Nordiske mænd til omsorgsarbejde!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordiske mænd til omsorgsarbejde!"

Transkript

1 Nordiske mænd til omsorgsarbejde! En forskningsbaseret erfaringsopsamling på initiativer til at rekruttere, uddanne og fastholde mænd efter finanskrisen Steen Baagøe Nielsen (red.)

2 Nordiske mænd til omsorgsarbejde! - En forskningsbaseret erfaringsopsamling på initiativer til at rekruttere, uddanne og fastholde mænd efter finanskrisen Af Steen Baagøe Nielsen (red.) Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning VELPRO Center for Velfærd, Profession og Hverdagsliv Februar 2011

3 Steen Baagøe Nielsen (red.) Nordiske mænd til omsorgsarbejde! En forskningsbaseret erfaringsopsamling på initiativer til at rekruttere, uddanne og fastholde mænd efter finanskrisen 1. udgave 2011 VELPRO Center for Velfærd, Profession og Hverdagsliv Grafik: Peder Hjulmand Søby Tryk: Kopicentralen, RUC Sats: Marie-Louise Holm Forsidefoto: Leon Damkjær Nielsen, Mpower ISBN Denne nordiske kortlægning er blevet til i et samarbejde med Minister for Ligestilling, Ligestillingsafdelingen på vegne af det danske formandskab for Nordisk Ministerråd, VELPRO Center for Velfærd, Profession og Hverdagsliv Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Universitetsvej 1, Postboks 260, P Roskilde Læs mere om VELPRO: /velpro Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

4 INDHOLD Oversigt over figurer og tabeller i rapporten... 7 Forord... 8 Resumé DEL 1: Finanskrisens arbejdsløshed som udgangspunkt for rekruttering af mænd til kvindefag Statistisk overblik over arbejdsløshedens omfang og udvikling i Norden. 23 Nordens kønsopdelte arbejdsmarked og det kønsmærkede arbejde Andelen af mænd indenfor typiske kvindefag i Norden Arbejdsløsheden på det kønsopdelte arbejdsmarked Motiver eller diskurser for nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked Opsamling Hvad kan skabe bevægelse i kønssegregeringen? Teoretiske forståelser af træghed og bevægelser i kønssegregeringen Når kønsarbejdsdeling brydes Om udfordringerne ved at vælge kønsutraditionelle karrierer Mænds forskelligartede veje til håndtering af kvindearbejdet Om mænds motiver for og udfordringer ved at søge at bryde omsorgsarbejdets kønsmærkning Arbejdsløshed som subjektiv udfordring og mulighed for mobilitet på det kønsopdelte arbejdsmarked Arbejdsløshed og udfordringer af maskulin (forsørger)identitet og selvværd Arbejdsløshedens fysiske og sundhedsmæssige konsekvenser Arbejdsløshed som mulighed for mobilitet og læring Hvilke grupper af mænd rekrutteres?

5 Opsamling på del Litteratur til Del DEL 2: Præsentation af udvalgte cases Hvordan har det blitt 8400 menn ansatt i norske barnehager? Af Ole Bredesen Norfjell & Steen Baagøe Nielsen Hvordan har utviklingen i antall menn vært? Menns økende interesse for arbeid med barn i barnehage Hva har barnehagemyndigheten gjort for at det skal bli flere menn i barnehagene? Avsluttende diskusjon Referanser Kvotering och andra metoder för rekrytering av män till barnomsorg och förskollärar- och sjuksköterskeutbildning i Sverige Af Marie Nordberg Män i förskolan möjlighet eller problem? Könskvotering som strategi för att påskynda en ökning av andelen av män Preparandkurser för arbetslösa män Manliga Nätverk Avslutande diskussion Referenser Om rekruttering af menn i omsorgsyrker Af Helge Svare Bakgrunn Bedre kjønnsbalanse er bra Blir det bedre med bedre kjønnsbalanse? Hvordan rekruttere menn? Om å spare seg til fant. Og noen avsluttende ord om kjønn

