Projektrapport. Nye roller og opgaver i forældrekontakten udvikling af kommunikative og sundhedspædagogiske kompetencer i børneafdelingen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektrapport. Nye roller og opgaver i forældrekontakten udvikling af kommunikative og sundhedspædagogiske kompetencer i børneafdelingen."

Transkript

1 Projektrapport for Sundhedspædagogik- og supervisions- delen af projektet: Nye roller og opgaver i forældrekontakten udvikling af kommunikative og sundhedspædagogiske kompetencer i børneafdelingen. Udarbejdet af projektleder Ulla Houborg Afdeling L Amtssygehuset i Glostrup Juli

2 Indholdsfortegnelse 1. Projektbeskrivelse... s. 3-5 Baggrund for projektet... s. 3-4 Hvorfor usikre frem for handlekompetente forældre s. 4 To del projekt... s. 4 Styregruppen for det samlede projekt... s. 4 Projektledere... s. 4 Projektplan... s Delprojektet: Sundhedspædagogik, kollegial skygning/supervision og ekstern supervision... s. 5 Projektets mål... s. 5 Formål... s. 5 Aktiviteterne på Børneafsnittet Amtssygehuset i Glostrup... s. 5 Teorigrundlag: Sundhedspædagogik, kollegial skygning/supervision, gruppe supervision... s. 5-7 Evalueringsmetoder. Spørgeskemaer, procesevaluering, fokusgruppeinterview... s Resultater for delprojektet: Sundhedspædagogik, kollegial skygning/supervision og ekstern supervision... s. 8 Ændret praksis tager form... s. 8 Flere nøglepersoner skal uddannes og ekstern gruppe supervision fortsætte... s. 8-9 Flere kurser i sundhedspædagogik... s Organisering af projektet... s Vægtning af samarbejde og procesevaluering... s. 9 Styregruppemøder... s. 9 Møder mellem de to projektledere... s. 9 Projektledernes roller i del- projektet. s Resultater og anbefalinger... s Introduktionen... s. 10 Sundhedspædagogikkurser... s Kursus i kollegial skygning/supervision... s Standard og fælles agenda møde... s. 13 Kollegial skygning/supervision... s Ekstern gruppe supervision for modtagelsen og nøglepersoner... s Fokusgruppeinterview: Analyse og resultater... s Fokusgruppe før/efter interventionen på Modtagelsen... s Fokusgruppe før/efter interventionen nøglepersoner... s Sammenfatning Fokusgruppeinterview... s Problematisering af evaluerings metoderne... s Formidling Sygepleje symposium Amtssygehuset Glostrup... s. 20 ICN kongres i Taiwan... s Afsluttende diskussion... s Kompetencer... s. 21 Lærerende miljø... s. 21 Hvad har hæmmet udviklingen... s. 21 Fremtiden... s Visioner... s Anbefalinger for lignende projekter... s Efterskrift... s Kilder... s Bilagsoversigt... s. 26 2

3 Målgruppen for denne rapport er primært Københavns Amt, CVU Storkøbenhavn, Amtssygehuset i Glostrup, herunder afd. L. 1. Projektbeskrivelse Baggrund for projektet Projektet bygger på undersøgelsesresultater og konklusioner fra projektlederens Masterafhandlingen Barrierer og potentialer for læring i hospitalsmiljø (1), hvis empiriske materiale stammer fra Amtssygehuset i Glostrup børneafdelingens modtagelses- og observationsafsnit. I afhandlingen konkluderes det blandt andet, at der findes et uudnyttet potentiale for at udvikle et lærerende miljø, og at personalet oplever et voksende behov for at udvikle deres kommunikative og pædagogiske kompetencer, således de i højere grad kan støtte udviklingen af forældrenes handlekompetence. Disse resultater og konklusioner understøttes af Birgitte Delholm Lambersen`s Ph.d. afhandling Oppe på bjerget, ude på landet fra 1999, der bl.a. konkluderer, at der er behov for mere fokus på kommunikationen, da der i personalets møde med forældrene ikke tages nok højde for deres forventninger, forestillinger og frygt, hvilket gav anledning til medicinsk behandling af psykosociale gener og i manglende sammenhæng i patientforløbene (2). Helt ny forskning konkluderer også, at der er behov for en forbedret og klarere kommunikation i pædiatrien (3). Ideologien bag opbygningen af et lærerende miljø blev, at læring bedst sker gennem medinddragelse og deltagelse. Derfor blev projektets aktiviteter en kombination af formidling af viden, træning og supervision. Behovet for en kombination af forskellige lærings former, når ny viden skal integreres i praksis, understøttes også af resultaterne af evalueringen af kommunikationstræning udført af kræftens bekæmpelses Rådgivningscenter i København på Bispebjerg Hospital i 1995 (4). Hvorfor usikre frem for handlekompetente forældre? Det er primært spædbørn på 0-1 år med infektionssygdomme og trivselsproblemer, der indlægges på børneafsnittet, som det også ses på landsplan (5). Børnenes alder har forståeligt indflydelse på forældrenes usikkerhed, da de endnu ikke er så sikre i at tolke deres barns signaler % af familierne går hjem igen efter kortvarig behandling, pleje og vejledning. Dette tyder på, at der kommer mange børn med forholdsvis banale lidelser. Dette understøttes at modtagelsens personale. Forældrene er åbenbart meget usikre, når deres barn viser tegn på trivsels- og sundhedssvigt. Forældre usikkerheden skal ses i sammenhæng med familie- og samfundsudviklingen. Viden i dag er mindre erfarings baseret og i højere grad abstrakt og foranderlig ( 6, 7). Det kræver refleksive og sikre forældre, hvilket imidlertid kan være svært, når forældreidentiteten i dagens samfund er under konstant forandring og netværket ofte er travlt optaget af andre ting (8). Sundhedsvæsenets tilbud påvirker også usikkerheden, eksempelvis den politisk bestemte meget korte tid til omsorg og støtte på barselsgangen. Sundhedsplejerskernes begrænsede tilbud og manglende mulighed for vejledning i weekenderne og om aftenen. Disse problemstillinger er meget sammenfaldende med nogle af de problemer, børnene kommer med på børneafdelingen. Derfor er en opkvalificering af personalets evne til at støtte forældrene i at tro mere på sig selv i relation til barnets behandling, pleje og omsorg relevant, således genindlæggelse undgås. Forældrene har selvfølgelig brug for professionel og medmenneskelig støtte, når deres barn bliver sygt. En rapport fra Amtsrådsforeningen: "Patientens møde med sundhedsvæsenet" støtter, at dette behov har alle der møder sundhedsvæsenet, derfor anbefaler de en større fokusering på kommunikationen mellem patienter og sundhedspersonale (10). 3

