Favrskov Kommune Detailhandelsanalyse 4. september 2018

Transkript

1 Favrskov Kommune Detailhandelsanalyse 4. september 2018

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Anbefalinger og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Favrskov Kommune Udviklingen i detailhandelen Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalancen Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 64 Bilag 1: Branchefortegnelse detailhandel Bilag 2: Branchefortegnelse kundeorienterede servicefunktioner

3 Metode, begreber og definitioner Nedenfor gives en kort introduktion om metoden, herunder dataindsamlingen og definitioner i detailhandelsanalysen. Geografisk opdeling af Favrskov Kommune Detailhandelen i Favrskov Kommune er overordnet opdelt i 4 områder, der fremgår af nedenstående kort: oplandene til Hammel, Hadsten, Hinnerup og området omkring Ulstrup. Figur 0.1 Områder i Favrskov Kommune Nordvest (Ulstrup) Nordøst (Hadsten) Sydvest (Hammel) Sydøst (Hinnerup) Antal butikker Alle butikker i kommunen er registreret i forbindelse med en rekognoscering, der blev foretaget i forråret Butikkerne er registreret med navn, adresse og branchegruppe. Branchegrupper Alle butikker er overordnet kategoriseret inden for dagligvarer og udvalgsvarer samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Dagligvarebutikkerne er discountbutikker (Netto, Fakta, Aldi, Rema 1000 m.fl.), supermarkeder (SuperBrugsen, Meny m.fl.), varehuse (Kvickly) og hypermarkeder (Bilka). Desuden indgår mindre butikker som kolonialbutikker, minimarkeder, døgnkiosker, kiosker på tankstationer og tobaksforretninger samt fødevarespecialbutikker som bagere, slagtere, blomster- og ostehandlere. Endelig er der andre dagligvarebutikker som f.eks. parfumerier, Matas, etc. Udvalgsvarebutikker er butikker, der f.eks. forhandler tøj, sko, køkkenudstyr og gaveartikler, hjemmeelektronik, hårde hvidevarer m.v., smykker, lamper, telefoner, optik, boghandel, cykler, farve/tapet, tæpper, lædervarer, legetøj, genbrugsbutikker mv. Definitionen af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper 3

4 Metode, begreber og definitioner er principielt ikke udtømmende. Reelt er det dog ICP s vurdering, at den kan defineres som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, køkkener, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer (uanset, at der alene er tale om små varer), grus, sten- og betonvarer samt møbler. (I analysen er møbelbutikker kategoriseret som udvalgsvarebutikker, mens byggemarkeder er medtaget i gruppen af butikker med særlig pladskrævende varer). Inden for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er det i denne analyse alene enheder, der har et egentligt salgslokale, der er medtaget. Således er f.eks. bilforhandlere med et mindre kontor og et uoverdækket p-areal til biludstilling ikke medtaget. ICP s komplette branchefortegnelse fremgår af bilag 1. Bruttoareal ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i samtlige butikker i Favrskov Kommune. Opmålingen er i en lang række tilfælde valideret med oplysninger fra BBR. Bruttoarealet defineres som i Planloven. Således omfatter det alle salgsarealer og arealer til brug for produktion og/eller opbevaring af varer eller remedier, der er nødvendige for butiksdriften, herunder salgsarealer, produktionsarealer, lagerlokaler, teknikrum, kølerum og lignende. Forbrug metode Borgernes forbrug af dagligvarer og udvalgsvarer er beregnet på områdeniveau på baggrund af ICP s specialkørsler fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse, der baserer sig på interviews med husstande i hele Danmark. I Forbrugsundersøgelsen er husstandenes samlede årlige forbrug af såvel varer og tjenesteydelser nedbrudt på omkring grupper. Der er således tale om en meget detaljeret beregning af husstandenes forbrug samlet for hele Danmark. Oplysningerne fra forbrugsundersøgelsen er bl.a. kombineret med oplysninger om husstandsstørrelser, forbrugernes indkomster samt det nuværende og fremtidige befolkningstal dels i hele kommunen, dels i de enkelte områder. Tallene for forbruget skal ses som alle husstandes samlede forbrug i hele året 2017 samt Horisontår 2030 er valgt for at følge kommuneplanperioden 2017 til Befolkningsprognosen fra Favrskov Kommune er anvendt. Omsætning - metode Oplysningerne om butikkernes omsætning i 2017 er for hver enkelt butiks vedkommende indhentet ved direkte henvendelse til butiksindehaverne under ICP s rekognoscering. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Omsætningen er opgivet incl. moms. I opgørelsen indgår kun detailhandelsomsætning. Således indgår alene kioskvarer i tankstationer. I slagterbutikker er frataget catering og diner transportable samt i for eksempel bager og apotek er frataget udsalg til 4

5 Metode, begreber og definitioner andre enheder. Det er alene apotekers omsætning inden for frihandelsvarer, der er medtaget. Omsætningen i butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer, fordeles efter hvorvidt der er tale om dagligvareomsætning (dagligvarer i planteskoler, byggemarkeder etc.) eller udvalgsvareomsætning (udvalgsvareomsætning i byggemarkeder og tømmerhandler). Herudover er kun medtaget detailhandelsomsætning til salg til private som vedrører den enkelte butik. Omsætningen er for de enkelte butikker opdelt i de to hovedbranchegrupper dagligvarer og udvalgsvarer. Således sælger blandt andet discountbutikker, supermarkeder og varehuse varer inden for begge branchegrupper. Handelsbalance Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i en kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for handelsbalancen eller dækningsgraden. Handelsbalancen er med andre ord et bruttotal, som ikke afspejler, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder. Handelsbalancen viser således, om der er overskud eller underskud i forholdet mellem omsætningen og forbruget, og kan således godt overstige 100 %. Den nye Planlov Den reviderede Planlov har åbnet mulighed for etablering af større dagligvare- og udvalgsvarebutikker og har i større omfang givet mulighed for, at der kan udlægges arealer i aflastningsområder. Inden for dagligvarer er der mulighed for at udlægge butikker på indtil m 2 i lokalcentre og som enkeltstående butikker, butikker på indtil m 2 i bymidter og m 2 i aflastningsområder. Planlægningen skal foregå; under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold, herunder hensynet til effektiv konkurrence og handelslivet i bymidterne. Alle byer, uanset størrelse, har mulighed for at planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsning. Planlægningen skal dog foregå; under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold. Der gives mulighed for udlæg af aflastningsområder i de byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. I forbindelse med planlægningen for et aflastningsområde skal der, som del af plangrundlaget, redegøres for: det kundegrundlag som de nye butikker baseres på, det opland som aflastningsområdet baseres på, hvilken påvirkning etableringen f.eks. ventes at få på butiksforsyningen i bymidten, de mindre oplandsbyer og landdistrikterne, byens øgede oplandseffekt og hvordan etableringen kan styrke konkurrencen med større vareudvalg og lavere priser for forbrugerne. Arealer til butiksformål skal udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, og så transportafstandene i forbindelse med indkøb er 5

6 Metode, begreber og definitioner begrænsede. Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer, vil kunne placeres i et erhvervsområde eller hvor det ellers er hensigtsmæssigt. 6

7 Vurderinger og anbefalinger

8 Vurderinger og anbefalinger Indhold for vurdering og anbefalinger Favrskov Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at gennemføre en detailhandelsanalyse i Favrskov Kommune. Detailhandelsanalysen skal skabe et grundlag for at vurdere udviklingsmulighederne for detailhandelen i Favrskov Kommune og den skal endvidere indgå i arbejdet med bl.a. at styrke midtbyerne med et godt byliv, oplevelser og detailhandel. Desuden afdækker analysen muligheder og overordnede konsekvenser for en række mulige større dagligvarebutikker samt vurderer muligheden for at etablere aflastningsområder i udkanten af de tre største byer samt i Søften. Der gives en status på udviklingen i Favrskov Kommunes detailhandel og betydning i markedsområdet siden Der udarbejdes med baggrund i en afdækning af de tre hovedbyers konkurrencemæssige fordele en SWOT-analyse for hver af byernes detailhandel og byliv. Handelsbalancen er beregnet for tre markedsområder, der skønnes at fungere som opland til de tre hovedbyer. Der gives konkrete forslag til, hvorledes de tre hovedbyer bedst ruster sig i konkurrencen med især Aarhus, Randers og Silkeborg og fremstår som et attraktivt alternativ. Der gives på baggrund af en analyse af den nuværende detaljerede branchesammensætning forslag til hvilke nye butikker, der vil kunne indpasses i de tre største byer. På baggrund af analyserne gives en række mere generelle anbefalinger til udvikling på tværs af især de største byer. Herunder vurderes det også, hvorledes disse kan komplettere hinanden. Arealbehovet til hhv. dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker samt butikker med særligt pladskrævende varer er beregnet og vurderet. Ligeledes er det overordnet vurderet, hvor arealerne bør placeres. Dette er sket bl.a. på baggrund af de indsamlede data om detailhandelens nuværende kapacitet, sammensætning og beliggenhed i forhold til den forventede udvikling i det markedsmæssige underlag, den reviderede Planlov, ligesom den forventede generelle udvikling i butikkernes arealforbrug er indgået i vurderingerne. 8

9 Vurderinger og anbefalinger Detailhandelen i Favrskov Kommune Status på detailhandelen I marts 2018 var der i Favrskov Kommune ca. 130 butikker med et samlet bruttoareal på godt m 2. Der er ca. 60 dagligvarebutikker og ca. 70 udvalgsvarebutikker i Favrskov Kommune. Der var i 2017 en dagligvareomsætning incl. moms på 996 mio. kr. og en udvalgsvareomsætning på ca. 388 mio. kr. Således lå den samlede detailhandelsomsætning i Favrskov Kommune i 2017 på knap 1,4 mia. kr. incl. moms. Figur 1.1 Butikker i Favrskov Kommune 9

10 Vurderinger og anbefalinger Handelsbalance I Favrskov Kommune var handelsbalancen for dagligvarer på 80 % i 2017, mens handelsbalancen for udvalgsvarer var knap 35 %. Dagligvareomsætningen i Favrskov Kommune er således 20 % lavere end borgernes forbrug i kommunen. Dette betyder, at borgerne i Favrskov Kommune dækker en væsentlig del af deres udvalgsvareforbrug ved køb udenfor kommunen. Forbrugerne opsøger især de større udbudspunkter som Aarhus, Silkeborg og Randers Storcenter, når der købes udvalgsvarer. Desuden benytter de sig naturligvis af nethandel, der anslås at udgøre ca. 20 % af udvalgsvareforbruget. Dette er sammen med en generel afmatning i detailhandelen efter finanskrisen medvirkende til den negative handelsbalance inden for udvalgsvarer. Handelsbalance Dagligvarer Udvalgsvarer Udvikling Siden 2011 er der forsvundet ca. 25 butikker i kommunen 5 dagligvarebutikker og ca. 20 udvalgsvarebutikker. Der er både faldet butikker væk i de tre største byer og i de mindre byer. Den samlede detailhandelsomsætning er stort set uændret i 2017 i forhold til Omsætningen ligger på knap 1,4 mia. kr. incl. moms i løbende priser. Det skal dog bemærkes, at dagligvareomsætningen er steget med 11 % mens udvalgsvareomsætningen omvendt er faldet med 20 % fra 2010 til Dette billede er ikke usædvanligt, idet bl.a. e-handelen i denne periode er vækstet betragteligt især inden for udvalgsvarer fra ca. 5-7 % i 2011 til godt 20 % i Det er værd at bemærke, at handelsbalancen målt som den samlede omsætning i kommunen sat i forhold til det samlede forbrug i kommunen fra 2010 til 2017 er faldet 4 % inden for dagligvarer og 24 % inden for udvalgsvarer. 10

11 Vurderinger og anbefalinger Beskrivelse og vurdering af midtbyerne - SWOT I nedenstående beskrives og vurderes midtbyerne i de tre hovedbyer. Der er for hver af midtbyerne udarbejdet en SWOT-analyse. Hammel I Hammel by ligger der knap 40 butikker - 14 dagligvarebutikker og 23 udvalgsvarebutikker. I midtbyen ligger bl.a. SuperBrugsen, der bliver udvidet samt Rema 1000 og Netto. Netto og Rema 1000 ligger en smule afkoblet fra Østergade, hvor udvalgsvarebutikkerne og de øvrige kundeorienterede servicefunktioner ligger. Den samlede omsætning i Hammel by var i 2017 på ca. 376 mio. kr. incl. moms, heraf udgør dagligvareomsætningen 70 %. I Hammel er 63 % af butikkerne medlemmer af et kædesamarbejde. Foruden butikker ligger der i midtbyen 32 andre kundeorienterede servicefunktioner som f.eks. 10 frisører, læger, solcenter mv. og 8 restauranter, caféer og andre spisesteder. Figur 1.2 Butikker og servicefunktioner i Hammel midtby SWOT I det følgende præsenteres styrker, svagheder, muligheder og trusler for detailhandelen i Hammel midtby. 11

12 Vurderinger og anbefalinger Figur 1.3 SWOT for Hammel midtby Styrker Relativt koncentreret midtby Attraktiv og hyggelig midtby Relativt godt og stort udbud af butikker - byens størrelse og den overordnede bystruktur i kommunen taget i betragtning Antallet af kædebutikker ligger på samme niveau som tilsvarende byer af samme størrelse Relativt pæne beklædningsbutikker SuperBrugsen støtter livet i midtbyen Stærk på herremode Center 10 støtter midtbyen Torvedage Svagheder To store dagligvarebutikker støtter ikke Østergade optimalt Relativt få beklædningsbutikker, der henvender sig til yngre mennesker En del butikker har relativt begrænset omsætning Relativt få caféer og andre spisesteder centralt i midtbyen Ingen mulighed for rundgang i midtbyen Muligheder Etablér og synliggør slipper/smøger og andre tydelige forbindelser mellem TemaCentret og Østergade Henvis tydeligt fra Netto/Rema 1000 til Østergade, f.eks. ved skiltning Sikre optimal udnyttelse af de eksisterende p-pladser i midtbyen InSide, bibliotek og kommunens administration kan kobles bedre visuelt/funktionsmæssigt op på midtbyen, bl.a. ved skiltning Styrk viden om midtbyens omsætning og kundeflow og følg denne Få gennemført den planlagte ombygning og revitalisering af Tema Center og udvidelse af SuperBrugsen Etablering af nye p-pladser i forbindelse med Tema Center-projektet Behovsorienterede servicefunktioner skaber værdi i tilknytning til midtbyen f.eks. læger, frisører o.l. Udbyg forpligtende samarbejde mellem alle aktører i bymidterne Store arrangementer skal videst muligt for-ankres centralt i midtbyen Styrk oplevelserne i de enkelte butikker Butikkerne kan sørge for at implementere e-handel Tiltrække bl.a. kædedrevne beklædningsbutikker Søg i øvrigt at etablere f.eks. Normal, Flying Tiger samt bespisning og behandlere Trusler Den generelle udvikling i Silkeborg og Aarhus Kundernes generelt øgede mobilitet Spredning af butikker og servicefunktioner En del brancher, hvor der kun er én butik f.eks. køkkenudstyr, sko og sport. Det gør bylivet sårbart Manglende samarbejde mellem f.eks. ejendomsbesidderne og butikker/andre bylivsfunktioner Evt. aflastningsområde uden for midtbyen Stigende e-handel 12

13 Vurderinger og anbefalinger Opland Det vurderes, at Hammel by primært har sit opland i den sydvestlige del af Favrskov Kommune. Handelsbalance Handelsbalancen for dagligvarer i Hammel-området i den sydvestlige del af kommunen ligger på 85 % og for udvalgsvarer på 40 %. Dette indikerer, at borgerne i oplandet til Hammel by i høj grad køber især udvalgsvarer udenfor området. Det vurderes, at forbrugerne i oplandet hvis de ikke køber ind i Hammel, især tager til Silkeborg og Aarhus, som er meget markante konkurrenter. Udviklingsmuligheder For bedst muligt at styrke detailhandelen i Hammel midtby er det afgørende, at midtbyen er så koncentreret som muligt. Det er ICP s vurdering, at den nuværende midtbyafgrænsning sikrer en koncentreret midtby. Tema Center ventes i løbet af relativt kort tid at blive ombygget, så der bl.a. etableres en ny centergang, butiksfacaderne bliver mere åbne og centret bliver mindre. Samtidig med dette udvides SuperBrugsen og der etableres flere p- pladser. Det er af afgørende betydning, at den nye centergang og Østergade forbindes af synlige, attraktive forbindelser, der kan sikre, at forbrugerne besøger begge steder på en indkøbstur i Hammel midtby. Det er ICP s vurdering, at følgende kæder måske kan være interesserede i en placering i Hammel midtby: Normal, Zjoos og Flying Tiger. Ovenstående funktioner skal man søge at etablere så centralt som muligt f.eks. i et ombygget Tema Center. 13

14 Vurderinger og anbefalinger Etablering af dagligvarebutik på indtil m 2 ved Anbækvej/Viborgvej ICP er blevet bedt om at vurdere muligheden for at placere en dagligvarebutik med et bruttoareal på indtil m 2 på Anbækvej ved Viborgvej. Det er ICP s vurdering, at en dagligvarebutik på denne placering vil få et relativt lille lokalt opland. Omvendt vurderes butikken at kunne opsamle en del omsætning på Viborgvej, hvor der kører kunder, der er fra andre kommuner eller fra mindre byer uden dagligvarebutikker i Favrskov Kommune. Med et forhold mellem omsætning og forbrug på dagligvarer på 85 % i den sydvestlige del af kommunen, vurderes der at være grænser for, hvor meget mere dette forhold vil kunne stige, da en del af det lokale dagligvareforbrug vil blive dækket ved til køb i de større udbudspunkter i henholdsvis Aarhus og Silkeborg. Omvendt har Hammel mistet betydning på dagligvareområdet siden 2010 og en del af dette, vil en butik yderligere kunne samle op. Det er ICP s vurdering, at de fire store dagligvarebutikker i Hammel midtby vil miste en væsentlig del af den omsætning, der vil kunne opnås i en ny butik ved Viborgvej. Dette vil ske samtidig med, at SuperBrugsen udvides. Dette vil betyde, at kundeflowet i Hammel midtby bliver mindre og at midtbyens øvrige butikker derved får vanskeligere driftsvilkår. ICP vurderer, at en eventuel ny dagligvarebutik i Hammel skal være med til at sikre bylivet i midtbyen og derfor anbefaler ICP, at der ikke etableres en dagligvarebutik udenfor bymidten f.eks. ved Anbækvej/Viborgvej. Fig Mulig placering af dagligvarebutik og aflastningsområde i Hammel Aflastningsområde? Dagligvarebutik? 14

15 Vurderinger og anbefalinger Etablering af aflastningsområde ved Anbækvej/Viborgvej Den reviderede Planlov giver mulighed for at udlægge et aflastningsområde til f.eks. udvalgsvarer. Et aflastningsområde er et område uden for midtbyen, hvor Favrskov Kommune, under hensyntagen til byens kundegrundlag, kan placere butikker, der ikke uden videre kan etableres i midtbyen. Der er ikke nogen øvre grænse for arealet til udvalgsvarebutikker, mens dagligvarebutikker maksimalt må have et areal på m 2. Etableres der et aflastningsområde ved Anbækvej, vil man på den måde have mulighed for at kunne tiltrække butikker som Jysk, Thansen og jem & fix. Det er ICP s vurdering, at denne type butikker kunne se et potentiale i Hammelområdet, hvor konkurrencen fra de større byer er mindst udtalt. Etableres ovenstående butikker i Hammel, vil det betyde færre indkøbsture til Silkeborg og Aarhus og på den måde, vil man i Hammel kunne holde mere handel hjemme. Etableres der et aflastningsområde, vil Favrskov Kommune planlægningsmæssig kun kunne planlægge for butikker inden for dagligvarer og udvalgsvarer. Dette betyder bl.a., at kommunen f.eks. indenfor udvalgsvarer vanskeligt vil kunne hindre, at der i aflastningsområdet etableres butikker, der konkurrerer direkte med butikker i midtbyen f.eks. beklædningsbutikkerne. Det er ICP s vurdering, at der ikke bør etableres dagligvarebutik i området, mens det vurderes, at et samlet arealudlæg på ca m 2 til udvalgsvarebutikker mellem 700 og m 2 samlet set vil kunne styrke byen. Daglig 15

16 Vurderinger og anbefalinger Hadsten I Hadsten by ligger der 34 butikker - 14 dagligvarebutikker og 20 udvalgsvarebutikker. Lidt over halvdelen af butikkerne ligger i midtbyen i Søndergade. I midtbyen ligger bl.a. Kvickly, Netto, og Fakta. Ingen af de større dagligvarebutikker har direkte indgang fra Søndergade og de er derfor kun i et begrænset omfang med til at sikre kundestrømmen til de øvrige butikker i Søndergade. Derudover ligger REMA 1000 ved Gammel Sellingvej. Den samlede omsætning i Hadsten by var i 2017 på 432 mio. kr. incl. moms. Heraf udgør dagligvareomsætningen 70 % af omsætningen. I Hadsten by er 62 % af butikkerne medlemmer af et kædesamarbejde. Foruden butikker ligger der i midtbyen 31 andre kundeorienterede servicefunktioner som f.eks. 11 frisører, læger, solcenter mv., 9 ejendomsmæglere og pengeinstitutter mv. samt og 6 restauranter, caféer og andre spisesteder. Figur 1.5 Butikker og servicefunktioner i Hadsten midtby 16

17 Vurderinger og anbefalinger SWOT I det følgende præsenteres styrker, svagheder, muligheder og trusler ved detailhandelen i Hadsten midtby. Figur 1.6 SWOT for Hadsten midtby Styrker Pænt udvalg af dagligvarebutikker heriblandt Kvickly Sløjfen attraktivt ligger i forbindelse med midtbyen Attraktion lige over middel flere butikker er meget attraktive Relativ koncentreret midtby Søndergade er velholdt og indbydende Svagheder Ofte kun én butik indenfor hver branche. Det gør midtbyen sårbar Ingen større dagligvarebutikker med direkte indgang fra Søndergade Enkelte tomme lokaler i Søndergade Mangler café/kaffebar Ikke alle lokaler er tidssvarende Midtbyen delt i to på grund af banen Ingen rundgang i midtbyen Muligheder Søge at etablere flere beklædningsbutikker Styrke oplevelserne i de enkelte butikker Styrke andre oplevelser som f.eks. cafeliv, kunst og kultur i midtbyen Fortsat koncentrere detailhandlen og kundefunktioner i midtbyen Bedre sammenhæng mellem dagligvarebutikkerne og de øvrige butikker i den sydlige del af midtbyen Kommende sundhedshus kan skabe trafik til midtbyen Støtte bylivet med offentlige funktioner Blive inspireret af shoppingcentrene Trusler Generationsskifte Stigende e-handel Spredning af butikker og servicefunktioner Evt. udvidelse af aflastningsområde/lokalcenter Kundernes generelt øgede mobilitet Bilka i Paderup Opland Det vurderes, at udvalgsvarehandelen har et begrænset opland i den nordøstlige del af kommunen. Det begrænses markant af nærheden til Aarhus, som ligger ca. 25 km fra Hadsten og af Randers især aflastningsområdet i Paderup, der ligger ca. 13 km fra Hadsten. Handelsbalance Handelsbalancen for dagligvarer i Hadsten-området i den nordøstlige del af kommunen ligger på 96 % og for udvalgsvarer på 52 %. Dette indikerer, at borgerne i oplandet til Hadsten køber en væsentlig del af deres dagligvarer i området, omvendt får de dækket godt halvdelen af deres udvalgsvareforbrug udenfor området. Ligeledes tiltrækker dagligvarebutikkerne i Hadsten formentlig også en del kunder fra den nordvestlige del af Favrskov Kommune. Det vurderes, at forbrugerne i oplandet, hvis de ikke køber ind i Hadsten-området, især tager til Randers og Aarhus. 17

18 Vurderinger og anbefalinger Udviklingsmuligheder Det er væsentligt, at man i midtbyen koncentrerer udbuddet omkring den centrale del af Søndergade, Hadsten Centret, hvor der etableres sundhedshus og Nørregade. Hadsten midtby har overordnet en tilfredsstillende detailhandelsforsyning, byens størrelse og placering taget i betragtning. Dog er udvalgsvarehandelen sårbar, idet der ofte kun er én butik indenfor hver branche. Hadstens eneste herretøjsbutik havde ophørsudsalg i foråret 2018 Man kan målrettet arbejde på i fællesskab at sikre f.eks. generationsskifte og søge at aktivere tomme lejemål evt. med midlertidige funktioner. Det kommende sundhedshus i Hadsten Centret kan skabe øget trafik til midtbyen i dagtimerne. Man kan søge at etablere flere beklædningsbutikker, bl.a. er byens eneste herretøjsbutik lukket i foråret Butikkerne bør satse på at styrke oplevelserne i de enkelte butikker, således at butikkerne er tidssvarende, og det lokale miljø er attraktivt for kunderne. Der er flere uddannelsesinstitutioner i området bl.a. Den Jydske Håndværkerskole, Hadsten Højskole og Favrskov Gymnasium. For at tiltrække eleverne fra disse og give dem en tilknytning til midtbyen, er det vigtigt at der er fokus på dem som potentielle kunder. 18

19 Vurderinger og anbefalinger I midtbyen kan der udvikles opholds-, aktivitets-, bespisnings- og underholdningsområde. Det kan være med til at få kunderne til at blive længere og gøre deres opfattelse af bylivet mere positivt. I Allerød midtby har man skabt et byrum med opholdsplads og trampoliner Det er ICP s vurdering, at følgende kæder måske kan være interesserede i en placering i Hadsten: Marcus, Tøjeksperten, Loop Fitness, Normal og Fri Bikeshop Etablering af dagligvarebutik på Hadbjergvej, Skanderborgvej, Nørregade eller Evald Tangs Alle. Såfremt der etableres yderligere dagligvarebutikker i Hadsten by, vil byen, om end i begrænset omfang, kunne holde en lidt større del af dagligvareforbruget hjemme end i dag. Handelsbalancen på 96 % for dagligvarer i den nordøstlige del af kommunen omkring Hadsten indikerer, at en stor del af borgernes dagligvareforbrug i Hadsten området allerede i dag dækkes ved køb i dagligvarebutikkerne i området primært i Hadsten by. Såfremt der etableres en dagligvarebutik i Hadsten, vurderes det, at én af de eksisterende dagligvarebutikker på den baggrund kan blive lukningstruet. ICP vurderer, at en eventuel etablering af en dagligvarebutik bør ske i Nørregade eller i krydset Vesselbjergvej/Skanderborgvej, således at den støtter bylivet nord for banen optimalt. Etableres der en dagligvarebutik på Evald Tangs Allé, vil denne komme til at ligge relativt yderligt i forhold til Søndergade og Kvickly og Netto, der i forvejen ikke støtter Søndergade optimalt. Det vurderes, at dens positive effekt på bylivet bliver relativt begrænset. Etableres der yderligere en dagligvarebutik, der ikke støtter midtbyen som f.eks. på Hadbjergvej, vil dette betyde, at midtbyens dagligvarebutikker mister omsætning og udvalgsvarebutikkerne og de øvrige funktioner mister kundestrøm. 19

20 Vurderinger og anbefalinger ICP anbefaler derfor, at man af de fire alternativer, alene arbejder videre med placeringen ved Vesselbjergvej/Skanderborgvej. Fig. 1.7 Mulig placering af dagligvarebutik og aflastningsområde i Hadsten Dagligvarebutik Hadbjergvej? Dagligvarebutik Nørregade? Dagligvarebutik Skanderborgvej? Dagligvarebutik Evald Tangs Alle? Aflastningsområde Gadebergcentret? 20

21 Vurderinger og anbefalinger Etablering af aflastningsområde ved Gadebergcentret Der vil være en planlægningsmæssig mulighed for at omdanne Lokalcentret Gadebergcentret til et aflastningsområde. På den måde vil man måske kunne tiltrække f.eks. Jysk. Det er ICP s vurdering, at denne type butik kunne se et potentiale i Hadsten-området. I dag fungerer området allerede som en form for aflastningsområde med Rema 1000, Jem&fix og Thansen. Etableres f.eks. også Jysk i området, vil det betyde færre indkøbsture til f.eks. Randers og Aarhus og på den måde vil man i Hadsten kunne holde mere handel hjemme. Som nævnt kan der planlægges for butikker inden for dagligvarer og udvalgsvarer. Dette betyder, at kommunen indenfor udvalgsvarer vanskeligt vil kunne hindre, at der i et aflastningsområde etableres butikker, der konkurrerer direkte med butikker i midtbyen f.eks. beklædningsbutikker. ICP anbefaler, at det nuværende lokalcenter konverteres til et aflastningsområde med én dagligvarebutik på indtil m 2 og udvalgsvarebutikker mellem 700 m 2 og m 2 med en samlet rummelighed (dagligvarer og udvalgsvarer) på max m 2 incl. jem&fix. Hinnerup I Hinnerup by ligger der 27 butikker, heraf er der 13 dagligvarebutikker og 14 udvalgsvarebutikker. Desuden er der i midtbyen 18 kundeorienterede servicefunktioner bl.a. syv pengeinstitutter, ejendomsmæglere mv., 6 restauranter o.l. Omsætningen i Hinnerup by ligger på godt 280 mio. kr., hvoraf 77 % er dagligvareomsætning. Figur 1.8 Butikker og servicefunktioner i Hinnerup midtby 21

22 Vurderinger og anbefalinger SWOT I det følgende præsenteres styrker, svagheder, muligheder og trusler ved detailhandelen i Hinnerup midtby. Figur 1.9 SWOT for Hinnerup midtby Styrker Meget koncentreret udbud Fire store dagligvarebutikker som er trafikskabende Bager kombineret med café Pæne beklædningsbutikker Muligheder En letbane til Hinnerup vil betyde, at Hinnerup i endnu højere grad bliver knudepunkt. Det kan give detailhandelen, de andre kundeorienterede servicefunktioner og bylivet nye muligheder Alle aktører involveres i et forpligtende samarbejde Fortsat koncentrere udbuddet centralt i midtbyen Profilere sig som det lokale samlingspunkt Øget bosætning Bespisning øger kundernes opholdstid og sikrer oplevelsesværdi Svagheder Lille, lokalt opland, hvilket umiddelbart begrænser udviklingsmulighederne Relativt få butikker, herunder kædebutikker Ofte kun én butik indenfor hver branche Kulturhus og bibliotek støtter ikke midtbyen optimalt Trusler Tæt på Aarhus Stigende e-handel Opland Udvalgsvarehandelen i byen har sit opland i den sydøstlige del af kommunen, men begrænses af nærheden til Aarhus. Handelsbalance Handelsbalancen for dagligvarer i Hinnerup området i den sydøstlige del af kommunen ligger på 81 % og for udvalgsvarer på 26 %. Således viser handelsbalancen, at borgerne i Hinnerup køber en relativt stor andel af deres dagligvarer i Hinnerup området. Omvendt får borgerne i Hinnerup området dækket en stor del af deres udvalgsvareforbrug udenfor Hinnerup. Det vurderes at forbrugerne i oplandet, hvis de ikke køber ind i Hinnerup området, især tager til Aarhus, som ligger godt 15 km fra Hinnerup. Udviklingsmuligheder I Hinnerup midtby ligger detailhandelen meget koncentreret med fire store dagligvarebutikker, der skaber trafik i midtbyen. Det er vigtigt at fastholde dagligvarebutikkerne i midtbyen, da de understøtter de øvrige butikker i midtbyen. Parkeringen i Hinnerup midtby ligger centralt med direkte udsyn og adgang til de omkringliggende butikker. Store parkeringspladser centralt i midtbyen vil også i fremtiden få stor betydning for attraktionen af byen. Det skal være nemt og bekvemt at parkere ellers finder man andre steder at handle. 22

23 Vurderinger og anbefalinger Koncentrationen af butikker og cafeliv er en væsentlig styrke og udbuddet bør fortsat koncentreres i midtbyen. I forhold til det samlede antal kundeorienterede servicefunktioner i midtbyen, er andelen af restauranter og caféer højere end i Hammel og Hadsten. For at sikre, at der stadigt er et bredt vareudvalg i byen, kan man f.eks. arbejde med at etablere kombinationsbutikker, som det er tilfældet med Bagergården, hvor der både er bagerbutik og café. Bagergården i Hinnerup midtby har både butik og café Dette kan måske udvides til, at kædebutiks-koncepter går sammen om et lokale og i et vist omfang personale. På denne måde kan der måske opretholdes en bedre udvalgsvareforsyning i midtbyen. Der er en forventning om en markant stigning i befolkningstallet i Hinnerup. Det er vigtig at midtbyen profilerer sig som det lokale samlingspunkt, så tilflyttere får en tilknytning til midtbyen. Det er vigtigt, at der er fokus på de nye, potentielle kunder og ikke kun de nuværende. En letbane til Hinnerup vil betyde, at Hinnerup som trafikknudepunkt bliver opgraderet. Det kan give detailhandelen, de andre kundeorienterede servicefunktioner og bylivet nye muligheder. Det er ICP s vurdering, at følgende kæder måske kan være interesserede i en placering i Favrskov: Labtech, Sport24, Marcus, Tøjeksperten, Loop Fitness, Louis Nielsen, Normal, Skoringen, Zjoos og Fri Bikeshop. 23

24 Aflastningsområde Dagligvarebutik Hin- Vurderinger og anbefalinger Etablering af dagligvarebutik på Århusvej Etablering af yderligere dagligvarebutikker i Hinnerup by vil betyde, at byen på dagligvareområdet i begrænset omfang vil kunne holde en lidt større del af dagligvareforbruget hjemme end i dag. Der er i dag en handelsbalance inden for dagligvarer på 81 % i den sydøstlige del af kommunen. Dette skal sammenholdes med, at det, når Rema 1000 i Søften flytter til en ny placering i byen, bliver muligt at etablere en dagligvarebutik i den nuværende Rema Etableres der som ventet en ny discountbutik i den forbindelse, vurderes handelsbalancen at blive øget til %. Tager man områdets placering tæt på Aarhus med bl.a. Bilka i betragtning, vurderes det, at handelsbalancen marginalt vil kunne hæves. Etableres der derfor en dagligvarebutik på indtil m 2 på Århusvej i Hinnerup ca. 1,5 km fra Hinnerup midtby og godt 2 km fra dagligvarebutikkerne i Søften - kan der enten være tale om en flytning af en eksisterende butik eller etablering af en ny butik. Under alle omstændigheder vil dagligvarebutikkerne i Hinnerup skulle afgive en væsentlig del til den nye butiks omsætning, hvilket vil svække bylivet i Hinnerup midtby. Det er ICP s anbefaling, at der ikke etableres dagligvarebutikker udenfor bymidten. Fig Mulig placering af dagligvarebutik og aflastningsområde i Hinnerup Dagligvarebutik Århusvej? Aflastningsområde Hinnerup Syd? 24

25 Vurderinger og anbefalinger Etablering af aflastningsområde i Hinnerup Syd Der vil være en planlægningsmæssig mulighed for at etablere et aflastningsområde i Hinnerup Syd. Det er dog ICP s vurdering, at afstanden til Aarhus betyder, at den kommercielle interesse hos de kendte aktører (Thansen, Jysk og jem & fix) i en bystørrelse som Hinnerup vil være begrænset. Det er derfor ICP s vurdering, at der ikke bør etableres et aflastningsområde, før der er sikkerhed for, at en eller flere professionelle butikskoncepter viser interesse for placeringen. Etablering af aflastningsområde i Søften Favrskov Kommune overvejer, om det er muligt at etablere et aflastningsområde for e-handelsvirksomheder, der har tilknyttet en butik i erhvervsområdet i Søften. Dette skal ses i lyset af dels den stigende e-handel, dels ønsket om at gøre erhvervsområdet i Søften tæt på Den østjyske Motorvej til en destination for e- handelsvirksomheder. Denne type virksomhed kan ikke etableres i midtbyerne, da de ofte har meget betydelige logistikfaciliteter. Planloven åbner mulighed for, at der kan etableres et sådant område i Søften. Fig Mulig placering af aflastningsområde i Søften Aflastningsom Aflastningsområde i Søften? 25

26 Vurderinger og anbefalinger Et aflastningsområde af denne karakter, vil skulle markedsføres som en mulighed for både at drive e-handel og butik over for nationale og internationale virksomheder. Der vil være en risiko for, at der i Søften vil kunne etableres butikker, der i et vist omfang konkurrerer med butikkerne i Hinnerup midtby, f.eks. kan det tænkes, at der etableres en damebeklædningsbutik. Omvendt er det muligt, at placeringen kan tiltrække kædekoncepter, som ellers ikke ville etablere sig i byerne i Favrskov Kommune. Det er ICP s vurdering, at der kan etableres et aflastningsområde, der alene indeholder udvalgsvarebutikker op til 250 m 2 med en samlet ramme på m 2. Det skal være et krav, at butikkerne placeres i forbindelse med betydeligt større logistikfaciliteter. Udvikling af byliv - generelt Foruden ovenstående anbefalinger, er der også en række anbefalinger til styrkelse af bylivet i Favrskov Kommune, der går på tværs af kommunen. Aktørerne For at styrke detailhandelen i Favrskov Kommune bedst muligt er det vigtigt, at alle aktører, herunder detailhandlere, ejendomsbesiddere, interesseorganisationer, turismeerhvervene, andre erhvervsdrivende, Favrskov Erhvervsråd, Hadsten Handel, Hinnerup Handel, Hammel Erhvervsnetværk og foreningslivet, herunder frivillige organisationer, aktivt samarbejder og tager fælles ansvar for at løse opgaverne i midtbyerne. Et samarbejde, gerne i en mere forpligtende form, vil kunne tilføre ressourcer til de lokale handelsstandsforeninger. I den forbindelse kan det tjene til inspiration at kigge mod shoppingcentrene, hvor alle butiksdrivende, restauratører o.l. er kontraktligt forpligtet til at bidrage forholdsmæssigt til markedsføring, events o.l. De tre byer kan have gavn af et mere formaliseret samarbejde, hvor der udveksles ideer og erfaringer på tværs af byerne. Kæder og unikke bylivsfunktioner Kædevirksomheder både inden for detailhandel og andre midtbyerhverv som f.eks. bespisning er væsentlige, fordi de er kendte bl.a. gennem en massiv markedsføring. Unikke butikker, caféer o.l. vil omvendt kunne etableres i den kundestrøm, som kædevirksomhederne genererer og være med til at understrege det unikke i midtbyerne. 26

27 Vurderinger og anbefalinger Større dagligvarebutikkers betydning i midtbyerne For bedst at sikre, at forbrugerne i videst mulige omfang benytter midtbyerne, er det væsentligt, at der etableres funktioner, der dels besøges relativt hyppigt af forbrugerne og dels er relativt uafhængige af e-handel. De traditionelle funktioner, der giver højest besøgsfrekvens, er foruden arbejdspladser, hvor man som regel kommer fem gange om ugen, større dagligvarebutikker som f.eks. discountbutikker, supermarkeder og varehuse. Danskerne køber i gennemsnit dagligvarer ca. 3,5 gange om ugen. Ingen andre detailhandelsfunktioner har højere gennemsnitlig besøgsfrekvens. Samtidig er dagligvareområdet i langt mindre grad end udvalgsvareområdet påvirket af e- handel. En gennemsnitlig discountbutik med en omsætning på omkring 45 mio. kr. incl. moms har mellem 800 og besøgende igennem butikken pr. dag. Dette faktum er grunden til, at det for professionelle shoppingcenterudviklere og ejere er meget væsentligt at have en stor dagligvarebutik placeret centralt i shoppingcentret. Dagligvarebutikker trækker mange mennesker forbi de øvrige butikker. På den måde er de med til at sikre et shoppingcenters succes og et højere lejeniveau i shoppingcentrets udvalgsvarebutikker og spisesteder. Dette betyder, at de attraktive, større dagligvarebutikker meget ofte, har lempeligere lejevilkår end udvalgsvarebutikkerne. I den forbindelse kan det nævnes, at både kundetallet og omsætningen i udvalgsvarebutikkerne i Randers Storcenter faldt betragteligt efter Kvicklys lukning og før Bilkas åbning. Åbningen af Bilka vil styrke Randers Storcenter og skabe en kraftig kundestrøm til shoppingcentret. Man forventer at kundeantallet på årsbasis vil stige fra knapt 3 millioner kunder om året til 4 millioner kunder. Foto: Randers Amtsavis Generelt kan man se både højere besøgstal og højere omsætning i shoppingcentre, der har de mest attraktive, større dagligvarebutikker (Bilka og Føtex). Ovenstående kan overføres til bymidterne, hvor udvalgsvarebutikkerne og de andre kundeorienterede servicefunktioner har stor gavn af store dagligvarebutikker, som sikrer den daglige kundetrafik. 27

28 Vurderinger og anbefalinger Bespisning og andre funktioner i midtbyerne Udespisning udgør en stadig større andel af danskernes forbrug og har en stigende betydning for et indkøbssteds attraktion. Specielt caféer og restauranter med udeservering er med til at give en midtby mere liv og er med til at skabe en ekstra dimension på indkøbsoplevelsen. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i midtbyen væsentligt. Det er ikke kun oplevelsesbetonede funktioner, der er vigtige i en midtby. Behovsorienterede servicefunktioner har ligeledes stor værdi. Funktioner som f.eks. sundhedscenter, bibliotek, frisører og andre typer af servicefunktioner er det ligeledes vigtigt at placere i midtbyen. Mange af disse servicefunktioner er samtidigt ikke udsat i forhold til den stigende e-handel. Ser man på service funktioner, der indtil videre er relativt uafhængige af e-handel kan nævnes: Kollektiv transport som f.eks. tog, fitness/anden træning, restauranter/take away, læger, tandlæger og kulturarrangementer. Ensartede åbningstider Man bør i de enkelte midtbyer arbejde på at sikre nogenlunde ensartede åbningstider i butikkerne, da de uens åbningstider kan irritere kunderne fra lokalområdet, så de søger til de større byer og shoppingcentre uden for kommunen. 28

29 Vurderinger og anbefalinger Arealudlæg til detailhandel Principper for arealudlæg til detailhandel De tre største midtbyer skal være førende på handel, kultur, oplevelser og et attraktivt byliv. Der skal bl.a. også være med til at definere Favrskov Kommune som et attraktivt bosætningsområde og et attraktivt erhvervsområde. Ulstrup, Søften og Thorsø skal være væsentlige lokale indkøbssteder for dagligvarer for borgerne i de umiddelbare oplande. I de øvrige mindre byer skal der sikres plads til, at der stadig kan foregå dagligvarehandel i tidssvarende rammer. I forbindelse med liberaliseringen af Planloven er den tilladte butiksstørrelse i midtbyer hævet fra m 2 til m 2 og fra m 2 til m 2 i lokalcentre. Det vurderes derfor, at der i alle lokalcentre som minimum bør udlægges areal, så den største dagligvarebutik kan få et bruttoareal på m 2. Inden for udvalgsvarer er det primært i midtbyerne i Hammel, Hadsten og Hinnerup samt eventuelt i aflastningsområderne i Hammel, Hadsten og Søften, der bør udlægges arealer. Fremtidigt arealbehov ICP har beregnet og vurderet hvor mange m 2, der bør udlægges til detailhandel frem til Nye butikstyper, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal både inden for dagligvarer og udvalgsvarer. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den rigtige oplevelse. Personale- og lagerfaciliteter substitueres således med et større salgsareal. Omsætningsudviklingen i Danmark har efter nogle turbulente år omkring finanskrisen rettet sig. Siden 2009 er dagligvareomsætningen i Danmark steget med 7 %, mens udvalgsvareomsætningen er steget med 5 %. Heri indgår e-handel. Den fysiske udvalgsvarehandel har dog set en væsentlig tilbagegang i omsætningen. Især er det brancher som beklædning, elektronik og bøger, hvor e-handel har taget en markant del af omsætningen i de fysiske butikker. E-handelen udgør i dag ca. 20 % af det samlede udvalgsvareforbrug. Den liberaliserede Planlov vil formentlig fremover betyde, at både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker generelt vil blive større. Grænsen for dagligvarebutikker er som nævnt øget til m 2 i midtbyer og m 2 i lokalcentre. Planloven fastsætter ikke en maksimal størrelse på udvalgsvarebutikker. Dette sker i kommuneplanen under hensyn til f.eks. den ønskede centerstruktur og byernes størrelse. Der skal i det konkrete tilfælde argumenteres for butiksstørrelsen. Frem til 2029 ventes det, at dagligvareforbruget i Favrskov Kommune i faste priser vil stige med 15 %, mens udvalgsvareforbruget ventes at stige med 30 %. 29

30 Vurderinger og anbefalinger Udviklingen på dagligvareområdet skal ses i lyset af forventningen om en meget begrænset mængdemæssig stigning i forbruget af dagligvarer pr. person samt en forventning om en stigning i befolkningstallet frem mod 2029 på 11 %. Det er forudsat, at dagligvareforbruget pr. person vil stige med 0,25 % pr. år frem til Inden for udvalgsvarer er det forudsat, at forbruget pr. person vil stige 1,25 % pr. år frem til 2029, hvilket svarer til den årlige gennemsnitlige stigning i forbruget pr. person de seneste 35 år. Der er foretaget en vurdering af det fremtidige arealbehov. Der er i den forbindelse taget højde for en markant øget udbredelse af e-handel. I sidstnævnte tilfælde forudsættes det, at ca. 6 % af dagligvareforbruget og ca. 30 % af udvalgsvareforbruget i 2029 dækkes gennem køb via e-handelskanaler. Nedenstående er ICP s beregning og vurdering af det tekniske arealbehov frem til 2029 i Favrskov Kommune. Beregningen og vurderingen er gennemført på baggrund af viden om den fremtidige befolkningsudvikling og den generelle detailhandelsudvikling med bl.a. øget e-handel, koncentrationstendenser og øgede åbningstider. Endvidere er der taget højde for detailhandelsstrukturen og handelsbalancen i kommunen, den generelt faldende arealeffektivitet i detailhandelen samt hvilket markedsmæssigt potentiale, der er for at udvikle detailhandelen i kommunen. Tabel 1.1 Teknisk arealbehov til detailhandel i Favrskov Kommune frem til 2029 m 2 Dagligvarer Udvalgsvarer Arealbehov I alt Ovenstående betyder, at der teknisk set frem til 2029 er et behov for yderligere m 2 til dagligvarer, mens behovet for arealer til udvalgsvarer ligger på maksimalt m 2. I ovenstående beregninger er der ikke indregnet det behov, der nødvendigvis alene opstår, fordi detailhandelen har brug for dynamiske rammer i en relativt stor kommune, hvor især dagligvarehandelen ligger spredt, og naturligt bør gives muligheder for at tilpasse sig løbende. Den reviderede Planlov giver mulighed for at etablere aflastningsområder i byernes udkant. Både i Aarhus og Randers ligger der i dag betydelige aflastningsområder og i Silkeborg fungerer den nordlige del af midtbyen som aflastningsområde. I aflastningsområderne i Tilst og Aarhus Nord, ligger der i dag storbutikker der er væsentlige konkurrenter til detailhandelen i især den sydlige del af kommunen. Aflastningsområdet i Randers med bl.a. Randers Storcenter, hvor Bilka åbner den 3. august 2018, er en markant konkurrent til detailhandelen i Hadsten og storbutikkerne i den nordlige del af Silkeborg midtby er en konkurrent til især detailhandelen i Hammel. Ingen af de nævnte nabokommuner har umiddelbart planer om at udnytte muligheden for at etablere eller udvide aflastningsområderne. Dette skal ses i lyset 30

31 Vurderinger og anbefalinger af, at alle tre kommuner allerede i dag har aflastningsområder, der også konkurrerer markant med byernes egne midtbyer. Et større shoppingcenterprojekt i Silkeborg midtby er i 2018 blevet skrinlagt. Favrskov Kommune har også mulighed for at etablere aflastningsområder, hvilket fremgår af ovenstående gennemgang og er indarbejdet i nedenstående forslag til rummelighed i centerområderne i Favrskov Kommune. Tabel 1.2 Forslag til rummelighed til detailhandel i Favrskov Kommune frem til 2029 Rummelighed til omdannelser og nybyggeri til butiksformål Midtbyr:: Hadsten midtby Hammel midtby Hinnerup midtby Ulstrup midtby Thorsø midtby Søften midtby 500 Aflastningsområder: Gl. Sellingvej, Hadsten Områder til særlig pladskrævende: Anbækvej, Hammel Søften Erhverv Hadsten Syd Hammel Anbækvej - Norgesvej Hammel Hollandsvej Hinnerup Århusvej Thorsø - Fabriksvej

32 Detailhandelen i Favrskov Kommune

33 Detailhandelen i Favrskov Kommune Detailhandelen i Favrskov Kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Favrskov Kommune blive beskrevet. ICP har i marts 2018 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2017, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opgjort. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt senere i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. 33

34 Detailhandelen i Favrskov Kommune Geografisk opdeling af Favrskov Kommune Geografisk er analyseresultaterne opdelt på 15 analyseområder. Disse omfatter kommunens tre større byer (Hadsten, Hinnerup og Hammel), en række andre større byer og i alt fire landområder (områderne 4, 9, 12 og 15 i listen nedenfor). Figur 2.1 Favrskov Kommune opdelt på analyseområder 34

35 Detailhandelen i Favrskov Kommune Antal butikker I Favrskov Kommune betragtet under ét er der registreret 134 butikker, hvoraf 53 % er udvalgsvarebutikker. 74 % af butikkerne findes i de store byer. I de øvrige områder i kommunen er der 1-5 butikker. Knap 82 % af udvalgsvarebutikkerne findes i de store byer Hadsten, Hinnerup og Hammel. Hammel by har flest butikker, her ligger der 37 butikker, heraf udgør udvalgsvarebutikker 62 %. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hadsten by Voldum Hadbjerg Nordøst i øvrigt Nordøst i alt Hinnerup by Søften Lading Foldby Sydøst i øvrigt Sydøst i alt Hammel by Thorsø Sydvest i øvrigt Sydvest i alt Laurbjerg Ulstrup Nordvest i øvrigt Nordvest i alt Favrskov Kommune i alt Tabel 2.1 Antal butikker fordelt på brancher og områder i

36 Detailhandelen i Favrskov Kommune Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i kommunen har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Af Tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i de 4 hovedbranchegrupper. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i Tabel 2.1. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hadsten by 3,4 3,1 2,9 3,0 3,4 3,2 Voldum * * Hadbjerg - * - - * * Nordøst i øvrigt * * - * * * Nordøst i alt 3,2 3,2 2,9 3,3 3,3 3,2 Hinnerup by 3,4 2,9 3,2 2,5 3,0 3,1 Søften * * * - * 3,0 Lading * * Foldby * * * - - * Sydøst i øvrigt * * Hammel by 3,2 3,0 3,0 2,6 3,1 3,1 Thorsø * * * * - 3,0 Sydvest i øvrigt * * * - * 3,0 Sydvest i alt 3,2 2,9 * * * 3,0 Laurbjerg * * - - * * Ulstrup * * * - - 2,4 Nordvest i øvrigt * * Nordvest i alt 2,7 2,7 * - * 2,7 Favrskov Kommune i alt 3,1 3,0 2,8 2,9 3,2 3,0 Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion fordelt på brancher og områder i Felter markeret med * angiver, at attraktionen ikke kan vises grundet diskretionshensyn (for få butikker). 36

37 Detailhandelen i Favrskov Kommune Som det ses af tabellen, ligger den gennemsnitlige attraktion omkring middelniveauet, når kommunen betragtes under et. Det fremgår dog også af tabellen, at der er forskelle de enkelte områder og brancher imellem. Helt overordnet betragtet er kommunens største handelsbyer Hammel, Hinnerup og Hadsten de mest attraktive udbudspunkter i kommunen. Især dagligvarebutikkerne har en attraktion, der ligger lige over middel i disse byer. Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadig større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En midtbys styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. Kædebutikker har nogle fordele for et udbudspunkt i at kunne tilbyde for eksempel landsdækkende bytteservice, gavekort, ensartede butikker samt mulighed for et større markedsføringsprogram end en enkeltstående, uprofileret butik. Omvendt kan uprofilerede butikker på en helt anden måde tilpasse sortiment og personlig service til lokale forhold og kan medvirke til, at et indkøbssted ikke bare ligner alle de andre. I Figur 2.2 er illustreret, hvorledes kædefordelingen er i Hadsten, i Hinnerup, i Hammel samt i Favrskov Kommune betragtet under ét. Figur 2.2 Andel af kædebutikker i de tre byer samt Favrskov Kommune i alt i % 100% 90% 80% 38% 41% 37% 44% 70% 60% 50% 40% 30% 62% 59% 63% 56% 20% 10% 0% Hadsten Hinnerup Hammel Kommunen i alt Kæde Uafhængig Der er kun få procent til forskel imellem de tre byer. Hinnerup by har den laveste kædeandel (59 %) og Hammel den største (63 %). Samlet set er kædeandelen i Favrskov Kommune 56 %. Generelt er andelen af kædebutikker i den øvre del af middelniveauet, når der sammenlignes med lignende kommuner, hvor ICP har gennemført detailhandelsanalyser igennem de senere år. 37

38 Detailhandelen i Favrskov Kommune Bruttoarealer ICP har endvidere foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i kommunen. Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri. Tabel 2.3 viser bruttoarealerne i Favrskov Kommune. Bemærk i relation til bruttoarealerne at disse opgøres efter butikkens hovedbranche f.eks. har en række dagligvarebutikker aktiviteter inden for både daglig- og udvalgsvarer. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hadsten by Voldum Hadbjerg Nordøst i øvrigt Nordøst i alt Hinnerup by Søften Lading Foldby Sydøst i øvrigt Sydøst i alt Hammel by Thorsø Sydvest i øvrigt Sydvest i alt Laurbjerg Ulstrup Nordvest i øvrigt Nordvest i alt Favrskov Kommune i alt Tabel 2.3 Afrundede bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m 2 ). Det samlede bruttoareal i Favrskov Kommune er opgjort til m 2, hvoraf 46 % udgøres af udvalgsvarebutikkerne i kommunen. Det samlede areal til detailhandel i Hadsten by er m 2, svarende til 26 % af det samlede bruttoareal til butikker i kommunen. Det samlede areal til detailhandel er noget mindre i Hinnerup by ( m 2 ); dette harmonerer dog med det lavere antal butikker i Hinnerup by, jf. Tabel 2.1. Det er detailhandelen i Hammel by, der samlet set råder over det største bruttoareal med 29 % af det samlede bruttoareal til butikker i kommunen. 38

39 Detailhandelen i Favrskov Kommune Samlet set ligger ca. 75 % af det samlede bruttoareal til butikker i de tre største byer i Favrskov Kommune. Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2017 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Dette skøn svarer til 10 % af den samlede omsætning. Af Tabel 2.4 fremgår de indsamlede daglig- og udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn er det for en række af områderne ikke muligt at vise omsætningstallene, ligesom omsætningen i andre områder kun kan vises overordnet. For at kunne oplyse den samlede omsætning, skal der minimum være tre butikker i en gruppe og én butik må maksimalt udgøre 60 % af omsætningen og to butikker må maksimalt udgøre 80 % af omsætningen og de enkelte butikkers omsætningsniveau må ikke kunne skønnes af udenforstående. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. I forlængelse af ovenstående har ICP valgt kun at vise omsætningstallene for de tre største byer Hadsten, Hinnerup og Hammel, for Favrskov Kommune i øvrigt samt samlede omsætningstal for hele Favrskov Kommune. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hadsten by Hinnerup by * * * 280 Hammel by Favrskov i øvrigt * * * 296 Favrskov Kommune i alt Tabel 2.4 Omsætning 2017 fordelt på områder og brancher (mio. kr. inkl. moms). Samlet detailhandelsomsætning på ca. 1,38 mia. kr. i Favrskov Kommune Det fremgår af Tabel 2.4, at den samlede omsætning lå på knap 1,38 mia. kr. i Favrskov Kommune. Den største omsætning er registreret i Hadsten by med en samlet omsætning på 432 mio. kr. efterfulgt at Hammel by med en omsætning på 376 mio. kr. Den samlede omsætning i Hinnerup var noget lavere med 280 mio. kr. Samlet set ligger 79 % af den samlede omsætning i kommunen i disse tre byer. Betragtes kommunen under ét, er 28 % af omsætningen udvalgsvarer. Det er boligudstyr, der udgør den største del, ca. 55 % af den samlede udvalgsvareomsætning. 39

40 Detailhandelen i Favrskov Kommune Omsætningen fra forhandlere af særlig pladskrævende varer indgår. Bemærk, at omsætningen til private i forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper (f.eks. tømmerhandlere/byggemarkeder) er indeholdt i omsætningstallene, selvom disse enheder ikke er medregnet i butiksopgørelsen (Tabel 2.1) og arealopgørelsen (Tabel 2.3). Endvidere er omsætningen fra varehuse og supermarkeder fordelt på dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker, der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. Desuden indgår møbelbutikker, der alene sælger møbler. I kommunen er der i alt 16 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på omkring m 2. Som det ses af tabellen, koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig især på bilforhandlere og forhandlere af byggeartikler. Bemærk, at forhandlere af biler, både og campingvogne skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. Antal Areal, m 2 Bilforhandlere m. salgslokale Byggemarked Plantecentre Bad/Køkken forhandlere Favrskov Kommune i alt Tabel 2.5 Bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m 2 ). 40

41 Detailhandelen i Favrskov Kommune Kundeorienterede servicefunktioner Ligesom butikkerne er de kundeorienterede servicefunktioner med til at skabe attraktion. Og ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner, som er med til at understøtte personstrømmene i en by. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i midtbyerne i de større byer Hadsten, Hinnerup og Hammel. Som det ses af Tabel 2.6, er det byerne i Hammel og Hadsten, der byder på flest kundeorienterede servicefunktioner. Her er især flere spisesteder og frisører/læger end i Hinnerup. Hadsten Hinnerup Hammel Restauranter, Caféer m.v Pengeinstitut, ejd. mgl. m.v Frisører, læger, sol m.v Kultur, biograf og teater 3-1 Anden service Favrskov Kommune i alt Tabel 2.6 Kundeorienterede servicefunktioner i stueplan Hadsten har 31 kundeorienterede servicefunktioner. Heraf er 35 % frisører og anden skønhed/sundhed, 29 % pengeinstitutter, ejendomsmægler mv. og 19 % spisesteder. Af kulturelle og underholdningsoplevelser ligger der en biograf, et museum samt Hadsten Bibliotek og Kulturhus. Hinnerup har væsentligt færre kundeorienterede servicefunktioner end i de øvrige byer. Her ligger 18 kundeorienterede servicefunktioner. Heraf er 39 % pengeinstitutter, ejendomsmægler mv., 33 % spisesteder og 22 % frisører og anden skønhed/sundhed. Der ligger ingen kulturelle og underholdningsoplevelser, dog ligger Hinnerups Bibliotek og Kulturhuset tæt op ad midtbyen. Hammel har 32 kundeorienterede servicefunktioner. Heraf er 31 % er frisører og anden skønhed/sundhed, 25 % spisesteder og 25 % er pengeinstitutter, ejendomsmægler mv. Af kulturelle og underholdningsoplevelser ligger der en biograf i Hammel. Funktioner som restauranter og caféer giver en anden dimension på bylivet og skaber liv i midtbyen samt forlænger opholdstiden. 41

42 Detailhandelen i Favrskov Kommune ICP har foretaget en vurdering af attraktionerne for hver enkelt kundeorienteret servicefunktion i de tre midtbyer på en skala fra 1-5, hvor 1 er en meget lav attraktion og 5 er en meget høj attraktion. Attraktionen skal ses som en vurdering af en kundes opfattelse af servicefunktionen efter samme princip som attraktionerne for butikkerne, som beskrives på side 34. Hadsten Hinnerup Hammel Restauranter, Caféer m.v. 2,7 2,8 2,9 Pengeinstitut, ejd. mgl. m.v. 3,1 3,4 2,9 Frisører, læger, sol m.v 3,0 3,5 2,6 Kultur, biograf og teater 3,7 - * Anden service * * 2,3 Favrskov Kommune i alt 3,0 3,2 2,7 Tabel 2.7 Den gennemsnitlige attraktion for de kundeorienterede servicefunktioner i stueplan Som det fremgår af tabellen, er der forskelle på den gennemsnitlige attraktion i de tre byer og brancherne imellem. I Hinnerup er den gennemsnitlige attraktion af de kundeorienterede servicefunktioner vurderet til gennemsnitligt at være højst med en vurdering lidt over middel. Det er især frisører, læger mv. samt pengeinstitutter og ejendomsmæglere mv., som har en gennemsnitlig attraktion noget over middel. 42

43 Detailhandelen i Favrskov Kommune 43

44 Udviklingen i detailhandelen 2011 til 2018

45 Udviklingen i detailhandelen 2011 til 2018 I nærværende afsnit vil udviklingen i detailhandelen i Favrskov Kommune fra 2011 til 2018 blive beskrevet. Resultaterne for detailhandelsanalysen 2018 vil blive sammenlignet med den tidligere detailhandelsanalyse for Favrskov Kommune foretaget i 2011 for at fastlægge udviklingen. Den geografiske opdeling i 2018 er den samme detailhandelsstruktur og opdeling som i 2011 analysen, således at områderne er identiske. Figur 3.1 Favrskov Kommune opdelt på analyseområder. 45

46 Udviklingen i detailhandelen 2011 til 2018 Udviklingen i antal butikker Sammenlignet med 2011 er der i 2018 overordnet 26 butikker færre i Favrskov Kommune. Antallet af dagligvarebutikker i Favrskov Kommune er faldet med 5, mens der er blevet 21 færre udvalgsvarebutikker, jf. Tabel 3.1. Det er primært i de tre byer Hadsten, Hinnerup og Hammel, at der er blevet færre butikker. I Hadsten er der 1 dagligvarebutik færre og 6 udvalgsvarebutikker i 2018 end i I Hinnerup by er der i samme periode kommet en enkelt dagligvarebutik mere end tidligere og 4 udvalgsvarebutikker færre. I Hammel by er der 2 dagligvarebutikker færre og 5 udvalgsvarebutikker i 2018 end i Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øv. udv.varer I alt Hammel by Thorsø Sydvest i øvrigt Sydvest i alt Hinnerup by Søften Lading Foldby Sydøst i øvrigt Sydøst i alt Hadsten by Voldum Hadbjerg Nordøst i øvrigt Nordøst i alt Laurbjerg Ulstrup Nordvest i øvrigt Nordvest i alt I alt Tabel 3.1 Antal butikker fordelt på brancher i 2018 og 2011 i Favrskov Kommune 46

47 Udviklingen i detailhandelen 2011 til 2018 Udviklingen i bruttoareal Bruttoarealet til detailhandel i Favrskov Kommune er samlet set faldet med 8 % i perioden 2011 til 2018 fra til m 2. Det samlede bruttoareal til dagligvarer er faldet med m 2 i perioden 2011 til 2018, fra m 2 til m 2. Tilsvarende er bruttoarealet til udvalgsvarer samlet set faldet med m 2 - fra m 2 til m 2. Hadsten by har haft det største fald i bruttoareal til butikker. Her er bruttoarealet til dagligvarer faldet med 600 m 2 og bruttoarealet til udvalgsvarer er faldet med m 2. Dette skyldes bl.a., at Hadsten Centret er lukket i perioden. I Hinnerup by er der blevet m 2 mere bruttoareal til dagligvarer og 100 m 2 mere bruttoareal til udvalgsvarer I Hammel by er der blevet et bruttoareal på 500 m 2 færre til dagligvarer. Derudover er der blevet 400 m 2 færre til udvalgsvarer. I Laurbjerg og Ulstrup er bruttoarealet til udvalgsvarer faldet med henholdsvis 800 m 2 og 500 m 2. Det generelle billede for såvel dagligvarer som udvalgsvarer er således, at det er mindre butikker, der er forsvundet i perioden fra

48 Udviklingen i detailhandelen 2011 til 2018 Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øv. udv.varer I alt Hammel by Thorsø Sydvest i øvrigt Sydvest i alt Hinnerup by Søften Lading Foldby Sydøst i øvrigt Sydøst i alt Hadsten by Voldum Hadbjerg Nordøst i øvrigt Nordøst i alt Laurbjerg Ulstrup Nordvest i øvrigt Nordvest i alt I alt < < < < < Tabel 3.2 Udviklingen i bruttoareal i Favrskov Kommune

49 Udviklingen i detailhandelen 2011 til 2018 Udviklingen i omsætningen Den samlede detailhandelsomsætning i Favrskov Kommune er siden 2010 steget med 3 %, således var den samlede detailhandelsomsætning mio. kr. i 2010 og mio. kr. i Dog er dagligvareomsætningen samlet set steget med 15 % og omvendt er udvalgsvareomsætningen faldet med 20 % fra 2010 til Figur 3.2 viser udviklingen i dagligvareomsætningen i henholdsvis Hammel by, Hinnerup by og Hadsten by samt Favrskov i øvrigt. I Hadsten by er dagligvareomsætningen steget med 85 mio. kr. fra 2010 til I Hinnerup by er dagligvareomsætningen steget med 30 mio. kr. fra 2010 til I Hammel by stiger dagligvareomsætningen med 10 mio. kr. fra 2010 til I Favrskov i øvrigt er dagligvareomsætningen stort set uændret fra 2010 til Omsætning i mio. kr Hadsten by Hinnerup by Hammel by Favrskov i øvrigt Figur 3.2 Udviklingen i omsætning af dagligvarer i de tre byer og Favrskov i øvrigt 2010 til 2017 (i mio. kr.) Figur 3.3 viser udviklingen i udvalgsvareomsætningen i henholdsvis Hammel by, Hinnerup by og Hadsten by samt Favrskov i øvrigt. I Hadsten by er udvalgsvareomsætningen faldet med 64 mio. kr. fra 2010 til I Hinnerup by er udvalgsvareomsætningen faldet med 26 mio. kr. fra 2010 til I Hammel by er udvalgsvareomsætningen faldet med 8 mio. kr. fra 2010 til I Favrskov i øvrigt er udvalgsvareomsætningen stort set uændret fra 2010 til

50 Udviklingen i detailhandelen 2011 til Omsætning i mio. kr Hadsten by Hinnerup by Hammel by Favrskov i øvrigt Figur 3.3 Udviklingen i omsætning af udvalgsvarer i de tre byer og Favrskov i øvrigt 2010 til 2017 (i mio. kr.) 50

51 Udviklingen i detailhandelen 2011 til

52 Forbrug i Favrskov Kommune

53 Forbrug i Favrskov Kommune Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Favrskov Kommune belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i de forskellige områder af kommunen. I analysen opdeles Favrskov Kommune i fire områder: Nordøst (Hadsten), Sydøst (Hinnerup), Sydvest (Hammel) og Nordvest (Ulstrup). De fire områder er illustreret i figur 4.1. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. I forbruget indgår også den del, som forbrugerne anvender ved køb på nettet. Nordvest (Ulstrup) Nordøst (Hadsten) Sydvest (Hammel) Sydøst (Hinnerup) Figur 4.1 Favrskov Kommune opdelt på fire hovedområder Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Desuden er den seneste befolkningsprognose fra Favrskov Kommune anvendt. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2017 samt horisontåret

54 Forbrug i Favrskov Kommune Befolknings og indkomstforhold Figur 4.2 viser udviklingen i befolkningstallet for de fire hovedområder, der udgør Favrskov Kommune. I alt bor der knap personer i Favrskov Kommune. Knap personer i Nordøst (Hadsten), omkring personer bor i området Sydøst (Hinnerup), mens der bor knap personer i Sydvest Hammel. I den nordvestlige del af kommunen, som blandt andet består af Ulstrup og Laurbjerg, bor ca personer. Folketallet i Favrskov Kommune betragtet under ét ventes at stige frem mod 2029 med ca. 11 %. Befolkningstallet forventes at stige mest i Sydøst (Hinnerup) med 18 %. Befolkningstallet stiger med 10 % i henholdsvis Nordøst (Hadsten) og Sydvest (Hammel), mens befolkningstallet forventes at stige 1 % i Nordvest (Ulstrup). Det samlede folketal i Favrskov Kommune ventes at være godt personer i Nordøst (Hadsten) Sydøst (Hinnerup) Sydvest (Hammel) Nordvest (Ulstrup) Figur 4.2 Udvikling i folketal frem mod 2029 i Favrskov Kommune Kilde: ICP s bearbejdning af befolkningsprognosen for Favrskov Kommune Niveauer for husstandsindkomst og størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Favrskov Kommune ligger på kr., hvilket er ca. 16 % over landsgennemsnittet (ca kr.). Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Favrskov Kommune er 2,4 personer, hvilket ligeledes er en del over landsgennemsnittet på 2,15. 54

55 Forbrug i Favrskov Kommune Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2017 og 2029 beregnet. Dagligvareforbruget hos borgerne i de fire hovedområder ses i figur 4.3. Det samlede dagligvareforbrug var mio. kr. i 2017 i Favrskov Kommune. Det forventes at stige med ca. 182 mio. svarende til en stigning på 15 % i perioden 2017 til Det samlede dagligvareforbrug forventes således at være ca mio. kr. i Stigningen i forbruget er en kombination af en generel forbrugsstigning samt den forventede stigning i befolkningstallet i kommunen. Dagligvareforbruget forventes at stige ca. 14 % i Nordøst (Hadsten) til ca. 390 mio. kr. i Dagligvareforbruget i Sydøst (Hinnerup) er beregnet til ca. 356 mio. kr. i 2017, hvilket forventes at stige med ca. 22 % til 433 mio. kr. i I Sydvest (Hammel) forventes dagligvareforbruget at stige med 13 % i til 434 mio. kr. i I Nordvest (Ulstrup) forventes en mindre stigning på ca. 4 % i til 168 mio. kr. i Nordøst (Hadsten) Sydøst (Hinnerup) Sydvest (Hammel) Nordvest (Ulstrup) Figur 4.3 Forbrug af dagligvarer (mio. kr. inkl. moms i 2017-priser) 55

56 Forbrug i Favrskov Kommune Nordøst (Hadsten) Sydøst (Hinnerup) Sydvest (Hammel) Nordvest (Ulstrup) Figur 4.4 Forbrug af udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2017-priser) Af figur 4.4 fremgår forbruget af udvalgsvarer i de fire områder. Forbruget af udvalgsvarer ligger på mio. kr. i Favrskov Kommune i Det forventes at stige med ca. 30 % i perioden 2017 til 2029 til mio. kr. i I Nordøst (Hadsten) forventes udvalgsvareforbruget at stige med 29 % til 403 mio. kr. i I Sydøst (Hinnerup) forventes udvalgsvareforbruget at stige med 38 % til 448 mio. kr. i I Sydvest (Hammel) forventes udvalgsvareforbruget at stige med 28 % til 448 mio. kr. i I Nordvest (Ulstrup) forventes en mindre stigning på ca. 18 % i til 173 mio. kr. i

57 Forbrug i Favrskov Kommune Nedenfor vises grafer med forbrugsudviklingen for de tre udvalgsvaregrupper beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Det er således disse forbrugstal, der tilsammen udgør forbruget af udvalgsvarer vist i figur Nordøst (Hadsten) Sydøst (Hinnerup) Sydvest (Hammel) Nordvest (Ulstrup) Figur 4.5 Forbrug af beklædning (mio. kr. inkl. moms i 2017-priser) Nordøst (Hadsten) Sydøst (Hinnerup) Sydvest (Hammel) Nordvest (Ulstrup) Figur 4.6 Forbrug af boligudstyr (mio. kr. inkl. moms i 2017-priser) 57

58 Forbrug i Favrskov Kommune Nordøst (Hadsten) Sydøst (Hinnerup) Sydvest (Hammel) Nordvest (Ulstrup) Figur 4.7 Forbrug af øvrige udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2017-priser) Afslutningsvis vises det samlede forbrug af detailhandelsvarer, dvs. dagligog udvalgsvarer under ét, i figur Nordøst (Hadsten) Sydøst (Hinnerup) Sydvest (Hammel) Nordvest (Ulstrup) Figur 4.8 Forbrug af detailhandelsvarer i alt (mio. kr. inkl. moms i 2017-priser) 58

59 Forbrug i Favrskov Kommune 59

60 Handelsbalance og opland

61 Handelsbalance og opland Handelsbalance og opland Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Favrskov Kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis daglig- og udvalgsvarer beregnet samlet for Favrskov Kommune. Handelsbalance I Favrskov Kommune var der på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 80 %, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 34 %. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Favrskov Kommune er 20 % lavere end det samlede dagligvareforbrug i Favrskov. Udvalgsvareomsætningen er ligeledes 66 % lavere end det samlede udvalgsvareforbrug i Favrskov. Tallene viser således, at borgerne i Favrskov Kommune får dækket en stor del af deres forbrug ved køb udenfor Favrskov Kommune. Især på udvalgsvarer får borgerne i Favrskov Kommune dækket en stor del af deres forbrug ved køb andre steder. Den korte afstand til det store udbud i især Aarhus men også til Randers betyder, at forbrugerne køber en stor del af deres udvalgsvarer her. 90% 83% 80% 80% 70% 60% 50% 45% 40% 34% 30% 20% 10% 0% Dagligvarer Udvalgsvarer Figur 5.1 Omsætning/forbrug i Favrskov Kommune i 2010 og En handelsbalance for dagligvarer på 80 % er forholdsvis lav, men forventelig, når man tager konkurrencesituationen i betragtning. Forbrugerne kører sjældent langt efter dagligvarer indkøbsture med hovedvægten på dagligvarer sker med en højere frekvens og tættere på bopælen. Desuden er der 61

62 Handelsbalance og opland en rimelig dagligvareforsyning, hvilket er med til at holde en stor del af indkøbene hjemme. Omvendt er den korte afstand til især storbutiksområdet i Tilst mod syd og Randers Storcenter mod nord med til at trække dagligvareomsætning ud af kommunen. Handelsbalancen for udvalgsvarernes vedkommende er forholdsvis lav, når Favrskov Kommune betragtes under ét. Dette skyldes bl.a. bystrukturen med tre lige store udbudspunkter. Alle har et relativt lokalt opland, men der er ingen, der er store nok til at slå igennem i det større opland. Desuden vurderes det, at de relativt korte afstande til store detailhandelsudbud i Aarhus, Randers og Silkeborg er med til at trække handelsbalancen inden for udvalgsvarer ned. Siden 2010 er e-handelen steget væsentligt især inden for udvalgsvarer. ICP vurderer, at e-handel i 2017 udgjorde ca. 2 % af dagligvareforbruget og ca. 20 % af udvalgsvareforbruget. Hvor det i 2010 lå på mindre end 1 % inden for dagligvarer og omkring 8 % inden for udvalgsvarer. Handelsbalancen for dagligvarer ligger lidt lavere end niveauet i Inden for udvalgsvarer er handelsbalancen faldet med 25 % siden % Handelsbalancen 100% 80% 60% 40% 96% 52% 81% 26% 85% 40% Dagligvarer Udvalgsvarer 20% 0% Nordøst (Hadsten) Sydøst (Hinnerup) Sydvest (Hammel) Figur 5.2 Omsætning/forbrug i Nordøst (Hadsten), Sydøst (Hinnerup) og Sydvest (Hammel) i 2017 *Af diskretionshensyn fremgår Nordvest (Ultrup) ikke i figuren Som det fremgår i figur 5.2 er handelsbalancen for dagligvarer relativ høj i Nordøst (Hadsten). Omvendt viser handelsbalancen for udvalgsvarer at lidt over halvdelen af udvalgsvareforbruget dækkes lokalt. Handelsbalancen for dagligvarer i Sydøst (Hinnerup) dækker en relativ stor andel af dagligvareforbruget (81 %) i området. Omvendt ligger handelsbalancen for udvalgsvare på et relativt lavt niveau (26 %), hvilket viser at en stor andel af udvalgsvareforbruget dækkes uden for området. I Sydvest (Hammel) ligger handelsbalancen for dagligvare på 85 %, således dækkes et stor andel af dagligvareforbruget i området. Handelsbalancen for udvalgsvarer ligger 40 %, således dækkes en relativ stor andel af udvalgsvareforbruget uden for området. 62

63 Handelsbalance og opland Nedenstående ses en sammenligning med dels kommuner med nogenlunde samme størrelse og bystruktur, dels nogle af de større kommuner, der omkranser Favrskov. Handelsbalance Dagligvarer Udvalgsvarer Figur 5.3 Omsætning/forbrug sammenligning med andre kommuner Som det fremgår er Favrskov kommunes handelsbalance f.eks. på linje med Hedensteds. I Hedensted Kommune er detailhandelen også primært placeret i tre byer, der er nogenlunde lige store og Hedensted ligger lidt på samme måde som Favrskov meget tæt på store udbudspunkter her Vejle og Horsens. F.eks. er der fra bymidten i Hedensted ca. 8 km til Bilka i Vejle. 63

64 Konkurrencesituationen

65 Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation I disse år ser man især en intensivering af konkurrencen mellem regionens store udbudspunkter. Det forventes, at forbrugernes mobilitet fortsat vil være stigende, og at de er villige til at køre længere for det rigtige udbud og de bedste oplevelser. De væsentligste udbudspunkter i forhold til byerne i Favrskov Kommune er Aarhus, Randers og Silkeborg. Den nuværende konkurrencesituation Aarhus Aarhus midtby er landets næststørste udbudspunkt efter Københavns City. Der er ca. 775 butikker i midtbyen, der som ankerpunkt mod syd har Bruuns Galleri med ca. 80 butikker. I Søndergade ligger bl.a. stormagasinet Salling som ankerpunkt og på Immervad ligger stormagasinet Magasin. Illums Bolighus har flyttet deres butik til midtbyen, hvilket har styrket Aarhus bymidte i den overordnede konkurrence. Samlet set havde midtbyen i 2017 en detailhandelsomsætning på mere end 7 mia. kr. incl. moms. Heraf var omsætningen i Bruuns Galleri på ca. 1,3 mia. kr. Der er planer om at udvide Bruuns Galleri med ca m 2 detailhandelsareal, men planerne afventer bl.a. afklaring fra BaneDanmark på en række fysiske udfordringer. I aflastningsområdet i Tilst, der ligger ca. 13 km fra Hinnerup og ca. 19 km fra Hammel, ligger bl.a. Bilka, Bauhaus og Elgiganten. I alt ligger der ca. 45 butikker i området, hvor det vurderes, at der i 2017 var en detailhandelsomsætning på ca. 2,3 mia. kr. incl. moms. Det forventes ikke, at aflastningsområdet udvides. 65

66 Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation Endelig er der storbutiksområdet i Skejby, hvor Ikea, der blev udvidet til knap m , er den væsentligste butik. Området ligger ca. 10 km fra Hinnerup bymidte. I området etableres der for øjeblikket en Elgiganten på m 2. Randers Aflastningsområdet i Paderup og Randers midtby ligger henholdsvis 13 km og 16 km fra Hadsten. I midtbyen ligger der omkring 150 butikker. Midtbyen er hyggelig og der ligger bl.a. H&M samt en lang række butikker især inden for beklædning. Der er et større projekt for et butikscenter centralt i Randers, men umiddelbart virker projektet rent fysisk vanskeligt at gennemføre. Randers Storcenter ligger i aflastningsområdet Paderup umiddelbart syd for Randers. I centret ligger der en lang række kædebutikker inden for både dagligvarer og udvalgsvarer. Der ligger i alt 55 kommercielle enheder i centret, heraf næsten 30 beklædningsbutikker, hvoraf hovedparten er medlemmer af et kædesamarbejde. Centret havde i ,7 mio. besøgende og en omsætning på godt 700 mio. kr. incl. moms. Den 3. august 2018 åbnede Bilka i centret. Dette vil formentlig betyde, at flere forbrugere fra især Hadsten-området vil benytte centret i højere grad end i dag. I aflastningscentret i Paderup i øvrigt ligger der omkring 35 storbutikker, herunder Bauhaus, Elgiganten, Plantorama og en række køkkenbutikker. Inden for de seneste par år er bl.a. POWER og Biltema etableret i Paderup. Silkeborg Silkeborg midtby ligger ca. 30 km fra Hammel. Midtbyen har et unikt bymiljø med et bredt udvalg af store og små butikker. Der er i alt 160 butikker, hvoraf omkring 125 er udvalgsvarebutikker. Her finder man især et stort udvalg af beklædningsbutikker, som udgør 45 % af udvalgsvarebutikkerne. Derudover ligger der et stort antal kundeorienterede servicefunktioner såsom spisesteder og frisører. 66

67 Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation Det samlede bruttoareal til butikker i midtbyen i Silkeborg udgør m 2. Den samlede omsætning i midtbyen var 1,26 mia. kr. i 2015, heraf udgør udvalgsvareomsætningen 59 % svarende til 741 mio. kr. Silkeborg midtby Et større shoppingcenterprojekt i midtbyen er for nylig skrinlagt. Silkeborg har foruden detailhandelen i midtbyen et markant storbutiksområde i den nordlige del af byen. Her ligger foruden bl.a. Føtex en lang række storbutikker. Samlet set ligger der omkring 35 butikker i storbutiksområdet, hvor den samlede omsætning ligger på omkring 1 mia. kr. incl. moms. E-handel E-handel har igennem de senere år været stigende, og kan måske blive en trussel mod den fysiske detailhandel - også i Favrskov. De varer, som danskerne køber mest af på internettet, er tøj, elektronik, bøger, musik og film. Der findes ikke entydigt statistik, der belyser, hvilken betydning nethandelen har for den traditionelle detailhandel, ligesom der ikke er nogen klare skillelinjer mellem e-handel, traditionel postordre og varer, der bestilles over nettet, men afhentes i en butik. Det vurderes, at den samlede e-handelsomsætning for fysiske varer i Danmark var omkring 32 mia. kr. i Samlet set vurderes det, at e-handelen udgør ca. 10 % af den samlede detailhandelsomsætning i Danmark, heraf ca. 2 % af dagligvareforbruget og godt 20 % af udvalgsvareforbruget. 67