6 Referencer Danske samarbejdsprojekter omkring rekruttering og fastholdelse af mænd indenfor omsorgsfag og uddannelser Af Stine Helms & Steen Baagøe Nielsen Projekt Mpower (MPowerMen2Men.dk) Faktor 2007 Projektets rammer og hensigter FOA/KL-projektparaplyen Resultater fra KL/FOA Projekt SOSU kræver sin mand! Opsamlende på erfaringer fra de danske projekter Mandlige perspektiver på styrkelse af omsorgen i Finland - Om mentorskab og markedsføring som rekrutteringsstrategi Af Steen Baagøe Nielsen & Marie-Louise Holm Rekrutteringsprojektet Voimaa hoivaan [Styrka åt omsorgen] Mentorskabsmodellen Markedførings- og informationskampagnen Vurdering af kampagnens effekter Isländska män i kvinnoyrken Af Ingólfur Gislason Två försök Manliga sjukskötare Män i förskolorna Synpunkter Referencer Finanskrisen og arbejdsmarkedet i Grønland Af Torben Weyhe Rekruttering af grønlandske mænd til kvindeerhverv Det grønlandske maskulinitetsideal

7 Grønlandske mænd og omsorg Forudsætninger for rekruttering af mænd til nye (kvinde)erhverv Opsamling Litteratur Opsamling af erfaringer fra nordiske projekter omkring rekruttering, uddannelse og fastholdelse af mænd i omsorgsarbejde Opsamling på de nordiske erfaringer Konklusion på de nordiske erfaringer Om forfatterne

8 OVERSIGT OVER FIGURER OG TABELLER I RAPPORTEN Figurer Figur 1.1: De 30 største erhvervsområder i Sverige i Figur 1.2: Kvinder og mænd fordelt på hovedbrancher i Danmark i 2002 i procent Figur 1.3: Fordeling af job efter kønsdominans: Andelen af kvinder og mænd i beskæftigelse efter kvindeandelen i jobbet 1997 og 2006 i procent Figur 2.1: Menn ansatt i barnehager i Norge Figur 2.2: Antall menn og kvinner ansatt i barnehager i Norge Figur 2.3: Prosent barnehager som har eller ikke har gjennomført ulike tiltak rekruttingstiltak Figur 3.1: Antal anställda i förskola omräknat till årsarbetare, fördelade efter utbildning och kön 15 oktober Tabeller Tabel 1.1: Arbejdsløshed i procent af arbejdsstyrken i de nordiske lande i hhv og Tabel 2.1: Andelen af mænd indenfor hhv. børnepasningsområdet, sygepleje samt ældre- og hjemmepleje i de nordiske lande

9 FORORD Af Steen Baagøe Nielsen Det har længe været en del af de nordiske landes arbejdsmarkeds- og ligestillingspolitik at søge at udjævne det kønsopdelte arbejdsmarked. Ofte har initiativerne haft fokus på kvinders bevægelse ind i såkaldte mandefag, men særligt i de senere årtier har der været fokus på mænds bevægelse ind i typiske kvindefag. Denne rapport omhandler nordiske initiativer for at rekruttere, uddanne og fastholde mænd indenfor områder, hvor kvinder er i klar majoritet i arbejdet og på uddannelserne, som kvalificerer dertil. Den opsamler erfaringer fra en vifte af konkrete projekter i de nordiske lande, hvor forskellige aktører har taget initiativer for at få mænd til at orientere sig bredere og bevæge sig over i arbejde indenfor typiske omsorgsfag, syge- og ældrepleje- og samt pædagogisk arbejde med førskole børn. Omsorgsfag, hvor der kun sjældent er mere end % mænd ansat og ofte langt mindre. Rapporten giver et nuanceret billede af en række meget forskelligartede tiltag, som er gennemført på alt fra konkrete arbejdspladser, over større projektorganiseringer, til nationale politiske satsninger. Dermed præsenterer rapporten også initiativer på en række forskellige niveauer iværksat af aktører med forskellige organisatoriske og politiske udgangspunkter. Der fremlægges og diskuteres såvel positive, som mere problemfyldte erfaringer, men fokus er særligt på de barrierer og udfordringer, der typisk rejser sig i projekter, som søger at sikre rekruttering mænd til omsorgsarbejde. Kortlægningen har resulteret i den første større opsamling af erfaringer på tværs af lande, job- og indsatsområder fra nogle af de mest markante initiativer for rekruttering af mænd til kvindefag i de nordiske lande. Projektet er gennemført under ledelse af Steen Baagøe Nielsen, VELPRO Center for Velfærd, Profession og Hverdagsliv, ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet (RUC). Bidragene er redigeret af Steen Baagøe Nielsen, med redaktionel hjælp fra Stine Helms og Marie-Louise Holm.. Erfaringsopsamlingerne og beskrivelser af de nationale projekter er udarbejdet af en række nordiske forskere, som har deltaget og 8

