis af beskæftigelsesstatus i Arbejdstilsynets årsopgørelse af arbejdsulykker, hvorimod populationen i nærværende analyser udvælges på basis af alder og beskæftigelsesstatus. Af disse grunde er der forskel på det totale antal af arbejdsulykker opgjort i Arbejdstilsynets årsopgørelse og i nærværende analyser. Oplysninger om længerevarende sygefravær stammer fra Beskæftigelsesministeriets DREAMregister (Den Registerbaserede Evaluering Af Marginalisering), som er et register af ugentlige ydelsesoplysninger om visse offentlige overførselsindkomster. I DREAM registret registreres en sygefraværsperiode, hvis en person har modtaget sygedagpenge fra kommunen. Sygefraværsperioden registreres fra 1. fraværsdag, dvs. ikke kun den periode, hvor man har modtaget sygedagpenge. Betegnelsen længerevarende sygefravær betød i 2005, hvor Redegørelse om Fremtidens Arbejdsmiljø 2010 blev udarbejdet og data for nærværende analyser blev indsamlet, de sygefraværstilfælde, som varede længere end 14 kalenderdage. Sygedagpenge blev dengang udbetalt efter 14 kalenderdages sygefravær (2-ugersreglen). Pr. 2. juni 2008 blev definitionen af længerevarende sygefravær imidlertid ændret, så der nu skal være tale om sygefraværstilfælde, som varer længere end 21 kalenderdage. Sygedagpenge udbetales nu efter 21 kalenderdages sygefravær 7

13 (3-ugersreglen). I nærværende analyser anvendes begge definitioner af længerevarende sygefravær i beregningerne. I DREAM findes der ingen oplysninger om årsager til sygefravær. Det kan kun skønnes, om en sygefraværsperiode registreret i DREAM er en konsekvens af en arbejdsulykke registreret i ASR på basis af en tidsmæssig sammenhæng mellem 1. uge af sygefraværsperioden og arbejdsulykkens dato. Analyserne af data fra ASR og DREAM år viste, at 16,5 % af arbejdsulykkerne havde en sygefraværsperiode, der blev påbegyndt den samme uge, mens 5,5 % havde en sygefraværsperiode, der blev påbegyndt ugen umiddelbart efter ugen for arbejdsulykken. Denne andel lå stabilt på lidt over 1 % for ugerne herefter. Det tyder på, at forekomsten af sygefravær, der påbegyndes i uger senere end ugen umiddelbart efter ugen for arbejdsulykken, afspejler grundniveauet, som ikke er relateret til arbejdsulykken. I nærværende analyser antages en sygefraværsperiode således som en konsekvens af en arbejdsulykke, hvis sygefraværsperioden påbegyndes i den samme uge eller ugen umiddelbart efter ungen for arbejdsulykken. Af de arbejdsulykker registeret i ASR var der tilfælde (22,1 %), som havde en sygefraværsperiode registeret i DREAM i den samme uge eller ugen umiddelbart efter ugen for arbejdsulykken, heraf tilfælde (19,1 % af arbejdsulykkerne) med en sygefraværsperiode længere end 2 uger og tilfælde (15,7 % af arbejdsulykkerne) med en sygefraværsperiode længere end 3 uger. Ved at bruge begge definitioner af længerevarende sygefravær beregner nærværende analyser nedenstående målinger for at belyse sammenhænge mellem arbejdsulykker indtruffet i 2005 og længerevarende sygefravær som følge heraf: arbejdsulykker indtruffet i 2005, længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 (dvs. arbejdsulykker indtruffet i 2005, der har medført længerevarende sygefravær), uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i For disse målinger beregnes både det totale antal og antallet pr person-år. 8

14 Resultater Sygefraværslængden Fordelingen af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 er blevet undersøgt som funktioner af sygefraværslængden. Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Dette er for at muliggøre sammenligninger på lige vilkår mellem analyseresultaterne i forskellige år i løbende opfølgninger. Antallet af sygefraværsperioder som funktion af sygefraværslængden Figur 2a og 2b viser fordelingen af længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugersreglen (dvs. sygefraværsperioder, der varede længere end 14 kalenderdage) og 3-ugersreglen (dvs. sygefraværsperioder, der varede længere end 21 kalenderdage), som funktion af sygefraværslængen. Det skal bemærkes, at sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Af figur 2a og 2b fremgår det, at sygefraværsperioder var højest for de korteste sygefraværsperioder og herefter hurtigt faldt, men at der var et højt antal af sygefraværsperioder på 52 uger eller længere. Kumulative relative frekvenser af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse som funktion af sygefraværslængden Figur 3a og 3b viser kumulative relative frekvenser af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen som funktion af sygefraværslængden. Det skal bemærkes, at sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Af figur 3a og 3b fremgår følgende: Ca. 90 % af alle længerevarende sygefraværsperioder forårsaget af arbejdsulykker indtruffet i 2005 varede kortere end 1 år. Dvs. kun de resterende ca. 10 % varede 1 år eller længere. Dog gav disse ca. 10 % anledning til ca. 40 % af det samlede antal af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i Det skal bemærkes, at denne andel i nærværende analyse er underestimeret, da sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 9

15 1400 længerevarende sygefraværsperioder efter 2-ugers regelen sygefraværslængden i uger Figur 2a. Fordelingen af længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter 2-ugersreglen som funktion af sygefraværslængden længerevarende sygefraværsperioder efter 3-ugers regelen sygefraværslængden i uger Figur 2b. Fordelingen af længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter 3-ugersreglen som funktion af sygefraværslængden. 10

16 kumulative frekvenser (%) sygefraværsperioder > 2 uger uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen sygefraværslængden i uger Figur 3a. Kumulative relative frekvenser af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter 2-ugersreglen som funktion af sygefraværslængden. Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær kumulative frekvenser (%) sygefraværsperioder > 3 uger uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen sygefraværslængden i uger Figur 3b. Kumulative relative frekvenser af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter 3-ugersreglen som funktion af sygefraværslængden. Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 11

17 Skadetype Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder samt uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 blev beregnet efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen for følgende skadetyper (10 grupper): 01 død, 02 amputation, 03 knoglebrud, 04 forstuvning, 05 sårskade, 06 termisk skade, 07 bløddelsskade, 08 ætsning, 09 forgiftning, 99 uoplyst. Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Dette er for at muliggøre sammenligninger på lige vilkår mellem analyseresultaterne i forskellige år i løbende opfølgninger. Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder samt uger med sygedagpengeydelse fordelt på 10 skadetyper Tabel 2 og figur 4 viser hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen, fordelt på 10 skadetyper. Af tabel 2 og figur 4 fremgår følgende: Skadetypen forstuvning stod for den største andel både mht. arbejdsskader (44,0 %) og længerevarende sygefraværsperioder (42,8 % efter 2-ugersreglen og 41,4 % efter 3-ugersreglen). Andelen af arbejdsulykker, der medførte længerevarende sygefraværsperioder, var højest ved skadetypen amputation (59,4 % efter 2- ugersreglen og 56,1 % efter 3-ugersreglen), derefter ved knoglebrud (46,5 % efter 2-ugersreglen og 42,3 % efter 3-ugersreglen). Tabel 3 og figur 5 viser uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen, fordelt på 10 skadetyper. Det skal bemærkes, at uger med sygedagpengeydelse i denne analyse er underestimeret, da sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Af tabel 3 12

18 og figur 5 fremgår det, at skadetypen forstuvning stod for den største andel af det samlede antal af uger med sygedagpengeydelse (44,5 % efter 2-ugersreglen og 44,6 % efter 3-ugersreglen). Antallet pr person-år af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder samt uger med sygedagpengeydelse fordelt på 10 skadetyper Tabel 4 viser hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og 10 skadetyper. Af tabel 4 fremgår det, at sygefraværsperioder længere end tre uger pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 var 27 (33 for mænd og 19 for kvinder). Med målet om en reduktion på 20 %, skal dette tal være reduceret til 21 (27 for mænd og 15 for kvinder) i Det fremgår også af tabel 4, at skadetypen forstuvning havde det højeste antal pr personår både mht. skader og længerevarende sygefravær. Tabel 5 viser uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og 10 skadetyper. Det skal bemærkes, at uger med sygedagpengeydelse i denne analyse er underestimeret, da sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Af tabel 5 fremgår det, at skadetypen forstuvning havde det højeste antal af uger med sygedagpengeydelse pr person-år. 13

19 Tabel 2. Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og 10 skadetyper. i alt mænd kvinder disco88 1-cifret niveau skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger 01 død amputation knoglebrud forstuvning sårskade termiskskade bløddelsskade ætsning forgiftning uoplyst i alt

20 Tabel 3. Antallet af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og 10 skadetyper. i alt mænd kvinder Skadetyper (10 grypper) 2-ugers regelen 3-ugers regelen 2-ugers regelen 3-ugers regelen 2-ugers regelen 3-ugers regelen 01 død amputation knoglebrud forstuvning sårskade termiskskade bløddelsskade ætsning forgiftning uoplyst i alt Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 15

21 arbejdsulykker, der medførte skader arbejdsulykker, der medførte sygefravær > 2 uger arbejdsulykker, der medførte sygefravær > 3 uger arbejdsulykker død 02 amputation 03 knoglebrud 04 forstuvning 05 sårskade 06 termiskskade 07 bløddelsskade 08 ætsning 09 forgiftning 99 uoplyst Figur 4. Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på 10 skadetyper uger med sygedagpengeydelse ugers regelen 3-ugers regelen 0 01 død 02 amputation 03 knoglebrud 04 forstuvning 05 sårskade 06 termiskskade 07 bløddelsskade 08 ætsning 09 forgiftning 99 uoplyst Figur 5. Antallet af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på 10 skadetyper. Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 16

22 Tabel 4. Antallet pr person-år af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og 10 skadetyper. i alt mænd kvinder disco88 1-cifret niveau skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger 01 død 0,16 0,00 0,00 0,26 0,00 0,00 0,04 0,00 0,00 02 amputation knoglebrud forstuvning sårskade termiskskade bløddelsskade ætsning forgiftning uoplyst i alt

23 Tabel 5. Antallet pr person-år af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn 10 skadetyper. i alt mænd kvinder disco88 1-cifret niveau 2-ugers regelen 3-ugers regelen 2-ugers regelen 3-ugers regelen 2-ugers regelen 3-ugers regelen 01 død amputation knoglebrud forstuvning sårskade termiskskade bløddelsskade ætsning forgiftning uoplyst i alt Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 18

24 Jobtype Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder samt uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 blev beregnet efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen for følgende jobtyper (disco88 1-cifret niveau): 0 Militært arbejde, 1 Ledelse på øverste plan, 2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 3 Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 4 Kontorarbejde, 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde, 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri, 7 Håndværkspræget arbejde, 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde, 9 Andet arbejde, - uoplyst. Tabel 1 og figur 1 viser fordelingen af personer og summen af person-år efter køn og jobtyper. Af tabel 1 og figur 1 fremgår det, at der er en stor forskel på fordeling mellem mænd og kvinder. Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Dette er for at muliggøre sammenligninger på lige vilkår mellem analyseresultaterne i forskellige år i løbende opfølgninger. Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefravær samt uger med sygedagpengeydelse fordelt på jobtyper Tabel 6 viser hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og jobtyper. Figur 6, 8 samt 10 viser data fra tabel 6 for hhv. begge køn, mænd og kvinder. Tabel 7 viser uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og jobtyper. Det skal bemærkes, at uger med sygedagpengeydelse i denne analyse er underestimeret, da sygefraværsperioder, der var 19

25 længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Figur 7, 9 samt 11 viser data fra tabel 7 for hhv. begge køn, mænd og kvinder. Af tabel 5 og 6 samt figur 6-10 fremgår følgende: Pga. den store forskel mellem mænd og kvinder mht. fordeling af beskæftigelse efter jobtype (se tabel 1 og figur 1) er der en stor forskel mellem mænd og kvinder mht. fordeling af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse efter jobtype. For mænds vedkommende tilhører den største andel håndværkspræget arbejde (jobtype 7 i disco88 1-cifret niveau), proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde (jobtype 8 i disco 88 1-cifret niveau), andet arbejde (jobtype 9 i disco88 1-cifret niveau), uoplyst jobtype. For kvinders vedkommende tilhører den største andel salgs-, service- og omsorgsarbejde (jobtype 5 i disco88 1-cifret niveau), arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau (jobtype 3 i disco88 1-cifret niveau). Antallet pr person-år af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder samt uger med sygedagpengeydelse fordelt på jobtyper Tabel 8 viser hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og jobtyper. Tabel 9 viser uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og jobtyper. Det skal bemærkes, at uger med sygedagpengeydelse i denne analyse er underestimeret, da sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Beregninger for udvalgte jobtyper på disco88 4-cifret niveau Appendiks 1 og 2 viser beregninger for udvalgte jobtyper på disco88 4-cifret niveau for hhv. mænd og kvinder. 20

26 Tabel 6. Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen, fordelt på køn og jobtyper. i alt mænd kvinder disco88 1-cifret niveau skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger 0 Militært arbejde Ledelse på øverste plan Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau Kontorarbejde Salgs-, service- og omsorgsarbejde Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde Andet arbejde uoplyst i alt

27 Tabel 7. Antallet af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og jobtyper. i alt mænd kvinder disco88 1 cifret niveau 2-ugers regelen 3-ugers regelen 2-ugers regelen 3-ugers regelen 2-ugers regelen 3-ugers regelen 0 Militært arbejde Ledelse på øverste plan Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau Kontorarbejde Salgs-, service- og omsorgsarbejde Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde Andet arbejde uoplyst i alt Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 22

28 Militært arbejde 1 Ledelse på øverste plan 2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 4 Kontorarbejde 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 7 Håndværkspræget arbejde 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 9 Andet arbejde uoplyst arbejdsulykker arbejdsulykker, der medførte skaderr arbejdsulykker, der medførte sygefravær > 2 uger arbejdsulykker, der medførte sygefravær > 3 uger Figur 6. Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på jobtyper, for begge køn uger med sygedagpengeydelse ugers regelen 3-ugers regelen 0 0 Militært arbejde 1 Ledelse på øverste plan 2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 4 Kontorarbejde 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 7 Håndværkspræget arbejde 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 9 Andet arbejde uoplyst Figur 7. Antallet af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen, fordelt på jobtyper for begge køn. Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 23

29 Militært arbejde 1 Ledelse på øverste plan 2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 4 Kontorarbejde 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 7 Håndværkspræget arbejde 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 9 Andet arbejde uoplyst arbejdsulykker arbejdsulykker, der medførte skaderr arbejdsulykker, der medførte sygefravær > 2 uger arbejdsulykker, der medførte sygefravær > 3 uger Figur 8. Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på jobtyper for mænd uger med sygedagpengeydelse ugers regelen 3-ugers regelen 0 0 Militært arbejde 1 Ledelse på øverste plan 2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 4 Kontorarbejde 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 7 Håndværkspræget arbejde 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 9 Andet arbejde uoplyst Figur 9. Antallet af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen, fordelt på jobtyper for mænd. Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 24

30 Militært arbejde 1 Ledelse på øverste plan 2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 4 Kontorarbejde 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 7 Håndværkspræget arbejde 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 9 Andet arbejde uoplyst arbejdsulykker arbejdsulykker, der medførte skaderr arbejdsulykker, der medførte sygefravær > 2 uger arbejdsulykker, der medførte sygefravær > 3 uger Figur 10. Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på jobtyper for kvinder uger med sygedagpengeydelse ugers regelen 3-ugers regelen 0 0 Militært arbejde 1 Ledelse på øverste plan 2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 4 Kontorarbejde 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 7 Håndværkspræget arbejde 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 9 Andet arbejde uoplyst Figur 11. Antallet af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på jobtyper for kvinder. Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 25

31 Tabel 8. Antallet pr person-år af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og jobtyper. i alt mænd kvinder disco88 1-cifret niveau skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger 0 Militært arbejde Ledelse på øverste plan Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau Kontorarbejde Salgs-, service- og omsorgsarbejde Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde Andet arbejde uoplyst i alt

32 Tabel 9. Antallet pr person-år af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og jobtyper. i alt mænd kvinder disco88 1-cifret niveau 2-ugers regelen 3-ugers regelen 2-ugers regelen 3-ugers regelen 2-ugers regelen 3-ugers regelen 0 Militært arbejde Ledelse på øverste plan Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau Kontorarbejde Salgs-, service- og omsorgsarbejde Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde Andet arbejde uoplyst i alt Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 27

33 Appendiks 1. Summen af person-år, skader og længerevarende sygefravær samt uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på disco88 4-cifret niveau for mænd. disco 88 disco_name summen af person-år arbejdsulykker arbejdsulykker > 2 uger > 2 uger uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen > 3 uger > 3 uger uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen i alt uoplyst Tømrer- og snedkerarbejde Håndværk Last- og tankvognsførere o.l Transport- og lagerarbejde, hvor der ikke anvendes maskiner eller køretøjer Betjening af slagteri- og fiskeindustrimaskiner Anlægs- og asfaltvejarbejde, medhjælp ved brolæggerarbejde, kabelarbejde, montage af luftledninger, Rengøring og køkkenmedhjælp i virksomheder, kontorer og beboelsesområder, på hospitaler o.l., af fab Bygnings-, isolerings- og tagdækningsarbejde, medhjælp ved murerarbejde, beton-, jernbeton- og monta Mekaniker- og montørarbejde, andre motorer og mekaniske maskiner Murer- og brolæggerarbejde (ekskl. medhjælpere) Tilsyns-, vicevært- og pedelarbejde Appendiks 1-1

34 disco 88 disco_name summen af person-år arbejdsulykker arbejdsulykker > 2 uger > 2 uger uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen > 3 uger > 3 uger uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen i alt Elektrikerarbejde Børnepasning i private hjem Militært arbejde Maler- og tapetsererarbejde Overvågnings- og redningsarbejde i øvrigt Bus- og sporvognsstyrere VVS-arbejde Manuelt industri- og pakkearbejde (medhjælpere, der ikke betjener maskiner) Automekaniker- og automontørarbejde Hyre- og varevognschauffører Betjening af andre maskiner og kvalitetskontrol af varer i produktionen Svejserarbejde Appendiks 1-2

35 disco 88 disco_name summen af person-år arbejdsulykker arbejdsulykker > 2 uger > 2 uger uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen > 3 uger > 3 uger uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen i alt Undervisning af børn og unge Undervisning i folkeskole o.l Sportsudøvelse, trænervirksomhed Maskinelt præcisionsarbejde i metal og indstilling af metalforarbejdningsmaskiner Kontorarbejde iøvrigt Bygningsarbejde i øvrigt Tyndpladearbejde Truckførerarbejde Plejearbejde på institutioner Omsorgsarbejde i private hjem Betjening af maskiner inden for nærings- og nydelsesmiddelindustri Jobfunktioner med overvågning og Stålkonstruktionsarbejde Renovationsarbejde Appendiks 1-3

36 disco 88 disco_name summen af person-år arbejdsulykker arbejdsulykker > 2 uger > 2 uger uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen > 3 uger > 3 uger uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen i alt Bygningsrengøringsarbejde "Grupper, der ikke kan placeres " Overvågningarbejde i fængsler Betjening af metalforarbejdningsmaskiner Postsortering, postudbringning Salgsarbejde ekskl. detailsalg Grovsmedearbejde Betjening af maskiner inden for træindustri Ekspedientarbejde Monterings- og samlebåndsarbejde inden for metal-, gummi- eller plastproduktion Teknikerarbejde ved konstruktion, planlægning, udførelse og vedligeholdelse af elektroniske anlæg og Værktøjsmagerarbejde Appendiks 1-4

37 disco 88 disco_name summen af person-år arbejdsulykker arbejdsulykker > 2 uger > 2 uger uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen > 3 uger > 3 uger uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen i alt Undervisning og omsorg for handicappede Bygningsarbejde (naturmaterialer) Betjening af maskiner i mineralindustri Blandet landbrugsarbejde Støberiarbejde Betjening af maskiner i bryggeriproduktion Overvågning- og redningsarbejde Betjening af papirbearbejdningsmaskiner Betjening af maskiner ved kemisk arbejde i øvrigt Finans- og salgsarbejde i øvrigt Entreprenørmaskinførerarbejde Procesoperatørarbejde i øvrigt Appendiks 1-5

38 Appendiks 2. Summen af person-år, antallene af skader og længerevarende sygefravær samt uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på disco88 4-cifret niveau for kvinder. disco 88 disco_name summen af person-år arbejdsulykker arbejdsulykker > 2 uger > 2 uger uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen > 3 uger > 3 uger uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen i alt Omsorgsarbejde i private hjem Plejearbejde på institutioner uoplyst Rengøring og køkkenmedhjælp i virksomheder, kontorer og beboelsesområder, på hospitaler o.l., af fab Børnepasning i private hjem Undervisning og omsorg for handicappede Sygeplejearbejde Undervisning og omsorg for børn under skolepligtig alder Kontorarbejde iøvrigt Undervisning af børn og unge Undervisning i folkeskole o.l Ekspedientarbejde Betjening af slagteri- og fiskeindustrimaskiner Appendiks 2-1

39 disco 88 disco_name summen af person-år arbejdsulykker arbejdsulykker > 2 uger > 2 uger uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen > 3 uger > 3 uger uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen i alt Betjening af andre maskiner og kvalitetskontrol af varer i produktionen Manuelt industri- og pakkearbejde (medhjælpere, der ikke betjener maskiner) Sekretærarbejde og alment kontorarbejde Bus- og sporvognsstyrere Registreringsarbejde vedr. lager af færdige produkter og af produktionsmidler Gartnerarbejde Betjening af maskiner inden for nærings- og nydelsesmiddelindustri Jobfunktioner med overvågning og Undervisnings- og omsorgsarbejde "Grupper, der ikke kan placeres " Tilberedning af måltider Arbejde vedrørende uddannelse i øvrigt Monterings- og samlebåndsarbejde inden for metal-, gummi- eller plastproduktion Appendiks 2-2

40 disco 88 disco_name summen af person-år arbejdsulykker arbejdsulykker > 2 uger > 2 uger uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen > 3 uger > 3 uger uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen i alt Tjenesteydelser under rejser Betjening af metalforarbejdningsmaskiner Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau Håndværk Administrativt arbejde i øvrigt Arbejde vedrørende tildeling af offentlige ydelser Arbejde med fysioterapi, arbejdspladsers udformning og korrekte arbejdsbevægelser Betjening af bageri- og sukkervareproduktionsmaskiner Betjening af maskiner i mineralindustri Tandklinikassistentarbejde og tandplejerarbejde Skoleundervisning af småbørn Rengørings- og køkkenhjælpsarbejde Appendiks 2-3