POTENTIELT DEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD - SPØRGEUNDERSØGELSE TIL BORGERE I DE BERØRTE OMRÅDER
|
|
- Anton Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 POTENTIELT DEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD - SPØRGEUNDERSØGELSE TIL BORGERE I DE BERØRTE OMRÅDER Anbefalinger og Resultater 18. september 2014 Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA) Aalborg Universitet, Institut for Planlægning Skibbrogade 5, 1 sal, DK Aalborg
2 KOLOFON Titel: Forfattere: Institution: Potentielt depot for radioaktivt afffald - Spørgeundersøgelse til borgere i de berørte områder. Anbefalinger og Resultater. Lone Kørnøv, Sanne Vammen Larsen, Sara Bjørn Aaen, Ivar Lyhne og Helle Nielsen Det Danske Center for Miljøvurdering, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet Udgivelsestidspunkt: 18. September 2014 Finansiel støtte: Bedes citeret: Ingen ekstern finansiering Kørnøv, Larsen, Aaen, Lyhne & Nielsen, Potentielt depot for radioaktivt afffald - Spørgeundersøgelse til borgere i de berørte områder, Det Danske Center for Miljøvurdering, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Kan downloades på: Disclaimer: Denne rapport er resultatet af knap 3 måneders arbejde med at kortlægge berørte borgernes forståelse af problematikken med lokalisering af et deponi til radioaktivt affald i Danmark, deres holdninger, bekymringer, informationsbehov, deltagelse i processen og oplevelsen heraf, samt input til miljøvurderingens scopingen. Undersøgelsen har sit sigte på de mest berørte i sagen, og har derfor forventeligt fået kortlagt nogle af de mest kritiske røster. På grund af den valgte målgruppe kan undersøgelsen ikke anvendes til at udtale sig om holdninger, værdier m.v. blandt befolkningen generelt i Danmark ej heller andre aktørers oplevelse. I forbindelse med hver anbefaling er der redegjort for de væsentligste resultater, som den bygger på. Resultaterne præsenteret i denne rapport er således alene udvalgte resultater. For at få et fuldt dækkende billede af grundlaget for anbefalingerne, anbefaler vi, at læseren læser baggrundsrapporten med alle data fra undersøgelsen. De konkrete løsningsforslag er udvalgte på baggrund af forskning, vores erfaring og faglighed, og derfor ikke udtømmende. Forslagene skal derfor ses i sammenhæng med andre muligheder for at afhjælpe problemstillinger i processen mod at finde en samfundsmæssig god løsning på deponi af radioaktivt affald. Eneansvaret for denne rapport ligger hos forfatterne, og rapporten udtrykker alene forfatternes analyser og tolkninger. Forfatterne fralægger sig samtidig ethvert ansvar for andres brug og tolkning af data præsenteret i denne rapport og baggrundsrapporten. Side 2 af 17
3 INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN... 4 ANBEFALINGER OG RESULTATER... 5 Anbefaling 1: Muliggør sammenligning af alternativer... 5 Anbefaling 2: Øg brugen af ikke-teknisk kommunikation... 6 Anbefaling 3: Tillid til nationale aktører skal (gen)opbygges... 7 Anbefaling 3a: Vær tydelig og gennemsigtig... 8 Anbefaling 3B: Brug internationale og uafhængige eksperter... 9 Anbefaling 3c: Alle bør samarbejde om at løse problemet... 9 Anbefaling 4. Vurderinger skal tage borgernes bekymringer i betragtning Anbefaling 4a: Sociale og socio-økonomiske konsekvenser skal med Anbefaling 4B: Anerkend og tag hensyn til at borgernes risikoforståelse er anderledes eksperters DATA OG METODE Datagrundlaget for undersøgelsen Metode og forudsætninger DET DANSKE CENTER FOR MILJØVURDERING 17 Kontaktoplysninger: Side 3 af 17
4 BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Vi har fra forskningen fulgt forløbet omkring deponi af det radioaktive affald fra Risø med interesse. Vi ser processen og miljøvurderingen som en vigtig sag - både i forhold til de samfundsmæssige konsekvenser og i forhold til forskningen i, hvordan vi i samfundet træffer beslutninger i vigtige sager. Spørgeskemaundersøgelsen til borgere og politikere i de udpegede lokaliteter, har til formål at indsamle viden om bl.a. borgernes opfattelse af problematikken, deres holdninger, bekymringer, informationsbehov og deltagelse i processen og oplevelsen heraf, samt input til scopingen i miljøvurderingen. Udover at danne grundlag for vores forskning på området, håber vi også, at resultaterne vil udgøre et konstruktivt supplement for alle involverede fremadrettet i processen. Resultaterne fra undersøgelsen, koblet med erfaringer fra anden forskning, har givet anledning til en række overordnede anbefalinger: Anbefaling 1: Muliggør sammenligning af alternativer Anbefaling 2: Øg brugen af ikke-teknisk kommunikation Anbefaling 3: Tillid til nationale aktører skal (gen)opbygges a. Vær tydelig og gennemsigtig b. Brug internationale og uafhængige eksperter c. Alle bør samarbejde om at løse problemet Anbefaling 4: Vurderinger skal tage borgernes bekymringer i betragtning a. Sociale og socio-økonomiske konsekvenser skal med i vurderingerne b. Anerkend og tag hensyn til at borgernes risikoforståelse er anderledes end eksperters Den første anbefaling har at gøre med den overordnede politiske proces i Folketinget, mens de tre andre anbefalinger er rettet mod den igangværende strategiske miljøvurdering og de mere konkrete projektvurderinger (VVM er) som vil følge. Side 4 af 17
5 ANBEFALINGER OG RESULTATER Afsnittet er bygget op omkring fire overordnede anbefalinger. Anbefaling 3 og 4 indeholder henholdsvis tre og to uddybende anbefalinger. Hver anbefaling bygger primært på resultater fra spørgeskemaundersøgelsen koblet med anden forskning og erfaring. I forbindelse med hver anbefaling, er der redegjort for de væsentligste resultater, som den bygger på. Resultaterne præsenteret i denne rapport er således alene udvalgte resultater. For at få et fuldt dækkende billede af grundlaget, som anbefalingerne bygger på, anbefaler vi, at læseren læser baggrundsrapporten med alle data fra undersøgelsen. Overordnet peger de samlede resultater på, at processen indtil nu ikke har kunnet skabe den nødvendige tillid og dialog, der er central for at få et samarbejde om at finde en fælles og holdbar løsning. Samtidig giver resultaterne grundlag for en række konstruktive forslag for den fremadrettede proces. Disse gennemgås i det følgende og bygger på en antagelse om, at processen og vurderingerne kan gribes anderledes an, så hårdknuden løsnes. ANBEFALING 1: MULIGGØR SAMMENLIGNING AF ALTERNATIVER Den igangværende strategiske miljøvurdering (SMV) omhandler alternativet slutdeponi til en fortsat opbevaring på Risø. Sideløbende vurderes to andre løsninger i to andre spor: En mellemlager løsning samt en håndtering af det særlige langlivede radioaktive affald i udlandet. De to sidstnævnte spor behandles særskilt og er ikke indtil videre genstand for samme grad af gennemsigtighed og inddragelse af offentligheden som er tilfældet for slutdeponiet, der indgår i miljøvurderingen. Behovet for at sammenligne på tværs af spor var ikke et direkte spørgsmål i undersøgelsen. Alligevel er behovet for at sammenligne på tværs tydeligt og undersøgelsens resultater indikerer, at beslutningen om at lave SMV på slutdeponi alene skaber såvel en del misforståelse som frustration. De følgende er enkelte eksempler blandt mange i materialet. I forbindelse med spørgsmålet om hvorfor de har valgt at involvere sig i processen omkring håndtering af det radioaktive affald, svarer respondenter for eksempel (se spg.7 i baggrundsmaterialet): - tidl. sundhedsminister har endda givet et valgløfte om at affaldet kommer væk fra Risø, før nogen som helst undersøgelse er gennemført - hele udpegningen af de stakkels udkants-kommuner fandt sted på præmissen, at affaldet skal graves ned - hvornår blev DET besluttet??? - Da vi ikke kan forstå der ikke er andre alternativer end at grave det ned. Side 5 af 17
6 Disse resultater indikerer at borgere tror, at sporene med mellemlager og eksport allerede er fravalgt. Ligeledes peger resultaterne på, at borgere forsøger at sammenligne de forskellige løsninger/alternativer på tværs på trods af det nuværende uens grundlag. Til spørgsmålet om hvilken information borgerne mangler svarer de for eksempel (se spg.4 i baggrundsmaterialet): - Jeg synes der mangler viden om de forskellige muligheder, da man som borger egentlig kun bliver præsenteret for én mulig opbevaringsløsning. - Der er ensidigt fokuseret på et slutdepot. Vi er blevet lovet, at det undersøges, om det er muligt at evt. eksportere affaldet til f.eks. Sverige. Jeg ser, at dette er muligt. Men vi hører ikke om det!!! Ligeledes blev det lovet, at undersøge muligheden for et jordnært depot. Det hører vi heller ikke noget om. For borgerne hænger sporene tilsyneladende sammen de sammenligner dem og snakker om dem i sammenhæng. Den politiske beslutning om alene at lade slutdeponi løsningen være del af den strategiske miljøvurdering vanskeliggør gennemsigtigheden, og muligheden for offentligheden for at kunne sammenligne konsekvenserne af mulige løsninger. Anbefalingen er således, at der ikke træffes beslutning før der ligger et samlet beslutningsgrundlag, hvor sporene kan sammenholdes og vurderes ud fra samme kriterier. Dette vil øge gennemsigtigheden og potentielt tilliden. Alt andet lige vil en imødekommelse af behovet for at se på hele løsningsrummet (frem for en del) give et langt bedre grundlag for en samfundsnyttig debat, ANBEFALING 2: ØG BRUGEN AF IKKE-TEKNISK KOMMUNIKATION Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser, at 76% af borgerne i mindre grad eller slet ikke har fået deres viden om det radioaktive affald og depotet fra de tekniske baggrundsrapporter udarbejdet af bl.a. Dansk Dekommissionering og GEUS. Tilsvarende har 70% af borgerne i mindre grad eller slet ikke fået deres viden fra deltagelse i møder med ministerier, GEUS, Dansk Dekommissionering m.fl. Til gengæld svarer 74% af borgerne, at de i høj grad eller nogen grad har fået deres information fra andre engagerede borgere. Og 71% har fundet information gennem Internet søgning. (Se spg.3 i baggrundsmaterialet) Samtidig ses et stadigt behov for mere information. 44% af borgerne svarer ja til at de mangler information og alene 16% svarer nej. (se spg.4 i baggrundsmaterialet) Resultaterne peger således i retning af, at borgerne ikke i særlig høj grad bruger de tekniske informationer, der kommer fra myndigheder og danske specialister, men nærmere bruger deres netværk og andre engagerede borgere som oversættere af det tekniske materiale. Side 6 af 17
7 Dette kalder på et øget fokus på, at de tekniske baggrundsrapporter suppleres med en kommunikation, som reelt er ikke-teknisk, og som borgere bedre kan forstå. ANBEFALING 3: TILLID TIL NATIONALE AKTØRER SKAL (GEN)OPBYGGES I undersøgelsen spørges om tillid til kvaliteten af den information, der udsendes fra forskellige parter. Undersøgelsen viser her en kritisk lav tillid til information fra bl.a. nationale myndigheder. 24% svarer, at de har slet ingen tillid til kvaliteten af information fra Ministeriet for Sundhed, mens det er 23% i forhold til Miljøministeriet. Tilliden til information fra Statens Institut for Strålebeskyttelse og Dansk Dekommisionering er også kritisk lav, hvor henholdsvis 18% og 19% slet ingen tillid har. For eksperter, der laver analyse og miljøvurdering for myndigheder, er tallet 18%. (se spg.27 i baggrundsmaterialet) Samtidig tror 65% af de adspurgte, at myndigheder ikke kan eller vil udlevere information. Der indikeres hermed en oplevelse af, at information skjules for offentligheden. (se spg.5 i baggrundsmaterialet) Modsat har 64% fuld tillid eller ret stor tillid til kvaliteten af information fra borgergrupper i lokalområderne, mens 60% har fuld tillid eller ret stor tillid til interesseorganisationer som f.eks. DN - og 27% til eksperter der ikke er direkte involveret i sagen. (se spg.27 i baggrundsmaterialet) Undersøgelsen viser endvidere, at borgernes oplevelse af i hvor høj grad deres ideer, bekymringer og tanker er mødt med respekt og interesse, er meget forskellig afhængig af aktør, se figur 1. Borgere der oplever at være mødt med respekt og interesse af forskellige aktører (i %) Figur 1: Procentvis andel af borgere der fuldt ud / i høj grad / i nogen grad har oplevet, at borgernes ideer, bekymringer og tanker er mødt med respekt og interesse af udvalgte aktører. (Se spg. 25 i baggrundsmaterialet) Side 7 af 17
8 Bekymringer om processen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5,3 10,5 31,6 52,6 Manglende information Processen generelt Manglende tillid og åbenhed Manglende viden blandt planlæggerne Figur 2: Borgernes udtrykte bekymringer om processen. (se spg. 15, 16, 17 og 18 i baggrundsmaterialet) Der er tale om et meget centralt resultat her, da forskning viser at tillid og risikoopfattelse hænger sammen: Når tilliden mindskes øges borgeres risikoopfattelse 1. Forskning viser også at hvis borgere opfatter at noget skjules mindskes tilliden 2. Dette peger på at resultaterne omkring tillid kan være med til at øge en negativ spiral i forhold til dialog og proces. For at stoppe den negative spiral og øge tilliden kan flere tiltag overvejes og tages i brug i den videre proces. Nedenfor er tre konkrete anbefalinger gennemgået. ANBEFALING 3A: VÆR TYDELIG OG GENNEMSIGTIG En yderligere tydeliggørelse og gennemsigtighed omkring tilgængelig viden, beslutninger og proces kan være med til at opbygge tillid mellem aktørerne. Som nævnt tidligere svarer 44% af borgerne ja til at de mangler information, og alene 16% svarer nej og dermed er der grundlag for øget gennemsigtighed. (se spg.4 i baggrundsmaterialet) Med inspiration i åbne besvarelser på spørgsmålet om hvilken information borgerne mangler, (spg.4 i baggrundsmaterialet) kan det for eksempel dreje sig om tydelighed omkring: - Hvad ved vi hvad ved vi ikke? - Hvad undersøger vi og hvordan? Hvad har vi gjort for at skaffe viden? - Hvad er besluttet? Hvad er ikke besluttet? Hvad vil blive besluttet? Og hvem beslutter hvad? - Hvilke forhold kan borgerne have indflydelse på? 1 Se eksempelvis: Whitfield et al The future of nuclear power:value orientations and risk perceptions. Risk Analysis. 29(3), side & Rohrmann og Renn Risk perception research: an introduction. I Renn og Rohrmannn (eds). Cross- cultural risk perception: A survey of empirical studies. Boston:Kluwer Academic Publishers. 2 Freudenburg Can we learn from failure? Examining US experiences with nuclear repository siting. Journal of Risk Research. 7(2), side Side 8 af 17
9 - Hvordan bliver processen? ANBEFALING 3B: BRUG INTERNATIONALE OG UAFHÆNGIGE EKSPERTER Inddragelse af uafhængige eksperter til at lave en kvalitetsgennemgang af baggrundsanalyser, og selve miljøvurderingen anbefales som et håndtag til at genopbygge tilliden fra borgere til centrale aktører. Hvis udpegelsen og opdraget er gennemsigtigt og accepteret af andre aktører, kan uafhængige eksperter være med til at sikre den bedst mulige kvalitet af og tillid til beslutningsgrundlaget. Dette understøttes af de 29 borgere som i de åbne besvarelser på spørgsmålet om hvilken information de mangler efterspørger viden om internationale erfaringer og uvildige undersøgelser. (se spg. 4 i baggrundsmaterialet). Timingen for inddragelse af uafhængige eksperter er også central. Den påtænkte inddragelse efter valg af færre lokaliteter for depotet kan med fordel ift. tilliden suppleres med en tidligere inddragelse. Det anbefales derfor at SUM: - Allerede nu indtænker en uafhængigt gennemgang af udkastet til den strategiske miljøvurdering, inden denne sendes i offentlig høring, og at - Gennemgangen lægges fuldt frem i offentligheden sammen med en beskrivelse af, hvordan dets vurderinger er imødekommet. Udover inddragelse af uafhængige eksperter til gennemgang, er der måske et potentiale for at tage yderligere ved lære af andres landes erfaringer med inddragelse af borgere ved lokalisering af atomfaldsdeponi, som eksempelvis Sverige, samt søge inspiration i internationale principper for borgerinddragelse under miljøvurdering 3. ANBEFALING 3C: ALLE BØR SAMARBEJDE OM AT LØSE PROBLEMET Som konsekvens af at tilliden til de lokale myndigheder og politikere samt interesseorganisationer er størst anbefales det, at nationale og lokale aktører arbejder tættere sammen. Dette kan eksempelvis være en mere bevidst brug af lokale myndigheder til vidensopsamling og spredning samt dialog med borgere. Et sådan samarbejde bygger på en villighed fra alle parter til at skabe et fælles grundlag, og at såvel ministerierne som kommuner tager del i ansvaret for inddragelse af offentligheden. Centralt kan der tages initiativ hertil og skabes rammer for et egentligt samarbejde, men et samarbejde kræver også, at kommunerne går med. En del besvarelser i spørgeskemaet bærer præg af at nogle borgere frasiger sig en del af ansvaret for det radioaktive affald og processen med at finde en løsning på hvor og hvordan det skal placeres (eksempler fra spg. 7 i baggrundsmaterialet): - Fordi jeg synes det er fuldstændig urimeligt at man "eksporterer" atomaffaldet fra det sted det er blevet produceret til yderområderne i landet - uanset hvor det er. De, 3 International Association for Impact Assessment Public Participation. International Best Practice Principles. publications/sp4%20web.pdf Side 9 af 17
10 der har ansvaret for at have tilvejebragt roderiet bør selv rydde op - vel at mærke der hvor de selv er, så vi andre ikke skal leve med deres roderi. - Risø har skabt problemet, og så må problemet blive dér. På den baggrund er det ligeledes vigtigt at borgerne påtager sig at gå konstruktivt ind i samarbejdet om at finde en løsning på et bredt samfundsrelateret problem. ANBEFALING 4. VURDERINGER SKAL TAGE BORGERNES BEKYMRINGER I BETRAGTNING Resultaterne fra borgermøder i foråret 2014, skriftlige høringssvar og resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen giver tilsammen et billede på, hensyn borgerne finder vigtige. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at borgernes bekymringer er fordelt på en lang række emner, der går ud over naturvidenskabelige og tekniske problemstillinger. Næsten 45% af de forhold som respondenterne rejser som bekymringer er for sociale og socioøkonomiske emner. Målt på andel af respondenter der udtrykker bekymring er de sociale og socioøkonomiske forhold dermed en større bekymring end miljøforhold (se figur 3). Det er især turisme og fraflytning, respondenterne er bekymrede for blandt de socioøkonomiske forhold. I forhold til miljø fylder bekymring for forurening af grundvandet meget ligesom de sundhedsmæssige risici, herunder kræft og stråling (se figur 4, 5 og 6). 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Bekymringer fordelt på emner 44,4 39,4 14,8 1,4 Socioøkonomi Miljø Sundhed Processen Figur 3: Procent fordeling af udtrykte bekymringer på henholdsvis socioøkonomiske forhold, miljø, sundhed og proces. (se spg. 16, 17 og 18 i baggrundsmaterialet, N = 1638) Side 10 af 17
11 Socioøkonomiske bekymringer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 18,7 7,3 12,6 15,9 22,3 23,3 Andet Fødevareproduktion Dårligt image Fald i huspriser Fraflytning og nedgang i tilflytning Turisme Figur 4: De seks socioøkonomiske forhold, som respondenterne bekymrer sig mest om. (se spg. 15, 16, 17 og 18 i baggrundsmaterialet, N = 731) Miljømæssige bekymringer ,6 7,4 10,4 12,1 12,7 40,9 Andet Forurening af fauna Jordforurening Miljømæssige forhold generelt Forurening af fjord og søer Figur 5: De seksnatur- og miljøforhold, som respondenterne bekymrer sig mest om. (se spg. 15, 16, 17 og 18 i baggrundsmaterialet, N = 646) Side 11 af 17
12 Bekymringer om sundhed ,3 2,5 8,7 24,4 28,9 32,2 Andet Faldende livskvalitet og stress Misdannelser Kræft Stråling Figur 6: De seks sundhedsmæssige forhold, som respondenterne bekymrer sig mest om. (se spg. 15, 16, 17 og 18 i baggrundsmaterialet, N = 242) En miljøvurdering skal fokusere på at identificere og vurdere de væsentlige påvirkninger af en plan. Hvilke forhold der er væsentlige kan bero på mange forskellige hensyn, tekniske, lovgivningsmæssige etc. og altså ikke kun hvilke hensyn borgerne finder væsentlige. Men set som et dokument der skal understøtte borgere og politikere, bidrage til dialog i samfundet og til at kvalificere beslutningerne, er der grund til at miljøvurderingen bør tage hensyn til de bekymringer, som er fremherskende blandt borgerne i høringer etc. Dette dels for at sikre at bekymringerne bliver tilstrækkeligt belyst, dels for at få dem bragt i spil i dialog og beslutningsproces. ANBEFALING 4A: SOCIALE OG SOCIO-ØKONOMISKE KONSEKVENSER SKAL MED I VURDERINGERNE Den strategiske miljøvurdering skal i henhold til loven dække et meget bredt miljøbegreb, men erfaringen er i praksis, at de sociale, socioøkonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser, ikke dækkes så vel som de mere traditionelle miljøforhold som røg, støj og møg. Så det er generelt en udfordring at få især de sociale og socioøkonomiske hensyn dækket. Samtidig er der som beskrevet ovenfor en række sociale og socioøkonomiske konsekvenser som kan være relevante at medtage i en miljøvurdering på baggrund af borgernes bekymringer. Det anbefales derfor at den strategiske miljøvurdering, der nu er under udarbejdelse gennemgås med henblik på at vurdere, om denne afspejler det brede miljøbegreb og de bekymringer, som borgere har omkring de potentielle konsekvenser - herunder de sociale, socioøkonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser. Hvis ikke det er tilfældet bør der tages stilling til om dette skal håndteres ved: - enten at udvide/styrke miljøvurderingen og/eller - supplere miljøvurderingen med en særskilt social konsekvensvurdering Side 12 af 17
13 Den sociale konsekvensvurdering kræver brug af fagligheder som f.eks. antropologi og sociologi, samt en proces hvor borgernes værdier, bekymringer m.v. er i fokus. Inspiration hertil kan opnås gennem internationale principper for social konsekvensvurdering 4. Denne anbefaling er også specielt rettet mod de beslutninger og vurderinger, der skal laves på et senere tidspunkt, hvor der ligger mere konkrete beslutninger om, hvorvidt, hvordan og hvor radioaktivt affald skal deponeres i Danmark. ANBEFALING 4B: ANERKEND OG TAG HENSYN TIL AT BORGERNES RISIKOFORSTÅELSE ER ANDERLEDES EKSPERTERS At der er forskel mellem lægmands opfattelse af risiko og eksperters risikoopfattelse indikeres i undersøgelsen eksempelvis omkring alvorligheden af stråling og kræftrisiko. En tidligere undersøgelse har vist denne forskel mere tydeligt, hvor lægfolk bredt vurderer atomenergi som den eller en af de mest risikofyldte aktiviteter/teknologier blandt 30, mens eksperter vurderer det som nummer Erfaring viser endvidere, at hvis fakta og værdier adskilles i processen, er det opskriften på en svær og konfliktfyldt proces 6. Der er besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen som peger på at borgerne ikke kun ser diskussionen og beslutningen som et teknisk spørgsmål baseret på fakta, men også et spørgsmål om etik, moral og håndtering af usikkerhed. For eksempel svarer respondenter på spørgsmålet om hvorfor de har valgt at involvere sig i sagen (se spg. 7 i baggrundsmaterialet): - Fordi det her i høj grad drejer sig om naturen og hvad vi overlevere til vores efterkommere. Vi kan ikke være bekendt at efterlade den slags rod! - Jeg bor i området, men sagen har også en så generel karakter med hensyn til spørgsmål om forsigtighed, statens behandling af borgere og hensynet til fremtidige generationer og miljøet, at den kan blive afgørende for den generelle samfundsmæssige udvikling - hvilket demokrati ønsker vi i Danmark? - Fordi jeg mener at den proces/de beslutninger som staten er ved at lave med at nedgrave affaldet, er DYBT etisk og moralsk forkastelig - de siger der skal ryddes op, men det er IKKE at rydde op, men at skubbe en katastrofe videre til de næste generationer - i hvert fald så længe at vi teknologisk ikke har det der skal til for at kunne opbevare affaldet under jorden!!! - Fordi jeg er usikker på hvad det vil betyde for vores lokalsamfund nu og i fremtiden. Borgernes risikoopfattelse er ikke lig eksperters, hvilket bør anerkendes og bruges aktivt i miljøvurderingen. Betydningen af det er også, at det ikke er muligt at bygge alene på 4 Vanclay International Principles for Social Impact Assessment. Impact Assessment and Project Appraisal. 21(1), side SIA- International- Principles.pdf 5 Slovic Perception of Risk. Science. 236(4799), side Se for eksempel: Kuhn Social and political issues in siting a nuclear- fuel waste disposal facility for Ontario, Canada. Canadian Geographer 42(1), side & Freudenburg Can we learn from failure? Examining US experiences with nuclear repository siting. Journal of Risk Research. 7(2), side Side 13 af 17
14 teknisk viden og tekniske metoder til at frembringe viden. Der er brug for en kortlægning af og hensyntagen til borgernes risikoopfattelse og værdier. Side 14 af 17
15 DATA OG METODE DATAGRUNDLAGET FOR UNDERSØGELSEN Grundlaget for undersøgelsen er 775 besvarelser. Respondenterne er fra alle udpegede lokaliteter dog ses en større deltagelse i Skive Kommune og på Bornholm, samt en markant mindre deltagelse i Roskilde. - Bornholm udgør 31%, Skive 30%, Kerteminde 18%, Lolland 15%, Struer 6% og Roskilde under 1%. Respondenterne beskriver bedst sin rolle som borger i kommunen (74%), aktiv i lokal borgergruppe (10%), medlem af interesseorganisation (9%), ansat i kommunen (6%) og politiker (2%) Der er en fordeling mellem kvinder og mænd med 53% kvinder og 47% mænd. Respondenterne har et relativt højt uddannelsesniveau. 24% har PhD eller lang videregående uddannelse, 41% har en mellemlang videregående uddannelse og 24% har en kort videregående uddannelse. 77% er bosiddende i de udpegede lokaliteter. De øvrige respondenter tilkendegiver i mange tilfælde at have en tilknytning til områderne; f.eks. gennem eje af sommerhus, familie eller tidligere borger METODE OG FORUDSÆTNINGER Spørgeundersøgelsen, som foregik elektronisk, blev gennemført med programmet SurveyMonkey. Undersøgelsen var åben fra den. 8. august til den 27. august. Af hensyn til Roskilde, som blev sent informeret, forblev undersøgelsen åben for besvarelser herfra efter den 27. august. Der blev endvidere givet mulighed for at udfylde spørgeskemaet manuelt, så respondenter uden internet adgang kunne deltage. Denne mulighed blev brugt i to tilfælde. Spørgeskemaerne blev distribueret via borgergruppernes kontaktpersoner til borgerne i de 5 udpegede kommuner samt Roskilde. Forskellige indsatser lokalt for videredistribuering samt forskellig grad af presse i de enkelte kommuner kan formentlig være med til at forklare de forskellige deltagelsesgrader. Undersøgelsen har sit sigte på de mest berørte i sagen, og har derfor forventeligt fået kortlagt de mest kritiske røster. På grund af den valgte målgruppe kan undersøgelsen derfor ikke anvendes til at udtale sig om holdninger, værdier m.v. blandt befolkningen generelt i Danmark ej heller andre aktørers oplevelse. Side 15 af 17
16 De konkrete løsningsforslag er udvalgte, og skal derfor ses i sammenhæng med andre muligheder for at afhjælpe problemstillinger i processen mod at finde en samfundsmæssig god løsning på deponi af radioaktivt affald. Side 16 af 17
17 DET DANSKE CENTER FOR MILJØVURDERING Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA) er en del af Institut for Planlægning på Aalborg Universitet. DCEA driver uafhængig og kritisk forskning med et stærkt fokus på engagement med myndigheder, virksomheder og det omkringliggende samfund. DCEA blev etableret i 2010 og består i dag af 20 danske og internationale forskere der alle beskæftiger sig med forskellige grene af konsekvensvurderinger. KONTAKTOPLYSNINGER: Det Danske Center for Miljøvurdering Aalborg Universitet, Skibbrogade 5, 1 sal, 9000 Aalborg Centerleder: Lone Kørnøv Tel: lonek@plan.aau.dk Sekretær: Lise Kirk Nordensgaard Tel: lisekirk@plan.aau.dk Side 17 af 17
Spørgeskema til borgere i området omkring vindmølleprojekt ved Lundsmark i Esbjerg
Spørgeskema til borgere i området omkring vindmølleprojekt ved Lundsmark i Esbjerg Kommune Der har i foråret 2016 været afholdt en idéhøring om opstilling af op til 19 møller på op til 150 m i Esbjerg
Læs mereNYT FRA FORSKNINGEN LONE KØRNØV MILJØVURDERINGSDAG 2015
NYT FRA FORSKNINGEN LONE KØRNØV MILJØVURDERINGSDAG 2015 Nedslag 1. Post VVM 2. Den sociale dimension i miljøvurdering 3. Inddragelse og deltagelse 4. Miljøvurdering som strategisk facilitator for bæredygtighed
Læs mereDET GODE EKSEMPEL FINDES DET? Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012
DET GODE EKSEMPEL FINDES DET? Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Hører ofte om de MINDRE GODE eksempler. Her fokus på DE GODE EKSEMPLER og KVALITET SMV og VVM bygger på hovedprincipperne: Forebyggelse
Læs mereTestcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt)
Hvad ved jeg om Testcentret i Østerild? Testcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt) Thisted Gymnasium, 7. september kl..0-.0 Ivar Lyhne Adjunkt, ph.d. Det Danske Center for
Læs mereNYT FRA FORSKNINGEN LONE KØRNØV
NYT FRA FORSKNINGEN LONE KØRNØV MILJØVURDERINGSDAG 2016 Udpluk fra året der gik og hvad der kommer VVM efteruddannelse Strategisk tænkning gennem MV Vindmøller og lys Offentlig accept og borgerdeltagelse
Læs mereHar de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?
Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75
Læs mereBILAG 1 Oversigt over danske høringssvar. Side 1
BILAG 1 Oversigt over danske høringssvar. Side 1 BILAG 1 A - Ministerier 1 Kirkeministeriet 2 Økonomi- og Indenrigsministeriet B Styrelser 1 Beredskabsstyrelsen 2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 3 Vejdirektoratet
Læs mereEvaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune
Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret
Læs mereHvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?
Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag
Læs mereAalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015
Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University
Læs mereAalborg Universitet. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University
Aalborg Universitet Potentielt depot for radioaktivt affald - Spørgeundersøgelse til borgere i de berørte områder. Kørnøv, Lone; Larsen, Sanne Vammen; Aaen, Sara Bjørn; Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle Publication
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Sags nr.: 1303854 Dok. Nr.: 1278646 Dato: 15.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Sags nr.: 1303854 Dok. Nr.: 1278646 Dato: 15. august 2013 Invitation til at afgive tilbud på Strategisk miljøvurdering for
Læs mereAalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013
Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereBrugerundersøgelse af IDAs portal 2004
Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne
Læs mereFORELØBIGE ERFARINGER OG PILOTPROJEKTER. Miljøvurderingsdag 2017 Helle Nedergaard Nielsen og Sanne Vammen Larsen
FORELØBIGE ERFARINGER OG PILOTPROJEKTER Miljøvurderingsdag 2017 Helle Nedergaard Nielsen og Sanne Vammen Larsen Kort om VVMplus 2-årigt forskningsprojekt støttet af ForskEl DCEA, DTU Vind, Folkecenter
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereNOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 AUGUST Delrapport 3: FN s bæredygtige udviklingsmål som ledetråd for teknologi-danmark
[Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig] AUGUST 2018 NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 Delrapport 3: FN s bæredygtige udviklingsmål som ledetråd for teknologi-danmark Side 1 af 10 ATV Vidensbarometer
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereUnder udarbejdelse endelig udkast til høringssvar fremsendes mandag eftermiddag. Generelt [Tekst indsættes]
Struer Kommunes høringssvar vedr. scoping af Forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Generelt [Tekst indsættes] Bemærkninger til de enkelte afsnit i udkastet:
Læs mereHvad er god VVM-kommunikation for DN
Hvad er god VVM-kommunikation for DN Om DN: Ca. 128.000 medlemmer 98 lokale frivillige afdelinger Sekretariat med ca. 60 ansatte heraf ca. 25 natur og miljøfaglige DN er medlemsfinansieret Cases DN s frivillige
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereDialog på arbejdspladserne
August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereNYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE
NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE Arbejdsnotat Skrevet af konsulent Mick Plesner og partner Michael Moos-Bjerre og Lange, Analyse og konsulentfirmaet Moos-Bjerre og Lange. Kontaktperson:
Læs mereINSPIRATION FRA UDLANDET? KUMULATIVE PÅVIRKNINGER I CANADA
INSPIRATION FRA UDLANDET? KUMULATIVE PÅVIRKNINGER I CANADA MILJØVURDERINGSDAG 2016 SANNE VAMMEN LARSEN, DCEA Canada 10 provinser og 3 territorier Fælles parlament og VVMlovgivning: Canadian Environmental
Læs mereFokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress
Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration
Læs mereStrategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune
Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereBrugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS
Brugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS Undersøgelse for rådet for socialt udsatte Gennemført i efteråret 2015 To spørgsmål til diskussion og refleksion: 1) Hvordan kan
Læs mereForslag Borgerinddragelsespolitik
Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse
Læs mereImageanalyse Billund Kommune. Oktober 2018
Imageanalyse Billund Kommune Oktober 2018 Sammendrag Undersøgelsen viser, at Billund Kommune har en tydelig og overvejende positiv identitet blandt de adspurgte danskere. Kommunen forbindes hovedsageligt
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereEvaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009
7.05.2009 Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 Cafémetoden er valgt som den gennemgående metode. Metoden er kendetegnet ved en høj grad af deltagerinvolvering
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereMedlemsundersøgelse 2011
Medlemsundersøgelse 2011 September 2011 1 Indhold Sammenfatning..3 Hvordan ser det typiske skolebestyrelsesmedlem ud?...4 Skolerne 5 Skolebestyrelsernes virksomhed.7 Bistand fra Skole og Forældre 9 Hvor
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereKontaktforum vedr. behandling af Dansk Atomaffald 2. Møde 25. august 2016, dagsordenspunkt 5
Kontaktforum vedr. behandling af Dansk Atomaffald 2. Møde 25. august 2016, dagsordenspunkt 5 Oplæg til diskussion af KF: Sammenligning af risici og omkostninger for slutdepot og mellemlager Indledning
Læs mereNotat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.
Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat
Læs mereMedarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland
Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereProjektvejledning. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget
Projektvejledning Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Velkommen til anden del af Ren luft til ungerne Kære frivillige Vi har et vigtigt budskab: Børn skal ikke udsættes for tobaksforurening
Læs mereBilag 2: Procesbeskrivelse og resultater fra undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationens Sekretariat NOTAT 18. juni 2018 Bilag 2: Procesbeskrivelse og resultater fra undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mereBrugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen
Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte
Læs mereEfteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Læs mereEU's vejledninger om klima
EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager
Læs mereDANVA Kunderne i centrum holdningsundersøgelse privatkunder
DANVA Kunderne i centrum holdningsundersøgelse privatkunder Maj 2018 INDHOLD Emne Forord Sammenfatning Rent drikkevand Rent vandmiljø Klima Ejerskab Kvalitet og pris Ekstra ydelser Kendskab og tilfredshed
Læs mereInternetbaseret borgerinddragelse i planlægningen
Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereUdvinding af skifergas i Danmark
Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske
Læs merePolitisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse
Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål
Læs mereEVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL
EVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL Hvidovre Kommune April 2018 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Overordnede konklusioner 2 2. Evaluering 4 2.1 Tildelingsmodel til skole 4 2.2 Tildelingsmodel til SFO 5
Læs mereSlutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald. Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen
Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen Baggrund Ved vedtagelse af B48 (2003) gav folketinget samtykke til at regeringen
Læs mereKodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne,
Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, januar 2007 København, januar 2007 KL s Konsulentvirksomhed Center for Ledelse og Organisation www.kl.dk/kodekssurvey07 Survey blandt
Læs mereHvad er det gode donationsforløb for pårørende?
Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereBESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE
FSR survey oktober 2012 BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mereKOMMUNERNES VINDMØLLEPLANLÆGNING OG STØJDEBATTEN HENRIK HØEGH MILJØORDFØRER (V) FORMAND FOR KLIMA- MILJØ- OG TEKNIKUDVALGET, LOLLAND KOMMUNE
KOMMUNERNES VINDMØLLEPLANLÆGNING OG STØJDEBATTEN HENRIK HØEGH MILJØORDFØRER (V) FORMAND FOR KLIMA- MILJØ- OG TEKNIKUDVALGET, LOLLAND KOMMUNE VINDMØLLEBEKYMRINGEN Naboer er bekymrede for deres livskvalitet.
Læs merePLANLÆGNING FOR GREENLAB SKIVE ET EKSEMPEL PÅ KOBLING MELLEM DET STRATEGISKE NIVEAU OG PROJEKTNIVEAUET LONE KØRNØV OG PETER HAUGSTED, SKIVE KOMMUNE
PLANLÆGNING FOR GREENLAB SKIVE ET EKSEMPEL PÅ KOBLING MELLEM DET STRATEGISKE NIVEAU OG PROJEKTNIVEAUET LONE KØRNØV OG PETER HAUGSTED, SKIVE KOMMUNE MILJØVURDERINGSDAG 2016 Program Kort introduktion til
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereParforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13
Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse
Kommunalvalg 2017 Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse 1 Det kan du finde i materialet 1. Kommunalvalg i Friluftsrådets kredse 2. Idékatalog med eksempler på mærkesager 3. Guide og værktøjer
Læs merePårørendetilfredshedsundersøgelse 2017
Pårørendetilfredshedsundersøgelse 2017 Beboernes netværk er en væsentlig resurse ift. samarbejdet med beboerne, og samtidig er der en stor sikkerhed, tryghed og tillid for beboerne i at have en god kontakt
Læs mereBarselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder
Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen
Læs mereKøbenhavns Stift Diocese of Copenhagen
Københavns Stift Diocese of Copenhagen Nørregade 11 1165 København K kmkbh@km.dk 33 47 65 00 Den 3. juli 2014 Løbenr.:80402/14 Sagsb.:AMA Ministeriet for Sundhed og forebyggelse Att.: Tove Kjeldsen tk@sum.dk
Læs merestrategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereOp af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati
Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati Lynne Birch Hansen Temperaturen på det lokale demokrati Pressemeddelelse af 17. december 2012 Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager vil sende
Læs mereOpsamling på Socialudvalgets besøgsrunde i myndighedscentre, hjemmeplejen og Bernstorffsgade
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for tværgående kontorer 20-03-2013 Opsamling på Socialudvalgets besøgsrunde i myndighedscentre, hjemmeplejen og Bernstorffsgade Dette notat opridser emner
Læs mereHøringsregler i kommunens syv forvaltninger
Borgerrådgiveren Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Beskæftigelses-
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET
Bestyrelsesmøde nr. 66, den 24. januar 2013 Pkt. 6A. Bilag A2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2012 PRÆSENTATION I BESTYRELSEN D. 24.1.2013 83% ER TILFREDSE MED DERES JOB SOM HELHED 29% ER MEGET TILFREDSE OG
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereHjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat
ANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat samarbejde AF MARKEDSCHEF MORTEN JUNG OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Resumé Den offentlige sektor udfylder en meget central
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereModstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer
Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen
Læs mereDANSKERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL FOLKEKIRKENS SOCIALE ARBEJDE
DANSKERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL FOLKEKIRKENS SOCIALE ARBEJDE Undersøgelsen er gennemført for Presse og Kommunikation i Aalborg Stift Udarbejdet af: af JYSK ANALYSE A/S, A/S foråret 2017 Om undersøgelsen
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereTilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?
Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i
Læs merePlanlægning er en god idé
Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereSammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik
Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder
Læs mereOrientering om spørgeskemaundersøgelse på indre Vesterbro
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Til Socialudvalget Orientering om spørgeskemaundersøgelse på indre Vesterbro Socialforvaltningen gennemførte i september en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereYngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel
Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre
Læs mereKommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019
Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereFlere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,
Læs mere