10 bidraget med deres viden på forskellig vis. Det gælder Helge Svare (Arbejdsforskningsinstituttet, Norge), Marie Nordberg (Karlstad Universitet, Sverige), Ingolfur Gislason (Faculty of Social Sciences, University of Iceland), Ole Bredesen Nordfjell (Reform Ressurssenter for Menn, Norge), samt Torben Weyhe, Departementet for Sociale Anliggender, Grønlands Selvstyre. Projektledelsen på VELPRO vil gerne takke for dette udmærkede samarbejde og den parathed og fleksibilitet, som nordiske kolleger har udvist trods det komprimerede forløb. Jeg vil også gerne takke for kommentarer fra følgegruppen bestående af Bent Greve, Institut for Samfund og Globalisering, RUC, Pia Knudsen, Specialenheden for Ligestilling, Beskæftigelsesministeriet samt Kenn Warming, FOA. Endelig vil jeg takke for godt samarbejde med Ligestillingsafdelingen, der på vegne af Formandskabet for Nordisk Ministerråd har ønsket og bidraget økonomisk til realiseringen af denne kortlægning. En særlig tak går i denne sammenhæng til Maruska La Cour Mosegaard for et godt og konstruktivt samarbejde. 9

11 RESUMÉ Af Steen Baagøe Nielsen I 2008 medførte den internationale finanskrise, at Nordens økonomier kom under stærkt pres. En række brancher og sektorer oplevede brat faldende økonomisk aktivitet, og mange virksomheder måtte skære kraftigt ned og gribe til afskedigelser eller ligefrem lukke. Krisen ramte særligt arbejdsstyrken indenfor industrien samt bygge- og anlægsbranchen. Nedgangen i beskæftigelsen indenfor disse brancher er langt fra ny. Mens beskæftigelsen indenfor bygge- og anlæg er meget konjunkturfølsom, så har industrien over en årrække været klart vigende. Tilbagegangen blev kraftigt forceret under finanskrisen, og dette gav yderligere næring til en international debat omkring udlejringen af industriproduktion til de voksende økonomier særligt i Asien og industrisamfundenes afvikling i de Vestlige lande. Denne samfundsmæssige udvikling - og debatten om den ikke mindst - har klare kønnede dimensioner og oplagt ligestillingspolitisk interesse, idet krisen især har ramt de brancher, som traditionelt har ansat langt flere mænd end kvinder. Det har styrket den politiske interesse for at imødegå voksende fremtidig arbejdsløshed blandt mænd, bl.a. gennem rettidigt at få flere til at søge indenfor sektorer og brancher, hvor de fremtidige jobmuligheder forventes at blive flere. Med udgangspunkt i denne problemstilling tog Minister for Ligestilling på vegne af det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2010, initiativ til en kortlægning af konkrete tiltag til nedbrydelse af det kønsopdelte arbejdsmarked, der fokuserede særligt på at kanalisere mænd over i arbejde, hvor kvinder traditionelt har stor majoritet. Fokus er således her nærmere bestemt på tre sektorer, nemlig hhv. arbejde indenfor social- og sundhedssektoren (dvs. som kortuddannet i fx ældre- eller hjemmeplejen), indenfor sygeplejen (dvs. en professionsbachelor-uddannelse indenfor sundhedssektoren) og det uddannede eller uuddannede arbejde i daginstitutioner, der rammesætter læring og omsorg for børn. Disse fag og arbejdsområder som vi for letheds skyld omtaler som kvindefag pådrager sig særlig interesse i denne sammenhæng, fordi de forventes at være ekspansive: Der forventes at være et stærkt behov for arbejdskraft de næste årtier, efterhånden som befolkningen 10

12 ældes, og store generationer af ansatte indenfor disse områder samtidig går på pension. Det var for at belyse aktuelle muligheder og opsamlede erfaringer med at rekruttere og fastholde mænd i fag, hvor der traditionelt er majoritet af kvinder, at der blev indledt et samarbejde mellem Formandskabet for Nordisk Ministerråd, Minister for Ligestilling i Danmark, og VELPRO Center for Velfærd, Profession og Hverdagsliv ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet (RUC). Kortlægningen har indebåret et fint samarbejde mellem projektledelsen på VELPRO og en række nordiske kolleger omkring opsamling på erfaringer fra en række markante projekter i Norden. Resultatet af dette tværnordiske arbejde fremlægges i denne forskningsbaserede rapport under titlen Nordiske mænd til omsorgsarbejde! En forskningsbaseret erfaringsopsamling på initiativer til at rekruttere, uddanne og fastholde mænd efter finanskrisen. I rapporten påpeges det helt overordnet, at det sjældent har været den aktuelle arbejdsløshed, men i langt højere grad er den langsigtede personalemangel, der sammen med mere målrettede og udtalte ligestillingspolitiske motiver har været baggrund for tiltagene i de nordiske lande. Det konkluderes, at de nordiske tiltag, som iværksættes for at flytte mænd til områder med kvindelig majoritet, synes at have været forholdsvis få, og at de åbenlyse positive resultater af initiativerne er begrænsede - generelt set. De sidstnævnte to forhold synes at hænge sammen, idet lysten til initiativer bl.a. anspores af muligheden for succes. I rapportens første del etableres et overblik over den aktuelle situation på arbejdsmarkederne i Norden, som disse initiativer må tage udgangspunkt i. Målet er her at etablere et fundament for diskussion af situationen med krise og arbejdsløshed som en mulig dynamisk faktor for mænds reorienteringer og muligheder for mobilitet på et kønsopdelt arbejdsmarked. Overblikket skabes dels gennem en redegørelse for aktuel statistik for arbejdsløshedsudvikling i de enkelte lande i Norden, og gennem en række beskrivelser og kortere teoretiske redegørelser, som bidrager til forståelse af, hvilke subjektive konsekvenser arbejdsløshed kan have for mænd (og kvinder) og for mænds mulige reorienteringer på arbejdsmarkedet. Dels skitseres i kapitlet de mere almene vilkår og 11

13 udfordringer i forbindelse med tiltag for at rekruttere mænd til kvindefag. Der skabes således overblik over andelen af mænd i det aktuelle omsorgsarbejde i de forskellige nordiske lande, ligesom de generelle kendetegn for et såkaldt kønsmærket arbejde (dvs. et arbejde, der vedbliver at være tæt forbundet med det ene eller det andet køn) beskrives med særligt fokus på såvel de generelle motivationer som barrierer, mænd typisk kan opleve, når de vælger at bevæge sig ind i typiske kvindefag. I anden del af rapporten følger en præsentation af række centrale gennemførte og igangværende projekter omkring rekruttering af mænd til kvindefag. Gennem konkrete case-bidrag fra de forskellige nordiske lande afdækkes en række konkrete og forskelligartede initiativer. Nedslagene på de konkrete projekter i hhv. Norge, Sverige, Danmark, Island, Finland og Grønland er foretaget ud fra en række velovervejede kriterier. Bidragene har således ganske forskelligartet karakter, omfang og fokus. Dette er en tilstræbt variation, fordi målet ikke blot har været at fokusere på de enkelte initiativers konkrete indretning og (vellykkede) redskaber. Det har samtidig været hensigten at belyse det enkelte initiativs forankring i nationale udfordringer og sammenhænge, herunder deres samspil med - hvad man måske kunne kalde - det ligestillings- og arbejdsmarkedspolitiske klima for denne slags tiltag, såvel nationalt som i den konkrete sektor. Ud over en national spredning er bidragene således også indhentet med den hensigt at belyse en variation af udfordringer knyttet til de konkrete sektorers arbejdsfunktioner (og de forskelligartede uddannelsesmæssige kvalifikationskrav, som knytter sig hertil). Et væsentligt parameter for udvælgelsen af bidragene har endelig også været at belyse en række forskellige, men typiske organiseringer af konkrete tiltag, hvad angår de konkrete virkemidler og aktører, som har været involveret, samt at søge en spredning i størrelse, varighed og umiddelbar gennemslag af tiltagene. Hovedbidragene er leveret af nordiske forskere, som alle har beskæftiget sig med feltet gennem en årrække. Herudover er der suppleret med mindre bidrag fra hhv. Finland og Grønland, for at 12

14 illustrere situationen her. Bidragene kan meget kort karakteriseres som følger: 1. I det første casebidrag sørger Ole Bredesen Norfjell og Steen Baagøe Nielsen: Hvordan har det blitt 8400 menn i norske barnehager? Herved afdækkes centrale dimensioner i det mest omfattende og langvarige arbejde for rekruttering af mænd til kvindefag i Norden, nemlig det arbejde som udspringer af 15 års nationale mål og handlingsplaner for rekruttering af mænd til norske børnehaver. Der er herunder udfoldet stor idérigdom og involveret en række forskellige aktører lige fra det nationale politiske niveau til konkrete ildsjæle og iværksættere på lokale institutioner. Der sættes særligt fokus på ordningen med demonstrationsbørnehaver, der udpeges fordi de har en høj andel af mandlige ansatte. Demonstrationsbørnehavernes opgave er at videregive erfaringer lokalt omkring rekruttering og fastholdelse af mænd. De nationale handleplaner og de medfølgende tiltag vurderes at have haft den mest markante effekt af de forskellige initiativer i Norden. 2. I det følgende bidrag Kvotering och andra metoder för rekrytering av män till barnomsorg och förskollärar- och sjuksköterskeutbildning i Sverige fokuserer Marie Nordberg på centrale erfaringer fra forsøg på rekruttering til uddannelser indenfor to af de store uddannelsesområder på omsorgsfeltet. I kapitlet diskuteres positive og især negative sider af indkvotering og positiv særbehandling som vej til rekruttering af mænd til uddannelsesinstitutioner. Herefter gennemgås en række andre lokale projekter med forberedelseskurser for mænd på lokale uddannelsesinstitutioner, hvis effekter har været mere svingende. Endelig sætter Nordberg særligt fokus på muligheder og udfordringer ved oprettelsen af mandlige netværk til støtte for mænd i minoritetspositioner på uddannelse og i job. Også her er erfaringerne blandede: Visse mænd kan nok fastholdes herved, men for andre mænd vil dette samvær indebære en påtvungen forholden sig til en tematisering af køn, som de netop har søgt ind i dette kvindefag for at undgå. 13

15 3. Det norske bidrag Om rekruttering af menn i omsorgsyrker ved Helge Svare beretter om et visionært projekt for rekruttering og fastholdelse af mænd i plejesektoren. Projektet adskiller sig fra de øvrige rekrutteringstiltag ved at fokusere på initiativer på en enkelt institution. Arbejdspladsen blev som eksperiment indrettet med henblik på skabe en særligt attraktiv arbejdsplads, som kan tiltrække og fastholde mænd gennem at tilbyde særligt attraktive arbejdsvilkår og organiseringer, Som rekrutterings-projekt kan resultaterne absolut diskuteres. Den centrale udfordring synes at være de almene arbejdsvilkår i sektoren, men også at den centrale omsorgsideologi fortsat udfordrer mændene. 4. Stine Helms og Steen Baagøe Nielsen fokuserer i bidraget Danske projektsamarbejder omkring rekruttering og fastholdelse af mænd indenfor omsorgsfag og uddannelser på potentialer og vanskeligheder i de hyppigt benyttede projektorganiseringer, som har karakteriseret rekrutteringstiltagene i Danmark. Helms og Baagøe påpeger, at de aktører, som er igangsættere for disse projekter, ofte udfolder stor kreativitet, men at det tilsyneladende også er en svaghed ved disse projekter, at de har vanskeligt ved at forankre initiativerne mere varigt. Erfaringerne betyder, at der må rejses spørgsmål til effekten af brede oplysende og igangsættende kampagner diskuteres også i dette bidrag. Det påpeges, at det er vanskeligt at konstatere væsentlige, varige effekter af disse kampagner. 5. Diskussionen af det finske initiativ, Styrka åt omsorgen, er blevet til gennem Marie-Louise Holms og Steen Baagøe Nielsens bearbejdning af en afslutningsrapport fra et konkret EU-finansieret projekt. Projektet havde til hensigt at tiltrække og fastholde mænd gennem en temmelig vidtgående markedsføringsindsats vendt mod at ændre holdninger i den bredere offentlighed til omsorgsarbejdet. Målet var også at ændre forståelser af omsorgsidealer og af omsorgsudøveren og at udfordre "Florence Nightingale"-myter om omsorgsarbejdet som inkarneret kvindeligt. Projektet havde to omdrejningspunkter rettet mod bearbejdning af to identificerede udfordringer, dels en temmelig omfattende markedsføringsindsats vendt mod at ændre holdninger i den bredere offentlighed til omsorgsarbejdet. Dels et arbejde med 14

16 mentorordninger rettet mod bearbejdning af kønnede erfaringer undervejs i uddannelse eller i job. Den reelle effekt i form af rekruttering og fastholdelse er ukendt, men projektet giver anledning til at overveje hvilke effekter bred holdningsbearbejdning kan have. 6. Det islandske bidrag ved Ingolfur Gislason, Isländska män i kvinnoyrken, beretter om to enkeltstående, lokale og kortvarige initiativer i forhold til hhv. sygepleje og förskole. Det konkluderes, at tiltagene synes at have været uden nævneværdig effekt. Det diskuteres om en grund hertil kunne være at kampagner rammer ved siden af i deres forsøg på at affeminisere arbejdet og at se omsorgsideologier som den væsentligste barriere, ikke kunne erstattes af mere realistisk billeder af en praksis, som den udfoldes i omsorgsfagenes hverdag. Der rejses afslutningsvis en diskussion om muligheden for forandring under den aktuelle arbejdsløshed og politiske situation, og det konkluderes at det næppe vil ske umiddelbart. 7. Slutteligt er der et kortere bidrag om situationen i Grønland Finanskrisen og arbejdsmarkedet i Grønland ved Torben Weyhe som dels redegør for de spinkle grønlandske erfaringer og diskussioner omkring behovet for tiltag, dels mere generelt beskriver arbejdsmarkedssituationen, med et særligt fokus på mænds mulige reorienteringer på arbejdsmarkedet. Der er således tale om en række bidrag, der belyser forskellige former for rekrutterings- og fastholdelsestiltag. Bidragene beskriver initiativerne i sammenhæng med de konkrete lokale udfordringer, der samtidig relaterer til den aktuelle nationale arbejdsmarkedsmæssige og ligestillingspolitiske situation. Det har været et særskilt mål at vise, hvordan initiativer til rekruttering og fastholdelse af mænd i kvindefag nødvendigvis må udspringe og relatere sig til de konkrete muligheder knyttet til disse forskelligartede udgangspunkter, motiver og interesser. Det viser sig således gennem bidragene, at det er de konkrete udgangspunkter, som fx. afføder en kompleks diskussion om målet med kvotering i Sverige eller rammesætter en stor og langsigtet national satsning i Norge og som gør, at der tilsyneladende ikke er videre interesse for initiativer i Island. 15

17 Efter gennemgangen af de forskellige cases gøres der i en opsummering status over de generelle erfaringer, og det skitseres at der findes en række fælles videre udfordringer, som i særdeleshed handler om almene faglige ufordringer og vilkår. Tilsammen tegnes der således også et billede af betydningen af det fortsat skarpt kønsopdelte nordiske arbejdsmarked for mænds orienteringer, og dermed illustreres også de etablerede sociale strukturer og kulturelle mønstre, som udgør grundlaget for den løbende genskabelse af kønsarbejdsdelingen. Herefter fremhæves særligt erfaringerne fra det store norske engagment. Det med udgangspunkt i gode de norske erfaringer på børnehaveområdet, at det synes centralt med langvarige, sammenbindende og politisk opbakkede handleplaner. Disse har skabt en bredt forankret indsats og sikret en generel opbakning bag ønsket om at rekruttere mænd til omsorgsarbejde. Dermed synes man at have imødegået det centrale problem for en del af de andre nordiske projekter, som er et resultat af deres kortsigtede projektorganisering, nemlig at engagementet er vanskeligt at vedligeholde og at der ikke skabes nogen videre synergi mellem projekterne, og dermed heller ingen lokal erfaringsopsamling og vidensopbygning. Det norske initiativ har i modsætning hertil sin styrke, gennem ikke bare at virke igangsættende for en række regionale og lokale initiativer, men også at sikre en god og vedvarende forankring af lokale initiativer og understøtning af lokale igangsættere. Handleplanen for mænd i de norske børnehaver synes således på den ene side at kunne kanalisere det engagement, som findes for sagen blandt de engagerede i lokalområderne, og samtidig at transformere den positive holdning, der er til mænds deltagelse i børns liv også i den private arena til et engagement omkring en ligestilling børnehave. En del af udfordringen for mænd i omsorgsfag består konkret i at håndtere den massive kønsmærkning af arbejdet. Her kan der fremvises visse gode erfaringer med eksklusive mandlige organiseringer i netværk, mentorordninger og lokale organiseringer som kan fastholde mænd gennem at gi rum for kollektiv tematisering af de rekrutterede mænds vanskeligheder. Udfordringen består omvendt i at den gejst og kreativitet, som disse netværk ofte genererer 16

18 (fx omkring tematiseringen af maskulin omsorg) kun i beskeden grad bliver sat i reel dialog med den eksisterende faglige og professionelle viden på feltet og således fører til udvikling. Omvendt fremhæves de norske demonstrationsbørnehaver, der fungerer som ambassadører med en høj andel af mandlige, fungere, som et godt alternativ. Demonstrationsbørnehaverne kan for relativt små midler fungere internt organiserende og ekstern eksponerende omkring en lokal indsats for at videregive erfaringer omkring rekruttering og fastholdelse af mænd. En del af den centrale udfordring for at rekruttere mænd til kvindefag er ikke bare at håndtere den omsorgsideologi som præger felterne, men også at arbejdet placerer sig på en arbejdsmarked, med nogle løn- arbejdsvilkår som mange ikke betragter som synderligt attraktive. Selv om alle projekterne deler denne udfordring, så kan der i rapporten generelt ikke peges på nogen gode erfaringer med at håndtere denne udfordring umiddelbart.. Det overlades så at sige til den enkelte at finde veje til at omgås denne dimension af arbejdets kønsmærke. Endelig peger erfaringsopsamlingen på det absolut væsentlige i at anvende differentierede rekrutteringsstrategier, som dels forholder sig til at rekruttering ofte sker gennem en lang kæde af accepter og positive tilvalg. Det handler om at der i rekrutteringsinitiativerne med fordel kan skelnes mellem at påvirke med henblik på dels at skabe konkret personlig legitimitet, dels at uddannelsesoptag og varig deltagelse, og endelig at sikre ansættelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Erfaringsopsamlingen peger her også på nødvendigheden i at have et langt bedre greb om de reelle deltagere i de konkrete initiativer. Ved at behandle alle som mænd, så taber man pointen omkring at kunne fastholde og fx på uddannelserne navigere i forhold til deres individuelle motivation. Her foreslås det i rapporten, at der i det mindst gøres tanker om mændenes alder, uddannelsesparathed, almene omsorgserfaringer og deres engagement i feltet. 17

19 DEL 1 FINANSKRISENS ARBEJDSLØSHED SOM UDGANGSPUNKT FOR REKRUTTERING AF MÆND TIL KVINDEFAG Af Steen Baagøe Nielsen & Stine Helms 18

20 Om arbejdsløshed og man-cession - og andre begrundelser for at rekruttere mænd I den internationale debat ovenpå finanskrisen har der været ytret bekymring for, at mænd ville blive særligt ramt af arbejdsløshed. Denne bekymring har ikke været uden grund. Som det er sket internationalt, så har der også i Norden været langt flere mænd end kvinder, som har mistet deres arbejde i forbindelse med krisen. I den internationale debat har denne tendens ledt til, at krisen er blevet betegnet en man-cession afledt af recession (krise). Finanskrisen eller recessionen - kobles således tæt sammen med mænds særlige udsathed på et arbejdsmarked præget af især vigende industriproduktion.1 Almindeligvis argumenteres der for, at tanken om en man-cession er noget overdrevet. Således argumenteres det, at mændene, set i et historisk perspektiv, ikke klarer sig så dårligt endda på arbejdsmarkedet samt, at kvinderne til trods for det, at de i mindre grad er blevet ramt af krisen end mændene, ikke nødvendigvis står overfor et såkaldt gennembrud eller en overtagelse af arbejdsmarkedet. I debatten argumenteres der således for, at kvindernes arbejdsmarkedsandel formentlig vil stagnere, når økonomien igen stabiliseres og arbejdsmarkedet bliver mere gunstigt (Reuters 2009). Koblingen mellem økonomisk krise og mænd er altså tydelig i den internationale debat, men hvordan forholder det sig i de nordiske lande? Helt overordnet set er der ingen tvivl om, at finanskrisen har haft sine tydelige konsekvenser i de nordiske lande. Således har en del virksomheder været nødt til at afskedige ansatte, og befolkningernes tidligere optimisme er vendt til en frygt for fremtiden, hvilket afspejles i reduceret forbrugertillid og omsætning. Som eksempler på krisens effekter i Norden kan nævnes oliesektoren i Norge, hvor olieprisen på mindre end 8 måneder faldt fra 140 til 43 dollars (Norske 1 Termen synes at være blevet til i slutningen af 2008 og at have bredt sig i mainstream nyhedsstrømmen i 2009, fx i The New York Times 2009 samt Paul McFedries Word Spy Det argumenteres i en del af debatten at kvinder står overfor et historisk gennembrud i adgangen til arbejdsmarked, løn og magt. I USA har enkelte debattører og kønsaktivister taget termen op og diskuterer tendensen som led i en bredere historisk forandring, som de opfatter som social og kulturel feminisering. De peger på, at kvinder stille og roligt vil overtage majoriteten af lønnede jobs, ligesom de også har en historisk høj andel af college-degrees. (se fx MND - mensnewsdaily.com 2010). 19

21 Lån 2010), eller bilindustrien i Sverige, der har været ramt af en reduktion i produktionen på hele 62,5 % i 1. kvartal af 2009 (Arbeidsliv i Norden 2009). Industriproduktionen i Danmark er reduceret med 18,7 % fra 2008 til 2009, og det påbegyndte byggeri er reduceret med 34 % i perioden september 2008 til september 2009 (Kilde: Danmarks statistik). Da krisen især har ramt sektorer, der traditionelt set har majoritet af mandlige ansatte, de såkaldte mandefag, gælder det også for de nordiske lande, at det er mændene, der i højere grad end kvinderne er blevet ramt af arbejdsløshed. Dette har naturligt også i Norden givet anledning til en særlig bekymring for mændenes arbejdsmarkedssituation, og en sådan bekymring er også en del af baggrunden for initiativet til denne konkrete kortlægning af best practice : Gode eksempler på vellykkede tiltag til at rekruttere mænd til kvindefag. At flytte mænd til omsorgsfag hvori består udfordringen? Vi laver i denne rapport en kortlægning af en række centrale nordiske tiltag for at rekruttere mænd til omsorgsfag. Disse omsorgsfag beskrives i daglig tale ofte som kvindefag, fordi vi ved, at det er - og næsten altid har været kvinder, som varetog dem. Men man forbinder også ofte omsorgsfagenes med kvinder og kvindekøn, fordi vi er vant til at tænke, at det naturligvis er kvinder, som kan og skal tage sig af børnene, de syge, de gamle, de svage, de utilpassede osv. Og mange har stadig den oplevelse og konkrete erfaring, at det er kvinder, mødre, søstre og døtre, som i såvel de store som de små familier i særlig grad er de stærkeste bærere af omsorgsansvaret og tager hovedforpligtelsen på sig i forhold til at skabe rammerne omkring hjemmet, lave mad, tage barnets første sygedag og besøge forældrene på plejehjemmet osv. Og på samme måde erhvervsmæssigt: At vi tager for givet, at vi vil blive mødt af kvinder på sygehuset, i børnehaven og på plejehjemmet, og at det er forståeligt, hvis det kan give anledning til utryghed, hvis jordemoderen, hjemmesygeplejersken eller vuggestuepædagogen er en mand. 20

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Mænd af reserven? nedbrydning af et kønsopdelt arbejdsmarked 2. Danmark indtager en førerposition

Mænd af reserven? nedbrydning af et kønsopdelt arbejdsmarked 2. Danmark indtager en førerposition Mænd af reserven? Af Karsten Juul-Olsen, Chefkonsulent, Partner, Konsulenthuset Cubion A/S og Ulla Gerner Wohlgemuth, Lektor, ph.d. studerende IFPR/SDU Omsorgssektoren mangler hænder. I nogle områder af

Læs mere

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE Baggrund for ligestillingspolitikken Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv. Fremme af ligestilling med hensyn til

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet. v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult

Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet. v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult Hvad er mobilitet på arbejdsmarkedet? Mobilitet handler om

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Hvilken funktion har du? Hvilken afdeling kommer du fra? Handlinger på personaleområdet: 1. Har I målsætninger eller måltal for ligestilling af mænd og kvinder

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning

Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning Indhold LIGESTILLING I EN TVÆRNORDISK KONTEKST 1 UDBYTTE AF AT FORETAGE LIGESTILLINGSVURDERINGER

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den

hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den Notat Til: Fra: Byrådet, Direktionen Byrådsservice Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Notat til sagen: Ligestillingsredegørelse 2013 Baggrund Ifølge Lov om ligestilling af

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT

Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT Derfor har DJØF tilmeldt sig Charter for flere kvinder i ledelse DJØF har som organisation løbende engageret sig i spørgsmål om ligestilling mellem mænd

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere