Erhvervselitens inderkreds i netværket af danske branche- og erhvervsorganisationer

Transkript

1 Erhvervselitens inderkreds i netværket af danske branche- og erhvervsorganisationer Fag: Samfundsvidenskabelig metode: Social netværksanalyse Eksaminator: Christoph H. Ellersgaard Censor: Anton G. Larsen Eksamensnumre: XXX, XXX, XXX, XXX Antal tegn: Tegn i fodnoter:6899

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Teoretisk baggrund: Inderkredsen i kapitalist-klassen Inderkredsen og klasseomfattende rationalitet Erhvervsorganisationer og korporatisme i Danmark Inderkredsen i organisationerne Teoretiske hypoteser Udvalg - det analytiske udgangspunkt Metode og data Social netværksanalyse som metodisk redskab i eliteforskning Operationalisering af teoretiske hypoteser Hypotese Hypotese Centralitet; netværksteoretisk udtryk for indflydelse Fra degree til eigenvektor-centralitet; koordination mellem de rigtige forbindelser Betweenness-centralitet potentialet for kontrol Dansk Industris mange udvalg Enten-eller-udvælgelse og afgrænsningsproblemet Hypotese Data for den danske erhvervselite og inderkredsen Analyse 1 Netværket af branche- og erhvervsorganisationer Identificering af den største komponent Beskrivende mål for den største komponent Centralitet følger en kumulativ logik Netværksstrukturen i den største komponent Netværket af branche- og erhvervsorganisationer en delkonklusion Analyse 2 Centrale udvalg i et koordinations- og kontrolperspektiv Betweenness-centralitet kontrolpotentialet Eigenvektor-centralitet koordinationspotentialet De centrale udvalgs størrelse De centrale udvalg en delkonklusion Delanalyse - De strukturelle folder Handlings- og idéproblemet Metode - Identifikation af strukturelle folder med CPM Klike-perkolationer i den største komponent Den største klike-perkolation Dansk Erhvervs bestyrelses svage forbindelse til DI og Landbrug & Fødevarer Klike-perkolationer og strukturelle folder en delkonklusion Analyse 3 - Erhvervseliten og dens inderkreds i netværket af erhvervs- og brancheorganisationer Er den danske erhvervselite overrepræsenteret i organisationernes centrale udvalg? Er inderkredsen overrepræsenteret i de centrale udvalg sammenlignet med andre dele af den danske erhvervselite? Hvor positionerer inderkredsen sig, og hvem er de? Inderkredsen i erhvervsorganisationerne en delkonklusion Diskussion af de empiriske fund Inderkredsens position og styrkeforholdet mellem de centrale udvalg Side 1 af 66

3 8.1 DI s særposition Landbrug & Fødevarer og Dansk Erhverv begrænset indflydelse? ICC og finanssektoren inderkredsens forbindelser til de ikke-centrale udvalg Er inderkredsen velintegreret med hinanden gennem de centrale udvalg? Diskussion af teoretiske implikationer Videre undersøgelse: Repræsentanterne fra de største virksomheder Konklusion Litteratur Bilag Bilag 1 Oversigt over udvalgene i de øvrige klynger Bilag 2 Oversigt over sektorerne Bilag 3 - Spørgsmålet om falsk positive og negative Kandidaterne DI s udvalg for byggepolitik og Slagteriernes Arbejdsgiverforenings bestyrelse Bilag 4 Forbindelser mellem kun de centrale udvalg Bilag 5 7-kernekort over den største komponent Bilag 6 Krydstabel mellem individer i den danske erhvervselite og individer i danske erhvervsorganisationer Bilag 7 Forbundne udvalg i netværket af organisationer, som inderkredsen af den danske erhvervselite sidder i Bilag 8 Isolerede udvalg i netværket af organisationer, som inderkredsen af den danske erhvervselite sidder i Bilag 9 Medlemmer af den danske erhvervselite, der sidder i netværket af danske erhvervsorganisationer Bilag 10 Klike perkolationer Bilag 11 Foldende udvalg Side 2 af 66

4 Erhvervselitens inderkreds i netværket af danske branche- og erhvervsorganisationer 1. Indledning Denne rapport er en eksplorativ empirisk undersøgelse af den danske erhvervselites positionering i branche- og erhvervsorganisationerne. Den tager sit teoretiske afsæt i den amerikanske elite-forsker Michael Useems konceptualisering og undersøgelse af den amerikanske kapitalistklasse. I den forstand indskriver rapporten sig i en diskussion, der angår klasse-spørgsmålet som sådan. Det drejer sig herunder om den sociale organisering af kapitalist-klassen som en distinkt social gruppe med særskilte interesser, den handler kollektivt på baggrund af. Social netværksanalyse indgår i undersøgelsen som det metodiske værktøj, der belyser den danske erhvervselites sociale organisering i erhvervslivets interesseorganisationer, og som derigennem yder et bidrag til den mere overordnede diskussion vedrørende klasser og klassehandlen. Analysen tager de danske branche- og erhvervsorganisationer og deres udvalg som case og påviser, hvordan den mest velintegrerede del af den danske erhvervselite potentielt kan definere en fælles klasseomfattende erhvervspolitik ved at positionere sig i centrale udvalg i netværket af organisationer. Centrale udvalg henviser her til udvalg, der alene i kraft af deres strukturelle placering i netværket har et særligt potentiale for at kunne koordinere og kontrollere dannelsen af en fælles erhvervspolitik for hele erhvervslivet. 1.1 Problemformulering Formuleret i ét udtryk er rapportens grundspørgsmål: Hvordan er netværket af branche- og erhvervsorganisationer i Danmark struktureret, og i hvilket omfang indtager inderkredsen af den danske erhvervselite strukturelt fordelagtige positioner i dette netværk? Undersøgelsen af dette spørgsmål falder i tre dele. Første del er en deskriptiv analyse af netværket af branche- og erhvervsorganisationer på udvalgsniveau. Herefter følger en analyse af hvilke udvalg i netværket, der strukturelt er positioneret som centrale udvalg. Tredje del indeholder en analyse af den danske erhvervselites positionering i netværket af branche- og erhvervsorganisationer. Side 3 af 66

5 1.2 Teoretisk baggrund: Inderkredsen i kapitalist-klassen Ifølge Useem (1978) kan kapitalistklassen defineres som den gruppe, der ejer og/eller bestyrer private virksomheder, eller som har direkte slægtskabsbånd til de personer, som indtager sådanne positioner. Kapitalistklassen kan siges at være internt differentieret og hierarkiseret i en række segmenterede positioner inden for økonomien. Denne differentiering eller opsplitning af kapitalistklassen selv er hovedsagligt blevet teoretiseret omkring tre forskellige akser. Den første akse skelner mellem ejerskab over virksomheder, og de der leder disse dvs. en distinktion mellem ejerskab og management 1. Skellet for den anden akse drages mellem forskellige aktiviteter og områder inden for økonomien eksempelvis bankvirksomhed over for industrivirksomhed. En tredje akse, som differentierer kapitalist-klassen, relaterer sig til integrationen af klasseinteresser. Det afgørende skel drejer sig her om, hvorvidt grupper inden for kapitalistklassen er i stand til at integrere sig i formelle eller uformelle netværk på tværs af de enkelte virksomheder og organisere fællesinteresser, der således transcenderer den enkelte virksomhed. Useem taler i denne forbindelse om en inderkreds af erhvervseliten inden for kapitalist-klassen, som indtager positioner i netværket, hvorfra de kan udøve indflydelse over og på vegne af de største virksomheder (Useem 1979:554). 2 Inderkredsen udgør i den forstand et segment inden for kapitalistklassen, hvis medlemmer deler samme sociale position og har en særskilt interesse, der adskiller sig fra resten af kapitalistklassen. Hvor fokus på kapitalakkumulation forener inderkredsen med de resterende i kapitalistklassen, så er det en særlig klasseomfattende interesse, der er specifik for inderkredsen (ibid.:556). 1.3 Inderkredsen og klasseomfattende rationalitet Karakteristisk for inderkredsen er, at de handler på baggrund af en rationalitet, der søger at varetage hele kapitalistklassens interesser. Useem (1982) differentierer her mellem tre rationaler og principper for den sociale organisering inden for kapitalistklassens erhvervselite; et overklasseprincip, et virksomhedsprincip og et klasseomfattende princip (Useem 1982: ). Typisk influerer alle disse principper i varierende grad på organiseringen af en konkret erhvervselite, men den historiske udvikling er, ifølge Useem, overvejende gået fra en overklasserationalitet over en virksomhedsrationalitet til den klasseomfattende rationalitet (ibid.:203). Kendetegnende for sidstnævnte er netop, at magtfulde positioner i erhvervseliten organiseres og bestemmes ud fra den placering, der indtages i et netværk udspændt på tværs af de største virksomheder. Ifølge Useem åbner forbindelserne mellem virksomhederne i dette netværk op for en rationalitet, der tænker interessevaretagelse ud over grænserne for den enkelte virksomhed til fordel for erhvervslivet som helhed. Inderkredsen udgør her det dominerende 1 Det fremføres, at ejere er underlagt et imperativ om kapitalakkumulation og profitmaksimering, mens managers er underlagt behovet for stabilitet og vækst for den pågældende virksomhed (Useem 1978:225). 2 Følgende Useem veksler vi mellem brug af termen kapitalist-klassen og erhvervseliten. Erhvervseliten hentyder ikke til, at undersøgelsen indskriver sig inden for en særskilt eliteteoretisk ramme (Useem 1979:554). Side 4 af 66

6 segment inden for erhvervseliten, som evner at formulere og fremme mere langsigtede behov for de største virksomheder i erhvervslivet (ibid.:212). De formår så at sige at handle politisk som de ledere, der influerer det formelle politiske niveau på vegne af hele erhvervslivet (ibid.: ) 3. Det afgørende for fremkomsten af den klasseomfattende rationalitet er, at inderkredsen er socialt velintegreret med hinanden. Useem påpeger her, at denne integration særligt foregår gennem såkaldte interlocking directorates, tværgående bekendtskabskredse blandt de største virksomheder, igennem forbindelser af delt ejerskab samt større branche- og erhvervsorganisationer (ibid.:202). Det er netop inderkredsens forbindelser i organisationerne, der er fokus for denne undersøgelse. 1.4 Erhvervsorganisationer og korporatisme i Danmark I Danmark eksisterer der en generel norm om at inddrage berørte organisationer i forberedelsen af politiske beslutninger, som har konsekvenser for dem. (Christiansen, Nørgaard & Sidenius 2005:272). Traditionen for privilegeret inddragelse af interesseorganisationer via eksempelvis høring og deltagelse i beslutningsforberedende udvalg kan dateres tilbage til omkring slutningen af det 19. århundrede (Blom Hansen 2000:159, Christiansen & Nørgaard 2010:24). Denne måde at inddrage organisationer, herunder erhvervsorganisationer, i den politiske beslutningsproces, betegnes i politologien som korporatisme (Christiansen & Nørgaard 2004:420) og er især kendetegnende for Danmark og de øvrige skandinaviske lande (Blom Hansen 2000:157). Et sådant interessegruppesystem er præget af koordinering og forhandling mellem regering og organisationer og blandt organisationerne indbyrdes (Christiansen & Nørgaard 2004:419). Erhvervslivet er repræsenteret af over hundrede forskellige organisationer, der bl.a. forestår erhvervspolitisk interessevaretagelse over for beslutningstagerne i det politiske system. Udviklingen er i de senere år gået mod, at brancheorganisationerne samler sig i stadig større medlemsforeninger og erhvervsorganisationer. De største erhvervsorganisationer; Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer, er resultatet af sådanne fusioner 4. Branche- og erhvervsorganisationerne nedsætter ofte, udover en bestyrelse og andre overordnede myndigheder, en række udvalg der beskæftiger sig med mere specialiserede og afgrænsede områder af medlemmernes interesser. Udvalgenes formål og forhold til de øverste myndigheder varierer mellem organisationerne, men de har typisk som minimum en rådgivende funktion. Endvidere afstemmer og koordinerer erhvervsorganisationerne politiske synspunkter på tværs af brancher og virksomheders forskellige interesser, og organisationerne 3 Inderkredsens politiske handlen antager, ifølge Useem, hovedsagligt tre forskellige former: det drejer sig om, i) at yde formel rådgivning til den siddende regering, ii) tage lederskab i de største erhvervsorganisationer, som direkte fremfører politiske forslag på vegne af de største virksomheder, iii) finansiel støtte til politiske kandidater (Useem 1982: 213). 4 Dansk Industri (DI) er resultatet af fusionen mellem Industrirådet og Industriens Arbejdsgivere i DI repræsenterer fælles politiske og faglige interesser for mere end medlemsvirksomheder inden for industrien. Dansk Erhverv blev stiftet i 2007 ved fusionen af Dansk Handel og Service og HTSI og repræsenterer100 brancheorganisationer, medlemsvirksomheder. Landbrug & Fødevarer er en fusion af en række landbrug- og fødevarerelaterede organisationer, og repræsenterer ca. 300 virksomheder. Side 5 af 66

7 formulerer en central del af de holdninger på medlemmernes vegne, som tages videre til det politiske system. Selvom der i Danmark i de senere år har været en udvikling i retning af en større grad af pluralisme - hvor kontakten mellem organisationer, embedsmænd og politikere i højere grad sker på initiativ af organisationerne, er erhvervslivets organisationer fortsat i høj grad i kontakt med det politiske system. 5 Det er bl.a. i dette lys, at fusionerne i større erhvervsorganisationer kan forstås. En mindre formaliseret kontakt mellem interesseorganisationer og det politiske system har, ifølge Christiansen og Nørgaard (2004) den konsekvens, at organisationernes ressourcer bliver mere afgørende for at kunne vinde indflydelse overfor det politiske system (Christiansen & Nørgaard 2004:419). Vi formoder derfor, at de store erhvervsorganisationer står relativt stærkt, og at deres interne organisering, samarbejde og koordinering er af stor betydning for graden af politisk indflydelse. 1.5 Inderkredsen i organisationerne I en dansk kontekst udgør interesseorganisationerne derfor potentielt en særligt vigtig platform, hvorfra inderkredsen kan fremføre erhvervslivets interesser og få indflydelse på beslutningerne i det politiske system. Heraf følger dog ikke nødvendigvis, at hverken brancheeller erhvervsorganisationerne faktisk domineres af en klasseomfattende rationalitet. Dette kræver selvsagt, at centrale udvalg i branche- og erhvervsorganisationerne domineres af aktører med en klasseomfattende rationalitet dvs. erhvervslivets inderkreds. Det er vores hypotese, at inderkredsen søger at sikre, at denne klasseomfattende rationalitet bliver dominerende på tværs af organisationerne. Det antager vi, at de gør ved at placere sig med relativ overvægt i centrale udvalg i disse organisationer. Med centrale udvalg mener vi som sagt de udvalg, der i kraft af deres strukturelle placering i netværket, har et særligt potentiale for netop at kunne koordinere og kontrollere dannelsen af en fælles erhvervspolitik på hele erhvervslivets vegne. 1.6 Teoretiske hypoteser På baggrund af disse teoretiske overvejelser fremfører vi følgende tre hypoteser: Hypotese 1: De danske branche- og erhvervsorganisationer danner via deres udvalg et netværk, der har forbindelser på tværs af både organisationer og sektorer. Hypotese 2: En række centrale udvalg er strukturelt fordelagtigt placeret i netværket. Hypotese 3: Den danske erhvervselite er overrepræsenteret i de centrale udvalg, og især inderkredsen positionerer sig centralt. 5 Christensen og Nørgaard (2004: ) viser i en undersøgelse, at erhvervslivets interesseorganisationer har en over-gennemsnitlig stigning i kontakterne til det politiske system set i forhold til andre organisationer, og at de fortsat modtager mange henvendelser fra forvaltningen. Side 6 af 66

8 1.7 Udvalg - det analytiske udgangspunkt I vores analyse tager vi udgangspunkt i en på forhånd givet inderkreds, der er integreret gennem bestyrelses- og ledelsesnetværket mellem de største virksomheder i Danmark. Vi antager dermed, at branche- og erhvervsorganisationerne ikke først og fremmest er et forum for yderligere integration for inderkredsen, men et forum for flere konkurrerende erhvervspolitiske synspunkter. Netværket af individer i organisationerne bliver dermed mindre betydningsfuldt. I stedet antager vi, at det for inderkredsen gælder om at koordinere og kontrollereorganisationerne, således at den rette klasseomfattende erhvervspolitik bliver den politik, der præsenteres over for det formelle politiske niveau. Denne koordinering og kontrol muliggøres af et ulige styrkeforhold ikke mellem de enkelte individer i netværket men mellem de forskellige udvalg. For at være en central spiller i netværket af branche- og erhvervsorganisationer, gælder det altså om at positionere sig i udvalg, der er særligt fordelagtigt placeret i forhold til de øvrige udvalg. 2. Metode og data Undersøgelsens identifikation af branche- og erhvervsorganisationernes centrale udvalg bygger på data fra den fælles offentlige adressedatabase over alle statsligt anerkendte erhvervsorganisationer i Data rummer således oplysninger om 3693 individer fordelt på 465 forskellige udvalg. Udvalg dækker i undersøgelsen over de specifikke udvalg i branche- og erhvervsorganisationer samt alle bestyrelser, direktioner, repræsentantskaber, styregrupper, lokalafdelinger og udvalg under arbejdsgiverorganisationer. I vores analyse vælger vi ikke at retningsbestemme forbindelser imellem udvalg. Dermed antager vi, at alle forbundne udvalg i lige høj grad kan trække på hinanden og hinandens forbindelser som linjer, hvorigennem information og magt kan flyde 7. Vi vælger ligeledes ikke at vægte forbindelser imellem udvalg. Dermed ser vi bort fra forbindelsernes styrke, da det er vores vurdering, at dette vil give store udvalg en uforholdsmæssig fordel i centralitetsberegningerne i Analyse 2. I Analyse 3 inddrages data fra Larsen & Ellersgaard (2012), som præsenteres mere udførligt undervejs i analysen. 2.1 Social netværksanalyse som metodisk redskab i eliteforskning Undersøgelsens fokus på inderkredsen og erhvervseliten, samt de centrale udvalg i brancheog erhvervsorganisationerne implicerer, at det samtidig omhandler spørgsmålet om, hvem der har magt. Det er vores overbevisning, at social netværksanalyse er en metodisk landvinding, 6 Vi har dog fundet, at enkelte udvalg fra Dansk Erhverv mangler i data f.eks. DE s handelsudvalg (se: 7 Dette er ikke en uproblematisk antagelse. F.eks. kunne man forestille sig, at direktionen for en erhvervsorganisation kan trække på forbindelsen til et underudvalg på en anden måde, end underudvalget kan trække på direktionen og dennes forbindelser. Vi har valgt ikke at retningsbestemme vores forbindelser, da det er uklart i hvilken grad de forskellige udvalg er styrede eller autonome i forhold til et organisationsspecifikt hierarki. Side 7 af 66

9 som også lader sig integrere med de metoder, der traditionelt anvendes inden for eliteforskning til at identificere, hvem der kan udøve magt og indflydelse i en social entitet. Som oftest har eliteforskningen gjort brug af tre forskellige metoder til at identificere magteliter (Hoffmann-Lange 1987). Det drejer sig om henholdsvis beslutningsmetoden, reputationsmetoden og positionsmetoden. Forsimplet fremstillet er det kendetegnende for beslutningsmetoden, at den søger at definere magteliter ud fra analyser af konkrete beslutningsprocesser. Reputationsmetoden kortlægger magteliter med udgangspunkt i eksperters viden herom, mens positionsmetoden typisk udvælger de vigtigste personer eller organisationer inden for hver elitesektor (ibid.). Overordnet kan de tre metoder klassificeres alt efter hvilken grad, de kan indfange dimensioner af magt, der angår skellet mellem: i) formel og uformel magt, ii) direkte deltagelse og indirekte indflydelse i beslutningsprocesser Hvor positionsmetoden er lettest at applicere i praksis, har den modsat de to øvrige tilgange en svaghed, hvad angår dimensionerne af uformel magt og indirekte indflydelse på beslutningsprocesser. Beslutningsmetoden og reputationsmetoden kan bedre indfange disse mere indirekte og uformelle magtformer, men de er omvendt begrænset af et mere snævert empirisk udgangspunkt (Hoffmann-Lange 1987:29-30). 8 Omend social netværksanalyse ikke er den endelige løsning på problemerne for den hidtidige eliteforskningsmetodik, kan den tilbyde os en anden fortolkningsramme, der tillader os nye måder at forstå fordeling af magt på. Der er med andre ord forskellige magtformer og forskellige magtressourcer, vi med social netværksanalyse får et bedre blik for. Social netværksanalyse giver os et redskab til at belyse de mere uformelle veje, magten potentielt flyder, og steder, den koncentrerer sig, som en klassisk bureaukratisk organisationsmodel ofte ikke indfanger. At tænke (u)formelle forbindelser i et netværk som en magtressource er at forstå relationer som en indflydelseskanal, der enten kan afskæres eller gøres brug af - noget nogen kan trække på med henblik på at opnå noget. I den forstand er det netværket, forstået som model for social kapital, der er centralt i denne sammenhæng (Bourdieu 1986:51) (Borgatti & Lopez-Kidwell 2011:40). En forbindelse vil i vores tilfælde sige, at der er medlemsoverlap mellem to udvalg. Det betyder, at en eller flere personer bestrider en post i begge udvalg. Social netværksanalyse møder dog nogle af de samme generelle begrænsninger, som de mere traditionelle elite-identifikationsmetoder. Et fælles metodisk problem er at afgrænse de, der tilhører en magtelite, fra de, der ikke gør - hvor skal den nedre grænse herfor sættes (Hoffmann-Lange 1987:30-31)? Det er en problematik, som også angår denne undersøgelse, særligt når det gælder afgrænsningen af, hvilke udvalg der er centrale og, hvilke der ikke er. En anden begrænsning ved social netværksanalyse er, at den ikke tager højde for de forbindelser, som er organiserede og institutionaliserede igennem organisationernes interne vedtægter, regler og procedurer mm. Endvidere er det ikke muligt direkte at måleomfanget og graden af 8 Her tænkes eksempelvis på konkrete beslutningsprocesser eller ekspertviden om bestemte elitekredse, som vanskeligt indfanger magtfordelingen i et større komplekst samfund (se Hoffmann-Lange 1987:29-30). Side 8 af 66

10 magt og politisk handlen ud fra netværket (Larsen & Ellersgaard 2012:6). Som en konsekvens af dette, er vores fortolkninger derfor begrænsede til at indikere eller sandsynliggøre omfanget. 3. Operationalisering af teoretiske hypoteser 3.1 Hypotese 1 De danske branche- og erhvervsorganisationer danner via deres udvalg et netværk, der har forbindelser på tværs af både organisationer og sektorer. Vores første hypotese fremsætter, at de danske erhvervs- og brancheorganisationer via deres udvalg faktisk er forbundet i et netværk, og at forbindelserne endvidere går på tværs af både organisationer og sektorer. Hypotesen efterprøves i tre dele. Først identificeres netværkets største komponent. Dernæst beskriver vi med simple netværksmål strukturen af forbindelser heri. Til sidst påviser vi grafisk, hvordan forbindelserne går på tværs af både branche- og erhvervsorganisationer og sektorer. Fordelingen og strukturen af forbindelser i netværket er afgørende for vores antagelse om, at det er muligt at identificere en række udvalg, som er mere centralt placeret end andre. 3.2 Hypotese 2 En række centrale udvalg er strukturelt fordelagtigt placeret i netværket. Antagelsen om, at en række udvalg er strukturelt fordelagtigt placeret i netværket henviser til, at enkelte udvalg, alene ud fra deres positionering i forhold til andre udvalg, har et særligt potentiale for at kunne koordinere og kontrollere forbindelser imellem udvalg Centralitet; netværksteoretisk udtryk for indflydelse Netværksteoretisk er disse former for indflydelse blevet oversat eller snarere gjort beregnelige på baggrund af forskellige centralitetsmål. Disse muliggør dannelsen af et skel imellem centrale og perifert placerede punkter i et netværk (Freeman 1979) (Scott 1991:91). Overordnet henviser centralitet således til et punkts placering i et netværk i relation til andre punkters placering Fra degree til eigenvektor-centralitet; koordination mellem de rigtige forbindelser Degree-centralitet fremstår måske som det netværksmål, der mest intuitivt udtrykker et punkts indflydelsespotentiale forstået som, hvor velforbundent det er. Målet udregnes på Side 9 af 66

11 baggrund af antallet af punkter, et punkt forbinder sig direkte til. Denne form for velforbundenhed er typisk blevet tænkt som et udtryk for en privilegeret adgang til og mulighed for spredning af information i et netværk (Freeman 1979: ). I forhold til vores problemstilling er degree-centralitet et mål, der kan indfange en koordinationslogik ud fra det ræsonnement, at udvalg med mange forbindelser i højere grad kan koordinere og sprede erhvervspolitiske interesser, end udvalg med få forbindelser kan. For så vidt det for inderkredsen drejer sig om at kunne definere en samlet erhvervspolitisk dagsorden for erhvervsorganisationerne, er det vigtigt, at koordinationen foregår imellem udvalg, der er indflydelsesrige. Dette aspekt kan degree-centralitetsmålet dårligt indfange. Af den grund er det her mere fordelagtigt at tage eigenvektor-centralitetsmålet, der kan ses som en videreudvikling af degreemålet, i betragtning. Dette mål søger at indfange det magtpotentiale, der ligger i at have forbindelser til udvalg, der i sig selv er indflydelsesrige. Det gør det ved at tildele udvalg, der har mange forbindelser til udvalg, som selv har mange forbindelser til udvalg, der har mange forbindelser til udvalg etc. en høj eigenvektor-score (Scott 1991:87-88). 9 Via eigenvektor-centralitetsmålet mener vi at kunne indfange de centrale udvalg, der i bestræbelsen på at kunne definere den erhvervspolitiske dagsorden forbinder sig til de rigtige andre udvalg Betweenness-centralitet potentialet for kontrol Et andet netværksmål, som i vores sammenhæng kan vise sig frugtbart i forhold til at identificere centrale udvalg, er betweenness-centralitet. Dette centralitetsmål tildeler et punkt en score alt efter, hvor mange punkter som nødvendigvis må gå via dette punkt for at nå frem til et andet punkt, hvis det skal følge den korteste vej i netværket (Freeman 1979:221). Hermed indfanger målet, hvordan udvalg, der er positioneret mellem andre udvalg, har et særligt potentiale i forhold til at kunne kontrollere eksempelvis informationsstrømme imellem forskellige dele af et netværk. En sådan medierende position muliggør, at information enten bliver åbnet, manipuleret eller helt lukket for de punkter, som forbindes af det medierende punkt. 10 I vores undersøgelses kontekst er det sandsynligt, at udvalg, der har høj en score af betweenness-centralitet, strukturelt set udgør ønskværdige positioner for inderkredsen i og med, at sådanne positioner øger muligheden for at kontrollere kommunikation og dermed i en vis udstrækning også koordination imellem de omgivende udvalg. Udvalg med en høj betweenness-score kan i den forstand også ses som særlig stærke i forhandlingssituationer mellem udvalgene Bonacich har videreudviklet sit eget eigenvektor-mål til et mål, der alt afhængigt af værdien β kan tage et punkts mere fjerne forbindelser med i centralitetsberegningen. Udfordringen ved denne videreudvikling er dog, at β-værdien fastsættes mere eller mindre arbitrært af forskeren (Bonacich 1987). For at undgå denne mere vilkårlige tilgang finder vi det mere fordelagtigt at anvende det oprindelige eigenvektor-centralitetsmål. 10 Dette kontrolpotentiale er i en hvis grad forudsat af, at de implicerede punkter - eller udvalg, som i dette tilfælde - ikke søger andre veje for at få adgang til information eller den ressource det omhandler. 11 Det er en logik som også indfanges af Burts begreb om structural holes (Burt 2004). Bonacich (1987: 1170) og Borgatti & Lopez-Kidwell (2011: 46) nuancerer denne pointe med reference til resultater fra Cook et al., idet de fremfører, at den mest centrale position ikke altid udgør den stærkeste forhand- Side 10 af 66

12 3.2.4 Dansk Industris mange udvalg En relevant metodisk overvejelse i forbindelse med ovennævnte centralitetsmål angår karakteren af udvalgenes forbindelser. I analyserne skelner vi ikke mellem interne og eksterne forbindelser. Med interne forbindelser henvises til, at en række af erhvervsorganisationernes forbindelser går mellem udvalg inden for samme organisation dvs. de forbinder sig ikke nødvendigvis til andre branche- eller erhvervsorganisationer. Særligt markant ser vi, at DI s mange udvalg er internt velintegreret. Deres mange interne forbindelser er med til at forøge DI-udvalgenes centralitetsscorer. Det teoretiske spørgsmål er så, om interne forbindelser i DI kan tænkes at styrke deres mulighed for at koordinere og kontrollere den erhvervspolitiske dagsorden eller om kun forbindelser, der går på tværs af branche- og erhvervsorganisationer har betydning i denne sammenhæng? Principielt er det muligt, at DI alene dominerer erhvervspolitikken, hvorfor erhvervselitens inderkreds udelukkende skulle ønske at placere sig her. Et sådant scenarie taler dermed også for, at DI koncentrerer sine forbindelser internt og isolerer sig fra de resterende erhvervsorganisationer. Analyse 2 viser, at det empirisk ikke er tilfældet. DI s mange udvalg kan samtidig ses som et udtryk for en ressourcestærk organisation, der er i stand til at aktivere store udvalg inden en række forskellige politikområder i erhvervslivet. Hvis vi derfor udelukker erhvervsorganisationernes interne forbindelser, overser vi potentielt den erhvervspolitiske gennemslagskraft, der ligger i at være velorganiseret som organisation Enten-eller-udvælgelse og afgrænsningsproblemet Opsummerende kan vi fremhæve eigenvektor-centralitet, som det operationaliserede mål for de centrale udvalg, der har et særligt potentiale for at kunne koordinere en fælles erhvervspolitik mellem andre indflydelsesrige udvalg. Betweenness-centralitet er det operationaliserede mål for centrale udvalg med et særligt kontrol-potentiale. De to centralitetsmål følger for så vidt ikke nødvendigvis hinanden. Hermed menes, at der ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng mellem punkter, der scorer højt på eigenvektor-målet, og punkter, der scorer højt på betweenness-målet. Af denne årsag følger vores udvælgelse af de centrale udvalg en enteneller-logik. Det vil sige, at et udvalg betragtes som centralt i netværket, hvis det scorer højt på enten eigenvektor-eller betweenness-målet. Det er dog stadig et åbent spørgsmål, hvor højt udvalgene skal score på disse mål for at blive betragtet som centrale med andre ord; hvordan skal de centrale udvalg afgrænses fra de ikke-centrale? Det er vores formodning, at udvalgenes magt eller indflydelse her operationaliseret ved eigenvektor- og betweenness-centralitet i høj grad er koncentreret hos en lille andel af udvalgene. Vi kan grafisk eftervise denne formodning ved at se om fordelingen af scoren for de to centralitetsmål for alle udvalgene tilnærmelsesvis følger en power-lawlingsposition. Forhandlingsstyrke afgøres ikke blot af antallet af alternativer, men i ligeså høj grad til manglen på samme. 12 Dansk Industri blev dannet i 1990, som en fusion mellem det tidligere Industriens Arbejdsgivere og Industrirådet. I 2008 fusionerede Dansk Industri og HTS (Handel, Transport og Service) under navnet DI. Side 11 af 66

13 fordeling. 13 I sådanne tilfælde er en metode til at udvælge centrale udvalg at se på, hvor der sker kvalitative skift eller markante fald i fordelingen af centralitetsscore og betragte dette skift som udgørende en grænse mellem de centrale og ikke-centrale udvalg. 3.3 Hypotese 3 Den danske erhvervselite er overrepræsenteret i de centrale udvalg, og især inderkredsen positionerer sig centralt Data for den danske erhvervselite og inderkredsen For at kunne belyse vores tredje hypotese inddrager vi data over den danske erhvervselite, som de fremgår i Larsen & Ellersgaard (2012). Erhvervseliten er defineret som de individer, der besidder poster i bestyrelser og/eller direktioner i de 1000 største danske virksomheder målt på deres omsætning i 2012 (Larsen & Ellersgaard 2012). Det drejer sig om 6158 individer, hvoraf 3169 er forbundet i netværkets største komponent. Det er disse 3169 individer, som udgør netværkets største komponent, der operationaliseres som erhvervseliten i denne undersøgelse. I Analyse 3 opdeles erhvervseliten i de følgende tre kategorier: De forbundne (N=2487), som sidder i en bestyrelse eller direktion i den største komponent i netværket. De forbindende (N=346), som sidder i mere end én bestyrelse eller direktion og dermed er med til at forbinde netværket. Inderkredsen (N=167), der er en særligt tæt integreret kerne blandt de forbindende i netværket. Vi vil analysere, hvordan disse tre kategorier af den danske erhvervselite positionerer sig i følgende tre niveauer af netværket af branche- og erhvervsorganisationer: Isolerede udvalg i netværket af branche- og erhvervsorganisationer. Forbundne udvalg i den største komponent i netværket af branche- og erhvervsorganisationer. Centrale udvalg i netværket af branche- og erhvervsorganisationer. Hvorvidt erhvervseliten og dens inderkredsen er overrepræsenteret i de centrale udvalg analyseres ud fra sammenligninger af deres relative repræsentation i de tre niveauer af udvalg i netværket af branche- og erhvervsorganisationer. Undervejs i analysen foretages statistiske tests af de undersøgte sammenhænge. Disse udføres for at bakke vores konklusioner op ved at vise styrken af sammenhængene. Da vi arbejder med en totalpopulation i form af hele den danske erhvervselite og hele netværket af erhvervsorganisationer, er disse tests dog ikke 13 To variable af interesse, Y og X, følger en power-law fordeling, såfremt de kan bringes på formlen:, hvor k er en konstant og α er power-law eksponenten (Gabaix 2009). Side 12 af 66

14 afgørende for, hvad vi betragter som egentlige sammenhænge. Forskelle i data, uanset statistisk signifikans, er reelle, idet vi arbejder med en totalpopulation. Side 13 af 66

15 4. Analyse 1 Netværket af branche- og erhvervsorganisationer Denne indledende analyse tager udgangspunkt i vores første hypotese om, at branche- og erhvervsorganisationerne via deres udvalg danner et netværk med forbindelser på tværs af både organisationer og sektorer. Hypotesen undersøges igennem en beskrivelse af forbindelserne i netværket, efterfulgt af en analyse af logikkerne bag forbindelserne. Hensigten med afsnittet er først og fremmest at bane vejen for rapportens efterfølgende analyser, men derudover bør det bemærkes, at en netværksanalyse af branche- og erhvervsorganisationer i Danmark ikke tidligere er foretaget. En analyse af netværket er således interessant i sig selv. Analysen indledes med en beskrivelse af netværkets karakteristika, herunder antallet af udvalg, udvalgsstørrelse og netværkets tæthed. Dernæst afgrænses netværkets største komponent som en analyseenhed for de efterfølgende analyser. Vi foretager analyser af netværksstrukturen i den største komponent, hvor et mønster for forbindelserne identificeres. Endeligt viser vi, at centralitetsscorer er ulige fordelt i netværket, hvilket muliggør identifikationen af en række centrale udvalg. 4.1 Identificering af den største komponent Netværket af branche- og erhvervsorganisationer består af 465 udvalg, hvori der sidder 3694 individer fordelt på i alt 4475 poster. Af disse 3694 individer er det kun 569, der sidder i mere end ét udvalg. Det er disse forbindelser (medlemsoverlap mellem to eller flere udvalg), der skaber netværkets struktur. Det er imidlertid ikke alle udvalg, der har forbindelser til andre udvalg. 114 udvalg, altså omkring en fjerdedel, er således isoleret i netværket. Blandt disse finder vi typisk små brancheorganisationer, som ikke har mere end ét udvalg (ofte blot en bestyrelse), og som i de fleste tilfælde har relativt få medlemmer. Når vi senere skal identificere netværkets centrale udvalg, sorteres disse isolerede udvalg fra, da de på grund af deres manglende forbundenhed er uinteressante i et netværksperspektiv. Det efterlader os med 351 udvalg, der som minimum har én forbindelse til et andet udvalg. De resterende udvalg danner 22 klynger i netværket. En klynge er en subgruppe af udvalg, der alle er forbundet til hinanden. Forbindelserne behøver ikke at være direkte, men alle udvalg i en klynge kan i princippet nå hinanden ved at bevæge sig gennem klyngens stisystemer. Antallet af udvalg i klyngerne varierer dog kraftigt. Den største klynge består således af 258 udvalg, mens den næststørste med 12 udvalg er langt mindre. Som det fremgår af Tabel 1, tegner den største komponent sig for 84,6 % af alle forbindelser i netværket, hvorfor det sandsynligvis er blandt udvalgene i denne komponent, at vi skal finde netværkets centrale udvalg. De andre klynger er alle for små til, at de for alvor kan udgøre et seriøst alternativ Ser vi nærmere på udvalgene i de frasorterede klynger (se Bilag 1) tegner der sig da også et entydigt billede. De består enten af udvalg fra den samme brancheorganisation eller af udvalg fra få brancheorganisationer fra den samme sektor. Et eksempel på den første type er Dansk Håndbold Forbund, hvis underudvalg udgør en 12-klynge. Et eksempel på den anden type er en 10-klynge mellem udvalg fra Side 14 af 66

16 Ligesom de 114 isolerede udvalg, sorteres disse 93 udvalg også fra, når vi senere skal identificere netværkets centrale udvalg. Dermed har vi afgrænset antallet af relevante udvalg til kun at omfatte netværkets største komponent, der som sagt består af 258 udvalg. I den resterende del af Analyse 1 indskrænker vi os derfor også til primært at beskrive netværkets største komponent. Tabel 1: Sådan fordeler udvalgene sig Antal udvalg Udvalg i den største komponent 258 Andel af forbindelser i netværket (583 edges) 84,6 % Udvalg i de øvrige 21 komponenter 93 (106 edges) 15,4 % Isolerede udvalg 114 (0 edges) 0 % Hele netværket 465 udvalg 100 % 4.2 Beskrivende mål for den største komponent Som det fremgår af Tabel 2, varierer de 258 udvalg i den største komponent markant i antallet af medlemmer. I det største udvalg, Hedeselskabets Repræsentantskab, sidder der 60 medlemmer, mens direktionen i Asfaltindustrien i den anden ende af spektret tæller 2 medlemmer. For hele den største komponent er den gennemsnitlige udvalgsstørrelse 11,7 medlemmer, mens medianen er 10 medlemmer. Det er værd at bemærke, at netværket ikke er særlig tæt forbundet. Ud af alle mulige forbindelser i netværket, er kun 1,8 pct. tilstede. Der er et stort spænd mellem den korteste og længste sti mellem to punkter i netværket, og vi ser, at den gennemsnitlige stilængde er 4,7. Selvom densiteten i netværket ikke er højere end tilfældet er, lader det alligevel til, at der er en vis forbundenhed imellem forskellige regioner af netværket, hvilket gør, at den gennemsnitlige afstand imellem to punkter ikke er højere end 4,7. Dansk Venture- og Kapitalfondsforening, Den danske Fondsmæglerforening og Den Danske Finansanalytikerforening. Side 15 af 66

17 Tabel 2: Udvalgte netværksmål for den største komponent Udvalgsstørrelse: Min. 1. kvartil Gennemsnit Median 3. kvartil Max , Densitet Antal forbindelser (edges) Andel af mulige forbindelser i den største komponent 583 1,8 % Sti-længder Korteste sti Gennemsnitlig stilængde (average path length) Længste sti 1 4, Centralitet følger en kumulativ logik Det sidste, vi vil fremhæve i denne indledende analyse, er centralitetsmålene for den største komponent. Som det fremgår af Figur 1, er disse ulige fordelt i netværket. For hvert af de tre mål degree, eigenvektor og betweenness er der således en mindre gruppe af udvalg, som scorer markant højere end alle andre. Denne fordeling kaldes inden for netværksanalyse en power law distribution, hvilket indikerer, at målene følger en kumulativ logik (Barabasi & Albert 1999). En sådan fordeling er indenfor sociologien blevet tematiseret af Robert Merton som Mathæus-effekten. Det er en hypotese om, at magt koncentreres hos dem, der allerede har magten (Merton 1968). Disse fordelinger antyder, at det er muligt at identificere en række centrale udvalg, som, alene i kraft af deres strukturelle position i netværket, har et potentiale for at koordinere og kontrollere forbindelser imellem andre udvalg. Dette undersøges nærmere i Analyse 2. Side 16 af 66

18 Betweenness Eigenvector Degree Figur 1: Distribution af centralitetsmål (degree, eigenvektor-centralitet, betweenness-centralitet) for den største komponent Side 17 af 66

19 4.4 Netværksstrukturen i den største komponent Figur 2 viser netværket af de 258 udvalg i den største komponent. Kortet er farvelagt sådan, at de store erhvervsorganisationer alle har deres egen farve, mens brancheorganisationerne er farvet efter den sektor, vi har vurderet, at de primært tilhører (se Bilag 2 for en oversigt over sektorinddelingen). Byggesektoren er eksempelvis farvet med blåt i kortet. I denne sektor finder vi blandt andet Byggesocietet, Danske Bygherrer, Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Af figuren kan vi primært se tre ting: i) Der er relativt mange forbindelser mellem udvalg inden for den samme sektor, også på tværs af brancheorganisationer. ii) Udvalg med flest forbindelser tilhører typisk erhvervsorganisationer det drejer sig først og fremmest om DI, Landbrug & Fødevarer og Dansk Erhverv. iii) Der er meget få direkte forbindelser imellem sektorer. Forbindelserne går i stedet i vid udstrækning igennem de store erhvervsorganisationer. 4.5 Netværket af branche- og erhvervsorganisationer en delkonklusion Der eksisterer et netværk mellem branche- og erhvervsorganisationerne. 258 udvalg udgør netværkets største komponent, der tegner sig for 84,6 pct. af alle forbindelser i netværket. Særligt udvalgene i de store erhvervsorganisationer - DI, Landbrug & Fødevarer og Dansk Erhverv knytter forbindelser mellem de forskellige sektorer. Endvidere finder vi, at fordelingen af centralitet blandt udvalgene i den største komponent i netværket følger en kumulativ logik. På baggrund af det er der belæg for at holde fast i vores forventning om, at det er muligt at identificere en række udvalg, som er strukturelt fordelagtigt placeret i netværket. Side 18 af 66

20 Figur 2: Netværket i den største komponent Side 19 af 66

21 5. Analyse 2 Centrale udvalg i et koordinations- og kontrolperspektiv Netværket af erhvervs- og brancheorganisationer er blevet kortlagt. Vi vender os derfor nu mod vores hypotese om, at en række udvalg kan identificeres som strukturelt fordelagtigt placeret i netværket. Hypotesen undersøges igennem en mere detaljeret analyse af netværkets struktur via eigenvektor- og betweenness-centralitetsmålene. Vi ønsker at identificere udvalg, der er strukturelt fordelagtigt placeret i netværket. Det vil sige udvalg, der i kraft af deres placering i netværket, har mulighed for at kontrollere og koordinere mellem de øvrige udvalg med henblik på at sætte den erhvervspolitiske dagsorden. 5.1 Betweenness-centralitet kontrolpotentialet Som fremført i metodeafsnittet tager vi udgangspunkt i betweenness-centralitetsmålet. Målet viser, hvilke udvalg, der forbinder andre udvalg, såfremt disse skal følge den korteste vej til hinanden. En høj score tildeles udvalg, der på ovennævnte vis forbinder mange udvalg, mens en lav score tildeles udvalg, der forbinder få udvalg. Teoretisk siger dette mål os noget om, hvilke udvalg der har potentiale for at kunne kontrollere strømmen eller udvekslingen af information og kommunikation i netværket. Dette kontrolpotentiale er dog afhængigt af, at det medierende udvalg er placeret på en sti imellem andre udvalg, der kan tænkes at gøre brug af hinanden. Spørgsmålet er, hvor kort en sti skal være, før den med rimelig kan antages at have en forbindende værdi imellem udvalg. Netværket inden for den største komponent har en diameter på 16 dvs. den sti, der forbinder de to udvalg, som ligger længst fra hinanden i netværket, går gennem 15 andre udvalg. Det mener vi er for stor en afstand. Vi vælger at sætte den maksimale afstand mellem to udvalg (cutoff-værdi) til 4. Det baserer vi på følgende tankeeksperiment: I udvalg 1 sidder en person A, der også sidder i et andet udvalg 2, hvorfra A kender en person B, der sidder i et tredje udvalg 3, hvor også person C sidder, som videre sidder i udvalg 4, hvor person D sidder, som også sidder i udvalg 5. Om forbindelsen mellem udvalg 1 og 5 kan aktiveres afhænger altså af, om personerne B og C via udvalg 3 kan formidle kontakt til A og D i henholdsvis udvalg 2 og 4. Cutoff-grænsen er altså arbitrær, men baseret på denne antagelse om den maksimale længde på en sti, der kan aktiveres og dermed kontrolleres af et eller flere af de medierende udvalg. Figur 3 viser, hvordan betweenness-værdier er fordelt i netværket med et cutoff på 4. Fordelingen følger en power law, og der er således en mindre gruppe af udvalg, som har en markant højere betweenness-score end de øvrige udvalg i netværket. Det fremgår af figuren, at kurvens hældning så at sige knækker to steder (markeret med blå linjer). Disse knæk kan tolkes som faseskift i fordelingen. Vi har udvalgt det første knæk eller faseskifte, som afgrænsningspunktet mellem hvad vi konceptualiserer som centrale og ikke-centrale udvalg målt på betweenness-scorer (markeret med stiplet rød linje). Det giver os en gruppe på 10 centrale udvalg som vist i Tabel 3. Side 20 af 66

22 Figur 3: Fordeling af betweenness-score mellem de 258 udvalg i den største komponent Tabel 3 Centrale udvalg Betweenness-score (cutoff = 4) Udvalg Betweenness-score Dansk Arbejdsgiverforening (DA) (Forretningsudvalg) 3438 Landbrug & Fødevarer (Virksomhedsbestyrelse) 2496 Dansk Erhverv (bestyrelse) 2172 DI (Udvalg for Forskning og Uddannelse) 1775 DI (Udvalg for Miljø) 1210 DI (DI's Direktion) 1116 DI (Hovedbestyrelse) 1086 DI (Udvalg for arbejdsmarkedspolitik) 782 International Chamber of Commerce Denmark (Bestyrelse) 750 Dansk Arbejdsgiverforening (DA) (Bestyrelse) 749 Det fremgår af Tabel 3, at DA s forretningsudvalg placerer sig absolut øverst (3438), hvad angår betweenness-centralitet. Målt på denne måde, er DA s forretningsudvalg det mest medierende udvalg i netværket målt på baggrund af alle forbundne stier med en maksimal længde på fire forbindelser. I vores teoretiske perspektiv tildeler det DA s forretningsudvalg det største kontrolpotentiale i forhold til de resterende udvalg. Landbrug og Fødevarers virksomhedsbestyrelse (2496) og Dansk Erhvervs (DE) bestyrelse følger DA s forretningsudvalg (2172) på henholdsvis anden- og tredjepladsen. De næste 5 udvalg er alle udvalg fra Dansk Industri (DI), hvoraf Udvalg for Forskning og Uddannelse rangerer højest. Bestyrelsen for Det danske Internationale Handelskammer (ICC) og DA s bestyrelse indtager de sidste placeringer i tabellen. Side 21 af 66

23 Det er udelukkende udvalg inden for de største erhvervsorganisationer, der (på baggrund af dette mål) dominerer billedet. Det tyder på, at kontrolpotentialet i netværket er koncentreret omkring blot fire erhvervsorganisationer og én arbejdsgiverorganisation: DI, DE, Landbrug og Fødevarer, ICC og DA. Dette billede stemmer godt overens med fundene i Analyse Eigenvektor-centralitet koordinationspotentialet Med eigenvektor-centralitetsmålet søger vi at identificere de udvalg, der ikke alene har mange forbindelser, men forbindelser til udvalg, der også selv har mange forbindelser. Det er en måde at kvalificere, at udvalg er centrale, fordi de har mange forbindelser til de rigtige udvalg. Teoretisk peger det på et særligt potentiale for at kunne dele og koordinere erhvervspolitik bredt i netværket med andre indflydelsesrige udvalg. Figur 4 viser, hvordan eigenvektor-værdierne er fordelt i netværket. Værdierne er et indeks, hvor det højest scorende udvalg gives værdien 1, og de andre udvalg tildeles værdier nedefter i intervallet 0-1. Det fremgår, at fordelingen følger en power law, hvilket betyder at relativt høje eigenvektor-værdier er koncentreret blandt en relativt lille gruppe af udvalg. Igen ønsker vi en afgrænsning af centrale udvalg fra ikke-centrale udvalg, hvilket vi opnår ved at betragte fordelingens faseskift. Vi tager udgangspunkt i det første knæk på kurven (markeret med stiplet rød linje). Det giver os en gruppe på 11 centrale udvalg, som vist i Tabel 4. Figur 4: Fordelingen af eigenvektor-score mellem de 258 udvalg i den største komponent Side 22 af 66

24 Tabel 4:Eigenvektor-score for de centrale udvalg Udvalg Eigenvektor-score DI (Hovedbestyrelse) 1,00 DI (Forretningsudvalg) 0,72 Dansk Arbejdsgiverforening (DA) (Forretningsudvalg) 0,59 International Chamber of Commerce Denmark (Bestyrelse) 0,55 Landbrug & Fødevarer (Virksomhedsbestyrelse) 0,51 DI (Udvalg for Erhvervspolitik) 0,42 Landbrug & Fødevarer (Primær-bestyrelse) 0,40 Landbrug & Fødevarer (formandskab) 0,36 DI (Udvalg for Mindre og Mellemstore Virksomheder) 0,28 DI (Udvalg for arbejdsmarkedspolitik) 0,28 Dansk Arbejdsgiverforening (DA) (Bestyrelse) 0,27 Igen dominerer DI billedet med fem udvalg på listen. Af disse fem udvalg rangerer henholdsvis DI s bestyrelse og forretningsudvalg øverst på listen, som de mest velintegrerede udvalg. DA s forretningsudvalg, ICC s bestyrelse og Landbrug & Fødevarers virksomhedsbestyrelse følger efter i nævnte rækkefølge. Der tegner sig hermed endnu engang et billede af, at de største erhvervsorganisationer er de mest velforbundne målt på eigenvektor-centralitet. Til forskel fra de centrale udvalg målt på betweenness-centralitet er Dansk Erhverv dog ikke er repræsenteret blandt de 11 udvalg på listen. Det taler for, at der ikke er en 1 til 1 sammenhæng mellem de to centralitetsmål dvs. at et udvalgs kontrolpotentiale ikke nødvendigvis leder til et højt koordinationspotentiale. Teoretisk tyder det således på, at de to centralitetsmål i nogen grad indfanger distinkte logikker, hvilket empirisk kommer til udtryk i forskelle mellem udvalg med kontrolpotentiale og udvalg med koordinationspotentiale. Det understøtter endvidere, at vi benytter et enten-eller-kriterium for udvælgelsen af de centrale udvalg. Enten er et udvalg centralt på baggrund af dets betweenness-score eller dets eigenvektor-score. Tabel 5 viser ud fra dette udvælgelseskriterium de 15 centrale udvalg i netværket af branche- og erhvervsorganisationer. (Et overblik over forbindelserne mellem de centrale udvalg kan ses i Bilag 4). Figur 5 giver et overblik over udvalgenes score på både eigenvektor- og betweenness-centralitet (i netværkets største komponent). Punkternes størrelse afspejler eigenvektor-score, mens punkternes farve afspejler deres betweenness-score. Det fremgår af Tabel 5, at der af de 15 centrale udvalg er 6 udvalg, som er blandt de mest centrale i netværket målt både på betweenness- og eigenvektor-centralitet. Dansk Erhverv er den eneste af de store erhvervsorganisationer, som ikke er repræsenteret som central på begge centralitetsmål. Fire udvalg er centrale alene på baggrund af deres betweennesscentralitet. De er dog alle blandt de 21 højest rangerede målt på eigenvektor-centralitet, hvilket tyder på, at de samtidig knytter forbindelser til andre relativt velintegrerede udvalg i netværket. De fem øvrige udvalg er centrale alene på baggrund af deres eigenvektorcentralitet. Overordnet set scorer de lavt på betweenness-centralitet, hvilket tyder på, at disse udvalg udelukkende bestrider koordinerende positioner i netværket. DI skiller sig ud fra de andre erhvervsorganisationer ved at have hele 8 udvalg med blandt de 15 mest centrale. Heraf er DI s hovedbestyrelse og udvalg for arbejdsmarkedspolitik centralt placeret i netværket, hvad angår både betweenness- og eigenvektor-centralitet. DA er Side 23 af 66

25 rangeret i toppen af begge mål med deres bestyrelse og forretningsudvalg mens ICC og Landbrug og Fødevarer er repræsenteret i toppen af begge mål med deres bestyrelser. Centralitetsmålene closeness og degree angives i Tabel 5 som en ekstra kontrol for, om vores udvælgelsesmetode rammer skævt på disse mål, og om disse mål foreslår andre udvalg som centrale (Se Bilag 3; Spørgsmålet om falsk positive og negative for en nærmere analyse). Vi finder, at DI s udvalg for byggepolitik og bestyrelsen for Slagteriernes Arbejdsgiverforening kandiderer som potentielle centrale udvalg ved at score særligt højt på degree- og closenesscentralitet. Overordnet set bidrager disse centralitetsmål dog ikke til fund, der foranlediger os til at ændre på vores udvælgelse af centrale udvalg. Side 24 af 66

26 Figur 5 Den største komponent betweenness- og eigenvektor-centralitet Side 25 af 66

27 *Cutoff=4 Tabel 5: Oversigt over udvælgelsen af centrale udvalg Betweenness-rank* Eigenvektor-rank Closeness-rank Antal degrees Højt rangeret på både betweenness og eigenvektor Dansk Arbejdsgiverforening (Bestyrelse) Dansk Arbejdsgiverforening (Forretningsudvalg) DI (Hovedbestyrelse) DI (Udvalg for arbejdsmarkedspolitik) International Chamber of Commerce Denmark (Bestyrelse) Landbrug & Fødevarer (Virksomhedsbestyrelse) Højt rangeret kun på betweenness Dansk Erhverv (Bestyrelse) DI (Direktion) DI (Udvalg for Forskning og Uddannelse) DI (Udvalg for Miljø) Højt rangeret kun på eigenvektor DI (Forretningsudvalg) DI (Udvalg for Erhvervspolitik) DI (Udvalg for Mindre og Mellemstore Virksomheder) Landbrug & Fødevarer (Formandskab) Landbrug & Fødevarer (Primær-bestyrelse) Side 26 af 66

28 5.3 De centrale udvalgs størrelse Tabel 6 nedenfor viser, at de centrale udvalg spænder mellem 6 poster (DA s bestyrelse og DI s direktion) og 52 poster (DI s hovedbestyrelse). Gennemsnitligt består et centralt udvalg af 22 poster, mens tallet blot er 12 poster for et udvalg i den største komponent. Det er således kun 4 af de 15 centrale udvalg, der er mindre eller på samme størrelse som et gennemsnitligt udvalg. Udvalgenes størrelse har en vis indflydelse på de enkelte udvalgs centralitet. Det, at et udvalg har mange medlemmer (som bestrider udvalgets poster) øger nødvendigvis også udvalgets mulighed for at knytte forbindelser til andre udvalg. Eigenvektor-centralitetsmålet baserer sig på antallet af forbindelser, hvilket kan give store udvalg en potentiel forøgelse i centralitet alene på baggrund af størrelsen. Til forskel fra degreemålet kompenserer eigenvektormålet i nogen grad herfor, idet et udvalg med få forbindelser kan have eigenvektor-centralitet alene ved at forbindelserne går til de rette udvalg dvs. udvalg med mange forbindelser. 15 Betweenness-målet er mindre sårbart overfor udvalgenes størrelse, da det afgørende er, at udvalget indtager en medierende position på den korteste sti mellem udvalg. Dog betyder flere medlemmer også her en større mulighed for, at der er nogen, der indtager en sådan medierende position. Selvom udvalgets størrelse har en betydning for dets potentiale for at være et centralt udvalg, er det ikke størrelsen alene, der afgør, hvorvidt det er centralt eller ej. Empirisk ser vi derfor også en række udvalg, der på trods af deres store størrelse langt fra kandiderer som et centralt udvalg. 16 Det er alligevel værd at være opmærksom på, at et udvalgs størrelse i en vis udstrækning kan give uforholdsmæssigt store bonusser i centralitetsmålenes værdier dog mener vi ikke, at problemet har et omfang, som foranlediger brugen af en vægtningsprocedure. 15 Denne logik gør sig sandsynligvis gældende for bl.a. DI s udvalg for erhvervspolitik og Landbrug & Fødevarers formandskab. Med henholdsvis 10 og 9 degrees ligger de over gennemsnittet (4,5 degrees), men har færrest degrees blandt de centrale udvalg. Da de alligevel scorer relativt højt på eigenvektormålet er det fordi de forbinder sig til andre udvalg med mange forbindelser. For DI s Udvalg for erhvervspolitik gælder det f.eks. at to af deres 6 interne forbindelser inden for DI går til to af DI s udvalg med flest direkte forbindelser (Hovedbestyrelsen og Direktionen) 16 Eksempel: Hedeselskabets repræsentantskab er med 60 medlemmer det største udvalg - men udvalget er langt fra et centralt udvalg (rangerer som nr. 17 på betweenness-score og som nr.23 på eigenvektor-score). Side 27 af 66

29 Tabel 6: Antal medlemmer i de centrale udvalg Udvalg Antal medlemmer DI s hovedbestyrelse 52 Landbrug & Fødevarers virksomhedsbestyrelse 34 DE s bestyrelse 33 Landbrug & Fødevarers primær-bestyrelse 27 DI s udvalg for arbejdsmarkedspolitik 24 ICC s bestyrelse 23 DI s udvalg for miljø 22 DA s forretningsudvalg 21 DI s udvalg for erhvervspolitik 21 DI s udvalg for mindre og mellemstore virksomheder 21 DI s udvalg for forskning og uddannelse 19 DI s forretningsudvalg 12 Land & Fødevarers formandskab 9 DA s bestyrelse 6 DI s direktion 6 Total 330 Gennemsnit De centrale udvalg en delkonklusion Allerede i den indledende analyse blev det påvist, at få forbindelser går direkte mellem mindre brancheorganisationer fra forskellige sektorer. For at disse kan komme i kontakt med hinanden, går vejen typisk igennem en eller flere af de større erhvervsorganisationer. I den forstand er netværket relativt sektor-opdelt. På baggrund af centralitetsmål understøtter denne analyse påstanden om, at det er ganske få erhvervsorganisationer, der medierer på tværs af sektorer. Det drejer sig om udvalg inden for DI, DA, Landbrug & Fødevarer, ICC samt Dansk Erhverv, der rangerer absolut øverst på betweenness- og eigenvektorcentralitetsmålene. Det er først og fremmest erhvervsorganisationernes bestyrelser og forretningsudvalg, der er centralt placerede. Derudover er det særligt en række DI-udvalg, som dominerer billedet. Disse empiriske fund peger teoretisk på, at udvalg indenfor ovennævnte fem erhvervsorganisationer indtager de mest indflydelsesrige placeringer i netværket, hvad angår muligheden for at koordinere og kontrollere den erhvervspolitiske dagsorden. Side 28 af 66

30 6. Delanalyse - De strukturelle folder Identificeringen af 15 centrale udvalg igennem ovenstående analyse muliggør en distinktion imellem centrale og mere perifere udvalg i netværket mht. potentialet for kontrol og koordinering. Det, analysen ikke belyser, er i hvilket omfang de centrale udvalg også er de udvalg, der knytter tætte forbindelser på tværs af erhvervsorganisationer. 6.1 Handlings- og idéproblemet Som en vigtig nuancering af vores forståelse af de centrale udvalg søger vi i følgende analyse at indfange og tilføje dette perspektiv ved at undersøge interkohæsionen mellem kliker i netværket. Teoretisk knytter vi os an til Stark og Vedres (2010) påstand om, at forskellige netværksstrukturer påvirker mulighedsstrukturerne for de implicerede i et netværk. Og at disse strukturer ofte resulterer i det, de betegner som handlings- og ideproblemet. Handlingsproblemet kan forstås i relation til en mere diffus netværksstruktur præget af svage forbindelser, der menes at gøre netværket åbent og tilgængeligt for udefrakommende information (Granovetter 1973) (Useem 1982:205). Netværket kan således kategoriseres som et informationsnetværk, hvor særligt brokerage- eller medierende positioner muliggør en divers adgang til information og kontrol over strømmen af information til netværkets andre punkter. Stark og Vedres pointe er her, at dette potentiale dog ofte fremkommer på bekostning af de stærke og mere integrerede forbindelser, der skaber en høj grad af tillid, og som letter den interne koordinering af handlinger i netværket. På den ene side åbner medierende positioner altså op for informationsstrømme til netværket på den anden side mødes sådanne positioner dog med mistillid, da de typisk ikke er velintegrerede i netværket, hvorfor også koordineringen af handlinger inden for netværket besværliggøres. Det er dette aspekt, der ligger i handlingsproblemet (Stark & Vedres 2010:1154). Idéproblemet knytter sig an til mere velintegrerede netværk. Her skaber stærke forbindelser tillid, hvilket danner baggrund for et højt handlingspotentiale, men som også typisk resulterer i en lukkethed. Dette begrænser tilstrømningen af nye idéer og information uden for netværket. Handlingsproblemet er interessant i relation til udvalg i kontrollerende positioner, der har en høj betweenness-score. Netop dette mål identificerer medierende udvalg, men det indfanger ikke, at disse udvalg måske ikke er troværdige koordinationspartnere, der kan skabe konsensus og kollektiv handling. Samtidig retter idéproblemet sig potentielt mod den koordinationslogik, vi undersøger ved eigenvektor-centralitetsmålet, i og med at den tætte integration mellem de udvalg, som scorer højt på dette mål, ikke garanterer kontrol med, hvilke politikker der bliver diskuteret. Stark og Vedres mener, at begge problematikker kan overkommes via det, de kalder for intercohesion. Hermed henviser de til en særlig netværksstruktur, der bygger på overlap mellem velintegrerede eller kohærente grupper (ibid.:1155). Punkter i disse overlap mellem kohærente gruppe defineres som strukturelle folder. Fordi en strukturel fold er placeret i to forskellige velintegrerede og sammenhængende grupper, er der både mulighed for at overføre Side 29 af 66

31 information mellem grupperne og samtid nyde en høj grad af tillid i begge grupper 17. Der er således tale om en strukturelt fordelagtig position både hvad angår potentialet for tilstrømning af ny information samt for at kunne koordinere handling inden for grupperne: Intercohesion is closure without being closed off; it is generative cohesion without insularity (ibid.:1156). Ideen om interkohæsion gennem strukturelle folder kan problematisere eller i det mindste nuancere vores forståelse for, hvilke udvalg der er centrale. Betweenness- og eigenvektorcentralitetsmålene har den force, at de i en vis udstrækning hver for sig kan indfange det, vi her har betegnet som en kontrol- og koordinationslogik. Målene muliggør en distinktion mellem center og periferi af udvalg med indflydelse i netværket, men de indfanger dog ikke den særlige fordel, der kan ligge i at undersøge forbindelser på tværs af branche- og erhvervsorganisationer nærmere. Det er dette perspektiv, begrebet om strukturelle folder kan bidrage med. Svagheden ved dette perspektiv er, at det modsat centralitetsmålene ikke skelner mellem, hvor centralt eller perifert de strukturelle folder er placeret i netværket. I den forstand kan de to tilgange til at identificere indflydelsesrige dvs. centrale udvalg med fordel supplere hinanden. 6.2 Metode - Identifikation af strukturelle folder med CPM Metodisk ser vi på, hvordan udvalgene indgår i en klikestruktur i netværket. Begrebet om kliker har netværksteoretisk stået som en af de centrale ideer om uformel og stærk kohæsion i grupper inden for større netværk (Scott 1991:100). Ved en klike forstås en undergruppe af punkter inden for hvilken ethvert muligt par af punkter er direkte forbundet af en linje, og hvor kliken ikke indgår i en anden klike (ibid.:114, egen oversættelse). En sociologisk indvending mod klikebegrebet har været, at det er for restriktivt i og med, at meget få sociale grupper kan leve op til kravet om fuld forbundenhed (Scott 1992:115). Vi følger i stedet Stark & Vedres metodiske afsæt i clique adjacency dvs. tilstødende kliker. Her er k-kliker sammenhængende naboer, såfremt de deler k-1 punkter. F.eks. er to 4-kliker således sammenhængene naboer, hvis de deler 3 medlemmer. Foreningen af alle sådanne nabokliker danner en kæde, som udgør en særlig klynge en 4-klike-perkolation (Stark & Vedres 2010:1186). Denne kæde af klike-perkolationer danner en særlig velintegreret region i netværket, hvor punkter eller som i vores tilfælde udvalgene der danner 4-kliker, nemt kan brede sig og opnå kontakt til hinanden (Ibid.:1185). Som Stark & Vedres tager vi udgangspunkt i 4-kliker i vores brug af klike-perforations-metoden (Clique Perculation Method CPM). Anvendelse af CPM med 3-kliker giver typisk en meget skæv fordeling af klike-perkolationernes størrelse, idet nogle perkolationer vokser sig meget store. Det er også tilfældet i vores netværk. For at undgå dette kan restriktionen med fordel øges fra 3 til 4, argumenterer Stark & Vedres (2010:1186). 17 Stark og Vedres nuancerer denne påstand, idet de samtidig fremfører, at strukturelle folder over tid destabiliserer og opløser de grupper de indgår for senere at regruppere sig i et mønster, der indikerer eksistensen af distinkte virksomhedsgrupper over tid. Denne idé indfanger de i et begreb om lineages of cohesion (Stark & Vedres 2010:1152). Side 30 af 66

32 6.3 Klike-perkolationer i den største komponent I netværkets største komponent optræder der 20 forskellige 4-klike-perkolationer. Heraf består den største af 24 udvalg og de mindste af 4 udvalg (Se Bilag 10 for en oversigt over klike-perkolationerne). Vi er særligt interesserede i de punkter, der er integrerede i to eller flere klike-perkolationer og derved danner en strukturel fold. Ved hjælp af CPM-metoden finder vi, at 20 forskellige udvalg i den største komponent danner folder imellem klikeperkolationerne. Af disse 20 udvalg er 11 gengangere blandt de 15 centrale udvalg, der blev identificeret i Analyse 2. De 11 centrale udvalg folder gennemsnitligt tre gange, mens de resterende 9 udvalg folder imellem to klike-perkolationer hver (Se oversigt over foldende udvalg i Bilag 11). 6.4 Den største klike-perkolation Et interessant fund viser sig ved at se nærmere på den største klike-perkolation, der består af 24 udvalg. Heri er alle de større erhvervsorganisationer repræsenterede, og samtidig er hele 12 ud af de 15 centrale udvalg en del af klike-perkolationen. Dette fremhæver, at de centrale udvalg ikke blot har et højt koordinations- og kontrolpotentiale, men at de centrale udvalg er særdeles velintegrerede med hinanden. I Figur 6 præsenteres den største klike-perkolation og en anden klike-perkolation med angivelse af de udvalg, der folder imellem dem. De grønne udvalg markerer de to udvalg, som udgør folderne mellem de to klike-perkolationer, mens de røde udvalg markerer, hvilke udvalg der er centrale udvalg. I dette tilfælde er folderne samtidig centrale udvalg. Den største perkolation er afbilledet over folderne, mens den mindre perkolation er afbilledet under folderne Side 31 af 66

33 Figur 6: Den største klike-perkolation Side 32 af 66

34 I figuren er det mindre de to folder (ICC s bestyrelse og L&F s virksomhedsbestyrelse), der i sig selv er interessant, men snarere at integrationen af disse to klike-perkolationer samler 14 af de 15 centrale udvalg i én region i netværket. Samtidig ser vi, at på trods af, at alle større erhvervsorganisationer er repræsenterede i den største klike-perkolation, så er det stadig DI, der, med 15 ud af de 24 udvalg i kliken, dominerer billedet. På trods af, at DI har mange af de centrale udvalg med i den største klike-perkolation, så er det kun få af dem som hyppigt optræder som folder (se Bilag 11). For DI og de resterende store erhvervsorganisationer gælder det, at det typisk er bestyrelserne, som folder med udvalg på tværs af erhvervsorganisationerne, mens de mere specialiserede udvalg i højere grad folder internt i organisationen. Dette kunne pege i retning af, at der er en vis arbejdsdeling mellem forskellige typer af udvalg. Både DI s Hovedbestyrelse og Landbrug & Fødevarers Virksomhedsbestyrelse optræder hele 10 gange som fold, hvilket kunne tyde på, at den tværgående politikformulering og koordinering primært foregår i organisationernes øverste myndigheder, mens udvalg relateret til mere afgrænsede områder i højere grad varetager funktioner indadtil i organisationen og i forhold til de relevante brancheorganisationer på området. 6.5 Dansk Erhvervs bestyrelses svage forbindelse til DI og Landbrug & Fødevarer Kaster vi endnu et blik på den største klike-perkolation viser det sig, at DE s bestyrelse er relativt isolerede fra DI. De er med i kliken dog uden her at have direkte forbindelse til DI. DE s forbindelse til DI går gennem en anden fold, som vi kan se af Figur 7 neden for. Her fremgår det, at DE s eneste direkte forbindelse til DI er til DI s Udvalg for Forskning og Uddannelse. Udvalget for Forskning og Uddannelse, som i øvrigt er det eneste centrale DI-udvalg, som ikke er en del af den største klike-perkolation, kan som fold siges at spille en vigtig rolle i kommunikationen mellem DI og DE. Det er bemærkelsesværdigt, at de to største erhvervsorganisationer i Danmark ikke har flere forbindelser til hinanden. 18 Det tyder derfor på, at hverken DI eller DE prioriterer at have forbindelser til hinanden. Overraskende er det også, at DE heller ikke har direkte forbindelser til den anden store erhvervsorganisation Landbrug & Fødevarer. To af deres indirekte forbindelser går, som vi kan se af Figur 6 og Figur 7, igennem ICC s bestyrelse eller DI s udvalg for Forskning og Uddannelse. I dette perspektiv fremstår DE mere isolerede end de resterende større erhvervsorganisationer eller i det mindste mere afhængige af deres indirekte forbindelser. 18 Vi kan her ikke være helt sikre på denne udtalelse, eftersom enkelte af DE s udvalg og medlemmer ikke indgår i data. Den klare tendens er dog, at forbindelser, som går ud af den enkelte erhvervsorganisation, udgår fra erhvervsorganisationens bestyrelse. Vi vurderer det derfor for usandsynligt, at de udvalg fra DE som mangler i data skulle have direkte forbindelser til DI s udvalg. Side 33 af 66

35 Figur 7: Relationer mellem de tre største erhvervsorganisationer 6.7 Klike-perkolationer og strukturelle folder en delkonklusion Denne delanalyse viser for det første, at der er et stort overlap mellem de udvalg i netværket, som udgør strukturelle folder, og de i Analyse 2 identificerede centrale udvalg. Det er endvidere også de centrale udvalg, som hyppigst folder imellem klike-perkolationer og forbinder erhvervsorganisationerne med hinanden. I den forstand bibringer delanalysen ikke helt nye eller andre centrale udvalg end Analyse 2. For det andet giver denne analyse et mere detaljeret indblik i, hvor godt de centrale udvalg forbinder sig til hinanden, og hvilke erhvervsorganisationer (særlig DE), der fremtræder som mere afhængige af indirekte forbindelser. Det vigtigste fund er dog for det tredje at de store erhvervsorganisationer og langt størsteparten af de centrale udvalg er tæt integrerede med hinanden i én velforbunden klikestruktur i netværket. Det kunne tale for, at koordinationen af erhvervspolitikken forekommer blandt en central kerne af indflydelsesrige udvalg med tætte forbindelser til hinanden. DI s mange centrale udvalg i den største klike-perkolation tyder endnu engang på, at DI indtager en særlig indflydelsesrig position i forhold til de øvrige erhvervsorganisationer. Side 34 af 66

36 7. Analyse 3 - Erhvervseliten og dens inderkreds i netværket af erhvervs- og brancheorganisationer I denne analyse vil vi undersøge, hvordan den danske erhvervselite placerer sig i netværket af organisationer. Dermed undersøger vi vores tredje hypotese om, at den danske erhvervselite er overrepræsenteret i organisationernes centrale udvalg, og at inderkredsen i højere grad end de øvrige dele af erhvervseliten positionerer sig centralt. Analysen baserer sig på data for den danske erhvervselite defineret som de 3169 individer, der igennem poster i bestyrelser og/eller direktioner i de mest omsættende firmaer i Danmark, udgør en integreret kerne af det danske erhvervsliv. Vi vil se på, hvordan erhvervseliten positioner sig i forskellige niveauer af branche- og erhvervsorganisationerne. Med udgangspunkt i fundene fra vores indledende analyser, skelner vi mellem de 207 isolerede udvalg 19, de 243 forbundne, men ikke centrale, udvalg og endelig de 15 centrale udvalg. Dette giver os tre kategorier af individer 1305 isolerede, 2136 forbundne og 252 centralt positionerede individer i netværket af erhvervsorganisationer 20. I alt 3693 individer. Se Bilag 6 for en overordnet krydstabel imellem de 3169 individer fra erhvervseliten og de 3693 individer fra organisationerne. Alle tabeller og figurer i det følgende baserer sig på disse tal. 7.1 Er den danske erhvervselite overrepræsenteret i organisationernes centrale udvalg? Blandt de 3693 individer, der sidder i en eller flere danske branche- og erhvervsorganisationer, tilhører 272 eller 7,4 % den danske erhvervselite. Figur 8 viser, hvor stor en andel erhvervseliten udgør af henholdsvis de isolerede, forbundne og centralt positionerede individer i netværket af organisationer. Ser vi først på de isolerede individer i netværket af branche- og erhvervsorganisationer, kan vi, som vist i Figur 8 nedenfor, konstatere, at medlemmer af erhvervseliten samlet set kun udgør 3,2 %. Blandt de forbundne individer tilhører 7,1 % erhvervseliten. Markant højere er andelen, som tilhører erhvervseliten, blandt de centralt positionerede individer i netværket af organisationer. Her er 31,3 % altså knap hver tredje en del af erhvervseliten. Den danske erhvervselite er altså markant overrepræsenteret i de centrale positioner set i forhold til deres repræsentation i netværket af organisationer som helhed. Medlemmer af erhvervseliten udgør således en mere end fem gange så stor andel af de centralt positionerede individer sammenlignet med den andel, de udgør blandt de forbundne og isolerede individer tilsammen. 19 De isolerede udvalg består af de udvalg, som ikke indgår i den største komponent. Dvs. 114 isolerede + de 93 fra de mindre komponenter. 20 Sidder man både i et udvalg, der er forbundet, og i et udvalg, der er centralt positioneret, anses man som central positioneret. Kun statussen af det højest rangerende udvalg, man tilhører, medregnes. Side 35 af 66

37 Figur 8: Andel, der tilhører erhvervseliten, efter position i erhvervs- og brancheorganisationer Tilhører ikke den danske erhvervselite Tilhører de forbundne i den danske erhvervselite Tilhører de forbindende i den danske erhvervselite Tilhører inderkredsen af den danske erhvervselite De centralt positionerede i branche- og erhvervsorganisationer (N=252) 69% 15% 7% 9% De forbundne i branche- og erhvervsorganisationer (N=2136) De isolerede i branche- og erhvervsorganisationer (N=1305) 93% 97% 5% 1% 1% 2% 1% 1% Ser vi differentieret på erhvervseliten, fremgår det også af Figur8, at både de forbundne, de forbindende og inderkredsen af den danske erhvervselite udgør en uforholdsmæssig stor andel af de centrale positioner i netværket af branche- og erhvervsorganisationer, set i forhold til den andel, de udgør i resten af netværket. Dvs. at overrepræsentationen i de centrale positioner gælder for alle niveauer af den danske erhvervselite. Sammenligner vi dem, der tilhører den danske erhvervselite i netværket af organisationer, med dem, der ikke gør, hvor meget større er da andelen af centralt positionerede blandt førstnævnte? For at besvare det spørgsmål, må vi se på andelen, der sidder i centrale udvalg i netværket af organisationer, fordelt på om de tilhører den danske erhvervselite eller ej. Figur9 differentierer ikke mellem de forbundne, de forbindende og inderkredsen, men viser den danske erhvervselite i sin helhed. Det fremgår af figuren, at en markant større del af dem, der tilhører den danske erhvervselite i erhvervs- og brancheorganisationerne, sidder i centrale udvalg (29 %) set i forhold til dem, der ikke tilhører den danske erhvervselite i organisationerne (5 %). Andelen, der sidder i centrale udvalg, er dermed næsten seks gange så stor blandt dem, der tilhører erhvervseliten, sammenlignet med dem, der ikke gør, i netværket af organisationer. Det vil sige, at individer fra erhvervseliten i netværket af organisationer, er mere tilbøjelige til at sidde i centrale udvalg, sammenlignet med individer, der ikke tilhører erhvervseliten. Side 36 af 66

38 Figur 9: Positioner i netværket af organisationer Sidder i isolerede udvalg Sidder i forbundne udvalg Sidder i centrale udvalg Individer i branche- og erhvervsorganisationer, der tilhører erhvervseliten (N=272) 15% 56% 29% Individer i branche- og erhvervsorganisationer, der IKKE tilhører erhvervseliten (N=3421) 37% 58% 5% 7.2 Er inderkredsen overrepræsenteret i de centrale udvalg sammenlignet med andre dele af den danske erhvervselite? Tabel 7 viser, hvor stor en andel af de forbundne, de forbindende og inderkredsen i erhvervseliten, der sidder i en branche- eller erhvervsorganisation. TABEL 7: Andel af erhvervseliten, der sidder i erhvervs- og brancheorganisationer Medlemmer i alt Heraf medlemmer i organisationer Andel af medlemmer i organisationer Inderkredsen af den ,1 % danske erhvervselite De forbindende i den ,2 % danske erhvervselite De forbundne i den ,2 % danske erhvervselite Erhvervseliten i alt ,6 % Som det fremgår af tabellen, sidder 8,6 % af erhvervseliten i en branche- eller erhvervsorganisation. Andelen er størst for inderkredsen af den danske erhvervselite, hvor 28,1 % er repræsenterede. 17,2 % af de forbindende og 6,2 % af de forbundne i den danske erhvervselite sidder derudover i en branche- eller erhvervsorganisation. Inderkredsen af den danske erhvervselite er dermed i høj grad overrepræsenteret i netværket af organisationer, sammenlignet med de øvrige dele af erhvervseliten 21. Men er inderkredsen også i højere grad end de øvrige dele af erhvervseliten centralt positionerede i netværket? Figur 9 viser andelen af erhvervseliten, der sidder i henholdsvis isolerede, forbundne og centrale udvalg i netværket af branche- og erhvervsorganisationer, 21 To-halet test for forskel mellem andele benyttet 5 %-signifikansniveau. Side 37 af 66

39 men skelner ikke mellem forskellige niveauer af den danske erhvervselite. På baggrund af figuren, danner vi derfor en ny, Figur 10, hvor vi ser på interne forskelle af, hvor henholdsvis de forbundne, de forbindende og inderkredsen af den danske erhvervselite positionerer sig i netværket af erhvervsorganisationer. Figur 10: Erhvervselitens positioner i netværket af branche- og erhvervsorganisationer Sidder i isolerede udvalg Sidder i forbundne udvalg Sidder i centrale udvalg Inderkredsen af den danske erhvervselite (N=47) 15% 38% 47% De forbindende i den danske erhvervselite (N=60) 18% 52% 30% De forbundne i den danske erhvervselite (N=165) 15% 62% 24% Det fremgår af Figur 10, at der er forskelle i andelen, der sidder i centrale udvalg i netværket af organisationer, blandt de forskellige niveauer af den danske erhvervselite. Andelen af de forbindende i den danske erhvervselite, som sidder i en organisation, og som er centralt placeret i dette netværk (30 %), er således højere end den tilsvarende andel for de forbundne i den danske erhvervselite (24 %). En forskel, der dog ikke består en signifikanstest. Derimod er andelen af inderkredsens medlemmer i erhvervs- og brancheorganisationer, som er centralt placeret i dette netværk (47 %), signifikant højere end den tilsvarende andel for både de forbundne (24 %) og forbindende (30 %)i den danske erhvervselite 22. Forskellen til de forbundne er signifikant på et 5 %-signifikansniveau, mens forskellen til de forbindende med en p-værdi på 0,075 netop ikke bliver signifikant på dette niveau, men dog er signifikant på et 10 %-signifikansniveau. Dette vil altså sige, at inderkredsen, ud over at være overrepræsenteret i netværket af branche- og erhvervsorganisationer, også i højere grad end øvrige dele af den danske erhvervselite positionerer sig centralt i dette netværk. 7.3 Hvor positionerer inderkredsen sig, og hvem er de? Afslutningsvist vil vi se nærmere på logikkerne bag inderkredsens positioneringer i netværket af organisationer ved at se på, hvilke udvalg, inderkredsens medlemmer sidder i, og hvilke individer der er tale om. Vi tager udgangspunkt i de 47 inderkredsmedlemmer, vi tidligere har konstateret også sidder i netværket af branche- og erhvervsorganisationer. De bestrider i alt 22 To-halet test for forskel mellem andele benyttet. Side 38 af 66

40 82 poster og har derfor gennemsnitligt 1,7 udvalgspost hver. Dette er i øvrigt lidt flere end både de forbindende og de forbundne i den danske erhvervselite dog er denne forskel ikke signifikant 23. En enkelt person fra inderkredsen, Jørgen Bardenfleth, bestrider fire udvalgsposter to centrale og to forbundne mens de øvrige medlemmer af erhvervselitens inderkreds sidder i op til tre udvalg. Se Bilag 9 for en oversigt over, hvilke personer, der sidder i hvilke niveauer af netværket af organisationer. Af de 82 poster, som den danske erhvervselites inderkreds bestrider, er 32 i centralt positionerede udvalg, 38 i forbundne udvalg og 12 i isolerede udvalg. Tabel 8 viser en oversigt over, hvor inderkredsen sidder i de centrale udvalg, mens oversigter over de forbundne og isolerede udvalg kan ses i Bilag 7 og Bilag 8. I de isolerede udvalg i organisationerne sidder inderkredsens medlemmer fortrinsvist i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Ventureog Kapitalfondsforening, der udgør henholdsvis 6 og 3 af de 12 poster, inderkredsen bestrider her. I de forbundne udvalg, bør det bemærkes, at inderkredsen primært sidder i udvalg, der scorer relativt højt på eigenvektor- og betweenness-centralitet. Inderkredsen bestrider her bl.a. 7 poster i forskellige udvalg under DI, 3 poster under Dansk Energi, 4 poster i Finansrådet, 5 poster under Finanssektorens Arbejdsgiverforening, 4 poster i Forsikring og Pension og 6 poster i VP Securities. Tabel 8 viser, hvor inderkredsen sidder i de centrale udvalg. Tabel 8:Centralt positionerede udvalg i netværket af erhvervsorganisationer, som inderkredsen af den danske erhvervselite sidder i Udvalg Antal medlemmer af den danske erhvervselites inderkreds DI (DI s Direktion) 1 DI (Forretningsudvalg) 4 DI (Hovedbestyrelse) 10 DI (Udvalg for Erhvervspolitik) 8 DI (Udvalg for Forskning og Uddannelse) 2 DI (Udvalg for Arbejdsmarkedspolitik) 1 Dansk Arbejdsgiverforening (Bestyrelse) 1 Dansk Arbejdsgiverforening (Forretningsudvalg) 1 Dansk Erhverv (bestyrelse) 1 International Chamber of Commerce Denmark 3 (bestyrelse) I alt De 60 forbundne medlemmer af den danske erhvervselite, der sidder i organisationer, bestrider således i alt 93 poster. De 165 forbindende medlemmer af den danske erhvervselite, der sidder i erhvervsorganisationer, bestrider i alt 257 poster. Dvs. at hver person i begge gruppers tilfælde gennemsnitligt bestrider 1,6 udvalgsposter. Side 39 af 66

41 Det fremgår tydeligt, at inderkredsen blandt de centrale udvalg i høj grad prioriterer at sidde i udvalg under DI. Hele 26 af i alt 32 poster er således i udvalg under DI. Især i DI s Hovedbestyrelse, Udvalg for Erhvervspolitik og Forretningsudvalg sidder der mange medlemmer af inderkredsen. De henholdsvis 10, 8 og 4 poster, inderkredsen bestrider i disse udvalg, betyder at inderkredsen her udgør henholdsvis 19 %, 38 % og 33 % af alle medlemmer i disse udvalg, hvilket må betegnes som ganske høje andele. Ud over at sidde i DI, bestrider inderkredsen også tre poster i ICC-Denmarks bestyrelse, to poster under Dansk Arbejdsgiverforening og en post i Dansk Erhvervs bestyrelse. Selvom inderkredsen af den danske erhvervselite altså prioriterer at sidde i udvalg under DI, så er de alligevel repræsenterede i andre sektorer blandt de mest centrale udvalg dog ikke i Landbrug & Fødevarer. Figur 11 giver et overblik over, hvor inderkredsen af erhvervseliten er repræsenteret i den største komponent (de forbundne og centrale udvalg). 7.4 Inderkredsen i erhvervsorganisationerne en delkonklusion Vi har fundet, at den danske erhvervselite er overrepræsenteret i de mest centrale udvalg i netværket af branche- og erhvervsorganisationer. Vi finder derudover, at en større del af inderkredsen end af de øvrige dele af den danske erhvervselite sidder i organisationerne, og at blandt medlemmer af den danske erhvervselite, der sidder i erhvervs- og brancheorganisationer, så er inderkredsen dem, der er bedst til at positionere sig centralt. Blandt individer i netværket af branche- og erhvervsorganisationer, der samtidig tilhører den danske erhvervselite, sidder 29 % i centrale udvalg. Til sammenligning sidder 5 % af individerne i netværket, der ikke tilhører erhvervseliten, i centrale udvalg. Af de individer, der tilhører erhvervseliten i netværket af organisationer, så sidder 47 % af dem, der tilhører inderkredsen, i centrale udvalg. Til sammenligning sidder 30 % af de forbindende og 24 % af de forbundne i den danske erhvervselite i centrale udvalg. På denne baggrund kan vi derfor konkludere, at erhvervseliten (sammenlignet med dem, der ikke tilhører erhvervseliten) og særligt inderkredsen (sammenlignet med andre dele af erhvervseliten) er overrepræsenteret i branche- og erhvervsorganisationernes centrale udvalg. Side 40 af 66

42 Figur 11 Inderkredsmedlemmernes placering i den største komponent af forbundne udvalg i netværket af erhvervs- og brancheorganisationer. Side 41 af 66

43 8. Diskussion af de empiriske fund Inderkredsens position og styrkeforholdet mellem de centrale udvalg Inderkredsens relative overvægt i de centrale udvalg gør, at disse udvalg ikke blot er centrale i et strukturelt netværksperspektiv, men også i kraft af de ressourcestærke forbindelser inderkredsmedlemmerne har i netværket af bestyrelser og direktioner i de største virksomheder. Inderkredsen vil pga. disse forbindelser på et virksomhedsniveau potentielt kunne tilføre en række (symbolske) ressourcer til de centrale udvalg i en grad som ikke er muligt for de ikkecentrale udvalg. I lyset af Analyse 3 rejser der sig derfor en række yderligere spørgsmål: Kan inderkredsens positioneringer i netværkets centrale udvalg fortælle os noget om det interne styrkeforhold imellem de centrale udvalg? Er der med andre ord nogle bestemte udvalg, vi kan betragte som særligt indflydelsesrige? Hvad kendetegner inderkredsens positioneringer i de udvalg, som ikke er centrale udvalg? Og er inderkredsen særligt integreret med hinanden igennem de centrale udvalg? Nedenstående forsøger at behandle disse spørgsmål på baggrund af de empiriske fund og give et mere detaljeret blik på inderkredsens positioner i de centrale udvalg. 8.1 DI s særposition Analyse 2 påviste DI s særlige position i netværket alene ved at udgøre 8 af de 15 centrale udvalg. Samtidig viste delanalysen af de strukturelle folder, hvordan DI fremstår som en af de afgørende erhvervsorganisationer, der både integrerer og binder de andre organisationer sammen i en tæt klike-struktur. DI s indflydelsesrige strukturelle position i netværket af erhvervsorganisationer afspejler sig også i Analyse 3, idet vi ser, at 26 ud af de 32 poster, som inderkredsen indtager i de centrale udvalg, er DI-udvalg. Inden for DI er det særligt Hovedbestyrelsen, Udvalg for Erhvervspolitik og Forretningsudvalget, der med henholdsvis 10, 8 og 4 inderkredsmedlemmer skiller sig ud fra de resterende centrale DI-udvalg. Noget kunne dermed tyde på, at disse udvalg udgør en særligt vigtig konstellation. Vi ser endvidere, at Udvalg for Erhvervspolitik og Forretningsudvalget deler henholdsvis 7 og 8 medlemmer med Hovedbestyrelsen (Bilag 5) hvilket kan tænkes at give netop disse udvalg en særlig indflydelse på beslutningsprocessen i Hovedbestyrelsen. 8.2 Landbrug & Fødevarer og Dansk Erhverv begrænset indflydelse? Det er overraskende, at på trods af Landbrug & Fødevarer og DE s ellers centrale placering i netværket, så har de tilsyneladende inderkredsens meget begrænsede interesse. Inderkredsen er slet ikke placeret i poster inden for Landbrug & Fødevarer, mens de blot optager én post i bestyrelsen i Dansk Erhverv. Det er bemærkelsesværdigt, at inderkredsen stort set ikke er repræsenteret i to af de største danske erhvervsorganisationer, der ellers i et netværksper- Side 42 af 66

44 spektiv er centralt placerede. Spørgsmålet er, hvorvidt vi kan forstå inderkredsens begrænsede interesse som et tegn på, at Landbrug & Fødevarer og DE spiller en mere sekundær rolle, hvad angår spørgsmålet om den erhvervspolitiske dagsorden? 8.3 ICC og finanssektoren inderkredsens forbindelser til de ikkecentrale udvalg ICC s bestyrelse spiller en særlig central rolle, idet den som den eneste af de store erhvervsorganisationer binder finanssektoren til den største komponent i netværket. Det tyder på et markant skel mellem industri og finans, som det traditionelt er blevet teoretiseret af Hilferding (1910). At finanssektoren ikke er bedre forbundet til erhvervsorganisationerne kan måske også ses som tegn på, at finanssektoren i Danmark ikke spiller samme indflydelsesrige rolle overfor erhvervslivet, som eksempelvis i USA og Tyskland (Scott 1991b:191). Dog er det ikke en urimelig antagelse, at finanssektoren i lyset af finanskrisen alligevel spiller en erhvervspolitisk rolle både i relationen til staten og erhvervslivet som sådan. Måske derfor ser vi også, at en række af inderkredsens medlemmer er placeret inden for denne sektor. 23 af 38 poster - svarende til 61 pct. af inderkredsens poster i de ucentrale forbundne udvalg falder inden for finanssektoren hovedsagligt indenfor Finansrådet, VP Securities og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (Bilag 7). Finanssektoren er løst forbundet til netværkets største komponent, idet den stort set ville være afskåret fra de resterende sektorer, hvis forbindelsen til ICC s bestyrelse faldt bort. Særlig stærk er forbindelserne mellem bestyrelsen for ICC og Finansrådets bestyrelse og formandskab, der alle indbyrdes deler tre medlemmer med hinanden. Det tyder således på, at ICC s bestyrelse spiller en rolle som medierende led mellem finanssektoren og det øvrige erhvervsliv, som ingen af de øvrige erhvervsorganisationer gør. 8.4 Er inderkredsen velintegreret med hinanden gennem de centrale udvalg? Delanalysen i afsnit 6 påviste, hvordan størstedelen af de centrale udvalg indgik i én bestemt klike-perkolation i netværket. Det er bemærkelsesværdigt, at hele 30 af de 32 poster (94 %) - som inderkredsmedlemmerne optager i de centrale udvalg - befinder sig inden for denne klikeperkolation. Udvider vi blikket og ser på inderkredsens poster blandt både de centrale- og de forbundne udvalg, er det 38 af 70 poster (54 %), der befinder sig inden for kliken. Det peger på, at størsteparten af inderkredsen er yderst velintegreret og forbundet med hinanden inden for denne mindre undergruppe af udvalg i netværket. Side 43 af 66

45 9. Diskussion af teoretiske implikationer Vi fremlægger nedenfor en række refleksioner over, hvordan de empiriske fund forholder sig til vores teoretiske afsæt i Useems begreber om inderkredsen og en klasseomfattende rationalitet. Endvidere ser vi på, hvordan vores metodiske tilgang adskiller sig fra Useems. Afsluttende peger vi på, hvilke spørgsmål en videreundersøgelse kunne tage afsæt i. Vores teoretiske tematisering af klassespørgsmålet ligger i forlængelse af Useem og hans tanker om den sociale integration og organisering af kapitalist-klassen som interessekonstellation (Useem 1978:226). Forskellige rationaler danner her baggrund for interessekonstellationen i den forstand er der snarere tale om flere eller segmenterede interessekonstellationer inden for kapitalistklassen. Erhvervslivets inderkreds - det dominerende segment - integrerer og organiserer sig på baggrund af en klasse-omfattende rationalitet, hvis interessekonstellation og kendetegn omhandler repræsentationen og varetagelsen af erhvervslivets samlede behov særligt i relation til staten. I en dansk koorporatistisk kontekst er den politiske forhandlingsrelation mellem erhvervsliv og stat i et vist omfang institutionaliseret via interesseorganisationerne. Indflydelse i erhvervs- og brancheorganisationerne er derfor en vej også for inderkredsen for politisk indflydelse i staten. De store erhvervsorganisationer organiserer flere tusinde virksomheder og hundredvis af brancheorganisationer og er i den forstand også platform for en række forskellige og til tider konfliktende interessekonstellationer, der orienterer sig mod bestemte virksomheder, branchefællesskaber eller sektorer. Skal en klasseomfattende rationalitet danne baggrund for erhvervslivets relation til staten er det afgørende, at netop denne rationalitet bliver dominerende de steder, hvor politikken i organisationerne bliver defineret, koordineret og kontrolleret. Styrken ved indeværende analyse af de centrale udvalg er netop, at den peger på, hvilke dominerende områder det drejer sig om. Med andre ord har vores tilgang været en strukturel analyse af mulighedsbetingelserne for en klasseomfattende interessekonstellation, der kan få indflydelse på relationen mellem erhvervslivet og det politiske system. Det er dog også her vi bryder med Useems metodiske fremgangsmåde. Hvor Useem (ved at differentiere mellem antal af bestyrelsesposterkrydset med antal medlemskaber i organisationer) kan levere et kvantitativt billede af omfanget af den amerikanske inderkreds indflydelse i organisationerne, leverer vi gennem den strukturelle analyse af organisationernes netværk et mere kvalitativt bud på, hvor inderkredsen må placere sig for at opnå indflydelse i organisationerne (Useem 1978:230). Netværksanalysens centralitetsberegninger gør det muligt ikke blot at se på antal poster eller medlemskaber, men at se på, hvorvidt inderkredsen så at sige placerer sig i de rigtige organisationer dvs. de strukturelt set mest indflydelsesrige i netværket. Det er dette i dette perspektiv, at vores analyse leverer et bidrag. Det omfattende overlap mellem inderkredsen blandt de største virksomheder og medlemmerne af centrale organisationer viser, at erhvervslivets mest indflydelsesrige aktører på papiret konstituerer en relativ distinkt gruppe (Bourdieu 1985:725). Også på niveauet af erhvervsorganisationer synes inderkredsen at være koncentreret i en af de bedst integrerede kliker i netværket (jf. Delanalysen og Analyse 3). I den forstand tyder det - med bourdieuske termer Side 44 af 66

46 på en homologi mellem de to niveauer, idet de dominerende personer på et virksomhedsniveau tendentielt også optræder som de dominerende på et erhvervsorganisationsniveau (ibid.: ) (Rehbein 2011:108). Det peger endvidere mod, at man kan overføre ressourcer og kompetencer, man besidder i den ene sammenhæng til den anden og trække på anerkendelse og tillid fra begge netværk. Vores empiriske fund understøtter for så vidt antagelsen om eksistensen af en inderkreds af den danske erhvervselite, der formår at handle kollektivt og politisk. 9.1 Videre undersøgelse: Repræsentanterne fra de største virksomheder Interessant for den videre undersøgelse af forbindelserne mellem det, vi har betegnet som et virksomhedsniveau og erhvervsorganisationsniveau, er at se på, hvorvidt de største virksomheder sender andre repræsentanter end inderkredsmedlemmer til at repræsentere virksomhederne i de centrale erhvervsorganisationer. Perspektivet er her, at inderkredsmedlemmerne benytter en så stor del af deres tid på at binde de største virksomheder sammen igennem poster i virksomhedsbestyrelser, at de i mindre grad har mulighed for at indgå personligt i netværket af erhvervsorganisationer. Ud fra en tese om, at den enkelte virksomhed kan fungere som en social familie, er det i vid udstrækning tænkeligt, at man i stedet sender en stedfortræder eksempelvis fra direktionen som kan trække på den samme anerkendelse, legitimitet og tillid som forbindes med den pågældende virksomhed. Dette er en udvidelse af indeværende undersøgelse i den forstand, at det ikke længere kun er inderkredsen i sig selv, der er interessant, men de virksomheder de repræsenterer. Undersøgelsesspørgsmålet kunne således være, hvorvidt de virksomheder, der med repræsentanter er integreret i erhvervselitens inderkreds, med de samme eller andre repræsentanter definerer den erhvervspolitiske dagsorden ved at sidde i centrale udvalg i netværket af branche- og erhvervsorganisationer. Side 45 af 66

47 10. Konklusion Vi vender nu tilbage til dennes undersøgelses grundspørgsmål om, hvordan netværket af branche- og erhvervsorganisationer er struktureret i Danmark, og i hvilket omfang inderkredsen af den danske erhvervselite indtager strukturelt fordelagtige positioner i dette netværk. Starter vi med spørgsmålets første del, viser vores undersøgelse, at der eksisterer et netværk af branche- og erhvervsorganisationer i Danmark, som er struktureret omkring nogle få bestemte erhvervsorganisationer med mange forbindelser. Det drejer sig om DI, Landbrug & Fødevarer, Dansk Arbejdsgiverforening, ICC og Dansk Erhverv. Disse fem store organisationer forbinder de mindre brancheorganisationer med hinanden og medierer samtidig langt størsteparten af forbindelserne på tværs af de forskellige sektorer inden for det danske erhvervsliv. Med placeringer som knudepunkter eller medierende led mellem mange forskellige udvalg, har disse fem organisationer strukturelt fordelagtige positioner i forhold til at kunne koordinere og kontrollere kommunikation i netværket. Disse udvalg kan derfor tolkes som centrale og indflydelsesrige, når det gælder dannelsen af en fælles politik, der kan præsenteres for det politiske system. Indeværende undersøgelse identificerer 15 sådanne centrale udvalg. Det drejer sig først og fremmest om bestyrelser og forretningsudvalg inden for de fem nævnte erhvervsorganisationer. Derudover er der primært tale om en række mere specialiserede udvalg inden for DI. Langt størsteparten af de 15 centrale udvalg har mange direkte og indirekte forbindelser til hinanden de udgør dermed en særlig gruppe af velintegrerede, indflydelsesrige udvalg i netværket. Med flest centrale udvalg, må DI betragtes som den dominerende erhvervsorganisation. Angående spørgsmålets anden del kan vi konkludere, at den danske erhvervselite er overrepræsenteret i netværkets 15 centrale udvalg både i forhold til deres placering i andre dele af netværket og sammenlignet med de personer i netværket, som ikke tilhører erhvervseliten. Særligt inderkredsen placerer sig centralt sammenlignet med andre dele af erhvervseliten. Lige knap halvdelen (47 %) af inderkredsens medlemmer i netværket af branche- og erhvervsorganisationer sidder således i centrale udvalg. Tallet er 30 % og 24 % for andre grupper af erhvervseliten. Blot 5 % af individer i netværket, der ikke tilhører erhvervseliten, sidder i centrale udvalg. Inderkredsen positionerer sig hovedsageligt på poster i udvalg inden for DI og derudover på poster i bestyrelsen for dansk erhvervslivs verdensorganisation, ICC Denmark. De placerer sig i mindre grad i Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og er slet ikke repræsenterede i Landbrug & Fødevarer. Ud over deres poster i centrale udvalg, sidder inderkredsen i en række forbundne, men mindre centrale udvalg her er de primært positioneret i udvalg inden for finanssektoren. Vores analyse peger således på, at der er nogle få udvalg i netværket af branche- og erhvervsorganisationer, som er særligt centralt placerede, og som i funktion heraf tiltrækker toppen af det danske erhvervsliv. Side 46 af 66

48 11. Litteratur Barabasi, A., & Albert (1999): Emergence of Scaling in Random Networks». Science, 286(5439) pp Blom-Hansen, Jens. (2000): Still Corporatism in Scandinavia? A Survey of Recent Empirical Findings. Scandinavian Political Studies. Vol. 23 (2) pp Bonacich, Phillip (1987): Power and centrality: a family of measures. The American Journal of Sociology.92 (5) pp Bourdieu, Pierre (1985): The Social Space and the Genesis of Groups. Theory and Society, Vol. 14, No. 6, pp Bourdieu, Pierre (1986): Forms of Capital I Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education. Richardson, J (ed). Greenwood: New York Borgatti, S. P., & V. Lopez-Kidwell (2011): Network theory I The SAGE Handbook of Social Network Analysis. Scott & Carrington (ed.) SAGE Publications. London. pp Burt, Ronald S. (2004): Structural Holes and Good Ideas. American Journal of Sociology 110, pp Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard (2004): Konsensusdemokrati og Interesseorganisationer. Politica Tidsskrift for politisk videnskab. 36 (4) pp Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard & Niels Chr. Sidenius (2005): Hvem skriver lovene? Interesseorganisationer og politiske beslutninger. Magtudredningen. Aarhus Universitetsforlag. Aarhus. Blom-Hansen, Jens. (2000): Still Corporatism in Scandinavia? A Survey of Recent Empirical Findings. Scandinavian Political Studies. Vol. 23 (2) pp Freeman, L.C (1979): Centrality in social networks conceptual clarification. Social Networks 1(3) pp Gabaix, Xavier (2009): Power Laws in Economics and Finance, Annual Review of Economics, 1, pp Granovetter, Mark S. (1973): The Strength of Weak Ties. American Journal of Sociology 78(6) pp Hoffmann-Lange, Ursula (1987): Surveying national Elites in the Federal Republic of Germany I Research Methods for Elite Studies. Margaret Wagstaffe & George Moyser (ed). Allen & Unwin: London Larsen & Ellersgaard (2012): The Inner Circle in Egalitarian Society (ikke udgivet) Merton, Robert. (1968): The Matthew Effect in Science. Science, New Series, Vol. 159 no. 3810, pp Rehbein, Boike (2011): Die Soziologie Pierre Bourdieus. UVK Verlagsgesellschaft: Konstanz Side 47 af 66

49 Scott, J (1991): Social Network Analysis: A Handbook. SAGE Publications. London. Scott, J (1991b): Networks of Corporate Power: A Comparative Assessment. Annual Review of Sociology, Vol, pp Rehbein, Boike (2011): Die Soziologie Pierre Bourdieus. UVK Verlagsgesellschaft: Konstanz Useem, Michael (1978):The Inner Group of the American Capitalist Class. University of California Press, Social Problems, Vol. 25, No. 3, pp Useem, Michael (1979): The Social Organization of the American Business Elite and Participation of Corporation Directors in the Governance of American Institutions. American Sociological Review, Vol. 44, No. 4, pp Useem, Michael (1982): Classwide Rationality in the Politics of Managers and Directors of Large Corporations in the United States and Great Britain. Administrative Science Quarterly, 27 no 2. pp Vedres, Balázs, & David Stark (2010): Structural Folds: Generative Disruption in Overlapping Groups. American Journal of Sociology 115(4) pp Side 48 af 66

50 12. Bilag Bilag 1 Oversigt over udvalgene i de øvrige klynger Dansk Håndbold Forbund (eliteudvalget) Dansk Håndbold Forbund (børne- og ungeudvalget) Dansk Håndbold Forbund (Dif udvalget) Dansk Håndbold Forbund (arrangementsudvalget) Dansk Håndbold Forbund (dommerudvalget) Dansk Håndbold Forbund (direktion) Dansk Håndbold Forbund (turneringsudvalget) Dansk Håndbold Forbund (internationalt udvalg) Dansk Håndbold Forbund (kontraktudvalget) Dansk Håndbold Forbund (økonomiudvalget) Dansk Håndbold Forbund (bestyrelse) Dansk Håndbold Forbund (udvalget for professionel håndbold) Den Danske Finansanalytikerforening (Risk Management Netværket) Den Danske Finansanalytikerforening (aktieudvalget) Den Danske Finansanalytikerforening (private banking udvalget) Den Danske Finansanalytikerforening (uddannelsesudvalget) Den Danske Finansanalytikerforening (CFA Danmark) (bestyrelse) Den Danske Finansanalytikerforening (etikudvalget) Den Danske Finansanalytikerforening (bestyrelse) Den Danske Finansanalytikerforening(regnskabsudvalget) Den Danske Finansanalytikerforening (finansfunktionen) Den Danske Finansanalytikerforening (obligationsudvalget) Den Danske Finansanalytikerforening (Asset Allocation udvalget) Den Danske Finansanalytikerforening (Netværk for Asset Allocation) Dansk Venture- og kapitalforening (bestyrelse) Dansk Venture- og kapitalforening (Ventureudvalg) Dansk Venture- og kapitalforening (Uddannelsesudvalg) Dansk Venture- og kapitalforening (Business Angels Udvalget) Dansk Venture- og kapitalforening (Private Equity Udvalg) Dansk Venture- og kapitalforening (Analyseudvalget) Dansk Venture- og kapitalforening (Skatteudvalget) Dansk Venture- og kapitalforening (Juridisk Udvalg) Den Danske Finansanalytikerforening (Investment And Securities Law netværket) Den Danske Fondsmæglerforening (bestyrelse) Jobrådgivernes Brancheforening (Høringsudvalget) Jobrådgivernes Brancheforening (politikudvalget) Jobrådgivernes Brancheforening (bestyrelse) Jobrådgivernes Brancheforening (dokumentationsudvalget) Jobrådgivernes Brancheforening (kommunikationsudvalget) Jobrådgivernes Brancheforening (IT-udvalget) InvesteringsForeningsRådet (investeringsudvalget) InvesteringsForeningsRådet (Juridisk Udvalg) InvesteringsForeningsRådet (Bestyrelse) InvesteringsForeningsRådet (Regnskabsudvalget) InvesteringsForeningsRådet (Statistikudvalget) Dansk Renseri Forening (uddannelsesudvalg) Dansk Renseri Forening (Miljøudvalg) Side 49 af 66

51 Dansk Renseri Forening (bestyrelse) Dansk Renseri Forening (Marketingsudvalg) Dansk Renseri Forening (Aktivitetsudvalg) Hanstholm Fiskeriforening (bestyrelse) Danmarks Fiskeriforening (formandskab) Danmarks Fiskeriforening( Bestyrelse) Danske Fiskeres Producent Organisation (bestyrelse) Dansk Kystfiskerforening (bestyrelse) Foreningen af interne revisorer (bestyrelse) Foreningen af interne revisorer (sektor: finansielle) Foreningen af interne revisorer (sektor: industri m.v.) Foreningen af interne revisorer (sektor: offentlige) AE Arbejderbevægelsens erhvervsråd (bestyrelse) AE Arbejderbevægelsens erhvervsråd (rådet) Kooperationen den kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark (Direktion) Kooperationen den kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark (bestyrelse) Vin og spiritus organisation i Danmark (bestyrelse) Brancheforeningen for kontor og papir i Danmark (legatudvalget) Brancheforeningen for kontor og papir i Danmark (bestyrelse) Dansk Ejendomsmæglerforening (medlemsråd) Dansk Ejendomsmæglerforening (bestyrelse) Dansk Ejendomsmæglerforening (uddannelsesråd) Dansk Ejendomsmæglerforening (formandsråd) Danske Maritime (forretningsudvalg) Danske Maritime (administration) Motorcykel-forhandler foren ingen (bestyrelse) Motorcykelbranchens landsråd (bestyrelse) Danske Speditører (fagudvalg luftfragt) Danske Speditører (fagudvalg told) Danske Speditører (fagudvalg østeuropa) Danske Speditører (fagudvalg kontinent) Maskinleverandørerne vej, park & anlæg (bestyrelsen for entreprenørsektionen) Maskinleverandørerne vej, park & anlæg (bestyrelsen for park, vej & anlæg) Dansk Magasinpresses udgiverforening (bestyrelse) Foreningen af danske interaktive medier (bestyrelse) International chamber og commerce Denmark (marketingsudvalg) Dansk kennelklub (bestyrelse) Dansk kennelklub (forretningsudvalg) Danmarks fotohandler forening (bestyrelse) Danmarks sportshandler forening (bestyrelse) Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation (bestyrelse) Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation (forretningsudvalg) Energi og olieforum (bestyrelse) Benzin- og oliebranchens arbejdsgiverforening (bestyrelse) Side 50 af 66

52 Bilag 2 Oversigt over sektorerne Byggesektoren Asfaltindustrien (Bestyrelse) Asfaltindustrien (Direktion) Byggesocietetet (Boligudvalget ) Byggesocietetet (By- og planudvalget ) Byggesocietetet (Bygherreudvalget ) Byggesocietetet (formandskabet) Byggesocietetet (Københavnsudvalget ) Byggesocietetet (landsbetyrelsen) Byggesocietetet (Lejeudvalget ) Byggesocietetet (Netværksgruppe1 i København) Byggesocietetet (Netværksgruppe2 i København) Byggesocietetet (Netværksgruppe3 i København) Byggesocietetet (Netværksgruppe6 i Aalborg) Byggesocietetet (Netværksgruppe7 i Århus) Byggesocietetet (Netværksgruppe9 i Aalborg) Byggesocietetet (Solenergiudvalget ) Byggesocietetet (Sundhedsudvalget ) Bygherreforeningen (Arbejdsmiljø) Bygherreforeningen (bestyrelse) Bygherreforeningen (Digitalisering) Bygherreforeningen (Kvalitet og Proces) Bygherreforeningen (Rammebetingelser) Bygherreforeningen (Udbud og Konkurrence) Dansk Vejforening (bestyrelse) Dansk Vejforening (ledelse) Danske Arkitektvirksomheder (Aftaleudvalget) Danske Arkitektvirksomheder (bestyrelse) Danske Arkitektvirksomheder (Bæredygtighedsudvalget) Danske Arkitektvirksomheder (Forretningsudvalg) Danske Arkitektvirksomheder (Forsikringsudvalget) Danske Arkitektvirksomheder (internationale udvalgs netværksgruppe ) Danske Arkitektvirksomheder (Internationalt udvalg) Danske Arkitektvirksomheder (IT-udvalget) Danske Arkitektvirksomheder (Kompetenceudvalget) Danske Arkitektvirksomheder (Kvalitetsledelsesudvalget) Danske Arkitektvirksomheder (Overenskomstsudvalget) Danske Arkitektvirksomheder (Tilgængelighedsudvalget) Dansk Byggeri (Bestyrelse) Danske Råstoffer (bestyrelse) Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I (Aftaleudvalget) Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I (Bestyrelse) Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I (Byggefaglig taskforce) Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I (Byggeriudvalget) Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I (Energi, Miljø & Klima-udvalget) Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I (formandskab) Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I (Infrastrukturudvalget) Side 51 af 66

53 Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I (Internationalt markedsudvalg) Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I (Rets- og Responsumudvalget) Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I (Young Professionals) Sektor for detailhandel Danmarks Automobilforhandler Forening (bestyrelse) Danmarks Skohandlerforening (bestyrelse) Dansk Detail (bestyrelse) Dansk Mode&Textil (Bestyrelse) Dansk Værktøjsmaskinforhandler Forening - DVF (bestyrelse) De Samvirkende Købmænd DSK (bestyrelse) De Samvirkende Købmænd DSK (forretningsudvalg) KMC (Board of Directors) KMC (Management) Finanssektoren Finansrådet (Bestyrelse) Finansrådet (formandskab) Finanssektorens Arbejdsgiverforening (Bestyrelse) Finanssektorens Arbejdsgiverforening (Forhandlingsudvalg) Finanssektorens Arbejdsgiverforening (Repræsentantskab) VP Securities A/S (bestyrelse) VP Securities A/S (Ledelse&Direktion) Realkreditrådet (bestyrelse) Dansk Aktionærforening (bestyrelse) Dansk Aktionærforening (Generalforsamlingsudvalg) Dansk Aktionærforening (Høringsudvalg) Dansk Aktionærforening (Kommunikationsudvalg) Dansk Aktionærforening (Lokalforeningsudvalg) Dansk Aktionærforening (Nomineringsudvalg) Dansk Aktionærforening (repræsentantskab) Dansk Aktionærforening (Skatteudvalg) Dansk Aktionærforening (Uddannelsesudvalg) Børsmæglerforeningen (bestyrelse) Forsikring & Pension (bestyrelse) Sektor for fødevareproduktion Danske Planteskoler - Sektion 1 - Produktion af planter til engros-markedet(bestyrelse) Danske Planteskoler - Sektion 2 - Produktion af planter til detailmarkedet (bestyrelse) Danske Planteskoler (hovedbestyrelse) Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab (præsidie) DLA agro (bestyrelse) DLA agro (ledelse) Foreningen af Danske Havefrøgrossister (Bestyrelse) Foreningen af Danske Stammeejere af Mark- og Havefrø DLF-TRIFOLIUM A/S(bestyrelse) Foreningen af Danske Stammeejere af Mark- og Havefrø DLF AmbA (bestyrelse) Patriotisk Selskab (bestyrelse) Patriotisk Selskab (Husdyrbrugsudvalg) Patriotisk Selskab (Planteavlsudvalg) Side 52 af 66

54 Patriotisk Selskab (Økonomiudvalg) Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) (Bestyrelse og direkton) Dansk Frøhandlerforening (Bestyrelse) Dansk Gartneri (bestyrelse) Dansk Pelsdyravlerforening (bestyrelse) Danske Anlægsgartnere (Hovedbestyrelse) Danmarks Kartoffel Råd Dansk Kvæg (bestyrelse) Dansk Slagtefjerkræ (bestyrelse) Danske Æg (bestyrelse) Det Danske Fjerkræraad (bestyrelse) Fjerkræafgiftsfonden (bestyrelse) FødevareIndustriens Arbejdsgiverforening (Bestyrelse) Kødbranchens Fællesråd (bestyrelse) Mejeribrugets Arbejdsgiverforening (Bestyrelse) Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger (Bestyrelse) Sektor for forsyning og el Dansk Energi Elhandel (bestyrelse) Dansk Energi Gas (bestyrelse) Dansk Energi Net (bestyrelse) Dansk Energi Produktion (bestyrelse) Dansk Energi (bestyrelse) Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) (Afløbskomitè) Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) (bestyrelse) Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) (Grundvandskomité) Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) (Spildevandskomité) Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) (teknisk råd) Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) (Vandforsyningskomité) GenvindingsIndustrien (bestyrelse) Dansk Fjernvarme (bestyrelse) Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) (landsbestyrelse) Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) (ledelse) Sektor for skovdrift og maritim Dansk Akvakultur (bestyrelse) Dansk Akvakultur (Dambrug) Dansk Akvakultur (Eksport og forædling) Dansk Akvakultur (Foderfirmaer) Dansk Akvakultur (Havbrug) Dansk Akvakultur (Skaldyr) Dansk Akvakultur (Ål) Dansk Juletræsdyrkerforening (bestyrelse) Dansk Skovforening (bestyrelse) Dansk Skovforening (Forretningsudvalg) De Danske Skovdyrkerforeninger (hovedbestyrelse) Hedeselskabet (bestyrelse) Hedeselskabet (repræsentantskabet) Transportsektoren Side 53 af 66

55 Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik (AKT) (Bestyrelse) Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL) (Bestyrelse) Dagligvareleverandørerne (bestyrelse) Dagligvareleverandørerne (IT og Logistikudvalg) Dagligvareleverandørerne (Markedsudvalg) Dansk Transport og Logistik - DTL (bestyrelse) Danske Busvognmænd (bestyrelse) Danske Speditører (bestyrelse) Danske Speditører (Fagudvalg Norden) ITD - International Transport Danmark (bestyrelse) Mediesektoren Danske Dagblades Forening (Bestyrelse) Danske Dagblades Forening (Redaktionelt Udvalg) Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) (bestyrelse) Danske Specialmedier (Aktivitetsudvalg Idé-Gruppen) Danske Specialmedier (Anders Bording Prisens komité) Danske Specialmedier (bestyrelse) Danske Specialmedier (Distributionsudvalg) Grafisk Arbejdsgiverforening (Bestyrelse) Grafisk Arbejdsgiverforening (Repræsentantskab) Medicinalsektoren Lif - Lægemiddelindustriforeningen (bestyrelse) Medicoindustrien (bestyrelse) IT-sektoren IT-Brancheforeningen (Business development styregruppe) IT-Brancheforeningen (forretningsudvalg) IT-Brancheforeningen (hovedbestyrelse) IT-Brancheforeningen (ITB Regional Udvalget) IT-Brancheforeningen (Juridisk udvalg) IT-Brancheforeningen (Miljøudvalget) IT-Brancheforeningen (Open Source Udvalget) IT-Brancheforeningen (Rettighedsudvalget) IT-Brancheforeningen (Teleudvalget) IT-Brancheforeningen (Uddannelses- og innovationsudvalget) IT-Brancheforeningen (Udvalget for Digital Forvaltning) IT-Brancheforeningen (Udvalget for it-sikkerhed) IT-Brancheforeningen (Udvalget for kopi og printproducenter) IT-Brancheforeningen (Udvalget for Sundheds IT) DANSK IT (bestyrelse) DANSK IT (HR) DANSK IT (IT-drift og -service) DANSK IT (It-sikkerhed) DANSK IT (IT og Jura) Håndværkssektoren Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD) (bestyrelse) Danske Malermestre (Bestyrelse) Side 54 af 66

56 Danske Malermestre (Direktion) DS Håndværk & Industri (Hovedbestyrelsen) Foreningen af Auto- og Industrilakerere (bestyrelse) Glarmesterlauget i Danmark (bestyrelse) Glarmesterlauget i Danmark (forretningsudvalg) Håndværksrådet (bestyrelse) Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 (Bestyrelse) Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 (forretningsudvalg) Uspecificeret Bilbranchen (bestyrelse) Brancheforeningen automatik, tryk & transmission (bestyrelse) Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/Kemiske artikler (bestyrelse) Brancheforeningen Værktøj og Værktøjsmaskiner VOV (Bestyrelse) Brancheudvalget for Frø (repræsentanter) Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD) (hovedbestyrelse) DAKOFA (bestyrelse) Danmarks Rederiforening (bestyrelse) Dansk Diagnostika- og Laboratorieforening - DADIF (Bestyrelse) Dansk Erhvervssammenslutning DESA (bestyrelse) Dansk Miljøteknologi (bestyrelse) Danske Kæder (bestyrelse) Danske Møbelhandlere (bestyrelse) EmballageIndustrien (Bestyrelse) FABA - Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer (bestyrelse) Feriehusudlejernes Brancheforening (bestyrelse) GS1 Denmark (bestyrelse) GTS - Godkendt Teknologisk Service (Bestyrelse) HORESTA (Bestyrelse) HORESTA arbejdsgiverforening (Bestyrelse) Kemi & Life Science (bestyrelse) Kristelig Arbejdsgiverforening (Hovedbestyrelse) Materialistforeningen (bestyrelse) Professionel Elektronik (bestyrelse) SAMA - Sammenslutningen af mindre Arbejdsgiverforeninger (Bestyrelse) Tekniq - Installatørernes Organisation (Bestyrelse) VELTEK - VVS og EL-tekniske Leverandørers Brancheforening Vikarbureauernes Brancheforening (VB) (bestyrelse) Side 55 af 66

57 Bilag 3 - Spørgsmålet om falsk positive og negative Tabel 5 (se afsnit 5.2) viser centralitetsmålene closeness og degree for de 15 centrale udvalg. Det er to andre mål til at identificere, hvilke udvalg, der kan siges at være centralt placeret. I den forstand fungerer målene som et andet udtryk for de punkter, der har størst indflydelse på baggrund af deres placering i netværket. Det er dog vores overbevisning, at disse centralitetsmål ikke fyldestgørende indfanger vores teoretiske interesse i udvalg med det største kontrolog koordineringspotentiale. Når de alligevel fremgår af tabellen er det for at undersøge, hvorvidt de centrale udvalg, vi har identificeret, også kan regnes som centrale ifølge disse to. Alle de centrale udvalg har flere direkte forbindelser (degrees) end gennemsnittet for udvalg i den største komponent. Ud af de 15 udvalg ligger 13 heraf inden for top-30 på closenesscentralitetsmålet. Landbrug & Fødevarers formandskab og primærbestyrelse rangerer dog blot som henholdsvis nr. 80 og 127 på samme centralitetsmål. Vi vælger at beholde disse udvalg blandt de centrale, men holder os for øje, at de udelukkende ser ud til at være centralt placeret i et koordinationsperspektiv. Kandidaterne DI s udvalg for byggepolitik og Slagteriernes Arbejdsgiverforenings bestyrelse Endvidere er det interessant at se, om der er en række udvalg, som vores udvælgelsesmetode ikke indfanger, og som burde regnes for centrale. Ser vi først på degree-centralitet, er ni ud af de ti udvalg med flest direkte forbindelser blandt vores 15 centrale udvalg. DI s udvalg for byggepolitik (15 degrees) indgår ikke på vores liste, men rangerer som nummer 10 på listen udvalg med flest direkte forbindelser. Samtidig rangerer udvalget som henholdsvis nr. 13 og 14 relativt højt på betweenness- og eigenvektor-centralitet. Vi ser også, at bestyrelsen for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger scorer særligt højt på closeness-centralitet. Her rangerer udvalget som nr. 5. Bestyrelsen for Slagteriernes Arbejdsgiverforening scorer også relativt højt på betweenness og eigenvektor(nr. 18 på betweenness og 22 på eigenvektor). Side 56 af 66

58 Bilag 4 Forbindelser mellem kun de centrale udvalg Beskrivende mål og tal Densitet for nedenstående graf: 0,46 Diameter for nedenstående graf: 3 Gennemsnit antal forbindelser til andre centrale udvalg: 6,4 Gennemsnit antal forbindelser generelt: 17,9 Side 57 af 66