Godt på vej FRA HIERARKI OG HERTUGDØMMER TIL MEDLEDELSE OG SAMARBEJDE PÅ TVÆRS
|
|
- Ingelise Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Godt på vej FRA HIERARKI OG HERTUGDØMMER TIL MEDLEDELSE OG SAMARBEJDE PÅ TVÆRS
2 2 Indhold 3 Forord 4 Før og nu 6 Projektarbejde hos os 6 Den gode aftale 8 Fra idé til produkt 11 En universal arbejdsform 11 Projektarbejdsformen i brug 15 Hvordan er vi nået hertil? 16 Alle bygger med 16 Det lange seje træk 18 Efterskrift
3 Forord 3 For fire år siden gik vi i gang med at skabe en ny Teknisk Forvaltning. En forvaltning, hvor vi arbejder godt sammen på tværs. En forvaltning, hvor vi bruger viden og evner, der hvor det giver mest. Projektarbejdsformen har fra start været det redskab, vi har brugt til at skabe en mere fleksibel organisation. Dermed har vi ikke kun forandret strukturen, men også udfordret og fornyet samarbejdskulturen. Mange andre organisationer har indført projektarbejdsformen. Det har de gjort med forskellige erfaringer og resultater. Denne pjece er skrevet for at videregive de erfaringer, vi har med at indføre en projektorganisation og bruge projektarbejdsformen til at ændre måden, vi arbejder, samarbejder og deler viden på. Den beskriver, hvordan vi arbejder med projekter, og hvordan vi er nået dertil. Når jeg har fortalt om vores erfaringer, er jeg ofte blevet spurgt, om jeg havde noget på skrift. Det har jeg nu, og jeg håber, at pjecen kan inspirere andre til at afprøve nye arbejdsformer. Jeg kan varmt anbefale det. Min erfaring er, at vores nye måde at arbejde på giver bedre løsninger, god udvikling, en sjovere arbejdsplads og mulighed for at bruge viden og kompetencer, der hvor de tjener opgaven bedst. Jørn Gettermann
4 4 Før og nu Frem til år 2000 var Teknisk Forvaltning opdelt i 7 afdelinger. Hver med 2-5 funktioner. Nogle funktioner med 2-4 grupper. Der var afdelingschefer, funktionsledere og gruppeledere. De mange opdelinger sikrede fokuseret brug af den enkeltes kompetencer og skabte gode sociale rammer alle havde et lille fagfællesskab, de følte sig hjemme i. Men de betød også, at det var svært at arbejde på tværs og få den samlede viden brugt, hvor det var bedst. I 2000/2001 gennemførte vi en organisationsændring for at få bedre brug af viden og kompetencer på tværs af hele forvaltningen. Visionen for den nye organisation blev formuleret: Teknisk Forvaltning fungerer som en enhedsorganisation med medarbejdere og ledere, der er engagerede, nytænkende og kompetente. Medarbejdere og ledere i TF har og tager ansvar, så opgaver bliver løst med aftalt kvalitet, til aftalt tid, med inddragelse af alle relevante samarbejdsparter og med mindst muligt ressourceforbrug. Organisationen skal være robust og forandringsparat for at være i stand til at imødekomme fremtidens krav. Midlet til at indfri visionen var en ny struktur og en ny arbejdsform. Fra 1. januar 2001 blev strukturen fladere, og projektarbejdsformen blev indført som fælles samarbejds- og arbejdsmetode. Alle funktioner og grupper blev nedlagt, og med dem forsvandt funktionsledere og gruppeledere. I stedet dukkede faglige team, arbejdsgrupper og projekter op. I dag består forvaltningen af fire store afdelinger med medarbejdere i hver. Hver afdeling ledes af en afdelingschef og en stedfortræder. Medarbejderne arbejder i team og projekter i afdelingerne, eller i tværgående projekter og arbejdsgrupper. På tværs af forvaltningen arbejder et Projektcenter, hvor alle tværgående projekter og arbejdsgrupper hører hjemme. Projektcentrets ledelse er en del af forvaltningens ledergruppe på lige fod med de øvrige afdelingsledere og stedfortrædere.
5
6
7 Projektarbejde hos os 7 Der findes mange forskellige opfattelser af, hvad der ligger i begrebet projekt. Når vi taler om et projekt, tænker vi først og fremmest på en opgave, som har et klart formål og mål. Der er tale om en opgave, hvor flere forskellige medarbejderes viden og kompetencer er nødvendige for at nå målet og skabe et godt resultat. For os er det at arbejde i projekter en metode, som giver et godt samarbejde, en klarhed over opgaven og rum til at samarbejde på tværs af afdelinger. Det er det blevet, fordi vi har lagt stor vægt på den gode aftale, at få projektarbejdsformen ind i vores forretningsgang og at bruge projektarbejdsformen overalt, hvor det giver mening. DEN GODE AFTALE Omdrejningspunktet for det daglige projektarbejde er vores projektplan - eller det vi kalder den gode aftale. Bag projektplanen ligger projektstjernen, som med sine fire spidser, beskriver rammerne for et projekt: Mål, tid, ressourcer og kvalitet. Tankegangen er, at der skal være balance mellem de fire parametre, hvis et projekt skal lykkes. Når vi definerer målet og kvaliteten, bliver vi derfor nødt til at tage stilling til, hvad det kræver i forhold til tid og ressourcer. Det er projektgruppen, der udarbejder projektplanen. Det sker i dialog med ledelsen, og inden gruppen går i gang med opgaven. Projektplanen er den aftale, gruppen har med ledelsen om opgaven og resultatet. Det er også den aftale gruppemedlemmerne har med hinanden om, hvem der laver hvad, hvordan og hvornår. Mange grupper bruger også projektplanen til at tale om spilleregler, mødeform, kompetencer og forventninger til hinanden. Emner, der er vigtige at få klarhed over, når mange mennesker arbejder sammen - ofte under tidspres. Projektplanen er udgangspunkt for den løbende dialog, projektlederen har med ledelsen om projektet, og ændringer i mål, tid, kvalitet eller ressourcer drøftes og tilpasses på ny.
8 8 FRA IDE TIL PRODUKT Et projekt gennemgår typisk en række faser fra idéen fødes, til projektgruppen afleverer den færdige løsning. For at få god brug af projektarbejdsformen, har vi sat arbejdet med projekter i system i forhold til de fire faser: idé, forberedelse, gennemførelse og afslutning. Et system, som sikrer, at projektarbejdsformen er synlig, også når vi prioriterer og sætter nye opgaver i gang. Vi har også udviklet standarder for, hvordan en projektbeskrivelse, projektplan og projektevaluering ser ud. Standarder, der gør det let at arbejde i projekter, og som har været udgangspunktet for at træne i projektarbejdsformen. Idé Alle kan komme med idéer til projekter. Idéen skal blot beskrives og forelægges projektchefen. Hvis idéen holder, beskrives projektet i en projektbeskrivelse. Ledergruppen godkender projektbeskrivelsen, udpeger projektlederen og nedsætter projektets styregruppe. Styregruppen består af ledere fra de afdelinger, som har medarbejdere med i projektet, samt projektchefen og projektlederen. Forberede Alle kan deltage i projekter. Derfor slås alle projekter op. Her bruges projektbeskrivelsen, som annonceres på vores intranet. Når bemanding af projektet er på plads samles gruppen og udarbejder en projektplan, som styregruppen skal godkende. Gennemføre Projektgruppen arbejder nu med opgaven. Projektlederen følger op på projektet og orienterer Projektcentret og styregruppen om, hvordan det går. Projektlederen har også en løbende dialog med styregruppen, når der skal tages større beslutninger, eller hvis projektets rammer ændres. Projektet slutter, når målet er nået, og ledergruppen har godkendt produktet. Det kan være en mødesag og en indvindingstilladelse, en støjskærm eller en strategi. Afslutte Alle projekter evalueres af projektgruppens deltagere. Projektgruppen vurderer om målet er nået og drøfter ikke mindst, hvordan processen er forløbet. Ledergruppen ser resultatet af evalueringen og får på den måde et indblik i, hvordan projektarbejdsformen kan forbedres.
9
10
11 11 EN UNIVERSEL ARBEJDSFORM For mange er projektarbejde typisk relevant i anlægsopgaver. Det er det også. Men hos os er det relevant i langt flere sammenhænge. Vi projektarbejder også, når vi løser større sagsbehandlingsopgaver, lægger strategier for fagområder, videreudvikler organisationen eller arbejder med drift. Da vi begyndte, var vi meget optagede af de tværgående projekter. De projekter, der går på tværs af afdelingerne. Men med tiden har arbejdsformen vundet ind på de mange andre opgaver, vi arbejder og samarbejder om. Vi bruger også projektarbejdsformen, når vi arbejder med projekter i afdelingerne, såkaldte linjeprojekter. Og når vi arbejder med driftsopgaver på tværs af afdelingerne, såkaldte tværgående arbejdsgrupper. Endelig er projektmetodikken en del af det daglige arbejde i teamene. Projektarbejdsformen har trænet os i at arbejde sammen. Vi er bedre til at bruge hinandens viden og stille os til rådighed, når der er brug for hjælp. Den har også gjort os fortrolige med at sætte retning og rammer for en opgave, inden den går i gang. Det betyder, at afsættet for en opgave er stærkere fra start. Det betyder også, at nye tanker og idéer fra en projektgruppe kan blive en del af opgavens løsning. PROJEKTARBEJDSFORMEN I BRUG Nedgravede kemikalietanke - en kerneopgave, der løses i et projekt Kemikalietanke, der er gravet ned i jorden, kan være en alvorlig trussel mod grundvandet, hvis de er utætte. Derfor skal der gives tilladelse til at grave kemikalietanke ned, og der skal føres tilsyn med tankene. Det tager vores Natur- og miljøafdeling sig af. Vores Jord- og vandafdeling arbejder blandt andet med at kortlægge jordforurening og beskytte amtets grundvand. I arbejdet med at vurdere trusler mod grundvandet er det blevet klart, at vi ikke ved nok om, hvor alle kemikalietanke er gravet ned. For at skabe grundlag for at nedgravede kemikalietanke er
12 12 tidssvarende miljøreguleret, er der nedsat et projekt. Opgaven kræver faglig viden om miljøregulering, miljøsagsbehandling og beskyttelse af grundvand. Det har derfor været oplagt at sammensætte en projektgruppe med medarbejdere fra de to afdelinger. Projektet er netop afsluttet, og der er udarbejdet en procedure, så sager om kemikalietanke, der kommer frem når Jord- og vandafdelingen kortlægger jordforurening, gives videre til Natur- og miljøafdelingen. Hvad skal vi med GIS? - et udviklingsprojekt Når vi sagsbehandler, bruger vi stadig større mængder og flere typer af informationer. Ved hjælp af GIS (geografisk informationssystem) kan man hurtigt og sikkert på tværs af fagområder få den viden, man har brug for om en sag, en grund eller et større område. Det kræver blot, at informationerne er lagt ind i systemet, og at de er ajourførte. Vi har derfor udviklet en strategi for, hvad vi vil bruge GIS til. For at få udviklet en strategi, der tager afsæt i de informationer, vi arbejder med i forvaltningen og i vores viden om GIS, har det været oplagt at beskrive opgaven som et projekt og nedsætte en projektgruppe med medarbejdere fra alle afdelinger. For at få strategien gennemført har vi sat en række nye projekter i gang, f.eks. arbejder et projekt med at udforme retningslinjer for at oprette nye temaer i GIS og vedligeholde dem. Et andet projekt arbejder med at planlægge uddannelse.
13 13 Grønt budget og regnskab - en driftsopgave som løses i en arbejdsgruppe Hvert år udgiver amtet et grønt budget og et grønt regnskab. Det sker med input fra alle amtets institutioner. Det er Teknisk Forvaltning, der står for at opsamle institutionernes grønne budgetter og regnskaber og udarbejde det samlede grønne budget og regnskab. Opgaven er i sagens natur tilbagevendende og kan derfor ses som en driftsopgave. Det er en opgave, som både kræver viden om miljø og energi, kendskab til amtets bygninger, samt erfaring med budgetlægning og kommunikation. Derfor tager en arbejdsgruppe sig af arbejdet med det grønne budget og regnskab. En arbejdsgruppe, hvor miljømedarbejderne arbejder sammen med de medarbejdere, der til daglig arbejder med energi og bygninger, økonomi og kommunikation. Fremkommelighed på amtets veje - teamarbejde om en kerneopgave Godt borgere færdes dagligt på amtets veje, som er blandt de mest trafikerede i Danmark. En vigtig opgave er derfor at sikre, at trafikken afvikles let og sikkert. Det kræver overvågning, planlægning og løbende omlægning af trafikken, så fremkommenligheden fastholdes eller forbedres. Det arbejder et team af medarbejdere i Vejafdelingen med. Teamet har udarbejdet en strategi for, hvordan trafikken på amtets veje bliver glidende og sikker på samme tid og arbejder nu med at få strategien i spil. Teamet kommer med forslag til, hvordan trafikken bliver mere glidende med bedre signalanlæg eller ombygning af kryds og vejstrækninger. Teamet arbejder også med at planlægge, hvordan amtets veje bedst kan geares til at tage imod de bilister, der vil finde andre veje, når vejarbejdet på Motorring 3 går i gang. For at sikre, at fremkommelighed tænkes ind i alle relevante opgaver, er opgaven forankret i et team. Et team, hvor flere ingeniører, en landinspektør, en teknisk assistent og en jurist arbejder.
14
15 Hvordan er vi nået hertil? 15 Da vi gik i gang med at indføre en ny Teknisk Forvaltning for fire år siden, var det for at få brugt viden og evner, der hvor det tjener opgaverne bedst. Blandt de mange ting der har været fokus på i udviklingsprocessen, skal her fremhæves to. Den ene handler om at få medarbejderne til at være medskabere af forandringen. Den anden handler om at holde gryden i kog. Forandring er en lang, sej proces. Det er nemt nok at beslutte en ny struktur. Men hvis den skal virke, og kulturen skal følge med, kræver det opfølgning hele tiden, synlige aktiviteter og medarbejdernes ejerskab. ALLE BYGGER MED Da direktionen i sensommeren 2000 offentliggjorde planerne og visionen for den nye Teknisk Forvaltning vidste den, hvor den ville have forvaltningen hen. Rammerne var lagt fast og retningen udstukket. Nu skulle indholdet fyldes på med hjælp fra medarbejderne. Efteråret 2000 blev brugt til at bygge bro fra den gamle forvaltning til den nye. Der blev oprettet en midlertidig projektorganisation til at udfylde rammerne. På den måde blev den daglige drift skilt fra arbejdet med at udvikle den nye forvaltning. Det skabte arbejdsro på begge områder og gjorde det muligt at forsætte det daglige arbejde, samtidig med at der blev bygget en ny forvaltning op. Omdrejningspunktet i den midlertidige projektorganisation var Tænketanken, som stod for at indsamle idéer og koordinere arbejdet i arbejdsgrupperne, hvor alle kunne deltage. Et resultat af arbejdet i arbejdsgrupperne er blandt andet forvaltningens værdier og spilleregler for godt projektarbejde. Spilleregler, som danner baggrund for det projektflow, vi har i dag og for, hvordan projekter bemandes, og projektledere udpeges. Arbejdet i arbejdsgrupperne betød, at projektarbejdsformen allerede blev afprøvet før den nye Teknisk Forvaltning var virkelighed. Der var hurtigt erfaringer med at afgive og tage ansvar at definere rammer for opgaver og at arbejde sammen på tværs. 100 medarbejdere og ledere deltog i arbejdet i arbejdsgrupperne og i Tænketanken i efteråret Herved fik knap halvdelen af forvaltningens ansatte føling med den nye arbejdsform og mulighed for at bringe viden, erfaringer og drømme med ind i den nye organisation.
16 16 DET LANGE SEJE TRÆK Vi har løbende justeret og udviklet organisationen. Arbejdet har været forankret hos vores Projektcenter, der blev oprettet som en del af den nye Teknisk Forvaltning i Projektcentrets opgave er at støtte projekter og arbejdsgrupper og sikre, at vi udvikler en god projektkultur i forvaltningen. En kultur, der også får projektarbejdsformen i spil i teamene. Projektcentret står blandt andet for at udvikle standarder og tilpasse værktøjer, der gør projektarbejde let, og vi har sat følgende initiativer i gang: Seminar i fælles projektforståelse. Alle medarbejdere blev i foråret 2001 introduceret til projektarbejdsformen gennem et seminar. Projektlederforum. Alle projektledere mødes fast i projektlederforum. Her udveksles erfaringer om projektledelse, og oplæg støtter en fortsat udvikling af projektlederne. Gå-hjem-møder. Der arrangeres løbende gå-hjem-møder om projektfaglige emner. Projektlederkursus for nuværende eller kommende projektledere. Kurset giver en introduktion til projektlederens arbejde og en række værktøjer til projektledelse og -styring. Evalueringer. Vi har løbende evalueret for at drøfte erfaringer med den nye organisation, justere og videreudvikle. Seminar i kommunikation og feedback for alle medarbejdere. Procesvejledere. Alle projektgrupper, arbejdsgrupper eller team har siden efteråret 2003 fået tilbudt at få hjælp fra en procesvejleder til at drøfte projektplaner, evaluere eller samarbejde generelt. Årets projektleder og projektmedarbejder blev kåret første gang i januar Kåringen sker med afsæt i en profil for den gode projektleder og -medarbejder. Profilerne er skabt af medarbejdere, ledere og projektledere. Kåringen får profilerne i spil og sætter billeder på, hvordan godt projektarbejde kan se ud. Projektdage er et arrangement, hvor alle forvaltningens medarbejdere i to-tre dage workshopper over projektfaglige emner og prøver nye værktøjer. I 2004 holdt vi projektdage to gange med i alt 16 workshopper om blandt andet interessentanalyse, feedback, præsentationsteknik, coaching. De mange initiativer fastholder fokus på projektarbejdsformen og giver os værktøjer og idéer til, hvordan vi kan forbedre måden, vi arbejder på. De er også med til at give os et fælles sprog, som gør det let at samarbejde og bruge hinandens viden. Projektflowet og standarderne for projektplaner mv. støtter også projektarbejdet og er med til at fastholde det som en naturlig del af måden, vi arbejder på i dag.
17
18 18 Efterskrift - godt på vej Da jeg i efteråret 2000 præsenterede planerne for den nye Teknisk Forvaltning var mine tanker, at vi ville nå vores vision i løbet af fem år. I dag er vi er tæt på! Det er lykkedes os at få en velfungerende struktur, og vi har en kultur, hvor vi anerkender hinandens styrker, lærer af hinanden, og samarbejder efter fælles mål og spilleregler. Det er min klare vurdering, at vores opgaver bliver løst bedre, fordi vi i langt højere grad bruger alles viden og talenter. Vi har undervejs haft rigt udbytte af at stoppe op og evaluere. Det har givet os mulighed for at få en fornemmelse af, hvad der går godt og mindre godt og få forslag og nye ideer. Første gang vi tog temperaturen, blev vi for eksempel opmærksomme på, at der var en konkurrence mellem almindelige opgaver og projektopgaver. En konkurrence, som sikkert er typisk for en organisation med vores struktur, men som kunne blive skadelig. Mange følte, at det var i projekterne, det sjove lå, og det var svært at få hjælp med sagsbehandlingen. Vi lagde derfor hurtigt vægt på også at prestigesætte de almindelige opgaver. Og vi udbredte hurtigt projektarbejdsformen til alle former for projekter og samarbejder. Vi har også talt meget om det svære ved at ressourcesætte og prioritere opgaver. Med en fladere struktur og projektarbejdsformen har medarbejderne fået langt større medindflydelse på at planlægge deres tid og opgaver. Mange er i spil i mange forskellige sammenhænge, og det kræver et godt overblik over opgaver, tid og vigtighed. Det var svært for mange i begyndelsen. Det stillede nye krav til lederne om at gøre prioriteringerne tydelige. Og krav til medarbejderne om at planlægge og gå i dialog om at få prioriteret opgaverne, hvis det kneb. Sidst men ikke mindst har vi erfaret, at det kræver træning og dialog at indgå den gode aftale. De sidste års øvelse har gjort os langt bedre til at beskrive præcise mål og formål, og vi øver os stadig i at få klarhed over opgaven fra start, så alle projektgruppe, styregruppe og ledergruppe læser det samme i projektplanen.
19 19 Jeg indledte med at konstatere, at vi er ved at være i mål. Jeg tror, at vi er så langt, blandt andet fordi vi satte et mål for, hvad vi ville bruge projektarbejdsformen til. Den skulle hjælpe os til at blive en enhedsforvaltning en organisation, der arbejder som en enhed og tænker i helheder. Med projektarbejdsformen har vi fået et fælles sprog, som bygger bro mellem fag- og afdelingsgrænser. Et sprog, hvor vi taler om, hvordan vi arbejder. Herved bliver valg af metode mere udtalt og fører til, at vanetænkning udfordres og udvikles. Omverdenens krav forandrer sig, og med strukturreformen bliver vores arbejdsområde spredt. Det ændrer vores vision, men det kan ikke tage vores erfaringer fra os. Erfaringer med at forandre en organisation og med at tænke i enhed og helhed. Erfaringerne fra brobygningsfasen trækker vi frem nu, hvor vi står for at skulle bygge bro til kommunerne, staten eller regionen og sikre, at medarbejdere og opgaver bliver afleveret ordentligt. Jørn Gettermann
Få styr på din projektopgave
KURSUS Projektleder modul 1: Få styr på din projektopgave Projektarbejdsformen er uhyre kreativ og effektiv, men det forudsætter at projektleder og projektdeltagere ved, hvordan man skal styre og agere
Læs mereProjektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II
Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start
Læs mereDenne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.
PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket
Læs mere4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje
4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereEvaluering af Styr Livet Kursus
Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere
Læs mereLæringsmiljø og projekter i Skatteministeriets Departement - et resumé
Læringsmiljø og projekter i Skatteministeriets Departement - et resumé Maj 2005 Introduktion Skatteministeriets Departement har de seneste år gennemført en større omstillingsproces, hvor organisationsstrukturen,
Læs mereModul 4 LEAN support i produktionen
Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik
Læs mereTil nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Læs mereVi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006
Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Vi har brug for at høre din mening! Vi tillader os at skrive til dig i et vigtigt ærinde. Din nye kommune arbejder aktivt
Læs mereDen overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:
1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereKodeks for bæredygtigt MED-samarbejde
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde Forord En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv. Det kræver kompetente medarbejdere og ledere, der vil arbejde for en bæredygtig arbejds- og samarbejdskultur, hvor
Læs mereLedelse sådan! helhedsorienterede blik på, hvad der er bedst for borgeren, barnet eller den opgave, der står i centrum.
Ledelse - sådan! Ledelse sådan! Ledelsesgrundlaget i Rebild Kommune skal være med til at sikre, at vi har den rigtige ledelse til den bedst mulige løsning af kerneopgaven og den rigtige ledelse i forhold
Læs mereVær fornyende. Ta ledelse. Kerneopgaven. Skab følgeskab. Ledelse - sådan! Ha styr på driften
Vær fornyende Ta ledelse Kerneopgaven Skab følgeskab Ha styr på driften Ledelse - sådan! Vær fornyende Ledelse sådan! Ta ledelse Kerneopgaven Ha styr på driften Skab følgeskab Ledelsesgrundlaget i Rebild
Læs merestrategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
Læs mereKompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereServicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune
Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme
Læs mereProjektarbejde med børn i daginstitutionen
Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................
Læs mereIndividuelle samtaler afholdes den 8.-9. oktober 2014 (hver deltager skal kun afsætte én time én af disse dage).
Projektledelse Et modul i Den offentlige Lederuddannelse Point of View tilbyder en teoretisk funderet og meget praksisnær projektlederuddannelse. For at gøre uddannelsen praksisnær anbefaler vi, at du
Læs mereDen projekteffektive virksomhed
Den projekteffektive virksomhed P rojekternes træfsikkerhed og direkte resultater Udbyttet/effekten af projekterne Portefølje, planer, ressourcer Projektvenlig organisation Projektledelse Projektivitet
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mere15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik
15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik Afsæt For i bedst mulig grad at kunne møde fremtidens udfordringer og få fuld effekt af arbejdet med Kerneopgaverne, er der behov for en politisk arbejdsform,
Læs mereRedskaber Omdrejningspunktet for planlægning af den enkelte medarbejders kompetenceudvikling er MUS-samtalen.
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Odder Kommunes første HR strategi udløb i 2013, og som led i en generel gennemgang af kommunens strategier og styringskoncept besluttede direktionen i august 2013,
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs merePædagogisk dømmekraft og værdiledelse
Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft
Læs mereVærktøj 5 personalemøder Evaluering
Værktøj 5 personalemøder Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal December 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 5... 3 Programteori... 3 Evalueringsspørgsmål...
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereFAGLIG LEDELSE OG STYRING
FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION
Læs mereuddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads
uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til medarbejderen 2 Styrkebaserede udviklingssamtaler vejledning til medarbejderen INTRODUKTION Den styrkebaserede udviklingssamtale er en årlig, fortrolig
Læs mereProjektlederuddannelsen
Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereEvaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.
Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med
Læs mereHåndbog til projektledelse
Håndbog til projektledelse Indhold Forord... 3 Projektorganisation og rollefordeling...4 Projektets faser.... 7 Forberedelsesfasen.... 8 Planlægningsfasen... 10 Gennemførelsesfasen... 12 Evaluerings- og
Læs mereNOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet
NOTAT 2. januar 2017 Journal nr. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet Sagsbehandler SUJKR Indledning og baggrund I budget 2017 blev det besluttet at der
Læs mereUDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015
UDBUD Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland 6. maj 2015 ormål Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) har siden januar 2015 arbejdet med gennemførelse af et ca. 2 årigt projekt, der skal
Læs mereTM Projektledelse i miljø-, plan- og naturprojekter
TM 15002 - Projektledelse i miljø-, plan- og naturprojekter Stå stærkt som projektleder i samarbejdet med projektdeltagere og interessenter og giv dit projekt de bedste betingelser Formål: Målgruppe: Beskrivelse:
Læs mereHåndbog til projektledelse
Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse
Læs mereHVIDOVRES GRØNNE GENERATION
HVIDOVRES GRØNNE GENERATION EN GRØN OPVÆKST Indledning Hvidovre Kommune har i mange år haft en grøn profil og været ambitiøs med indsatser på klima-, miljø-, energi- og bæredygtighedsområdet. I vores nyeste
Læs mereHVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune
HVIDOVREVEJEN Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune 1 LEDELSES- OG MEDARBEJDERGRUNDLAG for Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er en veldrevet organi sation, der bygger på en anerkendende
Læs mereIntroduktion til projektarbejde i Varde Kommune
Introduktion til projektarbejde i Varde Kommune Indhold 4 Indledning 5 Hvad er et projekt i Varde Kommune? 6 Hvordan kan et projekt organiseres? 12 Hvordan starter man et projekt op? 13 Varde Kommunes
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereUddannelse vejen til den gode træning
Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab
Læs mereEffektivitet med kunden i fokus
Effektivitet med kunden i fokus Hvordan en moderniseringsproces i organisationen har skabt øget effektivitet, bedre service og en mere inspirerende arbejdsplads i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Casebeskrivelse
Læs mereProjektleder med gennemslagskraft - MBK A/S
Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer
Læs mereLær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus
Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereTransfer-guide - før, under og efter modulet
Transfer-guide - før, under og efter modulet Formål: Denne transfer-guide anvendes som en del af arbejdet med at overføre læring og viden til den enkeltes dagligdag, men samtidig er formålet at inspirere
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereOpfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en
Læs mereProjektorganisering for Projekt Fælles Indsats
Projektorganisering for Projekt Fælles Indsats Ledernetværk (referencegruppe) BUU/SU Styregruppe: Direktør Børn og Unge (formand) Centerchef Børn og Unge Centerchef Familie og Handicap Centerchef Sundhed
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereArbejdsmiljøstrategi 2014-2018
Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse
Læs mereSpilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler
Læs merePRODUKTIONSLEDER- UDDANNELSEN. et forløb, som udvikler dine lederevner
PRODUKTIONSLEDER- UDDANNELSEN et forløb, som udvikler dine lederevner Tag en Produktions- og driftslederuddannelse et forløb, som udvikler dine lederevner Produktions- og driftslederuddannelsen er en skræddersyet
Læs mereEvaluering af kompetenceudvikling med Styrket Borgerkontakt
Ringsted Kommune Evaluering af kompetenceudvikling med Styrket Borgerkontakt April 2017 Indhold 1. Indledning... 2 2. Koordinering mellem LC og Det Tværgående Myndighedsnetværk... 2 3. Evaluering af forløbet...
Læs mereStyregruppens ABC. Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter.
Styregruppens ABC 1 Styregruppens ABC Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter. 2 Få uddybet ABC-en her og få tips til
Læs mereN O T A T. Procesplan for udvikling af arbejdet med ressourceforløb
N O T A T Til Beskæftigelsesudvalget Kopi Fra Mads Laursen Emne Proces for udvikling af arbejdet med ressourceforløb Afdeling Politisk Administrativt Sekretariat Telefon 99741275 E-post mads.laursen@rksk.dk
Læs mereProjektarbejdet, en særlig arbejdsform og spilleregler. Projektledelse. Projektets grundelementer (5x5modellen) Projekt karakteristika.
Projektledelse Projekter og Projektarbejdsformen Projektets grundelementer opgaven, interessenter, omgivelser, ressourcer, ledelse Projektorganisationen ansvarlig chef, beslutningsgruppe, projektgruppe
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereDEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE
DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,
Læs mereARBEJDSMILJØKAMPAGNE GRATIS TILBUD TIL MED-UDVALG/TRIO OG LEDERE
ARBEJDSMILJØKAMPAGNE GRATIS TILBUD TIL MED-UDVALG/TRIO OG LEDERE BOUNCE 2017 fælles om robuste forandringer arbejdsmiljøkøbenhavn Indhold BOUNCE 2017 fælles om robuste forandringer 3 Arbejdsmiljøkampagnens
Læs mereStrategi for Væksthus for Ledelse mod 2011
Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,
Læs mereProjektledelse modul 2, 3 og eksamen (K2632)
PROGRAM for kursus: Projektledelse modul 2, 3 og eksamen (K2632) Udvikling Tid og sted Modul 2: 18.-20. september 2007 på Trinity Hotel og konferencecenter, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia. Modul
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereOPGAVE 1 X min LEDER
OPGAVE 1 X min LEDER Marts 2018 1 BLIV INSPIRERET (X min - individuelt) Hvad vil du gerne opnå med arbejdsfællesskab? Inden du påbegynder arbejdet med arbejdsfællesskaber, kan du med fordel lade dig inspirere.
Læs mere4D-profilen - teamudviklingsværktøj
SIDE 1 4D-profilen - teamudviklingsværktøj 4D-profilen er et teamudviklingsværktøj til optimering af samarbejdet i et team eller en projektgruppe. I udviklingsværktøjet bliver teamets tilstand vurderet
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor
Læs mereDet kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!
Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges
Læs mereProjektledelse - og ledelse af mennesker
Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og
Læs mereGør borgeren til mester
Gør borgeren til mester Tanker fra en tænketank Volume 1 Sundhed&Omsorg Denne pjece er resultatet af den første Tænketank og innovationscamp, der blev afholdt den 7. oktober 2010 for 36 innovative ledere
Læs mereDagsorden til skolebestyrelsesmødet torsdag den 9. okt kl
1. Meddelelser fra elevrådet (19.00-19.10) Ønske om gallafest for 7. 9. klasse inden jul. Det kunne evt. være den 12/12. Tidspunktet kunne være fra ca. 19.00 -? Jesper fra Ungvest kunne være behjælpelig
Læs mereTillidsreform. i Socialforvaltningen
Tillidsreform i Socialforvaltningen Ringe i vandet Det er mange små dråber af tillid, der skal sprede sig som ringe i vandet for, at vi kan få skabt en tillidsfuld organisation. Tilliden starter med vores
Læs mereAnsøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart
Dato: 24.april 2012 Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Projekt Håndtering af sygefravær og fastholdelse af medarbejdere med fokus på de langtidsfriske Ansøgere: AOF Center Fyn i samarbejde
Læs mereNyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde vores nyhedsbrev ved at sende en mail til vr.mgu@virker.dk.
MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk Nyhedsbrev Nummer 3 J u l i 2 0 1 2 Velkommen I dette nummer: Velkommen 1 God sommer 1 Velkommen til MG-Udviklings
Læs mereMidtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering
Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.
Læs mereDE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN
EMODE ABORATO LABORATORIEMODELLEN I LABORATORIET KRIDT BANEN AF I et laboratorium arbejdes der med at omsætte den gode idé til et konkret produkt, som kan implementeres eller afprøves i praksis. Laboratorier
Læs mereDE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN
EMODE ABORATO LABORATORIEMODELLEN I LABORATORIET I et laboratorium arbejdes der med at omsætte den gode idé til et konkret produkt, som kan implementeres eller afprøves i praksis. Laboratorier er særligt
Læs mereTilbud på konsulentbistand ved implementering af ledelsesprojektet: Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen UDKAST.
Til Kopi til Fra Sagsnr. Forvaltningsledelsen Indtast Kopi til Sekretariat, HR og Udvikling Indtast sagsnr. Sekretariat, HR og Udvikling Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Init.: LBS/KD
Læs mereArbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi
Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereSkanderborg Kommunes. Personalepolitik
Skanderborg Kommunes Forord En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv. Det kræver den rette arbejdskultur samt kompetente medarbejdere og ledere, der vil fællesskabet og det har vi i Skanderborg Kommune.
Læs mereGODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige
Læs mereDelpolitik om Seniorinitiativer
Delpolitik om Seniorinitiativer 1. Formålet med seniorinitiativerne Gentofte Kommune ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle. Vi har brug for ældre medarbejderes erfaring, viden, engagement og
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereBilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX
Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Dokument nr xx -11 Revision nr xx Udgivelsesdato xx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt xx
Læs mere- Vejen til et godt studieliv. Anna Stelvig, stifter af StudyMind
Vi er sat i verden for at gøre eksamensangst, studiestress og lignende problematikker lettere at håndtere og for at sikre, at gode studerende klarer sig endnu bedre. Anna Stelvig, stifter af StudyMind
Læs mereNærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen.
Koncern Byggestyring Opgang Blok E Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 51150795 EAN-nr: 5798000384095 Dato: 28. juni 2013 Kompetenceskema for projektorganisationerne Vejledning til anvendelse
Læs mere1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?
1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget
Læs mereMOD PÅ KERNEOPGAVEN CHEFGRUPPENS AMBITIONER FOR UDVIKLING AF KERNEOPGAVE OG ORGANISATION EN STÆRK MEDSPILLER
MOD PÅ KERNEOPGAVEN CHEFGRUPPENS AMBITIONER FOR UDVIKLING AF KERNEOPGAVE OG ORGANISATION EN STÆRK MEDSPILLER Forord Hvordan udvikler vi Holbæk Kommune til gavn for borgerne? Hvordan bliver vi en dygtigere
Læs mereFLERE I JOB OG UDDANNELSE
FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB
Læs mereNotat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen
Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni
Læs mere