Godt på vej FRA HIERARKI OG HERTUGDØMMER TIL MEDLEDELSE OG SAMARBEJDE PÅ TVÆRS
|
|
- Ingelise Kjærgaard
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Godt på vej FRA HIERARKI OG HERTUGDØMMER TIL MEDLEDELSE OG SAMARBEJDE PÅ TVÆRS
2 2 Indhold 3 Forord 4 Før og nu 6 Projektarbejde hos os 6 Den gode aftale 8 Fra idé til produkt 11 En universal arbejdsform 11 Projektarbejdsformen i brug 15 Hvordan er vi nået hertil? 16 Alle bygger med 16 Det lange seje træk 18 Efterskrift
3 Forord 3 For fire år siden gik vi i gang med at skabe en ny Teknisk Forvaltning. En forvaltning, hvor vi arbejder godt sammen på tværs. En forvaltning, hvor vi bruger viden og evner, der hvor det giver mest. Projektarbejdsformen har fra start været det redskab, vi har brugt til at skabe en mere fleksibel organisation. Dermed har vi ikke kun forandret strukturen, men også udfordret og fornyet samarbejdskulturen. Mange andre organisationer har indført projektarbejdsformen. Det har de gjort med forskellige erfaringer og resultater. Denne pjece er skrevet for at videregive de erfaringer, vi har med at indføre en projektorganisation og bruge projektarbejdsformen til at ændre måden, vi arbejder, samarbejder og deler viden på. Den beskriver, hvordan vi arbejder med projekter, og hvordan vi er nået dertil. Når jeg har fortalt om vores erfaringer, er jeg ofte blevet spurgt, om jeg havde noget på skrift. Det har jeg nu, og jeg håber, at pjecen kan inspirere andre til at afprøve nye arbejdsformer. Jeg kan varmt anbefale det. Min erfaring er, at vores nye måde at arbejde på giver bedre løsninger, god udvikling, en sjovere arbejdsplads og mulighed for at bruge viden og kompetencer, der hvor de tjener opgaven bedst. Jørn Gettermann
4 4 Før og nu Frem til år 2000 var Teknisk Forvaltning opdelt i 7 afdelinger. Hver med 2-5 funktioner. Nogle funktioner med 2-4 grupper. Der var afdelingschefer, funktionsledere og gruppeledere. De mange opdelinger sikrede fokuseret brug af den enkeltes kompetencer og skabte gode sociale rammer alle havde et lille fagfællesskab, de følte sig hjemme i. Men de betød også, at det var svært at arbejde på tværs og få den samlede viden brugt, hvor det var bedst. I 2000/2001 gennemførte vi en organisationsændring for at få bedre brug af viden og kompetencer på tværs af hele forvaltningen. Visionen for den nye organisation blev formuleret: Teknisk Forvaltning fungerer som en enhedsorganisation med medarbejdere og ledere, der er engagerede, nytænkende og kompetente. Medarbejdere og ledere i TF har og tager ansvar, så opgaver bliver løst med aftalt kvalitet, til aftalt tid, med inddragelse af alle relevante samarbejdsparter og med mindst muligt ressourceforbrug. Organisationen skal være robust og forandringsparat for at være i stand til at imødekomme fremtidens krav. Midlet til at indfri visionen var en ny struktur og en ny arbejdsform. Fra 1. januar 2001 blev strukturen fladere, og projektarbejdsformen blev indført som fælles samarbejds- og arbejdsmetode. Alle funktioner og grupper blev nedlagt, og med dem forsvandt funktionsledere og gruppeledere. I stedet dukkede faglige team, arbejdsgrupper og projekter op. I dag består forvaltningen af fire store afdelinger med medarbejdere i hver. Hver afdeling ledes af en afdelingschef og en stedfortræder. Medarbejderne arbejder i team og projekter i afdelingerne, eller i tværgående projekter og arbejdsgrupper. På tværs af forvaltningen arbejder et Projektcenter, hvor alle tværgående projekter og arbejdsgrupper hører hjemme. Projektcentrets ledelse er en del af forvaltningens ledergruppe på lige fod med de øvrige afdelingsledere og stedfortrædere.
5
6
7 Projektarbejde hos os 7 Der findes mange forskellige opfattelser af, hvad der ligger i begrebet projekt. Når vi taler om et projekt, tænker vi først og fremmest på en opgave, som har et klart formål og mål. Der er tale om en opgave, hvor flere forskellige medarbejderes viden og kompetencer er nødvendige for at nå målet og skabe et godt resultat. For os er det at arbejde i projekter en metode, som giver et godt samarbejde, en klarhed over opgaven og rum til at samarbejde på tværs af afdelinger. Det er det blevet, fordi vi har lagt stor vægt på den gode aftale, at få projektarbejdsformen ind i vores forretningsgang og at bruge projektarbejdsformen overalt, hvor det giver mening. DEN GODE AFTALE Omdrejningspunktet for det daglige projektarbejde er vores projektplan - eller det vi kalder den gode aftale. Bag projektplanen ligger projektstjernen, som med sine fire spidser, beskriver rammerne for et projekt: Mål, tid, ressourcer og kvalitet. Tankegangen er, at der skal være balance mellem de fire parametre, hvis et projekt skal lykkes. Når vi definerer målet og kvaliteten, bliver vi derfor nødt til at tage stilling til, hvad det kræver i forhold til tid og ressourcer. Det er projektgruppen, der udarbejder projektplanen. Det sker i dialog med ledelsen, og inden gruppen går i gang med opgaven. Projektplanen er den aftale, gruppen har med ledelsen om opgaven og resultatet. Det er også den aftale gruppemedlemmerne har med hinanden om, hvem der laver hvad, hvordan og hvornår. Mange grupper bruger også projektplanen til at tale om spilleregler, mødeform, kompetencer og forventninger til hinanden. Emner, der er vigtige at få klarhed over, når mange mennesker arbejder sammen - ofte under tidspres. Projektplanen er udgangspunkt for den løbende dialog, projektlederen har med ledelsen om projektet, og ændringer i mål, tid, kvalitet eller ressourcer drøftes og tilpasses på ny.
8 8 FRA IDE TIL PRODUKT Et projekt gennemgår typisk en række faser fra idéen fødes, til projektgruppen afleverer den færdige løsning. For at få god brug af projektarbejdsformen, har vi sat arbejdet med projekter i system i forhold til de fire faser: idé, forberedelse, gennemførelse og afslutning. Et system, som sikrer, at projektarbejdsformen er synlig, også når vi prioriterer og sætter nye opgaver i gang. Vi har også udviklet standarder for, hvordan en projektbeskrivelse, projektplan og projektevaluering ser ud. Standarder, der gør det let at arbejde i projekter, og som har været udgangspunktet for at træne i projektarbejdsformen. Idé Alle kan komme med idéer til projekter. Idéen skal blot beskrives og forelægges projektchefen. Hvis idéen holder, beskrives projektet i en projektbeskrivelse. Ledergruppen godkender projektbeskrivelsen, udpeger projektlederen og nedsætter projektets styregruppe. Styregruppen består af ledere fra de afdelinger, som har medarbejdere med i projektet, samt projektchefen og projektlederen. Forberede Alle kan deltage i projekter. Derfor slås alle projekter op. Her bruges projektbeskrivelsen, som annonceres på vores intranet. Når bemanding af projektet er på plads samles gruppen og udarbejder en projektplan, som styregruppen skal godkende. Gennemføre Projektgruppen arbejder nu med opgaven. Projektlederen følger op på projektet og orienterer Projektcentret og styregruppen om, hvordan det går. Projektlederen har også en løbende dialog med styregruppen, når der skal tages større beslutninger, eller hvis projektets rammer ændres. Projektet slutter, når målet er nået, og ledergruppen har godkendt produktet. Det kan være en mødesag og en indvindingstilladelse, en støjskærm eller en strategi. Afslutte Alle projekter evalueres af projektgruppens deltagere. Projektgruppen vurderer om målet er nået og drøfter ikke mindst, hvordan processen er forløbet. Ledergruppen ser resultatet af evalueringen og får på den måde et indblik i, hvordan projektarbejdsformen kan forbedres.
9
10
11 11 EN UNIVERSEL ARBEJDSFORM For mange er projektarbejde typisk relevant i anlægsopgaver. Det er det også. Men hos os er det relevant i langt flere sammenhænge. Vi projektarbejder også, når vi løser større sagsbehandlingsopgaver, lægger strategier for fagområder, videreudvikler organisationen eller arbejder med drift. Da vi begyndte, var vi meget optagede af de tværgående projekter. De projekter, der går på tværs af afdelingerne. Men med tiden har arbejdsformen vundet ind på de mange andre opgaver, vi arbejder og samarbejder om. Vi bruger også projektarbejdsformen, når vi arbejder med projekter i afdelingerne, såkaldte linjeprojekter. Og når vi arbejder med driftsopgaver på tværs af afdelingerne, såkaldte tværgående arbejdsgrupper. Endelig er projektmetodikken en del af det daglige arbejde i teamene. Projektarbejdsformen har trænet os i at arbejde sammen. Vi er bedre til at bruge hinandens viden og stille os til rådighed, når der er brug for hjælp. Den har også gjort os fortrolige med at sætte retning og rammer for en opgave, inden den går i gang. Det betyder, at afsættet for en opgave er stærkere fra start. Det betyder også, at nye tanker og idéer fra en projektgruppe kan blive en del af opgavens løsning. PROJEKTARBEJDSFORMEN I BRUG Nedgravede kemikalietanke - en kerneopgave, der løses i et projekt Kemikalietanke, der er gravet ned i jorden, kan være en alvorlig trussel mod grundvandet, hvis de er utætte. Derfor skal der gives tilladelse til at grave kemikalietanke ned, og der skal føres tilsyn med tankene. Det tager vores Natur- og miljøafdeling sig af. Vores Jord- og vandafdeling arbejder blandt andet med at kortlægge jordforurening og beskytte amtets grundvand. I arbejdet med at vurdere trusler mod grundvandet er det blevet klart, at vi ikke ved nok om, hvor alle kemikalietanke er gravet ned. For at skabe grundlag for at nedgravede kemikalietanke er
12 12 tidssvarende miljøreguleret, er der nedsat et projekt. Opgaven kræver faglig viden om miljøregulering, miljøsagsbehandling og beskyttelse af grundvand. Det har derfor været oplagt at sammensætte en projektgruppe med medarbejdere fra de to afdelinger. Projektet er netop afsluttet, og der er udarbejdet en procedure, så sager om kemikalietanke, der kommer frem når Jord- og vandafdelingen kortlægger jordforurening, gives videre til Natur- og miljøafdelingen. Hvad skal vi med GIS? - et udviklingsprojekt Når vi sagsbehandler, bruger vi stadig større mængder og flere typer af informationer. Ved hjælp af GIS (geografisk informationssystem) kan man hurtigt og sikkert på tværs af fagområder få den viden, man har brug for om en sag, en grund eller et større område. Det kræver blot, at informationerne er lagt ind i systemet, og at de er ajourførte. Vi har derfor udviklet en strategi for, hvad vi vil bruge GIS til. For at få udviklet en strategi, der tager afsæt i de informationer, vi arbejder med i forvaltningen og i vores viden om GIS, har det været oplagt at beskrive opgaven som et projekt og nedsætte en projektgruppe med medarbejdere fra alle afdelinger. For at få strategien gennemført har vi sat en række nye projekter i gang, f.eks. arbejder et projekt med at udforme retningslinjer for at oprette nye temaer i GIS og vedligeholde dem. Et andet projekt arbejder med at planlægge uddannelse.
13 13 Grønt budget og regnskab - en driftsopgave som løses i en arbejdsgruppe Hvert år udgiver amtet et grønt budget og et grønt regnskab. Det sker med input fra alle amtets institutioner. Det er Teknisk Forvaltning, der står for at opsamle institutionernes grønne budgetter og regnskaber og udarbejde det samlede grønne budget og regnskab. Opgaven er i sagens natur tilbagevendende og kan derfor ses som en driftsopgave. Det er en opgave, som både kræver viden om miljø og energi, kendskab til amtets bygninger, samt erfaring med budgetlægning og kommunikation. Derfor tager en arbejdsgruppe sig af arbejdet med det grønne budget og regnskab. En arbejdsgruppe, hvor miljømedarbejderne arbejder sammen med de medarbejdere, der til daglig arbejder med energi og bygninger, økonomi og kommunikation. Fremkommelighed på amtets veje - teamarbejde om en kerneopgave Godt borgere færdes dagligt på amtets veje, som er blandt de mest trafikerede i Danmark. En vigtig opgave er derfor at sikre, at trafikken afvikles let og sikkert. Det kræver overvågning, planlægning og løbende omlægning af trafikken, så fremkommenligheden fastholdes eller forbedres. Det arbejder et team af medarbejdere i Vejafdelingen med. Teamet har udarbejdet en strategi for, hvordan trafikken på amtets veje bliver glidende og sikker på samme tid og arbejder nu med at få strategien i spil. Teamet kommer med forslag til, hvordan trafikken bliver mere glidende med bedre signalanlæg eller ombygning af kryds og vejstrækninger. Teamet arbejder også med at planlægge, hvordan amtets veje bedst kan geares til at tage imod de bilister, der vil finde andre veje, når vejarbejdet på Motorring 3 går i gang. For at sikre, at fremkommelighed tænkes ind i alle relevante opgaver, er opgaven forankret i et team. Et team, hvor flere ingeniører, en landinspektør, en teknisk assistent og en jurist arbejder.
14
15 Hvordan er vi nået hertil? 15 Da vi gik i gang med at indføre en ny Teknisk Forvaltning for fire år siden, var det for at få brugt viden og evner, der hvor det tjener opgaverne bedst. Blandt de mange ting der har været fokus på i udviklingsprocessen, skal her fremhæves to. Den ene handler om at få medarbejderne til at være medskabere af forandringen. Den anden handler om at holde gryden i kog. Forandring er en lang, sej proces. Det er nemt nok at beslutte en ny struktur. Men hvis den skal virke, og kulturen skal følge med, kræver det opfølgning hele tiden, synlige aktiviteter og medarbejdernes ejerskab. ALLE BYGGER MED Da direktionen i sensommeren 2000 offentliggjorde planerne og visionen for den nye Teknisk Forvaltning vidste den, hvor den ville have forvaltningen hen. Rammerne var lagt fast og retningen udstukket. Nu skulle indholdet fyldes på med hjælp fra medarbejderne. Efteråret 2000 blev brugt til at bygge bro fra den gamle forvaltning til den nye. Der blev oprettet en midlertidig projektorganisation til at udfylde rammerne. På den måde blev den daglige drift skilt fra arbejdet med at udvikle den nye forvaltning. Det skabte arbejdsro på begge områder og gjorde det muligt at forsætte det daglige arbejde, samtidig med at der blev bygget en ny forvaltning op. Omdrejningspunktet i den midlertidige projektorganisation var Tænketanken, som stod for at indsamle idéer og koordinere arbejdet i arbejdsgrupperne, hvor alle kunne deltage. Et resultat af arbejdet i arbejdsgrupperne er blandt andet forvaltningens værdier og spilleregler for godt projektarbejde. Spilleregler, som danner baggrund for det projektflow, vi har i dag og for, hvordan projekter bemandes, og projektledere udpeges. Arbejdet i arbejdsgrupperne betød, at projektarbejdsformen allerede blev afprøvet før den nye Teknisk Forvaltning var virkelighed. Der var hurtigt erfaringer med at afgive og tage ansvar at definere rammer for opgaver og at arbejde sammen på tværs. 100 medarbejdere og ledere deltog i arbejdet i arbejdsgrupperne og i Tænketanken i efteråret Herved fik knap halvdelen af forvaltningens ansatte føling med den nye arbejdsform og mulighed for at bringe viden, erfaringer og drømme med ind i den nye organisation.
16 16 DET LANGE SEJE TRÆK Vi har løbende justeret og udviklet organisationen. Arbejdet har været forankret hos vores Projektcenter, der blev oprettet som en del af den nye Teknisk Forvaltning i Projektcentrets opgave er at støtte projekter og arbejdsgrupper og sikre, at vi udvikler en god projektkultur i forvaltningen. En kultur, der også får projektarbejdsformen i spil i teamene. Projektcentret står blandt andet for at udvikle standarder og tilpasse værktøjer, der gør projektarbejde let, og vi har sat følgende initiativer i gang: Seminar i fælles projektforståelse. Alle medarbejdere blev i foråret 2001 introduceret til projektarbejdsformen gennem et seminar. Projektlederforum. Alle projektledere mødes fast i projektlederforum. Her udveksles erfaringer om projektledelse, og oplæg støtter en fortsat udvikling af projektlederne. Gå-hjem-møder. Der arrangeres løbende gå-hjem-møder om projektfaglige emner. Projektlederkursus for nuværende eller kommende projektledere. Kurset giver en introduktion til projektlederens arbejde og en række værktøjer til projektledelse og -styring. Evalueringer. Vi har løbende evalueret for at drøfte erfaringer med den nye organisation, justere og videreudvikle. Seminar i kommunikation og feedback for alle medarbejdere. Procesvejledere. Alle projektgrupper, arbejdsgrupper eller team har siden efteråret 2003 fået tilbudt at få hjælp fra en procesvejleder til at drøfte projektplaner, evaluere eller samarbejde generelt. Årets projektleder og projektmedarbejder blev kåret første gang i januar Kåringen sker med afsæt i en profil for den gode projektleder og -medarbejder. Profilerne er skabt af medarbejdere, ledere og projektledere. Kåringen får profilerne i spil og sætter billeder på, hvordan godt projektarbejde kan se ud. Projektdage er et arrangement, hvor alle forvaltningens medarbejdere i to-tre dage workshopper over projektfaglige emner og prøver nye værktøjer. I 2004 holdt vi projektdage to gange med i alt 16 workshopper om blandt andet interessentanalyse, feedback, præsentationsteknik, coaching. De mange initiativer fastholder fokus på projektarbejdsformen og giver os værktøjer og idéer til, hvordan vi kan forbedre måden, vi arbejder på. De er også med til at give os et fælles sprog, som gør det let at samarbejde og bruge hinandens viden. Projektflowet og standarderne for projektplaner mv. støtter også projektarbejdet og er med til at fastholde det som en naturlig del af måden, vi arbejder på i dag.
17
18 18 Efterskrift - godt på vej Da jeg i efteråret 2000 præsenterede planerne for den nye Teknisk Forvaltning var mine tanker, at vi ville nå vores vision i løbet af fem år. I dag er vi er tæt på! Det er lykkedes os at få en velfungerende struktur, og vi har en kultur, hvor vi anerkender hinandens styrker, lærer af hinanden, og samarbejder efter fælles mål og spilleregler. Det er min klare vurdering, at vores opgaver bliver løst bedre, fordi vi i langt højere grad bruger alles viden og talenter. Vi har undervejs haft rigt udbytte af at stoppe op og evaluere. Det har givet os mulighed for at få en fornemmelse af, hvad der går godt og mindre godt og få forslag og nye ideer. Første gang vi tog temperaturen, blev vi for eksempel opmærksomme på, at der var en konkurrence mellem almindelige opgaver og projektopgaver. En konkurrence, som sikkert er typisk for en organisation med vores struktur, men som kunne blive skadelig. Mange følte, at det var i projekterne, det sjove lå, og det var svært at få hjælp med sagsbehandlingen. Vi lagde derfor hurtigt vægt på også at prestigesætte de almindelige opgaver. Og vi udbredte hurtigt projektarbejdsformen til alle former for projekter og samarbejder. Vi har også talt meget om det svære ved at ressourcesætte og prioritere opgaver. Med en fladere struktur og projektarbejdsformen har medarbejderne fået langt større medindflydelse på at planlægge deres tid og opgaver. Mange er i spil i mange forskellige sammenhænge, og det kræver et godt overblik over opgaver, tid og vigtighed. Det var svært for mange i begyndelsen. Det stillede nye krav til lederne om at gøre prioriteringerne tydelige. Og krav til medarbejderne om at planlægge og gå i dialog om at få prioriteret opgaverne, hvis det kneb. Sidst men ikke mindst har vi erfaret, at det kræver træning og dialog at indgå den gode aftale. De sidste års øvelse har gjort os langt bedre til at beskrive præcise mål og formål, og vi øver os stadig i at få klarhed over opgaven fra start, så alle projektgruppe, styregruppe og ledergruppe læser det samme i projektplanen.
19 19 Jeg indledte med at konstatere, at vi er ved at være i mål. Jeg tror, at vi er så langt, blandt andet fordi vi satte et mål for, hvad vi ville bruge projektarbejdsformen til. Den skulle hjælpe os til at blive en enhedsforvaltning en organisation, der arbejder som en enhed og tænker i helheder. Med projektarbejdsformen har vi fået et fælles sprog, som bygger bro mellem fag- og afdelingsgrænser. Et sprog, hvor vi taler om, hvordan vi arbejder. Herved bliver valg af metode mere udtalt og fører til, at vanetænkning udfordres og udvikles. Omverdenens krav forandrer sig, og med strukturreformen bliver vores arbejdsområde spredt. Det ændrer vores vision, men det kan ikke tage vores erfaringer fra os. Erfaringer med at forandre en organisation og med at tænke i enhed og helhed. Erfaringerne fra brobygningsfasen trækker vi frem nu, hvor vi står for at skulle bygge bro til kommunerne, staten eller regionen og sikre, at medarbejdere og opgaver bliver afleveret ordentligt. Jørn Gettermann
Få styr på din projektopgave
KURSUS Projektleder modul 1: Få styr på din projektopgave Projektarbejdsformen er uhyre kreativ og effektiv, men det forudsætter at projektleder og projektdeltagere ved, hvordan man skal styre og agere
Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II
Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start
4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje
4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
FAGLIG LEDELSE OG STYRING
FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION
Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.
PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket
Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune
Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme
Læringsmiljø og projekter i Skatteministeriets Departement - et resumé
Læringsmiljø og projekter i Skatteministeriets Departement - et resumé Maj 2005 Introduktion Skatteministeriets Departement har de seneste år gennemført en større omstillingsproces, hvor organisationsstrukturen,
Den projekteffektive virksomhed
Den projekteffektive virksomhed P rojekternes træfsikkerhed og direkte resultater Udbyttet/effekten af projekterne Portefølje, planer, ressourcer Projektvenlig organisation Projektledelse Projektivitet
Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006
Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Vi har brug for at høre din mening! Vi tillader os at skrive til dig i et vigtigt ærinde. Din nye kommune arbejder aktivt
Individuelle samtaler afholdes den 8.-9. oktober 2014 (hver deltager skal kun afsætte én time én af disse dage).
Projektledelse Et modul i Den offentlige Lederuddannelse Point of View tilbyder en teoretisk funderet og meget praksisnær projektlederuddannelse. For at gøre uddannelsen praksisnær anbefaler vi, at du
NOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet
NOTAT 2. januar 2017 Journal nr. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet Sagsbehandler SUJKR Indledning og baggrund I budget 2017 blev det besluttet at der
UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015
UDBUD Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland 6. maj 2015 ormål Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) har siden januar 2015 arbejdet med gennemførelse af et ca. 2 årigt projekt, der skal
Redskaber Omdrejningspunktet for planlægning af den enkelte medarbejders kompetenceudvikling er MUS-samtalen.
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Odder Kommunes første HR strategi udløb i 2013, og som led i en generel gennemgang af kommunens strategier og styringskoncept besluttede direktionen i august 2013,
Tillidsreform. i Socialforvaltningen
Tillidsreform i Socialforvaltningen Ringe i vandet Det er mange små dråber af tillid, der skal sprede sig som ringe i vandet for, at vi kan få skabt en tillidsfuld organisation. Tilliden starter med vores
Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.
Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med
Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018
Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse
SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Projektorganisering for Projekt Fælles Indsats
Projektorganisering for Projekt Fælles Indsats Ledernetværk (referencegruppe) BUU/SU Styregruppe: Direktør Børn og Unge (formand) Centerchef Børn og Unge Centerchef Familie og Handicap Centerchef Sundhed
Kompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:
1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
Håndbog til projektledelse
Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse
strategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads
uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt
Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en
Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen.
Koncern Byggestyring Opgang Blok E Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 51150795 EAN-nr: 5798000384095 Dato: 28. juni 2013 Kompetenceskema for projektorganisationerne Vejledning til anvendelse
FLERE I JOB OG UDDANNELSE
FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB
Modul 4 LEAN support i produktionen
Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik
HVIDOVRES GRØNNE GENERATION
HVIDOVRES GRØNNE GENERATION EN GRØN OPVÆKST Indledning Hvidovre Kommune har i mange år haft en grøn profil og været ambitiøs med indsatser på klima-, miljø-, energi- og bæredygtighedsområdet. I vores nyeste
Projektarbejdet, en særlig arbejdsform og spilleregler. Projektledelse. Projektets grundelementer (5x5modellen) Projekt karakteristika.
Projektledelse Projekter og Projektarbejdsformen Projektets grundelementer opgaven, interessenter, omgivelser, ressourcer, ledelse Projektorganisationen ansvarlig chef, beslutningsgruppe, projektgruppe
Strategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Vejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Værktøj 5 personalemøder Evaluering
Værktøj 5 personalemøder Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal December 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 5... 3 Programteori... 3 Evalueringsspørgsmål...
Gør borgeren til mester
Gør borgeren til mester Tanker fra en tænketank Volume 1 Sundhed&Omsorg Denne pjece er resultatet af den første Tænketank og innovationscamp, der blev afholdt den 7. oktober 2010 for 36 innovative ledere
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Skanderborg Kommunes. Personalepolitik
Skanderborg Kommunes Forord En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv. Det kræver den rette arbejdskultur samt kompetente medarbejdere og ledere, der vil fællesskabet og det har vi i Skanderborg Kommune.
Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser
Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan
og skabe rammer for nytænkning.
VEJLEDNING Brug værktøjet til at skabe rammer. Innovation opstår, når vi kombinerer alle de gode ideer til, hvordan vi bedst muligt løser arbejdspladsens kerneopgave. Kom godt fra start ved i fællesskab
Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
ARBEJDSMILJØKAMPAGNE GRATIS TILBUD TIL MED-UDVALG/TRIO OG LEDERE
ARBEJDSMILJØKAMPAGNE GRATIS TILBUD TIL MED-UDVALG/TRIO OG LEDERE BOUNCE 2017 fælles om robuste forandringer arbejdsmiljøkøbenhavn Indhold BOUNCE 2017 fælles om robuste forandringer 3 Arbejdsmiljøkampagnens
Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering
Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arealer og Ejendomme
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arealer og Ejendomme Ejendomsdrift Journalnr.: Dato: 18.10.016 Skrevet af: JEWI Funktionsbeskrivelse for souschef i Ejendomsdrift Stillingsbetegnelse: Souschef. Ansættelsessted:
DET TALTE ORD GÆLDER
Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor
Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne
Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende
Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX
Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Dokument nr xx -11 Revision nr xx Udgivelsesdato xx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt xx
Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Styregruppen for fusionsprojektet holdt møde den Her kan du læse om mødets resultater og de næste skridt i arbejdet med at forberede fusionen.
Marts april 2014 5. udgave Nu tegner der sig en råskitse til en politisk organisationsmodel for en kommende afdeling. En organisation, der har fokus på at samle organisationens kræfter dér hvor det giver
M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige
Projektledelse - og ledelse af mennesker
Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og
Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse
Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft
Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017
Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen
EVA s personalepolitik
EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA
Uddannelse vejen til den gode træning
Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab
Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Projektlederuddannelsen
Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal
DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE
DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,
Kompetenceprofil og udviklingsplan
profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at
Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til medarbejderen 2 Styrkebaserede udviklingssamtaler vejledning til medarbejderen INTRODUKTION Den styrkebaserede udviklingssamtale er en årlig, fortrolig
De vigtigste erfaringer med kommunesammenlægning i Danmark
De vigtigste erfaringer med kommunesammenlægning i Danmark Kommunernes Landsforening Kontorchef Karsten Thystrup Danmark før og efter 2007 En omfattende og krævende proces At sammenlægge kommuner tager
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune
Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune 2. udgave, opdateret november 2012 1 Forord Dialogbaseret aftalestyring skal skabe grundlaget for, at de politiske og administrative mål tydeliggøres,
Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow
Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet
Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur
NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet
Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13
Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført
Terndrup Skole og SFO
Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE
SVENDBORG KOMMUNE, TRAFIK OG INFRASTRUKTUR PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE Udbud September 2016 1. Aftalens baggrund og overordnede formål Partneringaftalens formål er at skabe de bedst
Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Masterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011
Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,
Kompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek
Kompetencepolitik Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Indhold Side Forord...3 1. Kompetencepolitik...4 2. Kompetencestrategi...4 Grundlæggende kompetencer...5 Strategiske indsatsområder...6 3.
KVIK I ANKESTYRELSEN - SELVEVALUERING EFTER KVIK-MODELLEN MED FOKUS PÅ MEDARBEJDERINDDRAGELSE
KVIK I ANKESTYRELSEN - SELVEVALUERING EFTER KVIK-MODELLEN MED FOKUS PÅ MEDARBEJDERINDDRAGELSE Læs om, hvordan Ankestyrelsen har tilrettelagt en selvevaluering, hvor alle medarbejdere har deltaget i arbejdet
Økonomi årsberetning 2007
Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og
Trivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune
Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet
Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart
Dato: 24.april 2012 Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Projekt Håndtering af sygefravær og fastholdelse af medarbejdere med fokus på de langtidsfriske Ansøgere: AOF Center Fyn i samarbejde
FAGLIG LEDELSE OG STYRING
FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION
Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Tilbud på konsulentbistand ved implementering af ledelsesprojektet: Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen UDKAST.
Til Kopi til Fra Sagsnr. Forvaltningsledelsen Indtast Kopi til Sekretariat, HR og Udvikling Indtast sagsnr. Sekretariat, HR og Udvikling Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Init.: LBS/KD
FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi
Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser
PERSONALEPOLITIK. Skanderborg Kommune
PERSONALEPOLITIK Skanderborg Kommune FORORD Vi bestræber os hver dag på, at alle medarbejdere og ledere trives og er engagerede i at skabe værdifulde resultater til fælles bedste i samspil med hinanden,
Udkast. Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P. Delpolitik Kompetenceudvikling
Udkast Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P Delpolitik Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Assens Kommune Kompetenceudvikling - en forudsætning for vækst
Duo-ledelse. Duo-ledelse er som tango Der skal to til og dansen er svær, men fascinerende, når det lykkes
Duo-ledelse Duo-ledelse er som tango Der skal to til og dansen er svær, men fascinerende, når det lykkes Duo-ledelse er som tango - rytme, bevægelse og udstråling skal være synkroniseret I mange organisationer
Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 12. november 2015
Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 12. november 2015 Plejecenter Stevnshøj Stevnshøj 4660 Store Heddinge Plejecenterleder Dorthe Danielsen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm
Forord. Mie Andresen Chef for Socialtilsyn Hovedstaden
Forord Socialtilsyn Hovedstaden blev som følge af Lov om Socialtilsyn etableret og sat i drift i 2014. Socialtilsyn Hovedstaden godkender og fører det driftsorienterede tilsyn med generelt godkendte plejefamilier
Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler
Vejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Baggrund for ændring af projektsetup
Baggrund for ændring af projektsetup Generelt et behov for at løfte projekter til strategisk niveau / fælles ejerskab Specifikke krav til afrapportering af midlerne Sikring de nødvendige ressourcer til
Videndelingsmodellen. Sundhed & Omsorg marts Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune
Videndelingsmodellen Sundhed & Omsorg marts 2012 Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Det er afgørende for en dynamisk organisation som Sundhed & Omsorg hele tiden at være i stand til at opsamle og dele viden.
Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 29. marts 2012
Referat torsdag den 29. marts 2012 Kl. 18:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Ansøgning om godkendelse som frivillig folkeoplysende forening
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.