1. Indledning Opgavens struktur Teoretiske og videnskabsteoretiske overvejelser Hypoteser Variabler

Transkript

1 1. Indledning Opgavens struktur Teoretiske og videnskabsteoretiske overvejelser Hypoteser Variabler Primære variabler Afhængige variabel Uafhængige variabler...6 Holdning til indvandring...6 Valg af parti...6 Spild af midler Kontrolvariabler...7 Alder...7 Køn Metodeafsnit Design og data...8 Forskningsstrategi...8 Forskningsdesign...8 Data indsamling og kvalitet Operationalisering af primære variabler...9 Danmarks offentlige udgifter til ulandshjælp...9 Holdning til indvandring...9 Valg af parti...9 Spild af midler Operationalisering af kontrolvariabler...10 Alder...10 Køn...10 Indkomst Validitet...10 Definitionsmæssig validitet...10 Ekstern validitet...11 Økologisk Validitet Analyse Univariat analyse...12 Tabel 1 Fordeling af respondenterne på den afhængige variabel Bivariat analyse Pearson s R Multivariate analyser...13 Model 1:...14 Model 2:...15 Multikollinaritet og outliers Diskussion af resultater Konklusion Opsummering Generalisering Perspektivering Litteraturliste...19

2 1. Indledning Tankegangen bag den skandinaviske velfærdsmodel bygger på socialt ansvar og solidaritet. Disse begreber er blevet udviklet og raffineret herhjemme igennem de sidste år. På grund af dette er social ulighed mindre fremstående herhjemme end i andre europæiske lande. Igennem de sidste er verden blevet mindre og hver enkelt nationalborgers omverden er blevet større. Med globaliseringen har skandinaverne og herunder danskernes fået et langt større scope for socialt ansvar og solidaritet. Med den veludviklede og raffinerede sans for social retfærdighed er Danmark et af de lande i verden der yder størst økonomisk bistand til udviklingslande for større global social retfærdighed. Danmarks ulandshjælp startede i 1950 erne som bidrag til FNs multilaterale hjælpeprogrammer. I løbet af 60 erne fik hjælpen en bilateral del og man blev enige om at den danske hjælp skulle nå op på 1 % af Danmarks BNI (Paldam, 1997: 138). Danskerne har altid været positivt stemte overfor at skulle yde hjælp til de mindre heldigt stillede. Det har altid ligget i vores solidariske natur at dem med de bredeste skuldre skulle bære flest, nu også på global plan. Hvorvidt holdningen til ulandsbistanden er motiveret af en grundlæggende retfærdighedssans eller for at dulme en dårlig samvittighed kan være svært at afgøre. Under den store Tsunami-katastrofe i Sydøstasien i 2005 blev der sat rekord i indsamling til nødhjælp. Mange indsamlinger foregik på TV, hvor der dermed var mulighed for gratis promovering af firmaer igennem donationer. Nødhjælpen blev hermed en reklame for firmaer der signalerede høj moral og globalt ansvar. Igen er det svært at gennemskue motiverne for at hjælpe de nødlidende. Mange af de indsamlede penge dengang forfejlede målet og blev aldrig omsat til formålet. Pengene forsvandt undervejs og skabte en skepsis blandt befolkningen om behandlingen af Danmarks udgifter til ulandsbistand i øvrigt. En anden grund til skepsis blandt danskernes holdning til ulandshjælp er korruption. Det er problem både multilaterale og bilaterale organisationer kæmper med (Paldam, 1997:150). En anden konsekvens af globaliseringen og den hyppigere interaktion lande imellem er strømningerne over grænserne. Danskernes holdning til de mennesker der bor i resten af verden er influeret af de mennesker som emigrerer til Danmark og bosætter sig. Denne indvandring startede for alvor i 1970 erne da vi manglede arbejdskraft og er siden vokset med flygtninge fra krigene i de sidste 30 år. Vi har fået den fattige verden tæt på og fået en opfattelse af hvem det er vi sender penge til hvert år. 2

3 Problemstilling Dermed er det tydeligt at der er nogle faktorer, hvad enten det solidaritetsfølelse, skepsis overfor formidlingen af ulandshjælp eller holdningen til indvandring, der påvirker danskernes holdning til ulandsbistanden. Min problemformulering lyder derfor således: Hvilke faktorer påvirker danskernes holdning til Danmarks udgifter til ulandsbistand? 1.2. Opgavens struktur I første del af opgaven gennemgås opgavens teoretiske fundament. Her redegøres der for undersøgelsens uafhængige variablers teoretiske antagelser. Herefter redegøres for min videnskabsteoretiske tilgang til opgaven. I opgavens metodiske del forklares valg af metode, samt implikationer heraf. Derudover følger en operationalisering af hver enkel variable, hvor der ligeledes diskuteres fordele og ulemper ved brugen af disse. I opgavens analytiske del testes mine hypoteser via statistiske bivariate og multivariate analyser med en efterfølgende diskussion af mine empiriske fund. Afslutningsvis følger en konklusion, med en opsummering af opgaven, samt perspektivering og generalisering. 2. Teoretiske og videnskabsteoretiske overvejelser 2.1 Rational Choice Det teoretiske fundament i min opgave bygger på Rational Choice teorien. Rational Choice går ud på at individer er rationelle egennyttemaksimerende aktører. Det vil sige at mennesker handler ud fra motiver der er til fordel for deres præferencer og har den kapacitet der skal til for at vælge imellem en række alternativer uanset kompleksitet. På baggrund af alle disse valgmuligheder vælger individet det der maksimerer egennytten mest muligt (Marsh & Stoker, 2002: 68). I forhold til udgifter til ulandsbistand påstår Rational Choice tilgangen at hvad enten man ønsker mere eller mindre ulandsbistand, er dette et resultat af rationel kalkulation. Hvis man altså ønsker mere ulandsbistand kan dette være fordi ens præferencer fordrer dette. Eksempelvis kunne det være en ideologisk præference omkring global retfærdighed, eller at opnå positiv omtale i medierne, eller at leve op til EU-kriterier for at opnå en gunstig indflydelsesposition. Omvendt kan man ønsker mindre ulandsbistand fordi man som bilist foretrækker at bruge flere penge på veje og broer, eller 3

4 som ældre ønsker at udgifterne bruges på ældreområdet, eller fordi man selvom man giver mindre stadig vil leve op til EU-kriteriet og derfor stadig vil opnå en gunstig position. Kritikken af Rational Choice går på at tilgangen har en snæver definition af individets adfærd, som alene er baseret på cost/benefit analyser. Sociologien påpeger at strukturer spiller en væsentlig rolle for individers præferencer, hvor Rational Choice mener at individets valg skaber strukturerne. Psykologien mener at individets motiver ikke alene bygger på præferencer, men også omhandler skyld og moral. I forhold til ulandsbistand er disse to begreber ikke uvæsentlige, da det at hjælpe de fattige i høj grad kan handle om en moralsk forpligtigelse. Ulandsbistand har i høj grad en konsekvens for andre end en selv, men for et egennyttemaksimerende individ vil disse konsekvenser ikke være særlig betydningsfulde Kritisk Rationalisme Min opgave har sit udgangspunkt i kritisk rationalisme som blev formuleret af Karl Popper. Den kritiske rationalisme anlægger en deduktiv tilgang til videnskab. Deduktion er ifølge Popper at lave en observation af en aktiv handling og samtidig have en idé om hvilken særlig observation vi skal rette opmærksomheden imod (Gilje & Grimen, 2002: 81). I næste afsnit har jeg opstillet hypoteser på baggrund af tidligere undersøgelser, som jeg udsætter for statistiske tests. Jeg har dermed haft en idé om en særlig observation jeg bør rette opmærksomheden imod og derefter observeret en aktiv handling. Jeg bruger herefter forsøg-fejl metoden, hvor mine opsatte hypoteser kan falsificeres. Det styrker en teori at være udsat for hårde tests, ifølge Popper. Formålet med forskningen er ikke nødvendigvis at nå frem til ufejlbare teorier, men hele tiden at opdage nye og bedre testbare teorier. I kritisk rationalisme er realisme det ontologiske udgangspunkt. Det betyder med andre ord at verdenen eksisterer uafhængigt af om vi er der til at opleve den. Virkeligheden er en objektiv størrelse. Popper erkender at den fuldkomne objektive sandhed ikke kan nås, men at vi ved brug af forsøg-fejl metoden kan nærme os stykkevist... Ved at eliminere fejl, kan vi nærme os et sandt billede af verden... Videnskabeligt fremskridt findes ved fejleliminering og rationel kritik (Gilje og Grimen, 2002: 86-87). Kritikken af Poppers tilgang til videnskab er ofte rettet mod at hans tilgang kun egner sig til naturvidenskaben og ikke samfundsvidenskaben. Menneskelige handlinger og interaktioner er langt mere komplekse end de hændelser man kan observere i naturen og dermed bliver forsøg-fejl metoden mangelfuld. Denne generelle kritik af Popper kan direkte overføres til en kritik af denne opgave, hvor jeg forsøger at forklare en menneskelig holdningsdannelse ud fra få faktorer. Min opgaves største videnskabsteoretiske kritikpunkt er ontologisk reduktionisme. 4

5 3. Hypoteser Mine hypoteser tager udgangspunkt i strukturerede telefoniske interviews med 1000 danske respondenter af tilfældig karakter. Spørgeskemaerne omhandler ulandshjælp og her tænkes på alle former for dansk bistand til ulandene, dvs. også nødhjælp og miljøbistand. Jeg har valgt at ville se på hvilke faktorer der påvirker danskernes holdning til Danmarks offentlige udgifter til ulandshjælp som dermed er min afhængige variabel. Jeg har valgt følgende hypoteser gennemgå analyse: Hypotese 1: Holdning til indvandring som trussel Offentlige midler til ulandshjælp Med den første hypotese ønsker jeg at se om synet på om hvorvidt indvandring udgør en trussel for vores nationale egenart har en betydning for synet på Danmarks offentlige udgifter til ulandshjælp. Jeg forventer at hvis holdningen til indvandring som en trussel mod dansk egenart stiger så falder holdningen til offentlige udgifter til ulandshjælp. Baggrunden for denne hypotese er jeg har en forventning om at synet på de fremmede i vort eget land også påvirker synet på de fremmede i fattige lande. Hypotese 2: Valg af parti Offentlige midler til ulandshjælp Med den anden hypotese ønsker jeg at se om valget af parti respondenten vil stemme på hvis der var valg i morgen har betydning for synet på Danmarks offentlige udgifter til ulandshjælp. Jeg forventer at hvis valget af parti er til venstre for midten så vil holdningen til offentlige udgifter til ulandshjælp stige. Baggrunden for denne hypotese er at ens politiske overbevisning og herunder forståelsen af national social retfærdighed er udslagsgivende i forhold til global social retfærdighed. Hypotese 3: Spildet af midler Offentlige midler til ulandshjælp Med den tredje og sidste hypotese ønsker jeg at se om synspunktet: Ulandshjælpen gavner de korrupte mere end de fattige, samt holdningen: Det meste af ulandshjælpen bliver ædt op af administrationen i Danmark påvirker synet på Danmarks offentlige udgifter til ulandsbistand. Jeg forventer at hvis bekymringen for spildet af de offentlige midler til ulandshjælp stiger, så vil holdningen til de offentlige udgifter til ulandsbistand falde. Baggrunden for denne variabel er at jeg 5

6 har en formodning at danskerne ønsker at sikre sig at de penge der bliver afsat til bestemte formål går ubeskåret til disse. Hvis man er bekymret for spildet af udgifter til ulandsbistanden vil dette uværgeligt give udslag i holdningen til størrelsen af disse udgifter. 4. Variabler 4.1 Primære variabler Afhængige variabel Den afhængige variabel for opgaven er danskernes syn på Danmarks offentlige udgifter på ulandshjælp. Denne variabel er inddelt således at respondenten kan svare at der bruges for mange penge, passende mængde penge eller for få penge af Danmarks offentlige udgifter til ulandshjælp. Desuden er respondenten i stand til at svare ved ikke Uafhængige variabler Holdning til indvandring Den første uafhængige variabel er danskernes holdning til synspunktet: Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart. Denne variabel var oprindeligt inddelt i svarmulighederne: 1. Helt enig, 2. Delvis enig, 3. Hverken enig eller uenig, 4. Delvis enig, 5. Helt enig og 6. Ved ikke. Valg af parti Den anden uafhængige variabel er danskernes valg af parti hvis der var valg i morgen. Denne variabel var oprindeligt opdelt i følgende svarmuligheder: 1. Socialdemokratiet, 2. Radikale Venstre, 3. Konservative Folkeparti, 4. Centrum Demokraterne, 5. Socialistisk Folkeparti, 6. Dansk Folkeparti, 7. Kristeligt Folkeparti, 8. Demokratisk Fornyelse, 9. Venstre, 10. Fremskridtspartiet, 11. Enhedslisten, 12. Andre, 13. Vil ikke stemme/blank, 14. Har ikke stemmeret, 15. Ved ikke, 16. Nægter. Spild af midler Den tredje og sidste uafhængige variabel er en sammenslutning af to forskellige uafhængige variabler. Den ene er danskernes holdning til synspunktet: Ulandshjælpen gavner de korrupte 6

7 magthavere mere end de fattige i ulandene. Den anden er danskernes holdning til synspunktet: Det meste af ulandshjælpen bliver ædt op af administrationen i Danmark. Disse to variabler har det til fælles at de begge omhandler danske ulandsudgifter der ikke når de ønskede mål. Dermed er begge et udtryk for bekymring for spild af midler. 4.3 Kontrolvariabler For at sikre opgavens interne validitet, har jeg valgt at medtage en række forskellige kontrolvariabler i min analyse, som jeg mener, kan have indflydelse på danskernes holdning til Danmarks offentlige udgifter til ulandsbistand. Alder Jeg har en formodning om at der er en variation i holdningen til min afhængige variabel i forhold til om respondenten er 17 år eller 71 år. Jeg forestiller mig at ældre bekymrer sig mere om indenrigspolitiske udgifter som fx pension og ældrepleje og dermed vil være tilbøjelig til at være negativt stemt over for øgede offentlige udgifter til ulandsbistand. Og modsat antager jeg at helt unge har et mere globalt fokus og et retfærdighedsorienteret idealistisk synspunkt og dermed vil være tilbøjelige til at ønske større offentlige udgifter til ulandsbistand. Køn Forskellighederne imellem køn giver sig til udtryk på mange områder, og man kan aldrig vide sig sikker på om der ikke også er forskel imellem kønnene i forhold til Danmarks offentlige udgifter til ulandsbistand. En simpel og naiv formodning kan være at kvinder er mere omsorgsfulde og at dette kan give udslag i forhold til nødlidende mennesker i andre lande. Indkomst Intuitivt giver det mening at en respondent der tjener over en million kroner om året er mere tilbøjelig til at bruge penge på de mindre bemidlede i ulandene end en respondent på overførselsindkomst. Jeg antager at et privatøkonomisk overskud giver sig til udtryk i holdningen til de offentlige udgifter til ulandsbistand. Alt andet lige er det fornuftigt at kontrollere forklaringskraften for indkomstvariablen samt de andre kontrolvariabler. 7

8 5. Metodeafsnit 5.1 Design og data Forskningsstrategi Jeg har i min undersøgelse af danskernes holdning til ulandsbistand valgt at anlægge en deduktiv tilgang mellem teori og data. Med udgangspunkt i eksisterende litteratur vedrørende danskernes holdninger til ulandsbistand har jeg fundet frem til nogle faktorer der forklarer disse. De danner grundlag for mine konkrete og deducerede hypoteser, som testes i mit datamateriale. Min forskningsstrategi er kvantitativ, da jeg som sagt anvender en deduktiv tilgang mellem teori og data, og da jeg har inkorporeret den naturvidenskabelige praksis i min omgang med dette emne, samt anskuer den sociale virkelighed som en objektiv og verificerbar virkelighed (Bryman, 2008: 22). Forskningsdesign Jeg har valgt at anvende en tværsnitsanalyse, da jeg med dette design kan måle med statistiske test om der er korrelation mellem de forskellige variabler i mine hypoteser. Tværsnitsanalysen er defineret ud fra fire kriterier: (1) Mere end en case, (2) På et bestemt tidspunkt, (3) Kvantitative eller kvantificerbare data, (4) Korrelationsmønstre i data (Bryman, 2008: 44). Min opgave lever op til alle fire kriterier. Tværsnitsanalysen hovedproblem er den interne validitet. Tværsnitsanalyser producerer bevis på korrelationer mere end en utvetydig kausal retning. Dette forklares også ved at undersøgelsen ikke strækker sig over tid. For at styrke den interne validitet kan man anvende longitudinale metoder, fx igennem test-retest metoden da bedre kan bestemme den kausale retning (Bryman, 2008: ). Det er også en mulighed at kombinere den kvantitative og den kvalitative metode for på den måde at nærstudere tværsnitsanalysen resultater og bestemme den kausale retning. En kombination af disse to forskningsmetoder er dog kritiseret for på den ene side at ignorere deres respektive videnskabsteoretiske antagelser og på den anden side at være entitetsforskellige i og med de tilhører forskellige paradigmer (Bryman, 2088: 604). Jeg har derfor valgt tværsnitsanalysen og vil bestemme den kausale retning i tilfælde af korrelation imellem den afhængige variabel og en af de uafhængige variabler ud fra den eksisterende litteratur. Data indsamling og kvalitet Jeg har valgt at benytte primært data fra Datamaterialet DDA-14039: Holdninger til ulandsbistand og miljøbistand, 2002 gennemført af Mette Tobiasen på opdrag af en række humanitære organisationer (NGO er) bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke. Datasættet er en 8

9 spørgeskemaundersøgelse produceret igennem strukturerede telefoniske interviews i perioden oktober 2002 til november Der var 2146 enheder i den oprindelige stikprøve og 1000 respondenter i det endelige datasæt Operationalisering af primære variabler Danmarks offentlige udgifter til ulandshjælp Danmarks offentlige udgifter til ulandshjælp er en monetær hjælp til udviklingslandene i verden, som er en del af de offentlige finanser. Beløbets størrelse er procentdel af Danmarks BNI (Bruttonationalindkomst). I 1998 var denne på 0,99 % af BNI (Branner m.fl., 2001: 194). Ca. halvdelen gives bilateralt, dvs. at ulandsstøtten kanaliseres direkte til modtageren og den anden halvdel multilateralt, dvs. den kanaliseres igennem internationale organisationer som FN, EU, Verdensbanken ud til projekter i ulandene. Holdning til indvandring I den offentlige debat er der opstået kritikpunkter af den danske ulandsbistand. Indvandring er den del af den danske befolkningstilvækst der udgøres af mennesker fra andre lande end Danmark. Herunder fx flygtninge, arbejdskraft eller ægteskaber. De forskellige kulturer som dermed bliver en del af Danmark kan opfattes som en trussel mod den danske egenart. Jeg har rekodet denne variabel til en dummyvariabel med helt enig/delvis enig som referencepunkt og ved ikke som missing. Dermed bliver der en klar opdeling af dem der mener indvandring er en trussel og dem der ikke mener indvandring er en trussel mod vores nationale egenart. Valg af parti Danskernes stemmeintention en hypotetisk situation der angiver respondentens partitilhørsforhold. Jeg har med denne variabel ligeledes lavet en dummyvariabel der opdeler svarmulighederne i to kategorier: en venstreorienteret og en højreorienteret. Dermed går svarmulighederne 1,2,4,5,7 og 11 under en kategori og svarmulighederne 3,6,8,9 og 10 under en anden. Svarmulighederne bliver missing. Jeg lader de liberale partier være referencepunkt. Spild af midler I implementeringen af ulandsbistanden vil nogle af de afsatte midler gå til administrative opgaver. Jo flere mellemled, desto flere administrative udgifter. Mangel på kontrol med modtagerlandenes 9

10 fordeling af de økonomiske ressourcer kan også resultere i at pengene havner i lommerne på utilsigtede statspersoner. Denne bekymring er variablerne her et udtryk for. Der er for begge variablers vedkommende rekodet dummyvariabler der opdelt efter samme princip som dummyvariablen for holdning til indvandring Operationalisering af kontrolvariabler Alder Alder er en ratioskaleret variabel. Respondenterne har angivet fødselsår, som er omregnet til alder. Køn Køn er nominelt skaleret, da der kun er to svarmuligheder; mand og kvinde. Jeg har rekodet variablen til en dummyvariabel med mand som referencegrundlag. Indkomst Man kan diskutere hvorvidt respondentens personlige indkomst eller husstandens samlede indkomst er mest relevant. Respondenten har her svaret på den samlede bruttoindkomst for husstanden på et år. Den samlede indkomst for husstanden virker mest relevant da respondenten til dels også råder over denne og handler på baggrund af denne. Indkomst er en kvantitativ variabel og en relativ nøjagtig en af slagsen da 5.4 Validitet Definitionsmæssig validitet Definitionsmæssig validitet er givet igennem sammenhængen imellem den teoretiske definition og den operationelle definition af undersøgelsen centrale koncepter (Hellevik, 2002: 51). I min undersøgelse synes der at være en fornuftig sammenhæng imellem den teoretiske definition og den operationelle definition af både primære og kontrolvariabler. Der kan dog spores svagheder. Intuitivt når en respondent bliver spurgt om fx indvandring er en trussel mod Danmarks egenart, er det svært at i et telefonisk interview at vide præcis hvad respondenten selv lægger i indvandring. Er det de kriminelle indvandrerbander eller er det de indiske læger der fylder mest i vedkommendes opfattelse af indvandring. I forhold til kontrolvariablerne synes der ikke at være nogen problemer overhovedet i sammenhængen imellem den teoretiske definition og den operationelle ditto. Alder, køn og indkomst giver i udstrakt grad sig selv. 10

11 Intern validitet Som tidligere nævnt er den interne validitet ofte svag i tværsnitsanalyser. Jeg er kun i stand til at konstatere relation imellem forskellige variabler og ikke konstatere en sikker kausal sammenhæng (Bryman, 2008: 44). Der kan i nogle af tilfældene være tale spuriøse sammenhænge mellem to forskellige variabler. Det er for mig uklart hvilken vej pilen går i forhold til offentlige udgifter til ulandsbistand og valget af politisk parti. Jeg kan ikke umiddelbart vide om holdningen til de offentlige ulandsudgifter påvirker ens politiske orientering eller omvendt. Jeg kan forhåbentligt blot konstatere en relation imellem dem. Det samme gør sig gældende for holdningen til indvandring som en trussel for Danmarks egenart. Det kausale forhold er uklart. Derimod mener jeg, at kunne sige, at holdningen til spild af offentlige udgifter vil påvirke holdningen til offentlige udgifter, og ikke omvendt. Ekstern validitet I denne undersøgelse og i alle undersøgelser af kvantitativ karakter, er det ofte målet at kunne drage nogle konklusioner, der er generaliserbare ud over den specifikke undersøgelsessfære (Bryman, 2008: 156). Ekstern validitet er stærk når stikprøven er repræsentativ for populationen (Bryman, 2008: 46). Min stikprøve består af 2146 enheder fra hele Danmark, hvoraf 1146 er faldet fra og er uvægtet. Dette betyder de er fuldstændigt tilfældigt udvalgt med den undtagelse af at minimumsaldereren for en respondent er 16 år. Med 1000 uvægtede respondenter giver dette en præcision i variationen af respondentsvar der er repræsentativ for hele befolkningen. Dette sikre i nogen grad en høj ekstern validitet. Økologisk Validitet Strukturerede telefoniske interviews har visse mangler i forhold til at selve svarindhentningsprocessen bliver kunstig og virkelighedsfjern. Der kan ikke foretages uddybende spørgsmål og kropssproget kan ikke aflæses. Dette medfører i nogen grad en lav økologisk validitet som bør nævnes i konklusionen. Det bør også nævnes i dette validitetsafsnit at spørgsmålet om ulandsbistand i høj grad er et moralsk anliggende. Jeg formoder at respondenter i forhold til moralske spørgsmål har en tendens til at svare det de bør svare, rettere end det de i virkeligheden mener. Variationen der her måtte være imellem det faktiske data og data korrigeret for moralsk spin vælger jeg at se bort fra, da jeg som udgangspunkt antager at folk svarer efter deres ærlige overbevisning. 11

12 6. Analyse 6.1. Univariat analyse Tabel 1 Fordeling af respondenterne på den afhængige variabel Antal Procent 1. For mange penge ,6 2. Passende ,7 3. For få penge ,8 4. Ved ikke 49 4,9 I alt Tabel 1 viser fordelingen af respondenter på den afhængige variabel. Tabellen viser at danskernes holdning til de offentlige udgifter til ulandsbistand er ganske neutral. Lidt under halvdelen mener, at beløbet der spenderes er passende, mens ca. 25 % synes der gives for meget, og ca. 25 % synes der gives for lidt. Dermed er fordelingen hverken venstre eller højreskæv Bivariat analyse Pearson s R For at undersøge sammenhængen imellem mine kvantitative variabler, har jeg valgt at lave en korrelationstest. Med denne test indikeres det, hvilken vej en eventuel sammenhæng går, og hvorvidt den er signifikant. Korrelationskoefficienten er angivet med et tal mellem -1 og 1, hvor -1 og 1 betyder perfekt korrelation. Hvis en korrelation er positiv, betyder dette, at den ene variabel stiger i takt med den anden. Med andre ord er de positiv korrelerede. Omvendt betyder det, hvis koefficienten er negativ, at stiger den ene variabel falder den anden altså negativt korrelerede. 12

13 Tabel 2 Pearsson s Korrelationstest Off. midler til ulandshjælp Valg af parti Indvandring en trussel Ædt op af adm. Gavner kun de korrupte Køn Indkomst Alder Off midler til ulandshjælp 1,000 0,401 0,333 0,171 0,156 0,068 0,092 0,037 Valg af parti 1,000-0,311-0,122-0,132-0,160-0,108-0,072 Indvandring en trussel 1,000-0,269-0,253 0,012 0,053-0,166 Ædt op af adm. 1,000-0,343 0,059 0,100-0,010 Gavner kun de korrupte 1,000-0,024 0,099-0,101 Køn 1,000-0,063-0,048 Indkomst 1,000 0,111 Alder 1,000 Alle korrelationer er signifikante på 0,001 niveau (enkelt-sidet). Tabel 2 viser korrelationen imellem alle de kvantitative variabler i min undersøgelse. Her ses bl.a. korrelationen imellem de uafhængige variabler og den afhængige variabel off. midler til ulandshjælp. De korrelerer i den retning som jeg forudsagde på baggrund af min teori. Med undtagelse af variablerne ædt op af administrationen og gavner kun de korrupte som jeg lagde under en fælles betegnelse spild. Her kan jeg ikke sige noget om retningen af kausaliteten, men blot at de er negativt korrelerede. Tabellen viser i øvrigt også at de uafhængige variabler indbyrdes korrelerer. Jeg vil fremhæve ædt op af administrationen og gavner kun de korrupte der er positivt korrelerede i en signifikant grad. Dette er ikke overraskende da begge er udtryk for en skepsis overfor udnyttelsen af udgifterne til ulandsbistand, jf. mit argument for at putte dem under en fælles betegnelse Multivariate analyser Da min opgave indeholder en kvantitativ afhængig variabel og flere uafhængige kvantitative variabler, er det formålstjenligt at foretage en multipel lineær regression. 13

14 Tabel 3 Resultat af den multiple lineære regression Multipel Lineær Regression Model 1: Uden kontrol variabler Model 2: Med kontrolvariabler B Beta B Beta Konstant -2, ,565 - Valg af parti 0,485 0,305 0,494 0,309 Indvandring en trussel 0,303 0,191 0,34 0,214 Ædt op af adm. 0,107 0,065 0,114 0,069 Gavner kun de korrupte 0,068 0,038 0,083 0,047 Køn 0,032 0,02 Indkomst 0,189 0,078 Alder -0,001-0,018 R 2 0,191 0,222 N P <0,001 signifikansniveau (enkeltsidet) Cook s D ligger mellem 0,00 og 0,02 VIF mellem 1,041 og 1,239 Model 1: Af tabellen kan følgende resultater aflæses: konstant = Angiver skæringspunktet for y-aksen, når alle x-værdier = 0. Dvs. at β 0 udtrykker holdningen til Danmarks offentlige udgifter til ulandsbistand for en respondent, der stemmer på et liberalt parti, der ser indvandring som en trussel mod Danmarks egenart, der tror udgifterne til ulandsbistand bliver ædt op af administrationen, og som tror at ulandsbistanden kun gavner de korrupte. Hældningskoefficienten βvalg af parti viser, at holdning til Danmarks udgifter til ulandsbistand er 0,485 point højere når respondenterne vælger et parti en enhed højere oppe, dvs. stemmer på et parti til venstre for midten. 14

15 Hældningskoefficienten βindvandring en trussel viser, at når respondenten holdning til indvandring som en trussel mod dansk egenart stiger med en enhed, dvs. at respondenten ikke ser indvandring som en trussel mod dansk egenart, er holdningen til Danmarks udgifter til ulandsbistand 0,303 point højere. Hældningskoefficienten βædt op af adm. viser, at når respondenten ikke tror, at pengene bliver ædt op af administrationen, er man 0,107 point mere positiv i holdningen til udgifterne til ulandsbistand i forhold til, hvis man mener pengene bliver ædt op. Hældningskoefficienten βgavner kun de korrupte viser at, holdningen til udgifterne til ulandsbistanden i Danmark er 0,068 point mere positiv, når respondenten mener at pengene ikke kun gavner de korrupte. Model 1 viser at korrelationen mellem mine variabler stemmer overens med mine hypoteser. R 2 viser at min model har en forklaringskraft på 19,1 % i forhold til variationen af holdningen til Danmarks udgifter til ulandsbistand. Det er ikke et overvældende resultat, men kommenteres i min diskussion af resultater. Model 2: Jeg har herefter foretaget en multipel lineær regression, hvor jeg har medtaget mine kontrolvariabler Af Model 2 fremgår det, at hvad enten jeg har vores kontrolvariabler med eller ej, så er der en signifikant sammenhæng mellem mine primære uafhængige variabler og holdningen til Danmarks udgifter til ulandsbistand. Dog viser det sig, at hældningskoefficienten for de primære variabler har ændret sig. Koefficienterne for de primære uafhængige variabler er alle steget en smule, hvilket vil sige, at der er sket en stigning i disse variablers påvirkning på den afhængige variabel. Forklaringskraften for den samlede model er nu steget til 0,222, hvilket vil sige, at min model nu kan forklare 22,2 % af variationen i holdningen til Danmarks udgifter til ulandsbistand. Kontrolvariablerne har dermed øget forklaringskraften. Modellen viser desuden, at retningen for sammenhængen mellem kontrolvariablerne og den afhængige variabel, stemmer overens med mine teoretiske antagelser. Følgende resultater for kontrolvariabler kan aflæses af model 2: Hvis man er kvinde, er man 0,032 point mere positiv i holdningen til Danmarks udgifter til ulandsbistand, end hvis man er en mand. 15

16 For hver gang respondentens husstand tjener mere om året bliver holdningen til Danmarks udgifter til ulandsbistand 0,189 point mere positiv. For hver gang alder øges med et år, bliver holdningen til Danmarks udgifter til ulandsbistand 0,001 point mere negativ. Multikollinaritet og outliers Jeg har undersøgt om der er statistisk spuriøsitet og høj grad af korrelation imellem mine uafhængige variabler. Dette har jeg gjort ved at undersøge størrelsen af Variance Inflation Factor (VIF). Dette afrapporteres af SPSS og for at der ikke er tale om multikollinaritet må VIF ikke overstige 10. I mine modeller ligger VIF mellem 1,041 og 1,239. Dermed er der ikke tale om multikollinaritet i mine analyser og dette styrker den interne validitet. Samtidig har jeg bedt SPSS om at tjekke for outliers ved at give mig værdien for Cook s afstandsmål, som ikke må overskride 1. I mine analyser ligger værdien mellem 0,00 og 0,02, så der er ikke tale om nogen problemer med outliers. 6.4 Diskussion af resultater Min bivariate analyse og min multipel lineære regression viser begge, at mine uafhængige variabler påvirker holdningen til Danmarks offentlige udgifter til ulandsbistand i den retning, som jeg teoretisk har forudsagt. Forklaringsgraden steg en anelse fra 19,1 % til 22,2 % med inddragelse af kontrolvariabler, men uden at påvirke signifikansniveauet. Påvirkningen af mine primære variabler steg også en anelse da kontrolvariablerne blev inddraget. Mine primære variabler bidrager i nogen grad, men langt fra i overbevisende grad til forklaringen af variationen i holdningen til Danmarks udgifter til ulandsbistand. Mine to primære variabler der begge er udtryk for en bekymring for spild af de offentlige udgifter påvirker i langt lavere grad holdningen til udgifterne til ulandsbistand end valg af parti og holdningen til indvandring som trussel gør. Dette kan skyldes, med udgangspunkt i min teoretiske Rational Choice tilgang, at følelsen af mistillid vægter mindre i egennyttemaksimering end fx politisk overbevisning og sikring af dansk egenart. 16

17 7. Konklusion 7.1 Opsummering Formålet med denne opgave var at undersøge hvilke faktorer der kan bidrage til forklaringen af holdningen til Danmarks udgifter til ulandsbistand. Politisk overbevisning blev udtrykt igennem respondentens valg af parti hvis der var valg i morgen. Jeg forventede at hvis man stemte til venstre for midten, så ville holdningen til Danmarks udgifter til ulandsbistand stige. Indvandring som trussel blev udtrykt gennem indvandring som trussel mod dansk egenart. Jeg forventede at jo mere man så indvandring som en trussel, desto mere negativ vil man være i holdningen til Danmarks offentlige udgifter til ulandsbistand. Bekymring for spild af offentlige midler til ulandsbistand blev udtrykt igennem holdningen at ulandsbistand kun gavner de korrupte og holdningen at ulandsbistand bliver ædt op af administrationen. Jeg forventede at jo mere bekymret man var for korruption og administrative omkostninger, desto mere negativ vil man være i holdningen til udgifter til ulandsbistand. Analysen bekræftede mine hypoteser. Forklaringskraften syntes dog at være mangelfuld. Jeg valgte også at inddrage kontrolvariabler der teoretisk set kunne have en forklaringskraft i forhold til udgifter til ulandsbistand. Dette øgede forklaringskraften en anelse og betød samtidig at mine primære variabler fik en smule yderligere forklarende effekt. Jeg kan derfor konkludere, at ved brugen af politisk overbevisning, holdningen til indvandring som trussel og bekymring for spild af offentlige midler til ulandsbistand, så udgør disse kun en lille del af forklaringen af holdningen til Danmarks offentlige udgifter til ulandsbistand. Disse er derfor muligvis ikke de mest fornuftige tilgange til forklaring af variationen i holdningen. Mine primære variabler har dog høj intern validitet i kraft af brugen af kontrolvariabler. Konklusionen er i tråd med min videnskabsteoretiske tilgang, der sigter mod at nye teorier konstant afprøves, og nogen gange fejler, for på den måde hele tiden at nærme sig en objektiv sandhed. Konklusionen kan være influeret af metodologiske mangler i forhold til operationaliseringen af de primære variabler, samt et grundlæggende problem med den interne validitet qua den tværsnitsanalytiske tilgang. 7.2 Generalisering Min undersøgelse er foretaget på baggrund af stikprøver fra hele Danmark (her ses bort fra Færøerne og Grønland). Dermed kan jeg tillade mig at generalisere til hele Danmark. 17

18 Respondenterne er spredt ud over alle aldre (fra 16 år og opefter), alle indkomstgrupper, alle områder, alle uddannelser og alle politiske tilhørsforhold. Dermed er det et repræsentativt udsnit af den danske befolkning og undersøgelsens konklusion må godtages til at være generaliserbar til hele nationen. Jeg kan ikke generalisere til andre lande. Det er muligt at finde et lignende svar i de andre skandinaviske lande, men i forhold til mine primære variabler er der dog en betydelig forskel fx i holdningen til indvandring som trussel mod nationens egenart. Denne holdning varierer fra land til land og dermed bliver en generalisering til andre lande end Danmark umulig. Jeg kan desuden i nogen grad generalisere til at omfatte miljøbistand. 7.3 Perspektivering Undersøgelsen har det problem at respondenterne i det telefoniske interview muligvis har en tendens til at svare mere korrekt end de i virkeligheden mener. Det er jo attråværdigt at ønske at hjælpe andre mennesker i nød og dermed kan der opstå en inkonsistens imellem hvad de siger de mener og hvad de i virkeligheden mener, og handler efter. Men hvis alle svarer mere korrekt end hvad de bør, så vil de faktorer der påvirker holdningen til Danmarks udgifter til ulandsbistand stadig være relativt korrekte. Der burde måske blot gloriekorrigeres. Sammenhængen imellem de primære variabler vil stadig have gyldighed. Hvad kan en undersøgelse om holdningen til Danmarks udgifter til ulandsbistand egentlig bruges til? NGO er, herunder fx Mellemfolkeligt Samvirke, vil have en mere indgående kendskab til holdningen og dermed lettere ved at målrette kampagne der kan ændre folks syn på Danmarks udgifter til ulandsbistand. En holdningsændring er ofte første skridt til en adfærdsændring. Mellemfolkeligt Samvirke har en interesse i at de danske offentlige udgifter til ulandsbistand hæves, da de dermed som en bilateral organisation vil kunne iværksætte flere projekter og yde en større indsats. På trods af min undersøgelses begrænsede forklaringsgrad, er den ikke uvæsentlig. Den åbner op for yderligere forskning. Det kun være interessant at se mere på den politiske orienterings betydning isoleret set. Eller se isoleret set på dem der er imod ulandsstøtte og undersøge deres bevæggrunde og gå i dybden med det emne. Dette vil kunne gøres bedst med en undersøgelse af kvalitativ karakter, som vil være bedre i stand til at fange de psykologiske og sociologiske aspekter, som er svære at kvantificere. 18

19 8. Litteraturliste 19