4 To delt projekt På Amtssygehuset var der i forvejen et tilbud om kommunikationskurser ud fra lægeforeningens koncept (11), derfor blev disse kurser en del af projektet. Det vil sige projektet er to delt. En kommunikativ og en sundhedspædagogisk del. For at forankre den nye viden fra såvel kommunikations- delen og sundhedspædagogik- delen af projektet er der i sidstnævnte del indlagt kollegial supervision og ekstern gruppe supervision. Såvel kommunikations kurserne som sundhedspædagogik kurserne og supervision har derfor haft indflydelse på læringen og dermed resultaterne i Sundhedspædagogik- og supervisions- delen af projektet. Projektet er støttet af Amtets kompetence udviklings pulje og CVU Storkøbenhavn. Projektbeskrivelsen. Bilag 1 Oversigt over idé og gennemførelses faserne. Bilag 2 Styregruppen for projektet Ledende overlæge Karsten Hjelt, ledende oversygeplejerske Merete Thomsen, speciallæge Helle Hjalgrim, souschef Hanne Selberg (alle fra Børneafdelingen) og udviklingschef Dorte Jeppesen samt de to projektledere. Projektledere Klinisk oversygeplejerske Conni L. Andersen er projektleder på kommunikationsdelen og koordinator på hele projektet. Sygeplejelærer, sundhedsplejerske, Master i sundhedspædagogik Ulla Houborg er projektleder på sundhedspædagogik og supervisionsdelen. Ulla Houborg er ansat på Sygepleje- og Radiografskolen i Herlev, derfor ligger der i dette projekt en kobling mellem teori og praksis. Projektplan Projektet gennemføres i perioden april 2004 til juni 2006 og indeholder seks faser med følgende hovedaktiviteter: Fase 1/april-maj 2004: Udarbejde informationsplan; introducere projektet i Børneafdelingen; gennemføre to fokusgruppeinterviews (1. tværfaglig gruppe fra modtagelsen, 1. tværfaglig gruppe fra øvrige afsnit) Undervise personale fra modtagelsesafsnittet i kommunikation ca. 20 plejepersonaler, læger, sekretærer. Fase 2/juni-august 2004: Undervise modtagelsens personale og nøglepersonerne i sundhedspædagogik og kollegial supervision. Nøglepersoner er 12 udpegede personaler: 1-2 plejepersonaler fra hver afdeling og 1-2 fra lægegruppen og sekretærgruppen. Påbegynde kurser i kommunikation og sundhedspædagogik for det øvrige personale, ca. 130 personaler. Fase 3/september-december 2004: Igangsætte kollegial supervision i modtagelsen. Afholde supervisionsmøder med projektleder for modtagelsen og nøglepersonerne. 2 timer hver 14 dag i modtagelsen. 2 timer hver 2. måned for nøglepersoner (ændres efter 1. gang til 1 gang om måneden). Afholde kurser i kommunikation og sundhedspædagogik for det øvrige personale. Udarbejde plan for, hvordan projektet forankres i drift. Fælles Agenda møde 9. sep. i modtagelsen. 4

5 Fase 4/ januar-marts 2005: Gennemføre opfølgning på kollegial supervision som læringsmetode i modtagelsen og øvrige afsnit gennem ekstern supervision v. projektleder. Afholde kurser i kommunikation og sundhedspædagogik for det øvrige personale. Fase 5/april-juni 2005: Afholde kurser i kommunikation og sundhedspædagogik for det øvrige personale, begynde evalueringen af projekt i juni, herunder gennemføre to fokusgruppeinterviews (1. tværfaglig gruppe fra modtagelsen, 1. tværfaglig gruppe fra øvrige afsnit). Afholde oplæg på sygeplejesymposium forår 05. Evt. præsentere poster på ICN sygepleje kongres i maj 2005 i Taiwan. Idékatalog og artikel udarbejdes. Udarbejde 1. Del-rapport (sundhedspædagogik og supervision). Fase 6/juli-juni : Afholde kurser i kommunikation for det øvrige personale. 2. Delrapport udarbejdes (kommunikation). 2. Delprojektet: Sundhedspædagogik, kollegial skygning og supervision og ekstern supervision. Projektets mål: Støtte udviklingen af forældrenes handlekompetence i relation til barnets sygdom, sundhed og trivsel gennem udvikling af personalets sundhedspædagogiske og kommunikative kompetencer Projektets formål er: At udvikle personalets sundhedspædagogiske og kommunikative kompetencer samt afprøve kollegial supervision og ekstern supervision som læringsmetode med henblik på at forbedre kvaliteten i forældrekontakten, så de: Føler sig velinformerede og forstået i kommunikationen med Børneafdelingens personale. Udvikler større handlekompetence i relation til barnets sygdom, sundhed og trivsel. Aktiviteterne på Børneafsnittet Amtssygehuset i Glostrup Undervisning: Alle 160 medarbejdere tilbydes kursus i sundhedspædagogik. Undervisning: Børnemodtagelsens ansatte og nøglepersoner tilbydes kursus i kollegial skygning/supervision som læringsmetode Standard udarbejdes: I samarbejde med personalet i modtagelsen og nøglepersonerne udarbejdes en anvendelig standard til brug i kollegial skygning/supervision Implementering af sundhedspædagogisk viden: Personalet (modtagelsen og nøglepersonerne) kollegial skygger/superviserer hinanden ud fra standarden. Støtte til gennemførelse af kollegial skygning/supervision: Ekstern gruppe supervision hver 14 dag i ½ år i børnemodtagelsen. Nøglepersonerne tilbydes det samme 1 gang om måneden i ½ år. Teorigrundlag: Sundhedspædagogik Mål: At personalet tilegner sig viden om og afprøver deres færdigheder i relation til den sundhedspædagogiske samtale. Formål: At udvikle deltagernes forståelse for at udvikling af handlekompetence kræver medinddragelse. At deltagerne forstår kompleksiteten i handlekompetence begrebet. 5

6 At deltagerne får indsigt i at sundheds- og sygdoms begreberne påvirker dialogen. At deltagerne får forståelse for begreberne sundhedsfremme og forebyggelse og deres anvendelse At deltagerne får afprøvet deres færdigheder i relation til den sundhedspædagogiske samtale Teori grundlaget bygger på sundhedspædagogisk teori og metode udviklet af professor i sundhedspædagogik B.B.Jensen (12), professor of Health Education K. Tones S. Tilford (13) og filosof Torben K. Jensen, sygeplejerske Tommy J Johnsen (14), filosof S. Wackerhausen.(15) Master i sundhedspædagogik U. Houborg (16). Beskrivelse af den sundhedspædagogiske samtale i hospitalsmiljø se bilag 3 Ud fra det sundhedspædagogiske teori grundlag er der til projektet udarbejdet et skema med følgende 5 sundhedspædagogiske temaer: 1. Inddrage forældrenes/barnets opfattelse af sundhed, sygdommen/problemet og deres bekymring. 2. Finde en fælles forståelse af problemerne 3. Efterprøvning af forældre/barns forståelse af vejledningen 4. Intenderet(villet) perspektivskifte fra syg/rask til trivsel/sundhed. (forebyggelse og sundhedsfremme) 5. Inddrage forældrene/barnet i handlingerne Fra skema til kollegial skygning/supervision se bilag 4 Kollegial skygning/supervision Opbygningen af den kollegiale skygning/supervision bygger på den kognetive pædagogik og den kognetive psykologi, som søger at forene det personlige med det faglige. Referencer: Lauvås P. Handal G. Hofgaard L.(17) Handal (18) Mål: At integrere de 5 sundhedspædagogiske temaer i børneafsnittets praksis. Formål: At personalet udvikler deres fællesskab gennem udvikling af et lærerende miljø, således at deres professionelle fagkundskab og praksis udvikles omkring den sundhedspædagogiske samtale og deres professionelle kommunikationen. I projektet er der til støtte i udførelsen af skygning/supervision udarbejdet et skema med tilhørende brugsanvisning i hvordan kollegial skygning/supervision skal foregå, således det fastholdes, at der skal tager afsæt i et af de 5 sundhedspædagogiske temaer pr. gang. Dette fordi det er et af temaet det faglige der er i fokus, i forening med det personlige. Skema til brug i kollegial skygning/supervision se bilag 4 Brugsanvisning Hvordan kollegial supervision ud fra skema se bilag 6 6

7 Hvordan bruges Skemaet til kollegial skygning/supervision? Det skal her fremhæves, at der i brugsanvisningen står, at den enkelte selv vælger det tema, der skal ses på og superviseres i. Dette begrundes i, at den enkelte dermed får mulighed for at udfordre sig selv i et passende tempo, og ud fra det man selv oplever som væsentligt at udvikle. Derudover aftales det indbyrdes mellem personalet, hvem der skygger/superviserer hvem. Nøglepersonen kan dermed ikke pålægge nogen at blive skygget/superviseret. Dette er helt afgørende for trygheden, motivationen og dermed læringen. Gruppe supervision Gruppe supervision bygger også på den kognetive pædagogik og den kognetive psykologi, som søger at forene det personlige med det faglige. Referencer: Thorning M. (19) Bang S. Heap K.(20) Bryriel C. Damgaard I.(21). Mål: At sundhedspædagogiske problemstillinger, som deltagerne medbringer, analyseres, således en integrering af den sundhedspædagogiske faglighed øges. Formål: At modtagelsens personale og nøglepersonerne gives et rum for refleksion og læring omkring det at skygge/supervisere, således udbredelsen af kollegial skygning/supervision i hverdagen støttes Hvordan foregår gruppesupervisionen? Gruppesupervisionen foregår ud fra en pædagogiske tilgang. For uddybning Se bilag 5. Evalueringsmetoder: I dette projekt er der skriftligt evalueret, proces evalueret og foretaget fokusgruppeinterview i start og slut af projektet. Spørgeskemaerne Der er brugt samme type spørgeskemaer i såvel kommunikations delen som i sundhedspædagogik og supervisions delen af hele projektet. Spørgeskemaerne giver mulighed for at få personalets umiddelbare tilfredshed og meninger om deres eget udbytte af en given aktivitet i projektet. Skemaerne er opbygget som K. Munster anbefaler (22). For uddybning af skemaernes opbygning se Bilag 7. Spørgeskemaer til sundhedspædagogik og supervision se bilag 8. og 9. Procesevaluering Procesevalueringen har været meget værdifuld i projektforløbet, fordi aktiviteterne i projektet dermed er blevet justeret undervejs efter grundig analyse af de tilbagemeldinger medarbejderne umiddelbart kom med i forbindelse med sundhedspædagogik- og nøgleperson kurserne samt gruppe supervisionerne. Spøgeskema besvarelserne har også været et meget værdifuldt værktøj i den forbindelse. Som følge af denne grundige procesevaluering er undervisningen i sundhedspædagogik og metoden kollegial supervision undervejs ændret til i højere grad end planlagt at indeholde cases, øvelser og rollespil. Dette fordi personalet derved nemmere kunne relatere det teoretiske grundlag til deres 7

8 hverdag, og derved fik de større udbytte af undervisningen. Procesevalueringen har også vist, at det er uhensigtsmæssigt at antallet af kursister overstiger 15 deltagere. Dette fordi diskussionerne og refleksionerne i undervisningen er meget vigtige for læringen. Dette var ikke muligt at opfylde, når der indimellem var op til 22 deltagere. Dette var svært umiddelbart at ændre, da der var mange tilmeldte, fordi alle skulle have kurserne, men det har fået betydning for de sidste kurser. Derudover er tilbuddet om gruppe supervision til nøglepersonerne øget undervejs i projektet, fordi deltagerne angav stort udbytte og ønske om at få flere gange. Disse ændringer er sket selv om designet i projektet lå fast, dette skyldes fleksibilitet og god vilje undervejs. Ifølge W. Stewart er det væsentligt at proces evaluere, fordi motivationen vedligeholdes ved at forholde sig og handle i forhold til barrierer og potentialer i miljøet undervejs (23). I den forbindelse kan det nævnes, at der har været mange konstruktive diskussioner af resultaterne undervejs mellem projektleder og projektkoordinator. Dette har medført at proces evalueringen har været frugtbar. Styregruppe møderne har også indgået i proces evalueringen. Fokusgruppeinterview: Fokusgruppeinterview giver mulighed for at få et indblik i, hvordan og hvorfor personalet handler, som de gør. Dette fordi interviewet giver et indblik i de intentioner, holdninger og motiver som lægger til grund for deres handlinger. For at interviewet kan få dette frem, er det væsentligt med få åbne spørgsmål og at interviweren er tilbageholdende og lyttende. I dette tilfælde var spørgsmålene ud fra de 5 sundhedspædagogiske temaer. S. Kvale kalder denne metode for en semi-struktureret interview guide (24). En anden metode er at udarbejde en for praksis typisk case, som man derefter beder deltagerne beskrive deres handlinger og motiver ud fra. I projektets start blev S. Kvales metode anvendt. Til slut i projektet blev case metoden anvendt, fordi den giver større mulighed for, at få de reelle handlinger og holdninger frem. 3. Resultater fra del projektet: Sundhedspædagogik, kollegial skygning/supervision og ekstern gruppe supervision. Ændret praksis tager form: Begge del projektet har skærpet opmærksomheden og øget personalets sundhedpædagogiske og kommunikative kompetencer, selv om der i perioden har været mange andre projekter der har påvirket gennemførelsen af projektet. De øgede sundhedspædagogiske kompetencer kan dokumenteres i såvel analysen af fokusgruppe interview som i analysen af de skriftlige evaluerings skemaer. Patienttilfredshedsundersøgelsen, som skal afdække, om forældrene følger sig bedre rustet til at handle efter kontakt med sundhedsvæsenet gennemføres først i 2006, når kommunikationsdelen af projektet er færdig. Flere nøglepersoner skal uddannes og den ekstern gruppe supervision skal fortsætte: De skriftlige evalueringer peger på, at kurserne i sundhedspædagogik øger opmærksomheden på den sundhedspædagogiske vinkel i det praktiske arbejde. Den skriftlige evaluering af den kollegiale skygning/supervision og den eksterne gruppe supervision viser, at det er igennem praktisk afprøvning og supervision i miljøet, at integrering af de 5 sundhedspædagogiske temaer forankres. 8

9 Derfor er der rejst et ønske/behov for blandt personalet og i styregruppen at få uddannet flere nøglepersoner og at fortsætte med den eksterne gruppe supervision ved projektleder. Dette er sat i gang, foreløbig frem til udgangen af Flere kurser i sundhedspædagogik. Evalueringen viser at 126 personaler, hvilket er 78,7% af det samlede personale, har gennemført kurset i sundhedspædagogik. Styregruppen har besluttet, at alle skal tilbydes sundhedspædagogik kursus. Dels fordi standarden til kollegial skygning/supervision bygger på de 5 sundhedspædagogiske temaer. Dels fordi hele personalet skal have mulighed for i mødet med forældrene, at kende og evt. anvende de sundhedspædagogiske pointer. Det betyder 2 kurser mere. 4. Organisering af projektet Vægtning af samarbejde og procesevaluering Det har været et væsentligt element at sikre en bred forankring af projektet. Derfor har der undervejs været mulighed for, at personalet har kunnet ytre sig: På introduktionsmøder i starten af projektet. Gennem fokusgruppe interview i start og slut af projektet. I forbindelse med udvikling af skema til anvendelse i den kollegiale supervision. På fælles Agenda aftenmøde i modtagelsen hvor skema afprøves, diskuteres og efterfølgende ændres. På kursernes pædagogiske tilrettelæggelse gennem udfyldelse af spørgeskemaer efter kurserne. Gennem de eksterne gruppe supervisions forløb, hvor alle har haft mulighed for at udtrykke sig. Projektleder og koordinator har hele tiden været tilgængelig og lydhør, når personalet har ytret sig om projektets tilbud. Dette har medført, at der er sket ændringer undervejs inden for projektets rammer. Se uddybning af procesevalueringen under beskrivelse af del- projektet side 7. Styregruppemøder Der er afholdt 3 styregruppemøder, hvor der er gjort status og diskuteret ud fra projektlederens præsentation af resultater og processer. Følgende har været præsenteret og diskuteret: Standarden. Resultaterne af evalueringsskemaerne fra sundhedspædagogikkurserne. Orienteret om de efterfølgende ændringer i den pædagogiske tilrettelæggelse. Statistik over gennemførelses graden af alle kurserne. Orientering om forløbet af kollegial skygning/supervision, brug af standard og gruppe supervision. Resultaterne fra den skriftlige evaluering af kollegial skygning/supervision og ekstern gruppe supervision. Møder mellem de to projektledere Der har været afholdt et møde ca. hver måned. På disse møder er forløbet justeret og evalueret ud fra indkomne resultater fra spørgeskemaerne og personalets umiddelbare tilbagemeldinger. Der er ændret i den pædagogiske tilrettelæggelse af kurserne ud fra projektleder for sundhedspædagogik og supervisions delens udkast. Der er ændret på ekstern gruppe supervisions tilbuddet til nøglepersonerne fra 3 til 5 gange. Alle ændringer er foretaget inden for projektets organisatoriske og økonomiske rammer. 9

10 Projektlederes roller i del- projektet Projektleder for sundhedspædagogik- og supervisions delen har haft alle undervisningsopgaverne på Del- projektet og været den eksterne gruppe supervisor. Derudover har projektlederen været ansvarlig for udarbejdelse af skema til kollegial skygning/supervision, med tilhørende brugsanvisning, undervisnings materialer til udlevering, spørgeskemaer, fokusgruppeinterview samt foretaget analysen af alle resultaterne og skrevet projektrapporten. Projektkoordinator og projektleder for kommunikations delen har været organisator i relation til aktiviteterne på sundhedspædagogik- og supervisions delen samt sparrings partner for projektleder. Derfor har projektkoordiantor været en meget vigtig samarbejdspartner i relation til gennemførelse og planlægning af delprojektet. 5. Analyser, resultater og anbefalinger: I dette afsnit bruges tal materiale og citater fra henholdsvis spørgeskema undersøgelserne, fokusgruppe interviewene og spontane udmeldinger som dokumentation for analyser og konklusioner. Citaternes validitet kan altid sættes til diskussion, men det er de vilkår, der er når man vælger en kvalitativ og dermed humanistiske tilgang. Analysen af resultater af spørgeskemaundersøgelser og analysen af resultater af fokusgruppeinterview sammenstilles ikke, fordi de to metoder fortæller noget vidt forskelligt: 1. Spørgeskema undersøgelserne viser tilfredsheden og oplevet udbytte af kurserne, kollegial skygning/supervision og gruppe supervision 2. Fokusgruppeinterviewene vise noget om, hvordan omtalen af egen praksis er og noget om hvordan der handler. Introduktionen: Fremmøde til introduktionsmøderne: 1. møde, ca. 30 fremmødte, tværfagligt, stemningen god, gode spørgsmål. Nogle læger spørger til om der overhovedet er et problem med kommunikationen og pædagogikken i forhold til forældre/børn! 2. møde, ca. 10 fremmødte, udelukkende plejepersonale, mindre engagement, men gode spørgsmål. I introduktionsmøderne deltog kun ca. 40 personaler ud af 160 mulige. Der var mange spørgsmål og en konstruktiv dialog mellem projektlederne og de fremmødte. For at øge vidensniveauet og dermed motivationen har projektkoordinator gentagende gange informeret personalet på afdelingssygeplejerske møder og andre interne møder i afsnittet. Derudover er informationerne om projektet lagt ud på intranette. Anbefalinger: Store tværfaglige møder og let tilgængelig skriftlig information skal tilbydes. Dialogen og samarbejdet med medarbejderne, som er så altafgørende for et projekts succes, skal styrkes gennem mindre dialog møder med projektleder i starten af projektet og undervejs. Sundhedspædagogik kurserne: 126 tværfaglige personaler har deltaget, hvilket er en deltagelse på 78,7%. Faggruppe fordeling deltagelse sundhedspædagogik se bilag 10 10

11 Resultater fra spørgeskemaerne/sundhedspædagogik: Svarprocent var 65,9% (83 ud af 126). Spørgeskema se bilag 8. Sundhedspædagogik kursets anbefalelses score: 78,3% (65 ud af 83) vil anbefale kurset. 21,7% (18 ud af 83) vil ikke anbefale kurset. Heraf er 9 læger. Dermed vil 30 % af lægerne (9 ud af 30) ikke anbefale kurset. Det må konstateres, at der er en overrepræsentation af læger, som ikke anbefaler. Årsagerne kan der være mange bud på: Undervisningsformen. Den humanistiske tilgang i sundhedspædagogikken. Læger som ikke selv tilmeldte sig blev pålagt at deltage. Store hold. En analyse af skemaerne viser imidlertid, at de læger og sygeplejersker, der deltog på små hold, alle ville anbefale kurset til andre, og at deres udbytte og tilfredshed score var meget høj. Som tallene viser, anbefaler en del sygeplejersker og sekretærer heller ikke kurset. I deres tilbagemeldinger ligger et udsagn som. Citat: Det ved vi i forvejen. (sygeplejersker) Er ikke relevant for os (sekretærer). Nogle af sekretærerne angav også, at de ikke helt kunne se sig selv i de 5 sundhedspædagogiske temaer, hvilket er forståeligt. Konklusionen kan være at tværfaglighed kan være godt, når man underviser, men det er krævende for alle deltagerne og ikke mindst underviseren. For at det kan blive fagligt givende for alle, kræver det små hold, således der bliver plads til at lytte til hinandens forskellige virkelighed, som følgende citat viser: Godt med forskellige faggrupper, giver andre indput som jeg ellers ikke tænker over. Sundhedspædagogik kursets tilfredshed score: Med overvejende menes, alle krydser i de angivne 2 kategorier, eller max 1 kryds i anden kategori. Overvejende kryds i: Meget tilfreds/tilfreds.43,4 % (36 ud af de 83) Overvejende kryds i: Tilfreds/neutral...40,9% (34 ud af de 83) Overvejende kryds i: Utilfreds/neutral..14,5% (12 ud af de 83) Overvejende kryds i: Meget utilfreds/neutral 1,2% (1 person ud af de 83) Der er en stor gruppe, 84,3% som er meget tilfreds/tilfreds/neutral, og en lille gruppe på 15,7% der er neutral/utilfreds/meget utilfreds. Følgende udsagn fra spørgeskemaerne viser nuancerne i opfattelserne: Citater: God teoretisk gennemgang med pædagogiske og tværfaglige eksempler. Mere nyt ønskeligt God kobling til kommunikationskurset. Denne undervisning var blot en gentagelse af undervisningen på kommunikationskurset Teori blev suppleret med mange gode eksempler fra praksis og dermed gjort forståeligt og relevant. Undervisningen var alt for teoretisk, set i forhold til sekretærgruppen God involvering af deltagerne. 11

12 Relevant, brugbart emne, giver stof til eftertanke. Savnede mere tid til at gå i dybten Undervisningen kan relateres til hverdagen. Benyt flere cases Spørgeteknikken god - Sikre sig at forældrene har forstået. Godt med dialog mellem underviser og deltagere. Mere dialog bruge deltagernes viden Diskussion deltagerne imellem om hinandens erfaringer, holdninger m.v. skaber bevidstgørelse Som det ses, opfatter mennesker forskelligt, ud fra de forudsætninger og forventninger de har. Derudover oplevede jeg, at min undervisning og evne til at bruge deltagernes viden var bedst, når holdene højest var på 15 deltagere på holdet. Sammenfatning sundhedspædagogik kurser Sammenfattende kan siges, at der i den skriftlige evaluering af sundhedspædagogik kurserne tegner sig et mønster: Når kurserne havde få (omkring deltagere) var der god faglig dialog mellem underviser og deltagere. Kurserne blev meget positiv evalueret. Omvendt når kurserne blev afholdt med deltagere, var der i sagens natur mindre faglig dialog, og kurserne blev dårligere evalueret. Derudover kan det konstateres, at der var sammenfald mellem motiverede deltagere på de kurser med få deltagere og ikke så motiverede deltagere på de kurser med mange deltagere. I sidstnævnte situation viste det sig, at motivationen måske var lav, fordi medarbejderne var blevet pålagt at deltage. Undervejs er kurset blevet ændret i retning af mindre teori og mere proces orienteret undervisning, bl.a. gennem øvelser og rollespil på 2. dagen. Det har øget dialogen også på kurser med mange deltagere, hvilket har ført til mere positive evalueringer. Anbefalinger: Max 15 deltagere på kurserne så der bliver mulighed for dialog. Mål og formål præciseres Kurset bygges op over 2 eftermiddage således personalet får mulighed for refleksion mellem dagene. 1. dag: Afklaring af mål, formålet med undervisningen, grundlæggende sundhedspædagogisk teori gennemgås ud fra de 5 sundhedspædagogiske temaer. Cases fra afdelingerne og dialog undervejs. 2. dagen: Kort resumé af 1. dagens pointer, efterfulgt af øvelser og rollespil. Opfølgning i plenum. Deltagelsen bygger så vidt muligt på frivillighed. Evaluere med spørgeskemaer. Fagligt vurdere evt. ændringer undervejs. Kurser i kollegial skygning/supervision : 32 deltaget i alt, heraf 4 læger. Ingen skriftlig evaluering. Disse kurser er ikke blevet skriftligt evalueret, men mundtligt. Her var en klar melding efter 1. gang: Kurset var for teori tungt, og det fik ikke så gode evalueringer. Deltagerne havde brug for mere tilgængelig og praksis nær viden. Kurset blev ændret totalt, således det blev proces orienteret undervisning, med kort præsentation af begreberne og deres anvendelighed blev vist med eksempler fra praksis. Derefter øvede deltagerne sig, efterfulgt af refleksion i plenum. Kurset blev derefter godt evalueret. 12

13 Anbefalinger: Max 15 deltagere så der bliver mulighed for dialog Mål og formål præciseres Kursister gives mulighed for at lufte utryghed ved kollegialt skygge/supervision. Kurset tage afsæt i standarden, teori kobles med praksis, deltagerne øver sig i kommunikation, der støtter refleksion og øver sig i brug af standard. Sammenfatning og evaluering i plenum Skema til brug i den kollegiale supervision og fælles agenda møde Ingen skriftlig evaluering. Projektlederen udarbejdede et udkast til skema og en udførlig vejledning i brugen af dette til fælles agenda aften mødet for børnemodtagelsens personale. Se bilag 6. Udkastet blev præsenteret og reglerne for kommunikation, der støtter refleksionen blev kort repeteret. Derefter gik alle i små grupper og afprøvede standarden ved at spille rollespil ud fra de 5 sundhedspædagogiske temaer i standarden. Der blev samlet op i plenum. Der kom udsagn som, Citat: Godt at øve sig, da det er så svært at stille spørgsmål på den rigtige måde Jeg vil jo ikke såre kollega Jeg vil selv vælge den der skal skygge og supervisere mig. Men, vi har jo ikke så meget tid. Aftenen var præget af en god stemning, alle deltog aktivt. Skema blev rette til, efter deltagerne havde afprøvet den. Skema til brug i den kollegiale supervision blev efterfølgende gentagende gange sat til diskussion, og det er blevet forenklet undervejs på grund af personalets meldinger. Meldingerne er fremkommet i tilslutning til den eksterne gruppe supervision. Se endelig skema til brug i den kollegiale supervision bilag 4. Anbefalinger: Udkast til skema og vejledning i brugen udformes af projektleder Mål og formål for skema præciseres Personalet medinddrages i udarbejdelsen af det endelige skema gennem et fælles agenda møde for alle, der skal deltage i kollegial skygning/supervision. Skema skal være så enkel som mulig og max. fylde 1 A-4 ark. Skriftlig vejledning i brug af standard udarbejdes og justeres af projektleder. Kollegial skygning/supervision: Der er udarbejdet og besvaret spørgeskema omkring kollegial skygning/supervision og ekstern gruppe supervision. Spørgeskema se bilag 9. Resultater: Svarprocent 55,5% (15 evaluerings skemaer tilbage ud af 27 mulige) Ud fra spørgeskemaer har 3 personer skygget/superviseret fra to til flere gange. 6 personer har fra en til to gange og 6 personer har slet ikke prøvet. I den eksterne gruppe supervision har ni personer deltaget to eller flere gange, og 6 personer har deltaget fra en til to gange. Se opgørelsen bilag

14 Der er, som tallene viser blevet kollegialt skygget/superviseret, men dog ikke i det omfang der kunne ønske. Skygning/supervision er i de skriftlige spørgeskemaer blevet meget positivt evalueret af dem, der har prøvet. Der er kommet udsagn som. Citater: Inspirerende at skygge og blive skygget. Man kan lære af sine kolleger. Giver gode muligheder for at reflektere over egne og andres handlinger. I den mundtlige spontane evaluering nævnes usikkerheden fortsat, men dog i mindre grad end i starten. Usikkerheden går bl.a. på, om man nu kan spørge rigtigt, så det føre til refleksion. At man gennem supervisionen ikke sårer kollega. At man trygt kan til og fra vælge den der skal skygge/supervisere en. På forespørgsel om hvorfor modtagelsens personale og nøglepersonerne ikke dagligt kollegialt skygger/supervisere angives, at tiden er den største hindring. Dette er også en del af forklaringen, men det skyldes også at personalet i nogen grad stadigvæk oplever utryghed i at udstille deres faglighed. Selvfølgelig nogle mere end andre. Denne barrierer er naturlig, og den kan kun fjernes ved opbygning af gode erfaringer med at skygge/supervisere og blive skygget og superviseret. Det kan konkluderes, at processen er i gang, men at det kræver en længere påvirkning især gennem ekstern gruppe supervision, men også gennem uddannelse af flere nøglepersoner. Ellers integreres denne del af projektet for langsomt eller slet ikke. Det kan også konkludere, at det er svært at få hele gruppen til at skygge/supervisere. Sygeplejerskerne er den gruppe, der har været de mest aktive til at anvende denne læringsform. Hvis læger og sekretærer skal medinddrages mere i denne del af projektet, kræver det uddannelse af flere nøglepersoner i disse grupper, en arbejdsplanlægning der kan rumme det og ledelsens helt klare udmelding om, at det forventes, at de gennemfører kollegial skygning/supervision jævnligt, således de får erfaringer med det. Anbefalinger: Der skal uddannes flere nøglepersoner. Mål og formål med den kollegiale skygning/supervision skal være tydelig for alle nøglepersoner. Arbejdet tilrettelægges så der er tid til kollegial skygning/supervision Personalet skal ekstern gruppe superviseres for at forankre denne læringsmetode. Skema til brug i den kollegiale supervision skal være klar og anvendelig. Brugsanvisningen til skema helt integreret i nøglepersonerne gennem såvel kursus, som gruppe supervision.. Ekstern gruppe supervision i modtagelsen: I alt er børnemodtagelsen tilbudt 12 eksterne gruppe supervisioner. Den eksterne gruppe supervision er blevet gennemført med mellem 2-7 deltagere pr. gang. Lægerne har deltaget med en læge og en stud.med. en gang. Begrundelserne har været mange: Ingen tid, dårligt tidspunkt, vidste det ikke. Den læge og stud.med. der deltog, udtrykte spontant stor udbytte af supervisionen. Det kan konkluderes, at gruppe supervisionen har været positivt for læringen i miljøet, hvilket følgende citater vidner om: 14

15 Citater: Skygningen bliver sat i meta- perspektiv, og via refleksion kommer der flere tanker, perspektiver og idéer frem i lyset. Godt at man lærer den rigtige spørgeteknik og oplever hvad det fører med sig. Lærerigt at kunne fordybe sig og få vendt problemet, så det ses fra flere indfaldsvinkler. God øvelse i at lytte og spørge ind til problemet, som også kan anvendes i det daglige arbejde med børn/forældre, studerende/kolleger. Ekstern gruppe supervision for nøglepersonerne: De planlagte 3 gange blev allerede efter 1. gang ændret til 5 gange. Begrundelse for ændring fra 3 til 5 gange var, at de 8 nøglepersoner der deltog 1. gang udtrykte stort udbytte og behov for mere end 3 gange. Efter møde med afdelingssygeplejerske gruppen, som støttede nøglepersonernes behov, blev ændringen besluttet. I de efterfølgende gruppe supervisioner faldt deltagerantallet fra 4-5 til 2 deltagere. Jeg modtog flere afbud grundet ferie og travlhed. Jeg tolker, at det ikke skyldes ringe udbytte men de nævnte faktorer, fordi alle de mundtlige og skriftlige evalueringer udtrykker stort udbytte og tilfredshed, som følgende citater viser: Jeg er ikke så usikker på at spørge ind mere. Det er utroligt, som der kommer nye vinkler på. I gruppen af nøglepersoner var der to læger, men kun den ene har deltaget i gruppe supervision 2 gange, og udtrykte umiddelbart stort udbytte. Sammenfatning ekstern gruppe supervision Det kan konkluderes, at det er et fagligt udviklende, populært og godt lærings redskab at ekstern gruppe supervisere, men at redskabet er sårbart for travlhed, sygdom, ferie og planlægning, som ikke har taget gruppe supervisionen med ind i planerne. Anbefalinger: Supervisor skal have viden om, færdigheder og erfaring i at gruppe supervisere, således hun får personalets tillid og er i stand til at gennemføre supervisionen på en faglig forsvarlig vis. Gruppen skal være åben, men der må max være 10 deltagere og helst 8. Dette styres gennem tilmelding. Deltagelse i ekstern gruppe supervision er for uddannede nøglepersoner Gruppe supervisionen skal planlægges og indarbejdes i afsnittets rutiner på lige fod med andre møder. 7. Fokusgruppeinterview: Analyse og resultater 3 fokusgruppeinterview før interventionen sammenlignes med 2 efter interventionen. Før interventionen blev lægerne interviewet i en gruppe for sig, fordi de ikke kom til de 2 planlagte interview. Efter interventionen er der ikke brugt ressourcer på dette, fordi kun en læge har kollegial skygget/superviseret en enkelt gang og deltaget i ekstern gruppe supervision to gange. Nøglepersonen fra sekretærerne har heller ikke deltaget i interview efter interventionen, da vedkommende havde fri den pågældende dag. Denne sekretær har i øvrigt deltaget flere gange i gruppe supervision og forsøgt at kollegialt skygge/supervisere sine kolleger flere gange. Disse forbehold vil påvirke mine analyser, derfor er det væsentligt at gøre opmærksom på dem. Konklusionen i analysen af interviewene er, at der ses en øget forståelse for og positiv ændret praksis i forhold til de 5 sundhedspædagogiske temaer. 15

16 De 5 temaer er: 1. Inddragelse af forældrenes/børnenes opfattelse af sygdom/problem, sundhed og deres bekymringer 2. Finde en fælles forståelse af problemet 3. Efterprøve forældre/børns forståelse af vejledningen 4. Inddrage forebyggelse og sundhedsfremme i dialogen. 5. Inddrage forældre/børn i handlingerne Størst udvikling i børnemodtagelsen Den øgede sundhedspædagogiske faglighed kommer tydeligst frem i børnemodtagelsen, som også har fået 12 eksterne gruppe supervisioner mod 5 for nøglepersonerne. En yderligere forskel i interventionen er at børnemodtagelsen, i modsætning til nøglepersonerne alle har været til fælles agenda aften møde, hvor standarden blev diskuteret, afprøvet gennem rollespil og ændret ud fra deres tilbagemeldinger. Derudover har de været med i udviklingen af projektets idé, fordi projektleder har feltobserveret, interviewet personale og forældre og taget vagter på afdelingen i forbindelse med sin Master afhandling. I det følgende vil jeg først analysere modtagelsens udvikling og dernæst de øvrige afsnits udvikling gennem nøglepersonerne. For at få struktur i analysen følger jeg de 5 temaer igennem begge analyser. Fokusgruppe før/efter interventionen på Modtagelsen Da børnemodtagelsens personale 1. gang blev interviewet havde de en pædagogisk tilgang, som indeholdt tendenser til en styrende eller top-down præget pædagogik. Efter interventionen er den demokratiske, eller bottom up prægede tilgang blevet mere tydelig, hvilket følgende 2 citater illustrerer. 1. citater før interventionen: Når det er besluttet, hvad behandlingen er, så skal vi undervise hvad det går ud på hvad er det for medicin 2. citat efter interventionen: Jeg er i det sidste ½ års tid blevet meget mere opmærksom på at indstille mig efter forældrenes behov. Før skulle vi bare have givet dem informationerne, men efter at have reflekteret over det, er vi blevet meget mere opmærksomme på forældrenes behov. Her vises en udvikling i de sundhedspædagogiske kompetencer, fordi der er sket en erkendelse af, at en direkte spørgen ind til forældrenes bekymringer, opfattelser af problemet er meget væsentligt. Dette fordi forældrene derved i højere grad bliver inddraget, og så får sygeplejersken mulighed for at formidle efterspurgt viden, som dermed høres. Bevidstheden om, at det giver de bedste resultater, at finde en fælles forståelse af problemet og vejledning ud fra denne, har også udviklet sig, hvilket de næste 2 citater viser, 1. citat før interventionen: Vi kan jo ikke sikre os uanset de kan faktisk have sådan nogle tanker, som helt ja, man slet ikke selv kunne forestille sig. Nogle gange kan man få det lige inden de går ud af døren. Bare jeg havde vidst det lidt før. 2. citat efter interventionen: Jeg spørger ind til deres angst, hvad er det, der lige præcis gør dem bange, får dem til at sætte ord på, og så tager jeg udgangspunkt i det 16

17 Her vises en stor udvikling i de sundhedspædagogiske kompetencer, da sygeplejersken er blevet klar over, at uden den fælles forståelse af problemet, bekymringen, angsten kan hun ikke nå forældrene, da de i givet fald ikke hører hendes vejledning. Derudover viser citatet, at sygeplejersken er opmærksom på, at hun gennem aktiv lytning kan få sat ord på en diffus angst, så den kan blive en mere konkret frygt, som de derefter kan tale om. Efterprøvning af vejledningen er også blevet mere integreret i sygeplejerskernes praksis, hvilket de 2 næste citater viser: 1. citat før interventionen: Hvis de får anfald igen, astmatisk bronkitis, og kommer igen, var der faktisk nogle ting de, forældrene, ikke havde forstået helt, eller husket. 2. citat efter interventionen: Positive tilbagemeldinger fra forældrene når de går, fortæller ikke noget om at de, forældrene, har fået det med, vi gerne vil give dem. Her er sygeplejersken blevet mere opmærksom på, at udbyttet af vejledningen skal grundigt efterprøves, før forældrene går hjem. Inddragelsen af forebyggelse og sundhedsfremme i vejledningen har også forandret sig i positiv retning, hvilket de næste 2 citater vidner om. 1. citat før interventionen: Nej det gør vi ikke i det akutte forløb bliver det alt for meget information vi er nødt til at satse på de informationer, de skal have med hjem. 2. citat efter interventionen: Det er også godt, at fortælle om det der er nemmere at ændre for forældrene, som at lufte ud, bruge emhætten, ryge ude, frem for at foreslå at fjerne husdyr. Ting som ikke laver alt for meget om på deres liv skal nævnes først. Her vises en inddragelse af forebyggelse og en udvikling i de sundhedspædagogiske kompetencer, fordi sygeplejersken er helt opmærksom på, at ændringer af livsstil går nemmest, hvis der tages afsæt i forældrenes hverdagsliv, og udvises respekterer for deres valg. En demokratisk bottom - up tilgang i stedet for en formynderisk løftet pegefinger, eller en ekspert orienteret top-down tilgang. I sygeplejerskernes praksis har inddragelsen af forældrene i handlingerne også gennemgået en udvikling, hvilket de næste 2 citater viser. 1.citat før interventionen: Vi får dem måske selv til at gøre det men det er ikke altid så nemt at følge til dørs til sidst. 2. citat efter interventionen: Det afdramatiseres når forældrene selv er med til at give Hodsonmasken, og de skal også selv give NES-spacer. Sygeplejersken viser her en udvikling i de sundhedspædagogiske kompetencer, fordi hun både inddrager forældrene i handlingerne for læringens skyld, men også har med i sin pædagogiske faglighed at selve den stressende situation kan afdramatiseres gennem en konkret håndtering af det medicinske udstyr. Fokusgruppe før/efter interventionen, nøglepersonerne. Det skal fremhæves, at de to interviewede grupper før interventionen var helt tilfældigt udvalgte blandt sygeplejersker, sekretærer, læger. Hvorimod de interviewede efter interventionen alle var nøglepersoner og sygeplejersker. Dette skal medtænkes, i den udvikling der ses. I forhold til inddragelse af barn/forældres opfattelser, bekymringer ses uændret opmærksomhed efter interventionen, hvilke følgende 2 citater viser: 17

18 1. citat før interventionen: Vi siger hvordan derhjemme, hvad var det der gjorde I syntes hun blev dårlig, hvis det er en ikke så syg, men hvis barnet er meget syg så siger vi. Jeg kan se din datter er bleg. 2. citater efter interventionen: Jeg spørger, hvilke oplevelse mor har af om barnet bliver mæt?" Jeg spørger ind til, om de egentlig ved, hvad det er der skal foregå? og så gennemgår jeg lige dagens program. Der er, som citaterne viser en spørgen åbent ind til forældre og barns oplevelse af problemet og forståelse af et forløb såvel før som efter. Imidlertid spørges der ikke direkte til deres bekymringer, der observeres i stedet for, som følgende citat, efter interventionen vidner om. Citat: Drengen virkede ikke bekymret, det var ellers den udmelding, vi havde fået fra mor i telefonen. De sundhedspædagogiske kompetencer er uændret efter interventionen. En direkte spørgen ind til bekymringerne ville kunne øge mulighederne for, at vejledningen høres af forældre/barn, da unødig støj, som ikke udtalte bekymringer er, forsvinder. Angående afprøvning af den fælles forståelse er der sket en klar udvikling i praksis. 1. citat før interventionen: Men alligevel er der forældre der hænger i røret 700 gange, efter de er udskrevet hvad var det lige der gik galt? Jeg syntes da jeg havde sagt det 2.citater efter interventionen: Jeg checker hele tiden op på, om han er med på hvad der skal ske næste gang. Jeg forklarer mange gange de samme ting for ham. Et andet citat: Med mor er jeg ikke så meget i tvivl, fordi hun selv siger indimellem. Det forstod jeg ikke det der. Så får hun den en gang til, på en anden måde. Et andet citat: Det forhandler vi frem og tilbage om, ham, jeg og mor. De sundhedspædagogiske kompetencer er klart forbedret i forhold til det vigtige i afprøvning, forhandling af den fælles forståelse, således viden kan afpasses, gentages og dermed danne grundlag for en udvikling af barn/forældres handlekompetence. I forhold til efterprøvning af vejledningen ses en udvikling i retning af i højere grad at få forældrene/barnet til at fortælle hvad de vil gøre. 1. citat før interventionen: Selv om jeg gør mig umage, så har de heller ikke forstået det, når jeg er gået, eller når de går fra ambulatoriet, deres sygdomsforståelse er grundlæggende anderledes. For det første har vi nogle gode brochurer, om feberkramper vi ser om de er rolige og kan fortælle hvad feberkramper er.mange gange siger de selv, de har styr på det. 2. citater efter interventionen: Vi aftaler at alle de ting vi har snakket om, prøver de at gå hjem og starte ud med, og så kommer de igen om en uge, så skal han (drengen) fortælle om hvordan det er gået. Et andet citat: Jeg vil spørge mor, hvad har du tænkt dig at gøre? Der er sket en udvikling i de sundhedspædagogiske kompetencer, fordi personalet nu har en integreret forståelse for, at mor og barn skal bringes til at verbalisere, hvad de vil gør/har gjort, hvis de vil sikre, at de har opnået så stor forståelse, som der skal til for at kunne handle. Inddragelse af forebyggelse og sundhedsfremme i dialogen er for personalet et svært emne at tage op på et hospital. Om det tages op afhænger af forældrenes spørgen ind, personalets overskud og sundhedspædagogiske faglighed, hvilket følgende citater viser. 1. citat før interventionen: Når man har travlt hele tiden, så skal man virkelig arbejde med sig selv for at kunne blive ved med at køre forebyggelse ind i det akutte arbejde. Specielt når forældrene spørger selv, hvornår må barnet komme i institution, da snakker vi håndhygiejne 18

19 2. efter interventionen: Jeg spørger om drengen kender noget til mad mave/tarm ikke har så godt af, og hvad maven og tarmen godt kan lide, og det har han hørt lidt om, han går jo i skole. Drengen vidste han havde en allieret hos mig. Det forebyggende perspektiv er inde i overvejelserne, efter interventionen bliver det, som jeg ser det, mere konkret. Sundhedsfremme inddrages efter interventionen, da det er sundhedsfremmende at give psykologisk støtte ved at være en allieret. Inddragelse af forældre/barn i handlingerne Inddragelse af forældrene i handlinger har i flere år været kendetegnende for børneafdelinger, hvilket følgende citater viser: 1. citat før interventionen: Det lykkedes ikke altid, fordi vi oplever forældre, der har været indlagt med barnet i 3 dage, og så kommer de og spørger, hvor er bleerne? 2.citat efter interventionen: Mor tager tøjet af barnet, mens vi står og snakker lidt med barnet. Jeg kommenterer at han ser fin ud. Et andet citat: Jeg bruger meget tid på at give mor gode råd og ideer til, hvordan hun kan få barnet til at tisse. Som det ses i citaterne, fokuseres der såvel før som efter i inddragelse af forældrene i handlingerne, det lykkedes bare ikke altid. Det væsentlige er, at personalet støttes i at gøre det bevidst, fordi læring gennem handlinger er en kropslig læring, som sætter sig dybere spor i mennesket end verbal formidling, hvilket pædagogisk teori også kan bekræfte(25). Sammenfatning fokusgruppeinterview i såvel modtagelsen som øvrige afsnit Der er sket ændringer i såvel børnemodtagelsens som nøglepersonernes håndtering af mødet med forældrene og børnene. De sundhedspædagogiske og kommunikative kompetencer er udviklet i begge grupper, dog med en lidt mere nuanceret udvikling i modtagelsen. Derfor kan det konkluderes, at projektets kombination af kurser, kollegial skygning/supervision og gruppe supervision gør en forskel. Der kan ikke siges lige så meget om lægernes og sekretærernes udvikling af deres pædagogiske kompetencer, da de ikke deltog i interview efter interventionen. Udvikling er der alligevel sket i de sidstnævnte grupper, det vidner spørgeskema undersøgelsen efter sundhedspædagogik kurserne om. Ud over den skævvridning i resultaterne der er, fordi læger, sekretærer ikke har deltaget efter interventionen, må det igen bemærkes, at det udelukkende var nøglepersoner, der blev interviewet efter interventionen. Det har stor betydning, fordi det må formodes, at de er bedre rustet end resten af personalet på de øvrige afsnit, da de har fået ekstra undervisning i skygning/supervision som metode og er blevet gruppe superviseret af projektleder. Derudover er nøglepersonerne medarbejdere, som er udvalgt. 8. Problematisering af evaluerings metoderne: Fokusgruppeinterview som metode har været hensigtsmæssig, da der igennem dem er fremkommet god dokumentation for at kombinationen af kurser, kollegial skygning/supervision og gruppe supervision har ændret på personalets intentioner, holdninger og omtale af deres praksis. Jeg er opmærksom på at personalet nok indimellem har svaret pænere end virkeligheden er, fordi det gør mennesker. Dette er påvist gennem feltforskning af bl.a. sygeplejerske og antropolog Helle Ploug Hansen(26). For at få et mere reelt billede af den virkelige praksis, skal metoderne støtte hinanden (metode triangulering). I dette sammenhæng kunne fokusgruppeinterview suppleres med 19

20 feltobservationer samt interview af forældrenes opfattelse af kontakten med personalet, samt deres opfattelse af deres egne evner til at handle, når de kommer hjem med det syge barn. Spørgeskema undersøgelserne har også sine begrænsninger. De kan kun give et indtryk af, hvad den spurgte lige nu og her mener, de har fået ud af et givent tiltag. Om det så er undervisning, skygning/supervision eller gruppe supervision. Senere kan der fremkomme en større erkendelse, som så ikke kommer med på skemaet. Denne metode kan også kritiseres for ikke at kunne fortælle noget om dem der ikke udfylder skemaerne. Her kunne man opsøge nogle af dem og interviewe dem for at få et mere nuanceret billede. Sidstnævnte er imidlertid så ressourcekrævende, at det nok ikke er realistisk. Afslutningsvis kan det siges, at virkeligheden er meget svær at indfange. 9. Formidling Projektets idé, faglige indhold og foreløbige resultater er præsenteret på Sygeplejesymposiet, Amtssygehuset i Glostrup, april 2005, og på ICN 23. Internationale sygeplejekongres i Taiwan i maj Poster til kongressen se bilag 12 Derudover er der i startfasen skrevet artikel til Refleks, Sygepleje- og Radiograf skolens blad, som sendes til sygehusene og kommunerne i Amtet. Artikel til Tidsskriftet Sygeplejersken er udarbejdet af projektleder, da del- projektets idé, forløb og resultater ønskes formidlet til sygeplejersker på landsplan. Artiklen publiceres i efteråret Afsluttende diskussion Projektets mål var: Øge støtten til udvikling af forældrenes handlekompetence i relation til barnets sygdom, sundhed og trivsel gennem udvikling af personalets sundhedspædagogiske og kommunikative kompetencer. Målet, er to delt: 1. Et ønske om at støtte udvikling af forældrenes handlekompetence i relation til barnets sygdom, sundhed og trivsel. 2. Et ønske om at udvikle personalets sundhedspædagogiske og kommunikative kompetencer, gennem skabelse af et lærerende miljø. Den første del af målet er ikke nemt at dokumentere, fordi det optimalt ville kræve interview af flere forældre før og efter interventionen, hvilket ikke er en del af projektets design, fordi det er så ressourcekrævende. I stedet for ligger der i projektets design, at patient tilfredshedsundersøgelsen i 2006 skal bruges som måleredskab i forhold til at spore en udvikling af forældrenes evne til at kunne håndtere barnets behandling, pleje og omsorg når de kommer hjem. Kompetence udvikling I relation til anden del af målet, omhandlende personalets kompetenceudvikling, viser analysen af fokusgruppeinterview og spørgeskema undersøgelserne, at der er sket en udvikling af personalets sundhedspædagogiske og kommunikative kompetencer. Dette ses både i modtagelsen og de øvrige afsnit. Der er en lille tendens til at modtagelsen har opnået lidt flere kompetencer. De udviklede kompetencer viser sig ved, at personalet er blevet mere opmærksomme på at lytte, spørger mere åbent ind. At vejlede ud fra forældrenes behov, i stedet for bare at give dem informationer. I højere grad at formidle viden i det tempo og på den måde forældrene efterspørger. 20

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

Øget arbejdsglæde og større kvalitet FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Afdelingssygeplejerske Tina Thomsen Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Lene Lehmkuhl Program Proces Projekt/opgave afsnit ITA2, OUH

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Produktionsrådgiver planteavl

Produktionsrådgiver planteavl 1 / 9 PROGRAM for: Produktionsrådgiver planteavl Bliv bedre til at udfordre dine kunder, finde forbedringspunkter på den enkelte bedrift og bruge sammenligningstal aktivt i din rådgivning. På kurset får

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Bliv MasterMentor i Motivation

Bliv MasterMentor i Motivation Er du klar til at skabe overskud, motivation og målbare resultater? Bliv MasterMentor i Motivation Praksisuddannelsen for dig, der vil gøre en forskel for mennesker! JobEdu s MasterMentor uddannelse i

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige KURSUSPLAN 2015 Nutricia Academia Kursusplan 2015 1 Nutricia udbyder en række forskellige tilbud om efteruddannelse inden for klinisk ernæring for

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Rapport 1 Bostedet Cassiopeia i Brønderslev Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner Uddannelsesbeskrivelse Denne NLP Master Coach Practitioner uddannelse er en overbygning til Asiscos NLP Coach

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12. Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 6. august 2014 Radiograf Rådet er igen i år glade for, at kunne invitere chefradiografer, overradiografer, oversygeplejersker, afdelingsradiografer og afdelingssygeplejersker

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere