Nordiske mænd til omsorgsarbejde!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordiske mænd til omsorgsarbejde!"

Transkript

1 Nordiske mænd til omsorgsarbejde! En forskningsbaseret erfaringsopsamling på initiativer til at rekruttere, uddanne og fastholde mænd efter finanskrisen Steen Baagøe Nielsen (red.)

2 Nordiske mænd til omsorgsarbejde! - En forskningsbaseret erfaringsopsamling på initiativer til at rekruttere, uddanne og fastholde mænd efter finanskrisen Af Steen Baagøe Nielsen (red.) Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning VELPRO Center for Velfærd, Profession og Hverdagsliv Februar 2011

3 Steen Baagøe Nielsen (red.) Nordiske mænd til omsorgsarbejde! En forskningsbaseret erfaringsopsamling på initiativer til at rekruttere, uddanne og fastholde mænd efter finanskrisen 1. udgave 2011 VELPRO Center for Velfærd, Profession og Hverdagsliv Grafik: Peder Hjulmand Søby Tryk: Kopicentralen, RUC Sats: Marie-Louise Holm Forsidefoto: Leon Damkjær Nielsen, Mpower ISBN Denne nordiske kortlægning er blevet til i et samarbejde med Minister for Ligestilling, Ligestillingsafdelingen på vegne af det danske formandskab for Nordisk Ministerråd, VELPRO Center for Velfærd, Profession og Hverdagsliv Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Universitetsvej 1, Postboks 260, P Roskilde Læs mere om VELPRO: /velpro Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

4 INDHOLD Oversigt over figurer og tabeller i rapporten... 7 Forord... 8 Resumé DEL 1: Finanskrisens arbejdsløshed som udgangspunkt for rekruttering af mænd til kvindefag Statistisk overblik over arbejdsløshedens omfang og udvikling i Norden. 23 Nordens kønsopdelte arbejdsmarked og det kønsmærkede arbejde Andelen af mænd indenfor typiske kvindefag i Norden Arbejdsløsheden på det kønsopdelte arbejdsmarked Motiver eller diskurser for nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked Opsamling Hvad kan skabe bevægelse i kønssegregeringen? Teoretiske forståelser af træghed og bevægelser i kønssegregeringen Når kønsarbejdsdeling brydes Om udfordringerne ved at vælge kønsutraditionelle karrierer Mænds forskelligartede veje til håndtering af kvindearbejdet Om mænds motiver for og udfordringer ved at søge at bryde omsorgsarbejdets kønsmærkning Arbejdsløshed som subjektiv udfordring og mulighed for mobilitet på det kønsopdelte arbejdsmarked Arbejdsløshed og udfordringer af maskulin (forsørger)identitet og selvværd Arbejdsløshedens fysiske og sundhedsmæssige konsekvenser Arbejdsløshed som mulighed for mobilitet og læring Hvilke grupper af mænd rekrutteres?

5 Opsamling på del Litteratur til Del DEL 2: Præsentation af udvalgte cases Hvordan har det blitt 8400 menn ansatt i norske barnehager? Af Ole Bredesen Norfjell & Steen Baagøe Nielsen Hvordan har utviklingen i antall menn vært? Menns økende interesse for arbeid med barn i barnehage Hva har barnehagemyndigheten gjort for at det skal bli flere menn i barnehagene? Avsluttende diskusjon Referanser Kvotering och andra metoder för rekrytering av män till barnomsorg och förskollärar- och sjuksköterskeutbildning i Sverige Af Marie Nordberg Män i förskolan möjlighet eller problem? Könskvotering som strategi för att påskynda en ökning av andelen av män Preparandkurser för arbetslösa män Manliga Nätverk Avslutande diskussion Referenser Om rekruttering af menn i omsorgsyrker Af Helge Svare Bakgrunn Bedre kjønnsbalanse er bra Blir det bedre med bedre kjønnsbalanse? Hvordan rekruttere menn? Om å spare seg til fant. Og noen avsluttende ord om kjønn

6 Referencer Danske samarbejdsprojekter omkring rekruttering og fastholdelse af mænd indenfor omsorgsfag og uddannelser Af Stine Helms & Steen Baagøe Nielsen Projekt Mpower (MPowerMen2Men.dk) Faktor 2007 Projektets rammer og hensigter FOA/KL-projektparaplyen Resultater fra KL/FOA Projekt SOSU kræver sin mand! Opsamlende på erfaringer fra de danske projekter Mandlige perspektiver på styrkelse af omsorgen i Finland - Om mentorskab og markedsføring som rekrutteringsstrategi Af Steen Baagøe Nielsen & Marie-Louise Holm Rekrutteringsprojektet Voimaa hoivaan [Styrka åt omsorgen] Mentorskabsmodellen Markedførings- og informationskampagnen Vurdering af kampagnens effekter Isländska män i kvinnoyrken Af Ingólfur Gislason Två försök Manliga sjukskötare Män i förskolorna Synpunkter Referencer Finanskrisen og arbejdsmarkedet i Grønland Af Torben Weyhe Rekruttering af grønlandske mænd til kvindeerhverv Det grønlandske maskulinitetsideal

7 Grønlandske mænd og omsorg Forudsætninger for rekruttering af mænd til nye (kvinde)erhverv Opsamling Litteratur Opsamling af erfaringer fra nordiske projekter omkring rekruttering, uddannelse og fastholdelse af mænd i omsorgsarbejde Opsamling på de nordiske erfaringer Konklusion på de nordiske erfaringer Om forfatterne

8 OVERSIGT OVER FIGURER OG TABELLER I RAPPORTEN Figurer Figur 1.1: De 30 største erhvervsområder i Sverige i Figur 1.2: Kvinder og mænd fordelt på hovedbrancher i Danmark i 2002 i procent Figur 1.3: Fordeling af job efter kønsdominans: Andelen af kvinder og mænd i beskæftigelse efter kvindeandelen i jobbet 1997 og 2006 i procent Figur 2.1: Menn ansatt i barnehager i Norge Figur 2.2: Antall menn og kvinner ansatt i barnehager i Norge Figur 2.3: Prosent barnehager som har eller ikke har gjennomført ulike tiltak rekruttingstiltak Figur 3.1: Antal anställda i förskola omräknat till årsarbetare, fördelade efter utbildning och kön 15 oktober Tabeller Tabel 1.1: Arbejdsløshed i procent af arbejdsstyrken i de nordiske lande i hhv og Tabel 2.1: Andelen af mænd indenfor hhv. børnepasningsområdet, sygepleje samt ældre- og hjemmepleje i de nordiske lande

9 FORORD Af Steen Baagøe Nielsen Det har længe været en del af de nordiske landes arbejdsmarkeds- og ligestillingspolitik at søge at udjævne det kønsopdelte arbejdsmarked. Ofte har initiativerne haft fokus på kvinders bevægelse ind i såkaldte mandefag, men særligt i de senere årtier har der været fokus på mænds bevægelse ind i typiske kvindefag. Denne rapport omhandler nordiske initiativer for at rekruttere, uddanne og fastholde mænd indenfor områder, hvor kvinder er i klar majoritet i arbejdet og på uddannelserne, som kvalificerer dertil. Den opsamler erfaringer fra en vifte af konkrete projekter i de nordiske lande, hvor forskellige aktører har taget initiativer for at få mænd til at orientere sig bredere og bevæge sig over i arbejde indenfor typiske omsorgsfag, syge- og ældrepleje- og samt pædagogisk arbejde med førskole børn. Omsorgsfag, hvor der kun sjældent er mere end % mænd ansat og ofte langt mindre. Rapporten giver et nuanceret billede af en række meget forskelligartede tiltag, som er gennemført på alt fra konkrete arbejdspladser, over større projektorganiseringer, til nationale politiske satsninger. Dermed præsenterer rapporten også initiativer på en række forskellige niveauer iværksat af aktører med forskellige organisatoriske og politiske udgangspunkter. Der fremlægges og diskuteres såvel positive, som mere problemfyldte erfaringer, men fokus er særligt på de barrierer og udfordringer, der typisk rejser sig i projekter, som søger at sikre rekruttering mænd til omsorgsarbejde. Kortlægningen har resulteret i den første større opsamling af erfaringer på tværs af lande, job- og indsatsområder fra nogle af de mest markante initiativer for rekruttering af mænd til kvindefag i de nordiske lande. Projektet er gennemført under ledelse af Steen Baagøe Nielsen, VELPRO Center for Velfærd, Profession og Hverdagsliv, ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet (RUC). Bidragene er redigeret af Steen Baagøe Nielsen, med redaktionel hjælp fra Stine Helms og Marie-Louise Holm.. Erfaringsopsamlingerne og beskrivelser af de nationale projekter er udarbejdet af en række nordiske forskere, som har deltaget og 8

