Projektrapport. Nye roller og opgaver i forældrekontakten udvikling af kommunikative og sundhedspædagogiske kompetencer i børneafdelingen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektrapport. Nye roller og opgaver i forældrekontakten udvikling af kommunikative og sundhedspædagogiske kompetencer i børneafdelingen."

Transkript

1 Projektrapport for Sundhedspædagogik- og supervisions- delen af projektet: Nye roller og opgaver i forældrekontakten udvikling af kommunikative og sundhedspædagogiske kompetencer i børneafdelingen. Udarbejdet af projektleder Ulla Houborg Afdeling L Amtssygehuset i Glostrup Juli

2 Indholdsfortegnelse 1. Projektbeskrivelse... s. 3-5 Baggrund for projektet... s. 3-4 Hvorfor usikre frem for handlekompetente forældre s. 4 To del projekt... s. 4 Styregruppen for det samlede projekt... s. 4 Projektledere... s. 4 Projektplan... s Delprojektet: Sundhedspædagogik, kollegial skygning/supervision og ekstern supervision... s. 5 Projektets mål... s. 5 Formål... s. 5 Aktiviteterne på Børneafsnittet Amtssygehuset i Glostrup... s. 5 Teorigrundlag: Sundhedspædagogik, kollegial skygning/supervision, gruppe supervision... s. 5-7 Evalueringsmetoder. Spørgeskemaer, procesevaluering, fokusgruppeinterview... s Resultater for delprojektet: Sundhedspædagogik, kollegial skygning/supervision og ekstern supervision... s. 8 Ændret praksis tager form... s. 8 Flere nøglepersoner skal uddannes og ekstern gruppe supervision fortsætte... s. 8-9 Flere kurser i sundhedspædagogik... s Organisering af projektet... s Vægtning af samarbejde og procesevaluering... s. 9 Styregruppemøder... s. 9 Møder mellem de to projektledere... s. 9 Projektledernes roller i del- projektet. s Resultater og anbefalinger... s Introduktionen... s. 10 Sundhedspædagogikkurser... s Kursus i kollegial skygning/supervision... s Standard og fælles agenda møde... s. 13 Kollegial skygning/supervision... s Ekstern gruppe supervision for modtagelsen og nøglepersoner... s Fokusgruppeinterview: Analyse og resultater... s Fokusgruppe før/efter interventionen på Modtagelsen... s Fokusgruppe før/efter interventionen nøglepersoner... s Sammenfatning Fokusgruppeinterview... s Problematisering af evaluerings metoderne... s Formidling Sygepleje symposium Amtssygehuset Glostrup... s. 20 ICN kongres i Taiwan... s Afsluttende diskussion... s Kompetencer... s. 21 Lærerende miljø... s. 21 Hvad har hæmmet udviklingen... s. 21 Fremtiden... s Visioner... s Anbefalinger for lignende projekter... s Efterskrift... s Kilder... s Bilagsoversigt... s. 26 2

3 Målgruppen for denne rapport er primært Københavns Amt, CVU Storkøbenhavn, Amtssygehuset i Glostrup, herunder afd. L. 1. Projektbeskrivelse Baggrund for projektet Projektet bygger på undersøgelsesresultater og konklusioner fra projektlederens Masterafhandlingen Barrierer og potentialer for læring i hospitalsmiljø (1), hvis empiriske materiale stammer fra Amtssygehuset i Glostrup børneafdelingens modtagelses- og observationsafsnit. I afhandlingen konkluderes det blandt andet, at der findes et uudnyttet potentiale for at udvikle et lærerende miljø, og at personalet oplever et voksende behov for at udvikle deres kommunikative og pædagogiske kompetencer, således de i højere grad kan støtte udviklingen af forældrenes handlekompetence. Disse resultater og konklusioner understøttes af Birgitte Delholm Lambersen`s Ph.d. afhandling Oppe på bjerget, ude på landet fra 1999, der bl.a. konkluderer, at der er behov for mere fokus på kommunikationen, da der i personalets møde med forældrene ikke tages nok højde for deres forventninger, forestillinger og frygt, hvilket gav anledning til medicinsk behandling af psykosociale gener og i manglende sammenhæng i patientforløbene (2). Helt ny forskning konkluderer også, at der er behov for en forbedret og klarere kommunikation i pædiatrien (3). Ideologien bag opbygningen af et lærerende miljø blev, at læring bedst sker gennem medinddragelse og deltagelse. Derfor blev projektets aktiviteter en kombination af formidling af viden, træning og supervision. Behovet for en kombination af forskellige lærings former, når ny viden skal integreres i praksis, understøttes også af resultaterne af evalueringen af kommunikationstræning udført af kræftens bekæmpelses Rådgivningscenter i København på Bispebjerg Hospital i 1995 (4). Hvorfor usikre frem for handlekompetente forældre? Det er primært spædbørn på 0-1 år med infektionssygdomme og trivselsproblemer, der indlægges på børneafsnittet, som det også ses på landsplan (5). Børnenes alder har forståeligt indflydelse på forældrenes usikkerhed, da de endnu ikke er så sikre i at tolke deres barns signaler % af familierne går hjem igen efter kortvarig behandling, pleje og vejledning. Dette tyder på, at der kommer mange børn med forholdsvis banale lidelser. Dette understøttes at modtagelsens personale. Forældrene er åbenbart meget usikre, når deres barn viser tegn på trivsels- og sundhedssvigt. Forældre usikkerheden skal ses i sammenhæng med familie- og samfundsudviklingen. Viden i dag er mindre erfarings baseret og i højere grad abstrakt og foranderlig ( 6, 7). Det kræver refleksive og sikre forældre, hvilket imidlertid kan være svært, når forældreidentiteten i dagens samfund er under konstant forandring og netværket ofte er travlt optaget af andre ting (8). Sundhedsvæsenets tilbud påvirker også usikkerheden, eksempelvis den politisk bestemte meget korte tid til omsorg og støtte på barselsgangen. Sundhedsplejerskernes begrænsede tilbud og manglende mulighed for vejledning i weekenderne og om aftenen. Disse problemstillinger er meget sammenfaldende med nogle af de problemer, børnene kommer med på børneafdelingen. Derfor er en opkvalificering af personalets evne til at støtte forældrene i at tro mere på sig selv i relation til barnets behandling, pleje og omsorg relevant, således genindlæggelse undgås. Forældrene har selvfølgelig brug for professionel og medmenneskelig støtte, når deres barn bliver sygt. En rapport fra Amtsrådsforeningen: "Patientens møde med sundhedsvæsenet" støtter, at dette behov har alle der møder sundhedsvæsenet, derfor anbefaler de en større fokusering på kommunikationen mellem patienter og sundhedspersonale (10). 3

4 To delt projekt På Amtssygehuset var der i forvejen et tilbud om kommunikationskurser ud fra lægeforeningens koncept (11), derfor blev disse kurser en del af projektet. Det vil sige projektet er to delt. En kommunikativ og en sundhedspædagogisk del. For at forankre den nye viden fra såvel kommunikations- delen og sundhedspædagogik- delen af projektet er der i sidstnævnte del indlagt kollegial supervision og ekstern gruppe supervision. Såvel kommunikations kurserne som sundhedspædagogik kurserne og supervision har derfor haft indflydelse på læringen og dermed resultaterne i Sundhedspædagogik- og supervisions- delen af projektet. Projektet er støttet af Amtets kompetence udviklings pulje og CVU Storkøbenhavn. Projektbeskrivelsen. Bilag 1 Oversigt over idé og gennemførelses faserne. Bilag 2 Styregruppen for projektet Ledende overlæge Karsten Hjelt, ledende oversygeplejerske Merete Thomsen, speciallæge Helle Hjalgrim, souschef Hanne Selberg (alle fra Børneafdelingen) og udviklingschef Dorte Jeppesen samt de to projektledere. Projektledere Klinisk oversygeplejerske Conni L. Andersen er projektleder på kommunikationsdelen og koordinator på hele projektet. Sygeplejelærer, sundhedsplejerske, Master i sundhedspædagogik Ulla Houborg er projektleder på sundhedspædagogik og supervisionsdelen. Ulla Houborg er ansat på Sygepleje- og Radiografskolen i Herlev, derfor ligger der i dette projekt en kobling mellem teori og praksis. Projektplan Projektet gennemføres i perioden april 2004 til juni 2006 og indeholder seks faser med følgende hovedaktiviteter: Fase 1/april-maj 2004: Udarbejde informationsplan; introducere projektet i Børneafdelingen; gennemføre to fokusgruppeinterviews (1. tværfaglig gruppe fra modtagelsen, 1. tværfaglig gruppe fra øvrige afsnit) Undervise personale fra modtagelsesafsnittet i kommunikation ca. 20 plejepersonaler, læger, sekretærer. Fase 2/juni-august 2004: Undervise modtagelsens personale og nøglepersonerne i sundhedspædagogik og kollegial supervision. Nøglepersoner er 12 udpegede personaler: 1-2 plejepersonaler fra hver afdeling og 1-2 fra lægegruppen og sekretærgruppen. Påbegynde kurser i kommunikation og sundhedspædagogik for det øvrige personale, ca. 130 personaler. Fase 3/september-december 2004: Igangsætte kollegial supervision i modtagelsen. Afholde supervisionsmøder med projektleder for modtagelsen og nøglepersonerne. 2 timer hver 14 dag i modtagelsen. 2 timer hver 2. måned for nøglepersoner (ændres efter 1. gang til 1 gang om måneden). Afholde kurser i kommunikation og sundhedspædagogik for det øvrige personale. Udarbejde plan for, hvordan projektet forankres i drift. Fælles Agenda møde 9. sep. i modtagelsen. 4

5 Fase 4/ januar-marts 2005: Gennemføre opfølgning på kollegial supervision som læringsmetode i modtagelsen og øvrige afsnit gennem ekstern supervision v. projektleder. Afholde kurser i kommunikation og sundhedspædagogik for det øvrige personale. Fase 5/april-juni 2005: Afholde kurser i kommunikation og sundhedspædagogik for det øvrige personale, begynde evalueringen af projekt i juni, herunder gennemføre to fokusgruppeinterviews (1. tværfaglig gruppe fra modtagelsen, 1. tværfaglig gruppe fra øvrige afsnit). Afholde oplæg på sygeplejesymposium forår 05. Evt. præsentere poster på ICN sygepleje kongres i maj 2005 i Taiwan. Idékatalog og artikel udarbejdes. Udarbejde 1. Del-rapport (sundhedspædagogik og supervision). Fase 6/juli-juni : Afholde kurser i kommunikation for det øvrige personale. 2. Delrapport udarbejdes (kommunikation). 2. Delprojektet: Sundhedspædagogik, kollegial skygning og supervision og ekstern supervision. Projektets mål: Støtte udviklingen af forældrenes handlekompetence i relation til barnets sygdom, sundhed og trivsel gennem udvikling af personalets sundhedspædagogiske og kommunikative kompetencer Projektets formål er: At udvikle personalets sundhedspædagogiske og kommunikative kompetencer samt afprøve kollegial supervision og ekstern supervision som læringsmetode med henblik på at forbedre kvaliteten i forældrekontakten, så de: Føler sig velinformerede og forstået i kommunikationen med Børneafdelingens personale. Udvikler større handlekompetence i relation til barnets sygdom, sundhed og trivsel. Aktiviteterne på Børneafsnittet Amtssygehuset i Glostrup Undervisning: Alle 160 medarbejdere tilbydes kursus i sundhedspædagogik. Undervisning: Børnemodtagelsens ansatte og nøglepersoner tilbydes kursus i kollegial skygning/supervision som læringsmetode Standard udarbejdes: I samarbejde med personalet i modtagelsen og nøglepersonerne udarbejdes en anvendelig standard til brug i kollegial skygning/supervision Implementering af sundhedspædagogisk viden: Personalet (modtagelsen og nøglepersonerne) kollegial skygger/superviserer hinanden ud fra standarden. Støtte til gennemførelse af kollegial skygning/supervision: Ekstern gruppe supervision hver 14 dag i ½ år i børnemodtagelsen. Nøglepersonerne tilbydes det samme 1 gang om måneden i ½ år. Teorigrundlag: Sundhedspædagogik Mål: At personalet tilegner sig viden om og afprøver deres færdigheder i relation til den sundhedspædagogiske samtale. Formål: At udvikle deltagernes forståelse for at udvikling af handlekompetence kræver medinddragelse. At deltagerne forstår kompleksiteten i handlekompetence begrebet. 5

6 At deltagerne får indsigt i at sundheds- og sygdoms begreberne påvirker dialogen. At deltagerne får forståelse for begreberne sundhedsfremme og forebyggelse og deres anvendelse At deltagerne får afprøvet deres færdigheder i relation til den sundhedspædagogiske samtale Teori grundlaget bygger på sundhedspædagogisk teori og metode udviklet af professor i sundhedspædagogik B.B.Jensen (12), professor of Health Education K. Tones S. Tilford (13) og filosof Torben K. Jensen, sygeplejerske Tommy J Johnsen (14), filosof S. Wackerhausen.(15) Master i sundhedspædagogik U. Houborg (16). Beskrivelse af den sundhedspædagogiske samtale i hospitalsmiljø se bilag 3 Ud fra det sundhedspædagogiske teori grundlag er der til projektet udarbejdet et skema med følgende 5 sundhedspædagogiske temaer: 1. Inddrage forældrenes/barnets opfattelse af sundhed, sygdommen/problemet og deres bekymring. 2. Finde en fælles forståelse af problemerne 3. Efterprøvning af forældre/barns forståelse af vejledningen 4. Intenderet(villet) perspektivskifte fra syg/rask til trivsel/sundhed. (forebyggelse og sundhedsfremme) 5. Inddrage forældrene/barnet i handlingerne Fra skema til kollegial skygning/supervision se bilag 4 Kollegial skygning/supervision Opbygningen af den kollegiale skygning/supervision bygger på den kognetive pædagogik og den kognetive psykologi, som søger at forene det personlige med det faglige. Referencer: Lauvås P. Handal G. Hofgaard L.(17) Handal (18) Mål: At integrere de 5 sundhedspædagogiske temaer i børneafsnittets praksis. Formål: At personalet udvikler deres fællesskab gennem udvikling af et lærerende miljø, således at deres professionelle fagkundskab og praksis udvikles omkring den sundhedspædagogiske samtale og deres professionelle kommunikationen. I projektet er der til støtte i udførelsen af skygning/supervision udarbejdet et skema med tilhørende brugsanvisning i hvordan kollegial skygning/supervision skal foregå, således det fastholdes, at der skal tager afsæt i et af de 5 sundhedspædagogiske temaer pr. gang. Dette fordi det er et af temaet det faglige der er i fokus, i forening med det personlige. Skema til brug i kollegial skygning/supervision se bilag 4 Brugsanvisning Hvordan kollegial supervision ud fra skema se bilag 6 6

7 Hvordan bruges Skemaet til kollegial skygning/supervision? Det skal her fremhæves, at der i brugsanvisningen står, at den enkelte selv vælger det tema, der skal ses på og superviseres i. Dette begrundes i, at den enkelte dermed får mulighed for at udfordre sig selv i et passende tempo, og ud fra det man selv oplever som væsentligt at udvikle. Derudover aftales det indbyrdes mellem personalet, hvem der skygger/superviserer hvem. Nøglepersonen kan dermed ikke pålægge nogen at blive skygget/superviseret. Dette er helt afgørende for trygheden, motivationen og dermed læringen. Gruppe supervision Gruppe supervision bygger også på den kognetive pædagogik og den kognetive psykologi, som søger at forene det personlige med det faglige. Referencer: Thorning M. (19) Bang S. Heap K.(20) Bryriel C. Damgaard I.(21). Mål: At sundhedspædagogiske problemstillinger, som deltagerne medbringer, analyseres, således en integrering af den sundhedspædagogiske faglighed øges. Formål: At modtagelsens personale og nøglepersonerne gives et rum for refleksion og læring omkring det at skygge/supervisere, således udbredelsen af kollegial skygning/supervision i hverdagen støttes Hvordan foregår gruppesupervisionen? Gruppesupervisionen foregår ud fra en pædagogiske tilgang. For uddybning Se bilag 5. Evalueringsmetoder: I dette projekt er der skriftligt evalueret, proces evalueret og foretaget fokusgruppeinterview i start og slut af projektet. Spørgeskemaerne Der er brugt samme type spørgeskemaer i såvel kommunikations delen som i sundhedspædagogik og supervisions delen af hele projektet. Spørgeskemaerne giver mulighed for at få personalets umiddelbare tilfredshed og meninger om deres eget udbytte af en given aktivitet i projektet. Skemaerne er opbygget som K. Munster anbefaler (22). For uddybning af skemaernes opbygning se Bilag 7. Spørgeskemaer til sundhedspædagogik og supervision se bilag 8. og 9. Procesevaluering Procesevalueringen har været meget værdifuld i projektforløbet, fordi aktiviteterne i projektet dermed er blevet justeret undervejs efter grundig analyse af de tilbagemeldinger medarbejderne umiddelbart kom med i forbindelse med sundhedspædagogik- og nøgleperson kurserne samt gruppe supervisionerne. Spøgeskema besvarelserne har også været et meget værdifuldt værktøj i den forbindelse. Som følge af denne grundige procesevaluering er undervisningen i sundhedspædagogik og metoden kollegial supervision undervejs ændret til i højere grad end planlagt at indeholde cases, øvelser og rollespil. Dette fordi personalet derved nemmere kunne relatere det teoretiske grundlag til deres 7

8 hverdag, og derved fik de større udbytte af undervisningen. Procesevalueringen har også vist, at det er uhensigtsmæssigt at antallet af kursister overstiger 15 deltagere. Dette fordi diskussionerne og refleksionerne i undervisningen er meget vigtige for læringen. Dette var ikke muligt at opfylde, når der indimellem var op til 22 deltagere. Dette var svært umiddelbart at ændre, da der var mange tilmeldte, fordi alle skulle have kurserne, men det har fået betydning for de sidste kurser. Derudover er tilbuddet om gruppe supervision til nøglepersonerne øget undervejs i projektet, fordi deltagerne angav stort udbytte og ønske om at få flere gange. Disse ændringer er sket selv om designet i projektet lå fast, dette skyldes fleksibilitet og god vilje undervejs. Ifølge W. Stewart er det væsentligt at proces evaluere, fordi motivationen vedligeholdes ved at forholde sig og handle i forhold til barrierer og potentialer i miljøet undervejs (23). I den forbindelse kan det nævnes, at der har været mange konstruktive diskussioner af resultaterne undervejs mellem projektleder og projektkoordinator. Dette har medført at proces evalueringen har været frugtbar. Styregruppe møderne har også indgået i proces evalueringen. Fokusgruppeinterview: Fokusgruppeinterview giver mulighed for at få et indblik i, hvordan og hvorfor personalet handler, som de gør. Dette fordi interviewet giver et indblik i de intentioner, holdninger og motiver som lægger til grund for deres handlinger. For at interviewet kan få dette frem, er det væsentligt med få åbne spørgsmål og at interviweren er tilbageholdende og lyttende. I dette tilfælde var spørgsmålene ud fra de 5 sundhedspædagogiske temaer. S. Kvale kalder denne metode for en semi-struktureret interview guide (24). En anden metode er at udarbejde en for praksis typisk case, som man derefter beder deltagerne beskrive deres handlinger og motiver ud fra. I projektets start blev S. Kvales metode anvendt. Til slut i projektet blev case metoden anvendt, fordi den giver større mulighed for, at få de reelle handlinger og holdninger frem. 3. Resultater fra del projektet: Sundhedspædagogik, kollegial skygning/supervision og ekstern gruppe supervision. Ændret praksis tager form: Begge del projektet har skærpet opmærksomheden og øget personalets sundhedpædagogiske og kommunikative kompetencer, selv om der i perioden har været mange andre projekter der har påvirket gennemførelsen af projektet. De øgede sundhedspædagogiske kompetencer kan dokumenteres i såvel analysen af fokusgruppe interview som i analysen af de skriftlige evaluerings skemaer. Patienttilfredshedsundersøgelsen, som skal afdække, om forældrene følger sig bedre rustet til at handle efter kontakt med sundhedsvæsenet gennemføres først i 2006, når kommunikationsdelen af projektet er færdig. Flere nøglepersoner skal uddannes og den ekstern gruppe supervision skal fortsætte: De skriftlige evalueringer peger på, at kurserne i sundhedspædagogik øger opmærksomheden på den sundhedspædagogiske vinkel i det praktiske arbejde. Den skriftlige evaluering af den kollegiale skygning/supervision og den eksterne gruppe supervision viser, at det er igennem praktisk afprøvning og supervision i miljøet, at integrering af de 5 sundhedspædagogiske temaer forankres. 8

9 Derfor er der rejst et ønske/behov for blandt personalet og i styregruppen at få uddannet flere nøglepersoner og at fortsætte med den eksterne gruppe supervision ved projektleder. Dette er sat i gang, foreløbig frem til udgangen af Flere kurser i sundhedspædagogik. Evalueringen viser at 126 personaler, hvilket er 78,7% af det samlede personale, har gennemført kurset i sundhedspædagogik. Styregruppen har besluttet, at alle skal tilbydes sundhedspædagogik kursus. Dels fordi standarden til kollegial skygning/supervision bygger på de 5 sundhedspædagogiske temaer. Dels fordi hele personalet skal have mulighed for i mødet med forældrene, at kende og evt. anvende de sundhedspædagogiske pointer. Det betyder 2 kurser mere. 4. Organisering af projektet Vægtning af samarbejde og procesevaluering Det har været et væsentligt element at sikre en bred forankring af projektet. Derfor har der undervejs været mulighed for, at personalet har kunnet ytre sig: På introduktionsmøder i starten af projektet. Gennem fokusgruppe interview i start og slut af projektet. I forbindelse med udvikling af skema til anvendelse i den kollegiale supervision. På fælles Agenda aftenmøde i modtagelsen hvor skema afprøves, diskuteres og efterfølgende ændres. På kursernes pædagogiske tilrettelæggelse gennem udfyldelse af spørgeskemaer efter kurserne. Gennem de eksterne gruppe supervisions forløb, hvor alle har haft mulighed for at udtrykke sig. Projektleder og koordinator har hele tiden været tilgængelig og lydhør, når personalet har ytret sig om projektets tilbud. Dette har medført, at der er sket ændringer undervejs inden for projektets rammer. Se uddybning af procesevalueringen under beskrivelse af del- projektet side 7. Styregruppemøder Der er afholdt 3 styregruppemøder, hvor der er gjort status og diskuteret ud fra projektlederens præsentation af resultater og processer. Følgende har været præsenteret og diskuteret: Standarden. Resultaterne af evalueringsskemaerne fra sundhedspædagogikkurserne. Orienteret om de efterfølgende ændringer i den pædagogiske tilrettelæggelse. Statistik over gennemførelses graden af alle kurserne. Orientering om forløbet af kollegial skygning/supervision, brug af standard og gruppe supervision. Resultaterne fra den skriftlige evaluering af kollegial skygning/supervision og ekstern gruppe supervision. Møder mellem de to projektledere Der har været afholdt et møde ca. hver måned. På disse møder er forløbet justeret og evalueret ud fra indkomne resultater fra spørgeskemaerne og personalets umiddelbare tilbagemeldinger. Der er ændret i den pædagogiske tilrettelæggelse af kurserne ud fra projektleder for sundhedspædagogik og supervisions delens udkast. Der er ændret på ekstern gruppe supervisions tilbuddet til nøglepersonerne fra 3 til 5 gange. Alle ændringer er foretaget inden for projektets organisatoriske og økonomiske rammer. 9

10 Projektlederes roller i del- projektet Projektleder for sundhedspædagogik- og supervisions delen har haft alle undervisningsopgaverne på Del- projektet og været den eksterne gruppe supervisor. Derudover har projektlederen været ansvarlig for udarbejdelse af skema til kollegial skygning/supervision, med tilhørende brugsanvisning, undervisnings materialer til udlevering, spørgeskemaer, fokusgruppeinterview samt foretaget analysen af alle resultaterne og skrevet projektrapporten. Projektkoordinator og projektleder for kommunikations delen har været organisator i relation til aktiviteterne på sundhedspædagogik- og supervisions delen samt sparrings partner for projektleder. Derfor har projektkoordiantor været en meget vigtig samarbejdspartner i relation til gennemførelse og planlægning af delprojektet. 5. Analyser, resultater og anbefalinger: I dette afsnit bruges tal materiale og citater fra henholdsvis spørgeskema undersøgelserne, fokusgruppe interviewene og spontane udmeldinger som dokumentation for analyser og konklusioner. Citaternes validitet kan altid sættes til diskussion, men det er de vilkår, der er når man vælger en kvalitativ og dermed humanistiske tilgang. Analysen af resultater af spørgeskemaundersøgelser og analysen af resultater af fokusgruppeinterview sammenstilles ikke, fordi de to metoder fortæller noget vidt forskelligt: 1. Spørgeskema undersøgelserne viser tilfredsheden og oplevet udbytte af kurserne, kollegial skygning/supervision og gruppe supervision 2. Fokusgruppeinterviewene vise noget om, hvordan omtalen af egen praksis er og noget om hvordan der handler. Introduktionen: Fremmøde til introduktionsmøderne: 1. møde, ca. 30 fremmødte, tværfagligt, stemningen god, gode spørgsmål. Nogle læger spørger til om der overhovedet er et problem med kommunikationen og pædagogikken i forhold til forældre/børn! 2. møde, ca. 10 fremmødte, udelukkende plejepersonale, mindre engagement, men gode spørgsmål. I introduktionsmøderne deltog kun ca. 40 personaler ud af 160 mulige. Der var mange spørgsmål og en konstruktiv dialog mellem projektlederne og de fremmødte. For at øge vidensniveauet og dermed motivationen har projektkoordinator gentagende gange informeret personalet på afdelingssygeplejerske møder og andre interne møder i afsnittet. Derudover er informationerne om projektet lagt ud på intranette. Anbefalinger: Store tværfaglige møder og let tilgængelig skriftlig information skal tilbydes. Dialogen og samarbejdet med medarbejderne, som er så altafgørende for et projekts succes, skal styrkes gennem mindre dialog møder med projektleder i starten af projektet og undervejs. Sundhedspædagogik kurserne: 126 tværfaglige personaler har deltaget, hvilket er en deltagelse på 78,7%. Faggruppe fordeling deltagelse sundhedspædagogik se bilag 10 10

11 Resultater fra spørgeskemaerne/sundhedspædagogik: Svarprocent var 65,9% (83 ud af 126). Spørgeskema se bilag 8. Sundhedspædagogik kursets anbefalelses score: 78,3% (65 ud af 83) vil anbefale kurset. 21,7% (18 ud af 83) vil ikke anbefale kurset. Heraf er 9 læger. Dermed vil 30 % af lægerne (9 ud af 30) ikke anbefale kurset. Det må konstateres, at der er en overrepræsentation af læger, som ikke anbefaler. Årsagerne kan der være mange bud på: Undervisningsformen. Den humanistiske tilgang i sundhedspædagogikken. Læger som ikke selv tilmeldte sig blev pålagt at deltage. Store hold. En analyse af skemaerne viser imidlertid, at de læger og sygeplejersker, der deltog på små hold, alle ville anbefale kurset til andre, og at deres udbytte og tilfredshed score var meget høj. Som tallene viser, anbefaler en del sygeplejersker og sekretærer heller ikke kurset. I deres tilbagemeldinger ligger et udsagn som. Citat: Det ved vi i forvejen. (sygeplejersker) Er ikke relevant for os (sekretærer). Nogle af sekretærerne angav også, at de ikke helt kunne se sig selv i de 5 sundhedspædagogiske temaer, hvilket er forståeligt. Konklusionen kan være at tværfaglighed kan være godt, når man underviser, men det er krævende for alle deltagerne og ikke mindst underviseren. For at det kan blive fagligt givende for alle, kræver det små hold, således der bliver plads til at lytte til hinandens forskellige virkelighed, som følgende citat viser: Godt med forskellige faggrupper, giver andre indput som jeg ellers ikke tænker over. Sundhedspædagogik kursets tilfredshed score: Med overvejende menes, alle krydser i de angivne 2 kategorier, eller max 1 kryds i anden kategori. Overvejende kryds i: Meget tilfreds/tilfreds.43,4 % (36 ud af de 83) Overvejende kryds i: Tilfreds/neutral...40,9% (34 ud af de 83) Overvejende kryds i: Utilfreds/neutral..14,5% (12 ud af de 83) Overvejende kryds i: Meget utilfreds/neutral 1,2% (1 person ud af de 83) Der er en stor gruppe, 84,3% som er meget tilfreds/tilfreds/neutral, og en lille gruppe på 15,7% der er neutral/utilfreds/meget utilfreds. Følgende udsagn fra spørgeskemaerne viser nuancerne i opfattelserne: Citater: God teoretisk gennemgang med pædagogiske og tværfaglige eksempler. Mere nyt ønskeligt God kobling til kommunikationskurset. Denne undervisning var blot en gentagelse af undervisningen på kommunikationskurset Teori blev suppleret med mange gode eksempler fra praksis og dermed gjort forståeligt og relevant. Undervisningen var alt for teoretisk, set i forhold til sekretærgruppen God involvering af deltagerne. 11

12 Relevant, brugbart emne, giver stof til eftertanke. Savnede mere tid til at gå i dybten Undervisningen kan relateres til hverdagen. Benyt flere cases Spørgeteknikken god - Sikre sig at forældrene har forstået. Godt med dialog mellem underviser og deltagere. Mere dialog bruge deltagernes viden Diskussion deltagerne imellem om hinandens erfaringer, holdninger m.v. skaber bevidstgørelse Som det ses, opfatter mennesker forskelligt, ud fra de forudsætninger og forventninger de har. Derudover oplevede jeg, at min undervisning og evne til at bruge deltagernes viden var bedst, når holdene højest var på 15 deltagere på holdet. Sammenfatning sundhedspædagogik kurser Sammenfattende kan siges, at der i den skriftlige evaluering af sundhedspædagogik kurserne tegner sig et mønster: Når kurserne havde få (omkring deltagere) var der god faglig dialog mellem underviser og deltagere. Kurserne blev meget positiv evalueret. Omvendt når kurserne blev afholdt med deltagere, var der i sagens natur mindre faglig dialog, og kurserne blev dårligere evalueret. Derudover kan det konstateres, at der var sammenfald mellem motiverede deltagere på de kurser med få deltagere og ikke så motiverede deltagere på de kurser med mange deltagere. I sidstnævnte situation viste det sig, at motivationen måske var lav, fordi medarbejderne var blevet pålagt at deltage. Undervejs er kurset blevet ændret i retning af mindre teori og mere proces orienteret undervisning, bl.a. gennem øvelser og rollespil på 2. dagen. Det har øget dialogen også på kurser med mange deltagere, hvilket har ført til mere positive evalueringer. Anbefalinger: Max 15 deltagere på kurserne så der bliver mulighed for dialog. Mål og formål præciseres Kurset bygges op over 2 eftermiddage således personalet får mulighed for refleksion mellem dagene. 1. dag: Afklaring af mål, formålet med undervisningen, grundlæggende sundhedspædagogisk teori gennemgås ud fra de 5 sundhedspædagogiske temaer. Cases fra afdelingerne og dialog undervejs. 2. dagen: Kort resumé af 1. dagens pointer, efterfulgt af øvelser og rollespil. Opfølgning i plenum. Deltagelsen bygger så vidt muligt på frivillighed. Evaluere med spørgeskemaer. Fagligt vurdere evt. ændringer undervejs. Kurser i kollegial skygning/supervision : 32 deltaget i alt, heraf 4 læger. Ingen skriftlig evaluering. Disse kurser er ikke blevet skriftligt evalueret, men mundtligt. Her var en klar melding efter 1. gang: Kurset var for teori tungt, og det fik ikke så gode evalueringer. Deltagerne havde brug for mere tilgængelig og praksis nær viden. Kurset blev ændret totalt, således det blev proces orienteret undervisning, med kort præsentation af begreberne og deres anvendelighed blev vist med eksempler fra praksis. Derefter øvede deltagerne sig, efterfulgt af refleksion i plenum. Kurset blev derefter godt evalueret. 12

13 Anbefalinger: Max 15 deltagere så der bliver mulighed for dialog Mål og formål præciseres Kursister gives mulighed for at lufte utryghed ved kollegialt skygge/supervision. Kurset tage afsæt i standarden, teori kobles med praksis, deltagerne øver sig i kommunikation, der støtter refleksion og øver sig i brug af standard. Sammenfatning og evaluering i plenum Skema til brug i den kollegiale supervision og fælles agenda møde Ingen skriftlig evaluering. Projektlederen udarbejdede et udkast til skema og en udførlig vejledning i brugen af dette til fælles agenda aften mødet for børnemodtagelsens personale. Se bilag 6. Udkastet blev præsenteret og reglerne for kommunikation, der støtter refleksionen blev kort repeteret. Derefter gik alle i små grupper og afprøvede standarden ved at spille rollespil ud fra de 5 sundhedspædagogiske temaer i standarden. Der blev samlet op i plenum. Der kom udsagn som, Citat: Godt at øve sig, da det er så svært at stille spørgsmål på den rigtige måde Jeg vil jo ikke såre kollega Jeg vil selv vælge den der skal skygge og supervisere mig. Men, vi har jo ikke så meget tid. Aftenen var præget af en god stemning, alle deltog aktivt. Skema blev rette til, efter deltagerne havde afprøvet den. Skema til brug i den kollegiale supervision blev efterfølgende gentagende gange sat til diskussion, og det er blevet forenklet undervejs på grund af personalets meldinger. Meldingerne er fremkommet i tilslutning til den eksterne gruppe supervision. Se endelig skema til brug i den kollegiale supervision bilag 4. Anbefalinger: Udkast til skema og vejledning i brugen udformes af projektleder Mål og formål for skema præciseres Personalet medinddrages i udarbejdelsen af det endelige skema gennem et fælles agenda møde for alle, der skal deltage i kollegial skygning/supervision. Skema skal være så enkel som mulig og max. fylde 1 A-4 ark. Skriftlig vejledning i brug af standard udarbejdes og justeres af projektleder. Kollegial skygning/supervision: Der er udarbejdet og besvaret spørgeskema omkring kollegial skygning/supervision og ekstern gruppe supervision. Spørgeskema se bilag 9. Resultater: Svarprocent 55,5% (15 evaluerings skemaer tilbage ud af 27 mulige) Ud fra spørgeskemaer har 3 personer skygget/superviseret fra to til flere gange. 6 personer har fra en til to gange og 6 personer har slet ikke prøvet. I den eksterne gruppe supervision har ni personer deltaget to eller flere gange, og 6 personer har deltaget fra en til to gange. Se opgørelsen bilag

14 Der er, som tallene viser blevet kollegialt skygget/superviseret, men dog ikke i det omfang der kunne ønske. Skygning/supervision er i de skriftlige spørgeskemaer blevet meget positivt evalueret af dem, der har prøvet. Der er kommet udsagn som. Citater: Inspirerende at skygge og blive skygget. Man kan lære af sine kolleger. Giver gode muligheder for at reflektere over egne og andres handlinger. I den mundtlige spontane evaluering nævnes usikkerheden fortsat, men dog i mindre grad end i starten. Usikkerheden går bl.a. på, om man nu kan spørge rigtigt, så det føre til refleksion. At man gennem supervisionen ikke sårer kollega. At man trygt kan til og fra vælge den der skal skygge/supervisere en. På forespørgsel om hvorfor modtagelsens personale og nøglepersonerne ikke dagligt kollegialt skygger/supervisere angives, at tiden er den største hindring. Dette er også en del af forklaringen, men det skyldes også at personalet i nogen grad stadigvæk oplever utryghed i at udstille deres faglighed. Selvfølgelig nogle mere end andre. Denne barrierer er naturlig, og den kan kun fjernes ved opbygning af gode erfaringer med at skygge/supervisere og blive skygget og superviseret. Det kan konkluderes, at processen er i gang, men at det kræver en længere påvirkning især gennem ekstern gruppe supervision, men også gennem uddannelse af flere nøglepersoner. Ellers integreres denne del af projektet for langsomt eller slet ikke. Det kan også konkludere, at det er svært at få hele gruppen til at skygge/supervisere. Sygeplejerskerne er den gruppe, der har været de mest aktive til at anvende denne læringsform. Hvis læger og sekretærer skal medinddrages mere i denne del af projektet, kræver det uddannelse af flere nøglepersoner i disse grupper, en arbejdsplanlægning der kan rumme det og ledelsens helt klare udmelding om, at det forventes, at de gennemfører kollegial skygning/supervision jævnligt, således de får erfaringer med det. Anbefalinger: Der skal uddannes flere nøglepersoner. Mål og formål med den kollegiale skygning/supervision skal være tydelig for alle nøglepersoner. Arbejdet tilrettelægges så der er tid til kollegial skygning/supervision Personalet skal ekstern gruppe superviseres for at forankre denne læringsmetode. Skema til brug i den kollegiale supervision skal være klar og anvendelig. Brugsanvisningen til skema helt integreret i nøglepersonerne gennem såvel kursus, som gruppe supervision.. Ekstern gruppe supervision i modtagelsen: I alt er børnemodtagelsen tilbudt 12 eksterne gruppe supervisioner. Den eksterne gruppe supervision er blevet gennemført med mellem 2-7 deltagere pr. gang. Lægerne har deltaget med en læge og en stud.med. en gang. Begrundelserne har været mange: Ingen tid, dårligt tidspunkt, vidste det ikke. Den læge og stud.med. der deltog, udtrykte spontant stor udbytte af supervisionen. Det kan konkluderes, at gruppe supervisionen har været positivt for læringen i miljøet, hvilket følgende citater vidner om: 14

15 Citater: Skygningen bliver sat i meta- perspektiv, og via refleksion kommer der flere tanker, perspektiver og idéer frem i lyset. Godt at man lærer den rigtige spørgeteknik og oplever hvad det fører med sig. Lærerigt at kunne fordybe sig og få vendt problemet, så det ses fra flere indfaldsvinkler. God øvelse i at lytte og spørge ind til problemet, som også kan anvendes i det daglige arbejde med børn/forældre, studerende/kolleger. Ekstern gruppe supervision for nøglepersonerne: De planlagte 3 gange blev allerede efter 1. gang ændret til 5 gange. Begrundelse for ændring fra 3 til 5 gange var, at de 8 nøglepersoner der deltog 1. gang udtrykte stort udbytte og behov for mere end 3 gange. Efter møde med afdelingssygeplejerske gruppen, som støttede nøglepersonernes behov, blev ændringen besluttet. I de efterfølgende gruppe supervisioner faldt deltagerantallet fra 4-5 til 2 deltagere. Jeg modtog flere afbud grundet ferie og travlhed. Jeg tolker, at det ikke skyldes ringe udbytte men de nævnte faktorer, fordi alle de mundtlige og skriftlige evalueringer udtrykker stort udbytte og tilfredshed, som følgende citater viser: Jeg er ikke så usikker på at spørge ind mere. Det er utroligt, som der kommer nye vinkler på. I gruppen af nøglepersoner var der to læger, men kun den ene har deltaget i gruppe supervision 2 gange, og udtrykte umiddelbart stort udbytte. Sammenfatning ekstern gruppe supervision Det kan konkluderes, at det er et fagligt udviklende, populært og godt lærings redskab at ekstern gruppe supervisere, men at redskabet er sårbart for travlhed, sygdom, ferie og planlægning, som ikke har taget gruppe supervisionen med ind i planerne. Anbefalinger: Supervisor skal have viden om, færdigheder og erfaring i at gruppe supervisere, således hun får personalets tillid og er i stand til at gennemføre supervisionen på en faglig forsvarlig vis. Gruppen skal være åben, men der må max være 10 deltagere og helst 8. Dette styres gennem tilmelding. Deltagelse i ekstern gruppe supervision er for uddannede nøglepersoner Gruppe supervisionen skal planlægges og indarbejdes i afsnittets rutiner på lige fod med andre møder. 7. Fokusgruppeinterview: Analyse og resultater 3 fokusgruppeinterview før interventionen sammenlignes med 2 efter interventionen. Før interventionen blev lægerne interviewet i en gruppe for sig, fordi de ikke kom til de 2 planlagte interview. Efter interventionen er der ikke brugt ressourcer på dette, fordi kun en læge har kollegial skygget/superviseret en enkelt gang og deltaget i ekstern gruppe supervision to gange. Nøglepersonen fra sekretærerne har heller ikke deltaget i interview efter interventionen, da vedkommende havde fri den pågældende dag. Denne sekretær har i øvrigt deltaget flere gange i gruppe supervision og forsøgt at kollegialt skygge/supervisere sine kolleger flere gange. Disse forbehold vil påvirke mine analyser, derfor er det væsentligt at gøre opmærksom på dem. Konklusionen i analysen af interviewene er, at der ses en øget forståelse for og positiv ændret praksis i forhold til de 5 sundhedspædagogiske temaer. 15

16 De 5 temaer er: 1. Inddragelse af forældrenes/børnenes opfattelse af sygdom/problem, sundhed og deres bekymringer 2. Finde en fælles forståelse af problemet 3. Efterprøve forældre/børns forståelse af vejledningen 4. Inddrage forebyggelse og sundhedsfremme i dialogen. 5. Inddrage forældre/børn i handlingerne Størst udvikling i børnemodtagelsen Den øgede sundhedspædagogiske faglighed kommer tydeligst frem i børnemodtagelsen, som også har fået 12 eksterne gruppe supervisioner mod 5 for nøglepersonerne. En yderligere forskel i interventionen er at børnemodtagelsen, i modsætning til nøglepersonerne alle har været til fælles agenda aften møde, hvor standarden blev diskuteret, afprøvet gennem rollespil og ændret ud fra deres tilbagemeldinger. Derudover har de været med i udviklingen af projektets idé, fordi projektleder har feltobserveret, interviewet personale og forældre og taget vagter på afdelingen i forbindelse med sin Master afhandling. I det følgende vil jeg først analysere modtagelsens udvikling og dernæst de øvrige afsnits udvikling gennem nøglepersonerne. For at få struktur i analysen følger jeg de 5 temaer igennem begge analyser. Fokusgruppe før/efter interventionen på Modtagelsen Da børnemodtagelsens personale 1. gang blev interviewet havde de en pædagogisk tilgang, som indeholdt tendenser til en styrende eller top-down præget pædagogik. Efter interventionen er den demokratiske, eller bottom up prægede tilgang blevet mere tydelig, hvilket følgende 2 citater illustrerer. 1. citater før interventionen: Når det er besluttet, hvad behandlingen er, så skal vi undervise hvad det går ud på hvad er det for medicin 2. citat efter interventionen: Jeg er i det sidste ½ års tid blevet meget mere opmærksom på at indstille mig efter forældrenes behov. Før skulle vi bare have givet dem informationerne, men efter at have reflekteret over det, er vi blevet meget mere opmærksomme på forældrenes behov. Her vises en udvikling i de sundhedspædagogiske kompetencer, fordi der er sket en erkendelse af, at en direkte spørgen ind til forældrenes bekymringer, opfattelser af problemet er meget væsentligt. Dette fordi forældrene derved i højere grad bliver inddraget, og så får sygeplejersken mulighed for at formidle efterspurgt viden, som dermed høres. Bevidstheden om, at det giver de bedste resultater, at finde en fælles forståelse af problemet og vejledning ud fra denne, har også udviklet sig, hvilket de næste 2 citater viser, 1. citat før interventionen: Vi kan jo ikke sikre os uanset de kan faktisk have sådan nogle tanker, som helt ja, man slet ikke selv kunne forestille sig. Nogle gange kan man få det lige inden de går ud af døren. Bare jeg havde vidst det lidt før. 2. citat efter interventionen: Jeg spørger ind til deres angst, hvad er det, der lige præcis gør dem bange, får dem til at sætte ord på, og så tager jeg udgangspunkt i det 16

17 Her vises en stor udvikling i de sundhedspædagogiske kompetencer, da sygeplejersken er blevet klar over, at uden den fælles forståelse af problemet, bekymringen, angsten kan hun ikke nå forældrene, da de i givet fald ikke hører hendes vejledning. Derudover viser citatet, at sygeplejersken er opmærksom på, at hun gennem aktiv lytning kan få sat ord på en diffus angst, så den kan blive en mere konkret frygt, som de derefter kan tale om. Efterprøvning af vejledningen er også blevet mere integreret i sygeplejerskernes praksis, hvilket de 2 næste citater viser: 1. citat før interventionen: Hvis de får anfald igen, astmatisk bronkitis, og kommer igen, var der faktisk nogle ting de, forældrene, ikke havde forstået helt, eller husket. 2. citat efter interventionen: Positive tilbagemeldinger fra forældrene når de går, fortæller ikke noget om at de, forældrene, har fået det med, vi gerne vil give dem. Her er sygeplejersken blevet mere opmærksom på, at udbyttet af vejledningen skal grundigt efterprøves, før forældrene går hjem. Inddragelsen af forebyggelse og sundhedsfremme i vejledningen har også forandret sig i positiv retning, hvilket de næste 2 citater vidner om. 1. citat før interventionen: Nej det gør vi ikke i det akutte forløb bliver det alt for meget information vi er nødt til at satse på de informationer, de skal have med hjem. 2. citat efter interventionen: Det er også godt, at fortælle om det der er nemmere at ændre for forældrene, som at lufte ud, bruge emhætten, ryge ude, frem for at foreslå at fjerne husdyr. Ting som ikke laver alt for meget om på deres liv skal nævnes først. Her vises en inddragelse af forebyggelse og en udvikling i de sundhedspædagogiske kompetencer, fordi sygeplejersken er helt opmærksom på, at ændringer af livsstil går nemmest, hvis der tages afsæt i forældrenes hverdagsliv, og udvises respekterer for deres valg. En demokratisk bottom - up tilgang i stedet for en formynderisk løftet pegefinger, eller en ekspert orienteret top-down tilgang. I sygeplejerskernes praksis har inddragelsen af forældrene i handlingerne også gennemgået en udvikling, hvilket de næste 2 citater viser. 1.citat før interventionen: Vi får dem måske selv til at gøre det men det er ikke altid så nemt at følge til dørs til sidst. 2. citat efter interventionen: Det afdramatiseres når forældrene selv er med til at give Hodsonmasken, og de skal også selv give NES-spacer. Sygeplejersken viser her en udvikling i de sundhedspædagogiske kompetencer, fordi hun både inddrager forældrene i handlingerne for læringens skyld, men også har med i sin pædagogiske faglighed at selve den stressende situation kan afdramatiseres gennem en konkret håndtering af det medicinske udstyr. Fokusgruppe før/efter interventionen, nøglepersonerne. Det skal fremhæves, at de to interviewede grupper før interventionen var helt tilfældigt udvalgte blandt sygeplejersker, sekretærer, læger. Hvorimod de interviewede efter interventionen alle var nøglepersoner og sygeplejersker. Dette skal medtænkes, i den udvikling der ses. I forhold til inddragelse af barn/forældres opfattelser, bekymringer ses uændret opmærksomhed efter interventionen, hvilke følgende 2 citater viser: 17

18 1. citat før interventionen: Vi siger hvordan derhjemme, hvad var det der gjorde I syntes hun blev dårlig, hvis det er en ikke så syg, men hvis barnet er meget syg så siger vi. Jeg kan se din datter er bleg. 2. citater efter interventionen: Jeg spørger, hvilke oplevelse mor har af om barnet bliver mæt?" Jeg spørger ind til, om de egentlig ved, hvad det er der skal foregå? og så gennemgår jeg lige dagens program. Der er, som citaterne viser en spørgen åbent ind til forældre og barns oplevelse af problemet og forståelse af et forløb såvel før som efter. Imidlertid spørges der ikke direkte til deres bekymringer, der observeres i stedet for, som følgende citat, efter interventionen vidner om. Citat: Drengen virkede ikke bekymret, det var ellers den udmelding, vi havde fået fra mor i telefonen. De sundhedspædagogiske kompetencer er uændret efter interventionen. En direkte spørgen ind til bekymringerne ville kunne øge mulighederne for, at vejledningen høres af forældre/barn, da unødig støj, som ikke udtalte bekymringer er, forsvinder. Angående afprøvning af den fælles forståelse er der sket en klar udvikling i praksis. 1. citat før interventionen: Men alligevel er der forældre der hænger i røret 700 gange, efter de er udskrevet hvad var det lige der gik galt? Jeg syntes da jeg havde sagt det 2.citater efter interventionen: Jeg checker hele tiden op på, om han er med på hvad der skal ske næste gang. Jeg forklarer mange gange de samme ting for ham. Et andet citat: Med mor er jeg ikke så meget i tvivl, fordi hun selv siger indimellem. Det forstod jeg ikke det der. Så får hun den en gang til, på en anden måde. Et andet citat: Det forhandler vi frem og tilbage om, ham, jeg og mor. De sundhedspædagogiske kompetencer er klart forbedret i forhold til det vigtige i afprøvning, forhandling af den fælles forståelse, således viden kan afpasses, gentages og dermed danne grundlag for en udvikling af barn/forældres handlekompetence. I forhold til efterprøvning af vejledningen ses en udvikling i retning af i højere grad at få forældrene/barnet til at fortælle hvad de vil gøre. 1. citat før interventionen: Selv om jeg gør mig umage, så har de heller ikke forstået det, når jeg er gået, eller når de går fra ambulatoriet, deres sygdomsforståelse er grundlæggende anderledes. For det første har vi nogle gode brochurer, om feberkramper vi ser om de er rolige og kan fortælle hvad feberkramper er.mange gange siger de selv, de har styr på det. 2. citater efter interventionen: Vi aftaler at alle de ting vi har snakket om, prøver de at gå hjem og starte ud med, og så kommer de igen om en uge, så skal han (drengen) fortælle om hvordan det er gået. Et andet citat: Jeg vil spørge mor, hvad har du tænkt dig at gøre? Der er sket en udvikling i de sundhedspædagogiske kompetencer, fordi personalet nu har en integreret forståelse for, at mor og barn skal bringes til at verbalisere, hvad de vil gør/har gjort, hvis de vil sikre, at de har opnået så stor forståelse, som der skal til for at kunne handle. Inddragelse af forebyggelse og sundhedsfremme i dialogen er for personalet et svært emne at tage op på et hospital. Om det tages op afhænger af forældrenes spørgen ind, personalets overskud og sundhedspædagogiske faglighed, hvilket følgende citater viser. 1. citat før interventionen: Når man har travlt hele tiden, så skal man virkelig arbejde med sig selv for at kunne blive ved med at køre forebyggelse ind i det akutte arbejde. Specielt når forældrene spørger selv, hvornår må barnet komme i institution, da snakker vi håndhygiejne 18

19 2. efter interventionen: Jeg spørger om drengen kender noget til mad mave/tarm ikke har så godt af, og hvad maven og tarmen godt kan lide, og det har han hørt lidt om, han går jo i skole. Drengen vidste han havde en allieret hos mig. Det forebyggende perspektiv er inde i overvejelserne, efter interventionen bliver det, som jeg ser det, mere konkret. Sundhedsfremme inddrages efter interventionen, da det er sundhedsfremmende at give psykologisk støtte ved at være en allieret. Inddragelse af forældre/barn i handlingerne Inddragelse af forældrene i handlinger har i flere år været kendetegnende for børneafdelinger, hvilket følgende citater viser: 1. citat før interventionen: Det lykkedes ikke altid, fordi vi oplever forældre, der har været indlagt med barnet i 3 dage, og så kommer de og spørger, hvor er bleerne? 2.citat efter interventionen: Mor tager tøjet af barnet, mens vi står og snakker lidt med barnet. Jeg kommenterer at han ser fin ud. Et andet citat: Jeg bruger meget tid på at give mor gode råd og ideer til, hvordan hun kan få barnet til at tisse. Som det ses i citaterne, fokuseres der såvel før som efter i inddragelse af forældrene i handlingerne, det lykkedes bare ikke altid. Det væsentlige er, at personalet støttes i at gøre det bevidst, fordi læring gennem handlinger er en kropslig læring, som sætter sig dybere spor i mennesket end verbal formidling, hvilket pædagogisk teori også kan bekræfte(25). Sammenfatning fokusgruppeinterview i såvel modtagelsen som øvrige afsnit Der er sket ændringer i såvel børnemodtagelsens som nøglepersonernes håndtering af mødet med forældrene og børnene. De sundhedspædagogiske og kommunikative kompetencer er udviklet i begge grupper, dog med en lidt mere nuanceret udvikling i modtagelsen. Derfor kan det konkluderes, at projektets kombination af kurser, kollegial skygning/supervision og gruppe supervision gør en forskel. Der kan ikke siges lige så meget om lægernes og sekretærernes udvikling af deres pædagogiske kompetencer, da de ikke deltog i interview efter interventionen. Udvikling er der alligevel sket i de sidstnævnte grupper, det vidner spørgeskema undersøgelsen efter sundhedspædagogik kurserne om. Ud over den skævvridning i resultaterne der er, fordi læger, sekretærer ikke har deltaget efter interventionen, må det igen bemærkes, at det udelukkende var nøglepersoner, der blev interviewet efter interventionen. Det har stor betydning, fordi det må formodes, at de er bedre rustet end resten af personalet på de øvrige afsnit, da de har fået ekstra undervisning i skygning/supervision som metode og er blevet gruppe superviseret af projektleder. Derudover er nøglepersonerne medarbejdere, som er udvalgt. 8. Problematisering af evaluerings metoderne: Fokusgruppeinterview som metode har været hensigtsmæssig, da der igennem dem er fremkommet god dokumentation for at kombinationen af kurser, kollegial skygning/supervision og gruppe supervision har ændret på personalets intentioner, holdninger og omtale af deres praksis. Jeg er opmærksom på at personalet nok indimellem har svaret pænere end virkeligheden er, fordi det gør mennesker. Dette er påvist gennem feltforskning af bl.a. sygeplejerske og antropolog Helle Ploug Hansen(26). For at få et mere reelt billede af den virkelige praksis, skal metoderne støtte hinanden (metode triangulering). I dette sammenhæng kunne fokusgruppeinterview suppleres med 19

20 feltobservationer samt interview af forældrenes opfattelse af kontakten med personalet, samt deres opfattelse af deres egne evner til at handle, når de kommer hjem med det syge barn. Spørgeskema undersøgelserne har også sine begrænsninger. De kan kun give et indtryk af, hvad den spurgte lige nu og her mener, de har fået ud af et givent tiltag. Om det så er undervisning, skygning/supervision eller gruppe supervision. Senere kan der fremkomme en større erkendelse, som så ikke kommer med på skemaet. Denne metode kan også kritiseres for ikke at kunne fortælle noget om dem der ikke udfylder skemaerne. Her kunne man opsøge nogle af dem og interviewe dem for at få et mere nuanceret billede. Sidstnævnte er imidlertid så ressourcekrævende, at det nok ikke er realistisk. Afslutningsvis kan det siges, at virkeligheden er meget svær at indfange. 9. Formidling Projektets idé, faglige indhold og foreløbige resultater er præsenteret på Sygeplejesymposiet, Amtssygehuset i Glostrup, april 2005, og på ICN 23. Internationale sygeplejekongres i Taiwan i maj Poster til kongressen se bilag 12 Derudover er der i startfasen skrevet artikel til Refleks, Sygepleje- og Radiograf skolens blad, som sendes til sygehusene og kommunerne i Amtet. Artikel til Tidsskriftet Sygeplejersken er udarbejdet af projektleder, da del- projektets idé, forløb og resultater ønskes formidlet til sygeplejersker på landsplan. Artiklen publiceres i efteråret Afsluttende diskussion Projektets mål var: Øge støtten til udvikling af forældrenes handlekompetence i relation til barnets sygdom, sundhed og trivsel gennem udvikling af personalets sundhedspædagogiske og kommunikative kompetencer. Målet, er to delt: 1. Et ønske om at støtte udvikling af forældrenes handlekompetence i relation til barnets sygdom, sundhed og trivsel. 2. Et ønske om at udvikle personalets sundhedspædagogiske og kommunikative kompetencer, gennem skabelse af et lærerende miljø. Den første del af målet er ikke nemt at dokumentere, fordi det optimalt ville kræve interview af flere forældre før og efter interventionen, hvilket ikke er en del af projektets design, fordi det er så ressourcekrævende. I stedet for ligger der i projektets design, at patient tilfredshedsundersøgelsen i 2006 skal bruges som måleredskab i forhold til at spore en udvikling af forældrenes evne til at kunne håndtere barnets behandling, pleje og omsorg når de kommer hjem. Kompetence udvikling I relation til anden del af målet, omhandlende personalets kompetenceudvikling, viser analysen af fokusgruppeinterview og spørgeskema undersøgelserne, at der er sket en udvikling af personalets sundhedspædagogiske og kommunikative kompetencer. Dette ses både i modtagelsen og de øvrige afsnit. Der er en lille tendens til at modtagelsen har opnået lidt flere kompetencer. De udviklede kompetencer viser sig ved, at personalet er blevet mere opmærksomme på at lytte, spørger mere åbent ind. At vejlede ud fra forældrenes behov, i stedet for bare at give dem informationer. I højere grad at formidle viden i det tempo og på den måde forældrene efterspørger. 20

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Hvordan arbejder vi med tandsundhed med fokus på børnenes og familiernes værdier? Hvordan arbejder vi med pædagogiske målsætninger

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse

Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse Konklusion: Projektet har styrket det lokale samarbejde, og i alle tre kommuner vil samarbejdet fortsætte efter projektet. Deltagerne

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Projektplan - MUS vejen til bedre arbejdsmiljø - Et projekt der skal støtte faglighed og fastholdelse gennem lederudvikling

Projektplan - MUS vejen til bedre arbejdsmiljø - Et projekt der skal støtte faglighed og fastholdelse gennem lederudvikling Projektplan - MUS vejen til bedre arbejdsmiljø - Et projekt der skal støtte faglighed og fastholdelse gennem lederudvikling Baggrund På baggrund af TrivselOp, samt en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige KURSUSPLAN 2015 Nutricia Academia Kursusplan 2015 1 Nutricia udbyder en række forskellige tilbud om efteruddannelse inden for klinisk ernæring for

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Formål med forløbet. Struktur

Formål med forløbet. Struktur Formål med forløbet Projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen skal øge børns motivation for og glæde ved bevægelse for på den måde at styrke deres fysiske selvopfattelse og generelle trivsel. Rigtig mange

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet. Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Produktionsrådgiver planteavl

Produktionsrådgiver planteavl 1 / 9 PROGRAM for: Produktionsrådgiver planteavl Bliv bedre til at udfordre dine kunder, finde forbedringspunkter på den enkelte bedrift og bruge sammenligningstal aktivt i din rådgivning. På kurset får

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær?

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær? Kontaktperson: Arbejdsmiljøkonsulent Bente Fjordside Administrativt Center Hospitalsenheden Vest tlf. 9912 5014 e-mail: abfj@ringamt.dk Referencer: Værdigrundlaget for Ringkjøbing Amt: www.ringamt.dk publikationer

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere