DanAvl MAGASINET. okt 2007 #27. sanering til bedre. magasinet for danske svineproducenter

Transkript

1 DanAvl MAGASINET okt 2007 #27 Meget større tryk på foderudnyttelse i avlsmålet Godt tidspunkt for sanering til bedre genetik og sundhed Stort tema: DanAvl det nationale svineavlssystem magasinet for danske svineproducenter

2 okt 2007 #27 DanAvl Magasinet side 03 Indhold: Jens Bach Laursen Salgschef, SPF-Selskabet Tlf En typisk oplevelse for mange har været, at de har fået 4-5 grise mere pr. årsso Saneringer giver større effektivitet i produktionen Dansk svineproduktion har gennem mange år kunnet dokumentere en produktionseffektivitet, som svineproducenter i andre lande kun har drømt om. Den position er det meget vigtigt at fastholde i et stadig mere konkurrencepræget marked. Forudsætningerne for produktionseffektiviteten er i grove træk baseret på: Genetik Sundhed Management Værdien af sundhed og genetik har for alvor overrasket en stor del af de svineproducenter, der over de sidste fire år enten har udvidet eller saneret besætningen med særdeles gode produktionsresultater til følge. I alt er næsten søer udskiftet med nye og effektive sopolte fra DanAvl. En typisk oplevelse for mange har været, at de har fået 4-5 grise mere pr. årsso. En sådan produktivitetsforbedring hjælper godt på vej til at betale saneringsomkostningerne. Da danske svineproducenter netop er kendetegnet ved høj effektivitet, er der i øjeblikket godt gang i saneringerne, fordi indtjeningen for øjeblikket er i bund. For den enkelte svineproducent ligger det i kortene, at besætningen skal være toptunet til den dag, hvor det igen bliver økonomisk sjovt at være svineproducent. Der er heller ingen tvivl om, at dygtige medarbejdere er en forudsætning for gode produktionsresultater. Men dygtige medarbejdere forventer også, at grundlaget for at demonstrere egne evner er i orden. Genetik og sundhed er derfor også i den sammenhæng meget vigtige forudsætninger for at skabe resultater og dermed tiltrække de rigtige medarbejdere. Sidst, men ikke mindst, vil slagtesvineproducenterne fremover udelukkende efterspørge smågrise med et højt sundhedsniveau og opdateret genetik. Benyt derfor den aktuelle situation til at optimere besætningen gennem en SPF-sanering og indsættelse af avlsdyr fra DanAvl med genetisk topkvalitet. Kernestyring afgørende ved hjemmeavl side 5-8 side 08 Sådan er opformering i DanAvl side 14 Uddrag af beretninger fra DSP-årsmødet side 04 Få en gris mere pr. årsso med Kernestyring side 05 Kernestyring uden kerne side 06 33% større avlsfremgang på foderudnyttelse side 08 Alt er timet og tilrettelagt side 10 Opslagstavlen side 12 Sådan er opformering i DanAvl side 14 Bevar de uafhængige D-dyrlæger for en sikkerheds skyld side 17 Kan vi snart kønssortere ornesæden? side 20 Eksporten gør avlsarbejdet billigere for danske svineproducenter side 21 Derfor køber tyskerne DanAvl-dyr side 22 Stærkt på vej mod resistens for fravænningsdiarré side 24 DanAvl magasinet udgives af: DanAvl Billundvej Vojens Tlf Fax jao@dansksvineavl.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Tlf Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. Adresseændringer: Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: hhb@danavlopformering.dk, eller ring på

3 okt 2007 #27 DanAvl Magasinet side 05 tema: HJEmmeavl og kernestyring Lindhardt b. nielsen Formand, Dansk Svineproduktion Tlf orla grøn pedersen Direktør, Dansk Svineproduktion Tlf Uddrag af beretninger fra DSP-årsmødet 2007 Uddrag af gdr. Lindhardt B. Nielsens beretning ved Dansk Svineproduktions årsmøde den 30. oktober mio. kr. fra salg af DanAvl-gener til DSPs arbejde Finansieringen af Dansk Svineproduktions aktiviteter kommer primært fra midlerne i Svineafgiftsfonden og promilleafgiftsfonden. Men sidste år indførte vi en afgift på omsætningen af avlsdyr og sæd, som i øjeblikket indbringer ca. 15 mio. kr. Dermed bidrager både danske og ikke mindst udenlandske brugere af gener fra DanAvl til udviklingsarbejdet. Den fortsatte stigning i salget af DanAvlsdyr kombineret med en uændret renracet avlskerne har betydet faldende avlsafgifter på sæd og LY-polte. I avlsarbejdet vil vi gerne det hele, men vi må vælge Når avlsmålene skal fastlægges, skal vi se 5-10 år ud i fremtiden og pejle os ind på den tids forventninger og krav til grisen. Alle soholdere vil gerne have en so, der er holdbar og nem at passe, så den f.eks ikke får skuldersår. Men alle soholdere har også hårdt brug for de ekstra smågrise, avlsarbejdet bidrager med, p.t. en ekstra gris pr. kuld hvert tredje år. Dilemmaet er imidlertid, at jo mere vi avler for det ene, desto mindre kan vi avle for det andet. Hovedprincippet i avlsmålene er at opnå den største økonomiske gevinst pr. produceret slagtesvin. Det princip har vi fastholdt frem for at lave et politisk avlsmål med f.eks. mindre vægt på frugtbarheden. Det må management og produktionssystemer indrettes efter, selvom det giver en del udfordringer for den enkelte svineproducent. Der er plads til forbedringer hos de fleste såvel økonomisk som mht. driftsledelse og dyrevelfærd. God dyrevelfærd forringer i øvrigt ikke økonomien i svineproduktionen tværtimod. Uddrag af direktør Orla Grøn Pedersen beretning ved Dansk Svineproduktions årsmøde den 30. oktober 2007 Højere vægt på foderudnyttelse Som følge af den øgede kuldstørrelse og de stigende foderpriser har vi valgt at revidere de økonomiske vægte i avlens indeksberegning. Konsekvensen er en relativ højere vægtning af foderudnyttelsen, mens der er tale om en næsten halvering på kuldstørrelsen. De øvrige økonomiske vægte er stort set uændrede. Grise med menneskelige sygdomme Højteknologifonden har bevilliget 24 mio. kr. til opfølgning på det dansk-kinesiske genomprojekt. Første fokusområde er at finde gener for resistens mod ondartet lungesyge og kødkvalitet. Men det kræver mange analyser at udpege placeringen af genet og dokumentere effekten. Andet fokusområde er at udvikle teknologien til fremstilling af genetisk modificerede modelgrise (GM-grise) til den humane medicinske forskning. Det har vakt stor interesse i medierne, men faktisk er de første GM-grise med Alzheimer vist nok allerede født. Vi skal eftervise, at GM-grise netop udvikler den ønskede sygdom, som kan gøre GM-grise til en god sygdomsmodel for udvikling af bedre medicinsk behandling af visse folkesygdomme. Konkurrencen øger avlsfremgangen Over de seneste 3 år er antallet af avlere faldet fra 41 til 29, mens antallet af avlsdyr er fastholdt, bortset fra udfasningen af Hampshire. Da avlsbesætningne har søer i gnsn., afprøves der nu flere dyr i hver besætning, hvilket styrker den enkelte avlers konkurrenceevne og dermed avlsfremgangen. Der er gode penge at tjene for de avlere, som får mange orner på KS-stationerne, og dertil kommer salg af avlsdyr. Avlere med få orner på KS og meget lidt salg pga. lav sundhedsstatus ville derfor styrke deres indtjening ved at blive svineproducenter. Salget eksploderet Et rekordsalg på krydsningspolte, heraf godt til eksport, har medført flere opformeringsbesætninger. Godkendte DanAvl-Omsættere er så småt i gang med at etablere egne opformeringsbesætninger ude i verden, hvilket er helt naturligt som følge af de nye specielle krav til transport af levende dyr ud af Danmark, som er indført med landbrugets transportkodeks. jens mortensen Kvalitetschef, Hatting-KS Tlf jm@hatting-ks.dk Det er godt at kende søernes indeks og kunne udvælge de bedste avlsdyr Få en gris mere pr. årsso med Kernestyring Med denne lidt sloganagtige overskrift har Hatting-KS holdt en række informationsmøder om Kernestyring. Vi inviterede alle producenter, der køber L- og Y-navnesæd. Kernestyring giver mulighed for at udvælge hundyr med de højeste indeks til næste generation. Erfaringerne viser, at nogle besætninger har hævet hundyrenes indeks med 20 point. Det svarer faktisk til ca. 1 gris mere pr. årsso. Dertil kommer gevinsten fra de andre egenskaber i avlsindekset. Men for soholderen er det LG5, der vægter mest. Den økonomiske vægt for LG5 er ca. 2/3 af indekset. Men hvorfor er der ikke flere med i Kernestyring? Næsten halvdelen af alle polte produceres ved hjemmeavl, men kun 40% er produceret med Kernestyring. På vores møder havde vi nogle meget inspirerende og engagerede driftsledere til at fortælle om deres erfaringer, og de var naturligvis positive. Blandt deltagerne var der nogle, der faktisk allerede inden mødet havde besluttet sig til at komme i gang, og på mødet var der nogle, der kraftigt overvejede det efter at have hørt indlæggene. Men der var nok også nogle blandt deltagerne, der ikke kommer i gang. Desuden er der jo alle dem, der slet ikke kom til mødet. Alle tilfredse Hvad står i vejen for at hjemtage den store gevinst, som Kernestyring giver? Forud for kernestyringsmøderne spurgte vi et udpluk af vores navnesædskunder om holdningen til Kernestyring. Alle, der er med i Kernestyring, er tilfredse. De fleste fremhævede, at det er godt at kende søernes indeks og kunne udvælge de bedste avlsdyr. Nogle nævnte dog, at registreringsarbejdet er et problem eller snarere en udfordring, der skal og kan overvindes. Én har faktisk fået en bedre pris på smågrisene. Det er dog i soholdet, den største gevinst høstes. Der er ingen med Kernestyring, som fremhæver, at de tjener flere penge, hvilket nok skyldes, at gevinsten skal høstes på langt sigt og derfor ikke er så synlig i det daglige. Men vi ser dog eksempler på, at kuldstørrelsen kan give et gevaldigt hop opad i forbindelse med udvidelser og saneringer som resultat af, at den gamle besætning bliver skiftet ud med polte med et meget højere indeks. Ingen interesse Af de kunder, der ikke har Kernestyring, havde de fleste dog overvejet det. Hvad står så i vejen for Kernestyring? I nogle tilfælde var det manglende interesse hos ejeren, hvor driftslederen egentlig gerne ville i gang. Hos andre var det mangel på arbejdskraft, der stod i vejen. Kun en enkelt mente, at der ville være for meget registreringsarbejde. En anden mente, at besætningen var for lille, og en troede ikke på gevinsten ved Kernestyring. Hvem høster gevinsten? Hatting-KS sælger lige meget sæd, hvad enten poltene laves ved Kernestyring eller ej eller indkøbes i en opformeringsbesætning for den sags skyld. Men det ligger os på sinde, at vores kunder får mest mulig værdi ud af den sæd, de køber. Avlsafdelingen under Dansk Svineproduktion har beregnet, at et indekspoint er 30 kr. værd pr. polt. En besætning på 500 søer skal bruge ca. 250 polte pr. år. Det betyder, at der ved at hæve indekset med 20 point er en gevinst på kr. årligt. Hvis man melder sig til Kernestyring, kan man også få en rådgiver til at holde sig til ilden og måske få en bedre poltestyring i det hele taget. Der er selvfølgelig omkostninger forbundet med Kernestyring til gebyr, rådgivning og ekstra arbejde til registrering i besætningen, men hvis det sættes til ca kr. årligt, er der fortsat rigeligt overskud på projektet.