10 bidraget med deres viden på forskellig vis. Det gælder Helge Svare (Arbejdsforskningsinstituttet, Norge), Marie Nordberg (Karlstad Universitet, Sverige), Ingolfur Gislason (Faculty of Social Sciences, University of Iceland), Ole Bredesen Nordfjell (Reform Ressurssenter for Menn, Norge), samt Torben Weyhe, Departementet for Sociale Anliggender, Grønlands Selvstyre. Projektledelsen på VELPRO vil gerne takke for dette udmærkede samarbejde og den parathed og fleksibilitet, som nordiske kolleger har udvist trods det komprimerede forløb. Jeg vil også gerne takke for kommentarer fra følgegruppen bestående af Bent Greve, Institut for Samfund og Globalisering, RUC, Pia Knudsen, Specialenheden for Ligestilling, Beskæftigelsesministeriet samt Kenn Warming, FOA. Endelig vil jeg takke for godt samarbejde med Ligestillingsafdelingen, der på vegne af Formandskabet for Nordisk Ministerråd har ønsket og bidraget økonomisk til realiseringen af denne kortlægning. En særlig tak går i denne sammenhæng til Maruska La Cour Mosegaard for et godt og konstruktivt samarbejde. 9

11 RESUMÉ Af Steen Baagøe Nielsen I 2008 medførte den internationale finanskrise, at Nordens økonomier kom under stærkt pres. En række brancher og sektorer oplevede brat faldende økonomisk aktivitet, og mange virksomheder måtte skære kraftigt ned og gribe til afskedigelser eller ligefrem lukke. Krisen ramte særligt arbejdsstyrken indenfor industrien samt bygge- og anlægsbranchen. Nedgangen i beskæftigelsen indenfor disse brancher er langt fra ny. Mens beskæftigelsen indenfor bygge- og anlæg er meget konjunkturfølsom, så har industrien over en årrække været klart vigende. Tilbagegangen blev kraftigt forceret under finanskrisen, og dette gav yderligere næring til en international debat omkring udlejringen af industriproduktion til de voksende økonomier særligt i Asien og industrisamfundenes afvikling i de Vestlige lande. Denne samfundsmæssige udvikling - og debatten om den ikke mindst - har klare kønnede dimensioner og oplagt ligestillingspolitisk interesse, idet krisen især har ramt de brancher, som traditionelt har ansat langt flere mænd end kvinder. Det har styrket den politiske interesse for at imødegå voksende fremtidig arbejdsløshed blandt mænd, bl.a. gennem rettidigt at få flere til at søge indenfor sektorer og brancher, hvor de fremtidige jobmuligheder forventes at blive flere. Med udgangspunkt i denne problemstilling tog Minister for Ligestilling på vegne af det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2010, initiativ til en kortlægning af konkrete tiltag til nedbrydelse af det kønsopdelte arbejdsmarked, der fokuserede særligt på at kanalisere mænd over i arbejde, hvor kvinder traditionelt har stor majoritet. Fokus er således her nærmere bestemt på tre sektorer, nemlig hhv. arbejde indenfor social- og sundhedssektoren (dvs. som kortuddannet i fx ældre- eller hjemmeplejen), indenfor sygeplejen (dvs. en professionsbachelor-uddannelse indenfor sundhedssektoren) og det uddannede eller uuddannede arbejde i daginstitutioner, der rammesætter læring og omsorg for børn. Disse fag og arbejdsområder som vi for letheds skyld omtaler som kvindefag pådrager sig særlig interesse i denne sammenhæng, fordi de forventes at være ekspansive: Der forventes at være et stærkt behov for arbejdskraft de næste årtier, efterhånden som befolkningen 10

12 ældes, og store generationer af ansatte indenfor disse områder samtidig går på pension. Det var for at belyse aktuelle muligheder og opsamlede erfaringer med at rekruttere og fastholde mænd i fag, hvor der traditionelt er majoritet af kvinder, at der blev indledt et samarbejde mellem Formandskabet for Nordisk Ministerråd, Minister for Ligestilling i Danmark, og VELPRO Center for Velfærd, Profession og Hverdagsliv ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet (RUC). Kortlægningen har indebåret et fint samarbejde mellem projektledelsen på VELPRO og en række nordiske kolleger omkring opsamling på erfaringer fra en række markante projekter i Norden. Resultatet af dette tværnordiske arbejde fremlægges i denne forskningsbaserede rapport under titlen Nordiske mænd til omsorgsarbejde! En forskningsbaseret erfaringsopsamling på initiativer til at rekruttere, uddanne og fastholde mænd efter finanskrisen. I rapporten påpeges det helt overordnet, at det sjældent har været den aktuelle arbejdsløshed, men i langt højere grad er den langsigtede personalemangel, der sammen med mere målrettede og udtalte ligestillingspolitiske motiver har været baggrund for tiltagene i de nordiske lande. Det konkluderes, at de nordiske tiltag, som iværksættes for at flytte mænd til områder med kvindelig majoritet, synes at have været forholdsvis få, og at de åbenlyse positive resultater af initiativerne er begrænsede - generelt set. De sidstnævnte to forhold synes at hænge sammen, idet lysten til initiativer bl.a. anspores af muligheden for succes. I rapportens første del etableres et overblik over den aktuelle situation på arbejdsmarkederne i Norden, som disse initiativer må tage udgangspunkt i. Målet er her at etablere et fundament for diskussion af situationen med krise og arbejdsløshed som en mulig dynamisk faktor for mænds reorienteringer og muligheder for mobilitet på et kønsopdelt arbejdsmarked. Overblikket skabes dels gennem en redegørelse for aktuel statistik for arbejdsløshedsudvikling i de enkelte lande i Norden, og gennem en række beskrivelser og kortere teoretiske redegørelser, som bidrager til forståelse af, hvilke subjektive konsekvenser arbejdsløshed kan have for mænd (og kvinder) og for mænds mulige reorienteringer på arbejdsmarkedet. Dels skitseres i kapitlet de mere almene vilkår og 11

13 udfordringer i forbindelse med tiltag for at rekruttere mænd til kvindefag. Der skabes således overblik over andelen af mænd i det aktuelle omsorgsarbejde i de forskellige nordiske lande, ligesom de generelle kendetegn for et såkaldt kønsmærket arbejde (dvs. et arbejde, der vedbliver at være tæt forbundet med det ene eller det andet køn) beskrives med særligt fokus på såvel de generelle motivationer som barrierer, mænd typisk kan opleve, når de vælger at bevæge sig ind i typiske kvindefag. I anden del af rapporten følger en præsentation af række centrale gennemførte og igangværende projekter omkring rekruttering af mænd til kvindefag. Gennem konkrete case-bidrag fra de forskellige nordiske lande afdækkes en række konkrete og forskelligartede initiativer. Nedslagene på de konkrete projekter i hhv. Norge, Sverige, Danmark, Island, Finland og Grønland er foretaget ud fra en række velovervejede kriterier. Bidragene har således ganske forskelligartet karakter, omfang og fokus. Dette er en tilstræbt variation, fordi målet ikke blot har været at fokusere på de enkelte initiativers konkrete indretning og (vellykkede) redskaber. Det har samtidig været hensigten at belyse det enkelte initiativs forankring i nationale udfordringer og sammenhænge, herunder deres samspil med - hvad man måske kunne kalde - det ligestillings- og arbejdsmarkedspolitiske klima for denne slags tiltag, såvel nationalt som i den konkrete sektor. Ud over en national spredning er bidragene således også indhentet med den hensigt at belyse en variation af udfordringer knyttet til de konkrete sektorers arbejdsfunktioner (og de forskelligartede uddannelsesmæssige kvalifikationskrav, som knytter sig hertil). Et væsentligt parameter for udvælgelsen af bidragene har endelig også været at belyse en række forskellige, men typiske organiseringer af konkrete tiltag, hvad angår de konkrete virkemidler og aktører, som har været involveret, samt at søge en spredning i størrelse, varighed og umiddelbar gennemslag af tiltagene. Hovedbidragene er leveret af nordiske forskere, som alle har beskæftiget sig med feltet gennem en årrække. Herudover er der suppleret med mindre bidrag fra hhv. Finland og Grønland, for at 12

14 illustrere situationen her. Bidragene kan meget kort karakteriseres som følger: 1. I det første casebidrag sørger Ole Bredesen Norfjell og Steen Baagøe Nielsen: Hvordan har det blitt 8400 menn i norske barnehager? Herved afdækkes centrale dimensioner i det mest omfattende og langvarige arbejde for rekruttering af mænd til kvindefag i Norden, nemlig det arbejde som udspringer af 15 års nationale mål og handlingsplaner for rekruttering af mænd til norske børnehaver. Der er herunder udfoldet stor idérigdom og involveret en række forskellige aktører lige fra det nationale politiske niveau til konkrete ildsjæle og iværksættere på lokale institutioner. Der sættes særligt fokus på ordningen med demonstrationsbørnehaver, der udpeges fordi de har en høj andel af mandlige ansatte. Demonstrationsbørnehavernes opgave er at videregive erfaringer lokalt omkring rekruttering og fastholdelse af mænd. De nationale handleplaner og de medfølgende tiltag vurderes at have haft den mest markante effekt af de forskellige initiativer i Norden. 2. I det følgende bidrag Kvotering och andra metoder för rekrytering av män till barnomsorg och förskollärar- och sjuksköterskeutbildning i Sverige fokuserer Marie Nordberg på centrale erfaringer fra forsøg på rekruttering til uddannelser indenfor to af de store uddannelsesområder på omsorgsfeltet. I kapitlet diskuteres positive og især negative sider af indkvotering og positiv særbehandling som vej til rekruttering af mænd til uddannelsesinstitutioner. Herefter gennemgås en række andre lokale projekter med forberedelseskurser for mænd på lokale uddannelsesinstitutioner, hvis effekter har været mere svingende. Endelig sætter Nordberg særligt fokus på muligheder og udfordringer ved oprettelsen af mandlige netværk til støtte for mænd i minoritetspositioner på uddannelse og i job. Også her er erfaringerne blandede: Visse mænd kan nok fastholdes herved, men for andre mænd vil dette samvær indebære en påtvungen forholden sig til en tematisering af køn, som de netop har søgt ind i dette kvindefag for at undgå. 13

15 3. Det norske bidrag Om rekruttering af menn i omsorgsyrker ved Helge Svare beretter om et visionært projekt for rekruttering og fastholdelse af mænd i plejesektoren. Projektet adskiller sig fra de øvrige rekrutteringstiltag ved at fokusere på initiativer på en enkelt institution. Arbejdspladsen blev som eksperiment indrettet med henblik på skabe en særligt attraktiv arbejdsplads, som kan tiltrække og fastholde mænd gennem at tilbyde særligt attraktive arbejdsvilkår og organiseringer, Som rekrutterings-projekt kan resultaterne absolut diskuteres. Den centrale udfordring synes at være de almene arbejdsvilkår i sektoren, men også at den centrale omsorgsideologi fortsat udfordrer mændene. 4. Stine Helms og Steen Baagøe Nielsen fokuserer i bidraget Danske projektsamarbejder omkring rekruttering og fastholdelse af mænd indenfor omsorgsfag og uddannelser på potentialer og vanskeligheder i de hyppigt benyttede projektorganiseringer, som har karakteriseret rekrutteringstiltagene i Danmark. Helms og Baagøe påpeger, at de aktører, som er igangsættere for disse projekter, ofte udfolder stor kreativitet, men at det tilsyneladende også er en svaghed ved disse projekter, at de har vanskeligt ved at forankre initiativerne mere varigt. Erfaringerne betyder, at der må rejses spørgsmål til effekten af brede oplysende og igangsættende kampagner diskuteres også i dette bidrag. Det påpeges, at det er vanskeligt at konstatere væsentlige, varige effekter af disse kampagner. 5. Diskussionen af det finske initiativ, Styrka åt omsorgen, er blevet til gennem Marie-Louise Holms og Steen Baagøe Nielsens bearbejdning af en afslutningsrapport fra et konkret EU-finansieret projekt. Projektet havde til hensigt at tiltrække og fastholde mænd gennem en temmelig vidtgående markedsføringsindsats vendt mod at ændre holdninger i den bredere offentlighed til omsorgsarbejdet. Målet var også at ændre forståelser af omsorgsidealer og af omsorgsudøveren og at udfordre "Florence Nightingale"-myter om omsorgsarbejdet som inkarneret kvindeligt. Projektet havde to omdrejningspunkter rettet mod bearbejdning af to identificerede udfordringer, dels en temmelig omfattende markedsføringsindsats vendt mod at ændre holdninger i den bredere offentlighed til omsorgsarbejdet. Dels et arbejde med 14

16 mentorordninger rettet mod bearbejdning af kønnede erfaringer undervejs i uddannelse eller i job. Den reelle effekt i form af rekruttering og fastholdelse er ukendt, men projektet giver anledning til at overveje hvilke effekter bred holdningsbearbejdning kan have. 6. Det islandske bidrag ved Ingolfur Gislason, Isländska män i kvinnoyrken, beretter om to enkeltstående, lokale og kortvarige initiativer i forhold til hhv. sygepleje og förskole. Det konkluderes, at tiltagene synes at have været uden nævneværdig effekt. Det diskuteres om en grund hertil kunne være at kampagner rammer ved siden af i deres forsøg på at affeminisere arbejdet og at se omsorgsideologier som den væsentligste barriere, ikke kunne erstattes af mere realistisk billeder af en praksis, som den udfoldes i omsorgsfagenes hverdag. Der rejses afslutningsvis en diskussion om muligheden for forandring under den aktuelle arbejdsløshed og politiske situation, og det konkluderes at det næppe vil ske umiddelbart. 7. Slutteligt er der et kortere bidrag om situationen i Grønland Finanskrisen og arbejdsmarkedet i Grønland ved Torben Weyhe som dels redegør for de spinkle grønlandske erfaringer og diskussioner omkring behovet for tiltag, dels mere generelt beskriver arbejdsmarkedssituationen, med et særligt fokus på mænds mulige reorienteringer på arbejdsmarkedet. Der er således tale om en række bidrag, der belyser forskellige former for rekrutterings- og fastholdelsestiltag. Bidragene beskriver initiativerne i sammenhæng med de konkrete lokale udfordringer, der samtidig relaterer til den aktuelle nationale arbejdsmarkedsmæssige og ligestillingspolitiske situation. Det har været et særskilt mål at vise, hvordan initiativer til rekruttering og fastholdelse af mænd i kvindefag nødvendigvis må udspringe og relatere sig til de konkrete muligheder knyttet til disse forskelligartede udgangspunkter, motiver og interesser. Det viser sig således gennem bidragene, at det er de konkrete udgangspunkter, som fx. afføder en kompleks diskussion om målet med kvotering i Sverige eller rammesætter en stor og langsigtet national satsning i Norge og som gør, at der tilsyneladende ikke er videre interesse for initiativer i Island. 15

17 Efter gennemgangen af de forskellige cases gøres der i en opsummering status over de generelle erfaringer, og det skitseres at der findes en række fælles videre udfordringer, som i særdeleshed handler om almene faglige ufordringer og vilkår. Tilsammen tegnes der således også et billede af betydningen af det fortsat skarpt kønsopdelte nordiske arbejdsmarked for mænds orienteringer, og dermed illustreres også de etablerede sociale strukturer og kulturelle mønstre, som udgør grundlaget for den løbende genskabelse af kønsarbejdsdelingen. Herefter fremhæves særligt erfaringerne fra det store norske engagment. Det med udgangspunkt i gode de norske erfaringer på børnehaveområdet, at det synes centralt med langvarige, sammenbindende og politisk opbakkede handleplaner. Disse har skabt en bredt forankret indsats og sikret en generel opbakning bag ønsket om at rekruttere mænd til omsorgsarbejde. Dermed synes man at have imødegået det centrale problem for en del af de andre nordiske projekter, som er et resultat af deres kortsigtede projektorganisering, nemlig at engagementet er vanskeligt at vedligeholde og at der ikke skabes nogen videre synergi mellem projekterne, og dermed heller ingen lokal erfaringsopsamling og vidensopbygning. Det norske initiativ har i modsætning hertil sin styrke, gennem ikke bare at virke igangsættende for en række regionale og lokale initiativer, men også at sikre en god og vedvarende forankring af lokale initiativer og understøtning af lokale igangsættere. Handleplanen for mænd i de norske børnehaver synes således på den ene side at kunne kanalisere det engagement, som findes for sagen blandt de engagerede i lokalområderne, og samtidig at transformere den positive holdning, der er til mænds deltagelse i børns liv også i den private arena til et engagement omkring en ligestilling børnehave. En del af udfordringen for mænd i omsorgsfag består konkret i at håndtere den massive kønsmærkning af arbejdet. Her kan der fremvises visse gode erfaringer med eksklusive mandlige organiseringer i netværk, mentorordninger og lokale organiseringer som kan fastholde mænd gennem at gi rum for kollektiv tematisering af de rekrutterede mænds vanskeligheder. Udfordringen består omvendt i at den gejst og kreativitet, som disse netværk ofte genererer 16

18 (fx omkring tematiseringen af maskulin omsorg) kun i beskeden grad bliver sat i reel dialog med den eksisterende faglige og professionelle viden på feltet og således fører til udvikling. Omvendt fremhæves de norske demonstrationsbørnehaver, der fungerer som ambassadører med en høj andel af mandlige, fungere, som et godt alternativ. Demonstrationsbørnehaverne kan for relativt små midler fungere internt organiserende og ekstern eksponerende omkring en lokal indsats for at videregive erfaringer omkring rekruttering og fastholdelse af mænd. En del af den centrale udfordring for at rekruttere mænd til kvindefag er ikke bare at håndtere den omsorgsideologi som præger felterne, men også at arbejdet placerer sig på en arbejdsmarked, med nogle løn- arbejdsvilkår som mange ikke betragter som synderligt attraktive. Selv om alle projekterne deler denne udfordring, så kan der i rapporten generelt ikke peges på nogen gode erfaringer med at håndtere denne udfordring umiddelbart.. Det overlades så at sige til den enkelte at finde veje til at omgås denne dimension af arbejdets kønsmærke. Endelig peger erfaringsopsamlingen på det absolut væsentlige i at anvende differentierede rekrutteringsstrategier, som dels forholder sig til at rekruttering ofte sker gennem en lang kæde af accepter og positive tilvalg. Det handler om at der i rekrutteringsinitiativerne med fordel kan skelnes mellem at påvirke med henblik på dels at skabe konkret personlig legitimitet, dels at uddannelsesoptag og varig deltagelse, og endelig at sikre ansættelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Erfaringsopsamlingen peger her også på nødvendigheden i at have et langt bedre greb om de reelle deltagere i de konkrete initiativer. Ved at behandle alle som mænd, så taber man pointen omkring at kunne fastholde og fx på uddannelserne navigere i forhold til deres individuelle motivation. Her foreslås det i rapporten, at der i det mindst gøres tanker om mændenes alder, uddannelsesparathed, almene omsorgserfaringer og deres engagement i feltet. 17

19 DEL 1 FINANSKRISENS ARBEJDSLØSHED SOM UDGANGSPUNKT FOR REKRUTTERING AF MÆND TIL KVINDEFAG Af Steen Baagøe Nielsen & Stine Helms 18

20 Om arbejdsløshed og man-cession - og andre begrundelser for at rekruttere mænd I den internationale debat ovenpå finanskrisen har der været ytret bekymring for, at mænd ville blive særligt ramt af arbejdsløshed. Denne bekymring har ikke været uden grund. Som det er sket internationalt, så har der også i Norden været langt flere mænd end kvinder, som har mistet deres arbejde i forbindelse med krisen. I den internationale debat har denne tendens ledt til, at krisen er blevet betegnet en man-cession afledt af recession (krise). Finanskrisen eller recessionen - kobles således tæt sammen med mænds særlige udsathed på et arbejdsmarked præget af især vigende industriproduktion.1 Almindeligvis argumenteres der for, at tanken om en man-cession er noget overdrevet. Således argumenteres det, at mændene, set i et historisk perspektiv, ikke klarer sig så dårligt endda på arbejdsmarkedet samt, at kvinderne til trods for det, at de i mindre grad er blevet ramt af krisen end mændene, ikke nødvendigvis står overfor et såkaldt gennembrud eller en overtagelse af arbejdsmarkedet. I debatten argumenteres der således for, at kvindernes arbejdsmarkedsandel formentlig vil stagnere, når økonomien igen stabiliseres og arbejdsmarkedet bliver mere gunstigt (Reuters 2009). Koblingen mellem økonomisk krise og mænd er altså tydelig i den internationale debat, men hvordan forholder det sig i de nordiske lande? Helt overordnet set er der ingen tvivl om, at finanskrisen har haft sine tydelige konsekvenser i de nordiske lande. Således har en del virksomheder været nødt til at afskedige ansatte, og befolkningernes tidligere optimisme er vendt til en frygt for fremtiden, hvilket afspejles i reduceret forbrugertillid og omsætning. Som eksempler på krisens effekter i Norden kan nævnes oliesektoren i Norge, hvor olieprisen på mindre end 8 måneder faldt fra 140 til 43 dollars (Norske 1 Termen synes at være blevet til i slutningen af 2008 og at have bredt sig i mainstream nyhedsstrømmen i 2009, fx i The New York Times 2009 samt Paul McFedries Word Spy Det argumenteres i en del af debatten at kvinder står overfor et historisk gennembrud i adgangen til arbejdsmarked, løn og magt. I USA har enkelte debattører og kønsaktivister taget termen op og diskuterer tendensen som led i en bredere historisk forandring, som de opfatter som social og kulturel feminisering. De peger på, at kvinder stille og roligt vil overtage majoriteten af lønnede jobs, ligesom de også har en historisk høj andel af college-degrees. (se fx MND - mensnewsdaily.com 2010). 19

21 Lån 2010), eller bilindustrien i Sverige, der har været ramt af en reduktion i produktionen på hele 62,5 % i 1. kvartal af 2009 (Arbeidsliv i Norden 2009). Industriproduktionen i Danmark er reduceret med 18,7 % fra 2008 til 2009, og det påbegyndte byggeri er reduceret med 34 % i perioden september 2008 til september 2009 (Kilde: Danmarks statistik). Da krisen især har ramt sektorer, der traditionelt set har majoritet af mandlige ansatte, de såkaldte mandefag, gælder det også for de nordiske lande, at det er mændene, der i højere grad end kvinderne er blevet ramt af arbejdsløshed. Dette har naturligt også i Norden givet anledning til en særlig bekymring for mændenes arbejdsmarkedssituation, og en sådan bekymring er også en del af baggrunden for initiativet til denne konkrete kortlægning af best practice : Gode eksempler på vellykkede tiltag til at rekruttere mænd til kvindefag. At flytte mænd til omsorgsfag hvori består udfordringen? Vi laver i denne rapport en kortlægning af en række centrale nordiske tiltag for at rekruttere mænd til omsorgsfag. Disse omsorgsfag beskrives i daglig tale ofte som kvindefag, fordi vi ved, at det er - og næsten altid har været kvinder, som varetog dem. Men man forbinder også ofte omsorgsfagenes med kvinder og kvindekøn, fordi vi er vant til at tænke, at det naturligvis er kvinder, som kan og skal tage sig af børnene, de syge, de gamle, de svage, de utilpassede osv. Og mange har stadig den oplevelse og konkrete erfaring, at det er kvinder, mødre, søstre og døtre, som i såvel de store som de små familier i særlig grad er de stærkeste bærere af omsorgsansvaret og tager hovedforpligtelsen på sig i forhold til at skabe rammerne omkring hjemmet, lave mad, tage barnets første sygedag og besøge forældrene på plejehjemmet osv. Og på samme måde erhvervsmæssigt: At vi tager for givet, at vi vil blive mødt af kvinder på sygehuset, i børnehaven og på plejehjemmet, og at det er forståeligt, hvis det kan give anledning til utryghed, hvis jordemoderen, hjemmesygeplejersken eller vuggestuepædagogen er en mand. 20

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet

Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet Velkommen og rammesætning v/ Maria Sloth Hvilke fælles udfordringer har vi, og hvad gøres der allerede v/ Stinne Skammelsen Debat

Læs mere

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015 DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015 Disposition 1. Kønsopdeling i uddannelser 2. Kønsarbejdsdeling på arbejdsmarkedet 3. Beskrivelse af den offentlige

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering Mænd og Drengenes identificeringer i og skolekultur k lt - den oplagte vej til marginalisering? daginstitutionsarbejdets modernisering Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Det kønsopdelte arbejdsmarked, uligeløn og re-segregering

Det kønsopdelte arbejdsmarked, uligeløn og re-segregering Arbejdsmarkedsudvalget, Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Uddannelsesudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 285, PØU alm. del Bilag 154, UDU alm. del Bilag 353 Offentligt Det kønsopdelte arbejdsmarked, uligeløn

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau 10. juni 2008 Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau Vikarbureauer. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland anvendte vikarbureauer til kortvarige og afgrænsede opgaver i 2007.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Langeland Kommunes Ligestillingsudvalg 30. januar 2017

Langeland Kommunes Ligestillingsudvalg 30. januar 2017 Langeland Kommunes Ligestillingsudvalg 30. januar 2017 Udgangspunkt i Nyborg Ingen politik på området Ingen opmærksomhed fra hverken politikere, ledere eller medarbejdere Modstand Åbenhed Nysgerrighed

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Investment Research General Market Conditions 28. april 1 Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Dansk Jobindex er svagt stigende fra det meget lave niveau, som antallet af nye jobannoncer

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Sagsnr Trivselsundersøgelsens resultater i SUF. Dokumentnr

Sagsnr Trivselsundersøgelsens resultater i SUF. Dokumentnr Krav i arbejdet Læring og udvikling Job & organisering Samarbejde Ledelsen Nærmeste leder Indflydelse Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT 09-04-2013 Trivselsundersøgelsens resultater i SUF Resultaterne

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Kapitel 1: Indledning 1.1. Baggrund for udarbejdelse af

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

ESB-netværket. MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Præsentation af resultater Odense, d. 1. juni 2015 Nicolai Malbek, Ennova A/S

ESB-netværket. MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Præsentation af resultater Odense, d. 1. juni 2015 Nicolai Malbek, Ennova A/S MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse ESB-netværket Præsentation af resultater Odense, d. 1. juni 2015 Nicolai Malbek, Ennova A/S MEDARBEJDERMÅLINGER KUNDEMÅLINGER BRUGERTILFREDSHEDSMÅLINGER ACT

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Mænd af reserven? nedbrydning af et kønsopdelt arbejdsmarked 2. Danmark indtager en førerposition

Mænd af reserven? nedbrydning af et kønsopdelt arbejdsmarked 2. Danmark indtager en førerposition Mænd af reserven? Af Karsten Juul-Olsen, Chefkonsulent, Partner, Konsulenthuset Cubion A/S og Ulla Gerner Wohlgemuth, Lektor, ph.d. studerende IFPR/SDU Omsorgssektoren mangler hænder. I nogle områder af

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere