Hvad vil vi gerne bruge MBU til? En undersøgelse af behov og forventninger blandt ledere i MBU

Transkript

1 Hvad vil vi gerne bruge MBU til? En undersøgelse af behov og forventninger blandt ledere i MBU Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) November

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Ledernes motivation og behov 6 3. Vi passer mest os selv forholdet til MBU 8 4. Vi ved, hvad det går ud på hvordan formidler vi det så? 17 - om forkyndelse og kristendomsformidling 5. Hvilke veje er der at gå? kort opsummering samt bud på veje frem. 23 2

3 1. Indledning MBU står, i lighed med andre organisationer, over for den udfordring at udgøre et relevant tilbud til børn og unge, som i stadigt stigende grad agerer som forbrugere i forhold til fritidsaktiviteter. Nedbruddet i traditioner betyder, at børn og unge er ret kontante i forhold til at melde fra i forhold til fællesskaber, som de enten oplever som irrelevante i forhold til, hvor de aktuelt befinder sig i livet, eller som de oplever ikke tilbyder aktiviteter af den kvalitet, de møder mange andre steder (Børsch & Israelsen, Grube & Østergaard 2010, Boje m.fl. 2006). Hvordan forsøger lederne i Missionsforbundets Børne- og Ungdomsarbejde (MBU) netop at skabe et kvalitetsfyldt børne- og ungdomsarbejde, og hvilke behov har de? Hvilke forventninger har de til MBU, og hvordan kan organisationen møde nogle af de forventninger? For bedre at kunne målrette sine tilbud til lederne tog MBU initiativ til at igangsætte en undersøgelse i samarbejde med Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR). I november 2010 udsendte MBU et spørgeskema til sine 200 ledere, hvoraf knap halvdelen valgte at udfylde skemaet. For at uddybe nogle af spørgeskemaundersøgelsens tal og tendenser blev der desuden foretaget interviews med i alt 21 ledere og unge, sidstnævnte i aldersgruppen 15 til 19 år. Interviewene med de unge blev foretaget for at nuancere og perspektivere nogle af ledernes udsagn oplever henholdsvis de unge og lederne i praksis f.eks. betydningen af kristendomsformidlingen på samme måde? Det er klart, at der er forskel på behovene hos henholdsvis en børneleder, en ungdomsleder og en spejderleder. Undersøgelsens begrænsede omfang gør dog, at vi først og fremmest ser på ledernes behov og forventninger på tværs af de forskellige arbejdsgrene. I løbet af rapporten vil vi dog, hvor det er relevant, inddrage forholdene i de enkelte arbejdsgrene. Målgruppen for rapporten er først og fremmest MBU s ledelse. Vi tror dog også, at flere lokale ledere vil have god glæde af at læse rapporten i sin helhed. Rapportens opbygning: Rapporten er bygget op omkring følgende afsnit: 1. Indledning, herunder en beskrivelse af, hvem der deltog i undersøgelsen og ledernes religiøse ståsted. 2. Ledernes motivation og behov 3. Vi passer mest os selv om forholdet til MBU 4. Vi ved, hvad det går ud på hvordan formidler vi det på en relevant måde? om forkyndelse og kristendomsformidling 5. Hvilke veje er der at gå? kort opsummering samt bud på veje frem. Undervejs og efter de enkelte afsnit er indlagt nogle spørgsmål: Til overvejelse, som giver læseren mulighed for at reflektere over de enkelte temaer. 1.1 Hvem deltog i spørgeskemaundersøgelsen? 44 pct. mænd og 56 pct. kvinder fordelt på knap 100 ledere valgte at deltage i 3

4 spørgeskemaundersøgelsen. 22 pct. er under 25 år, 34 pct. er mellem 26 og 40 år gamle, og 44 pct. er ældre end 41 år. Mange ældre ledere er således repræsenteret i undersøgelsen. Lederne deltager primært i MS-spejder (30 pct.), i børnekirke (32 pct.) og teenageklub (22 pct.) Derudover er hver især et par procent primært engagerede i en ungdomsgruppe, gospelkor og cellegrupper. Lederne er temmelig aktive. 56 pct. deltager en gang i ugen, 36 pct. et par gange i måneden og otte pct. sjældnere. De prioriterer også deres kirkelige engagement meget højt: 78 pct. vil som udgangspunkt altid prioritere deres kirkelige engagement højere end andre aktiviteter, 20 pct. hverken mere eller mindre. Blot to pct. siger, at de vil prioritere deres kirkelige engagement lavere end andre aktiviteter. Besvarelserne peger overordnet på, at vi har at gøre med en engageret gruppe af frivillige ledere, og interviewene efterlader ligeledes det indtryk, at lederne er en stærk og levedygtig frivillighedsgruppe. Det betyder reelt også, at der er tale om betydelige udviklingsmuligheder, eftersom der eksisterer gode frivillige kræfter, som ønsker at bære med. 1.2 Ledernes religiøse ståsted Det centrale i MBU s arbejde er forkyndelsen af evangeliet. Hvordan forholder lederne sig til dette? Hvilke gudsbilleder har de? Hvilken tilgang har de til klassiske spirituelle discipliner såsom bøn og bibellæsning? Hvad er deres perspektiver på kirkens rolle indadtil og udadtil? Vi vil vi det følgende i punktform kort skitsere ledernes religiøse ståsted: Alle ledere, der har besvaret spørgsmålet, angiver, at de opfatter sig selv som kristne, og at de tror på Gud. 3 procent angiver samtidig, at de tror på elementer i den kristne tro, og 1 procent angiver, at der nok er mere mellem himmel og jord (der kunne sættes flere krydser). 43 pct. angiver, at Gud er kærlighed, 26 pct. angiver, at Gud er Far, 21 pct. markerer, at Gud er verdens skaber og blot 1 pct. angiver, at Gud er kraft/energi Flertallet (97 pct.) angiver, at de tror, at Jesus er Guds søn, og 99 pct. angiver, at Jesus opstod efter sin død på korset. Den kristne tro opleves for 87 pct. ofte som relevant for deres liv, og 13 pct. oplever, at den af og til er relevant for deres liv. Det er værd at lægge mærke til, at ingen uanset aldersgruppe - angiver, at den kristne tro sjældent/aldrig er relevant for dem. Den kristne kirke opleves for 79 pct. ofte som relevant for deres liv, og 21 pct. angiver, at den af og til er relevant for deres liv. Igen er der ingen af lederne, der angiver, at kirken sjældent/aldrig er relevant for dem. 78 pct. beder til Gud hver dag. 4

5 99 pct. angiver, at kirken skal være synlig i samfundet, 61 pct. markerer, at kirken skal tage de svages parti i samfundet, blot 6 pct. sætter kryds ved, at kirken blot skal undervise i tro og ellers ikke blande sig i menneskers liv. 66 pct. angiver, at der er plads til forskellige holdninger til det at tro i deres kirkelige fællesskab. 9 pct. oplever, at det slet ikke er tilfældet. 77 oplever ofte et godt socialt fællesskab i deres kirkelige sammenhæng, 21 pct. oplever det af og til, og kun 1 procent oplever det aldrig. 11 pct. angiver, at deres fællesskab er præget af en sådan-har-vi-altid-gjort - tankegang, 57 pct. er uenige, 32 pct. ved ikke. 74 pct. angiver, at den aktivitet, de bruger mest tid på, forsøger at forbinde troen med hverdagslivet. Overordnet er det kendetegnende, at lederne i undersøgelsen vil betegne sig selv som kristne, og at de i høj grad er udøvere af en kristen praksis og det gælder som udgangspunkt uanset hvilken arbejdsgren, der er tale om. Flertallet af lederne i Missionsforbundet bekender sig til centrale elementer i den kristne tro. En del menigheder i Missionsforbundet har traditionelt været påvirket af evangelikale strømninger, hvilket formentlig afspejler sig i de forholdsvis sikre tilkendegivelser, når det gælder gudstro. Der er som udgangspunkt ingen dogmatisk slinger i valsen. At lederne tilsyneladende er trosmæssigt forankrede er ikke bare en konstatering, men kan som udgangspunkt også ses som et stort potentiale lederne udtrykker en klar passion, når det gælder formålet med deres arbejde. Der knytter sig dog, som vi senere skal se, en del udfordringer til det med for alvor at komme ud over rampen og ramme forskellige målgrupper af børn og unge med en relevant og meningsfyldt formidling af kristendommen. En særdeles stor andel angiver, at kirken skal være synlig i samfundet, og at kirken skal være socialt ansvarlig. Lederne mener altså, at kirken skal have en tydelig udadvendt rolle. Flertallet af ledere angiver, at deres menighed indadtil er præget af et godt socialt fællesskab, og de fleste oplever også, at menigheden har en vilje til forandring og ligeledes reelt forsøger at forbinde troen med hverdagslivet. Omvendt er der dog også noget, der tyder på, at nogle af de enkelte menigheder over tid udvikler en intern kultur, der i en vis udstrækning kan virke ekskluderende selvom det altså ikke er det, der er intentionen. I forbindelse med et andet spørgsmål angiver 46 pct., at det forhold, at de er indforståede kan udgøre en barriere for udefrakommende i forhold til at blive aktive i det lokale arbejde. Samtidig er det også indtrykket, som vi skal se i afsnit 3, at der i en del menigheder ikke tænkes proaktivt i forhold til rekruttering af henholdsvis ledere og medlemmer. Noget tyder på, at menighederne ikke alene med en positiv term kan betegnes som selvstændige men altså også, at de forekommer indadvendte, selvom de er rummelige over for dem, der allerede er der. 5

6 Til overvejelse: Deler I opfattelsen af, at der eksisterer en stærk gruppe af frivillige i organisationen, og opfattes det som en reel ressource? Hvordan kan I håndtere det forhold, at man som menighed gerne vil have en tydelig udadvendt rolle, men ikke nødvendigvis proaktivt arbejder på at nå nye målgrupper af medlemmer? 2. Ledernes motivation og behov Hvad motiverer lederne til at yde en arbejdsindsats, og hvilke behov har de som ledere? Hvad er vigtigt for lederne? Vi spurgte lederne om, hvad der er vigtigt for dem i deres lederrolle: Pct. At min indsats gør en forskel i menneskers liv 100 At formidle evangeliet 95 At jeg sparrer med andre ledere omkring mit arbejde 86 At jeg er en del af et socialt fællesskab 76 At kalde børn og unge til efterfølgelse 84 At blive udfordret 76 At min indsats har en samfundsmæssig betydning 73 At gangsætte nye initiativer 66 At jeg får ledertræning 55 At koordinere events 45 At jeg har de fornødne økonomiske ressourcer 45 Tabel 1. Hvad er vigtigt for dig som leder? Samtlige ledere angiver, at det er vigtigt, at deres indsats gør en forskel i menneskers liv. I interviewene bliver det også tydeligt, at én af de vigtigste motivationsfaktorer for lederne er, at de kan se, at børnene og de unge bliver glade for det, de laver det skaber motivation fra gang til gang. Langt hovedparten, 95 pct., angiver, at noget af det vigtigste for dem som ledere er at formidle evangeliet 84 pct. angiver, at det handler om at kalde 6

7 børn og unge til efterfølgelse. Gennem interviewene bliver det også klart, at mange ledere har en klar passion i forhold til at formidle evangeliet de er reelt ret tydelige på, hvad projektet går ud på for dem. En juniorleder udtrykker sig på denne måde. Hvad motiverer dig? Det er at være sammen med børnene og præsentere dem for evangeliet. Så nu eller senere handler det om, at de får kendskab til, at der er en Gud, de kan bruge gennem livet. Jeg ville ikke være leder, hvis ikke det handlede om at forkynde evangeliet. (Leder, 40 erne) I lighed med denne leder udtrykker andre ledere også temmelig tydeligt, hvad det grundlæggende formål er med deres lederfunktion: Det handler om på en eller anden måde at forkynde evangeliet. Som vi senere skal se, udtrykker lederne dog større usikkerhed over for den udfordring at komme ud over rampen og gøre kristendommen relevant og vedkommende for målgruppen (se også afsnittet: Vi ved, hvad det går ud på hvordan formidler vi det så? Om forkyndelse og kristendomsformidling) Ud over at gøre en forskel for andre og at formidle evangeliet er der også en stor andel, der betoner vigtigheden af den lokale forankring mere specifikt at sparre med andre ledere omkring arbejdet (86 pct.) - og at være en del af et socialt fællesskab (76 pct.). I interviewene bliver det også tydeligt hvilket naturligvis også hænger sammen med den generelle tanke om de selvstændige menigheder i Missionsforbundet at den lokale forankring er afgørende, og at den inspiration, man benytter sig af, også skal bruges lokalt. Den lokale forankring opleves generelt positivt til gengæld skaber det i visse tilfælde den praktiske udfordring, at man ikke rigtigt har nogen fornemmelse for, hvad der foregår i børne-, ungdoms- og spejderarbejdet andre steder. Samtidig er det sjældent naturligt at opsøge de ressourcer, der kunne ligge i organisationen. Dels tænker lederne som nævnt selvstændigt, dels handler det om, at MBU i praksis i nogle henseender ikke rigtigt har formået at spille sig på banen som brugbart ressourcested. Hvis vi vender tilbage til tabel 1 og ser på, hvad der er vigtigt for respondenterne som ledere, følger en række forhold, der knytter sig til den enkeltes udbytte, f.eks. at blive udfordret (76 pct.), og at man får ledertræning (55 pct.). At lederne i MBU på den ene side tænker lokalt og i den lokale brugbarhed, på den anden side gerne vil udfordres, leder til et betydeligt potentiale for organisationen: Hvordan kan MBU i højere grad blive den aktør, der giver inspiration til ledere, der tænker selv og naturligt tænker i brugbarheden i forhold til deres egen sammenhæng? Derudover er der en stor andel (73 pct.), der angiver, at det er vigtigt, at deres arbejde har en samfundsmæssig betydning. Selvom en betydelig gruppe af ledere også har en opfattelse af, at de er indforståede, og at det ikke er så almindeligt at tænke udadvendt, f.eks. i forhold til rekruttering, er det en udbredt tanke, at det er vigtigt, at arbejdet har en samfundsmæssig betydning. Det er mindre vigtigt end de foregående temaer, men det står stadig høj på dagsordenen at skulle igangsætte nye initiativer (66 pct.), at koordinere events (45 pct.) og at have de fornødne økonomiske ressourcer (45 pct.). 7

8 Lederne og det lokale niveau Står lederne alene i deres arbejde, eller oplever de reelt en god lokal opbakning fra ledelsen i deres menigheder? Flertallet (65 pct.) oplever, at deres ledelse i høj grad bakker op om børne- og ungdomsarbejdet, og 29 pct. angiver, at ledelsen i en vis udstrækning bakker op. Blot 6 procent oplever, at de mangler opbakning fra deres ledelse. Den solide lokale forankring viser sig altså også i forhold til ledelsens opbakning. Vi spurgte også lederne, om det ville give mening, hvis MBU hjalp til med at øge kontakten med deres ledelse. 28 pct. angiver, at de godt kunne tænke sig, at MBU kom mere på banen i forhold til at få kontakt med ledelsen, 45 pct. angiver, at det er mindre vigtigt, og 27 pct. mener, det ikke er vigtigt. I de supplerende kommentarer fremgår det, at mange oplever, at det ikke rigtigt er MBU s opgave, da MBU som udgangspunkt ikke opfattes som en lokal aktør. Til overvejelse: Hvordan kan I konkret blive bedre til at udnytte de muligheder, der ligger i at have nogle ledere, der brænder for at forkynde evangeliet? Lederne i MBU er reelt motiverede, engagerede og passionerede, og mange af lederne der også oplever, at de bliver bakket op af deres respektive menigheder har en klar idé om, hvorfor de er ledere, nemlig fordi de ønsker at gøre en stor forskel for børn og unge og forkynde evangeliet. Samtidig er det kendetegnende, at lederne tænker meget lokalt og selvstændigt og at de som ledere gerne vil udfordres og have ledertræning. Hvordan kan MBU i højere grad blive den aktør, der giver inspiration til ledere, der tænker selv og naturligt tænker i brugbarheden i forhold til deres egen sammenhæng? 3. Vi passer mest os selv forholdet til MBU Børne-, ungdoms- og spejderarbejdet i de enkelte menigheder fungerer som nævnt meget selvstændigt, og det er en model, der generelt er naturlig i Missionsforbundet. Det meste vokser frem lokalt: Initiativer, events og samarbejde, og lederne forventer som udgangspunkt ikke rigtigt input udefra. Nogle af de interviewede giver også udtryk for, at det er en temmelig ny tanke at skulle modtage inspiration, som de ikke selv finder på, f.eks. internt i de lokale ledergrupper. Det betyder dog ikke, at de ikke vil inspireres og udfordres det vil de. Som vi tidligere har set, forventer f.eks. knap 76 pct., at de gerne vil udfordres som ledere. Men hvad er ledernes opfattelse af MBU, og hvad forventer de af MBU i et fremadrettet perspektiv? I dette afsnit vil vi se på ledernes tilfredshed med inspirationsmateriale fra MBU, kommunikationen i MBU, og hvad de overordnet godt kunne tænke sig at bruge MBU til. 3.1 Tilfredsheden med MBU s inspirationsmateriale Vi spurgte lederne, om de overordnet er tilfredse med den inspiration, de får gennem MBU: 8

9 Pct. Tilfreds 23 Hverken/eller 43 Ikke tilfreds 14 Ved ikke 21 Tabel 2. Hvor tilfreds er du med MBU s inspiration til lokalforeningerne generelt? Som det ses, angiver 23 pct., at de er tilfredse, 43 pct. er hverken tilfredse eller utilfredse, 14 pct. er ikke tilfredse, og 21 pct. angiver, at de ikke ved det. Af de uddybende kommentarer til kategorierne hverken/eller eller ved ikke, fremgår det, at mange ikke rigtigt har erfaring med, at MBU giver inspiration til deres arbejde, og som sådan ikke rigtigt har forventninger hertil og derfor også tøver med at evaluere det. Det er værd at pointere, at lederne som sådan ikke har negative forventninger til MBU de fremstår mere neutralt afventende. En leder beskriver forholdet til MBU på følgende måde: Har I haft nogen kontakt med det nationale niveau på nogen måde, eller har de kontaktet jer? Vi har mest passet os selv, vil jeg sige. Der har ikke rigtig været noget udefra. Jeg har nogle gange tænkt over, hvorfor der ikke er mere, men det er der nu engang bare ikke. (Leder, 20 erne) En leder fra en anden menighed siger: Hvordan bruger I generelt ressourcer i organisationen? Vi kører det hele selvstændigt. Jeg var på et kursus for omkring 10 år siden, tror jeg. Vi kommunikerer kun med nogen uden for menigheden, hvis vi skal have nogle penge refunderet. Og det fungerer også rigtig fint. (Leder, 40 erne). Opfattelsen hos denne leder er, at de ud over det primært økonomisk-administrative niveau, som fungerer tilfredsstillende ikke rigtigt benytter sig af MBU som organisation. Andre ledere beskriver, hvordan man hvis man ved, hvor man skal gå hen godt kan få adgang til nogle ressourcer i organisationen, men at organisationen lokalt forekommer mere reaktiv end proaktiv. Man skal altså selv være den opsøgende part. Nogle ledere i 20 erne udlægger det forhold på denne måde. Hvordan oplever I organisationen MBU? (1): Som sådan tænker jeg ikke, at det er så synligt, hvad MBU gør på det lokale niveau men nationalt er der gang i en masse spændende ting, f.eks. lejre. Omvendt, hvis du lokalt gerne vil gennemføre et arrangement eller har en eller anden idé, er der helt sikkert nogle muligheder til rådighed i organisationen, f.eks. i de forskellige råd. (1): Det kan til gengæld være lidt vanskeligt at gennemskue, hvilke ressourcer der er. (2): Og ude i menighederne får man nok ikke så meget at vide, hvilke ressourcer der er til 9

10 rådighed, hvis man ikke selv spørger efter det. (Ledere, 20 erne) Lederne peger på, at hvis man har en idé og ved, hvem man skal gå til i MBU, står organisationen til rådighed. Den ene af lederne påpeger dog, at det kan være vanskeligt at finde ud af, hvor man skal gå hen med bestemte spørgsmål organisationen kan være vanskelig at gennemskue. Et tema, vi vil se på i det næste afsnit. Til overvejelse: Hvordan kan I på nationalt niveau positivt forholde jer til den neutrale afventen, som udtrykkes? Hvordan ville man fra MBU s side kunne genbeskrive sig og tilbyde ressourcer, som kan bruges lokalt? 3.2 Kendskabet til organisationen MBU behovet for øget gennemskuelighed Vi ønskede at blive lidt klogere på, hvordan lederne opfatter organisationen som helhed og spurgte derfor ind til, om de kender til strukturen i MBU, hvilke opgaver, der løses i de forskellige råd, og om de selv kunne være interesserede i at påtage sig organisatorisk arbejde: Ja, meget Ja, lidt Nej Kender du til strukturen i MBU? Ved du, hvilke opgaver der løses i de enkelte råd? Kunne du selv være interesseret i at arbejde i et af de landsdækkende råd eller udvalg? Tabel 3. Angivelse af ledernes kendskab til strukturen i MBU, de opgaver, der løses i de enkelte råd, samt om man kunne være interesseret i selv at arbejde i et af de landsdækkende råd eller udvalg. En betydelig gruppe af ledere (43 pct.) har et grundigt kendskab til strukturen i MBU. Hovedparten har dog et perifert kendskab (48 pct.). Som udgangspunkt har hovedparten (45 pct.) af lederne ligeledes et begrænset indblik i, hvilke opgaver der løses i de enkelte råd. For en stor del af lederne er MBU altså en temmelig uoverskuelig størrelse. Det er formentligt næppe overraskende, at blot hver fjerde (25 pct.) tænker, at det på en eller anden vis kunne være relevant for dem at påtage sig organisatorisk arbejde. Nogle af interviewpersonerne påpeger, at udvalgsarbejdet er for bureaukratisk. Hvis vi ser på tværs af spørgeskemabesvarelserne, fremgår det, at kendskab og interesse i en vis grad følges ad. Hvis man som leder har et begrænset kendskab til den organisatoriske opbygning, er man også mindre interesseret i at engagere sig yderligere i 10

11 det organisatoriske arbejde. Vores interviewpersoner tilkendegiver i forlængelse heraf, at der er brug for en klar tydeliggørelse af de enkelte arbejdsgrene i organisationen og ikke mindst en oversigt over bestemte ressourcepersoner: Hvem kontakter man, hvis man vil noget bestemt? Lederne efterspørger altså grundlæggende en større gennemskuelighed. Til overvejelse: Hvordan skabes en større gennemskuelighed i MBU som organisation, og ville det give mening at lave en oversigt over relevante ressourcepersoner? 3.3 Tilfredsheden med MBU s kommunikation (hjemmeside og nyhedsmails) Vi spurgte ind til tilfredsheden med kommunikationen 1 i de enkelte arbejdsgrene. Knap fire ud af 10 (38 pct.) er tilfredse med MBU s hjemmeside, ca. halvdelen (52 pct.) er hverken positive eller negative, og 10 pct. er ikke tilfredse. Hovedsageligt handler kommentarerne i spørgeskemaet om, at medlemmerne godt kunne tænke sig, at hjemmesiden generelt blev opdateret noget mere. Konkret er der også nogle ledere, der foreslår, at man samler nogle af arbejdsgrenenes forskellige hjemmesider på samme side, så man kunne højne den interne kommunikation. F.eks. nævner nogle spejderledere, at det ville give rigtig god mening især når der kun er få spejdergrupper at samle spejdergruppernes kommunikation på én side. Andre spejderledere foreslår, at man på en samlende side f.eks. kunne oploade bud på, hvordan man kan opnå de enkelte spejdermærker. I interviewene lader det til, at der ikke er så mange, der til dagligt bruger MBU s hjemmeside, men i en hel del tilfælde vælger at anvende FDFs og KFUM og KFUK s hjemmesider, hvis de har brug for noget konkret inspiration. Med henblik på at højne kommunikationen på MBU foreslår andre konkret, at MBU s hjemmeside med tiden udvikler sig til en ressourcebank, hvor de forskellige grupper kan udveksle erfaringer fra det lokale arbejde. Når det gælder MBU s nyhedsbreve, udtrykker 60 pct. en tilfredshed, 32 pct. angiver, at de hverken er positive eller negative, og ni pct. er ikke tilfredse. De fleste udtrykker altså overordnet en betydelig tilfredshed med nyhedsbrevene. I forhold til tilfredsheden med nyhedsbrevene i de enkelte arbejdsgrene, ser fordelingen sådan ud: Af de, som modtager Ungdomsrådets information (f.eks. nyhedsbrev), er 36 pct. tilfredse, 55 pct. er hverken positive eller negative. 9 pct. er ikke tilfredse. Af de, som modtager Børnerådets information (f.eks. nyhedsbrev), er 21 pct. tilfredse, 31 pct. er hverken positive eller negative. Ingen er utilfredse. 1 Vi spurgte også respondenterne om deres tilfredshed med spejderlejre, Vertigo, Jeremias og PL/PA spor på MSledertræf. Her er der dog reelt for få, der har udfyldt spørgeskemaet til, at vi kan få et billede af ledernes tilfredshed. 11

12 Af de, som modtager Spejder-rådets information (f.eks. nyhedsbrev), er 32 pct. tilfredse, 16 pct. er hverken tilfredse eller utilfredse. Ingen er utilfredse. Som udgangspunkt er de fleste altså tilfredse med den konkrete information, de får fra de forskellige råd men efterlyser altså, at MBU s hjemmeside bliver mere målrettet deres behov. Til overvejelse: Hvordan ville I på en forholdsvis enkel måde kunne samle kommunikationen inden for de enkelte arbejdsgrene? Ville det give mening i højere grad at omdanne MBU s hjemmeside til en ressourcebank? Og hvordan ville det i givet fald kunne lade sig gøre? 3.4 Hvad kunne lederne godt tænke sig at bruge MBU til? Vi spurgte helt konkret lederne om, hvad de overordnet godt kunne tænke sig at bruge MBU til: Vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Give mig redskaber til at snakke med de unge om tro og tvivl Få flere idéer til mit arbejde Give mig mulighed for at møde andre ledere og udveksle erfaringer Udvikle mig som leder Give mig redskaber til at blive afklaret/styrket i min tro på Gud Tage vare på nogle administrative ting i mit arbejde Tabel 4. Jeg kunne godt tænke mig, at det nationale MBU hjalp mig med at Redskaber til at snakke med de unge om tro og tvivl Som vi så indledningsvis, oplever mange ledere, at de er afklarede, når det gælder deres egen tro. Flertallet af lederne oplever reelt, at de er trosmæssigt forankrede. De fremstår dog umiddelbart mere famlende over for selve kristendomsformidlingen til de unge. 63 pct. angiver i den forbindelse, at de godt kunne tænke sig, at det nationale niveau på en eller anden måde gav den enkelte redskaber til at snakke med unge om tro og tvivl (Dette punkt uddybes i afsnit 4). 12

13 Få flere idéer til mit arbejde Selvom mange ledere prioriterer deres kirkelige arbejde rigtig højt, kan det reelt være en udfordring at finde tiden til at finde på de rigtig gode og kvalitetsfyldte aktiviteter, som for de fleste ledere er altafgørende. En leder siger om udfordringen i konstant at finde på noget nyt og udfordrende : Det kan nogle gange være hårdt, når man hele tiden skal finde på noget inspiration. Når man ved, der venter nogle unger på mandag. Og man jo egentlig skulle lave en dansk stil. Man vil jo gerne lave det så godt. (Leder, under 20 år) Det fremgår af interviewene, at lederne hovedsageligt får idéer ved kreativt at brainstorme med de andre lokale ledere, indhente erfaringer fra tidligere ledere og ved at forsøge at opdatere Rizky Bizznes, som primært er det MBU-inspirationsmateriale, der benyttes men 62 pct. kunne altså godt tænke sig, at MBU hjalp dem med flere idéer til arbejdet. Nogle af de ledere, som oftest selv bruger tid på at komme op med idéer, fornemmer i den forbindelse, at der kunne være noget inspirationsmateriale udefra, der kunne være gået deres næse forbi. (1): Vi har altid været meget privilegerede med de ledergrupper, vi har været en del af. En af os kommer med et forslag. Så tænker en anden videre. (2): Vi har dog måske det behov, at det kunne have været godt, hvis nogen havde sendt noget undervisningsmateriale i cirkulation. Det kunne have været meget rart at vide, hvis der havde noget været undervisningsmateriale, vi kunne bruge. Man kunne måske pludselig se: Ej, hvor er det godt, det her, og så er det i virkeligheden noget, der har været på markedet i mange år, og så er det ikke noget, man ser. (Ledere, 40 erne) Samme interviewperson giver udtryk for, at de tidligere ansatte konsulenter i den forbindelse havde en vigtig og konkret funktion. Som regel opsøgte de ikke selv konsulenterne, men i visse tilfælde medbragte de noget konkret inspiration, som de godt kunne anvende: Det fungerede faktisk rigtig fint med den børnekonsulent, vi havde. Det var meget konkret, og det var noget, vi kunne bruge til noget. Hun spiste med en aften, og så havde hun en inspirations-kuffert med, og det var, hvad vi brugte hende til. (Leder, 40 erne) Børnekonsulenten medbragte noget lavpraktisk inspirationsmateriale, som lederen fandt det meget nemt at anvende i sin sammenhæng. Aktuelt forholder det sig sådan for lederne, at når man gerne vil lave gode, kvalitetsfyldte aktiviteter, men oplever, at det er vanskeligt at finde tiden til det, er det nærliggende at vælge de aktiviteter, der var en succes sidste gang. Andre ledere vælger dog at gå mere proaktivt til værks, og nogle ledere har konkret fundet på at bede deres teenagere om at udfylde et lille spørgeskema, hvor de skulle angive, hvad de godt kunne tænke sig, at de tog op i teenageklubben. Det viste sig med den tilgang, at teenagelederne på en helt enkel måde kunne tune sig ind på, hvad deres teenagere interesserede sig for. 13

14 Til overvejelse: Ville det være muligt at tilknytte nogle konsulenter eller anvende nogle lokale kræfter, som primært havde til opgave at inspirere de lokale menigheder? Hvordan kan I give lederne redskaber til, at de kan finde ud af, hvad deres børn eller unge interesserer sig for? Give mig mulighed for at mødes med andre ledere og udveksle erfaringer 57 pct. af lederne mener, det er vigtigt, at MBU skaber rammer for, at de mødes med andre ledere og udveksler erfaringer. Selvom det er naturligt for mange, at de fungerer selvstændigt, er det dog mere end halvdelen, der giver udtryk for, at de kunne godt tænke sig at mødes med andre. Som udgangspunkt giver interviewpersonerne udtryk for, at man ikke bare lige ringer til den nærmeste spejderleder eller teenageleder (i en del tilfælde kender man dem ikke) med en konkret problemstilling, men at det er vigtigt, at der er nogen, der skaber rammerne for at kunne mødes. Og behovet for at mødes er der tilsyneladende. Især spejderlederne tilkendegiver, at de f.eks. godt kunne tænke sig, at der blev mere fokus på erfaringsudveksling grupperne imellem: Det er mærkeligt, at der ikke er mere kommunikation mellem spejdergrupperne. Der ligger f.eks. lige en spejdergruppe i nærheden, ved jeg men vi ses sjældent. Det kunne være interessant at være sammen med nogen, der laver noget af det samme, som vi gør. (Ledere, under 20 år) Som tidligere nævnt er der en del interviewpersoner, der nævner, at det ville være en god idé at oprette virtuelle erfaringsgrupper. F.eks. er der en del spejdere, som tidligere nævnt, der giver udtryk for, at det ville give god mening, hvis nogle af de enkelte spejdergrupper blev samlet ét sted på MBU s hjemmeside. Årsmødet kunne være et oplagt sted at mødes og erfaringsudveksle, og 66 pct. af lederne har da også på et tidspunkt deltaget. I kommentarerne til spørgeskemaerne fremgår det, at der som regel er god stemning til årsmøderne, at mange engagerede mennesker dukker op, at det som udgangspunkt kan være interessant at høre om de enkelte udvalg, men at beretningerne fra flere arbejdsgrene betyder, at man sjældent får noget med sig hjem fordi man som udgangspunkt ikke rigtigt har tid til at udveksle erfaringer med nogen, der arbejder med det samme som en selv. Til overvejelse: Hvordan kan man i højere grad skabe mulighed for, at de forskellige grupper kan mødes på tværs og udveksle erfaringer, herunder bruge virtuelle erfaringsudvekslingsgrupper? Udvikle mig som leder Som det fremgår af tabel 4, angiver 57 pct., det er vigtigt, at de udvikler sig som ledere, og 55 pct. angiver, som vi har set i tabel 1, at det er vigtigt for dem, at de som ledere får 14

15 ledertræning. Hvilke områder kunne de godt tænke sig at få redskaber inden for? I interviewene er der særligt følgende temaer, der viser sig: Planlægning Interviewpersonerne udtrykker, at de er topmotiverede i forhold til at være ledere og er glade for de gode reaktioner, de får fra børn og unge, når de laver nogle aktiviteter af høj kvalitet. Omvendt er der også en stor gruppe af ledere, der oplever, at de ofte agerer reaktivt dvs. hele tiden tænker i hvordan skal vi lige få det næste program stykket sammen og kun sjældent har den fornødne tid til at sætte sig ned og få tænkt lidt over behovet for eller relevansen af de enkelte aktiviteter. Planlægning er således et vigtigt tema for lederne at sætte fokus på. Almenpædagogiske redskaber Mange bliver efterhånden gode ledere ved at prøve sig frem og ved at tage deres medledere med på råd, hvis der er en problematik, de tumler med, eller hvis de står i et dilemma. Nogle efterlyser dog konkrete almenpædagogiske redskaber f.eks. i forhold til: - Hvordan får man et overblik over et stort hold, og hvordan håndterer man 20 børn på én gang ( Class-room-management )? En leder siger f.eks.: Jeg synes f.eks., det er rigtig svært at komme til at snakke med samtlige 20 teenagere og især hvis nogen af dem måske endda er vanskelige at snakke med (Leder, 20 erne). - Konflikthåndtering: Hvordan håndterer man en konflikt mellem to eller flere børn? - Hvordan tilgodeser man både piger og drenge i sine aktiviteter, som ikke altid vil appellere lige meget til begge køn? - Aldersdifferentiering : Hvordan tilgodeser man flere forskellige alderstrin inden for f.eks. en teenagegruppe eller en spejdergruppe? I interviewene bliver det også klart, at nogle ledere godt kunne tænke sig, at MBU skabte et fundament for, at man mødte nye udfordringer: Nye udfordringer Især lederne i 20 erne, der har været ledere i en årrække, oplever, at det er vanskeligt i nogle tilfælde at få de rette udfordringer selvom der for mange sker en naturlig progression i forhold til måske først at være spejderleder, dernæst at være teenageleder, når man får børn måske at blive børneleder og efterfølgende måske at blive møde- eller lovsangsleder (Leder, 20 erne). En leder beskriver udfordringen i forhold til at finde nye udfordringer på denne måde: Jeg har prøvet mange forskellige ting i MBU, holdt lejre, siddet i forskellige udvalg, været børne- og teenageleder, jeg har efterhånden prøvet rigtig meget men hva nu? Det er de færreste, jeg kender på min egen alder, der vil lave det samme i 15 år. (Leder, 20 erne) 15

16 Lederen beskriver problematikken i ikke længere at opleve at få nye udfordringer. Spørgsmålet er, om det ville give mening for denne leder eller andre ledere i en lignende situation at få udfordringer, der går på tværs, f.eks. i form af decideret udviklingsarbejde i organisationen eller som intern konsulent? Give mig redskaber til at blive afklaret/styrket i min tro på Gud Lidt mere end hver tredje (35 pct.) angiver, at det er vigtigt, at de af MBU får redskaber til at blive afklarede/styrkede i deres tro på Gud. Mere konkret kunne MBU måske i den forbindelse være med til at understøtte nogle af de diskussioner, der finder sted på det lokale niveau. Her gælder det, at knap hver tredje (30 pct.) ofte snakker om tro og tvivl med andre, 55 pct. tager af og til emnet op, mens 16 pct. sjældent/eller aldrig diskuterer området med andre. For hovedparten er det dog kendetegnende, som tidligere nævnt, at de oplever, at de er trosmæssigt forankrede. Tage vare på nogle administrative ting i mit arbejde Blot 21 pct. mener, at det nationale MBU i højere grad bør varetage administrative ting hovedparten ud fra begrundelsen om, at det ville kræve for store omkostninger at centralisere nogle af de arbejdsopgaver, de selv sidder med. Nogle mener dog også omvendt, at det kunne gøre en forholdsvis stor forskel, hvis der var nogle arbejdsopgaver, de slap for. Rekruttering og fastholdelse af medlemmer og ledere hvordan gør vi det nemt? Der er stor forskel på, hvordan lederne forholder sig til dette tema, hvad enten det drejer sig om rekruttering og fastholdelse af medlemmer eller ledere. Selvom nogle oplever, at deres medlemmer stille og roligt siver væk, er de ikke rigtigt opmærksomme på den udfordring, de står over for. Andre er opmærksomme på, at de over tid mister medlemmer og måske også ledere, men oplever slet ikke på grund af mangel på tid og ressourcer at de har overskud til for alvor at sætte fokus på problematikken. Eftersom udvikling af nye idéer og planlægning og gennemførelse af møder eller aktiviteter er det, der ofte tager hovedparten af ledernes tid, er der sjældent tid til f.eks. proaktivt at tænke i: Hvordan kan vi egentlig få flere børn og unge engagerede i vores gruppe, hvis det er det, vi vil? Så er der en gruppe, der er opmærksomme på udfordringen, og som måske også har tiden til at sætte fokus på området men som reelt ikke ved, hvordan de lige skal gribe det an og som derfor vælger slet ikke at gøre noget. Som udgangspunkt er rekruttering og fastholdelse altså et tema, som det kunne være relevant for MBU at sætte fokus på. 3.5 Hvordan skal der sættes fokus ovenstående temaer? Korte og lokale kurser/oplæg er vigtige Som udgangspunkt er det de færreste ledere, der har overskud til at tage på lange weekend-kurser - også selvom det ville ramme deres specifikke behov. Nogle unge ledere siger det sådan: (1): Jeg blev tilbudt at komme med på Jeremias-kursus, men jeg kunne ikke overskue at tage af sted så mange weekender i streg. Jeg går jo både i gymnasiet og har arbejde. Hvordan skulle man så lave det? (1): Så skulle man lave en enkelt lørdag eller en enkelt dag, hvor de så kom ud i teenageklubben til os ledere. Det ville gøre det nemmere for mig. (2): Det ville blive nemmere for mange. 16

17 (1): Ja, hvis man vidste, at om et par måneder kom der en herud, og at man så blev indbudt. (Ledere, under 20 år) Andre ledere siger tilsvarende: Hvis vi skulle lære noget mere, skulle det være et eller andet med, at det var ret fleksibelt. Vi har en ret travl hverdag, og det kan altså være ret svært at sætte en hel weekend af. (Ledere, i 40 erne) Netop udfordringen i forhold til at få tiden til at slå til, betyder, at de færreste kan overkomme f.eks. at tage af sted på et weekendkursus eller evt. flere weekender. Fyraftensformen af f.eks. tre timers varighed (f.eks. kl ) lader til at være en hensigtsmæssig måde at afvikle noget af lederudviklingen på. Det er ligeledes vigtigt, at fyraftensmøderne ikke afholdes regionalt eller nationalt men meget gerne lokalt. Til overvejelse: Hvordan ville I lokalt kunne sætte fokus på lederudvikling i fyraftensmødeform, der tager fat i nogle af de nævnte temaer, som f.eks. planlægning, almenpædagogiske redskaber eller rekruttering? 4. Vi ved, hvad det går ud på hvordan formidler vi det så? Om forkyndelse og kristendomsformidling Som udgangspunkt er forkyndelsen eller kristendomsformidlingen fundamentet i MBU s arbejde, hvilket blandt andet udtrykker sig i formålsparagraffen. I dette afsnit vil vi prøve at finde ud af, hvordan lederne forholder sig til formålet, og hvilke udfordringer lederne oplever i forhold til kristendomsformidling i det daglige arbejde. Og endelig vil vi med afsæt i såvel spørgeskemaresultater som interviews give nogle perspektiver på, hvordan MBU som organisation fremover kan støtte det lokale børne- og ungdomsarbejde, når det gælder en relevant og brugbar kristendomsformidling. MBU s formål MBU har til formål at: "Give kundskab i Guds ord om kristen tro og kristenliv. Derigennem vil vi føre børnene og de unge til personlig tro på Jesus Kristus, til den kristne menighed og til tjeneste for Kristus i verden". Hvordan oplever lederne dette formål? Fremstår det klart og tydeligt, og har de nogen idé om, hvordan de skal omsætte det i praksis? Halvdelen af lederne (49 pct.) tilkendegiver, at formålsparagraffen er forståelig og klar, 47 pct. mener, den er delvist forståelig og klar, og 4 pct. mener, at den er uforståelig og uklar. Respondenterne i de to sidste kategorier giver i kommentarerne nogle bud på, hvordan formålsparagraffen kunne blive skarpere: - Formuleringen skulle afkortes og kunne trænge til en sproglig opdatering. - Formålet skulle fremstå mindre forældet og floromvunden. - Formålet skulle formuleres mere simpelt og jordnært. 17

18 Lederne peger på, at det ville være nyttigt at tage formålsparagraffen op til revision og reformulere den, så den afspejler den tid, de er en del af, og det arbejde, de gerne vil udføre. Men nogle ledere påpeger i interviewene, at det ikke så meget handler om en omskrivning af formålsparagraffen, men lige så meget en konkretisering af en strategi for, hvordan kristendomsformidlingen kan finde sted. Hvordan den store idé gennem de små idéer kan føres ud i livet. En leder siger det på denne måde: Måske er det vigtigste i virkeligheden at få afklaret, hvordan man vil omsætte formålet, hvad er målet, hvad er visionen og strategien til denne? (Leder, 20 erne) I forlængelse af dette vil vi i det følgende se på, hvilke udfordringer lederne oplever i forbindelse med forkyndelsen eller kristendomsformidlingen, og hvordan MBU som organisation kan spille sig på banen som relevant aktør i forhold til nogle af de udfordringer, lederne står over for. Hvordan formidler vi kristendommen på en relevant måde? Nogle ledere oplever det reelt som en udfordring at gøre forkyndelsen eller kristendomsformidlingen til mere og andet end et 10-minutters indslag i løbet af en mødeaften og at integrere det i samværsformer og aktiviteter. Selvom mange ledere oplever, at kristendomsformidlingen skal og bør spille en helt afgørende rolle i børne- og ungdomsarbejdet, oplever en del at stå i det dilemma, at de gerne vil integrere kristendomsformidlingen noget mere, men at det er en opgave, der kræver ekstra ressourcer og tid. Det kan i praksis være en udfordring, når man som udgangspunkt oplever, at man i forvejen bruger alt for meget tid på planlægning. Da man ikke vil slække på kvaliteten af aktiviteterne, er det nogle gange forkyndelsen, der i praksis skubbes lidt i baggrunden hvilket også forstærkes af, at man i mange tilfælde, nogle steder mere end andre, ser forkyndelsen som en adskilt aktivitet. Som tidligere antydet kunne lederne godt tænke sig, at MBU gav dem redskaber til at snakke med de unge om tro og tvivl Vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Jeg kunne godt tænke mig, at MBU gav mig redskaber til at snakke med de unge om tro og tvivl Tabel 5. Jeg kunne godt tænke mig, at MBU gav mig redskaber til at snakke med de unge om tro og tvivl Mere end halvdelen af lederne efterlyser altså, at MBU giver dem redskaber i forhold til samtaler med unge om, hvad de tror på og hvad de tvivler på. Som udgangspunkt lader det til, at en ret stor gruppe af ledere bruger 90 er-materialet Rizky Bizzness som oplæg til debat m.v. Nogle af lederne peger dog på, hvordan de plukker i materialet for at det skal passe til teenagevirkeligheden anno 2010, hvor der f.eks. er noget, der hedder 18

19 elektroniske medier og det virtuelle rum, og hvor der eksisterer en helt anden populærkultur. Materialet kunne derfor godt kunne bruge en grundlæggende opdatering. Vi spurgte ind til, om lederne i det hele taget er tilfredse med inspirationsmaterialet fra MBU, mere specifikt forkyndelsesmaterialet. 13 pct. er tilfredse, og seks procent er utilfredse. Den største gruppe (49 pct.) ved ikke, hvad de skal svare på spørgsmålet. Som begrundelse for at denne svarmulighed vælges lyder det blandt andet: Jeg har ikke modtaget noget, har de sendt noget ud? og Jeg har ikke modtaget noget, men vil gerne. I lighed med hvordan de forholder sig til andet input fra organisationen, lader det til, at de fleste ledere forholder sig neutralt afventende til eventuelt forkyndelsesmateriale ud fra tanken om, at hvis der kommer noget fra organisationen, er det helt fint, men vi forventer ikke rigtigt noget som udgangspunkt er vi blot selvkørende. Selvom de fleste ledere, som nævnt, har en positiv selvforståelse af, at de kan tænke selv, er det dog ikke ensbetydende med, at de ikke står over for bestemte udfordringer i børne- og ungdomsarbejdet, når det gælder kristendomsformidlingen. Det vil vi se på i det følgende: At finde ud af hvad der er på spil i ungdomskulturen Som tidligere beskrevet er hovedparten af lederne eksponenter for en forholdsvis konventionel gudstro. Nogle ledere oplever, at det går fint nok, men andre ledere giver udtryk for en vis usikkerhed over for, om de har helt begreb om, hvad der er på spil i ungdomskulturen, og at det derfor i nogle tilfælde kan være vanskeligt at kommunikere på en måde, så børnene og de unge oplever en relevant og meningsfyldt kristendomsformidling. For nogle af lederne er der nok reelt tale om en generationsudfordring i og med en del ledere fortæller om, hvordan de bruger nogle af de formidlingsformer, som de selv voksede op med og var glade for. Nogle beskriver en usikkerhed over for, hvad det de gør, egentligt betyder for de børn og unge, de arbejder med: Det er svært at vide, om vores forkyndelse giver frugt for de unges liv og tjeneste. (Leder, 40 erne). Nogle ledere beskriver ikke bare en usikkerhed, men efterlyser, at de godt kunne tænke sig nogle pædagogiske redskaber, der fungerer i forhold til, hvor børn og unge er i dag: Børn og unge forandrer sig. Jeg har lidt svært ved at følge med i denne forandring. Jeg mangler nok pædagogiske redskaber. (Leder, 40 erne) Andre ledere beskriver, at det handler om løbende at opnå en større og større forståelse for de unge - og give de unge en større forståelse af, hvem de selv er i lyset af kristendommen: For mig handler det om at være sammen med de unge og forstå, hvem de er og at de i højere grad kan forstå, hvem de selv, og at de på en eller anden måde kan se sig selv i lyset af en større historie. (Leder, 20 erne) 19

20 Der er stor forskel på, hvordan lederne formulerer, hvad de gerne vil med de unge. For nogle er der tale om, at de gerne ser, at børnene og de unge kommer til tro eller over tid på en eller anden måde bevæger sig fra A til B. For andre er der snarere tale om, at de godt kunne tænke sig at skabe et refleksionsrum, der gør, at de unge får mulighed for at tænke over, hvor de aktuelt er på vej hen. Men i begge tilfælde handler det om at få en forståelse af, hvor de unge er henne for at kunne skabe den rigtige kommunikation/samværsform. I den forbindelse interviewede vi i nogle menigheder både lederne og de unge. Det giver nogle interessante perspektiver på, hvilke udfordringer det kan medføre, hvis lederne ikke rigtigt er opmærksomme på, hvor de unge er henne : Eksempelvis oplever nogle ledere i en sammenhæng, at de har styr på kristendomsformidlingen. De oplever også, at der er højt til loftet noget, som gennemgående af interviewpersonerne udtrykkes som en vigtig værdi i Missionsforbundet. De oplever også samtidig, at der er en udviklet dialogkultur det vil sige, at det er muligt at stille spørgsmålstegn ved nogle fundamentale ting af teologisk eller praktisk karakter. Når man efterfølgende interviewer unge i menigheden, er det dog ikke helt det samme billede, der viser sig: De unge, som vi interviewer i en gruppe, er enige om, at det ikke rigtigt er muligt at få svar på deres hvorfor -spørgsmål. En dreng, der ikke er vokset op i en kirkelig sammenhæng, oplever, at der er en hel del spørgsmål, han ikke kan få svar på, og han ved ikke, hvem han skal spørge til råds. Han synes, det er vanskeligt at gå til sine ledere: Der er bare rigtig mange ting, som i hvert fald med den alder, vi har nu som jeg ikke kan forholde mig til inden for kristendommen. Men der er mange, der siger, at sådan er det bare men hvorfor? Jeg har bare så mange spørgsmål, jeg gerne ville stille, men jeg synes bare ikke rigtigt, jeg får mulighed for at stille dem, og jeg ved ikke rigtigt, hvem jeg skal spørge. Der er bare så mange ting, jeg ikke fatter, f.eks. i forhold til sex. (Dreng, under 20 år) En anden supplerer: Hvis man så stiller spørgsmål i kirken, så får man bare svaret: Jamen, sådan er det bare. Og det kan man bare ikke bruge til noget overhovedet. Man spørger bare: Hvorfor, hvorfor og hvorfor? Så siger de bare: Det står i Bibelen så det må du bare tro på. (Dreng, 18 år) Det tankevækkende ved interviewene i denne menighed er umiddelbart, at lederne ikke rigtigt er klar over, at deres unge ikke får svar på deres spørgsmål. Lederne tænker: Vi er rummelige, ergo eksisterer der en dialogkultur men i praksis har de ikke rigtigt nogen idé om, hvordan de unge egentlig opfatter virkeligheden, hvad der er på spil, og hvilke spørgsmål de er optagede af. Spørgsmålet er, hvordan MBU kunne give deres ledere redskaber til simpelthen at mere ind til deres unge og dermed få en bedre fornemmelse af, hvad der er på spil. Hvordan man skal bruge sig selv som kristendomsformidler MBU har igennem flere år sat fokus på temaet relationer, der rykker ikke mindst som noget, der bør gælde lederne og de unge imellem. Nogle ledere udtrykker igennem 20

21 interviewene, at de imidlertid kun har gjort sig få tanker om, hvilken rolle de som ledere spiller i kristendomsformidlingen, mens andre er mere i tvivl om, hvordan de skal gribe det an. I forhold til førstnævnte gruppe lader det umiddelbart til når man har været leder i en hel del år at det kan være vanskeligt at se sig selv udefra og spørge sig selv om, hvorfor man egentlig griber kristendomsformidlingen an på en bestemt måde. Det er naturligt, at man over tid udvikler en praksis, som forekommer selvfølgelig, og som man derfor heller ikke rigtig ser nogen grund til at sætte spørgsmålstegn ved. Udfordringen i forhold til dette kan dog være, at man kan blive blind for sin egen rolle, og om det, man formidler, forekommer relevant og meningsfyldt for den målgruppe, man beskæftiger sig med. En leder udtrykker et dilemma mellem på den ene side at have et ønske om at formidle budskabet og på den anden side være bekymret for, om man nu optræder for meget som kristen : Jeg vil gerne formidle budskabet, men er ikke helt klar over at gøre det på en måde, så det ikke virker påduttende og uden at virke hellig. (Leder, 20 erne) Andre ledere beskriver tilsvarede, at man skal passe en smule på med ikke at optræde for kristen over for den ret store gruppe af børn og teenagere, som ikke har nogen kirkelig baggrund, men som vælger at blive en del af det lokale arbejde i Missionsforbundet. Det lader til, at dilemmaet særligt gør sig gældende i det tilfælde, hvor kristendomsformidlingen kommer til udtryk gennem nogle særskilte indslag og at forkyndelsen ikke rigtigt knyttes an til de øvrige aktiviteter, der foregår. Hvordan forkyndelse knyttes an til aktiviteter For mange ledere består forkyndelsen primært i form af kristne indslag i løbet af en mødeaften. Nogle ledere udtrykker i den forbindelse en adskillelse mellem de almindelige aktiviteter og så aktiviteter af mere forkyndende karakter. Man har f.eks. almindelige aktiviteter i løbet af aftenen, hvorefter man slutter af med en andagt, fadervor eller andet på minutters varighed. Forkyndelsen kan derfor godt gå hen og blive det lidt kedelige afsnit i løbet af mødeaftenen, hvor børnene eller de unge skal sidde ned og høre efter. Nogle ledere forsøger derfor ud fra betragtningen om, at nogle af børnene oplever, at det er kedeligt så meget som muligt at reducere den tid, der bruges på forkyndelsen. Andre ledere anvender dog andre tilgange, hvor de forsøger dels at integrere forkyndelsen i deres egen tilgang til børnene, dels at integrere forkyndelsen i de enkelte aktiviteter. De interviewpersoner, der oplever, at der er en adskillelse mellem aktiviteter og forkyndelse, kunne reelt godt tænke sig at integrere mere forkyndelse i løbet af en enkelt mødeaften. Her bliver tidsaspektet igen afgørende der er ikke den nødvendige tid til at gennemtænke en eventuel forkyndelse, og det er derfor nogle gange forkyndelsen, der må ofres, når et hurtigt program skal stykkes sammen, eller hvis man skal gennemføre en mødeaften, som andre har givet en overskrift eller et tema. To unge spejderledere, der godt kunne tænke sig at få mere forkyndelse på programmet, fortæller: 21