Vesthimmerlands Kommune. Detailhandelsanalyse

Transkript

1 Vesthimmerlands Kommune Detailhandelsanalyse Januar 2017

2 51

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalancen Statistisk bymidteafgrænsning Vesthimmerlands Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 77 Bilag 1: Branchefortegnelse detailhandel Bilag 2: Branchefortegnelse kundeorienterede servicefunktioner

4

5 Metode, begreber og definitioner Nedenfor gives en kort introduktion om metoden, herunder dataindsamlingen og definitioner i detailhandelsanalysen. Geografisk opdeling af Vesthimmerlands kommune Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune er overordnet opdelt i fire områder, der fremgår af nedenstående kort: Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. Herudover afrapporteres antallet af butikker og bruttoarealet på dde fire bymidter, afgrænset jf. Kommuneplan Figur 0.1 Områder i Vesthimmerlands kommune 3

6 Metode, begreber og definitioner Antal butikker Alle butikker i kommunen er registreret i forbindelse med en rekognoscering, der blev foretaget i oktober Butikkerne er registreret med navn, adresse og branchegruppe. Branchegrupper Alle butikker er overordnet kategoriseret inden for dagligvarer og udvalgsvarer samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Dagligvarebutikkerne er discountbutikker (Netto, Fakta, Aldi, Rema 1000 m.fl.), supermarkeder (SuperBrugsen, Meny m.fl.) og varehuse (Kvickly). Desuden indgår mindre butikker som kolonialbutikker, minimarkeder, døgnkiosker, kiosker på tankstationer og tobaksforretninger samt fødevarespecialbutikker som bagere, slagtere, blomster- og ostehandlere. Endelig er der andre dagligvarebutikker som f.eks. parfumerier, Matas. Udvalgsvarebutikker er butikker, der f.eks. forhandler tøj, sko, køkkenudstyr og gaveartikler, hjemmeelektronik, hårde hvidevarer m.v., smykker, lamper, telefoner, optik, boghandel, cykler, farve/tapet, tæpper, lædervarer, legetøj, genbrugsbutikker mv. Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper er på nuværende tidspunkt udtømmende defineret i Planloven som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. (I analysen er møbelbutikker kategoriseret som udvalgsvarebutikker, mens byggemarkeder er medtaget i gruppen af butikker med særlig pladskrævende varer). Inden for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er det i denne analyse alene enheder, der har et egentligt salgslokale, der er medtaget. Således er f.eks. bilforhandlere med et mindre kontor og et uoverdækket p-areal til biludstilling ikke medtaget. En komplet branchefortegnelse fremgår af bilag 1. Bruttoareal ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i samtlige butikker i Vesthimmerlands kommune. Opmålingen er i en lang række tilfælde validieret med oplysninger fra BBR. Bruttoarealet defineres som i Planloven. Således omfatter det alle salgsarealer og arealer til brug for produktion og/eller opbevaring af varer eller remedier, der er nødvendige for butiksdriften, herunder salgsarealer, produktionsarealer, lagerlokaler, teknikrum, kølerum og lignende. Forbrug metode Borgernes forbrug af dagligvarer og udvalgsvarer er beregnet på områdeniveau på baggrund af ICP s specialkørsler fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse, der baserer sig på interviews med husstande i hele Danmark. I Forbrugsundersøgelsen er husstandenes samlede årlige forbrug af såvel varer og tjenesteydelser nedbrudt på omkring grupper. Der er således tale om en meget detaljeret beregning af husstandenes forbrug samlet for hele Danmark. 4 Oplysningerne fra forbrugsundersøgelsen er bl.a. kombineret med oplysninger om husstandsstørrelser, forbrugernes indkomster samt det nuvæ-

7 Metode, begreber og definitioner rende og fremtidige befolkningstal dels i hele kommunen, dels i de enkelte områder. Tallene for forbruget skal ses som alle husstandes samlede forbrug i hele året 2015 samt Befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik er anvendt i Vesthimmerlands kommune. Omsætning - metode Oplysningerne om butikkernes omsætning i 2015 er for hver enkelt butiks vedkommende indhentet ved direkte henvendelse til butiksindehaverne under ICP s rekognoscering i oktober For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Omsætningen er opgivet incl. moms. I opgørelsen indgår kun detailhandelsomsætning. Således indgår alene kioskvarer i tankstationer. I slagterbutikker er frataget catering og diner transportable samt i for eksempel bager og apotek er frataget udsalg til andre enheder. Det er alene apotekers omsætning inden for frihandelsvarer, der er medtaget. Omsætningen i butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer, fordeles efter hvorvidt der er tale om dagligvareomsætning (dagligvarer i planteskoler, byggemarkeder etc.) eller udvalgsvareomsætning (udvalgsvareomsætning i byggemarkeder og tømmerhandler). Herudover er kun medtaget detailhandelsomsætning til salg til private som vedrører den enkelte butik. Omsætningen er for de enkelte butikker opdelt i de to hovedbranchegrupper dagligvarer og udvalgsvarer. Således sælger blandt andet discountbutikker, supermarkeder og varehuse varer inden for alle fire branchegrupper. Handelsbalance Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i en kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for handelsbalancen eller dækningsgraden. Handelsbalancen er med andre ord et bruttotal, som ikke afspejler, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder. Handelsbalancen viser således, om der er overskud eller underskud i forholdet mellem omsætningen og forbruget, og kan således godt overstige 100%. Den nye Planlov En revideret Planlov ventes at træde i kraft 1. januar Planloven vil generelt åbne mulighed for etablering af større dagligvare- og udvalgsvarebutikker og vil i større omfang give mulighed for, at der kan udlægges arealer i aflastningscentre. Inden for dagligvarer vil der blive givet mulighed for at udlægge butikker på indtil m 2 i lokalcentre og som enkeltstående butikker, butikker på indtil m 2 i bymidter og bydelscentre og m 2 i aflastningscentre. Planlægningen skal foregå; under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold, herunder hensynet til effektiv konkurrence og handelslivet i bymidterne. 5

8 Metode, begreber og definitioner Alle byer, uanset størrelse, skal have mulighed for at planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsning. Planlægningen skal dog foregå; under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold. Der gives mulighed for udlæg af aflastningsområder i de byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. I forbindelse med planlægningen for et aflastningsområde skal der, som del af plangrundlaget, redegøres for: det kundegrundlag som de nye butikker baseres på, det opland som aflastningsområdet baseres på, hvilken påvirkning etableringen f.eks. ventes at få på butiksforsyningen i bymidten, de mindre oplandsbyer og landdistrikterne, byens øgede oplandseffekt og hvordan etableringen kan styrke konkurrencen med større vareudvalg og lavere priser for forbrugerne. Arealer til butiksformål skal udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, og så transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer, vil kunne placeres i et erhvervsområde eller hvor det ellers er hensigtsmæssigt. Listen over hvilke butikker, der er særligt pladskrævende, vil blive lempet. Kravet om statistisk bymidteafgrænsning ophæves, men der udarbejdes en ny vejledning for, hvorledes bymidterne herefter afgrænses. 6

9 Himmerlandsgade, Aars Konklusion, vurderinger og anbefalinger 7

10 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Institut for Center-Planlægning (ICP) har i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune gennemført en detailhandelsanalyse for Vesthimmerlands kommune. Formålet med detailhandelsanalysen er at levere input til kommunens planlægning for detailhandel og bidrage til en videreudvikling af detailhandelen i kommunen. Herudover vil analysen sætte de generelle udviklingstendenser i detailhandelen i relation til forholdene i Vesthimmerlands kommune. Omsætningsudviklingen i Danmark er efter nogle turbulente år begyndt at være mere konstant, hvilket er illustreret i figur 1.1. Siden 2008 er den generelle dagligvareomsætning i Danmark steget godt 3 %, mens udvalgsvareomsætningen er steget med knap 3 %. Figur 1.1 Omsætningsudviklingen i Danmark 2003 til % 130% 120% 110% 100% 90% 80% Dagligvarer Udvalgvarer Analyserne ICP har ultimo 2016 foretaget en rekognoscering af samtlige butikker i kommunen, herunder opgjort de enkelte butikkers bruttoareal samt indsamlet informationer om omsætningen i Herudover har ICP noteret branchetype og kædestatus samt vurderet hver enkelt butiks attraktion og størrelsesprofil. For beklædningsbutikkernes vedkommende er pris-aldersprofilen ligeledes vurderet i de fire bymidter Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. Butikkerne er kategoriseret i dagligvarer, udvalgsvarer og særligt pladskrævende. Dagligvarebutikkerne er ud over supermarkeder, discountbutikker og varehuse også fødevarespecialbutikker samt kiosker, materialist, apotek mv. Beskrivelse findes i metode, begreber og definitioner samt i bilag 1. Herudover har ICP foretaget en statistik bymidteafgrænsning i henhold til bekendtgørelsen i forbindelse med den gældende planlov af de fire bymidter. 8

11 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Hovedanbefalinger Detailhandelen i Vesthimmerland skal være det lokale alternativ til de større udbudspunkter i Aalborg og Viborg. Aars bymidte skal kunne tilbyde en shopping oplevelse med et bredt udbud af både detailhandel og oplevelser. Løgstør, Farsø og Aalestrup skal være det primære indkøbssted for borgerne i lokalområderne. De skal tilbyde et bredt udbud af dagligvarer og et mere begrænset udbud af udvalgsvarer. Det er vigtigt, at Vesthimmerlands Kommune fortsat arbejder på at sikre en god og decentral dagligvareforsyning i kommunen og understøtter at bibeholde dagligvarehandelen i lokalområderne. For at styrke detailhandelen i Vesthimmerlands kommune bedst muligt er det vigtigt, at alle aktører (Vesthimmerlands Kommune, detailhandlerne, interesseorganisationer, ejendomsbesiddere, VisitVesthimmerland samt andre kultur/turisme institutioner) aktivt samarbejder og tager fælles ansvar for at løse de enkelte opgaver. Nogle opgaver bør som udgangspunkt løses af Vesthimmerlands Kommune, mens ansvaret for andre opgaver ligger hos detailhandelen eller en af de andre aktører. Andre opgaver kan igen kun løses i et samarbejde mellem de forskellige interessenter. Det er ICP s vurdering, at detailhandelen og Vesthimmerlands Kommune i fremtiden skal arbejde på at: Koncentrere udvalgsvaredetailhandelen og kundeorienterede servicefunktioner i Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup bymidter Fokusere på Aars bymidte som det primære udbudspunkt for etablering af udvalgsvarebutikker Aars, Farsø, Løgstør og Aalestrup skal se hinanden som kollegaer og ikke konkurrenter Nyetablering af dagligvarebutikker skal søges placeret i centerstrukturen, så de bedst muligt støtter det nuværende udbud Sikre fleksibilitet og rummelighed i de fremtidige arealudlæg Understøtte og fastholde de unikke butikker i kommunen Styrke det aktive byliv med andre oplevelser end shopping Udnytte samarbejdet i forbindelse med Made in Denmark til andre events Styrke turismen i Vesthimmerland Styrke arbejdet med at øge bosætningen og erhvervslivet i kommunen. Status på detailhandelen i Vesthimmerlands kommune I 2016 var der i Vesthimmerlands kommune 195 detailhandelsbutikker med et samlet bruttoareal på m 2. Herudover var 21 særligt pladskrævende butikker med et bruttoareal på m 2. Den samlede detailhandelsomsætning var godt 1,6 mia. kr. inkl. moms i 2015 i Vesthimmerlands kommune. 9

12 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Aars by det største udbudspunkt Aars by og især Aars bymidte er det største udbudspunkt i kommunen. I Aars by er i alt 17 dagligvarebutikker og 49 udvalgsvarebutikker. 40 % af udvalgsvarebutikkerne i Vesthimmerlands kommune og 47 % af bruttoarealet ligger i Aars by, mens omsætningen i Aars området i alt på i alt 736 mio. kr. i 2015, hvilket udgør 44 % af den samlede omsætning i kommunen. Detailhandelen i Aars by er koncentreret i Aars bymidte i Himmerlandsgade og Markedsgade. I Himmerlandsgade er et bredt udbud af udvalgsvarer både kædebutikker og uprofilerede butikker, mens dagligvarebutikkerne primært er koncentreret i Markedsgade. De største dagligvarebutikker er varehuset Kvickly samt discountbutikkerne Netto, Fakta, Aldi samt Rema Der ligger ingen større dagligvarebutikker udenfor Aars bymidte. I Aars by i øvrigt er detailhandelen koncentreret i industri-kvarteret i den nordvestlige del af byen. Her ligger alene store udvalgsvarebutikker såsom butikker med møbler, autoudstyr, boligtekstil, hårde hvidevarer, køkkener, dyrefoder og havemaskiner samt butikker med særlig pladskrævende varer såsom bilforhandlere og byggemarkeder. I Løgstør bymidte er det væsentligste udbudspunkt i den nordlige del af kommunen. I bymidten er i alt 15 dagligvarebutikker og 21 udvalgsvarebutikker med et samlet bruttoareal på m 2. Den samlede detailhandelsomsætning i Løgstør området var 356 mio. kr. i Udvalgsvaredetailhandelen i Løgstør er primært koncentreret i Østerbrogade, mens dagligvarerne er koncentreret i Limfjordsgade. De største dagligvarebutikker i Løgstør er supermarkedet Superbrugsen samt discountbutikkerne Netto, Aldi og Fakta. I Farsø er detailhandelen koncentreret i det overdækkede butikscenter Farsø Rådhuscenter samt Storetorv og Nørregade. Farsø bymidte har 13 dagligvarebutikker og 17 udvalgsvarebutikker med et samlet bruttoareal på m 2. Den samlede omsætning i Farsø området var 368 mio. kr. i I Aalestrup bymidte er i alt 7 dagligvarebutikker og 8 udvalgsvarebutikker, som primært er koncentreret omkring supermarkedet Superbrugsen i Vestergade. Det samlede bruttoareal er m 2, heraf udgør dagligvarer 57 %. Den samlede omsætning i Aalestrup området var 200 mio. kr. i I Vesthimmerlands kommune i øvrigt er 22 dagligvarebutikker og 41 udvalgsvarebutikker med et samlet bruttoareal på m 2. Vestergade, Aalestrup 10

13 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Dagligvarer Udvalgsvarer Figur 1.2 Antal butikker i Vesthimmerlands kommune Antal butikker Aars bymidte Løgstør bymidte Farsø bymidte Aalestrup bymidte Kom i øvr Dagligvarer Udvalgsvarer Figur 1.3 Bruttoareal i Vesthimmerlands kommune Bruttoareal m Aars bymidte Løgstør bymidte Farsø bymidte Aalestrup bymidte Kom i øvr Figur 1.4 Detailhandelsomsætning i Vesthimmerlands kommune 2015 i mio. kr. incl. moms Dagligvarer Udvalgsvarer Mio. kr Aars i alt Løgstør i alt Farsø i alt Aalestrup i alt 11

14 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Forbrug Himmerlandsgade, Aars Forbrugerne i Vesthimmerlands kommune havde et samlet forbrug af detailhandelsvarer på 1,9 mia. kr. inkl. moms fordelt på 1,0 mia. kr. på dagligvarer og 898 mio. kr. på udvalgsvarer. Der boede ca personer i Vesthimmerlands kommune i Det samlede befolkningstal i kommunen forventes at stige med 1 % i perioden 2015 til Dagligvareforbruget i Vesthimmerlands kommune forventes således at stige 4 % i perioden 2015 til 2025 fra 1,0 mia. kr. til 1,04 mia. kr. i 2025 i faste priser. I samme periode forventes udvalgsvareforbruget at stige 15 % fra 898 mio. kr. til 1,03 mia. kr. i Handelsbalance Handelsbalancen er forholdet mellem den faktiske omsætning i samtlige detailhandelsbutikker i Vesthimmerlands kommune og det samlede forbrug hos borgerne i kommunen. Handelsbalancen for dagligvarer var i % for Vesthimmerlands kommune, mens forholdet for udvalgsvarer var 73 %. Dagligvareomsætningen i kommunens butikker er således på niveau med forbruget hos borgerne i Vesthimmerlands kommune. Udvalgsvareomsætningen var derimod 27 % lavere end udvalgsvareforbruget i Vesthimmerlands kommune. Tallene viser, at forbrugere i Vesthimmerlands kommune får dækket en væsentlig del af deres udvalgsvareforbrug udenfor i kommunen, mens dagligvareforbruget i højere grad bliver dækket i kommunen. Det er især det store udbud af udvalgsvarer i Aalborg, der tiltrækker forbrugerne især i den nordlige del af kommunen, men Viborg også har nogen betydning for detailhandelen i den sydligste del af kommunen. Handelsbalancen for dagligvarer er nogenlunde ens omkring 100 % i de 4 områder i kommunen: Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. Derimod er der stor forskel på handelsbalancerne for udvalgsvarer i de 4 områder i kommunen. Aars området har en handelsbalance for udvalgsvarer på 105 %, hvilket betyder at Aars tiltrækker en del forbrugere udenfor Aars området. 12

15 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Omvendt er handelsbalancen for udvalgsvarer relativt lav i både Aalestrup og Løgstør på omkring 40 %. Det vil sige, at udvalgsvareomsætningen er 60 % mindre end udvalgsvareforbruget i de to områder. I Aalestrup har den relativt korte afstand til de større udbudspunkter i Aars og Farsø betydning, samt i mindre omfang detailhandelen i Viborg og Aalborg. I Løgstør har især detailhandelen i Aalborg betydning for detailhandelen. Figur 1.5 Handelsbalancen for Vesthimmerlands kommune % 105% 98% 97% 98% 100% 92% 97% 80% 75% 73% 60% 40% 42% 39% 20% 0% Aars Løgstør Farsø Aalestrup i alt Dagligvarer Udvalgsvarer Konkurrencesituationen skærpes Det forventes, at der også i de kommende år bliver kamp om kunderne, og at den overordnede konkurrencesituation fortsat bliver intensiveret. Inden for dagligvareområdet har etableringen af flere discountbutikker i lokalområderne skærpet konkurrencesituationen. På udvalgsvareområdet er konkurrencen skærpet fra de omkringliggende store udbudspunkter og en stigende e-handel har betydet en skarpere konkurrence. Aalborg Syd/Skalborg med Aalborg Storcenter er et væsentligt udbudspunkt, der tiltrækker kunder fra hele Nordjylland. Her er et bredt udbud af kendte udvalgsvarebutikker kombineret med hypermarkedet Bilka. Senest er detailhandelen i Aalborg Syd styrket væsentligt med etableringen af Ikea i Detailhandelen i Aalborg Syd udvikles løbende, og forventes fortsat at være det væsentligste indkøbssted for forbrugerne i Nordjylland. Aalborg bymidte har ligeledes løbende styrket og udviklet detailhandelen med blandt andet etableringen af shoppingcentret Friis i 2010, hvor stormagasinet Magasin etableres med m 2 i foråret En mulig trussel mod detailhandelen i Vesthimmerlands kommune og den øvrige fysiske detailhandel i Danmark er e-handel. ICP vurderer, at e-handel i 2015 udgjorde ca. 2 % af dagligvareforbruget og godt 15 % af udvalgsvareforbruget, men det forventes, at e-handelen stiger væsentligt i fremtiden. Det er vanskeligt at forudsige, hvor stor en andel e-handel vil få af den fysiske detailhandel, men den øgede e-handel vil påvirke den fysiske detailhandel og dermed detailhandelsstrukturen i Danmark. 13

16 Konklusion, vurderinger og anbefalinger En øget e-handel betyder, at en væsentlig del af forbruget vil blive dækket ved køb uden for de fysiske butikker. For de fleste udbudspunkter vil det betyde, at konkurrencesituationen yderligere bliver skærpet. Såfremt der ikke gøres noget aktivt og ekstraordinært, vil man år frem i tiden opleve, at der mange steder ikke længere kan siges at være en udvalgsvareforsyning, der nogenlunde dækker de fleste husholdninger grundlæggende behov. Her vil alene være helt standardiserede udvalgsvarebutikker tilbage. I dag er der i Danmark ca. 200 byer med mere end indbyggere, der har en udvalgsvareforsyning på et vist niveau, men hvis 50 % af udvalgsvarehandelen går via e-handel i 2025, vil kun de ca. 30 største byer kunne tilbyde et dybt og bredt udbud af udvalgsvarer. Dette vil især få betydning for udbuddet af detailhandel i de små og mellemstore handelsbyer. Farsø Nye standarder Krav om oplevelser i butikkerne Fremtidens Shopping Shopping har på mange måder et socialt element, som er med til at skabe et behov for fysiske butikker. Den stigende e-handel vil dog ændre den måde, forbrugerne handler og tænker på. Den sociale side af shopping vil fortsat eksistere, men forbrugerne vil i højere grad stille krav til oplevelser i forbindelse med købet. Standardvarer forventes i højere grad at blive købt på nettet, mens de køb, der overlades til de fysiske butikker, er køb, hvori der er iblandet en oplevelse. Derfor vil sanserne i langt højere grad blive sat i spil. Kunderne vil kunne se, føle, dufte, høre, smage og prøve varen, samtidig med, at der ønskes en personlig service. E-handel vil blive en integreret del af de fysiske butikker. For at imødekomme kundernes krav til at kunne handle når det passer dem, vil detailhandlere i stigende grad være at finde online. Det vil blive udbredt at have onlinestandere i butikkerne, hvorfra kunderne kan bestille et bredere sortiment end det, der kan ses og opleves i butikken. Det er et fænomen, som allerede i dag gør sig gældende i butikker som f. eks Bilka, Føtex, Matas og Imerco. 14

17 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Parkering får stigende betydning Muligheden for at bestille online i butikken giver mindre arealbehov, men stiller ikke nødvendigvis mindre krav til butikspersonalet, som skal hjælpe kunderne og rådgive omkring bestillinger. En af de store fordele er dog ligeledes, at det giver butikkerne mulighed for at øge vareudbuddet i den enkelte butik væsentligt. Det kan især være en fordel for butikkerne i et mindre markedsområde. Omni channel (kombination og sammensmeltning af den fysiske platform og e-handel) vil i fremtiden være med til at udviske grænserne mellem den fysiske butik og online. Den nye generation af forbrugere vil vokse op med omni channel og vil i fremtiden ikke skelne, om varen er købt på nettet eller i de fysiske butikker, men vil fokusere på oplevelsen, varemærket og prisen. Det er derfor vigtigt, at butikkerne arbejder på, at det er en oplevelse at besøge den fysiske butik. I takt med at kunderne er villige til at køre længere for det rigtige udbud, bliver tilgængelighed og parkering vigtige konkurrenceparametre. Det er derfor vigtigt, at man også i Vesthimmerlands kommune arbejder på at skabe den bedste tilgængelighed og parkering til de fire bymidter. På trods af en øget mobilitet accepterer kunderne ikke fysisk afstand mellem de enkelte butikker i et udbudspunkt og ej heller afstand fra parkering til bymiljøet. Man kan ikke sætte præcis afstand på, hvor langt en kunde kan acceptere at gå fra parkering til butikkerne. Kunderne kræver, at når de er ankommet til en shoppingdestination, skal der umiddelbart tilbydes et spændende bymiljø. Der bør fortsat arbejdes med, om den nuværende parkeringskapacitet i de fire bymidter er tilstrækkelig, om parkeringspladserne kan gøres mere attraktive og om et henvisningssystem kan fungere mere hensigtsmæssigt. Parkering, Aars 15

18 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Aars bymidte det væsentligste indkøbssted Sikre en god lokal dagligvareforsyning Anbefalinger og vurderinger Forbrugerne forventes også i fremtiden at være villige til at køre langt for det rigtige udbud af varer og oplevelser. Det forventes, at butikkerne i fremtiden yderligere vil blive koncentreret i få store udbudspunkter. Ikke mindst den øgede e-handel forventes at skubbe yderligere på denne koncentrationsproces. Et stort udbud af butikker kombineret med kundeorienterede servicefunktioner i et spændende bymiljø gør, at en bymidte fortsat har mulighed for at være et attraktivt indkøbssted. Denne koncentrationstendens er en udfordring for de fire bymidter i Vesthimmerlands kommune. Det er af stor betydning, at man overordnet fastholder den nuværende centerstruktur i kommuneplanen med Aars bymidte som det væsentligste indkøbssted for både dagligvarer og udvalgsvarer i kommunen, mens Farsø, Løgstør og Aalestrup i højere grad skal være de væsentligste udbudspunkter i de respektive områder. Det er vigtigt, at man fastholder de kunder, der allerede i dag handler i de lokale byer, da konkurrencen fra især de større udbudspunkter fortsat vil blive intensiveret. Derfor er det vigtigt, at butikkerne i Vesthimmerlands kommune bestræber sig på bedst muligt at kunne matche udbuddet udenfor kommunen. Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune vil aldrig i antal butikker og omsætning kunne matche det større udbud i Aalborg Syd, Aalborg bymidte og Viborg, men detailhandelen i Vesthimmerland skal i højere grad være det lokale alternativ, der kan drage nytte af et bedre lokalt tilhørsforhold og gøre med ud af bløde værdier, som for eksempel god service og et bedre kendskab til den enkelte kunde. Forbrugerne i Vesthimmerlands kommune vil også i fremtiden søge shopping oplevelserne i de større udbudspunkter især i Aalborg. Hvis detailhandelen bliver spredt for meget i kommunens fire byer, vil det ikke være et reelt alternativ til det langt større udbud i Aalborg. Det er ICP s vurdering, at en koncentration og fokus på detailhandelen i Aars bymidte kun i mindre omfang til begrænse mulighederne for udvikling af detailhandelen i Løgstør, Farsø og Aalestrup. Det er vigtigt, at man fortsat samarbejder på tværs af kommunen i de enkelte byer ikke kun i forbindelse med store events som Made in Denmark men også i hverdagen. Det er af stor betydning for en styrkelse af detailhandelen i kommunen, at de fire byer ikke ser hinanden som konkurrenter men som kollegaer, hvilket i dag i høj grad bliver understøttet af at en del af butikkerne findes i flere byer. For at formalisere arbejdet yderligere kunne man med fordel ansætte en fælles citymanager for de fire byer til at facilitere samarbejdet mellem de enkelte byer eller skabe et mere struktureret fælles forum for de handlende, ejendomsbesidderne, kommunen, turismen og andre interessenter. Samtidig med at detailhandelen bør koncentreres i de fire bymidter Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup skal der fortsat være en god dagligvareforsyning i lokalområderne. Der skal fortsat arbejdes på at skabe en balance i centerstrukturen, der både tilgodeser bymidterne som de vigtigste udbudspunkter samtidig med, at der er begrænset afstand til indkøb af dagligvarer i lokalområderne. Det er vigtigt, at placeringen af de enkelte butikker er tilpasset de lokale markedsområder for at undgå, at balancen i centerstrukturen tipper. En af 16

19 Konklusion, vurderinger og anbefalinger styrkerne ved alle fire bymidter i Vesthimmerland er netop, at samtlige større dagligvarebutikker er koncentreret i bymidterne. Hvis en dagligvarebutik placeres udenfor en bymidte for eksempel i et boligområde eller ved en indfaldsvej, vil det generelt have betydning for detailhandelen i bymidten. Planlovens intentioner er både at styrke detailhandelen i bymidten samtidig med, at man skal sikre en god lokal forsyning tæt på boligerne. Det er vigtigt, at man sikrer sig, at der er et tilstrækkeligt stort kundeunderlag i næroplandet til at forsyne en eventuel ny lokal butik, uden at det får alvorlige konsekvenser for den eksisterende detailhandel i bymidten. Næroplandet defineres typisk som boligerne i gå- eller cykelafstand til butikken. Etableringen af en dagligvarebutik i nærområdet, som for eksempel en discountbutik, vil generelt øge attraktiviteten for lokalområdet. Men hvis det sker på bekostning af en væsentlig svækket detailhandel i bymidten, er det ICP s vurdering, at man skal tilgodese bymidtens muligheder for at opretholde en god forsyning med både daglig- og udvalgsvarebutikker. Derfor er det vigtigt, at man foretager en helhedsbetragtning for hele byens detailhandel ved placering af nye butikker og dermed tilgodeser bymidtens udviklingsmuligheder på længere sigt. Vesthimmerlands kommune har i dag en relativ god lokal dagligvareforsyning også i de mindre landsbyer. Der er dagligvarebutikker i de tre lokalbyer Gedsted, Hornum og Ranum samt i de 8 største landsbyer i kommunen. Det er dog vigtigt, at Vesthimmerlands Kommune fortsat arbejder på at understøtte den lokale dagligvareforsyning også i de mindre landsbyer. Dette gøres blandt andet ved at fastholde placeringen af dagligvarebutikkerne inden for gældende centerstruktur, samt at understøtte god tilgængelighed til den lokale butik både med bil, bus, cykel og gående. For at tiltrække flere borgere og erhvervsliv til en kommune er blandt andet attraktive bymidter og gode indkøbsmuligheder væsentlige. Samtidig kan en aktiv bosætnings- og erhvervspolitik være med til at sikre underlaget for kommunens butikker. Detailhandelen og en styrkelse af bymidterne skal derfor ses i sammenhæng med bosætnings- og erhvervspolitikken i kommunen. I det følgende præsenteres styrker, svagheder, muligheder og trusler ved detailhandelen i de fire bymidter i kommunen samt et forslag til den fremtidige strategi for at styrke detailhandelen i Vesthimmerlands kommune bedst muligt. Købmandsgården, Gundersted 17

20 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Aars bymidte Aars bymidte Antal butikker 51 butikker, heraf 36 udvalgsvarebutikker (71 %) Bruttoareal m 2, heraf 55 % udvalgsvarer ( m 2 ) Omsætning Aars i alt 731 mio. kr., heraf er 49 % udvalgsvareomsætning (357 mio. kr.) Aars bymidte bør fortsat være det primære indkøbssted i Vesthimmerlands kommune, og skal understøttes i at være hovedby i kommunen. Her skal være den største koncentration af især udvalgsvarebutikker i kommunen. Aars bymidte skal kunne tilbyde et dybt og bredt udbud af udvalgsvarer, som i vid udstrækning vil kunne imødekomme borgernes behov. Aars bymidte ligger 38 km fra Aalborg Syd. Nedenstående skema viser Aars bymidtes styrker, svagheder, muligheder og trusler: Figur 1.6 SWOT for Aars bymidte Styrker: Svagheder: Veletableret indkøbssted Himmerlandsgade er langstrakt Bredt udbud af både butikker og kundeorienterede servicefunktioner Godt udbud af herre/damebeklædning i forhold til byens størrelse Mange attraktive butikker Godt dagligvareudbud Høj kædeandel Parkering tæt på butikkerne Generel enighed om fælles åbningstider Fysisk afstand til dagligvarebutikkerne fra Himmerlandsgade Muligheder: Fortsat koncentrere og styrke detailhandelen og kundefunktioner i Himmerlandsgade Styrke og bevare dagligvarebutikkerne centralt i bymidten Styrke oplevelserne i de enkelte butikker Fortsat fastholde et stort udvalg af beklædning Flere spisesteder i bymidten Udnytte e-handel Styrke borgernes tilknytning til bymidten Udbyg det forpligtende samarbejde mellem butikker, ejendomsbesiddere, kommunen m.fl. Trusler: Stigende e-handel Yderligere spredning af butikker og servicefunktioner Øget mobilitet Etablering af dagligvarebutikker udenfor bymidten Øget konkurrence fra de omkringliggende udbudspunkter 18

21 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Sikre et varieret butiksudbud Aars bymidte er et veletableret indkøbssted med et bredt udbud af både butikker og kundeorienterede servicefunktioner. Her er både et godt udbud af både dagligvarebutikker med varehuset Kvickly samt fire discountbutikker, og et godt udbud af dame/herrebeklædning i forhold til byens størrelse samt et bredt udbud af andre typer af udvalgsvarebutikker. Til sammenligning har for eksempel Hobro bymidte 15 dagligvarebutikker og 45 udvalgsvarebutikker, mens Vejen bymidte med samme størrelse opland og konkurrencesituation har 14 dagligvarebutikker og 32 udvalgsvarebutikker. Der er ikke umiddelbart nogle brancher, der ikke er repræsenteret i Aars. Man bør dog fortsat arbejde på at styrke især beklædning yderligere i Aars bymidte, selvom udvalget af beklædningsbutikker allerede i dag er godt i forhold til byens og oplandets størrelse. Til sammenligning har Hobro 11 damebeklædningsbutikker og Vejen bymidte har 10 damebeklædningsbutikker. Det vurderes, at også i fremtiden vil udvalget af damebeklædning have betydning for valget af indkøbssted. Aars bymidte har i alt 8 butikker, der sælger dametøj. Der er godt udvalg af butikker til alle aldersgrupper, men primært omkring en mellem-prisprofil. Der er en del butikker, som henvender sig til alle aldersgrupper, men ingen butikker, der alene henvender sig til teenagere. Man kunne arbejde på at tiltrække butikker, der udelukkende henvender sig til unge. Kædebutikker har ligeledes en vis indflydelse på forbrugernes valg af indkøbssted. Kædebutikkernes fordele som mulighed for et større markedsføringsprogram, ensartede butikker og landsdækkende bytteservice giver kunderne sikkerhed i købet. Et udbudspunkts styrke kan blandt andet udtrykkes i en høj kædeandel. I Aars bymidte er kædeandelen 63 %, hvilket er relativt højt sammenlignet med andre bymidter af samme størrelse. Kædeandelen er for eksempel 57 % i Hobro bymidte og 50 % i Vejen by. Kædebutikker giver dog ikke alene en attraktiv bymidte. Det er ligeledes meget vigtigt, at Aars by har et godt udbud af lokale butikker, som ikke nødvendigvis ligner kædebutikkerne. De uafhængige butikker har den fordel, at de bedre kan tilpasse sig det lokale marked både i sortiment og personlig service. Aars bymidte bør dog fortsat arbejde på tiltrække nye kædebutikker til bymidten. Biograf, Aars 19

22 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Krav om oplevelser i byrummet Mangfoldighed i oplevelserne Udespisning bliver vigtigere Der vil fortsat være krav om, at der skal være oplevelser i bymidtens offentlige rum. Et aktivt bymiljø med skiftende aktiviteter som for eksempel fodboldturnering, loppemarked, grønttorv, skøjtebane og koncerter samt flere permanente aktiviteter som kulturoplevelser (museer, teater og biograf), bibliotek og offentlig service som borgerservice hører til i bymidten. Oplevelser i byrummet er ligeledes af stor værdi for detailhandelen, da de er med til at sætte fokus på den enkelte bymidte som et interessant udbudspunkt og er med til at tiltrække potentielle kunder. Det er vigtigt, at Aars fortsat fastholder og udbygger mangfoldigheden i de oplevelser, der tilbydes i bymidten. Der skal være plads til større og mindre begivenheder som for eksempel Open by Night, Womens Day, Halloween by night, Lyserød Lørdag og juletræstænding i bymidten samt events i Aars Messecenter, som også er med til at sætte fokus på Aars. Udespisning udgør en stadig større andel af danskernes forbrug og har en stigende betydning for et indkøbssteds attraktion. Specielt caféer/kaffebarer og frokostrestauranter er med til at give en bymidte mere liv og er med til at skabe en anden indkøbsoplevelse. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i en bymidte væsentligt. Et aktivt aften- og natteliv med teater, biograf, restauranter, bar og diskotek er ligeledes med til at skabe liv i byrummet store dele af døgnet, og er med til at øge potentielle kunders bevidsthed om bymidtens mange tilbud. Aars bymidte har både biograf, fitness og diskotek centralt i bymidten. Aars har en enkelt cafe, samt tre restauranter og 3 grill/pizzariaer. Der bør fortsat arbejdes på at styrke bespisningen og især styrke udbuddet med flere cafeér og frokostrestauranter. Det er ikke kun oplevelsesbetonende funktioner, der er vigtige i en bymidte. Behovsorienterede servicefunktioner har ligeledes stor værdi. Funktioner som for eksempel frisør, pengeinstitut, ejendomsmægler, læge og anden service er ligeledes vigtige at placere i bymidten, da de sikrer en daglig kundestrøm til bymidten. En del af disse funktioner har dog oftest en død facade og kan derfor være problematiske for kundernes oplevelse af bymidten. Det er vigtigt, at Aars bymidte fastholder så mange funktioner som muligt for at sikre den daglige kundestrøm, herunder ikke mindst dagligvarebutikker. Herudover bør man fortsat arbejde på at koncentrere detailhandelen i bymidten mest muligt. Kimbrertorvet, Aars 20

23 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Fremtidig bymidteafgræsning På baggrund af den statistiske bymidteafgrænsning af Aars bymidte er det ICP s vurdering, at Vesthimmerlands kommune bør fastholde den nuværende bymidteafgrænsning med Himmerlandsgade som det primære indkøbsstrøg fra Rådhuset indtil Trafikpladsen samt Markedsvej og Himmerlandsparken. Figur 1.7 Aars bymidte funktioner og bymidteafgrænsning 21

24 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Løgstør bymidte Løgstør bymidte Antal butikker 36 butikker, heraf 21 udvalgsvarebutikker (58 %) Bruttoareal m 2, heraf 45 % udvalgsvarer (6.200 m 2 ) Omsætning Løgstør i alt 341 mio. kr., heraf er 28 % udvalgsvareomsætning (96 mio. kr.) Styrker: Løgstør bymidte er det primære indkøbssted for borgerne i Løgstør området. Herudover har Løgstør en del turisme især på grund af et hyggeligt fiskerleje med sildefiskeri ved Limfjorden. Løgstør ligger 44 km fra Aalborg Syd og 26 km fra Aars bymidte. Nedenstående skema viser Løgstør bymidtes styrker, svagheder, muligheder og trusler: Figur 1.8 SWOT for Løgstør bymidte Koncentreret udbud af udvalgsvarer i Østerbrogade Acceptabelt udbud af udvalgsvarer taget byens størrelse i betragtning Enkelte unikke udvalgsvarebutikker Godt dagligvareudbud Svagheder: Dagligvarebutikkerne ligger uden fysisk kontakt med Østerbrogade Muligheder: Fortsat koncentrere og styrke detailhandelen og kundefunktioner Fastholde de eksisterende butikker Nyetableringer skal foregå centralt i bymidten Styrke oplevelserne i de enkelte butikker Udnytte e-handel Fortsat styrke turismen i Løgstør Samarbejde om fælles åbningstider til gavn for turismen Udbygge og fastholde det lokale samarbejde Arbejde på fortsat at gøre det attraktivt at bo i Løgstør Trusler: Stigende e-handel Yderligere spredning af butikker og servicefunktioner Flere butiksnedlæggelser i bymidten Øget mobilitet En af styrkerne ved detailhandelen i Løgstør er, at udvalgsvarebutikkerne er koncentreret i Østerbrogade. Her er et acceptabelt udbud af udvalgsvarer taget byens størrelse og afstanden til større indkøbssteder i betragtning. Til sammenligning har Hadsund bymidte, som er at sammenligne med Løgstør, 11 dagligvarebutikker og 26 udvalgsvarebutikker. Løgstør har et markedsområde med knap indbyggere men har i kraft af branding som Muslingebyen en del turister om sommeren. Omvendt indikerer en handelsbalance for udvalgsvarer på 42 % i Løgstør området, at en væsentlig del af udvalgsvareforbruget i Løgstør bliver købt 22

25 Konklusion, vurderinger og anbefalinger udenfor Løgstør. Det er især den relativt korte afstand til Aalborg Syd som tiltrækker kunder fra Løgstør. Taget i betragtning at en del af omsætningen i Løgstør stammer fra turister, bør der være basis for at tiltrække flere lokale kunder til at handle i Løgstør. Der er brancher, som ikke er repræsenteret med selvstændige butikker i Løgstør som for eksempel legetøj, lædervarer, radio/tv, foto, møbler og telebutik. Disse brancher er dog netop ikke alene presset af en øget e-handel, men også af en øget koncentrationstendens i de enkelte brancher til få men større kæder. Især elektronik branchen med hårde hvidevarer, computer, foto, tele og radio/tv er presset af e-handel, brancheglidning og en koncentration med få store udbydere. Lokale forhandlere og mindre butikker er i de seneste år lukket i et marked, der er domineret af enkelte store kæder som Elgiganten, Power samt Punkt 1/Expert. De store elektronik butikker kræver et relativt stort opland og findes derfor kun i de allerstørste byer i Danmark. Ligeledes er markedet for legetøj domineret af en enkelt stor kæde Fætter BR (Top Toys), som igen er udfordret af ikke kun et svigtende legetøjssalg på bekostning af elektronisk legetøj, men også et øget salg af legetøj i varehuse, supermarkeder, hypermarkeder og i mindre målestok boghandlere. Herudover er e-handel medvirkende til, at kædebutikker i højere grad trimmer butiksnettet og koncentrerer de fysiske butikker i færre udbudspunkter. Omvendt kan e-handel give mulighed for etablering af butikker i mindre markedsområder, hvis e-handel kan være med til at supplere omsætningen i butikken og derved gøre den fysiske butik til en rentabel forretning. Løgstør har et godt dagligvareudbud med supermarkedet Superbrugsen samt discountbutikkerne Netto, Aldi og Fakta. Men dagligvarebutikkerne ligger uden fysisk kontakt med udvalgsvarebutikkerne, hvilket ikke styrker den daglige kundestrøm i Østerbrogade. Derfor er det vigtigt, at man arbejder på, at nyetableringer af butikker og kundeorienterede servicefunktioner foregår så centralt som muligt i bymidten for at styrke Østerbrogade bedst muligt. Herudover er det vigtigt, at man arbejder på at fastholde de eksisterende butikker i bymidten, og understøtter de unikke butikker, som tiltrækker kunder fra et større opland. Især bør man arbejde på at være det gode lokale alternativ. Østerbrogade, Løgstør 23

26 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Løgstør Muslinge Byen bør fortsat arbejde på at tiltrække turister ikke kun til de specielle events som Kanaljazz, torsdags og fredags musik, Muslingefestival og i forbindelse med Made in Denmark. Det kræver dog, at butikkerne er åbne, når turisterne er i byen. Man bør derfor arbejde på at have mere turistvenlige åbningstider især i sommerperioden. Omvendt skal detailhandelen i Løgstør fortsat have fokus på også at sikre et stærkt lokalt opland. Fremtidig bymidteafgræsning På baggrund af den statistiske bymidteafgrænsning af Løgstør bymidte er det ICP s vurdering, at Vesthimmerlands kommune bør fastholde den nuværende bymidteafgrænsning med Østerbrogade som det primære indkøbsstrøg. Udvalgsvarer bør såvidt muligt placeres her, mens man bør arbejde på at få koblet dagligvarebutikkerne på Limfjordsvej. Figur 1.9 Løgstør bymidte funktioner og bymidteafgrænsning 24

27 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Farsø bymidte Farsø bymidte Antal butikker 30 butikker, heraf 17 udvalgsvarebutikker (57 %) Bruttoareal m 2, heraf 51 % udvalgsvarer (6.800 m 2 ) Omsætning Farsø i alt 348 mio. kr., heraf er 41 % udvalgsvareomsætning (142 mio. kr.) Styrker: Veletableret indkøbssted Farsø bymidte er det primære indkøbssted for borgerne i Farsø området. Farsø bymidte ligger 13 km fra Aars bymidte, 50 km fra Aalborg Syd og 40 km fra Viborg. Nedenstående skema viser Farsø bymidtes styrker, svagheder, muligheder og trusler: Figur 1.10 SWOT for Farsø bymidte Relativt mange butikker taget byens opland i betragtning Koncentreret udbud i Farsø Rådhuscenter, Store Torv, Nørregade Overdækket indkøbsmiljø Godt udbud af udvalgsvarebutikker God dagligvareforsyning Godt udbud af både kædebutikker og uafhængige butikker Gode parkeringsforhold tæt på butikkerne Svagheder: Kort afstand til Aars Relativt begrænset opland Muligheder: Fortsat koncentrere og styrke detailhandelen og kundefunktioner centralt i bymidten Styrke og bevare butikkerne i bymidten Udnytte e-handelen Udbygge og fastholde det lokale samarbejde Gøre det attraktivt at bo i Farsø Trusler: Stigende e-handel Spredning af butikker og servicefunktioner Etablering af dagligvarebutikker udenfor bymidten Øget mobilitet I Farsø er relativt mange butikker taget byens opland og den korte afstand til Aars i betragtning. En handelsbalance på 98 % på dagligvarer og en handelsbalance på 75 % i Farsø er acceptabel. Detailhandelen i Farsø er begunstiget af at have koncentreret detailhandelen i et overdækket indkøbsmiljø i Farsø Rådhuscenter samt omkring Store Torv og Nørregade. Her er gode parkeringsforhold tæt på butikkerne og kort afstand mellem de enkelte butikker. I Farsø bymidte er et godt udbud af både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. De største dagligvarebutikker er SuperBrugsen, Aldi og Rema

28 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Her er et godt udbud af både kædebutikker og uafhængige butikker hvor stort set alle brancher er repræsenteret i bymidten. Ligeledes er her et godt udbud af kundeorienterede servicefunktioner byens størrelse taget i betragtning. Det er vigtigt, at Farsø arbejder på at koncentrere og styrke detailhandelen og de kundeorienterede servicefunktioner i bymidten. Det er især vigtigt, at dagligvarehandelen så vidt det er muligt fortsat er koncentreret og placeret tæt på udvalgsvarebutikkerne og de kundeorienterede servicefunktioner. Fremtidig bymidteafgræsning Nedenstående vises funktioner og bymidteafgrænsning for Farsø bymidte. Figur 1.11 Farsø bymidte funktioner og bymidteafgrænsning 26

29 Konklusion, vurderinger og anbefalinger På baggrund af den statistiske bymidteafgrænsning af Farsø bymidte er det ICP s vurdering, at Vesthimmerlands kommune bør indskrænke den nuværende bymidteafgrænsning. Mod syd på Søndergade er der ingen bymidtefunktioner efter Nybrogade (efter byggemarkedet), mens Farsø bymidte bør stoppe mod nord ved Søgade og Farsø Kirke. Aalestrup bymidte Farsø Rådhuscenter, Farsø Aalestrup bymidte Antal butikker 15 butikker, heraf 8 udvalgsvarebutikker (53 %) Bruttoareal m 2, heraf 43 % udvalgsvarer (2.800 m 2 ) Omsætning Aalestrup i alt 200 mio. kr., heraf er 28 % udvalgsvareomsætning (55 mio. kr.) Aalestrup er det primære indkøbssted for dagligvarer for borgerne i nærområdet Aalestrup. Med 15 km til Aars og 17 km til Farsø ligger Aalestrup relativt tæt på større udbudspunkter. Herudover er der 31 km til Viborg og 46 km til Aalborg Syd. Nedenstående skema viser Aalestrup bymidtes styrker, svagheder, muligheder og trusler: Vestergade, Aalestrup 27

30 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Styrker: Figur 1.12 SWOT for Aalestrup bymidte Stærk dagligvarebutikker placeret centralt i bymidten Enkelte unikke butikker Bibliotek og biograf centralt i bymidten God tilgængelighed og parkeringsforhold Svagheder: Mange tomme butikslokaler Butikkerne er spredt i bymidten Kort afstand til større udbudspunkter Begrænset opland Muligheder: Fortsat koncentrere og styrke detailhandelen og kundefunktionerne Fastholde de eksisterende butikker i bymidten Udbygge og fastholde det lokale samarbejde Omdanne tomme lokaler til boliger Styrke bosætningen i Aalestrup Trusler: Stigende e-handel Yderligere spredning af butikker og servicefunktioner Øget mobilitet Øget konkurrence fra de omkringliggende udbudspunkter I den givne konkurrencesituation med en øget koncentrationstendens og den relativt korte afstand til Aars og Farsø er det ICP s vurdering, at man ikke kan forvente, at Aalestrup tiltrækker et væsentligt udbud af udvalgsvarer. Man skal koncentrere sig om at sikre en god dagligvareforsyning, mens et bredt udbud af udvalgsvarer vurderes at være vanskeligt at opretholde. Man bør forsøge at fastholde og styrke de enkelte unikke butikker, der findes i byen ved at arbejde på at koncentrere butikkerne og øvrige kundefunktioner i bymidten. Detailhandelen bør især samles omkring de eksisterende dagligvarebutikker. Dagligvareudbuddet forventes at blive styrket yderligere i Aalestrup med etableringen af Rema 1000 primo Placeringen af kundeorienterede servicefunktioner som biograf og bibliotek centralt i bymidten er ligeledes med til at styrke de lokale borgeres tilknytning til Aalestrup bymidte. I Aalestrup er en del tomme lokaler. Ved en koncentration af bymidten kan det være nødvendigt at omdanne tidligere butikslokaler til andre formål, som ikke er rettet mod kunder. Det kunne for eksempel være omdannelse til kontorlokaler eller til private boliger. Flere boliger i en bymidte vil betyde mere liv i bymidten i forhold til tomme nedslidte facader. En fortætning af en bymidte med omdannelse til boliger skal dog hovedsageligt foregå i yderkanterne af bymidten. Det er essentielt, at detailhandelen og de kundeorienterede servicefunktioner bliver koncentreret i et ubrudt gadeforløb. Fremtidig bymidteafgræsning På baggrund af den statistiske bymidteafgrænsning af Aalestrup bymidte er det ICP s vurdering, at Vesthimmerlands kommune bør fastholde den nuværende bymidteafgrænsning. Detailhandelen skal primært være placeret centralt i Borgergade og Vestergade. 28

31 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Figur 1.13 Aalestrup bymidte funktioner og bymidteafgrænsning Made in Denmark 29

32 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Turismens rolle i Vesthimmerlands kommune En placering ved Limfjorden og ikke mindst en række specielle events som golfturneringen Made in Denmark er med til at sætte Vesthimmerland på Danmarkskortet. Made in Denmark havde i alt omkring tilskuere i VisitDenmark vurderede, at Made in Denmark 2015 generede et turismeforbrug på godt 62,5 mio. kr., hvor af 12 mio. kr. er fra udenlandske turister. Hertil kommer de afledte effekter som øget interesse for områdets golfbaner og større fokus på de øvrige tilbud, der er i kommunen. Især Løgstør har om sommeren en del turister. Byen, som bliver markedsført som Muslingebyen har et hyggeligt maritimt miljø med mange aktiviteter om sommeren, som for eksempel torsdags- og fredagsmusik og aktiviteter på Limfjordsmuseet om fiskeri og søfart. Af øvrige turistattraktioner kan nævnes Vesthimmerlands Museum, stenaldercentret Ertebølle, Danmarks Cykelmuseum samt Johannes V. Jensen museet og mindestue for Thit Jensen. Herudover tiltrækker feriecentrene Himmerland Golf & Spa og Dayz Rønbjerg turister fra både Danmark og udlandet. I Vesthimmerland ligger herudover ca feriehuse/sommerhuse. I modsætning til sommerhusene ved Vesterhavet bliver disse dog hovedsageligt anvendt af ejerne selv. Dette har en betydning for turismen i området, da turismeforbruget oftest er lavere, når huset benyttes af ejeren i forhold til udlejningssommerhuse. Vesthimmerlands kommune havde ca kommercielle overnatninger i 2015, hvilket er steget godt 11 % fra 2014 til Til sammenligning havde Hvide Sande 3,3 mio. overnatninger, Billund 2,6 mio. overnatninger og Aarhus knap overnatninger. Ifølge VisitDenmark er hovedparten af turisterne i Vesthimmerlands kommune danskere. Det estimeres, at de danske gæster står for 56 % af kommunens samlede turismeforbrug. Men en betydelig del af turisterne er nordmænd. Nordmænd vurderes at stå for 20% af det samlede turismeforbrug i Vesthimmerland. Det er vigtigt, at de enkelte aktører fortsætter det tætte samarbejde for at styrke turismen i Vesthimmerland. Ikke kun for at styrke enkelte events som Made in Denmark, men fortsætte med at gøre opmærksom på de mange andre tilbud om oplevelser, der er i Vesthimmerland. Fremtidig centerstruktur i Vesthimmerlands kommune I den fremtidige centerstruktur anbefales, at Vesthimmerlands kommune fastholder den nuværende centerstruktur med Aars by som hovedby og det største udbudspunkt for udvalgsvarer og oplevelser. Her skal være mulighed for et bredt og dybt udbud af både dagligvarer, udvalgsvarer og kundeorienterede servicefunktioner. Løgstør, Farsø og Aalestrup skal i højere grad være et væsentligt lokalt indkøbssted til borgerne i de enkelte lokalområder, samtidig med at der fortsat skal skabes mulighed for, at detailhandelen også kan udvikles her. I forbindelse med den varslede liberalisering af planloven får Vesthimmerlands kommune friere rammer til planlægning og butikkerne får færre restriktioner på størrelser og placering. 30

33 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Der er varslet en lempelse af de maksimale størrelser på butikkernes bruttoareal. Den gældende maksimale størrelsesbegrænsning på m 2 for udvalgsvarebutikker ophæves i bymidter, bydelscentre og aflastningscentre, uanset bystørrelse. Herudover hæves grænsen for dagligvarebutikker fra m 2 til m 2 i lokalcentre, ligesom grænsen for dagligvarebutikker foreslås hævet fra m 2 til m 2 i bymidter. Kommunerne skal samtidig have mulighed for at udlægge nye aflastningsområder for at give større butikker, som har vanskeligt ved at placere sig i bymidterne, en bedre mulighed for etablering. Baggrunden for lempelserne er blandt andet, at Produktivitetskommissionen har dokumenteret et efterslæb i produktiviteten i dansk detailhandel. Produktivitetskommissionen mener, at butikker, der kan føre et større vareudvalg og have stordriftsfordele, kan give forbrugerne lavere priser. Farsø Rådhuscenter En dagligvarebutiks bruttoareal kan være en indikator for det samlede vareudbud i butikken. Jo større butikken er, jo større mulighed for plads til flere varer. Der er dog ingen entydig sammenhæng mellem butikkernes størrelse og vareudbuddet i butikken, men alt andet lige giver et større areal bedre mulighed for rummelighed i butikken og dermed kan det have betydning for kundernes oplevelser. Størrelsen på butikkerne afhænger dog også af ydre faktorer som ejendomspriser og huslejepriser. Typisk er grundpriser og huslejen lavere udenfor bymidten og de større byer. Detailhandelen kan være tvungne til at acceptere mindre butikker i centrale placeringer, ikke kun på grund af en dyr husleje, men også på grund af de fysiske bygningsmæssige muligheder. Discountbutikkerne har været den type dagligvarebutik, som i de seneste år har haft den kraftigste ekspansion. De etablerer sig primært i trafikale knudepunkter og i forbindelse med boligområder. Deres bruttoareal ligger typisk omkring de m 2. De fleste discountbutikskæder har indtil videre tilpasset sig størrelseskravene i planloven med koncepter omkring de m 2. Den eneste kæde, som for alvor har udfordret størrelseskravet for en discountbutik, er Lidl. Deres arealkrav er omkring m 2 bruttoareal. Det gennemsnitlige salgsareal for en Lidl butik er ifølge Supermarkedshåndbogen 924 m 2, mens Rema 1000 er 677 m 2 og Netto er 563 m 2. Lidl har ikke på nuværende tidspunkt en butik i Vesthimmerlands kommune, men ligger i Hobro, Viborg og Aalborg. 31

34 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Hvorvidt en lempelse af størrelsesbegrænsningerne for dagligvarebutikker vil betyde, at de eksisterende dagligvarebutikker ønsker at udvide, er usikkert, men det er klart, at ved etablering af nye discountbutikker vil bruttoarealet i højere grad være over m 2. Hermed vil de nyetablerede dagligvarebutikker få en konkurrencemæssig fordel i forhold til de mindre discountbutikker med blandt andet bedre mulighed for et større varesortiment, en bedre præsentation af varerne og en bedre indkøbsoplevelse med bredere gange og mere plads. En lempelse af arealgrænsen for dagligvarebutikker fra m 2 til m 2 i bymidter, bydelscentre og aflastningscentre vil primært betyde, at varehuse som Føtex og Kvickly har bedre mulighed for at etablere et varehus med fuldt sortiment og mere rummelighed end i de varehuse, der er etableret efter 1997 med grænsen på m 2, som enten har begrænset vareudvalget eller har måttet opdeles butikken i to butikker. For udvalgsvarebutikker er det begrænset, hvor mange af de nuværende koncepter for udvalgsvarer i Danmark, som efterspørger lokaler over m 2. Det er typisk møbelbutikker som Ikea, Ilva og Idémøbler samt elektronikbutikker som Elgiganten og Power. Herudover er der få koncepter som Hennes & Mauritz, Zara, Stadium og Biltema samt stormagasiner, der efterspørger udvalgsvarebutikker over m 2. Herudover kan det ikke udelukkes, at udenlandske koncepter, som tidligere har fravalgt Danmark på grund af de skrappe krav til størrelser, vælger at indtræde på det danske marked. Kæder, som den norske sportskæde XXL Sport, tyske Media Markt og tyske Hornbach kunne være interesseret, ligesom den franske sportskæde Decathlon, som tidligere har været i Danmark, men blev bremset af planloven. Overordnet set er det ICP s vurdering, at en lempelse af planlovens størrelsesmaksimum for dagligvarebutikker i lokalcentre fra m 2 til m 2 vil få betydning for etableringen af dagligvarebutikker. En ændring af den maksimale størrelse vil betyde, at flere dagligvarekæder vil være parate til at etablere større butikker for at kunne tilbyde kunderne det samme som konkurrenterne. Herudover er der en sammenhæng med, at større butikker kræver et større opland. En forøgelse af bruttoarealet i dagligvarebutikkerne kan forrykke tendensen med discountbutikkernes etablering i byer og boligområder med et mindre opland til et krav om et større opland. Hermed kan der være en risiko for, at koncentrationstendensen øges mod færre dagligvarebutikker. Ligeledes vil en ændring af størrelsesmaksimum for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre fra m 2 til m 2 medvirke til et krav om større opland, og dermed være medvirkende til en øget koncentrationstendens mod færre og større dagligvarebutikker. En ophævelse af planlovens størrelsesmaksimum for udvalgsvarebutikker på maksimum m 2 vil forbedre mulighederne for etablering af butikskoncepter, som på nuværende tidspunkt har begrænsede muligheder for etablering. Omvendt vurderes, at etablering af udvalgsvarebutikker på over m 2 vil være med til at fremme koncentrationstendensen mod få større udbudspunkter, da denne type butikker oftest kræver et stort opland. Uanset en lempelse af planlovens størrelsesbegrænsninger for både dagligvarer og udvalgsvarer skal markedsområdet fortsat være tilstrækkeligt til etableringen af en ny butik. 32

35 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Fremtidigt arealudlæg i Vesthimmerlands kommune Det fremtidige arealudlæg er afhængig af ønsket om at styrke detailhandelen i de enkelte områder af kommunen samt en forpligtelse til at opfylde de lokale borgeres behov for dagligvarer og udvalgsvarer. I vurderingen af det fremtidige arealudlæg er derfor taget højde for udviklingen i forbruget, en øget udbredelse af e-handel, den skærpede konkurrencesituation og en forudsætning om, at den generelle udvikling går i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Det er væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen i Vesthimmerlands kommune mulighed for dynamik og udlægger arealer i beliggenheder, hvor detailhandelen vil efterspørge dem. Herudover bør arealudlægget tillægges en buffer, der kan sikre en vis fleksibilitet i planlægningen. Nye butikstyper, mere rationel håndtering af varer og nye lokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal både til dagligvarer og udvalgsvarer. Nogle butikker accepterer en lavere omsætning pr. m 2 salgsareal (arealbelastning) for at give kunderne den rigtige oplevelse. Lagerfaciliteter substitueres således i nogle tilfælde med et større salgsareal. Omvendt er der også en lang række - også større - butikker, der f.eks. på grund af deres koncept og beliggenhed, ikke længere har den betydning for forbrugerne, som de engang havde. Disse har ofte et relativt stort bruttoareal, da f.eks. deres lagerfaciliteter er udviklet til et væsentligt større og bredere sortiment end det, de i dag præsterer. Liberaliseringen af lov om butikstid har betydet, at omsætningen tidsmæssigt vil kunne udbredes og således vil behovet for yderligere areal alt andet lige blive mindre. Derfor er der i det fremtidige arealbehov indregnet, at effekten af den øgede åbningstid giver en højere omsætning pr. m 2 butiksareal i de udbudspunkter, der har en øget åbningstid. Samlet set forventes befolkningstallet i kommunen at stige 1 % i perioden 2015 til Frem til 2025 ventes det, at dagligvareforbruget i Vesthimmerlands kommune vil stige med 4 %, mens udvalgsvareforbruget ventes at stige 15 %. Udviklingen på dagligvareområdet skal ses i lyset af forventningen om en begrænset stigning i forbruget af dagligvarer pr. person. Det er forudsat, at dagligvareforbruget pr. person vil stige med 0,25 % pr. år frem til Inden for udvalgsvarer er det forudsat, at forbruget pr. person vil stige med 1,25 % pr. år frem til I vurderingen af det fremtidige arealudlæg er der taget højde for en øget udbredelse af e-handel. Således forudsættes det, at ca. 8 % af dagligvareforbruget og ca. 25 % af udvalgsvareforbruget i 2025 dækkes gennem køb via e- handelskanaler. De gennemsnitlige arealbelastninger i Vesthimmerlands kommune for dagligvarer er på et relativt lavt niveau for både dagligvarer og udvalgsvarer. Der er forskel på de gennemsnitlige arealbelastninger for især udvalgsvarer i kommunen. I Aars området er den gennemsnitlige arealbelastning for udvalgsvarer kr. pr. m 2 bruttoareal, mens den er langt lavere i både Løgstør og Aalestrup med et gennemsnit på kr. pr. m 2, hvilket indikerer en betydelig arealkapacitet til at øge omsætningen. På baggrund af ovenstående arealregnskab, den forventede befolknings- og forbrugsudvikling i kommunen, den nuværende detailhandel i kommunen samt den generelle detailhandelsudvikling med blandt andet øget e-handel, 33

36 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Vesthimmerlands kommune koncentrationstendenser og øgede åbningstider er det ICP s vurdering, at det fremtidige arealbehov i Vesthimmerlands kommune frem til 2025 bør kunne indpasses indenfor den gældende arealramme til nyetableringer i Aars, Løgstør og Aalestrup. Farsø bymidte bør tildeles yderligere m 2 til tilpasning af de eksisterende butikker og nyetableringer. Tabel 1.1 Eksisterende bruttoarealer og maksimale rammer til detailhandel i Vesthimmerlands kommune Bruttoareal detailhandel 2016 * Gældende ramme til nyetableringer ** Resterende ramme ultimo 2016 Bymidte Aars Løgstør Farsø Aalestrup Lokalcenter Hornum 900 Ranum Gedsted 800 * Bruttoareal for dagligvarer og udvalgsvarer ** jf. Kommuneplan 2009 Himmerlandsgade, Aars 34

37 Farsø Rådhuscenter Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune 35

38 Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Vesthimmerlands kommune blive beskrevet. ICP har i oktober 2016 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen, indsamlet oplysninger om butikkernes bruttoareal og omsætning for 2015, ligesom den enkelte butiks kædestatus er registreret. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer samt butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder samt butikker med udstyr til camping og både er medtaget i detailhandelsomsætningen, på trods af at planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i forbrugsberegningerne. Møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Farsø 36

39 Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune Geografisk opdeling af Vesthimmerlands kommune Geografisk er analyseresultaterne opdelt i 4 områder, som ses i figur 2.1. Disse er Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. Resultaterne vises desuden for centerstrukturen i Vesthimmerlands kommune fordelt på de fire bymidter Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup samt for de 3 lokalbyer Hornum, Ranum og Gedsted. Herudover er detailhandelen såvidt muligt opdelt i byen i øvrigt samt i området i øvrigt. Figur 2.1 Områder i Vesthimmerlands kommune 37

40 Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune Antal butikker Der er i alt 216 detailhandelsbutikker inklusiv særlig pladskrævende butikker i Vesthimmerlands kommune, heraf er 57 % af butikkerne udvalgsvarebutikker, svarende til 123 butikker jf. tabel 2.1. Herudover er der 72 dagligvarebutikker og 21 butikker med særlig pladskrævende varer. Tabel 2.1 Antal butikker 2016 fordelt på brancher og områder Vesthimmerlands kommune Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øv. udv.varer Særlig pladskr. I alt Aars bymidte Aars by i øvrigt Hornum Aars i øvrigt Aars i alt Løgstør bymidte Løgstør by i øvrigt Ranum Løgstør i øvrigt Løgstør i alt Farsø bymidte Farsø by i øvrigt Farsø i øvrigt Farsø i alt Aalestrup bymidte Aalestrup by i øvrigt Gedsted Aalestrup i øvrigt Aalestrup i alt I alt Den største koncentration af butikker er samlet i Aars bymidte. De 51 butikker i Aars bymidte udgør 24 % af det samlede antal butikker i Vesthimmerlands kommune. Detailhandelen i Aars bymidte er koncentreret i Himmerlandsgade. Her er den største koncentration af udvalgsvarebutikker i kommunen. Især de 15 beklædningsbutikker udgør 36 % af det samlede antal beklædningsbutikker i kommunen. Herudover har Aars bymidte et bredt udbud af både boligudstyrsbutikker og butikker med øvrige udvalgsvarer. Dagligvareudbuddet i Aars bymidte er koncentreret i den vestlige del af bymidten på Markedsvej. Her ligger varehuset Kvickly samt discountbutikkerne Netto og Fakta. I den sydlige del af bymidten på Jyllandsgade ligger discountbutikkerne Rema 1000 og Aldi. Der ligger ingen større dagligvarebutikker udenfor Aars bymidte. De 2 dagligvarebutikker, der ligger i Aars by i øvrigt, er tankstationer. I Aars by i øvrigt ligger i alt 24 butikker, heraf er 9 særligt pladskrævende butikker. I Løgstør bymidte er i alt 37 butikker, heraf er 57 % udvalgsvarebutikker. Udvalgsvarehandelen er primært koncentreret i Østerbrogade, mens

41 Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune dagligvarehandlen er koncentreret i Limfjordsgade uden direkte kontakt til Østerbrogade. Her ligger supermarkeder SuperBrugsen samt discountbutikkerne Netto, Aldi og Fakta. Der ligger ingen større dagligvarebutikker udenfor Løgstør bymidte. I Løgstør by i øvrigt ligger i alt 8 butikker, heraf er 3 særlig pladskrævende butikker. I Farsø bymidte er 13 dagligvarebutikker og 17 udvalgsvarebutikker, samt 1 særligt pladskrævende. Butikkerne er koncentreret i det overdækkede butikscenter Farsø Rådhuscenter samt omkring Storetorv og starten af Nørregade. I Farsø Rådhuscenter ligger i alt 16 butikker, hvor ankerbutikkerne er supermarkedet SuperBrugsen og discountbutikkerne Rema 1000 og Fakta. Herudover ligger en række kædebutikker som for eksempel Sportigan, Kop & Kande, Bøger & Papir og Din Tøjmand. 55 % af butikkerne i Farsø bymidte er udvalgsvarebutikker. I Farsø by i øvrigt er 7 butikker, som primært ligger i industrikvarteret. I Aalestrup bymidte er i alt 15 butikker, heraf er 7 dagligvarebutikker og 8 udvalgsvarebutikker. Butikkerne er primært koncentreret omkring supermarkedet SuperBrugsen på Vestergade. I Hornum by ligger i alt 4 detailhandelsbutikker. Her ligger supermarkedet Dagligbrugsen samt to genbrugsbutikker med begrænsede åbningstider og en bilforhandler. I Ranum by er ligeledes 4 detailhandelsbutikker. Her ligger supermarkedet Dagligbrugsen samt en genbrugsbutik, en børnetøjs/legetøjsbutik og en autoforhandler. I Gedsted by er 3 detailhandelsbutikker. Her ligger supermarkedet Dagligbrugsen samt en blomsterhandler og en butik med hårde hvidevarer og lamper. I kommunen i øvrigt uden for byerne ligger i alt 25 butikker, svarende til 12 % af butikkerne i kommunen. Her ligger 12 dagligvarebutikker, 11 udvalgsvarebutikker samt 2 særlig pladskrævende butikker. Figur 2.2 viser placeringen af dagligvare- og udvalgsvarebutikker i Vesthimmerlands kommune. 39

42 Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune Figur 2.2 Butikker i Vesthimmerlands kommune 40

43 Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Af tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne. Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion 2016 fordelt på brancher Vesthimmerlands kommune Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øv. udv.varer I alt Aars bymidte 3,5 3,3 3,1 3,3 3,4 3,3 Aars by i øvrigt 3,0 2,4 * 2,5 2,5 2,5 Aars i øvrigt 2,5 2,0 * * * 2,2 Aars i alt 3,2 2,9 2,8 2,8 3,2 3,0 Løgstør bymidte 3,4 3,1 2,9 2,6 3,7 3,2 Løgstør by i øvrigt * 2,7 * * - 2,6 Løgstør i øvrigt 2,8 2,7 - * * 2,8 Løgstør i alt 3,2 3,0 2,8 2,8 3,4 3,1 Farsø bymidte 3,0 2,9 3,1 2,4 3,3 3,0 Farsø by i øvrigt * 2,2 - * * 2,3 Farsø i øvrigt 2,5 2,6 * * * 2,5 Farsø i alt 2,9 2,7 3,0 2,3 3,1 2,8 Aalestrup bymidte 2,6 2,0 * * * 2,3 Aalestrup by i øvrigt 3,0 2,0 * * * 2,2 Aalestrup i øvrigt 2,3 * ,5 Aalestrup i alt 2,5 2,1 2,0 2,0 * 2,3 I alt 3,1 2,8 2,8 2,6 3,2 2,9 * Attraktionen kan ikke vises grundet diskretionshensyn Den gennemsnitlige attraktion i både dagligvare- og udvalgsvarebutikkerne i Aars bymidte er et godt stykke over middel. I Løgstør og Farsø bymidter ligger de gennemsnitlige attraktioner omkring middel i både dagligvare- og udvalgsvarebutikkerne. I Aalestrup bymidte ligger de gennemsnitlige attraktioner under middel. Især for udvalgsvarebutikkerne i Aalestrup er den samlede gennemsnitlige attraktion under middel. Der er dog stor forskel på de enkelte butikkers attraktioner også i Aalestrup, der er enkelte butikker med en attraktion på middel, men 67 % af butikkerne har en attraktion under middel i Aalestrup bymidte. 41

44 Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune I de øvrige områder i Vesthimmerlands kommune ligger de gennemsnitlige attraktioner under middel. Der er dog stor forskel på attraktionerne mellem de enkelte butikker i de enkelte områder. I kommunen i alt har 26 % af butikkerne en attraktion over middel, mens 33 % af butikkerne har en attraktion under middel. I Aars bymidte har 41 % af butikkerne en attraktion over middel og 12 % af butikkerne har en attraktion under middel. I Løgstør har knap halvdelen af butikkerne en attraktion over middel, mens 25 % har en attraktion under middel. I Farsø bymidte har 20 % af butikkerne en attraktion over middel, mens 20 % af butikkerne har en attraktion under middel. Udenfor de 4 bymidter i kommunen i øvrigt har over halvdelen af butikkerne en attraktion under middel, mens 12 % af butikkerne har en attraktion over middel. Figur 2.3 Attraktionernes spredning i Aars bymidte i % 60% Figur 2.4 Attraktionernes spredning i Løgstør bymidte i % 60% 47% 47% 40% 39% 40% 28% 22% 20% 12% 20% 0% 0% Meget lav 2% Lav Middel Høj Meget høj 0% 3% Meget lav 0% Lav Middel Høj Meget høj Figur 2.5 Attraktionernes spredning i Farsø bymidte i % 60% 60% Figur 2.6 Attraktionernes spredning i Aalestrup bymidte i % 60% 60% 40% 40% 33% 20% 17% 20% 20% 0% 3% Meget lav 0% Lav Middel Høj Meget høj 0% 7% Meget lav 0% 0% Lav Middel Høj Meget høj 42

45 Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune Figur 2.7 Attraktionernes spredning i kommunen iøvrigt i % 60% Figur 2.8 Attraktionernes spredning i kommunen i alt i % 60% 40% 42% 36% 40% 41% 28% 25% 20% 20% 10% 10% 0% Meget lav 2% Lav Middel Høj Meget høj 0% 5% Meget lav 1% Lav Middel Høj Meget høj Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadig større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. Et områdes styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. Kædebutikker har nogle fordele for et udbudspunkt i at kunne tilbyde for eksempel landsdækkende bytteservice, gavekort, ensartede butikker samt mulighed for et større markedsføringsprogram end en enkeltstående, uprofileret butik. Omvendt kan uprofilerede butikker på en helt anden måde tilpasse sortiment og personlig service til lokale forhold og kan medvirke til, at et indkøbssted ikke bare ligner alle de andre. I figur 2.9 er det illustreret, hvor stor en andel af butikkerne der er del af et profileret kædesamarbejde i de forskellige områder i Vesthimmerlands kommune. Figur 2.9 Andel af kædebutikker i % % 80% 37% 56% 43% 53% 55% 49% 60% 40% 20% 63% 44% 57% 47% 45% 51% 0% Aars bymidte Løgstør bymidte Farsø bymidte Aalestrup bymidte Kommunen i øvrigt Kom. i alt Medlem af kæde Uafhængig 43

46 Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune I Aars bymidte er 63 % af butikkerne medlem af et kædesamarbejde og 57 % af butikkerne er medlem af et kædesamarbejde i Farsø bymidte. Kædeandelen er relativ høj især i Aars bymidte sammenlignet med andre byer af sammen størrelse. For eksempel har Hobro bymidte en kædeandel på 57 % og Hadsund en kædeandel på 51 %. I Løgstør er 44 % af butikkerne medlem af et kædesamarbejde, mens 47 % af butikkerne i Aalestrup bymidte er medlem af et kædesamarbejde. I kommunen i øvrigt er 45 % af butikkerne medlem af et kædesamarbejde. I Vesthimmerlands kommune i alt er 51 % af butikkerne medlem af et kædesamarbejde, hvilket er på niveau med kædeandelen i for eksempel Mariagerfjord kommune. Til sammenligning er kædeandelen 57 % i Hobro bymidte og 51 % Hadsund bymidte. Den samlede kædeandel i Mariagerfjord kommune er 50%. I Aalborg Syd er en væsentlig koncentration af kædebutikker heraf er kædeandelen langt højere på ca. 74 %. Normal i Aars 44

47 Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune Bruttoarealer ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i samtlige butikker i Vesthimmerlands kommune. Bruttoarealet er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer, lager- og personalerum. Bruttoarealerne er opgjort efter butikkens hovedbranche, det vil sige, at for eksempel i dagligvarebutikker med aktiviteter inden for flere branchekategorier bliver bruttoarealet henvist til hovedbranchen dagligvarer, mens omsætningen bliver fordelt på de 4 branchegrupper dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. ICP har opgjort bruttoarealet for samtlige butikker Vesthimmerlands kommune, men der kan herudover periodevis være enkelte butikslejemål, der er under ombygning eller ændring. Tabel 2.3 viser bruttoarealerne for butikkerne i Vesthimmerlands kommune. Tabel 2.3 Bruttoareal i Vesthimmerlands kommune 2016 i m 2 Vesthimmerlands kommune Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øv. udv.varer Særlig pladskr. I alt Aars bymidte Aars by i øvrigt Hornum Aars i øvrigt Aars i alt Løgstør bymidte Løgstør by i øvrigt Ranum Løgstør i øvrigt Løgstør i alt Farsø bymidte Farsø by i øvrigt Farsø i øvrigt Farsø i alt Aalestrup bymidte Aalestrup by i øvrigt Gedsted Aalestrup i øvrigt Aalestrup i alt I alt Der er i alt m 2 bruttoareal til detailhandel i Vesthimmerlands kommune, heraf er 38 % svarende til m 2 disponeret til udvalgsvarebutikker og 27 % svarende til m 2 disponeret til dagligvarebutikker. Aars bymidte har m 2 bruttoareal til butikker, heraf er 55 % bruttoareal til udvalgsvarebutikker. Hovedparten af bruttoarealet til udvalgsvarer i Aars bymidte svarende til 38 % er beklædning. Aars by inklusiv Aars bymidte udgør 40 % af det samlede bruttoareal i 45

48 Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune Vesthimmerlands kommune. Dagligvarearealet udgør 26 % og udvalgsvarearealet udgør 47 % af det samlede bruttoareal til henholdsvis dagligvarer og udvalgsvarer i kommunen. Løgstør bymidte har m 2 bruttoareal til detailhandel, heraf udgør udvalgsvarer 33 %. Farsø bymidte har m 2 bruttoareal til detailhandel, heraf udgør udvalgsvarer 36 %. Aalestrup bymidte har m 2 bruttoareal til detailhandel, heraf udgør udvalgsvarer 43 %. I kommunen i øvrigt udenfor de fire bymidter er et bruttoareal til dagligvarer på m 2 og et bruttoareal til udvalgsvarer på m 2. Samlet set svarer det til 21 % af det samlede dagligvarebruttoareal i kommunen og 44 % af det samlede udvalgsvarebruttoareal i kommunen. Størrelsesprofil Til brug for en vurdering af en bymidtes attraktion er de enkelte butikkers størrelse vurderet i forhold til deres branche. ICP har sammenlignet de enkelte butikkers størrelse med den gennemsnitlige størrelse for lignende butikker i samme branche. ICP har kategoriseret de enkelte butikker efter, om butikken er en meget lille, lille, stor eller meget stor butik i forhold til andre butikker i samme branche. For eksempel om dametøjsbutikken er lille i forhold til andre dametøjsbutikker. I Aars og Farsø bymidter er 30 % af butikkerne store i forhold til branchen, mens omkring 20 % af butikkerne i Løgstør og Aalestrup er store i forhold til branchen. I kommunen i øvrigt er der omvendt en overvægt af butikker, der er små i forhold til branchen med 33 %, mens 17 % er store eller meget store i forhold til branchen. I kommunen i alt er 19 % af butikkerne mindre end branchen og 24 % af butikkerne større end branchen. Figur 2.10 Gns. størrelsesprofil i % i Aars bymidte 80% 60% 61% Figur 2.11 Gns. størrelsesprofil i % i Løgstør bymidte 80% 60% 67% 40% 40% 20% 10% 27% 20% 11% 22% 0% 0% Meget lille 2% Lille Middel Stor Meget stor 0% 0% Meget lille 0% Lille Middel Stor Meget stor 46

49 Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune Figur 2.12 Gns. størrelsesprofil i % i Farsø bymidte 80% Figur 2.13 Gns. størrelsesprofil i % i Aalestrup bymidte 80% 60% 50% 60% 60% 40% 30% 40% 20% 0% 0% Meget lille 20% 0% Lille Middel Stor Meget stor 20% 0% 7% Meget lille 13% 20% 0% Lille Middel Stor Meget stor Figur 2.14 Attraktionernes spredning i kommunen i øvrigt % 80% Figur 2.15 Attraktionernes spredning i kommunen i alt % 80% 60% 49% 60% 57% 40% 33% 40% 20% 14% 20% 18% 22% 0% 0% Meget lille 3% Lille Middel Stor Meget stor 0% 1% Meget lille 2% Lille Middel Stor Meget stor Aalestrup 47

50 Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune 5 Damemodebutikkernes pris- og aldersprofil Udover en vurdering af den enkelte butiks attraktion har ICP vurderet beklædningsbutikkernes pris- og aldersprofil i Vesthimmerlands bymidte. På den måde skabes et overblik over, hvor velforsynet bymidten er i de forskellige pris- og aldersgrupper. Det skal bemærkes, at butikker, som kun til dels sælger beklædning, ikke indgår i profilen f.eks. sportsbutikker og varehuse. Prisprofilen er kategoriseret ud fra en 5-trins skala med et spænd fra den meget lave prisprofil typisk butikker, hvor der er gjort opmærksom på, at det er et lavt prisniveau for at trække kunder til til den meget høje prisprofil, hvor prismærkningen er diskret eller ikke eksisterende. En meget høj prisprofil findes kun i meget få tilfælde i Danmark som for eksempel Gucci, Hermes og Louis Vuitton. Kategoriseringen sker ud fra, hvilken forventning forbrugeren må have ved mødet med butikken. Aldersprofilen relaterer sig til den eller de primære aldersgrupper, som butikken henvender sig til. I figur 2.16 ses pris- og aldersprofilen for beklædningsbutikkerne i Vesthimmerlands bymidte for damebeklædning. Hver enkelt streg i figuren viser pris- og aldersprofilen for de enkelte butikker. Figur 2.16 Pris- og aldersprofil for damebeklædningsbutikkerne Aars bymidte 4 Prisprofil Aldersprofil Der er i alt 8 butikker, der sælger dametøj i Aars bymidte. Samlet set er der 4 butikker i Aars, der alene sælger dametøj, 2 butikker der sælger herre- og dametøj, samt 2 butikker der sælger børnetøj. Herudover ligger her 3 genbrugsbutikker, én skobutik, to sportsbutikker og et varehus som også sælger tøj, men som ikke indgår som dametøjsbutikker. Prisprofilen for damebeklædningsbutikkerne i Aars bymidte ligger omkring middel. Der er generelt et relativt bredt udvalg af dametøj for alle aldersgrupper, men udvalget af især tøj til de unge er relativt begrænset. 48

51 Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune Omsætningen Tal for butikkernes omsætning i 2015 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede omsætninger i Vesthimmerlands kommune. Af anonymitetshensyn er det ikke muligt at vise omsætningstallene for enkelte områder, ligesom omsætningen kun i visse tilfælde kan nedbrydes på brancheniveau. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Tabel 2.4 Omsætningen i mio. kr. incl. moms i 2015 Vesthimmerlands kommune Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øv. udv.varer I alt Aars i alt * * * 736 Løgstør i alt * * * 356 Farsø i alt * * * 368 Aalestrup i alt * * * 200 I alt Den samlede detailhandelsomsætning i Vesthimmerlands kommune var knap 1,7 mia. kr. i 2015, heraf udgør udvalgsvarer 39 % svarende til 651 mio. kr. Den samlede dagligvareomsætning i Vesthimmerlands kommune var 1,0 mia. kr. Hovedparten af dagligvareomsætningen svarende til 78 % ligger i de fire bymidter Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. I Aars området i alt var den samlede omsætning 736 mio. kr., hvilket udgør 45 % af den samlede omsætning i Vesthimmerlands kommune. Udvalgsvareomsætningen i Aars området var 359 mio. kr., hvilket udgør 49 % af den samlede omsætning i Aars og 55 % af den samlede udvalgsvareomsætning i Vesthimmerlands kommune. I Løgstør området var den samlede omsætning 356 mio. kr. i 2015, heraf udgjorde udvalgsvarer 27 %. I Farsø området er den samlede omsætning 368 mio. kr. i 2015, heraf udgør udvalgsvarer 39 %. I Aalestrup området var den samlede omsætning 200 mio. kr. i 2015, heraf udgør udvalgsvarer 28 %. 49

52 Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune E-handel Butikkerne i Vesthimmerlands er blevet spurgt om, hvorvidt de har e- handel foruden den fysiske butik. Nedenstående vises udbredelsen af e- handelen blandt detailhandelen i Vesthimmerlands kommune. I alt har 34 % af butikkerne salg af varer på internettet i Vesthimmerlands kommune. 36 % af udvalgsvarebutikkerne tilbyder e-handel i deres fysiske butik, mens 29 % af dagligvarebutikkerne tilbyder e-handel. Figur 2.17 Udbredelsen af e-handel blandt butikkerne i Vesthimmerlands kommune fordelt på dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker 100% 80% 60% 71% 64% 66% 40% 20% 29% 36% 34% 0% Dagligvarebutik Udvalgsvarebutik I alt Ja e-handel Nej e-handel Det er primært kædebutikkerne i Vesthimmerlands kommune, der tilbyder e-handel. Halvdelen af kædebutikkerne i kommunen tilbyder e-handel mens 15 % af butikkerne, som er uafhængige, tilbyder e-handel i Vesthimmerlands kommune. 60 % af udvalgsvarebutikkerne, som er en del af et kædesamarbejde, har e- handel. Tilsvarende tilbyder 37 % af dagligvarebutikkerne, som er del af et kædesamarbejde, e-handel. Figur 2.18 Udbredelsen af e-handel blandt butikkerne i Vesthimmerlands kommune, som er i et kædesamarbejde fordelt på brancher 100% 80% 60% 63% 40% 50% 40% 20% 37% 60% 50% 0% Dagligvarebutik i et kædesamarbejde Udvalgsvarebutik i et kædesamarbejde I alt kædebutikker Ja e-handel Nej e-handel 50

53 Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker, der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. Forhandlere af biler, både og campingvogne skal herudover have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. I kommunen er der i alt 21 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på m 2. Hovedparten af de særlig pladskrævende butikker i Vesthimmerlands kommune er bilforhandlere. Der er i alt 14 bilforhandlere i kommunen med et samlet bruttoareal på m 2. Der er fem byggemarkeder i kommunen med et samlet bruttoareal på ca m 2. Tabel 2.5 Antal forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper på typer og bruttoareal (m 2 ). Vesthimmerlands kommune Antal Areal, m 2 Bilforhandlere m. salgslokale Byggemarkeder inkl. Trælast, byggeart Planteskoler Camping Både - - Vesthimmerlands kommune i alt

54 Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune Kundeorienterede servicefunktioner Sammen med butikkerne udgør de kundeorienterede servicefunktioner en bymidtes attraktion. Ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. Servicefunktionerne er med til at gøre bybilledet mere varieret. Servicefunktioner som pengeinstitutter og frisører m.v. har oftest en facade uden meget liv og kan derfor være problematiske for kundernes oplevelse af bymidten. De udfylder dog nogle af de hverdagsfunktioner, der er nødvendige for kunderne. Dermed er servicefunktionerne medvirkende til at tiltrække kunderne til en bymidte. Samtidig udgør udespisning en stadig større andel af danskernes forbrug, og mulighederne for bespisning har en stigende betydning for et udbudspunkts attraktion og tiltrækningskraft for kunderne. Specielt caféer og frokostrestauranter er med til at give kunderne en anden indkøbsoplevelse samtidig med at de øger opholdstiden væsentligt. Samlet for alle servicefunktioner er, at de udfylder et behov for en service og giver kunden en oplevelse. Både behov og oplevelser er vigtige for funktionerne i en bymidte. Det er dog forskelligt, i hvor høj grad en servicefunktion opfylder et behov og giver en oplevelse for forbrugerne. De typisk serviceorienterede funktioner er for eksempel bank, læge og renseri, som i høj grad opfylder et behov, men ofte ikke er den store oplevelse. Omvendt er funktioner som biograf, teater og museum i høj grad oplevelsesorienterede. ICP har registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i Vesthimmerlands bymidter vist i tabel 2.6. Tabel 2.6 Antal kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan Aars bymidte Løgstør bymidte Farsø bymidte Aalestrup bymidte Restauranter, caféer mv Pengeinstitutter, ejendomsmægler mv Frisører, solcenter mv Museer, biografer mv Anden service Kundeorienterede servicefunktioner i alt Andel af enheder 41 % 32 % 46 % 56 % Aars bymidte har den største koncentration af kundeorienterede servicefunktioner med 36 enheder. 28 % af funktionerne i Aars bymidte er spisesteder, mens 36 % er frisører og anden skønhed/sundhed og 22 % er pengeinstitutter, ejendomsmægler mv. Af kulturelle og underholdningsoplevelser ligger Aars TeaterBio, Vesthimmerlands Museum og et bibliotek. Løgstør bymidte har 17 kundeorienterede servicefunktioner, heraf er 24 % spisesteder, 35 % frisører og anden skønhed og 24 % er pengeinstitutter. Herudover har Løgstør en biograf, et bibliotek samt et lokalhistorisk arkiv i bymidten. Farsø bymidte har i alt 26 kundeorienterede servicefunktioner. 27 % af funktionerne er spisesteder, mens 31 % er frisører og anden skønhed og 19 52

55 Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune % er pengeinstitutter. I Farsø bymidte ligger et bibliotek, samt museum for bysbørnene Johannes V. Jensen og Thit Jensens Mindestue. Aalestrup bymidte har i alt 19 kundeorienterede servicefunktioner, heraf er 4 spisesteder primært grillbar eller pizzaria og 9 er skønhed/sundhed. Herudover ligger 3 pengeinstitutter/ejendomsmæglere. Herudover ligger der en biograf, et bibliotek og et cykelmuseum. ICP har foretaget en vurdering af attraktionerne for hver enkelt kundeorienteret servicefunktion på en skala fra 1-5, hvor 1 er en meget lav attraktion og 5 er en meget høj attraktion. Attraktionen er en vurdering af en kundes opfattelse af servicefunktionen efter samme princip som attraktionerne for detailhandelsbutikkerne. Tabel 2.7 Den gennemsnitlige attraktion af de kundeorienterede servicefunktioner Aars bymidte Løgstør bymidte Farsø bymidte Aalestrup bymidte Restauranter, caféer mv. 2,9 3,5 2,7 2,5 Pengeinstitutter, ejendomsmægler mv 3,1 3,3 3,6 3,0 Frisører, solcenter mv. 3,2 3,3 2,6 2,1 Museer, biografer mv. * * 3,7 3,0 Anden service * * 2,7 - Kundeorienterede servicefunktioner i alt 3,1 3,4 3,0 2,4 Samlet set er de gennemsnitlige attraktioner for de kundeorienterede servicefunktioner i både Aars, Løgstør og Farsø bymidter omkring middel, mens den gennemsnitlige attraktion for de kundeorienterede servicefunktioner i Aalestrup bymidte ligger under middel. Den gennemsnitlige attraktion for spisesteder ligger generelt under middel i Farsø, Aalestrup og Aars bymidter, mens den ligger over middel i Løgstør bymidte. Den gennemsnitlige attraktion for pengeinstitutter mv. ligger generelt på middel eller derover i bymidterne, mens der er større forskel på attraktionerne for frisører og anden skønhed. Her er den gennemsnitlige attraktion over middel i Aars og Løgstør, mens den ligger under middel i især Aalestrup. Aars 53

56 Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune 54

57 Befolknings- og forbrugsforhold 55

58 Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Vesthimmerlands kommune belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Forbruget er opgjort for 4 hovedområder, som er illustreret i figur 3.1. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 3.1 De 4 områder i Vesthimmerlands kommune 56

59 Befolknings- og forbrugsforhold Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, herunder befolkningsprognose, ligeledes fra Danmarks Statistik. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2015 samt horisontåret Befolknings- og indkomstforhold Figur 3.2 viser den ventede udvikling i befolkningstallet i Vesthimmerland kommune. Der boede i alt knap personer i Vesthimmerland kommune ultimo Heraf boede personer i Aars området, personer i Løgstør området, personer i Farsø området og personer i Aalestrup området. Samlet set forventes befolkningstallet at stige med godt 1 % i 2025 i Vesthimmerlands kommune. Således vil det samlede befolkningstal for Vesthimmerlands kommune være knap personer i Figur 3.2 Udviklingen i befolkningstallet i Vesthimmerlands kommune i de 4 områder (antal personer) Aars Løgstør Farsø Aalestrup Niveauer for husstandsindkomst Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Vesthimmerlands kommune er 2,16 personer, hvilket svarer til landsgennemsnittet på 2,15. Den gennemsnitlige husstandsindkomst på knap kr. i Vesthimmerlands kommune er noget under landsgennemsnittet på ca kr. 57

60 Befolknings- og forbrugsforhold Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er forbruget af detailhandelsvarer for 2015 og 2025 beregnet i Vesthimmerlands kommune. Dagligvareforbruget hos borgerne i Vesthimmerlands kommune ses i figur 3.3. Figur 3.3 Udviklingen i dagligvareforbrug 2015 til 2025 (i mio. kr.) i de 4 områder Aars Løgstør Farsø Aalestrup I Vesthimmerlands kommune var dagligvareforbruget ca. 1 mia. kr. i 2015, hvilket forventes at stige med 4 % i 2025, hvilket svarer til en stigning på 40 mio. kr. I Aars området forventes en stigning i forbruget af dagligvarer fra 381 mio. kr. i 2015 til 396 mio. kr. i I Løgstør lå dagligvareforbruget på 253 mio. kr. i 2015 og forventes at stige med 10 mio. kr. i 2025 I Farsø forventes dagligvareforbruget at stige fra 211 mio. kr. i 2015 til 219 mio. kr. i I Aalestrup forventes dagligvareforbruget at stige fra 158 mio. kr. i 2015 til 164 mio. kr. i

61 Befolknings- og forbrugsforhold Udvalgsvareforbruget hos borgerne i Vesthimmerlands kommune ses i figur 3.4. Figur 3.4 Udviklingen i udvalgsvareforbruget 2015 til 2025 (i mio. kr.) i de 4 områder Aars Løgstør Farsø Aalestrup I Vesthimmerlands kommune var udvalgsvareforbruget i mio. kr., hvilket ventes at stige til mio. kr. i 2025 svarende til en stigning på 15 %. I Aars området forventes udvalgsvareforbruget således at stige 51 mio. kr. svarende til en stigning på 15 % i perioden 2015 til 2025 fra 341 mio. kr. til 392 mio. kr. I Løgstør området forventes udvalgsvareforbruget at stige fra 226 mio. kr. i 2015 til 260 mio. kr. i I Farsø området forventes udvalgsvareforbruget at stige fra 189 mio. kr. i 2015 til 217 mio. kr. i I Aalestrup området forventes udvalgsvareforbruget at stige med 21 mio. kr. fra 141 mio. kr. i 2015 til 163 mio. kr. i I figur vises forbruget af henholdsvis beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer for de 4 områder. 59

62 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.5 Udviklingen i forbruget af beklædning 2015 til 2025 (i mio. kr.) i de 4 områder Aars Løgstør Farsø Aalestrup Det samlede forbrug af beklædning var 237 mio. kr. i Vesthimmerlands kommune i Dette forventes at stige 20 % til 266 mio. kr. i I Aars området forventes beklædningsforbruget at stige fra 91 mio. kr. i 2015 til 102 mio. kr. i I Løgstør området forventes beklædningsforbruget at stige fra 59 mio. kr. i 2015 til 67 mio. kr. i I både Farsø området og Aalestrup området forventes beklædningsforbruget at stige med omkring 5 mio. til henholdsvis 56 mio. kr. og 42 mio. kr. i

63 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.6 Udviklingen i forbruget af boligudstyr 2015 til 2025 (i mio. kr.) i de 4 områder Aars Løgstør Farsø Aalestrup Det samlede forbrug af boligudstyr var 464 mio. kr. i Vesthimmerlands kommune i 2015, hvilket forventes at stige med 18 % til 546 mio. kr. i I Aars området forventes boligudstyrsforbruget at stige med 31 mio. kr. fra 175 mio. kr. i 2015 til 206 mio. kr. i I Løgstør området forventes boligudstyrsforbruget at stige fra 118 mio. kr. i 2015 til 138 mio. kr. i I Farsø området forventes boligudstyrsforbruget at stige fra 98 mio. kr. i 2015 til 115 mio. kr. i I Aalestrup området forventes boligudstyrsforbruget at stige fra 73 mio. kr. i 2015 til 86 mio. kr. i

64 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.7 Udviklingen i forbruget af øvrige udvalgsvarer 2015 til 2025 (i mio. kr.) i de 4 områder Aars Løgstør Farsø Aalestrup Det samlede forbrug af øvrige udvalgsvarer var 196 mio. kr. i Vesthimmerlands kommune i 2015, hvilket forventes at stige med 12 % til 220 mio. kr. i I Aars området forventes forbruget af øvrige udvalgsvarer at stige fra 75 mio. kr. i 2015 til 84 mio. kr. i I Løgstør området forventes forbruget af øvrige udvalgsvarer at stige med 6 mio. kr., fra 49 mio. kr. i 2015 til 55 mio. kr. i I Farsø forventes forbruget af øvrige udvalgsvarer at stige med 5 mio. kr., således forventes forbruget af øvrige udvalgsvarer at være 46 mio. kr. i I Aalestrup området forventes forbruget af øvrige udvalgsvarer at stige fra 31 mio. kr. i 2015 til 35 mio. kr. i

65 Befolknings- og forbrugsforhold Det samlede forbrug af detailhandelsvarer hos borgerne i Vesthimmerlands kommune ses i figur 3.8. Figur 3.8 Det samlede forbrug af detailhandelsvarer 2015 til 2025 (i mio. kr.) i de 4 områder Aars Løgstør Farsø Aalestrup Det samlede forbrug af detailhandelsvarer i Vesthimmerlands kommune var ca. 1,9 mia. kr. i 2015 og forventes at stige med 9 %, hvilket svarer til et forbrug på knap 2,1 mia. kr. i I Aars området forventes forbruget af detailhandelsvarer at stige med 66 mio. kr. fra 722 mio. kr. i 2015 til 788 mio. kr. i I Løgstør området forventes forbruget af detailhandelsvarer at stige med 44 mio. kr. fra 480 mio. kr. i 2015 til 523 mio. kr. i I Farsø området ventes forbruget at stige med 37 mio. kr. fra 400 mio. kr. i 2015 til 437 mio. kr. i I Aalestrup området ventes forbruget at stige med fra 299 mio. kr. i 2015 til 327 mio. kr. i

66 Befolknings- og forbrugsforhold 64

67 Handelsbalancen 65

68 Handelsbalancen Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Vesthimmerlands kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for handelsbalancen, som viser, hvor stor en andel af forbruget i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i Handelsbalancen afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis daglig- og udvalgsvarer beregnet for Vesthimmerlands kommune og for de fire hovedområder Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. Handelsbalance I Vesthimmerlands kommune samlet set var handelsbalancen for dagligvarer på 97 % i 2015, mens handelsbalancen for udvalgsvarer var 73 %. Dagligvareomsætningen i Vesthimmerlands kommune er således 3 % lavere end det potentielle forbrug i kommunen. Dagligvarer bliver normalt købt så tæt på bopælen som muligt. En handelsbalance tæt på 100 % for en kommunen totalt viser, at der er nogenlunde balance mellem dagligvareforbruget og dagligvareomsætningen i kommunen som helhed. Udvalgsvareomsætningen i Vesthimmerlands kommune er 27 % lavere end udvalgsvareforbruget i kommunen, hvilket betyder, at borgerne i Vesthimmerlands kommune får dækket en del af deres udvalgsvareforbrug udenfor kommunen. Den relativt korte afstand til det større udbud i Aalborg har betydning for handelsbalancen for udvalgsvarer i Vesthimmerlands kommune. Derudover har e-handelen en væsentlig betydning for den fysiske detailhandel. ICP vurderer, at e-handel i 2015 udgjorde ca. 2 % af dagligvareforbruget og godt 15 % af udvalgsvareforbruget. Generelt ligger omsætningen i forhold til forbruget inden for dagligvarer højt i alle fire markedsområder i kommunen. Forholdet mellem omsætning og forbrug inden for udvalgsvarer ligger relativt højt i Aars, hvor der er et relativt stort udbud, mens det især i Aalestrup og Løgstør områderne ligger relativt lavt. Figur 4.1 Omsætning/forbrug i Vesthimmerlands kommune i 2015 i % 120% 100% 105% 98% 97% 98% 92% 97% 80% 75% 73% 60% 40% 42% 39% 20% 0% Aars Løgstør Farsø Aalestrup i alt Dagligvarer Udvalgsvarer 66

69 Østerbrogade, Løgstør Statistisk bymidteafgrænsning 67

70 Statistisk bymidteafgrænsning Baggrund og metode Som et led i analysen af detailhandelen i Vesthimmerlands kommune har ICP foretaget en statistisk bymidteafgrænsning af de fire bymidter Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. Bymidteafgrænsningen er foretaget i henhold til Bekendtgørelse 1093 af 11. september I henhold til BEK 1093 er der foretaget et udtræk fra CVR med branchekode og adresser for de produktionsenheder, der har adresse i Vesthimmerlands kommune. Produktionsenhederne er opdelt i 8 hovedafdelinger, som er: 1. Detailhandel m.v. 2. Hoteller, restauranter m.v. 3. Persontransport 4. Pengeinstitutter, forsikring m.v. 5. Forretningsservice m.v. 6. Offentlig adm. m.v. 7. Sundhedsvæsen 8. Kultur m.v. Herefter er alle produktionsenhederne, der falder ind under ovenstående definitioner, defineret i de 8 hovedbranchegrupper samt geokodet. De enkelte enheder er illustreret grafisk med 8 forskellige farver, én for hver af de respektive hovedgrupper. Dernæst er der omkring hver enkelt funktion oprettet en bufferzone med en 25 m radius fra hver enkelt bygningskrop. Hvor der er overlap mellem disse bufferzoner, dannes samlede områder, hvor der mulighed for en bymidte. Følgende skal dog være opfyldt for at danne en bymidte: 1. Bymidten skal rumme mindst én produktionsenhed fra 4 hovedgrupper. 2. Bymidten skal rumme mindst 2 enheder fra hovedgruppe Bymidten skal rumme mindst én produktionsenhed fra hovedgruppe 6, 7 eller 8. Til de bymidter, der findes via ovenstående metodik, tilføres en randzone med 100 meter radius. Resultatet er nu én eller flere bymidter. Ifølge planlovens 5 kan der i en by dog kun udlægges én bymidte i hver by. Bymidten er typisk den historiske del den oprindelige by, hvor der foruden butikker er forskellige kundeorienterede servicefunktioner og offentlige institutioner. I Vejledning om detailhandelsplanlægning fastlås det, at de eksisterende afgrænsninger af en bymidte i kommuneplanen kan fastholdes, men ved fremtidige udvidelser eller ændringer af afgrænsningen af en bymidte, skal den statistiske metode (BEK 1093) anvendes. Ifølge BEK 1093 er det muligt at berige udtrækket fra CVR med produktionsenheder, som ikke findes i CVR-registeret, men som findes som en fysisk 68

71 Statistisk bymidteafgrænsning enhed i området. ICP har ikke på nuværende tidspunkt foretaget en sådan berigelse, men nedenstående er alene baseret på data fra CVR. Ovenstående metode for statistisk bymidteafgrænsning er anvendt i relation til fastlæggelse af afgrænsningen af de fire bymidter. Aars bymidte Nedenstående fremgår samtlige produktionsenheder i Aars by med en 25 meter radius omkring de relevante bygninger. Produktionsenhederne er som tidligere nævnt baseret på udtræk fra CVR. Figur 5.1 Produktionsenheder i de 8 hovedbranchegrupper i Aars by Der er en koncentration af funktionerne i Himmerlandsgade. Funktionerne har sammenhæng fra Himmerlandsgade 116 (Fitness World) til Himmerlandsgade 27 (rådhuset), samt de første bygninger på Møllegade og Søndergade. Der kan dog ikke skabes sammenhæng til funktionerne på Markedsgade på grund af, at pladsen med rutebilstationen skaber afstand fra detailhandelsbutikkerne i Markedsgade og funktionerne i Himmerlandsgade. Nedenstående vises den statistiske bymidteafgrænsning af Aars bymidte. Her er de bygninger, som er indeholdt i bymidten tilført en randzone på 100 meter, samtidig med at de 3 krav om en bymidte er opfyldt. Her er mindst én produktionsenhed fra 4 hovedgrupper, mindst 2 enheder fra hovedgruppe Detailhandel samt mindst én produktionsenhed fra enten Offentlig administration, Sundhedsvæsen eller Kultur. I Aars bymidte er registreret enheder inden for Sundhed, samt offentlig administration og kultur. 69

72 Statistisk bymidteafgrænsning Figur 5.2 Statistik bymidteafgrænsning Aars bymidte 70

73 Statistisk bymidteafgrænsning Løgstør bymidte Nedenstående fremgår samtlige produktionsenheder i Løgstør by med en 25 meter radius omkring de relevante bygninger. Produktionsenhederne er som tidligere nævnt baseret på udtræk fra CVR. Figur 5.3 Produktionsenheder i de 8 hovedbranchegrupper i Løgstør by I Løgstør er en koncentration af funktionerne i Østerbrogade, hvor der kan skabes sammenhæng fra Købmagergade til og med Sønderport 6. Herudover er Torvegade del af den statistiske bymidte. Der kan ikke umiddelbart skabes sammenhæng til funktionerne på Jernbanegade og Limfjordsvej, da der ikke er fysisk sammenhæng mellem 25 meters bufferzonerne. Nedenstående vises den statistiske bymidteafgrænsning af Løgstør bymidte. Her er de bygninger, som er indeholdt i bymidten tilført en randzone på 100 meter. Samtidig med at de 3 krav om en bymidte er opfyldt. Her er mindst én produktionsenhed fra 4 hovedgrupper, mindst 2 enheder fra hovedgruppe Detailhandel samt mindst én produktionsenhed fra enten Offentlig administration, Sundhedsvæsen eller Kultur. I Løgstør bymidte er registreret enheder inden for Sundhed, samt offentlig administration og kultur. 71

74 Statistisk bymidteafgrænsning Figur 5.4 Statistik bymidteafgrænsning Løgstør bymidte 72

75 Statistisk bymidteafgrænsning Farsø bymidte Nedenstående fremgår samtlige produktionsenheder i Farsø by med en 25 meter radius omkring de relevante bygninger. Produktionsenhederne er som tidligere nævnt baseret på udtræk fra CVR. Figur 5.5 Produktionsenheder i de 8 hovedbranchegrupper i Farsø by I Farsø kan der skabes sammenhæng i funktionerne i området omkring Rådhuscentret og Store Torv. I Nørregade er der fysisk sammenhæng til Farsø Kirke ved Søvej. I Søndergade er sammenhæng indtil Søndergade 39 efter XL-Byg og Nybovej. I den nordlige del af Nørregade kan ikke skabes en statistisk bymidte, da koncentrationerne ikke opfylder alle 3 krav. 73

76 Statistisk bymidteafgrænsning Nedenstående vises den statistiske bymidteafgrænsning af Farsø bymidte. Her er de bygninger, som er indeholdt i bymidten tilført en randzone på 100 meter. Samtidig med at de 3 krav om en bymidte er opfyldt. Her er mindst én produktionsenhed fra 4 hovedgrupper, mindst 2 enheder fra hovedgruppe Detailhandel samt mindst én produktionsenhed fra enten Offentlig administration, Sundhedsvæsen eller Kultur. I Farsø bymidte er både funktioner indenfor sundhed, offentlig administration og kultur. Figur 5.6 Statistik bymidteafgrænsning Farsø bymidte 74

77 Statistisk bymidteafgrænsning Aalestrup bymidte Nedenstående fremgår samtlige produktionsenheder i Aalestrup by med en 25 meter radius omkring de relevante bygninger. Produktionsenhederne er som tidligere nævnt baseret på udtræk fra CVR. Figur 5.7 Produktionsenheder i de 8 hovedbranchegrupper i Aalestrup by I Aalestrup kan der skabes sammenhæng i koncentrationerne fra Vestergade 55 (Rema 1000) til og med Borgergade 21. Der kan umiddelbart ikke skabes sammenhæng fra bygningerne Nørreled 5 og XL Byg på Testrupvej 1. Nedenstående vises den statistiske bymidteafgrænsning af Aars bymidte. Her er de bygninger, som er indeholdt i bymidten tilført en randzone på 100 meter. Samtidig med at de 3 krav om en bymidte er opfyldt. Her er mindst én produktionsenhed fra 4 hovedgrupper, mindst 2 enheder fra hovedgruppe Detailhandel samt mindst én produktionsenhed fra enten Offentlig administration, Sundhedsvæsen eller Kultur. I Aalestrup er både repræsenteret kultur og sundhedsvæsen i den statistiske bymidte. 75

78 Statistisk bymidteafgrænsning Figur 5.8 Statistik bymidteafgrænsning Aalestrup bymidte 76

79 Aalborg Storcenter Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 77

80 Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation Nedenfor beskrives den nuværende og fremtidige konkurrencesituation for detailhandelen i Vesthimmerlands kommune. Der forventes en intensivering af konkurrencen mellem regionens store udbudspunkter. Ligeledes vil være forventes forbrugernes mobilitet fortsat at være stigende, og at de er villige til at køre længere for det rigtige udbud og de bedste oplevelser, især når det gælder udvalgsvarer. De væsentligste udbudspunkter i forhold til byerne i Vesthimmerlands kommune er Aalborg bymidte, Aalborg Syd samt Viborg. Aalborg Syd ligger ca. 37 km fra Aars, mens Viborg ligger 44 km fra Aars. Viborg ligger kun 30 km fra Aalestrup, mens Løgstør ligger 44 km fra Aalborg Syd. I Aalborg bymidte ligger der butikker og andre kommercielle servicefunktioner, hvoraf de op mod 125 er restauranter, caféer etc. Bymidten vurderes at have en detailhandelsomsætning på 2-2,5 mia. kr. incl. moms. Aalborg bymidte har et bredt og dybt udbud af især udvalgsvarer med blandt andet stormagasinet Salling og shoppingcentret Friis. I 2018 åbner stormagasinet Magasin i en del af Friis, hvilket forventes yderligere at styrke detailhandelen i Aalborg bymidte. Algade, Aalborg bymidte Ca. 7 km syd for Aalborg bymidte ligger butiksområdet Aalborg Syd, hvor det væsentligste udbudspunkt Aalborg Storcenter, der trækker kunder fra et meget stort område herunder også fra Vesthimmerland. Aalborg Storcenter har en unik placering i det store aflastningscenter samt én af landets bedst performende Bilka hypermarkeder. Centret har knap 70 kommercielle enheder, et samlet areal til udlejning på knap m 2 og ca p-pladser. Omsætningsmæssigt ligger centret i toppen blandt de danske shoppingcentre med en omsætning i 2015 på ca. 2,4 mia. kr. incl. moms. 78

81 Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation Ved siden af Aalborg Storcenter ligger Shoppen, et mindre shoppingcenter med blandt andet Elgiganten, H&M, Bahne, Sport24 samt Nordisk Film Biografer. Herudover ligger en lang række andre store udvalgsvarebutikker, hvor de væsentligste er Ikea og Bauhaus. Aalborg Storcenter Viborg har som handelsby betydning i området omkring Aalestrup og i den sydlige del af Vesthimmerland. I Viborg bymidte er der knap 150 butikker. En del af disse ligger i shoppingcentret Sct. Mathias Centret, der har en omsætning på omkring 375 mio. kr. incl. moms. Den samlede omsætning i bymidten er omkring 1,1 mia. kr. incl. moms. I byens vestlige udkant langs Holstebrovej - ligger storbutiksområdet Viborg Storcenter. Her ligger der en lang række storbutikker bl.a. Bilka, Elgiganten og Toys R Us. Sankt Mathias Gade, Viborg 79

82 Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation Øvrige faktorer der har betydning for konkurrencesituationen i Vesthimmerland Aarhus Midtby, som er landets næststørste udbudspunkt efter Københavns City og ligger ca. 94 km fra Aars, har i et lidt større perspektiv betydning for detailhandelen i Vesthimmerlands kommune. Der er ca. 775 butikker i bymidten, der som ankerpunkt mod syd har Bruuns Galleri med ca. 80 butikker. I Søndergade ligger bl.a. stormagasinet Salling som ankerpunkt og på Immervad stormagasinet Magasin. Illums Bolighus flytter deres butik til bymidten, hvilket vil styrke Aarhus Midtby i den overordnede konkurrence. Samlet set havde bymidten i 2015 en detailhandelsomsætning på mere end 7 mia. kr. incl. moms. Heraf var omsætningen i Bruuns Galleri på godt 1,2 mia. kr. Der er planer om at udvide Bruuns Galleri med ca m 2 detailhandelsareal, men planerne afventer bl.a. afklaring fra Banedanmark på en række fysiske udfordringer. Endelig er der storbutiksområdet i Skejby, hvor Ikea, der blev udvidet til knap m 2 i 2014, er den væsentligste butik. Søndergade, Strøget, Aarhus 80