4 okt 2007 #27 DanAvl Magasinet side 07 tema: Vi udvælger primært og benhårdt efter indeks, fordi det totalt set giver de bedste søer HJEmmeavl og kernesyring Kernestyring uden kerne Randi Hansen og Jan Jørgensen på Spanggaard ved Aabenraa valgte hjemmeavl med Kernestyring i zig-zag-krydsning efter en totalsanering. Hvorfor, og hvordan er det så gået? Indkøb, den hurtigste vej til bedre genetik I besætningen, vi købte sammen med gården, var sopoltene blot udtaget efter de søer, som gav flest grise, fortæller Randi, der jo forud havde arbejdet i besætningen. Det kunne ses på resultaterne, og derfor gik vi omgående i gang med at udskifte søerne med sopolte fra Keld Lembke-Jensen, opformeringsbesætningen VISØ ved Aabenraa. Med erfaringerne fra mit arbejde hos Kjeld Christensen, opformeringsbesætningen HØNSNAPGAARD ved Aabenraa, vidste vi, at det var den hurtigste vej til en bedre avlskvalitet i besætningen og til bedre resultater, tilføjer Jan. Men desværre løb vi gennem de følgende par år ind i så mange problemer med udbrud af både PRRS-VACC og PMWS, at vi følte os tvunget til at totalsanere besætningen. Det har vi aldrig fortrudt, konstaterer de begge. Dels har vi været særdeles godt tilfredse med sopoltene fra Niels Pedersen, avlsbesætningen MØLLEVANG ved Brørup, som har været både stærke og meget frugtbare dyr. Dels har det vist sig, at det var et godt tidspunkt, vi sanerede på. Vi har i hvert fald foreløbig haft syv gode år i vores produktion. Erfaring og interesse førte til Kernestyring Med de sygdomsmæssige erfaringer fra den gamle besætning, og stærkt tilskyndet af deres dyrlæge, besluttede Randi og Jan helt at lukke den nye besætning for indkøb og i stedet satse på hjemmeavl. Det spillede da også en væsentlig rolle, at jeg havde fået smag for avlsarbejde under min ansættelse på HØNSNAPGAARD, fortæller Jan. Men det gælder faktisk os begge to og så er vi konkurrencemennesker, der selv ønsker at skabe resultaterne. Derfor blev den nye besætning omgående tilmeldt Kernestyring, og de valgte zig-zag-krydsning. Det gik forholdsvis let at oprette besætningen i kernestyringsprogrammet, da der jo var identifikation og tal på alle de indkøbte polte fra MØLLEVANG. Vi valgte zig-zagmetoden frem for kernebesætning, fordi alle søer så er potentielle mødre til næste generation, hvilket giver mange sopolte at vælge imellem, fortsætter Randi. Vi udvælger primært og benhårdt efter indeks, fordi det totalt set giver de bedste søer, og så fordi vi gerne vil ligge i toppen af hitlisten for Kernestyring. For øjeblikket ligger vi nr. 5 med et kuldindeks på 108,1. Men derudover selekterer vi efter styrke, eksteriør og moderegenskaber. Kernestyring stiller krav Konsulent Jette Godskesen, der deltog i besøget, er ansvarlig for Kernestyring i Sønderjysk Svinerådgivning. Hun tilføjer, at langt de fleste kernestyringsbesætninger i dag anvender zig-zag-krydsning frem for kernebesætning dels af de grunde, som Randi nævner ovenfor og dels for at undgå problemer med sammenblanding af renracede og LY-grise med 3-race-krydsningsgrise. Jette oplyser, at der er ca. 20 besætninger med i Kernestyring i området, at antallet ligger meget stabilt, at udskiftningen er meget lille, og at kun seriøse hjemmeavlere er tilbage. Randi, Jan og Jette er enige om, at succes med Kernestyring forudsætter: Interesse hos besætningsejer og medarbejdere Et ordentligt genetisk grundlag at starte på Stor datadiciplin Her fungerer Kernestyringen godt, oplyser Jette. Det er i øvrigt ingen betingelse, at kernestyringsbesætningerne også trækker på vores rådgivning, men det er en god ide, specielt i startfasen. For denne besætning gennemgår jeg tallene i deres Kernestyring og påpeger eventuelle områder, der bør fokuseres på, f.eks. om der er polte nok på vej. Én dose sæd pr. so Der anvendes Topnavnesæd fra Hatting-KS til potentielle sopoltemødre (i gnsn. 3 søer hver anden uge). Men der anvendes kun én dose sæd pr. so dels for at spare penge og dels for at undgå problemer med at skaffe sæd fra samme orne til løbning nr. 2. Faringsprocenten er iflg. ejerne ok, men de har ikke tal på, om der mangler lidt i antal grise født pr. kuld. Til smågriseproduktionen anvendes D-sæd. Vi er i øvrigt skuffede over, at det gennemsnitlige indeks i sæden, vi får fra Hatting-KS, er faldet med 8-10 indekspoint efter, at Hatting-KS sidst ændrede sine bestillingsregler, tilføjer Jan. Det skyldes, at vi nu ikke længere kan bestille overskudssæd om søndagen, som vi kunne tidligere. Vi er selvfølgelig tilknyttet Hatting-KS sædfordelingsordning, men når man har en lille avler i maven, vil man jo gerne selv have indflydelse på, hvilken sæd man får leveret. Flere stiller krav til smågrisenes genetik Smågrisene fravænnes traditionelt om onsdagen, men det overvejes at flytte fravænningsdagen til weekenden, evt. i forbindelse med en kommende udvidelse af besætningen. Næsten alle smågrise sælges ved 30 kg som englandsgrise til én modtager, men griseringsaftalen indeholder ingen krav til smågrisenes avlskvalitet. I rådgivningen har vi svært ved at forstå slagtesvineproducenternes manglende interesse for genetikken i de smågrise, de køber specielt i perioder med stram økonomi, oplyser Jette. Det ser dog ud til, at de yngre slagtesvineproducenter er mere fokuserede på denne vigtige produktionsfaktor. Det aktuelle rådgivningspro- Fortsættes på næste side Randi og Jan diskuterer kernestyringen med konsulent Jette Godskesen. Spanggaard, Gråstenvej 61, 6200 Aabenraa Ejere: Randi Hansen (31 år), grønt bevis, arbejdet hos tidligere ejer af Spanggaard Jan Jørgensen (33 år), grønt bevis, tidligere arbejdet hos HØNSNAPGAARD Arbejder begge fuldtids i bedriften med p.t. én medhjælper Købte ejendommen i februar 2001 i fri handel med konventionel besætning på 350 søer Begyndte straks at udskifte gamle søer med sopolte fra VISØ (SPF + DK + VACC) Byggede med det samme ny fare- og løbestald og udvidede til 450 søer Indkøbte ekstra sopolte fra VISØ til udvidelsen, vaccineret mod PRRS-DK fik udbrud af PRRS- VACC Udbrud af PMWS besluttede sommeren 2003 at totalsanere 13. oktober 2003: Ny besætning fra MØLLEVANG Fik leveret 456 YL-sopolte, hvoraf 445 blev løbet Startede Kernestyring (zig-zag) og har ikke indkøbt dyr siden Aktuel sundhedsstatus: Blå SPF+Myc+DK (300 m til nærmeste nabobesætning) Vaccinerer søer for PRRS Vaccinerer smågrise mod Myc efter ønske fra smågriseaftager, der betaler vaccinen Smågrise sælges ved 30 kg til én fast aftager som Englandsgrise ( stk./år) og resten til puljen

5 okt 2007 #27 DanAvl Magasinet side 09 Produktionsresultater på Spanggaard Anders Vernersen Afdelingsleder, Dansk Svineproduktion Tlf jekt 25 kr. mere pr. slagtesvin har i høj grad åbnet øjnene hos mange producenter på dette område. Det er da synd, at så mange slagtesvineproducenter ikke tager den genetiske gevinst hjem. Klar effekt af LG5 Generelt set er vi godt tilfreds med DanAvl, og vi følger med i avlsarbejdet efter behov, fortæller Randi og Jan. Vi har set en klar effekt af LG5 i besætningen, og det er godt, at styrke er kommet med i avlsmålet. Vi føler os godt informeret, bl.a. gennem DanAvl Magasinet, som vi synes har et godt og varieret indhold. Vi læser især artiklerne om andre svineproducenter med stor interesse og lærer af dem. Randi og Jan ansøger p.t. om at udvide besætningen til 900 søer. Det vil kræve flere medarbejdere, hvilket har mindst to fordele. Dels vil det give en bedre balance mellem ejere og medarbejder, hvor deres enlige medarbejder i dag måske kan føle sig lidt i mindretal, da Randi og Jan som regel er enige om, hvad der skal ske. Dels vil de selv få bedre mulighed for at holde fri sammen. Periode* Faringer i perioden, stk Heraf 1. lægs, % Levendefødte/kuld, stk. 13,9 14,2 14,3 14,1 Fravænnede/kuld, stk. 12,1 12,6 12,7 12,4 Kuld/årsso + gylt, stk. 2,16 2,23 2,25 2,21 Prod./årsso + gylt, stk. 26,5 27,1 27,7 27,1 Faringsprocent 83,7 83,9 92,6 85,7 *) NB: Perioderne er af forskellig længde, og højre kolonne dækker godt to måneder ekstra. I rådgivningen har vi svært ved at forstå slagtesvineproducenternes manglende interesse for genetikken 33% større avlsfremgang på foderudnyttelse Avlsmålet i DanAvl ændres med mellemrum i takt med forventningerne til de fremtidige produktionsforhold. Senest er foderudnyttelsen blevet opprioriteret i forhold til LG5. tionsniveauer baseret på oplysninger fra svineproduktionen, hvor vi har forsøgt at fremskrive udviklingen ved at anvende data fra besætninger med højt produktionsniveau. Blandt de forudsætninger, der nu er ændret, er bl.a.: Kuldstørrelse, der øges med en gris i forhold til den seneste revision Slagtevægten, som øges til 90 kg Foderprisen, som øges fra 115 kr./fes til 150 kr./fes for slagtesvinefoder Foderprisen kan synes lav i forhold til den nuværende situation, men det skyldes jo, at vi med revisionen forsøger at kigge nogle år frem i tiden. Foderprisen og især forventningerne til den har naturligvis været det helt dominerende element i DSP-bestyrelsens diskussioner om de nye avlsmålsvægte sammen med vægtningen af kuldstørrelse. Økonomien afgørende Vægtningen af kuldstørrelse er efter megen debat i bestyrelsen fastholdt med en økonomisk baseret vægtning. Diskussionerne har gået på, om vi burde vægte kuldstørrelse lavere, end de økonomiske forhold tilsiger. Flere svineproducenter har påpeget, at kuldstørrelsen er høj nok. Bestyrelsen valgte fortsat at holde tryk på avlsarbejdet for kuldstørrelse for at sikre danske svineproducenters konkurrenceevne. Den forventede avlsfremgang Med forudsætninger om egenskabernes genetiske parametre (arveligheder og genetiske spredninger), de økonomiske vægte samt afprøvningsomfang kan avlsfremgangen forudsiges. Dette er gengivet i grafisk form i figur 1 og 2, som ser den forventede fremgang omsat til kroner og øre for de enkelte egenskaber i form af lagkagediagrammer. Som det ses af illustrationerne, har avlsmålsrevisionen resulteret i væsentligt mindre betydning af kuldstørrelse i avlsmålet hos de specialiserede soracer, Landrace og Yorkshire, men meget større forventet fremgang for foderudnyttelse. Forventet fremgang i kuldstørrelse reduceres fra 0,38 til 0,28 dag5-grise pr. generation. Til gengæld forventes fremgangen for foderudnyttelse øget markant fra 0,03 til 0,05 FEs/kg tilvækst pr. generation. (En svinegeneration er ca. 15 måneder i avlskernen.) For Durocs vedkommende sker der ligeledes en stigning i den forventede fremgang for foderudnyttelse, dog kun i størrelsesordenen 10%. Den forventede fremgang for de øvrige egenskaber i Durocs avlsmål ændres derfor kun marginalt. Lille totaleffekt, men store forskydninger Den korte konklusion er således, at avlsmålsændringen giver noget større tryk på foderudnyttelse (ca. 33% større fremgang) og væsentligt lavere fremgang for kuldstørrelse (ca. 25%), mens øvrige egenskabers forventede fremgang stort set ikke ændres. Det er desuden væsentligt, at indeksvægtningen altid afspejler produktionens økonomiske forhold ellers vil producenterne efterspørge avlsdyr på grundlag af subindeks frem for indeks. Overordnet har avlsmålsændringen faktisk overraskende lille betydning. Vi får en økonomisk fremgang, der er ca. 1-2% større med det nye avlsmål med den selvfølgelige forudsætning, at de nye vægte er de rigtige. Men som det fremgår ovenfor, har de nye avlsmålsvægte stor indflydelse på avlsfremgangens sammensætning. Avlfremgangens sammensætning LL/YY økonomisk bidrag Figur 1 Gammel DGL0-30: 1% LG5: 66,5% DGL30-100: 1,5% Kød%: 2,5% Figur 2 Ny DGL0-30: 2% LG5: 37,5% Holdbarhed: 11% Styrke: 5% Foderudnyttelse: 10,5% Svind: 2% DGL30-100: 4,5% Kød%: 5% Holdbarhed: 13,5% Styrke: 7% Foderudnyttelse: 29,5% Svind: 2% Hvorfor ændre avlsmål nu? Der er henover sommeren foretaget en analyse af de økonomiske parametre, som vi anvender i afvejningen af egenskaberne i avlsarbejdet. Anledningen til at foretage denne analyse er bl.a., at foderpriserne er steget voldsomt, men også at der over tid kan/vil ske forskydninger i en masse andre forudsætninger, der kan have betydning for vægtningen af avlsmålsegenskaberne. Til beregning af de økonomise vægte i indeksberegningen anvendes et program, udviklet i Avlsafdelingen i forbindelse med et PhD-projekt, der blev afsluttet i Input til programmet er over 200 pris-, omkostnings- og produk-

6 okt 2007 #27 DanAvl Magasinet side 11 Langkærgaard Kellebyvej 20, 5471 Søndersø Ejere: Troels Clausen (45 år) uddannet landmand med grønt bevis, formand for Svineproduktionsudvalget i LandboFyn Toni Clausen, udannet korrespondent 3 sønner på hhv. 15, 17 og 19 år, hvoraf den ældste og evt. yngste satser på landbrug Begge ejere er involveret i bedriften, Toni med 1991: administrationen Overtog slægtsgården gennem 300 år, Langkærgaard, fra Troels forældre, men fortsatte i driftsfællesskab med forældrene i et I/S Konventionel besætning på 450 søer Produktionsanlægget udvidet ved knopskydning siden 1967, hvor integreret produktion startede Byggede nye farestalde på bar mark og indrettede løbe-/drægtighedsstalde i bestående Udvidede til 680 søer inden for de første par år 2001: Troels forældre ud af driftsfælleskabet Udvidede til søer Undervejs rekrutteret sopolte ved kombination af indkøb og hjemmeavl (zig-zag) Jævnligt problemer efter indkøb (kastning) og efterhånden kørt fast rent genetisk 2005: Købt stor portion sopolte hos Peter Aagaard, opformeringsbesætningen LØKKEN Oplevede stort genetisk løft, men havde lidt benproblemer Blev tilsluttet Kernestyring (zig-zag), men driftsleder finder det tungt at arbejde med Multisiteproduktion Ejer 4 ejendomme og har griseringsaftaler med 2 Alt er timet og tilrettelagt Toni og Troels Clausen, Langkærgaard i Søndersø på Fyn har med kort varsel besluttet at udnytte den aktuelle situation med lave dækningsbidrag til at SPF-sanere deres besætning på søer. Men saneringen er led i en større plan med en stor besætningsudvidelse og nybyggeri. DanAvl Magasinet har fået lov til at følge processen. Tanken om sanering ikke ny Ved DanAvl Magasinets besøg på Langkærgaard i begyndelsen af oktober er der fuld gang i afviklingen af den gamle besætning. Der står endnu 600 søer tilbage, og der rokeres rundt på grisene mellem de forskellige ejendomme, der skal indgå i saneringen. Det er nødvendigt at sælge en hel del smågrise til puljen, men det er vanskeligt i den aktuelle markedssituation og kræver betydelige prisafslag. Tanken om at totalsanere besætningen er ikke af ny dato. Vores medicinforbrug har længe været alt for stort, oplyser Troels: Vi døjer med ondartet lungesyge og med Ødemsyge, og det sidste giver omgående problemer, hvis vi ikke behandler, når der af og til er forsinkelser i leveringen af serum. PRRS, som det tog lang tid at diagnosticere pga. atypiske symptomer, er vi ved at kunne deklareres fri for, efter at besætningen har renset sig selv. På et tidspunkt havde vi også mistanke om PMWS. Dertil kommer, at vi har haft svært ved at følge avlsfremgangen. Stor beslutning på no time Vi har derfor længe haft planer om på et tidspunkt at gennemføre en sanering, kombineret med en besætningsudvidelse til søer samt en renovering og fornyelse af en del af produktionsanlægget (undtagen farestaldene fra 1991), da det alligevel skal ændres inden Men det skulle ske samtidigt, primært fordi vi frygtede, at søerne i den gamle besætning ikke ville kunne tilpasse sig de nye staldforhold. Siden har vore rådgivere dog overbevist os om, at det godt kan lade sig gøre. I sommeren 2006 fik vi saneringsomkostningerne beregnet, og vi tog skridt til at indsende ansøgningerne vedr. udvidelsen, der skulle baseres på gylleseparering. Men vores ansøgning var ikke den eneste, så travlhed på konsulentkontoret bevirkede, at den først var klar i januar 2007, hvor kommunen så havde sagt Stop for ansøgninger. Den kom derfor først af sted i midten af i år. Da foderpriserne steg kraftigt her i sommeren 2007, beregnede vi, at vi kunne halvere saneringsomkostningerne Da foderpriserne steg kraftigt her i sommeren 2007, beregnede vi, at vi kunne halvere saneringsomkostningerne, hvis vi gennemførte saneringen omgående og i løbet af no time havde vi truffet beslutningen. Den 24. august havde vi besøg af SPF-salgskonsulent Thorben Jørgensen for at bestille den nye besætning. Vi satsede på at reducere saneringsomkostningerne yderligere, hvis vi kunne modtage de nye sopolte og starte løbningerne af dem i en lejet stald allerede den 15. oktober. Men det kunne ikke lade sig gøre. God kontakt til avlsdyrleverandøren I stedet starter leveringerne nu i uge 51, mens løbningerne starter i uge 1, 2008 her på Langkærgaard. Poltene leveres fra Frank Hermansen, opformeringsbesætningen HØSTERMARKGAARD ved Stor Vorde (ren SPF). Der var ikke så mange leverandører at vælge imellem, når alle polte skal komme fra samme besætning. Heldigvis har en anden producent på Fyn, Michael Rasmussen, Glamsbjerg, kunnet fortælle om gode erfaringer med dyr fra HØSTERMARKGAARD. Det er aftalt, at Troels, Tina Hansen (driftslederen) og jeg besøger leverandørbesætningen en uge før leveringen, indskyder SPF-salgskonsulent Thorben Jørgensen, der deltager i besøget. Det vil give Troels og Tina et indtryk af besætningen, således at de på forhånd ved, hvad de får leveret, hvilket minimerer risikoen for misforståelser og konflikter omkring leverancen. Jeg finder det også vigtigt at lære sælger personligt at kende, tilføjer Troels. Det gør det lettere at afklare eventuelle problemer siden hen. Det er planen at fortsætte med suppleringsdyr fra HØSTERMARKSGAARD, indtil vi kan producere vore egne sopolte ved hjemmeavl med Kernestyring (zig-zag). Det gør vi primært for at undgå problemer med renracede og LY-krydsningsgrise i sammenblanding med 3-racekrydsninger. Lært af erfaringer Vi føler os godt rustede til saneringsprocessen. I 2001 gennemførte vi nemlig en intern sanering for dysenteri og skab, og det gav os en masse erfaringer med at styre et saneringsforløb, hvor flere ejendomme og sundhedsniveauer er involveret på samme tid. Det kræver logistik og klare procedurer for medarbejderne. De erfaringer kan vi nu trække på. Fortsættes på næste side andre ejendomme alle i nærheden og med m til nærmeste fremmede besætning Alle 6 ejendomme indgår i aktuel saneringsplan MODSATTE SIDE: Toni og Troels Clausen. 9 (danske) medarbejdere i stald og mark, heraf 2 driftsledere Tina Hansen, driftsleder for svin, ansat siden 2001, DENNE SIDE: TH: Toni og Troels Clausen sammen med SPF-salgskonsulent Thorben Jørgensen tidligere arbejdet i opformeringsbesætningen PRØ- VEGAARDEN ved Ringsted

7 okt 2007 #27 DanAvl Magasinet side 13 Det øvrige samfund mangler forståelse for vores virkelighed Vil vi fortsat være med? Vi er jo helt afhængige af dygtige og engagerede medarbejdere, tilføjer Toni. Det er vi meget bevidste om, og vi forsøger at yde en god medarbejderpleje bl.a. i form af gode fysiske og personlige arbejdsforhold. Hver dag kl er der fælles morgenkaffe for alle medarbejdere, hvor vi diskuterer næsten alle forhold omkring bedriften helt åbent. Det seneste års negative medieomtale af svineproduktionen har været en stor belastning for både os og medarbejderne, der jo gør en stor og samvittighedsfuld indsats i det daglige, fortsætter Troels. Det gør det nødvendigt for os alle at overveje, om det er noget, vi vil leve med ved at blive i erhvervet. Det øvrige samfund mangler forståelse for vores virkelighed eller måske er det kun pressen og politikerne, der har mistet jordforbindelsen. Vi har en enkelt gang prøvet at være involveret i en alvorlig nabostrid i forbindelse med nybygning af en stald, men i dag har vi et godt forhold til alle omkring os. På det område fik vi stor effekt af at sætte tag over alle vore 7 gyllebeholdere. Det drejer sig simpelthen om at vise gensidigt hensyn. Troels har stor tillid til DanAvl, og han synes, at Dansk Svineproduktion har arbejdet meget fremsynet på dette område, bl.a. med LG5. Derfor diskuterer vi næsten heller aldrig avlsemner i svineproduktionsudvalget i LandboFyn, hvor jeg er formand det tager vore kolleger i Dansk Svineproduktions sig af, slutter Troels. DanAvls succes dokumenteres jo også af, at DanAvl-dyr udgør kernen i mange udenlandske besætninger. Det videre saneringsforløb følges i kommende numre af DanAvl Magasinet. opslagstavlen: 25 ÅRS JUBILÆUM hos Hatting-KS Avlssekretær Dagny Gajhede fejrede den 1. september års jubilæum hos Dansk Svineproduktion, Afdeling for Avl og Opformering. SÅDAN BRUGER DU AVLSSYS- TEMET: Gå ind på: Tryk på INFO SVIN / tryk på AVL Her finder du en masse nyttige oplysninger og råd om, hvordan du bedst udnytter DanAvl ud fra dine ønsker og behov. Læs om DanAvl og DanAvl-besætningerne på: Husk, at du på DanAvls hjemmeside kan hente en masse vigtige oplysninger om det nationale danske avlssystem og om de enkelte avls- og opformeringsbesætninger og deres dyr. Har du i øvrigt kontrolleret indekset på dine orner for nylig? Det kan du gøre ved at finde forældrenes indeks på hjemmesiden og regne gennemsnittet ud. Nye opformeringsbesætninger Dansk Svineproduktion har godkendt følgende opformeringsbesætniger: ARVAGAARD Ejstrupholmvej 13, 7330 Brande t i l h ø re n d e g d r. J a c o b K n u t s s o n er den 4. juli 2007 godkendt som opformeringsbesætning nr. 709 Tlf Fagligt Nyt september 2007 Dansk Svineproduktion orienterede den 26. og 27. september om Fagligt Nyt for svinekonsulenter, landbrugslærere, dyrlæger samt øvrige rådgivere i brancher relateret til svineproducenterne, herunder om: Reduktion af sodødelighed En ny kampagne skal sikre en reduktion i procent døde og kasserede søer. I avlen er indført avl for bedre holdbarhed. Der er indført individuel vurdering af Duroc-søer. Det tager nogle år, før vi kan se effekt af disse avlsmæssige ændringer. Derfor skal der sættes ind i produktionsbesætningerne omkring polterekruttering, benlidelser, faringsovervågning, huldstyring, mavesundhed og udsætterstrategi. I dag er omkring 15% af de udsatte søer døde eller kasserede. Målet er en reduktion til 11% inden år For mange døde søer er ikke kun et problem i produktionsbesætningerne, men også i avls- og opformeringsbesætninger, viser en opgørelse fra Nordjylland. Se DSPs10-punktsplan for reduktion af et sodødelighed på InfoSvin. Skuldersår Besætninger med problemer med skuldersår har et managementproblem. Det er ikke muligt at læne sig tilbage og sige, at det må avlen klare. Fokus på problemet kombineret med den viden, der eksisterer på området, herunder at gummemåtter virker, er vejen frem. Indsatsen skal starte allerede ved begyndende rødme. Hvem ved, måske kan noget af problemet løses bare ved at udskifte det slidte og 10 år gamle gulv i farestierne. Dyrevelfærd og dyreadfærd var to meget omtalte emner. Se uddybende omtale på InfoSvin, Yderligere info: Sekretariatschef Jens Agerlin Olsen, Dansk Svineavl, tlf , jao@dansksvineavl.dk DANAVL-OMSÆTTERE og -KS-STATIONER DanAvl-Omsættere SPF-Selskabet Drejervej 7, 6600 Vejen, Tlf spf@spf.dk DanBred International Axelborg, Axeltorv København V Tlf sea@danbredint.dk Breeders of Denmark Aastrupvej 65 A, 6100 Haderslev, Tlf mail@breedersofdenmark.dk PORC-EX A/S Niels Bohrs Vej 8 A 6000 Kolding Tlf holger@porc-ex.dk FARM2FARM EXPORT A/S Galgenbjergevej Hemmet Tlf hans@farm2farm.dk DanAvl-KS-stationer HATTING-KS Oensvej 48, Hatting 8700 Horsens Tlf pnp@hatting-ks.dk MORS-KS Gl. Møllevej Redsted M Tlf ks-mors@ks-mors.dk VESTSJÆLLAND-KS Bækkevej 4, Knudstrup 4270 Høng Tlf vos-ks@mail.dk Jacob Knutsson har købt ARVAGAARD med opformeringsbesætning af Hans Peter Thomsen, der er ophørt som opformeringsejer. KORNUM ØSTERGAARD Aalborgvej 55, Kornum, 9670 Løgstør tilhørende Kornum Østergaard ApS v./torben Kristensen er den 15. august 2007 givet midlertidig godkendelse som opformeringsbesætning nr. 096 Tlf

8 okt 2007 #27 DanAvl Magasinet side 15 tema: KONGESTENSGAARD Kongestensvej 24, Bjørnstrup, 4400 Kalundborg Ejere: Lars Olsen (48 år), landmandsuddannet (som ung arbejdet i avlsbesætningen LYKKENSGAARD ved Kalundborg) Lis Olsen, forretningsuddannet inden for sport, hjemmegående fra 2000 Begge ejere involveret i besætningsdriften Ejendommen placeret på halvøen Røsnæs med 10 km til nærmeste svinebesætning 1984: Overtaget familieejendom med lille sobesætning 1986: Saneret til blå SPF med 150 søer 1995: Besætningen blodprøvet mhp. at opnå rød SPF-status 1996: Godkendt som SPFopformeringsbesætning (Rød SPF+Ap12) Startede med successiv udskiftning af søerne med renracede søer fra avlsbesætninger 1998/99: Udvidelse til 450 søer 295 L-søer og 143 Y-søer Aktuelt kuldindeks 100,0, nr. 71 af alle opformeringsbesætninger, nr. 45 af rene opformeringsbesætninger Besætningen passes af 4 medarbejdere + Lis og Lars 2007: Købt avlsbesætningen LYKKENSGAARD (500 søer) sammen med sønnen Ulrik Opformering Sådan er opformering i DanAvl For at beskrive opformeringsarbejdet i DanAvl, har DanAvl Magasinet besøgt Lis og Lars Olsen, KONGESTENSGAARDEN ved Kalundborg, der har drevet opformering siden DanAvl opformering Opgaver At mangfoldiggøre den avlsfremgang, der skabes i DanAvl-avlsbesætningerne, At bidrage til avlsarbejdet i DanAvl med besætningsdata At levere kvalitetspolte (primært LY og YL) til danske og evt. udenlandske svineproducenter Data Sæd Dyr Grundlag Opformering sker på grundlag af indkøbte eller hjemmeavlede renracede DanAvl-hundyr og sæd fra DanAvl-KSstationer Regler Aftale om Opformering med Dansk Svineproduktion Regler for Opformering Interessen skal drive værket Efter at have haft Antonius-produktion i en årrække opstod tanken om at blive opformeringsbesætning, bl.a. fordi jeg i mine unge dage arbejdede i avlsbesætningen LYKKENSGAARD ved Kalundborg, fortæller Lars Olsen, da DanAvl Magasinet sammen med avlskonsulent Torben Vendelbo besøgte besætningen i slutningen af september Ejendommen ligger smukt placeret midt på halvøen Røsnæs i et meget kuperet terræn og med ganske kort til vandet mod nord og syd. Vi håbede naturligvis også at opnå en større indtjening med opformering, tilføjer han. Men vi var helt bevidste om, at der var en række krav, vi skulle opfylde for at få succes, og at interessen og engagementet var de vigtigste forudsætninger. Det blev til fulde bekræftet, da vi fik besøg af avlskonsulent Torben Vendelbo. Han fortalte, hvad det ville sige at drive opformering i DanAvl, og han lagde ikke fingre imellem mht., hvad der kræves, og hvilke regler vi skulle leve op til. Han gjorde det helt klart, at opformering ikke blot er en hurtig og nem adgang til at tjene penge på sin produktionsbesætning. Krav til opformering Det er en helt bevidst strategi fra Avlsafdelingen side, meddeler Torben Vendelbo. Vi satser bevidst på at afskrække de ansøgere, som ikke har gjort sig klart eller er indstillet på at yde den indsats, der skal til. Det samme gør SPF-sundhedskontrollen og SPF-Selskabet, der ligeledes besøger potentielle SPF-opformeringsbesætninger i denne indledende fase. Du skal sætte dig grundigt ind i DanAvl-systemet og i Regler for Opformering Du skal specielt lære og følge registreringsreglerne Du skal indrette et system til den praktiske registrering i besætningen Du skal lære at vurdere et avlsdyr mht. eksteriør (ben, pattesæt, styrke mv.) Fokus på individer Det helt elementære i opformering er, at du skal fokusere på individer, hvor du i produktionen ser på besætningen som helhed. I opformering skal der være styr på hvert enkelt dyrs identitet, afstamning, datoer for fødsel, løbning og faring, indeks, eksteriør mv. Derfor skal mærkning, registrering og indberetning være præcis. Datadiciplin er et nøgleord ikke mindst, fordi en hel del data fra opformeringsbesætningerne indgår i selve avlsarbejdet i DanAvl. Vi tilbyder naturligvis både råd, praktisk vejledning og styringssystemet til nye opformeringsbesætninger. Men det er den enkelte besætningsejer, der sammen med sine medarbejdere skal vælge de metoder og systemer, som passer bedst til deres temperament. For øjeblikket arbejdes der på at forbedre og udvikle elektroniske styringsværktøjer for opformeringsbesætninger, herunder elektronisk mærkning. Det vil kunne øge sikkerheden i registreringen og lette det daglige arbejde i besætningen bl.a. med at finde og udvælge enkeltdyr i de stadig større opformeringsbesætninger. Datadiciplin er et nøgleord ikke mindst, fordi en hel del data fra opformeringsbesætningerne indgår i selve avlsarbejdet i DanAvl Blid og heldig start Vi valgte at starte stille og roligt med successivt at udskifte produktionssøerne med renracede søer først fra LYKKENSGAARD ved Kalundborg, men vi måtte senere skifte til ASTRUP ved Kalundborg og endelig til KNI ved Randers pga. af statusændringer i leverandørbesætningerne. Vi stoppede indkøbet da alle søer i besætningen var renracede opformeringssøer, oplyser Lars. Heldigvis var der stor efterspørgsel efter avlsdyr på det tidspunkt, så vi fik meget hurtigt leveringsaftaler på alle egnede sopolte. Det begyndte med Standby-polte, men gik hen ad vejen over i LY-polte, efterhånden som de blev til rådighed. Det var hele tiden vores mål at producere vores renracede søer selv, når vi var klar til det, hvilket vi blev efter udvidelsen i 1998/99, og siden er der ikke indkøbt dyr til besætningen. Hjemmeavl virker måske lidt selvmodsigende i en opformeringsbesætning, der lever af at forsyne andre besætninger med avlsdyr. Men vi valgte det for at optimere smittebeskyttelsen. Indkøb eller hjemmeavl er først og fremmest et spørgsmål om interesse og temperament, svarer Torben. Fortsættes på næste side MODSATTE SIDE: KONGESTENSGÅRDEN DENNE SIDE: TV: Lars Olsen og Torben Vendelbo MIDTEN: Lis og Lars Olsen TH: Driftsleder Per Isaksen

9 okt 2007 #27 DanAvl Magasinet side 17 Produktionsbesætninger kan godt selv producere sopolte, der er på højde med poltene fra opformeringsbesætningerne hvis de er gode og omhyggelige nok. Men det kræver tid, lyst, plads og mandskab, og de krav kan eller vil kun de færreste leve op til. Det var svært i starten, indrømmer Lis og Lars, og vi lavede også en del fejl. Men hele vejen igennem fik vi god hjælp af Torben og hans systemer. Der var utroligt mange ting, vi skulle huske og være opmærksomme på, men det blev faktisk hurtigt rutine. stort arbejde, konstaterer hun, og her kunne vi godt tænke os nogle bedre hjælpeværktøjer, som elektroniske øremærker, lagerstyringssystem og direkte overførsel af data via PDA, samt elektroniske følgesedler. Vi har i dag faste kunder, der aftager alle vore sopolte, så vi har p.t. ikke behov for egen markedsføring. her kunne vi godt tænke os nogle bedre hjælpeværktøjer tema: DanAvl i kød og blod Bevar de uafhængige D-dyrlæger for en sikkerhed skyld Det særlige ved opformering består primært i at udvælge de bedste renracede sopolte til næste generation af søer Produktionsforhold i top Succes med opformering forudsætter, at de basale produktionsforhold er i top. Ligesom i en produktionsbesætning gælder det om at producere flest mulige smågrise pr. årsso af god genetisk kvalitet. Det særlige ved opformering består primært i at udvælge de bedste renracede sopolte til næste generation af søer. På ornesiden sker alle løbninger med sæd fra de bedste KS-orner fra alle landets KS-stationer. Men opformeringsejeren har kun begrænset indflydelse på, hvilke orner han modtager sæd efter. Det skyldes, at sæden fra Hatting-KS til såvel renracet som krydsningsopformering fordeles helt automatisk, men naturligvis fra den gode ende af. De private KS-stationer har lignende fordelingsordninger. Næsten alle opformeringsejere har en fast sædbestilling liggende hos KS-stationerne for de forskellige ugedage, og i denne bestilling kan der naturligvis indføjes nogle specielle krav, f.eks. et minimums-indeks, fravalg af KSstationer eller -orner. Vi respekterer denne fordelingsordning, konstaterer Lars. Men som gammel avler og som konkurrencemennesker går vi efter at skabe de højest mulige indeks i besætningen, så derfor ville jeg gerne have mere indflydelse på ornevalget. Godt image, den bedste markedsføring En anden afgørende forudsætning for succes er at oparbejde og fastholde en god kundekreds. Det sker ikke over natten, men gennem en langsigtet indsats med levering af gode dyr og god kundeservice. Salgsaftaler indgås som regel lang tid før levering, ofte som rullende leveringsaftaler og med flere aftaler, der rækker ind over hinanden. Derfor er det meget vigtigt, at opformeringsejeren altid har styr på, at han har de dyr i stalden, der er indgået leveringsaftale om. På KONGESTENSGAARD er det ejerne selv, og især Lis, der står for salget, udvælgelsen af salgsdyrene, registreringen og papirarbejdet i den forbindelse. Det er et Vores motto er: Kundens succes er vores succes! tilføjer Lars, og det lægger vi megen vægt på. Vi sorterer meget kraftigt i salgsdyrene og sørger for at holde en god kontakt til alle kunderne. Nye kunder tilbydes at besøge vores besætning, men kun de færreste benytter sig af det. Grisen er forsiden på visitkortet, mens følgesedlen er bagsiden, indskyder Torben. Både dyr og dokumentation skal være i orden, ellers mister kunderne hurtigt tilliden ikke alene til den pågældende besætning, men til hele DanAvl-systemet. Held i sundhed Sundheden er et helt kapitel for sig i en SPF-opformeringsbesætning, synes Lis og Lars. Svineproducenterne prioriterer sundhed over genetik, så et højt sundhedsniveau er vores bedste forsikring. I starten fik vi et sug i maven hver måned, når der var rød kontrol. Tæppet kan jo trækkes væk under én fra det ene øjeblik til det andet. Det har vi dog lært at leve med, men vores geografiske placering er også optimal, og vi har kun oplevet Betinget Status et par gange i løbet af de mange år. Genialt system Vi mener, at reglerne for opformering generelt er ganske fornuftige, og de er til at leve med i det daglige. Men man skal naturligvis kende og følge reglerne, og det gælder også medarbejderne i besætningen. Vi gør meget ud af, at nye medarbejdere lærer reglerne fra starten, og at de forstår betydningen af datadisciplin, f.eks. skal de huske at skrive på papirerne, så andre kan læse det. Avlsafdelingen tilbyder kurser på dette område, men indtil videre klarer vi det selv via vores dygtige driftsleder, Per Isaksen. Hvis man er god til at drive opformering, er der penge at tjene, konstaterer Lis og Lars, men det forudsætter mindst samme niveau i management som en god produktionsbesætning + interesse, rettidig omhu, salgsarbejde, kundebetjening og held. Den største risiko ligger i på det sundhedsmæssige område. Vi har i øvrigt haft megen glæde af at deltage i ERFA-gruppen for avlsog opformeringsbesætninger på Østlige Øer. Vi synes DanAvl er et genialt system, og vi er stolte over at være del af det. Vi føler os godt informeret om, hvad der foregår. thomas ebbesen Fhv. Distriktsdyrlæge 1967: Dyrlæge fra KVL, Kbh. Assistent i Haderslev og Gredstedbro Selvstændig praksis i Sdr. Felding fra : Svinefagdyrlæge 1993: Ansat i DS som distriktsdyrlæge i Kjellerup 2007: Fratrådt den 30. juni, dog fortsat til rådighed for DSP og DBI med specialopgaver torben kjeldsen Distriktsdyrlæge 1972: Dyrlæge fra KVL., Kbh. Assistent i Sdr. Bjært i 2 år Assistent i Øster Tørslev i 2 år Selvstændig praksis i Spenstrup : Svinefagdyrlæge Kredsdyrlæge i Viborg : Ansat i DS, Vodskov, pga. stort kendskab til dyrevelfærd og smitsomme sygdomme 2007: Distriktsdyrlæge i Kjellerup fra 1. juli Alle avls- og opformeringsbesætninger i DanAvl er underlagt regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Distriktsdyrlægerne i Dansk Svineproduktion (DSP) har ansvaret for kontrollen heraf og er dermed garanter for sundhedsstatus i de avlsdyr, der sælges fra DanAvl til såvel danske som udenlandske svineproducenter. Rådgiver og kontrollant En distriktsdyrlæge er leder af et Regionskontor og ansvarlig for sundhedskontrollen i regionen, fortæller Thomas Ebbesen. Vi følger desuden udviklingen på det veterinærfaglige område og den sundhedsmæssige udvikling i besætningerne. På grundlag heraf opstiller vi sammen med vore kolleger forslag til relevante ændringer i reglerne for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Da sundheden i de forskellige besætninger ikke altid optræder efter bogen, er vi som distriktsdyrlæger bemyndiget til at udøve et veterinært skøn, hvis regelsættet ikke udtrykkeligt dækker situationen Det gælder i særlig grad på SPF-området, hvor vi optræder som faglige rådgivere for SPF-sundhedskontrollen (SPF-SuS), både mht. indholdet i Sundhedsreglerne for røde og blå SPF-besætninger, den praktiske gennemførelse af sundhedskontrollen og ved afgørelser af konkrete tvivlsspørgsmål i relation hertil. Desuden udfører vi, som entreprenør for SPF-SuS, den praktiske sundhedskontrol i røde SPF-besætninger, ligesom vi for egen regning tilbyder praksisaftaler til de røde besætninger. Sundhedskontrollen i de røde SPF-besætninger foregår inden for rammerne af et regelsæt, der er aftalt med SPF-SuS. Men da sundheden i de forskellige besætninger ikke altid optræder efter bogen, er vi som distriktsdyrlæger bemyndiget til at udøve et veterinært skøn, hvis regelsættet ikke udtrykkeligt dækker situationen. Vi skal dog i hvert enkelt tilfælde begrunde afvigelsen på skrift over for SPF-SuS. Det indebærer et stort ansvar og stiller store krav til vores kvalifikationer og erfaring. Del af beredskabet Desuden er vi på forskellig måde involveret i det overordnede sundhedsmæssige beredskab i landet, fortsætter Torben Kjeldsen. Det foregår bl.a. via den såkaldte sundhedsovervågning, der gennemføres periodisk i avls- og opformeringsbesætningerne. I og med vi har så godt et løbende kendskab til sundheden i disse besætninger især SPF-besætningerne kan vi meget hurtigt spotte, hvis der sker noget usædvanligt på det sundhedsmæssige område. I så fald griber vi omgående ind med afklarende undersøgelser for at finde ud af, om der evt. er dukket en ny sygdom op i landet, eller én af de kendte er begyndt at opføre sig anderledes end tidligere. Når det skønnes nødvendigt, kan vi indføre salgsstop for de berørte besætninger, mens afklaringen står på, og vi har mulighed for at skaffe penge til specielle undersøgelser. På den måde optræder DanAvl-besætningerne som en Fortsættes på næste side

10 okt 2007 #27 DanAvl Magasinet side 19 På den måde optræder DanAvlbesætningerne som en barriere for de danske besætninger mht. spredning af uønskede sygdomme barriere for de danske besætninger mht. spredning af uønskede sygdomme. Hvis der viser sig at være tale om en ny sygdom, er det ofte distriktsdyrlægerne, der på baggrund af deres generelle erfaring og deres erfaring med den nye sygdom, udarbejder forslagene til, hvilken strategi og hvilke retningslinier der skal anvendes til enten at udrydde eller til at styre sygdommen. Dette arbejde foregår i nært samarbejde mellem DSPs Veterinærafdeling og de offentlige veterinære institutioner og laboratorier, hvilket giver stor styrke i arbejdet. Til rådighed for det offentlige Endelig står distriktsdyrlægerne til rådighed for veterinærmyndighederne, når der opstår mistanke om eller risiko for, at en alvorlig, offentlig sygdom truer dansk svineproduktion, f.eks. Svinepest. Her udfører vi en stor del af det praktiske arbejde med udtagning af blodprøver, obduktioner og aflivninger. Det foregår alt sammen efter forud nøje fastlagte procedurer, der med mellemrum afprøves og justeres gennem beredskabsøvelser. I det hele taget har vi et særdeles godt samarbejde med veterinærmyndighederne, der har stor respekt for vores arbejde og vores viden og erfaring fra praksis. Det gælder i øvrigt også de praktiserende dyrlæger, der jævnligt anmoder os om en second oppinion, hvis de er kørt fast med problemerne i en besætning. Vi har ganske enkelt fået etableret et unikt system omkring svinesundheden i Danmark, gennem samarbejdet mellem Sundhedskontrollen, Veterinær Forskning og Udvikling i Kjellerup og de veterinære myndigheder, konstaterer Thomas. DSP råder over en meget stor teoretisk og praktisk ekspertise og erfaring, der helt uafhængigt af svineproducenterne kan vurdere en situation og opstille løsningsforslag. DSP har dernæst i kraft af sin forankring og tillid hos producenterne styrken til at gennemføre løsningerne i praksis. Det tætte samarbejde med veterinærmyndighederne giver ekstra kompetence til begge parter. Udviklede strategier og handlingsplaner Systemet med distriktsdyrlæger blev etableret i 1975, længe før jeg blev ansat i DS, fortæller Thomas. I de første mange år bestod opgaven næsten udelukkende i sundhedskontrol i de røde og blå SPF-besætninger. Senere blev den blå kontrol uddelegeret til de praktiserende dyrlæger. Mine ældre kolleger beretter om Aujetzsky-kampagnen i begyndelsen af 80 erne, hvor distriktsdyrlægerne for første gang blev brugt i en bredere sammenhæng. De forestod i vid udstrækning aflivning af de smittede besætninger. Vi var dybt involverede i PRRS-problematikken, hvor det var os, der skrev vores erfaringer sammen til regelsættet for denne sygdom. Oveni kom Ødemsygen, der skabte nærmest panik i mange kredse med krav om totaludryddelse. Igen var distriktsdyrlægerne med til at få tingene Grundlæggende drejer det sig jo om at få forholdene forbedret i de besætninger, hvor der er problemer ned på jorden og til at få etableret en strategi og en handlingsplan, der var til at leve med. Ved både PRRS og Ødemsyge blev vi i høj grad også brugt til at informere og rådgive dyrlæger og producenter gennem artikler og ikke mindst foredrag rundt om i landet. Det viste tilliden til vores arbejde. De bløde parametre fylder mere og mere Mht. PMWS er det primært afdelingen Veterinær Forskning og Udvikling under Poul Bækbo, der har været i ilden, tilføjer Torben. I stedet er emner som dyrevelfærd og etik kommet til at fylde en stor del af vores tid, især inden for det seneste år. Mediernes og politikernes reaktioner vedr. f.eks. skuldersår og lange dyretransporter, har i høj grad smittet af på vores hverdag. Det har medført, at vi har været nødt til at opstille nogle retningslinier og tolerancerammer, så vore medarbejdere har noget at holde sig til i deres arbejde i marken. Grundlæggende drejer det sig jo om at få forholdene forbedret i de besætninger, hvor der er problemer. Det gør vi ved i første omgang at forsøge at motivere ejeren til at gennemføre de nødvendige ændringer, påtale og henstille. Hvis det ikke hjælper, kræver vi en konkret handlingsplan, og at den følges. I de få tilfælde, hvor problemerne fortsætter, bliver sagen videregivet til vores bagland. Foreløbig tyder alt på, at der er forståelse for denne fremgangsmåde og at den bærer frugt. Hold fast! Distriktsdyrlægernes job har ændret sig meget i årenes løb, er Thomas og Torben enige om. Kravene om effektivitet på alle områder og fokuseringen på de bløde værdier som velfærd, etik og holdninger i svineproduktionen har fjernet meget af det sjove ved jobbet. Til gengæld er der kommet nye udfordringer til, herunder det fortsat stigende fokus på sundhedsmæssig sikkerhed i besætninger, omsætning og eksport. Derfor skal vi efter vores mening bevare det unikke og uafhængige distriktsdyrlægesystem i brancheregi, som er bredt respekteret både i Danmark og i udlandet. Se blot på, hvor få retssager vi har på området sammenlignet med andre lande. Denne konstruktion vil også bevare sikkerheden i røde SPF-system, hvilket er altafgørende, da dyrene herfra spredes til mange besætninger. Vi har ganske enkelt fået etableret et unikt system omkring svinesundheden i Danmark

11 okt 2007 #27 DanAvl Magasinet side 21 Kan vi snart kønssortere ornesæden? Eksporten gør avlsarbejdet billigere for danske svineproducenter mads thor madsen Fagdyrlæge, Dansk Svineproduktion Tlf Der er store perspektiver i at kunne kønssortere ornesæd, og nu er der udsigt til, at det kan lade sig gøre. I dag bidrager DBIs eksport med godt 25% af finansieringen af DanAvl, oplyser DBIs direktør, Thomas Muurmann Henriksen. Han forudser, at mangel på avlsdyr med højeste sundhedsstatus til eksport fra DanAvl vil blive den væsentligste forhindring for en stor stigning i eksporten i de kommende år. 90% chance for kviekalve DanSire, som står for salg af tyresæd i Danmark, har siden 1. maj 2007 lanceret salg af kønssorteret tyresæd til kvægproducenterne, hvor det garanteres, Øverst: Kun sædceller, at inseminering for 90 som bærer X-kromosomet, procents vedkommende svømmer frit. Sædceller, vil resultere i en kvie. Et som bærer Y-kromosomet, tilsvarende projekt under er bundet til antistof. Dansk Svineproduktion tyder også på lovende Nederst: De røde sædcellehoveder angiver sædceller, resultater. som bærer X-kromosomet, Hvad er kønssortering? og som derfor vil garantere Ornesædceller indeholder enten et X- eller produktion af hundyr. et Y-kromosom, kaldet kønskromosomer, som ved sammensmeltning med soens æg (altid X) enten giver en polt eller en orne. I normal ornesæd er der cirka lige mange X-bærende og Y-bærende sædceller. Ved kønssortering rykkes denne balance, således at de Y-bærende sædceller fjernes. Herved opnås sædceller, som i de fleste tilfælde kun indeholder de X-bærende sædceller, hvilket efter inseminering giver polte. Hvordan laves kønssortering? Som nævnt i indledningen udføres kønssortering allerede i dag på f.eks. på tyre- og hingstesæd. Den fremherskende teknik er såkaldt flowcytometri, hvor sædcellerne farves og efterfølgende adskilles efter, hvor meget sædcellerne er farvede (X-bærende sædceller farves mest). Denne teknik kan også anvendes til ornesæd, men på grund af ornesædcellernes skrøbelighed kan der kun sorteres op til cirka 60 mio. sædceller pr. time. Dette forslår ikke meget, når der i en almindelig insemineringsdosis skal være 2 milliarder sædceller. Den teknik, som der arbejdes med til ornesæd, bygger på fund af proteiner på sædcellens overflade, som er specifikke for henholdsvis de X- og Y-bærende sædceller. Når sådanne proteiner er fundet, laves antistoffer mod de Y-bærende sædceller. Sluttelig blandes sædceller og antistoffer, og de Y-bærende sædceller bindes (billede 1), mens de X-bærende sædceller kan bruges til inseminering. Det forventes ikke, at der kan opnås en 100 procents sortering, men at der i en fremtidig insemineringsdosis vil være 70-90% X-bærende sædceller (billede 2). Hvad er det økonomiske potentiale? Fordelene ved kønssortering er indlysende. Udover at kastration af ornegrise undgås, vil soholdere meget bedre kunne styre deres produktion af polte. En kønssortering af ornesæd til 70% X-bærende sædceller, vil kunne bidrage med: Øget produktionsværdi på cirka 184 mio. kr. Sparet arbejdstid ved kastration på cirka 24 mio. kr. Besparelse i antal søer i opformeringsbesætningerne på cirka 45 mio. kr. Værdien af en besparelse i antal behandlinger af galte som følge af kastration Værdien af øget velfærd ved undladelse af kastration Et forsigtigt skøn er altså en fortjeneste på cirka 250 mio. kr. Hertil skal lægges en indtægt ved salg af antistofferne til andre lande. Status Projektet mellem Dansk Svineproduktion, Norsvin (den norske avls- og KS-organisation) og det walisiske firma Ovasort Ltd. omkring kønssortering af ornesæd har nu snart været i gang i et år. På nuværende tidspunkt er der fundet godt 80 nye proteiner på sædcellens overflade. Arbejdet i projektet består nu i at få identificeret, hvordan disse nye proteiner ser ud. Samtidig arbejdes der med at få bestemt, om proteiner på X-bærende sædceller er forskellige fra Y-bærende sædceller. Findes forskellige proteiner, kan man gå i gang med produktionen af antistoffer, og kønssorteret ornesæd vil være en mulighed. Selvom det måske ikke viser sig at være muligt at få identificeret proteiner på sædcellens overflade, som kan anvendes til kønssortering, vil kendskab til proteiner på sædcellernes overflade f.eks. kunne anvendes til at fortælle noget om, hvor god sæden fra en bestemt orne er til at befrugte soens æg. Dette vil kunne anvendes til at adskille gode og dårlige KS-orner, allerede i karantænen. De selv samme proteiner, som giver en god sæd, vil kunne fremstilles kunstigt og eventuelt tilsættes sædfortyndere for at fremme reproduktionsresultatet efter inseminering. Mindre markedsandel, men større eksport Vi skal nok klare os i konkurrencen, selvom der nu er sket en liberalisering af avlsdyreksporten fra DanAvl, forudsagde direktør Thomas Muurman Henriksen, DanBred International (DBI) for halvandet år siden. Vi er godt rustet til at tage konkurrencen op med de andre danske eksportører vi ser det som en udfordring. I dag kan Thomas med tilfredshed konstatere, at selv om DBIs markedsandel er faldet, er både DBIs og den samlede eksport af avlsdyr fra DanAvl steget. DBI har nu 70-80% af eksporten af renracede dyr og ca. 50% af krydsningseksporten. Det ville overordnet set naturligvis være optimalt, hvis alle danske eksportører arbejdede på at skaffe nye markeder og kunder, frem for at stjæle kunder fra hinanden. Det ville der være mere perspektiv og flere penge i til dansk svineproduktion, tilføjer han. Men sådan spiller klaveret jo ikke i et markedsorienteret system. Der vil komme flere eksportører af DanAvl-dyr i fremtiden, og den nemmeste måde at komme i gang på er, at henvende sig til de allerede eksisterende kunder i udlandet. Det er jo samme produkt, vi udbyder, så derfor er prisen den væsentligste konkurrenceparameter. Udfordringen er at skabe merværdi for kunden på serviceparameteren i bredeste forstand. Behov for flere opformeringsbesætninger Efterspørgslen på Avlsdyr fra DanAvl øges hele tiden, bl.a. fra danskere, der etablerer svineproduktion i udlandet. Det er jo positivt, men det er i perioder svært at finde dyrene med den rette sundhedsstatus, og der er stor rift om dem også til det danske marked. Det skyldes ikke mindst, at de udenlandske købere stiller samme høje krav som danske producenter, især mht. sundhed. De kræver store leverancer og kun én leverandørbesætning. Vi prøver naturligvis at overbevise dem om, at de skal vælge dyr fra DanAvl-besætningerne af hensyn til genetikken også selv om de må gå lidt på akkord med sundhedsniveauet men det lykkes ikke altid. Derfor må vi ind imellem hente Standby-sopolte fra produktionsbesætninger med højeste SPF-status, selv om der er dyr til rådighed i opformeringsbesætninger med lavere sundhedsstatus. I DanAvl er der enighed om, at vi så vidt muligt skal holde fast i kunderne, idet der så på længere sigt er mulighed for salg af rigtige avlsdyr til supplement. Prisen som konkurrenceparameter Som nævnt er prisen en meget afgørende konkurrenceparameter ved eksport af avlsdyr, og det lægger en dæmper på eksporten fra Danmark, fordi vores Fortsættes næste side... Det er jo samme produkt, vi udbyder, så derfor er prisen den væsentligste konkurrenceparameter TV: Direktør Thomas Muurman Henriksen, DBI. Midten: Salgskonsulent Morten Gade og områdechef Meroujan Ogannisian peger på eksportudviklingen i Østeuropa.

12 okt 2007 #27 DanAvl Magasinet side 23 prisniveau generelt er højere end i de lande, vi ønsker at eksportere til. En anden udfordring er, at selv om både køberne i udlandet og vi gerne vil indgå langsigtede leveringsaftaler, er det svært at nå til enighed om prisen. De danske leverandører er jo vant til og ønsker en avlsdyrpris, der følger slagtenoteringen i Danmark og den svinger jo ikke altid i takt med priserne i udlandet, hvor der i øvrigt ofte handles til den aktuelle markedspris. Vesteuropa, det mest attraktive marked Vesteuropa er af flere grunde det mest attraktive marked for os, fordi handelskulturen ligner den danske, og transportafstanden er kortere. Desuden er dette marked langt fra mættet. Men det kan alle eksportører jo se, og alle forsøger at udnytte det. DanAvl har totalt set kun 4-5% af vores nærmeste marked det tyske selv om vi har bearbejdet det gennem mange år. Tyskerne foretrækker traditionelt at handle med tyske udbydere, de lokale avlsforbund og avlsselskaber, heriblandt PIC, der for mange år siden etablerede egne avls- og opformeringsbesætninger i Tyskland og nu betragtes som et lokalt selskab på linie med det rent tyske avlsforbund BHZP. Dog er de mest professionelle tyske producenter mindre traditionsbundne, og det er især dem, vi satser på gennem vort samarbejde med selskabet ZNVG i Nordtyskland og gennem vores direkte salg i andre del af landet. (Se artiklen nedenfor om dette samarbejde). Der er også muligheder i Sydeuropa (Spanien, Italien, Grækenland), men her begrænses vi af afstanden og den deraf afledte høje transportomkostning i forhold til markedsprisen, hvilket er blevet mere udtalt med indførelsen af den nye danske transportkodeks. Holland og Frankrig er vanskelige markeder, fordi de traditionelt køber lokale avlsdyr. Det sidste gælder også for England, Sverige, Norge og Finland, som desuden er meget fokuseret på at undgå indslæbning af nye sygdomme. Østeuropa, især Rusland, Ukraine og Baltikum, er andre interessante lande med et stort potentiale. Men denne eksport er mere sårbar for både os og leverandørerne, fordi disse lande har en helt anden handelskultur og andre traditioner omkring husdyrhandel. Den risiko gør vi derfor altid meget ud af at informere vore leverandører om. Men efterhånden, som vi lærer hinanden bedre at kende, finder vi også frem til samhandelsformer, der kan holde. Tyskerne foretrækker traditionelt at handle med tyske udbydere I resten af verden er der med mellemrum mulighed for salg af mindre kvanta til gode priser specielt i Asien. Vi ville gerne ind i Sydamerika, hvor isæt Mexico er interessant, men de danske afgifter gør, at vi ikke er konkurrencedygtige. Hvis vi kunne handle med disse afgifter, ville der på sigt kunne skabes en stor indtjening til DanAvl. + 10% om året DBIs vækststrategi sigter på en fortsat stigning i salget på ca. 10% i styksalget pr. år. DBI har i øvrigt fået flere medlemmer, siden medlemsbetingelserne blev ændret i foråret For et kontingent på kun kr. 500 pr. besætning opnår medlemmerne mindst to væsentlige fordele: Førsteprioritet til levering af dyr til DBI Mulighed for at få efterbetaling af DBIs overskud, hvilket de seneste 2 regnskabsår har givet anledning til en efterbetaling på 500 kr. pr. renracet dyr og krydsningsorne og 100 kr. pr. krydsningshundyr. Derfor køber tyskerne DanAvl-dyr I første omgang er det den overlegne frugtbarhed, der sælger DanAvl-LY-polte i Tyskland, fortælles DBIs samarbejdspartner i Nordtyskland, ZNVG. Samarbejdet mellem DBI (DanBred International) og ZNVG startede i Parterne holder 3-4 årlige statusmøder, senest den 26. juni 2007 på Axelborg, hvor DanAvl Magasinet fik mulighed for at høre om de hidtidige erfaringer og resultater fra samarbejdet. LY-soen klart overlegen Da der var tradition for at anvende LD-sopolte i produktionen, startede ZNVG/PORKUSS med at købe sæd fra DanAvl-D-orner udvalgt efter hundyregenskaber til løbning af hovedparten af de tyske L-søer i opformeringsbesætningerne. Men det blev hurtigt fulgt op af import af DanAvl-LY-polte, ligesom der blev importeret DanAvl-Y-sæd til løbning af de øvrige L-søer. I løbet af det første år lå det klart, at LY-søerne var LD-søerne klart overlegne, især mht. frugtbarhed, og derefter har PORKUSS udelukkende produceret og solgt LY-søer. Siden er alt nyt avlsmateriale på hundyrsiden indkøbt hos DBI, og derfor indeholder PORKUSS -sopolte fra de nuværende tre opformeringsbesætninger udelukkende DanAvl-gener. Opformeringsbesætningerne vedligeholdes gennem hjemmeavl af renracede L-polte ved hjælp af sæd fra DanAvl-L-orner. LY-poltene produceres med DanAvl- Y-sæd. Dog importerer ZNVG/PORKUSS renracede DanAvl-L-polte til start af nye opformeringsbesætninger og til større udvidelser af bestående, hvilket vil ske i takt med efterspørgslen på LY-polte. D-ornen vinder frem Pietrain-ornen er fortsat mest populær i produktionen i Tyskland specielt i besætninger med salg af smågrise. Men blandt de integrerede besætninger i området stiger interessen for at anvende D-orner. LYD-grise har 1-2% mindre kød, men g større daglig tilvækst end LYP-grise, fortæller repræsentanterne fra PORKUSS. I fremtiden vil vi gennemføre egentlige forsøg til sammenligning af de to orneracer. Men desværre forhindrer reglerne for DanAvl, at vi kan anvende danske D-orner. I stedet anvender vi D-orner fra bl.a. Canada. Produktionsresultater i PORKUSS Frugtbarhed og sundhed LY-poltene sælges primært på frugtbarhed, og PORKUSS vil fortsat satse på den egenskab, men hen ad vejen vil de også inddrage andre egenskaber i markedsføringen. Den eneste ulempe, de p.t. ser ved LY-poltene, er, at deres ben har svært ved at holde til opstaldning i bokse. Tyske producenter stiller i stigende omfang krav om et højt sundhedsniveau hos de sopolte, de indkøber. Det er med til at øge efterspørgslen efter LY-poltene fra PORKUSS, hvis opformeringsbesætninger alle tre opfylder dette krav. Besætningerne kontrolleres sort set som danske SPF-besætninger, men med større intervaller. Ligesom i Danmark udskifter producenterne hele deres besætning, hvis der er store sygdomsproblemer eller ved større udvidelser. Stort potentiale, men Både DBI og ZNVG/PORKUSS er godt tilfredse med samarbejdet og ser gode muligheder for at øge salget af DanAvlgener i Tyskland. Det vil efter ZNVGs opfattelse let kunne gøres gennem øget markedsføring. Men iflg. direktør Thomas Muurmann Henriksen, DBI, vil udbuddet af DanAvl-dyr på kort sigt være en begrænsende faktor. Desuden forudsætter en stabil eksport, at der etableres langsigtede handelsaftaler. ZNVG/PORKUSS arbejder med opsigelsesfrister på op til 3 år, men det er vanskeligt at opnå med avls- og opformeringsbesætningerne i DanAvl. For det første foretrækker de at sælge til danske kunder, når det er muligt. For det andet er de vant til at sælge til priser, der svinger med slagtesvineprisen i Danmark, hvor tyskerne foretrækker faste priser i deres aftaler. ZNVG/PORKUSS Handelsselskab for avls- og brugsdyr i Neumünster, Tyskland 800 medlemmer Omsætter sopolte, smågrise, slagtesvin og kvæg Sopolteomsætning: 2001: stk.; 2006: stk.; 2007: stk. (prognose) Import af DanAvl-sopolte: 2004: stk.; 2006: stk. 3 opformeringsbesætninger med i alt søer, hvoraf ZNVG/PORKUSS ejer 51% af de to, men er uden medejerskab af den tredje 25% ejerskab af 2 KSstationer i hhv. Malchin og Schipporsfeld Fri for Myc., Ap2, Nysesyge, dysenteri og PRRS 14 ansatte FRA VENSTRE: Thomas Muurmann Henriksen og Hans Jørgen Brock fra DBI. Herrn Schlichting, Direktør Herrn Münster, Salgs- og Kvalitetschef og Frau Barre, KAM fra ZNVG. Tog sagen i egen hånd Baggrunden for samarbejdet var, at der traditionelt var en stærk opdeling i Tyskland mellem omsætterne og avlssystemet, hvor avlsforbundet næsten udelukkende fokuserede på at avle orner (primært Pietrain), mens hundyrsiden blev forsømt med det resultat, at salgspoltene havde en utilfredsstillende kvalitet. Derfor besluttede ZNVG, der delvis levede af at omsætte sopolte, at tage sagen i egen hånd og oprette deres eget avlsprogram PORKUSS. De undersøgte mulighederne for at skaffe sopolte fra Spanien, Holland, PIC og DanAvl, og valgte af forskellige grunde i 2001 at satse på DanAvlhundyr i avlsprogrammet. Det lagde så stort pres på avlerne i området, at 4 af dem valgte at indgå i PORKUSS som opformeringsbesætninger. År 2002/ / / /06 Antal søer, stk Kuld/so/år, stk. 2,31 2,29 2,32 2,29 Omløberprocent 13,7 12,3 12,1 13,3 Drægtighedsprocent 84,3 84,6 84,3 83,3 Levendefødte grise/so/år 25,6 26,7 27,6 27,8 Fravænnede grise/so/år 22,5 23,1 23,8 24,5

13 returneres ved varig adresseændring Afsender: DanAvl Magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf , Fax ISSN: Magasinpost B ID-nr Stærkt på vej mod resistens for fravænningsdiarré anders vernersen Afdelingsleder Dansk Svineproduktion Tlf ahv@danishmeat.dk Trods uforudsete forsinkelser undervejs i F4-projektet går det ganske godt med at øge andelen af avlsdyr, der er resistente mod fravænningsdiarré. Forsinkelser i projektet F4-projektet har til formål at fjerne den gentype, der medfører følsomhed for to undertyper af E. Coli 149, som er årsagen til størstedelen af de diarrétilfælde, der rammer danske smågrise ved fravænningen. Iflg. den oprindelige plan skulle projektet være overstået på 4 år, men af forskellige grunde kommer det formentlig til at strække sig over 8-10 år. Vi forventede, at ny laboratorieteknologi ville give os et meget stort testomfang for en billig penge, men testomkostningerne er ganske høje, og vi har derfor revideret projektplanen flere gange undervejs. Nu følges en plan med test af potentielle kandidat-orner til KS-stationerne og af disses mødre. Omfanget er begrænset, men pga. de testede søers høje indeks opnår vi, at en hurtigt stigende andel af avlskuldene fødes med kendt F4-status. Med denne strategi begrænses tabet i avlsfremgang for de andre avlsmålsegenskaber mest muligt. Fra 28 til 92% resistente på 4 år Selv med den nye strategi øges andelen af resistente dyr dog ret hurtigt. Da projektet startede, blev det på grundlag af de rene racers resistensforekomst beregnet, at 28% af 3-race-slagtesvinene (indtil 2003) var modstandsdygtige mod Coli 149 F4 ab/ac. Med de aktuelle frekvenser af resistensudgaven af F4-genet hos søer i avlskernen kan andelen af resistente slagtesvin beregnes til 92%, når dette niveau er til rådighed for produktionsbesætningerne. Det vil muligvis være tilstrækkeligt til, at denne type diarré forhindres, idet en smitsom sygdom har svært ved at sprede sig, når der kun er få følsomme individer. Stor variation i opformeringsbesætningerne Det aktuelle udbud fra opformeringsbesætningerne varierer imidlertid voldsomt fra besætning til besætning mht. F4-resistens. Det spænder fra ca. 40% til 94% resistente søer, hvilket primært hænger sammen med, at andelen af resistente dyr fra starten var langt mindre i Landrace end i Yorkshire. Selvom der er et stykke vej endnu, kan man faktisk i dag komme rigtig tæt på fuldt resistente dyr ved at kontakte opformeringsbesætningerne forud for indkøb. De har nemlig information om deres egen besætnings resistensniveau. Hvis en aftager fra besætningerne med 94% resistente søer anvender Duroc fra KS-stationerne, vil ca. 96% af slagtesvinegenerationen være resistent, idet mere end 95% af D-KS-ornerne allerede er resistente mod F4-diarre. Opnå 5 stærke fordele ved samarbejde med DanAvl Viden og forskning Målrettet avl God produktionsøkonomi Tryghed Målrettet avlsvejledning SPF-Selskabet Dansk Avlsdyrsalg Salgs- & Eksportforening for Avlssvin hatting-ks Ornestation Mors Vestsjællands Ornestation Dansk Svineavl DanAvl Opformering