grobund Nye stalde trods krise 4-7 Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Transkript

1 grobund MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om Nye stade trods krise 4-7

2 grobund 2 GROBUND Grobund nr INDHOLD Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken Biund Tf John Tranums Vej Esbjerg Ø Tf info@jbr.dk Low cost high speed 4 Nu bygger Joakim von Dan Tag ikke et nej for et nej 6 Sådan bev banken overtat Sikker grovfoderproduktion 12 Forsyningssikkerheden er vigtig Foreden var en af vores kunder ude for, at det veterinære rejsehod kom uanmedt på besøg. Rejsehodets dyræger gennemgik besætningen på ejendommen, der er en større og Din rentestrategi 19 absout vedrevet kvæggård, og det kom som et chok for Udnyt de historisk ave renter ejeren, at rejsehodet satte en standard for dyrevefæd, der ikke evnede ham andre muigheder end at afive SYV køer. Workshop om Fæes for de syv køer var, Bygge om, bygge ti eer ade stå ti? at de var hate, men de var 03-Apr Apr Apr Apr-02 ae i behanding, og det var 03-Apr Apr-08 EUR SWAP 5Y (Quote) (L) REDAKTION: Lii Snekmose (ansvarshavende) Tf sn@jbr.dk ANNONCER: Marianne B. Rasmussen Tf mbr@jbr.dk FORSIDEFOTO: Lii Snekmose NÆSTE GROBUND: 22. oktober OPLAG: EUR SWAP 10Y (Quote) (L) stk. LAYOUT OG TRYK: Grafisk Produktion Ribe ejerens og besætningsdyrægens vurdering, at dyrene i øbet af en uge eer to kunne erkæres raske. Hvad der imidertid for avor gjorde udsaget for rejsehodet var, at dyrene ikke gik i sygeboks men færdedes bandt de øvrige dyr. Men i denne konkrete stad er der bøde gummibeægninger overat ikke kun i sygeboksene, og derfor havde ejeren

3 Formanden grobund Over stregen vurderet, at dyrene ikke bev beastet af at gå bandt de øvrige køer. Den vurdering kostede ham de syv køer pus at han nu også biver mødt med et krav om tibagebetaing af andbrugsstøtte. Det er sager som denne, der tydeigt viser, hvor retsøs man som andmand er overfor de vurderinger, som overdommerne i rejsehodet afsiger. Desværre står sagen ikke aene i rådgivningen har vi kendskab ti yderigere tre okae tifæde af, at det veterinære rejsehod sår så hårdt ned, at man sidder tibage med en fornemmese af, at kontroen nu er bevet så streng, at den på det nærmeste kan ukke sev en vedreven bedrift. Kontroen er nu bevet så streng, at den på det nærmeste kan ukke sev en vedreven bedrift Tvivstifæde vi der atid være, og når noget er overadt ti en vurdering, så vi forskeige personer kunne nå frem ti forskeige konkusioner. Men som det er nu, skaber det for meget usikkerhed. Vi må kræve, at myndighederne mere præcist beskriver, hvad de forventer af os i forhod ti dyrevefærd. Vi kan ikke eve med ukare reger og hodningsprægede afgøreser. Netop nu er vi i erhvervet i gang med at impementere den nye sundhedsordning, der betyder, at andmænd sev må udføre visse behandinger på dyrene. Den ordning vi bive fugt op af en endnu mere intensiv kontro, og derfor må retningsinjerne ikke være tvetydige. Den enkete andmand har naturigvis ansvaret for, at ingen dyr ider unødigt. Og der urer atid en risiko for, at vores sanser søves i hverdagens trummerum. Men når man omvendt ved, hvordan en smue sendrian kan straffes med bå og brand, så er der grund ti at tro, at ae tager dyrevefærden dybt avorigt. I sagen om afivningen af de syv køer mener jeg, at rejsehodet gik over stregen, og afgøresen er indkaget af andmanden og hans rådgivere. Dernæst har Brugergruppe Kvæg i Jysk Landbrugsrådgivning taget initiativ ti et møde med ederen af det veterinære rejsehod og de praktiserende dyræger i Jysk Landbrugsrådgivnings område. Når dette æses er mødet afhodt. Om det bev en succes, vi afhænge af, om det ykkedes detagerne i en konstruktiv ånd at diskutere sig frem ti noge fæes standarder og niveauer for god dyrevefærd. Den føese af retsøshed, som rejsehodet har skabt bandt andmænd, er uhodbar. Derfor er det hammervigtigt, at rejsehodets afgøreser er sagige og ogiske for erhvervet. af Caus Christensen Formand for Sydvestjysk Landboforening

4 grobund Landbrug i vækst i 2010 Sevom en stor de af andbrugserhvervet igger ufriviigt underdrejet for tiden, så betyder det ikke, at a vækst og ekspansion er afyst. Her kan du æse om to byggeprojekter, der er bandt dem, der trods at biver gennemført i Jysk Landbrugsrådgivnings område. I begge tifæde er det yngre andmænd, der i kraft af gode produktionsresutater kan køre på med deres udvikingspaner. Low cost high speed Landbrug i Kvong investerer 38 mio. kr. midt i krisetid. Fakta Dan Skødeberg Niesen er 32 år og driver på 6. år en kvæggård ved Kvong ved Varde, sammen med sin kone Louise og deres to børn. Louise arbejder som sygepejerske, men hjæper meget ti på gården. Dan passer bedriften stort set uden hjæp og har en arbejdsuge på ikke under 70 timer. Makerobotter kommer IKKE på tae hos Dan Skødeberg: Robotmakning er en dyrere makemetode, det er ikke noget for mig!

5 Vækst i krisetid grobund Lii Snekmose Redaktør Tf Mens mange andmænd evede i overhaingsbanen og udvidede og byggede på ivet øs indti for tre år siden, så udviste Dan Skødeberg Niesen en tibagehodenhed og en sparsommeighed, der i dag kommer ham ti gode. I disse tider må det siges at være ganske bemærkesesværdigt, at han nu i øbet af fem måneder på trods af finanskrise kan investere 38 mio. kr. og dermed gennemføre sin udvikingspan for bedriften. En pan, der medfører, at han ige nu fordober sin stadkapacitet ti i at 330 køer og 380 kvier, bygger gyetank og pansio og har købt en besætning og to ejendomme for tisammen 26 mio. kr. - Mens noge af dine koeger kæmper for at få penge ti at købe foder og har travt med at få udvidet kreditten ti at finansiere det øbende underskud, så ykkes det dig at turbo-ekspandere. Hvordan går det ti? - Som det er nu, er det kun resutaterne, der tæer, og i de fem år, jeg har været sevstændig, har jeg adrig haft et resutat, der ikke å meem den bedste femtede. Jeg er en sparsommeig fyr. Det med at hode omkostningerne nede, det er jeg god ti, yder Dans enke forkaring. Forud for interviewet har han prøvet at gøre sin forretningsfiosofi kar, og han formuerer den sådan: I dårige tider ska du hode humøret oppe og i gode tider ska du hode armene nede! Tviv Ind imeem er dette motto dog bevet sat på prøve: Katastrofeåret 2009 karede Dan Skødeberg i sin sti. Regnskabet viser et overskud på 2 mio. kr. - Indti finanskrisen så jeg jo, hvordan jeg bev overhaet af fok med en het anden strategi. Der bev bygget og købt nye bier og maskiner rundt om os. Mens vi stadig bor i mine forædres stuehus fra 1972 og kører rundt i en gamme bi og år game traktorer. Når jeg kasserer en fudfoderbander, så er den ige ti skrot, og så køber jeg en anden brugt - Sådan er min indstiing, det er ikke noget, jeg gør af nødvendighed. Jeg er bare overbevist om, at hvis jeg sipper tøjerne og ikke atid tænker på økonomi, så begynder det at gå den forkerte vej. Tåmodighed Hvis Dan giver en krone ud, vi han være sikker på at få mindst havanden igen. Han kvier sig fx ved at købe en ny skårægger, og han gør det først, når han er sikker på, at maskinstationen ikke kan gøre det biigere. Er han med en et omskrivning Joakim von Dan? - Jeg vi nødig kades nærig. Ti fest kan jeg godt bruge penge, og når I dårige tider ska du hode humøret oppe og i gode tider ska du hode armene nede! vi har gæster. Men det er materiet ti os sev, at jeg er sparsommeig. Eer vi er. Louise har det hedigvis på samme måde. Sevføgeig drømmer vi også om at bygge et nyt stuehus engang, vi er bare meget tåmodige Dan Skødeberg har ikke kikket med misundese på andmænd, der brugte de gode tider ti at vokse i. Men han synes generet, at koegerne er at for idt omkostningsbevidste og ser at for idt på dækningsbidraget, når de køber en ny Fendt eer jord eer Nu i samme båd? Fra en overfadisk betragtning har det set ud, som om det gik havskidt for Dan Skødeberg. v/jørn Stein Eineundvej Varde Tf At han faktisk havde to mio. kr. i overskud på driften i 2009, har ikke været et at se for naboer og andre før han atså nu i 2010 rykker fra ae andre med sine store investeringer. Med et udtryk hentet fra IT-verdenen, siger Dan, at udvikingen på hans bedrift ska være ow cost high speed, og at det netop er i nedgangstider, den strategi viser sin styrke. - Men med dit behov for sikkerhed, hvordan er det så at risikere en investering på 38 mio. kr. nu? - Ja, jeg giver jo køb på noget frihed. Nu er jeg idt i samme båd som koeger, der heer ikke ængere het sev kan bestemme. Forhåbentig er det kun for en periode, for jeg kører videre efter mine principper og fortsætter med at hode på pengene. Sydvestjysk Kovpeje Tifredse køer - ren fornøjese Inteigent probemøsning Kist

6 grobund vækst i krisetid Tag ikke et nej for et nej Den store udvidesespan måtte tipasses før banken gav sip på pengene Lii Snekmose Redaktør Tf Martin D. Jørgensens nye, store kostad ved Hosted bev ikke het så stor og het så gennemført, som han oprindeig havde tænkt sig men det vigtigste er, at projektet kom igennem bankens nåeøje. Og det kom det kun, fordi Martin og hans rådgivere i Jysk Landbrugsrådgivning ikke tog et nej for et nej. Da ansøgningen om mijøgodkendese bev avet, havde finanskrisen endnu ikke ramt Danmark, og Martin tog derfor munden fud og søgte ti en stad på m 2, 375 køer og fem robotter, og det fik han godkendt. I meemtiden kom den turbuente tid med en ny økonomisk virkeighed, og denne finanskrise fadt sammen med, at Martin overtog en naboejendom og også bev eneejer, da hans far som panagt bev købt ud af I/S et. Midt i dette forøb opstod ønsket om at fytte projektet fra én ejendom ti en anden, og midt i forøbet fik Martin nej ti projektet, da banken skue tage stiing ti finansieringen. Rådgivere kæmpede - Vi stod egentig idt uforstående over for den besutning. Vi har bevist gennem fere år, at vi kunne have en stabi høj indtjening og en høj effektivitet, men det var som om der bare var ukket het ned for investeringer i andbrug ved årsskiftet, fortæer Martin. Martin vagte imidertid at bearbejde projektet og fik sine rådgivere i Jysk Landbrugsrådgivning ind over. - Vi har haft adskiige møder med banken og utroig mange teefonsamtaer, og hver gang de kom op med en indvending, så gik vi hjem og tipassede projektet, indti de ikke havde fere argumenter. Det er en samet indsats fra mijørådgiver, driftsøkonom og JL Finans & Råvarer, og ikke mindst fra kunden, der fik det ti at ykkes, mener Anders Harck fra JL Finans & Råvarer. Bedriften består i dag af 160 køer, men i den nye stad biver der 300 køer.

7 grobund Fakta Martin Doctor Jørgensens kvæggård igger øst for Hosted. Martin er gift med Sanne og far ti to børn. - Vores mijøafdeing avede med ynets hast en ny mijøansøgning, da Martin fik muighed for at fytte sit projekt ti en ejendom med bedre udvikingsmuigheder. En de af stadprojektet bev skåret af, og i stedet for at gennemføre hee projektet bev en de gjort kar ti en senere udvidese. Staden er bevet ti færre køer end først panagt, forkarer Anders Harck. Som rådgiver havde han hee tiden den overbevisning, at Martins projekt måtte og skue ykkes, fordi de økonomiske resutater var i særkasse. Udvidese i etaper Det var da også en gad og stot Martin, der for nyig havde rejsegide på den nye stad, som sammen med køb af besætning og mækekvote øber op i 15 mio. kr. - Budgetterne viser, at der i 2012 er en konsoideringsmæssig baance ved en mækepris på 2 kr., og at der er overskud på driften de fem år frem, der er agt budgetter for. For at imødekomme banken er projektet reduceret ti ca. 300 køer og kun fire robotter. Nu er panen så at få den sidste robot og en udvidese gennemført i 2013, forkarer Martin. Bramming Fritidsandbrug med skov, Heager Fritidsandbrug tæt på Varde Fritidsandbrug Muvadvej 53A 6740 Bramming LandboGruppen JYSK Tf Mindre andbrugsejendom med rigtig god beiggenhed. Ti ejendommen hører minkhaer og gyetank, som er udejet for en 10-årig periode indti år Stuehuset er opført i 1835 men væsentigt moderniseret i 1993, hvor der er isat past-vinduer med bondegårdssprosser. Boigen trænger indvendigt ti en kærig hånd men danner rammen for en rigtig hyggeig boig på andet. Boigareaet er registreret med 170 m2 i grundpan, uudnyttet oftrum og består af entré, køkken/arum, soveværese, fire væreser, badeværese, to stuer, baggang med oiefyr samt spisekammer. Driftsbygningen er devist inddraget ti beboese og indehoder baggang og to disponibe rum. Herudover er der dobbet garage og adebygning, hvori der er en god oftshøjde og mange muigheder. G. hønsehus der eventuet kan benyttes ti mindre dyrehod. Kontant: Udbetaing: Brt./Nt.: / Sagsnr.: Hektar: ,23 JYSK John Tranums Vej Esbjerg Ø Tf.: Emai: jysk@andbogruppen.dk Fritidsandbrug Bjørnkærvej 2, Heager 6800 Varde LandboGruppen Jysk Tf Fritidsandbrug (under udstykning) med et jordtiiggende på ca. 8,11 ha. Jordareaet igger samet i forbindese med bygningerne. Der er tae om ca. 1,00 ha agerjord og 5,7 ha fredskov. Det resterende area på ca. 1,4 ha er gårdspads, bygningsparce, natur m.v. En ejendom for den natur- / jagtinteresserede. Ti ejendommen hører fritiggende gupudset stuehus med et samet boigarea på 306 kvm, opført i 1890 og ombygget i 1983 med b.a. nye kviste. Stuehuset fremtræder overat i pæn og vehodt stand og opvarmes i stuepan med nyere træfyr. Den ene ende af stuehuset er indrettet med særskit ejighed med eget køkken, badeværese m.v. og egen indgang. Driftsbygningerne består af værksted, redskabsrum, fyrrum med træfyr og garage, maskinhus med stor oftshøjde - mange anvendesesmuigheder, ædre kvægstad samt gyetank. EJENDOMMEN KAN EVT. KØBES UDEN SKOVEN PÅ 5,7 HA. Kontant: Udbetaing: Brt./Nt.: / Sagsnr.: Hektar: ,11 Fritidsandbrug Hebovej Janderup LandboGruppen Jysk Tf Smuk beiggende 3-ænget ejendom med udsigt over Hebo Fiskesø. Dejig kuperet naturgrund med rigt dyreiv. Ejendommen er beiggende kun 3 km nordvest fra Varde. Ti ejendommen hører ca. 6 ha. jord, beiggende rundt om ejendommen, heraf 3,52 ha. støtteberettiget. Stuehuset er på 210 kvm heraf 75 kvm på 1. sa, opført i 1936, hvor der øbende er sket vedigehod med badeværese og udestue i 1988, køkken i 1992, vinduerne skiftet i 1995 og senest har 1. saen og stuen gennemgået renovering. Stuehuset er godt indrettet med entre med trappe ti 1. sa, yst og pænt køkken med spisepads, kontor, stue med forbindese ti udestue, stort badeværese med spa-bad. 1. sa er indrettet med stort ophodsrum/kontor, 2 væreser og et ie badeværese. Ejendommens udbygninger består af ædre stad/adebygning samt 4 maskinhuse/adebygninger i at ca m2 med mange anvendesesmuigheder (b.a. hestehod). Kontant: Udbetaing: Brt./Nt.: / Sagsnr.: Hektar: ,34

8 grobund erstatning Nyt: Et ekspropriations-team Snyd ikke dig sev i en erstatningssag hent hjæp hos Jysk Landbrugsrådgivnings ekspropriationsteam Per Vinther Jensen Landboretskonsuent Tf Inden for de kommende par år vi to større anægsprojekter gæste mange af Jysk Landbrugsrådgivnings kunder. Det drejer sig om projekterne om en ny 400 kv-højspændingsforbindese fra Kassø i Syd ti Tjee i Nord samt projektet vedrørende udbygning af naturgasnettet i Syd- og Sønderjyand fra Eund i syd og frem ti Egtved i nord. Jysk Landbrug har i forbindese med begge projekter fremsendt høringssvar ti Mijøcentret i Odense. Høringssvarene har især fokus på at begrænse andbrugets fremtidige gener og uemper. Derfor har vi b.a. opfordret ti, at 400 kv-edningen fremføres som jordkabe og i forsvarig dybde af hensyn ti jordbrugets dræn og øvrige faste instaationer, igesom der er bevet gjort opmærksom på, at gastransmis-sionsedningen ska ægges dybere end den 1,0 m i jorden, som der er agt op ti. 400 kv-højspændning Den nye edning ska erstatte den eksisterende 400 kv-uftedning på strækningen. Uanset om edningen etaberes som jordkabe eer som uftedning forventes mange af odsejerne at bive berørt. For noge vi generne være af begrænset omfang, mens det for andre i forbindese med nærføring kan bevirke store driftsforstyrreser og i værste fad ekspropriation af boig og driftsanæg. Naturgasnettet Også den nye gastransmissionsedning forventes at føge traceet for den eksisterende gasedning i en afstand på ca. 10 m. Den nye gasedning forventes ikke at komme så tæt på beboesesejendomme og driftsanæg, at ekspropriation heraf kommer på tae. Ti gengæd har vi erfaring for, at det 25 m brede og op ti 2 meter dybe arbejdsområde forårsager store driftsforstyrreser samt påfører varige strukturskader på andbrugsjorden samt igeedes varige drænprobemer. Et forhod som Jysk Landbrug har besuttet at forføge overfor Energinet.dk. Ekspropriations-team Med henbik på, at vi sikrer, at vores kunder får den rette erstatning har Jysk Landbrugsrådgivning besuttet at etabere et Ekspropriations-team. Vi vi sikre, at vi har et professionet udrykningshod, som kan håndtere sev de vanskeigste ekspropriations- og taksationssager. I samråd med odsejer vurderes det, hvem fra teamet, der ska inddrages i den konkrete sag. Vi har erfaring for, at der ofte igger store beøb, som den enket ikke får samet op og dermed ja undskyd udtrykket snyder sig sev for. Så vores anbefaing er, at du så tidigt som muigt i forøbet af en ekspropriationssag kontakter os, så du kommer rigtigt fra start. Ti orientering tidees du som den skadeidte part sædvanigvis kompensation for udgiften ti sagkyndig bistand af ekspropriationskommissionen og taksationskommissionen. Fakta Ekspropriations-teamet håndterer b.a. Tota ekspropriation Ejendomsindskrænkninger Skattetekniske forhod Øgede driftsomkostninger Teamet består af føgende personer Skattekonsuent Nies Akse Dagas Tf Chef for Jysk Økonomi & Mijø Hans Jeppe Andersen Tf Ejendomskonsuent Hoger Bjørnskov Tf Landboretskonsuent Per Vinther Tf Erstatning for nærføring Tab af herighedsværdi Defigurering af areaer Omvejserstatninger Gener og uemper Forhod omkring strukturskade Tabt ævirkning Skader på markdræn Forstyrreser af haveanæg Tabt øn Jagteje

9 generationsskifte grobund Parcehusdrømmen I dag sidder en række midadrende andmænd mod deres vije som en sags fanger på deres egen ejendom. Egentig havde de panagt, at netop ved denne tid skue andmandstiværesen være byttet ud med et ustresset iv i et nybygget parcehus i nærheden eer måske inde i byen. Der er intet, der tvinger dem ti at sæge de er umiddebart kapitastærke - de har bare ikke ængere yst ti at være med i ræset. Men de unge købeystne med finansieringen i orden står ikke i kø og tiden går. Hvis parcehusdrømmen ikke ska fortone sig het i det uvisse, så er det måske en idé at kikke på aternativer ti en ren hande. Det gør vi her med disse to eksemper, der forhåbentig kan være ti inspiration. Vennens søn tager over Lii Snekmose Redaktør Tf For fem år siden bev det på et gårdrådsmøde hos Anna og Jens Chr. Mathiasen i Givskud besuttet, at et gidende generationsskifte skue starte i Aerede dengang havde parret en ung mand i kikkerten, nemig deres bedste venners søn, Gert Hansen, og han fik tibuddet et par år senere, men en besutning bev udskudt, fordi han aktuet havde andre paner. Sidste år medte en anden ung mand sig på banen, og han bev ansat, for at han og Jens Chr. kunne finde ud af, om deres samarbejde på sigt kunne udvike sig ti et gidende generationsskifte. - Men så bev Gert godt nok uroe (uroig), konstaterer Jens Chr. på unt jysk, og da Gert var deres foretrukne kandidat, som de havde kendt fra barnsben, så ykkedes det hurtigt at nå ti enighed, da reaitetsforhandingerne først gik i gang. >>

10 grobund 10 Man har jo vænnet sig ti at bestemme en he de, når man har været sevstændig andmand i 35 år 1. januar i år bev Gert ansat, og der er nu avet en hensigtserkæring om, at han ska være medejer fra 1. januar Ti den tid fytter Anna og jeg fra gården, så Gert og hans kone, Marianne, kan overtage hovedansvaret. Vi har ikke aftat, hvor ænge jeg ska være medejer, men det biver nok mindst fem år, og ti næste sommer går vi i gang med at bygge nyt stuehus på en naboejendom, vi købte for noge år siden, fortæer Jens Christian. Både han og Gert har fået avet disc-anayser hos Jysk Landbrugsrådgivning som forberedese ti samarbejdet. Det var en meget nyttig proces, og Jens Chr. er sikker på, at anaysen satte fingeren på det ømme punkt: - Jeg ska tænke over at give pads ti Gert, så han kan overtage ansvaret og det er ikke et, for man har jo vænnet sig ti at bestemme en he de, når man har været sevstændig andmand i 35 år, sukker Jens Chr. For noge år siden bev der åbnet muighed for, at der kunne ske sag ti medarbejdere med succession i sægers skattemæssige avancer. Medarbejderen overtager sægers skatteforpigtese og kan få en reduktion i finansieren af købet i form af en passivpost svarende ti 30% af sægers avancer. Betingesen Overdragese Prisen Hvis Fakta om skat v/ skattekonsuent Nies Akse Dagas: er at medarbejderen inden for de seneste 5 år har været beskæftiget i et anta timer svarende ti fudtidsbeskæftigese i sammenagt mindst 3 år. Regerne er nærmere defineret, ved at der ska have været beskæftigese i timer indenfor de seneste 5 år. I en afgørese er dette anset for værende opfydt ved norma 37 timers arbejdsuge = 113,8 uger = 2,2 år. Derudover kan dokumenteret overarbejde også nedsætte perioden på 113,8 uger. Eksempevis 370 timers overarbejde kan nedsætte perioden med 10 uger. af den sidste ande kan også ske med succession, hvis overdragese sker indenfor 5 år efter den første overdragese. for ejendommen ved sag ti medarbejderen kan iføge praksis normat ansættes ti den senest kendte vurdering. Aternativt ansættes ti handesværdien dokumenteret i form af 1-2 mægervurderinger. mægervurderinger anvendes kan der være muighed for at nedsætte denne pris med en kursværdi på op ti ca. 80% af sægers skatteforpigtese. Derefter kan der antageig beregnes passivpost på op ti 30% af de beregnede avancer af den nedsatte pris. Skattemæssig praksis herfor er dog ikke endeig afkaret i øjebikket.

11 generationsskifte grobund 11 Share Miking en ny mode for et gidende generationsskifte Lii Snekmose Redaktør Tf Tænk på dem i min ader, der sidder på gården og ikke kan komme af med den, sevom de er færdige ti at komme væk. Jeg synes, vi har været priviegerede, fordi vi fandt en måde, så vores søn kunne overtage gården. Hans Jørgensen på 68 år og hans kone, Karen Inger, fik præcis den afsutning på deres andbrugstiværese, som de havde drømt om. De sidder nu i et spinternyt parcehus, der er bygget få hundrede meter fra deres game gård, som sønnen Jens har overtaget. Hans er gad for, at han ikke skue ud i en ren hande her midt i finanskrisen. Generationsskiftet kom på tae tibage i 2003, hvor Jens, der er udært automekaniker, bev ansat hjemme på gården. Et I/S har de adrig overvejet, fordi det vie have tvunget Hans ti at fortsætte som aktiv andmand ængere end han havde yst ti, og fordi de sammen vurderede, at det var en dyr øsning at oprette et I/S. I stedet etaberede de i 2007 Share Miking. Bevis for egne evner Ordningen går i korthed ud på, at sønnen Jens købte besætningen med de 135 jerseykøer, ejede mækekvote og bygninger af Hans og indgik en kontrakt om køb af foder hos ham. For Jens betød det, at han på en forhodsvis biig måde kom med i bedriften og fik eneansvaret for at ave noge gode produktionsresutater i staden. Jens vurderer sev, at det har gavnet ham overfor ångivere og kreditorer, at han fik ov at vise, hvad han kunne. Efter et par år med share miking var Jens og Hans kar ti at hande. Men de bev forsinkede af en formaitet, der gjorde det nødvendigt, at Hans købte besætningen tibage, inden ejendommen samet kunne sæges ti Jens i maj Men bortset fra disse trakasserier, så har de begge kun godt at sige om ordningen. Jens konkusion: - For mig var share miking en god måde at komme i gang på. Man ser somme tider, at nogen køber en gård, og så viser det sig, at det set ikke er noget for dem, og så er det ikke ti at komme ud af uden at tabe en masse penge. På den her måde får man prøvet at have ansvaret, uden at man risikerer en he masse. Hans konkusion: - Jeg er rigtig godt tifreds. Det er dejigt ikke ængere at have ansvar. Det var også godt, at Jens afastede mig med papirarbejdet, straks han overtog besætningen. Fakta om skat v/ skattekonsuent Nies Akse Dagas: Ved saget af den samede andbrugsvirksomhed i 2009 har Jens succederet i Hans avancer ved saget. Derved udskydes skatten, og Jens kan få et nedsag i finansieringen på op ti 30% af avancerne. Iføge administrativ skattemæssig praksis kan der ved ophør som andbruger foretages fradrag for foderbehodning primo ophørsåret. Hans fik i 2009 fradrag for foderbehodningen pr. 1. januar 2009 og skue indtægtsføre sagsprisen for den resterende foderbehodning pr. 1. maj Hans fik atså netto fradrag for nedgangen i foderbehodningerne for perioden 1. januar ti 1. maj. Efter to år med share miking har Hans Jørgensen (tv) trukket sig tibage som andmand. Jens er nu eneejer, og ige i øjebikket biver staden bygget større, så der kan udvides fra 135 ti 155 køer. Jens kan som udgangspunkt fratrække købsprisen for foderbehodningen pr. 1. maj 2009 men ska indtægtsføre værdien af foderbehodning utimo Iføge praksis ska der dog ikke indtægtsføres en stigning i foderbehodningen. Netto fik Jens derfor ikke fradrag for købsprisen for foderbehodninger pr. 1. maj.

12 grobund 12 vag af majssort Sikker grovfoderproduktion Retningsinjer for vag af majssort med særigt hensyn ti forsyningssikkerhed Thomas Harbo Panteavskonsuent Tf En meget væsentig parameter i grovfoderproduktion på kvægejendomme er forsyningssikkerhed. Mange har sikkert i det kode vejr i foråret og forsommeren været meget uroige for, hvordan årets majsav vie bive, og har først en uge eer to ind i jui kunne sappe af. I skrivende stund ser det imidertid ud ti at bive en gennemsnitig av. Sikkerhed for grovfoderforsyningen kan skaffes på fere måder. Man kan: 1. Sørge for, at der ti stadighed er tistrækkeige agre. Fordeen ved store grovfoderbehodninger er sikkerheden, men der bindes store beøb i ageret. 2. Sprede grovfoderaven. Grovfoderproduktionen kan spredes over fere afgrøder som f.eks. græs, hesæd, majs og foderroer. Uempen herved er vanskeigere markstyring og agerstyring samt fere foderskift. 3. Væge afgrøder med en passende tidighed og dermed sikkerhed for høst. Vaget af græsbandinger og arter kan optimeres efter forhodene, igesom majssorten tipasses forhodene på ejendommen. Hviken af de ovenstående modeer, der ska tages i anvendese på den enkete bedrift, afhænger af fere forhod. Det kan være jordtype, muighed for vanding eer evt. ave usikre areaer, eer forhod, der er bestemt af geografi/okaitet, som f.eks. jordtemperatur i foråret, risiko for nattefrost i maj eer tidig nattefrost i september. Ofte væger man en kombination af punkt 1-3. Gennemsnit af årene Der er en forske på op ti fire uger meem sorternes tidighed Fokuser på tidighed På de feste bedrifter er mækeproduktionen baseret på en foderration bestående af græsensiage og majs, hvorfor sikkerheden i grovfoderproduktionen des ska findes ved at optimere forhodet meem græs og majs des ved at optimere vaget af græsbanding og majssorter. Jeg vi her fokusere på vaget af majssort. I øbet af de næste måneder ska markpanen for den kommende sæson ægges fast. Ligeedes begynder en af grovvareforretningernes faste efterårsaktiviteter, nemig sag af majsfrø, også snart. Sevføgeig er god kvaitet og høje udbytter vigtige, men dette opnås kun, når majsen har tid ti at udvike sig ti et tistrækkeigt tørstofindhod inden høst. Vær kritisk! Ved ikke at ade sig forbænde af teoretiske beregnede merværdier meem sorter i smarte regneark eer kun at væge sorter ud fra meget høje forsøgsudbytter, kan man gøre meget for sikkerheden i grovfoderforsyningen! Gå primært efter majssorter ud fra om tidigheden passer Figur 1 Landet er inddet i fere MVE-zoner. I vores andsde er der tre. Væg majssorter efter den zone, der dækker din ejendom. (Kide: DJF Fouum)

13 grobund 13 Figur 2 Majssorter ti hesæd, 2008/2009. Udbytte og kvaitet. Taet i parentes efter sortsnavn er det anta dage sorten beregnes at være kar ti høst i forhod ti Banguy. (Kide: Videncentret for andbrug. Oversigt over andsforsøg 2009) ti okaiteten, idet der er en forske på op ti fire uger meem sorternes tidighed meem de amindeigt dyrkede sorter. Se figur 2. Foderkvaitet og udbytte væges derfor bandt sorterne inden for en passende tidighedskasse. Det bør i den forbindese bemærkes, at de sidige sorter har været favoriseret af en stor temperatursum (Majsvarmeenheder, MVE) i majsens vækstperiode i de seneste to år og de deraf gunstige betingeser. Tidigheden er vigtig at hode sig for øje ikke bot ved dyrkning af majs ti hesæd, men i særdeeshed også når majsen ska bruges ti kobemix. Majssorten bør væges ud fra de givne forhod i den enkete mark og under skydig hensyntagen ti summen af majsvarmeenheder, der som gennemsnit akkumueres i perioden 15. apri ti 10. oktober. Tre zoner i andsdeen Som det ses af figur 1 er vores andsde inddet i tre MVE-zoner, som kan bruges som retningsvisende for egnede tidighedskasser for majsen. I zonen MVE væges meget tidige og tidige sorter. I zonen MVE kan endvidere væges middetidige sorter, mens der i zonen MVE frit kan væges meem sorter af ae tidighedskasser. I de køigste områder bør man dog også være opmærksom på det store spænd i høsttidspunkt meem sorterne i tidighedskassen. Hviken sort, der besties hos everandøren, bør først endeig fastægges i samråd med panteavskonsuenten, når årets forsøgsresutater er offentiggjort. Ved at føge disse retningsinjer for sortsvaget vi der være en meget stor sikkerhed for hvert år at høste majs ti hesæd med en egnet kvaitet og med et tifredsstiende udbytte. Det giver sikkerhed i grovfoderproduktionen! Vigtige datoer 14. oktober Frist for at udbringe fydende husdyrgødning ti frøgræs. Frist for at udbringe fydende affadsprodukter ti frøgræs. 20. oktober Udbringning Efter denne dato må fast husdyrgødning udbringes på bar jord, når det nedbringes inden 6 timer efter udspredning. må faste affadsprodukter udbringes på bar jord, husk at overhode eventuee nedbringningskrav. Grønne marker Efterafgrøder og græsmarker, der har været regnet med ti grøn mark, må nedpøjes. Gæder ikke for andbrug med op ti 2,3 DE/ha. Efterafgrøder Pigtige efterafgrøder, inkusiv dem, der er udagt i forbindese med den 1-årige randzoneordning, må nedvisnes eer nedpøjes. Gæder ikke for andbrug med op ti 2,3 DE/ha. Græsmarker - nedvisning Det er tiadt at nedvisne græsmarker, men ikke græsefterafgrøder, på kvægbrug med op ti 2,3 DE pr. ha. Areaet må ikke pøjes, hvis der udbringes husdyrgødning fra den 31. august ti den 1. marts.

14 grobund 14 Peje af æhegn Poperne i æhegnet har nu opfydt deres mission og bør fjernes, så der biver ys og uft ti de bivende træer. Væk med ammetræerne! Den yderste de af æhegnet bør bestå af tæt, av bevoksning, som sikrer bundæ. Her er brugt hunderose, som pynter i andskabet både forår og efterår og udgør en fødekide for markens dyr og fuge. Jens Venø Kjeerup Skovdyrkerforeningen Syd Tf Det danske andskab og ikke mindst det vestjyske er præget af mange års mårettet pantningsarbejde. Der er tae om et fornemt eksempe på andskabspeje. Levende hegn gavner panteaven, øger ejendommens herighedsværdi og gavner vidtet, men som at andet ska også æhegn vedigehodes. Ved at sætte vedigehodesen i system kan der fås et overbik, så arbejdet biver tidsmæssigt og økonomisk overskueigt. Tigroning Der er etaberet kiometervis af øvtræhegn, men mange skriger på vedigehodese. I takt med at hegnene vokser ti, skygges buskene i bunden væk, og netop buskaget er vigtigt for hegnets trivse på ængere sigt. Hvis der ikke gribes rettidigt ind med udtynding og peje, forfader de evende hegn i deres egen vækstsucces. Mangende peje dvs. udtynding og beskæring af æhegn reducerer hegnets evetid og effekt. Det svarer groft sagt ti ikke at passe en traktor eer mejetærsker med regemæssig service, oieskift og smøring. De feste andmænd er opmærksomme på maskinernes ve og ve, men desværre kniber det med samme omsorg over for æhegnene. Væk med ammetræerne! Ammetræer som poppe, pi, rød- og hvide er ae arter, som kommer hurtigt op. De giver hegnet karakter og skaber i startfasen et bedre okakima i hegnet og begrænser ukrudtstrykket. Når ammetræerne har opfydt deres funktion, er det imidertid vigtigt at fjerne dem igen, så der skabes pads ti bestandstræer, som for eksempe eg, ask, bøg eer ær. De feste buske tåer meget hård beskæring og kan for eksempe sættes på rod. Herfra skyder buskene igen og genskaber et tæt hegn med bundæ. Praktisk udførese Er der tae om yngre hegn og vidtbepantninger, vi det mest hensigtsmæssige ofte være udtynding og nedskæring med motorsav. Kvaset efterades i hegnet, hvor det medvirker ti at dæmpe græsvæksten og giver bundæ og skju for vidtet. Ved ædre hegn og bepantninger vi en maskinøsning kombineret med fisning være mere hensigtsmæssig. Biomasse ti forbrænding I disse år er der efterspørgse på biomasse ti forbrænding. Det vi derfor være muigt het eer devist at få dækket omkostningerne ti udtynding af hegn og bepantninger i andskabet ved produktion af fis. Ved det rette indgreb vi hegnene fortsat fungere som ægivere for afgrøderne og biotop for vidtet og ikke mindst: Hegnets trivse og vækst vi være sikret mange år ud i fremtiden.

15 jordprøver grobund 15 Dyrt at spare på kak Petra Gutt Panteavskonsuent Tf (Pt) er midde ti høje, er det ofte muigt at spare på fosforgødningen. Fader Pt derimod under et kritisk niveau, kan det være svært at rette op på skaden igen. Det gæder derfor om at forebygge skader og hode øje med jordbundens reaktions- og næringsstofta. Husk derfor at få udtaget jordprøver, hvor det er mere end 4-5 år siden sidst. Det giver et godt grundag for at bedømme, hvor der kan spares på kak og gødning, og hvor der omvendt ikke må spares, hvis udbytterne ska i top. Fakta Besti jordprøveudtagning hos din panteavskonsuent eer hos Petra Gutt, pgu@jbr.dk, tf Eer udtag sev prøverne, og afever dem på vores kontorer i Esbjerg eer Biund. Panteavskonsuenterne er begyndt at støde på stadig fere tifæde af kaktrang, og det tyder på, at noge andmænd er begyndt at spare på kakningen. Det kan vise sig at være en meget dyr besparese, for gode udbytter er het afhængige af, at der er styr på kakvedigehodesen. Skarpt afgrænsede petter med dårig vækst og yse panter skydes ofte kaktrang. Trækker man panterne op, ser man korte, fortykkede rødder. Disse symptomer ses typisk på de mest sandede områder i marken, eer hvor der for nyigt er ryddet hegn. Er det kommet så angt, at man kan finde synige symptomer, har marken aerede idt et avorigt udbyttetab. Hvis Rt er kommet under et kritisk niveau, tager det desuden fere år at rette op på skaden. Kak ikke i binde Omvendt bør man adrig kake, uden at kende jordens Rt. Kakning af marker, der ikke trænger ti kak, gør mere skade end gavn også fere år frem i tiden. Anayseresutater kan bruges ti mårettet gødskning. Hvor fosfortaene Typisk eksempe på kaktrang: Tynde yse panter, der medfører udbyttetab. Nørre Nebe afdeing Bredgade 46, 6830 Nørre Nebe tf Lunde afdeing Skoegade 53, 6830 Nørre Nebe tf Outrup afdeing Storegade 24, 6855 Outrup tf

16 grobund 16 naturpaner En naturig de af bedriften Samfundet ønsker mere natur og nu gives der igen tiskud ti udarbejdese af naturpaner Henning Sørensen Panteavskonsuent Tf Hvad vej går det med naturen så n i forhod ti oven i EU og tiskuddene? Svaret er, at overordnet set ønsker samfundet mere natur og mijø. Fødevareministeriet formuerer det sådan, at man ønsker at bevare og fremme den bioogiske mangfodighed ved at skabe gode evevikår for vide dyr og panter. Det officiee Danmark ønsker også mere natur på grund af pres herom fra EUs side. I en tid, hvor der tænkes natur mere end nogen sinde, er det gædeigt, at der nu igen gives tiskud ti udarbejdese af naturpaner. Lad os se på, hvad en naturpan indehoder. Naturpanen Naturpanen beskriver den eksisterende natur på bedriften. Kommer med forsag ti at bevare, beskytte, genoprette, peje og eventuet etabere nye naturområder. Fæesnævneren for ae naturpaners indhod er en gæde over naturen uanset den enketes hensigt med naturen. Ønskerne Noge har ønsker om at få mere andbrugsnatur her er andbruget i højsædet. Andre ønsker matriken omdannet ti et naturandbrug med hovedvægten på naturen. Hovedindhodet i en naturpan er for 90 procents vedkommende en udmøntning af ejerens egne tanker/ideer og ønsker, som der i panen gives konkret vejedning og forsag ti. For eksempe: Søen gror ti: Hvordan forhindre det? Kan krebs og å eve i samme sø? Hvem græsser bedst af her får eer heste? Hvordan bekæmpes bjørneko? Endeig sikrer naturpanæggeren overbik over ovgivningen og tiskudsmuighederne. Oftest er det hee matriken, ejeren ønsker at ave en naturpan for, men ikke atid. Noge gange er det enkete natureementer, som en sø eer en skovkant, der voder kvaer, og som man ønsker forsag ti forbedring af. Uanset omfang, så vi der i naturpanen også være inddraget hensyn ti matrikens naboer, så naturforvatningen sker i sammenhæng med det omgivende andskab og mijøet der. Men detajen biver ikke gemt. Sev om en stor de af naturpanen udgøres af ejers tanker, så er der aigeve ind imeem kameer at suge for ejeren. Naturpanæggeren ser med nye øjne på ting, som ejeren har vænnet sig ti måske ska der fædes et kært træ/ryddes en gamme skov! Noge gange ska det gøre ondt, før vejen ti en større naturopevese er banet. Nytteværdien Naturpaner ska for den enkete ses som en kide ti at nyde naturen i det dagige, fordi den kuisse, ejeren og famiien færdes i, så at sige biver forskønnet med en naturpan. Desuden vi ejendomsværdien stige, og måske øges jagtindtægten. For samfundet viser naturpaner de konkrete titag på ejendommen, der fører ti baance meem andbrugsproduktion, bioogi og æstetik i det åbne andskab. Varde: Bramming: Grindsted Grindsted: Bramming Toftund: Tønder: Tønder Skjern: Toftund Tarm: Ndr. Bouevard 93 Storegade Hedemarken 111 Hedemarken 9 9 Storegade Brundtandparken 5 Postbox 16 5B St Tarm 111 Ndr. Landevej Nordre2F Landevej Finderupsvej 2 F Brundtandparken Poppevej Varde 6740 Bramming 7200 Grindsted 6800 Varde 7200 Grindsted 6740 Bramming 6270 Tønder 6520 Toftund Tf Tf Tf Toftund 6270 Tønder 6900 Skjern Tf Fax tf Fax tf Fax tf. Tf Tf. 73 tf Tf tf. Fax fax: fax: fax: Fax Fax fax: Fax fax:

17 gmo grobund 1 endnu mere afhængig af Vesten. Det er naivt at tro, at GMO fra vestige monopofirmaer når ud ti verdens fattige sutne. Tror du heer ikke på fordeene inden for panteforæding? - Jeg ser faresignaer, når bomud fx genmodificeres, så panterne ikke ska sprøjtes så meget, men hvor arbejderne ti gengæd får sår og byder, når de håndterer afgrøden. Jeg er kun tihænger af GMO ti medicin, hvor genmodificerede organismer dyrkes i ukkede beskyttede kredsøb. TeKsT Lii Snekmose Redaktør Tf Bjarne Larsen i forum ved esbjerg, der er økoogisk andmand, mener at de konventionee andmænd friviigt bør væge gmo fra. Økooger i kamp mod GMO økoogiske andmænd vi have konventionee andmænd ti at erkære deres gårde gmo-fri TeKsT Lii Snekmose Redaktør Tf Spørgsmået om GMO er kontroversiet. Landbrug & Fødevarer ser genmodificerede afgrøder som et vigtigt redskab udover traditione panteforæding, når andbruget ska tipasse afgrøderne ti kimaforandringer og befokningstivækst. Men økoogerne er imod ud fra en række argumenter, hvoraf forsigtighedsprincippet fremføres som virkeig tungtvejende. I denne foketingssaming er der agt op ti, at der ska træffes en nationa afgørese for eer imod GMO-dyrkning i Danmark, og i øjebikket er der tisyneadende et poitisk ferta for et nej ti at ukke op for dyrkning af genmodificerede afgrøder _Grobund nr. 7 - september Heer ikke forbrugerne ader ti at være vide med GMO tværtimod. To ud af tre forbrugere mener i den seneste meningsmåing, at GMO-dyrkning ska være forbudt i Danmark. Men Landbrug & Fødevarer støtter fortsat GMO og tror på, at en sameksistens meem konventionet andbrug, økoogi og GMO er muig. gmo-frit area Midt i de rørte vande har de økoogiske andmænd sat en kampagne i værk for at få konventionee andmænd ti friviigt at erkære deres marker for GMO-fri de næste fem år. HVAD ER MENINGEN? Det svarer økoogisk andmand Bjarne Larsen i Forum ved Esbjerg på. Han har et ben i såve Økoogisk Landsforening som i den okae andboforening, Syd- vestjysk Landboforening. - Man kan vende spørgsmået på hovedet og spørge: Hvad ska vi med GMO? Det er ikke dokumenteret, at man får øgede udbytter med GMO. I det hee taget ever GMO ikke op ti forventningerne om, at metoden giver avere brug af sprøjtemider og bedre sundhed og mijø. Vi har ikke behov for GMO, når det ikke sikrer os andmænd bedre økonomi eer større indtjening. Måske kan man spare sprøjteudgifter, men så biver såsæden bot dyrere. Men hvis GMO-afgrøder kan være fx tørkeresistente og hjæpe på verdens sutprobemer? - Det argument provokerer mig meget! I Afrika fx vi der adrig være et købedygtigt marked ti GMO-afgrøder ikke med mindre, befokningen der ska være Hvad opnår man med et forbud mod GMO-afgrøder? - Jeg tror det kan bive en kommercie handesmæssig forde for dansk andbrug, hvis Danmark biver en GMO-fri zone. Hvad er succeskriteriet for jeres kampagne for et GMO-frit Danmark? - Landmænd er generet ikke særig teknoogiforskrækkede, og derfor tror jeg, at mange konventionee andmænd bare accepterer GMO. Vi vi have den enkete ti at overveje konsekvensen. Vi håber, at rigtig mange konventionee andmænd vi sætte en bå pet på andkortet på gmofri.dk som tegn på, at bedriften er og biver GMO-fri. Foreøbig er det under 40 konventionee andmænd, der har medt sig i kampagnen og erkæret GMO-frit område? - Ja, det er ikke godt nok. Jeg ved, der er mange skeptikere bandt de konventionee og jeg synes, de ska se at komme ud af busken. 13/09/10 12:33:49

18 grobund 18 drøvtygning En tur med rystekassen Jens Smidt Kvægbrugsrådgiver Tf Den vefungerende vom er en forudsætning for en stor mækeproduktion, og der kan ikke tages hensyn nok for at imødekomme koens krav på dette område. Køerne bruger typisk 5-6 timer på at æde og 7-8 timer på at tygge drøv. Struktur i rationen er en absout forudsætning, men der ska være en baance meem det foder, der tigodeser energibehovet, og det, der dækker behovet for drøvtygning. Løsningen er asidige foderrationer med en passende fordeing af partikestørreser. Er andeen af små partiker for stor i rationen, øges risikoen for av ph i vommen, og koen beastes unødig. For mange store partiker kan reducere foderoptagesen ti skade for mækeproduktionen. Køernes hobby Køernes smagssanser er ekstremt udvikede og resuterer i en kraftig sortering af foderrationen, hvis muigheden er ti stede. Andeen af store partiker i foderet stiger dermed efter udfodring, idet køerne foretrækker kraftfoderdeen, og spiser den først. Sortering kan ikke undgås, men vi kan sikre, at TMRrationerne er veafstemte og godt bandede. Desuden er mindst to dagige udfodringer ti gavn for vommijøet. Forsøg har vist, at andeen af små foderpartiker kan være haveret frem ti næste udfodring. Graden af sortering kan være med ti at forkare sygdomsforhod og produktion i besætninger, hvor der er begrænset foderbordspads. Partikeseparator Jysk Landbrugsrådgivning har købt to partikeseparatorer, der er udviket på Penn State University, og som består af et enket system af tre sode med forskeige hustørreser. Rystekassen er veegnet ti at godtgøre et aktuet strukturindhod, og ti at tjekke om foderrationen er ensartet bandet. Det optimae er en ensartet fordeing af partiker på ae tre sode på vægtbasis. Søren Henriksen, Skøvadgård, får her tjekket om foderrationen er OK. Herudover kan graden af sortering vises over tid. Rystekassen kan kun anvendes på rimeig tørre rationer, idet der eers er tendens ti, at for meget biver iggende på det øverste sod. Fakta Hvor meget sorterer dine køer? Din kvægrådgiver kan med partikeseparatoren give dig svaret på, om dine foderrationer er korrekt opbandet og med igeig partikefordeing. Indægsseder på minerafoder En ny markedsføringsforordning har desværre den føge, at det nu er ovigt at sæge såkadt ukkede minerafoderbandinger. På disse er det ikke ængere muigt på indægsseden at se den nøjagtige sammensætning og den procentvise fordeing af ingredienserne. Imidertid kræver Aragården disse opysninger, og vi vi derfor anbefae ae andmænd at spørge efter PSS-nummeret, hver gang der besties nye mineraer. Så får man nemig et produktbad med de nødvendige opysninger. Visse firmaer tibyder Chargerapporter de kan også bruges. Opysningerne er også vigtige, hvis man benytter NorFor. Team Nørgaard på studietur Se hvordan Team Nørgaard brugte rejsechecken, der var præmien for at vinde første haveg af grovfodermatchen. Læs om en spændende studietur om andbrug og grøn energi i Tyskand. Kik ind på jbr.dk.

19 fremtidens rente grobund 19 Din rentestrategi er den kar? Jeanette Brogaard Direktør JL Finans & Råvarer Tf Kan de korte renter bive avere? Det spørgsmå biver ofte stiet og med rette. De korte renter er fadet støt gennem hee 2010, hviket betyder, at udsigten ti en historisk av refinansieringsrente af reakreditån i december 2010 er i sigte. Rentefadet styres primært af markedernes hodning ti, at centrabankerne i en tid endnu ikke har muighed for at hæve renterne, da økonomierne, både i USA og Europa, stadig ska have mere fodfæste. Faktisk går det rimeigt fornuftigt i Europa, så det er primært de svage vækstudsigter i USA, der påvirker rentemarkedet ige nu. Stemningen er derfor, at renterne kan gå avere, både de korte og de ange. Det betyder en av finansieringsrente i 2011, hvis gædsporteføjen er variabet finansieret, men hvor ang tid hoder renten sig på det ave niveau, og hvad er strategien, hvis (når) renterne stiger igen? Tiden er inde ti at tænke rentestrategi for virksomheden, så det ikke først er i december, når besutningen ska tages, at tanken opstår. Strategien ska ægges nu! Da den korte rente er historisk biig nu, og markedet ikke forventer massive rentestigninger i den kommende tid, er det nu, rentestrategien i virksomheden ska ægges. Det er samtidig det sværeste tidspunkt at besutte sig for fast rente, da forskeen meem fast og variabe rente er stor, hviket betyder stor rentebesparese ved at igge i variabe rente. Spørgsmået er: Hvad kan min virksomhed hode ti i forhod ti rentestigning? Noge vi sige: Jeg åser bare renten fast, når den begynder at stige, og behoder den ave rente nu. Det scenarie hoder bare ikke, da man med den strategi risikerer at hate efter markedet. Når først renterne begynder at stige, er det for sent at åse renten 1 03-Apr Apr Apr Apr Apr Apr Apr Apr Apr Apr Apr Apr Apr Apr Apr-08 EUR SWAP 5Y (Quote) (L) EUR SWAP 5Y (Quote) (L) EUR SWAP 10Y (Quote) (L) EUR SWAP 10Y (Quote) (L) Grafen viser udvikingen i den 5 og den 10-årige swaprente fra 1987 ti i dag. Det har adrig været biigere at etabere fast rente, end det er i dag. fast på det biige niveau. Det er nu, besutningen om den fremtidige strategi ska tages, og eventuee ændringer af porteføjen etaberes. Andre siger: Jeg forbiver variabet forrentet, da det bedst har kunnet betae sig historisk. Det scenarie hoder kun, hvis den ikviditetsbuffer, man har i virksomheden er stor nok ti at kare renteudsvingene, eers vi man forøge sin samede gæd i perioder med høj rente, og efterføgende stå med en større gædsbyrde, der ska forrentes og det måske ti en høj rente. Det betyder yderigere krav ti ikviditet, som man måske ikke har, og så kører karruseen. Fast rente men hvordan? Når besutningen er truffet omkring omægning af en de af gædsporteføjen ti fast rente, kommer nye overvejeser: Ska der omægges ti 4% fast forrentede reakreditobigationer med konverteringsret, eer ska fast rente etaberes via en renteswap med 10 eer 30 års øbetid? Det er kart et temperamentsspørgsmå. Hvis man som åntager tidigere har arbejdet med konverteringer af reakreditån og har haft positive opeveser ved at konvertere op og ned i rentemarkedet, er obigationsmarkedet en muighed fremover. I skrivende stund (primo september) er det muigt at omægge ti 4% obigationsån med 30 års øbetid ti kurser tæt ved 100. Det betyder, at man som åntager får et godt ån med av rente i 30 år, og med muighed for fremtidig konvertering. En anden muighed i forhod ti at få fast rente ind i sin porteføje er via swapmarkedet. Swap-renterne er den seneste måned fadet meget både i EUR og DKK, hviket betyder, at der kan etaberes fast rente i EUR i 30 år ti under 3%. Swap-markedet giver noge andre muigheder end obigationsmarkedet i forhod ti feksibiitet, men der er en række forhod i forbindese med oprettese af kreditrammer, øbetid, prissætning og rentematch, som er vigtige. Rådet er derfor: Det er nu, hvor de korte renter er historisk ave, det er tid for fastsættese af den fremtidige rentestrategi og ikke når renterne er begyndt at stige igen, for så vi ae købe, og prisen er høj! Fakta Rentestrategi for 2011 Møder i Esbjerg og Biund JL Finans & Råvarer inviterer igen i år ti en spændende aften omkring fremtidens renter, og i år har vi fået Cheføkonom Hege Pedersen fra Nordea, og Chefstrateg Svend Jørgen Jensen fra Finanshuset Demetra ti at give deres bud på renteudvikingen i 2011 og frem! Væg meem samme arrangement i Esbjerg den 12. oktober eer den 13. oktober i Biund, begge dage k ti Se nærmere opysninger i kaenderen bagerst i badet.

20 grobund 20 sociaøkonomi Dig, din famiie og genopretningspanen Herunder er opistet noge af de konsekvenser, som genopretningspanen kan få for dig og din famiie Fra 1. jui 2010 forkortes dagpengeperioden fra 4 år ti 2 år. Det vi sige, at ae som er edige og på dagpenge den 1. jui 2010 samt biver edig efter den 1. jui 2010 vi maks. kunne få dagpenge i 2 år. Genoptjening af retten ti dagpenge vi fremover bive ændret ti, at man ska have 52 ugers fudtidsbeskæftigese inden for 3 år for at få ret ti en ny dagpengeperiode. Beregning af dagpenge for ønmodtager vi fremover ske med afsæt i indkomsten de seneste 12 mdr. og ikke som før i de seneste 13 uger. De særige reger for edige over 55 år er bortfadet. Som hovedrege, så kan du kun få dagpenge i 2 år nu. Der er dog avet to overgangsperioder. 1. Var du den 1. januar 2007 fydt 54 år og ved udøb af dagpengeperioden fydt 55 år, så bevarer du din dagpengeret, indti du kan gå på efterøn som 60-årig. 2. Skue du miste dagpengeretten efter du er fydt 50 år og forsætter med at betae efterønsbidrag, så kan du gå på efterøn som 60-årig, sevom du ikke opfyder beskæftigeseskravet. Du vi dog i denne periode ikke være berettiget ti at modtage dagpenge. Fra 1. januar 2011 indføres der et oft på kr. årigt for fradag for fagige kontingenter. Beskæftigeseskravet for sygedagpenge vi bive ændret fra 13 uger ti 26 uger samt der vi fremover ikke bive udbetat sygedagpenge på søgneheigdage i de tre første uger af fraværsperioden. Der biver pr. 1. januar 2011 indført oft over børnefamiieydeser. Loftet er på kr. årigt pr. husstand. Der er dog indført en overgangsordning. VEU-godtgøresen biver reduceret med 20%. Får du i dag tabt arbejdsfortjeneste i forbindese med pasning af eget barn, som har betydeig og varigt nedsat fysisk eer psykisk funktionsevne, så vi der fremover bive indført et oft på kr. (brutto) om måneden, gædende fra januar I efteråret vi der bive taget stiing ti en opstramning af regerne vedr. tikendese af feksjob og førtidspension. I efteråret vi der komme en opstramning af SUregerne. Fokepensionister har i dag muighed for at indefryse deres betaing af ejendomsskatter ti en særig av rente. Denne rente vi fra januar 2011 bive hævet. Høringssvar for Nationapark Vadehavet Sydvestjysk Landboforening og foreningens Nationaparkgruppe har afgivet høringssvar i forbindese med, at bekendtgøresen for Nationapark Vadehavet har været i offentig høring. Høringssvarene kan ses på Jysk Landbrugsrådgivnings hjemmeside, jbr.dk. I særskite høringssvar har 87 odsejere med tisammen ca ha andbrugsarea i den kommende nationapark i Ribe Marsk og Rejsby Marsk tikendegivet, at det er mod deres udtrykkeige ønske, hvis deres areaer inddrages i nationaparken. Også disse høringssvar igger på jbr.dk. I Rejsbymarsken er modstanden noget nær 100%, mens de protesterende odsejere i Ribemarsken råder over knap 90 procent af det udpegede area. Se kortene. Fakta Hvis du har spørgsmå i forbindese med genopretningspanen, så ring ti sociakonsuent Birgit Mortensen, tf Nationaparkgruppen bev nedsat ved et odsejermøde, og den består af: Formand Mikae Nørby-Lassen, Hierupvej 53, 6760 Ribe Nies Morten Østergård Niesen, Tarphagevej 67,6852 Bium Hans Marten Lund Smidt, Tanderup Digevej 36, 6760 Ribe Chr. Myin, Forum Hedevej 34, 6715 Esbjerg N Kim Niesen, Gadefennevej 4, 6760 Ribe Det grønne område er de private areaer, som de 87 protesterende odsejere råder over. Ribemarsken Rejsbymarsken