Projekt UNO Årsrapport

Transkript

1 Projekt UNO Årsrapport Vallerødvænge Rungsted Kyst tlf.: fax

2

3 Projekt UNO Redigeret af Søren Carøe og Sidsel Høgh

4 Projekt UNO - Fra ledig til efterspurgt ressource Årsrapport Rapporten er udarbejdet af Strategisk Netværk 2008

5 Forord Side 3 Forord I 2004 fik Kofoeds Skole og Strategisk Netværk bevilget satspuljemidler i forbindelsen med udmøntningen af satsreguleringspuljen på Beskæftigelsesministeriets område for 2005 til at gennemføre et treårigt beskæftigelses- og opkvalificeringsprojekt for langvarigt ledige med svage sociale, personlige og faglige kompetencer. Projektet fik titlen Fra ledig til efterspurgt ressource - Integration af svage grupper på arbejdsmarkedet og kaldes i daglig tale Projekt UNO. Projektets formål var følgende: At give langvarigt ledige med svage sociale, personlige og faglige kompetencer nye muligheder for selvforsørgelse. At skabe jobs på enten ordinære eller støttede vilkår ved at drage fordel af det rummelige arbejdsmarkeds muligheder. Ideen var at kombinere opkvalificering med praktikophold på virksomheder og dermed bane vejen for en egentlig ansættelse. Projektets hypotese var, at målgruppen af langvarigt ledige rummer en mængde kompetencer og ressourcer, som er relevante for virksomhederne, men som de ikke selv er bevidste om. Ofte er langvarigt ledige ikke opmærksomme på, at de kan gøre megen nytte på arbejdsmarkedet, og de har derfor svært ved at se sig selv varetage et job. Ideen med Projekt UNO har derfor været at bringe disse kompetencer og ressourcer frem gennem et opkvalificerings- og beskæftigelsesforløb. Det har været en central del af projektet at afdække disse ressourcer og kompetencer hos eleverne, som projektets deltagere kaldes på Kofoeds Skole. Da eleverne er forskellige som individer, har projektmedarbejderne anlagt en meget individuel tilgang til arbejdet. Hver elev er blevet behandlet forskelligt efter sine behov, og projektmedarbejderne har brugt mange ressourcer på at tilegne sig et indgående kendskab til hver enkelt. Projektmedarbejderne har således taget udgangspunkt i de ressourcer, som den enkelte elev rummer - og lagt mindre vægt på eventuelle barrierer uden at fornægte deres eksistens. Den positive indfaldsvinkel har medført, at der først og fremmest er lagt vægt på elevens muligheder for at komme i arbejde.. Projekt UNO har arbejdet efter følgende pejlemærker: Det skal identificere målgruppens personlige, faglige og kompetencemæssige ressourcer i relation til mulighederne for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det skal synliggøre målgruppens individuelle kompetencer og ressourcer og derigennem gøre det muligt at målrette vejledning, aktivering og jobformidling. Det skal forstærke den generelle vejlederfunktion ved at udvikle nye metoder til at opfange, beskrive og udvikle kompetencerne hos forskellige typer af langvarigt ledige med svage ressourcer og ved at aktivere marginaliserede personer og øge deres muligheder for at opnå selvforsørgelse. Det skal anvise veje til at udbygge samarbejdet mellem jobcentre, kommuner og a-kasser med henblik på at effektivisere og målrette beskæftigelsesindsatsen over for forskellige typer af langvarigt ledige.

6 Side 4 Strategisk Netværk Nu nærmer projektet sig sin afslutning, og i alt 110 mennesker har været tilknyttet som elever undervejs. Det sidste hold elever er ved at blive sluset ud, og de første fem hold er afsluttet. Denne rapport er den sidste i rækken af tre årsrapporter. De to forudgående var opfølgende statusrapporter, hvorimod denne afsluttende rapport samler op på, i hvilken udstrækning målene blev nået, hvordan metoderne udviklede sig undervejs, og hvordan målgruppen af elever viste sig at være sammensat. Af de 110 elever er 88 udsluset, og 14 er stadig indskrevet på projektet. De resterende otte elever har forladt projektet undervejs på grund af sygdom, udrejse til hjemlandet m.v. For de udslusede elevers vedkommende er 65 pct. udsluset til job, mens 14 pct. er gået i gang med en kompetencegivende uddannelse. Yderligere tre pct. er udskrevet til selvforsørgelse, og de forventes nu at kunne klare sig selv. Det bringer projektets samlede succesrate op på lige under 82 pct. Siden sidste årsrapport har projektmedarbejderne koncentreret sig om at motivere de udslusede elever til at fastholde deres job, hvilket er gjort ved at lægge endnu større vægt på, at de får det job, som de allerhelst vil have. Projekt UNO s resultater er altså gode, og det tyder på, at det er lykkedes at finde en farbar måde at hjælpe langvarigt ledige med svage sociale, personlige og faglige kompetencer tilbage i arbejde. Til at følge projektarbejdet har der været nedsat en følgegruppe med disse medlemmer: Fabrikant, formand for Amager Erhvervsråd Hugo Andersen, Tårnby Karosserifabrik Centerforstander Helle Bøtcher, Erhvervsakademiet Nordsjælland Virksomhedskonsulent Kåre Petersen, Frederiksberg Kommune Chefkonsulent Ole Meldgaard, Kofoeds Skole Undervisningsleder Carsten Jensen, Kofoeds Skole Studievejleder og stedfortræder Marianne Bjørkøe, Kofoeds Skole Projektleder Helle Mors, Kofoeds Skole Projektchef Søren Carøe, Strategisk Netværk Rapporten er disponeret på følgende måde: Kapitel 1: Fra langvarig ledighed til job - sådan gør man! indeholder konklusionen og sammenfatter kort projektets resultater og den udvikling, der er sket undervejs. Endvidere belyses de erfaringer, som projektmedarbejderne har gjort sig, og den viden, der er opnået om, hvordan langvarigt ledige med svage sociale, personlige og faglige kompetencer kan hjælpes til at komme i varig beskæftigelse. Kapitel 2:... for man kan jo ikke drive gæk med én, der har det ad helvede til... analyserer de metoder, som projektmedarbejderne har anvendt og sammenfatter dem i otte centrale punkter. Det er disse otte punkter, der udgør de centrale dele af projektets metode, og de omfatter alt fra tilgangen til arbejdet med eleverne, projektmedarbejdernes indbyrdes relationer og det udadvendte arbejde med virksomhederne. Kapitlet behandler ligeledes de ændringer, der er sket i metoden undervejs. Kapitel 3: Pædagogik og metoder på Kofoeds Skole drejer sig om Projekt UNO's umiddelbare omgivelser på Kofoeds Skole. Kapitlet følger op på implementeringen af den såkaldte dobbeltfusi-

7 Forord Side 5 onsmodel via resultaterne fra en webbaseret spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført i januar Endvidere undersøges det, hvilke konsekvenser dobbeltfusionsmodellen har haft for arbejdsgangen på Kofoeds Skoles jobtræningsværksteder, og hvordan implementeringen er forløbet. Endvidere inddrages Projekt UNO's samarbejde med de øvrige afdelinger m.v. på skolen. Kapitel 4: Profil af en sammensat ressource indeholder en karakteristik af Projekt UNO set fra en elevsynsvinkel. Kapitlet er baseret på de dybdegående, kvalitative interviews, der gennem hele projektet er gennemført med eleverne. Kapitlet analyserer, hvilke barrierer eleverne typisk har haft for at komme i beskæftigelse, og hvordan det er gået med at hjælpe dem til at overvinde disse barrierer. Endvidere beskrives elevernes opfattelse af såvel Projekt UNO som det kommunale beskæftigelsessystem. Rapporten indeholder derudover bilag med de anvendte spørgeguides, resultaterne af den webbaserede spørgeskemaundersøgelse og et ark med konkrete fakta om eleverne i anonymiseret form. Rapporten er udarbejdet og redigeret af Søren Carøe og projektleder Sidsel Høgh. Endvidere har analytikerne Henrik Fiil-Nielsen og Jakob Søgaard Jakobsen samt studentermedarbejderne Marie Petri og Mette Boye Nielsen bidraget i forskellige faser af projektet. Strategisk Netværk er eneansvarlig for analyser, fortolkning og forslag. Den 25. marts 2008 Søren Carøe Projektchef

8

9 Indholdsfortegnelse Side 7 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 7 Kapitel 1: Fra langvarig ledighed til job - sådan gør man! Feltarbejdet Konklusioner Kapitel 2:... for man kan jo ikke drive gæk med én, der har det ad helvede til Faktorer med betydning for metoden på Projekt UNO Konjunkturerne på arbejdsmarkedet Eleverne Projektmedarbejdere Forholdene i leverandørkommunerne Projekt UNO's metode - de otte punkter Kapitel 3: Pædagogik og metoder på Kofoeds Skole Implementeringen af dobbeltfusionsmodellen Respondenterne Opgaver Organisation Arbejdsform Menneskelige ressourcer Projekt UNO og omgivelserne Kapitel 4: Profil af en sammensat ressource En kort præsentation af projektets elever Livsfortællingerne Eleverne om Projekt UNO og sagsbehandlerne Muligheder og barrierer - hvem kommer i job, hvem gør ikke? Ledighedsidentitet Dårligt helbred Manglende erfaring eller uddannelse Alder Bilag

10

11 Kapitel 1: Fra langvarig ledighed til job - sådan gør man! Side 9 Kapitel 1: Fra langvarig ledighed til job - sådan gør man! Efter tre års forløb er Projekt UNO nu nået til vejs ende. Projektet tog sin begyndelse, da Kofoeds Skole og Strategisk Netværk i efteråret 2004 fik bevilget satspuljemidler til et jobprojekt for langvarigt ledige med svage sociale, personlige og faglige kompetencer. Det blev til Projekt UNO, der startede den 1. februar Den treårige projektperiode er forlænget til den 31. marts 2008 for at give hold 6 mulighed for at gennemføre de berammede 32 uger, men umiddelbart derefter stopper projektet. Dette kapitel sammenfatter de erfaringer, som projektmedarbejderne har gjort i løbet af projektet, og belyser tillige, hvilken ny viden det har givet med hensyn til at skabe varig beskæftigelse for langvarigt ledige. Kapitlet indeholder derudover en analyse af elevernes erfaringer med og holdninger til henholdsvis det kommunale beskæftigelsessystem og Projekt UNO og giver et bud på, hvad der kan være årsag til forskellighederne. Projektets målsætning var at hjælpe 85 pct. af 100 elever i job eller til at tage en kompetencegivende uddannelse, som kunne føre til job. Målgruppen var langvarigt ledige mellem 25 og 60 år med svage sociale, personlige og faglige kompetencer. Desuden skulle de have været på kontanthjælp i mindst ét år. Målet var ambitiøst: Af de 100 elever skulle 70 i job, og af de resterende 30 skulle halvdelen i gang med en kompetencegivende uddannelse. Nu, hvor projektet næsten er slut, kan det konstateres, at resultaterne har været gode. Pr. 31. december 2007 kunne resultatet gøres op for 96 af de i alt 110 elever, der har været tilknyttet projektet som elever. Se tabel 1. På det tidspunkt var 57 af de 88 udslusede elever udsluset til job, hvilket er 65 pct. og tæt på målet om 70 pct. 12 af de 88 elever - 14 pct. - var udsluset til en kompetencegivende uddannelse, hvilket ligeledes er meget tæt på målet om 15 pct. Endelig er tre elever udsluset til selvforsørgelse og behøver således ikke længere støtte fra det offentlige. I alt har otte elever forladt projektet undervejs, og de indgår derfor ikke i denne statistik. Tabel 1.1. Status for Projekt UNO's elever ved udslusning. Antal Pct. I arbejde Under uddannelse Selvforsørgelse 3 3 Andet I alt Note: Tabellen indeholder oplysninger om eleverne på hold 1-5, idet hold 6 endnu ikke er afsluttet. Procenttallene er afrundede. Kilde: Kofoeds Skole. Det endelige resultat vil først foreligge, når eleverne på hold 6 er udsluset. Endvidere vil det først være muligt at opgøre fastholdelsesprocenten, når der er gået et år, og den planlagte opfølgningsperiode er forbi. Det foreløbige resultat viser imidlertid, at det stort set er lykkedes at indfri de høje ambitioner. Denne observation forstærkes af, at ikke alle elever i kategorien Andet blot er mislykkede tilfælde, der ikke har kunnet hjælpes. Nogle er blevet langtidssyge undervejs i projektet, andre er rejst tilbage til deres oprindelige hjemland, mens endnu andre er udskrevet til selvforsørgelse, fordi det af forskellige årsager er blevet vurderet, at de har kunnet klare sig selv. Det er således kun 12 elever i kategorien Andet, der er udskrevet til fortsat ledighed.

12 Side 10 Projekt UNO 1.1. Feltarbejdet Der er gennemført et omfattende feltarbejde i forbindelse med Projekt UNO. Det har bestået af følgende aktiviteter: Der er gennemført dybdegående interviews med 97 elever. Hvert år er projektmedarbejderne interviewet om den anvendte metode og pædagogik, deres tilrettelæggelse af projektarbejdet og interne samspil samt deres forhold til eleverne og samarbejde med sagsbehandlere, jobkonsulenter og virksomheder. Der er gennemført interviews med en række af de sagsbehandlere, som visiterer elever til projektet for at kortlægge deres syn på Projekt UNO. Der er foretaget interviews med en række repræsentanter fra virksomheder, der har haft elever fra Projekt UNO i praktik. Repræsentanter for Kofoeds Skoles øvrige jobprojekter - Projekt I Gang Igen, Tempo, Forward og Liv - er blevet interviewet med henblik på at kortlægge forskelle og ligheder mellem metodeanvendelsen og deres mulige årsager. Repræsentanter fra et udvalg af Kofoeds Skoles værksteder er blevet interviewet for at finde forskelle og ligheder mellem deres og jobprojekternes metodeanvendelse. Der er foretaget en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt de af skolens værkstedsmedarbejdere, som er omfattet af den såkaldte dobbeltfusionsmodel, der er et organisationsudviklingsprojekt, for at kortlægge dette projekts betydning for det daglige arbejde. Der er gennemført interviews med en af Kofoeds Skoles jobkonsulenter samt to socialrådgivere for at få deres udefrakommende syn på såvel jobprojekternes som værkstedernes tilgang til arbejdet med eleverne. Endelig er der udarbejdet et kort notat om erhvervsstrukturen i Projekt UNO s nabolag for at skabe overblik over, hvilken type virksomheder det bedst kan betale sig for projektmedarbejderne at kontakte. Projektets følgegruppe har afholdt møder, hvor projektets forløb og fremtid er blevet diskuteret. Der er blevet afholdt en række onsdagsmøder, hvor projektmedarbejderne og en analytiker fra Strategisk Netværk har drøftet projektets metode for at understøtte den løbende metodeudvikling Konklusioner Feltarbejdet giver anledning til at drage følgende konklusioner på baggrund af erfaringerne med Projekt UNO: 1. Det kan lade sig gøre!

13 Kapitel 1: Fra langvarig ledighed til job - sådan gør man! Side 11 Projektets hypotese har vist sig at holde vand: Langvarigt ledige med svage sociale, personlige og faglige kompetencer har ofte kompetencer og ressourcer, som på trods af lang tids ledighed er helt relevante for virksomhederne. Gennem et opkvalificerings- og beskæftigelsesprojekt som Projekt UNO kan eleverne med projektmedarbejdernes hjælp finde frem til disse kompetencer og ressourcer og drage fordel af dem på arbejdsmarkedet. Denne udmøntning af Kofoeds Skoles princip om at yde hjælp til selvhjælp ved at gøre eleverne i stand til at genopdage deres kompetencer har vist sig effektiv. 2. Metoden er afgørende I hele forløbet har projektmedarbejderne været opmærksomme på at anvende kendte metoder tilpasset de konkrete forhold. Det betyder, at de har taget udgangspunkt i de metoder, der allerede anvendes med fordel på Kofoeds Skole, og videreudviklet dem, når der har været behov for det. Kun få ting har ligget helt fast, og projektmedarbejderne har tilpasset resten til de erfaringer, man har gjort sig undervejs. Kernen i projektets metode kan sammenfattes i otte punkter: Der er tid til en intensiv indsats over for eleverne. Projektmedarbejderne lægger vægt på teambuilding på de enkelte hold via udvikling af sammenhold og fællesskabsfølelse. Ligeværd mellem projektmedarbejdere og elever prioriteres højt. Projektmedarbejderne udfører opsøgende virksomhedskontakt. Alle elever beslutter sig for en plan A og en plan B, når de starter på projektet. Der sker en løbende opfølgning på udslusede elever. Projektmedarbejderne anlægger en fleksibel og imødekommende holdning over for de kommunale leverandører af elever. Der er ingen faggrænser mellem projektmedarbejderne. Det er disse otte punkter, der udgør den centrale del af indsatsen, og det er takket være dem, at resultaterne har været så gode. De otte punkter er endvidere et godt udtryk for en af projektets målsætninger om, at det skulle bygge bro mellem langvarigt ledige og virksomheder. Desuden søges sagsbehandlerne serviceret, og derfor inddrager Projekt UNO alle led i værdikæden - udbydere og aftagere af arbejdskraft - med kommunale sagsbehandlere og jobkonsulenter som det formidlende element i midten. Endvidere er det ved denne metodeanvendelse lykkedes at skabe et projekt, som både hjælper rigtig mange elever og gør det på en måde, som de finder tilfredsstillende og meningsfyldt. Udover de gode resultater får projektet væsentligt mere positive tilbagemeldinger end det offentlige system, så elevtilfredsheden er i hvert fald højere på Projekt UNO. 3. Coaching er vigtig I hele projektforløbet har coaching af eleverne været en vigtig del. Processen tager lang tid, og der anlægges en meget individuel tilgang til eleverne. Det har samtidig haft den effekt, at de er glade for at deltage i projektet og motiveret for at opnå selvforsørgelse. Mange elever efterlyser netop det individuelle hensyn i det offentlige beskæftigelsessystem.

14 Side 12 Projekt UNO Coaching kan hjælpe eleverne med at finde frem til de kompetencer og ressourcer, som de måske ikke selv var klar over, at de rummede. I nogle tilfælde kan det også hjælpe eleverne til at acceptere en bredere jobsøgningsstrategi og opleve succes ad den vej, når det pludselig lykkes for dem at komme i job. Det har ofte vist sig, at elever med lavt selvværd reagerer positivt og motiveret efter samtalerne med projektmedarbejderne, fordi de har fået øjnene op for muligheder, som de ikke troede lå inden for deres rækkevidde. 4. Barriererne må ikke undervurderes, men de kan overvindes Det har vist sig, at langvarigt ledige udgør en yderst heterogen gruppe med meget forskellige erfaringer, kompetencer og barrierer. Der er ledige med kort uddannelse, lang uddannelse, næsten ingen erhvervserfaring og meget lang erhvervserfaring, og årsagerne til deres ledighed spænder vidt. Det har dog vist sig muligt at identificere en række barrierer, som mange elever har mødt i deres bestræbelser på at vende tilbage til arbejdsmarkedet: Ledighedsidentitet opstår ofte efter længere tids ledighed og giver sig udslag på mange forskellige måder. Nogle mister selvtillid og selvværd og holder efter et stykke tid op med at tro på deres egne muligheder for at komme i job igen. Andre mister efter en periode uden job evnen til at vurdere de krav, som et lønnet arbejde stiller, og de har urealistiske forhåbninger om, hvad de kan forvente sig på arbejdsmarkedet. Endnu andre tilpasser sig den lave indtægt og bruger meget tid på familien, fritidsinteresser eller frivilligt arbejde og har derfor ikke den store motivation for at komme i arbejde igen. Lysten er der måske, men det kan knibe med tiden. En sidste gruppe har slet ikke lyst til arbejde og søger kun job, fordi de føler sig presset til det af deres sagsbehandler. Manglende uddannelse eller erhvervserfaring er selvsagt en barriere hos elever, der søger job i en branche, hvor forudsætningen er en bestemt uddannelse eller relevant erhvervserfaring. Nogle har aldrig fået taget en uddannelse efter folkeskolen eller en ungdomsuddannelse og vil nu gerne ind i en branche, men hvor de får afslag på grund af den manglende uddannelse. Andre elever har en forældet uddannelse, fordi deres fag har udviklet sig i deres ledighedsperiode. De får ofte afslag, fordi deres uddannelse skal opdateres, inden den kan bruges igen. Andre har en gammel uddannelse, som de aldrig har fået brugt, og de har både problemer med den forældede uddannelse og den manglende erhvervserfaring. Projekt UNO har endvidere haft en række elever, der er kommet til Danmark som voksne med en lang videregående uddannelse i bagagen. Den uddannelse er ofte svær at få godkendt i Danmark uden som minimum at tage supplerende kurser, og nogle er nødt til at begynde helt forfra. Da denne gruppe elever skal lære dansk, før de kan begynde på denne opkvalificering, kan det ofte tage mange år, før de er klar til at søge job. Projekt UNO har modtaget eleverne efter endt opkvalificering og har derfor fokuseret på at hjælpe dem videre i job Dårligt helbred ses i to varianter - fysisk og psykisk. I løbet af projektet er der kommet stadig flere elever med psykiske problemer, og lidelserne er blevet alvorligere. De fysiske skavanker hos eleverne er ofte skader fra hårdt fysisk arbejde, der gør det svært for eller helt forhindrer eleven i at arbejde inden for sin tidligere branche. Det ses ofte hos lidt ældre elever, men der har også været relativt unge elever med fysiske skader.

15 Kapitel 1: Fra langvarig ledighed til job - sådan gør man! Side 13 Nogle elever har fysiske sygdomme - ofte i ryggen - og har derfor svært ved at finde et job, som de kan tåle i længden. En del af dem har taget en uddannelse, men fundet ud af, at de ikke kan bruge den, fordi sygdommen netop har vist sig, efter de er begyndt at arbejde. Andre har ingen uddannelse og skal finde et ufaglært arbejde, som de kan klare Sygdommene spænder over ryglidelsen Scheuermanns sygdom, urinsyregigt, iskias, tinnitus, diskusprolaps, vejrtrækningsproblemer m.v. Hvis elever med helbredsproblemer må opgive at komme tilbage til deres oprindelige branche eller har problemer med at finde en ny, hvor de kan blive ansat, kan de støde på barrieren manglende uddannelse/erhvervserfaring, som skal overvindes i stedet. Alder kan gøre det svært for elever at finde job, når de først er blevet ledige, da arbejdsgivere tilsyneladende kan være tøvende over for det grå guld. Mange elever, der er over 50 år gamle, beretter om deres erfaringer med denne problemstilling, når de har søgt job. Nogle af dem kan se, at de kun bliver kaldt til samtale, hvis de ikke nævner deres alder i ansøgningerne - for så at blive afvist alligevel. 5. Succesraten er høj men det er tydeligt, at nogle barrierer er lettere at overvinde end andre. Billedet sløres lidt af, at en del elever kæmper med flere barrierer, og det er derfor svært at angive præcist, hvilke det er lettest at gøre noget ved. Tydeligst er det, at barrieren alder har været vanskelig at stille noget op overfor. Det er lidt færre ældre end yngre elever, der bliver udsluset til job eller uddannelse. Det er en generel observation, at projektets brug af praktikforløb har vist sig at være anvendelig på mange måder. For elever med psykiske og fysiske lidelser har det været en måde at få afklaret, hvor mange timers arbejde de kunne holde til om ugen, eller om et givent job ville være for hårdt i længden. Praktik kan endvidere være en måde at afklare, om eleven virkelig gerne vil have det pågældende job, eller om han eller hun ønsker noget andet ved nærmere øjesyn. Her har de korte snusepraktikker i særlig grad været anvendelige. 6. Sagsbehandlerne er positive De kommunale sagsbehandlere har været glade for at visitere elever til Projekt UNO og har haft gode erfaringer med de ledige, der har deltaget i projektet. De er derfor ofte blevet ved med at visitere elever til projektet, fordi eleverne har været positive og har opnået gode resultater. Projektmedarbejderne har observeret, at nogle sagsbehandlere ligefrem har udviklet deciderede UNO-elever blandt deres klienter. Disse ledige er ofte kendetegnet ved at have lange uddannelser og lidt krøllede intelligenser. De er gode eksempler på, hvor institutionaliseret Projekt UNO er blevet, og at projektet gennem længere tid har opnået gode resultater med ledige personer, der i andre sammenhæng har haft vanskeligt ved at komme i nærheden af et job. Sagsbehandlernes eneste anke har været, at Projekt UNO kun har optaget elever to gange årligt. Sagsbehandlerne har ofte haft et ønske om hurtigt at kunne sende en motiveret elev videre, og de kunne derfor godt ønske sig mere fleksible startmuligheder på projektet. Projektmedarbejderne har valgt at komme sagsbehandlerne i møde ved at sige ja til at tage elever ind un-

16 Side 14 Projekt UNO dervejs, hvis de er blevet visiteret lidt skævt i forhold til skæringsdatoerne 1. januar og 1. august. Det gode forhold til sagsbehandlerne er vigtigt for et projekt, som er afhængigt af en løbende visitation af elever, og det må siges at være lykkedes for Projekt UNO. Samtidig giver projektet en pejling på, hvordan samarbejdet mellem sagsbehandlere og jobprojekter eller andre aktører kan tilrettelægges bedst muligt. Et effektivt samarbejde kan etableres, hvis sagsbehandlerne hurtigt kan visitere motiverede elever og har godt overblik over, hvilke tilbud der passer til hvilke borgere. Projekt UNO har således haft en langvarig og god relation til især Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune, der har leveret langt størstedelen af projektets elever. Erfaringerne peger også på, at det er Kofoeds Skole, der har en særlig evne til at motivere især langvarigt ledige med svage ressourcer til at blive selvforsørgende. På skolen kan medarbejderne operere frigjort fra bureaukratiske og systemmæssige bindinger, og her kan man arbejde med eleverne uden at klientgøre dem og i stedet fokusere på deres kompetencer og ressourcer. 7. Virksomhederne er tilfredse Virksomhederne har ligeledes været tilfredse med projektet. Projektmedarbejderne har mødt positive virksomheder, som var interesserede i at hjælpe, og de har sjældent fået nej, når de har foreslået at sende en motiveret elev i praktik. De virksomheder, der er blevet interviewet under projektet, har da også haft en god oplevelse med samarbejdet. Projektmedarbejderne har i den forbindelse oplevet, at de er kommet til at fungere som ambassadører for hele Kofoeds Skole. Nogle virksomheder er blevet positivt overraskede, fordi de i udgangspunktet havde en negativ opfattelse af skolen, men har fået et anderledes godt indtryk efter at have været i kontakt med en projektmedarbejder fra Projekt UNO og haft gode oplevelser med eleverne derfra. 8. Det kan betale sig! Samfundets investering i projektet udgør kr. pr. elev, hvilket svarer til ressourceforbruget i det offentlige. Den investering er betalt tilbage, når 40 elever har været i arbejde i et halvt år, og det mål er opfyldt for længst. Set med samfundsøkonomiske briller har Projekt UNO altså også på den måde været en god investering.

17 Kapitel 2: for man kan jo ikke drive gæk med én, der har det ad helvede til Side 15 Kapitel 2: for man kan jo ikke drive gæk med én, der har det ad helvede til Årsrapporten for 2006 og 2007 identificerede otte punkter, der kan siges at udgøre en syntese af den anvendte metode på Projekt UNO. Da disse punkter er kernen i det metodiske arbejde, vil dette kapitel bruge dem som udgangspunkt for analysen af projektets metoder. De otte punkter er tid, teambuilding, ligeværdighed, virksomhedskontakt, Plan A og plan B, opfølgning, fleksibel og imødekommende holdning over for leverandører af elever og ingen faggrænser mellem projektmedarbejderne. I overensstemmelse med Kofoeds Skoles principper om metodefrihed er disse otte punkter ikke fastlagt forud for projektet, men det har vist sig i forløbet, at de udgør byggestenene i den unikke metode, der kendetegner skolens pædagogiske tilgang til eleverne. Årsrapporten for 2006 og 2007 beskrev de forhold, der gjorde sig gældende for arbejdet med de første fire hold elever. Denne rapport vil analysere, hvordan arbejdet med de sidste to hold af elever har været og samle op på udviklingen undervejs gennem hele projektet. Først og fremmest er der sket nogle konkrete ændringer, som har påvirket metodeanvendelsen og de erfaringer, projektmedarbejderne har gjort sig, har også haft betydning. Det har medført nye tiltag og måder at arbejde med eleverne på, som med fordel kan anvendes i andre sammenhænge. Den løbende metodeudvikling har bestået i, at projektmedarbejderne er startet med et sæt af grundlæggende metoder, som er fastlagt med udgangspunkt i Kofoeds Skoles grundlæggende metoder. Efterhånden som projektmedarbejderne har indhentet erfaringer fra arbejdet med eleverne, er metoderne blevet tilpasset hertil. Nye tiltag har altså ført til stadig nye erfaringer og igen en tilsvarende tilpasset metode. Hele vejen gennem projektet har eleverne haft en fast rytme. De har været på projektet fra kl hver dag, og der har været virksomhedsbesøg en gang om ugen. Undervisningen er sket ud fra et fast skema, suppleret af tid til jobsøgning, udarbejdelse af CV er m.v. Coachingsamtaler er foretaget løbende. Metodeudviklingen er sket ud fra erfaringerne med dette arbejde Faktorer med betydning for metoden på Projekt UNO I løbet af den treårige projektperiode er der sket en mængde ændringer i projektet. Sammensætningen af elever har ændret sig fra hold til hold, og der er sket en løbende udskiftning af projektmedarbejderne. Konjunkturerne på arbejdsmarkedet har også ændret sig, og kommunalreformen har betydet omstruktureringer i de primære leverandørkommuner - Frederiksberg og København. Alle disse faktorer har haft indvirkning på projektets forløb og udfoldes i de følgende afsnit Konjunkturerne på arbejdsmarkedet I Projekt UNO s levetid er der sket store ændringer på arbejdsmarkedet. Længere tids økonomisk vækst har medført højkonjunktur og som følge heraf en faldende ledighedsprocent. Det kan mærkes på beskæftigelsesprojekter som UNO, da en del af de elever, der ellers ville blive visiteret til projektet, aldrig når ud på Kofoeds Skole, men i stedet går direkte i arbejde.

18 Side 16 Projekt UNO Helt konkret betyder det, at der er færre og færre ledige, og dermed også færre mulige emner til jobprojekter som UNO. Da det typisk er de stærkeste ledige, der får job først, vil det være de svagere ledige, som er tilbage til visitation til jobprojekterne. Efterspørgslen efter arbejdskraft vil i sådanne perioder være større end normalt, men ikke desto mindre kræver det stadig mere at gøre elever, der ikke umiddelbart er arbejdsmarkedsparate, parate til at varetage ledige jobs. Desuden er arbejdsmarkedet ikke blevet mere rummeligt på trods af manglen på arbejdskraft Eleverne I udgangspunktet kom eleverne fra matchgruppe tre - den laveste, hvor det stadig vurderes, at personen kan passe et fuldtidsjob - suppleret med enkelte elever fra matchgruppe 2 og 4. Det passede for eleverne på de første hold, men det har ændret sig undervejs. Der er kommet langt flere elever med psykiske problemer, tunge problemer og i nogle tilfælde misbrugsbaggrund eller misbrugsproblemer, end der tidligere har været, og det har haft en vis betydning for projektet. En del af den udvikling skyldes, at de elever fra Projekt I Gang Igen, der ikke var udsluset, da det projekt stoppede pr. 31. december 2006, blev overført til Projekt UNO. I Gang Igens elever var generelt matchet ½-1 matchgruppe under Projekt UNO s, og det har kunnet mærkes på hold 5. Det er imidlertid ikke hele væksten i svage elever, der stammer herfra, idet projektmedarbejdernes oplevelse er, at der også er tale om en generel udvikling. De nye elever i de lave matchgrupper fire og fem medfører, at projektmedarbejderne skal bruge tid på at lave progressionsrapporter og elementer til ressourceprofiler, og denne gruppes problemer er ofte mere tidskrævende og i mange tilfælde umiddelbart skjulte. Projektmedarbejderne ser et mønster i, at elever som tilsyneladende vil være lette at få i arbejde, ofte ender med at være de sværeste og mest tidskrævende. Der er en grund til, at en sådan elev er ledig, men i stedet for at være synlig på overfladen i form af en skadet ryg eller manglende uddannelse, ligger den dybere nede. Derfor skal projektmedarbejderne først bruge tid på at afklare, hvad problemet er, inden de kan begynde at hjælpe eleven til at overvinde barrieren. Svagere elever reducerer også antallet af elever, der blot skal finde et passende job, og som derefter kan udsluses igen. De tungere elever giver nogle helt anderledes problemstillinger og skal i højere grad sluses ind på arbejdsmarkedet via praktik, løntilskudsjob m.v. Alt dette vil typisk kræve ekstra tid og medfører et øget pres på projektmedarbejderne og/eller et længere ophold på projektet Projektmedarbejderne Projekt UNO har hele vejen igennem været normeret til fire projektmedarbejdere, men der har været en del udskiftning blandt dem. Således har ingen af de nuværende projektmedarbejdere været med siden projektets start, og den nuværende projektleder er projektets tredje. Udskiftningen ser imidlertid ikke ud til at have haft nogen negativ effekt på projektets resultater, der har været konstante gennem hele perioden. Elevernes tilfredshed ser heller ikke ud til at være påvirket negativt, men er positive hele vejen igennem. Den succes kan delvis tilskrives, at projektets metode - trods mindre justeringer undervejs - har været den samme hele vejen igennem. De ændringer, der har været i metoden, er blevet besluttet af projektmedarbejderne i fællesskab, og alle projektmedarbejdere har derfor været enig i fremgangsmåden. Ved nyansættelser har de

19 Kapitel 2: for man kan jo ikke drive gæk med én, der har det ad helvede til Side 17 allerede ansatte projektmedarbejdere målrettet forsøgt at ansætte personer, som ville egne sig godt til arbejdet med eleverne og kunne dele opfattelsen af projektets metodiske fundament. Derved er det lykkedes at bevare en fast metodisk kerne, som hele tiden er blevet fulgt i arbejdet Forholdene i leverandørkommunerne En helt konkret faktor har været strukturreformen, der har påvirket alle leverandørkommunerne. Selv om ingen af de to hovedleverandører - Københavns og Frederiksberg Kommune - er blevet slået sammen med andre, har der alligevel været en del ændringer og rokeringer i kommunernes arbejdsopgaver. Det ser ikke ud til at have haft betydning for hold 5, hvis elever da også er blevet visiteret før reformens ikrafttræden, men for hold 6 ser der ud til at have været følger af det. På de øvrige hold har Frederiksberg og Københavns Kommune var de helt store leverandører af elever, idet de har stået for visitationen af langt størstedelen af projektets elever. Hold 6 adskiller sig imidlertid ved at være det eneste, som slet ikke har deltagelse af elever fra Frederiksberg Kommune. I stedet kommer næsten alle eleverne fra Københavns Kommune, suppleret med enkelte elever fra Dragør og Tårnby Kommuner. En sådan ændring viser, hvordan man på et projekt som UNO, der er afhængigt af en stadig tilstrømning af elever, må være opmærksom på leverandørerne. Selv om den manglende visitation af elever ikke forhindrede hold 6 i at komme i gang, kunne det have været problematisk det, hvis ikke det havde været muligt at få elever andetsteds fra. På sådanne projekter er det altså vigtigt, at projektmedarbejderne sørger for, at der er så bredt et grundlag som muligt for visitationen af elever. Jo bredere et netværk af kommunale leverandører eller sagsbehandlere, der kender projektet og ofte visiterer elever hertil, jo bedre. Som beskrevet i årsrapport har Projekt UNO netop formået at opbygge en kreds af sagsbehandlere, der er blevet faste leverandører. Hvis nogle svigter i en periode, kan andre tage over, og dermed er risikoen begrænset Projekt UNO s metode - de otte punkter Projektets oprindelige metode har ikke ændret sig grundlæggende, men der er kommet nye elementer til undervejs, som har ændret dele af metodeanvendelsen på projektet. Sætter man det i forhold til projektets otte grundpiller, er det tydeligt, at deres indhold har ændret sig over tid. De otte punkter udfoldes i det følgende: 1. Tid. Det er en væsentlig faktor, at projektmedarbejderne under hele projektet har kunnet dedikere næsten al deres tid til arbejdet med eleverne. Projektmedarbejderne bruger ikke tid på at føre projektets regnskab eller andre administrative opgaver, da denne opgave varetages af Kofoeds Skoles regnskabsafdeling. Det giver alle fire projektmedarbejdere frie hænder til deres kerneopgave - at coache og vejlede eleverne. Døren er altid åben, hvilket giver eleverne optimal mulighed til at komme ind og spørge om hjælp, hvis de er i tvivl om noget. Et andet vigtigt element i den sammenhæng er projektmedarbejdernes mulighed for at give eleverne ekstra tid, hvis den første jobmulighed ikke går alligevel, eller det er særlig svært at få dem i job. Således har nogle elever været tilknyttet projektet i næsten to år, men det er til gengæld lykkedes for dem at komme i ordinært job til sidst. Det har dermed vist sig at være et stort

20 Side 18 Projekt UNO aktiv for Projekt UNO at være et projekt med en ganske lang varighed og tilstrækkelig fleksibilitet til at rumme elever, hvis behov viser sig at være anderledes end forventet. En enkelt elev viste sig eksempelvis at lide svært af den psykiske lidelse OCD, der medfører, at hun bruger op mod syv timer dagligt på forskellige tvangsprægede ritualer. Lidelsen gjorde det altså stort set umuligt for hende at varetage et fuldtidsjob, men da hun aldrig havde fortalt nogen om sine problemer, havde hun heller aldrig fået støtte til at overvinde dem. Først da hun næsten havde været på projektet i de 32 uger, fortalte hun projektmedarbejderne om det. De kunne så tilpasse målet, så det passede bedre til elevens behov, og det er nu lykkedes at finde et fleksjob til hende, hvor hun er glad for at være. For denne elev var det afgørende, at der på Projekt UNO var den fornødne tid til, at hun kunne åbne sig og fortælle projektmedarbejderne, hvordan hendes situation var. Projektet er selvfølgelig ikke gearet til, at alle elever skal være der så længe, men det er en styrke at kunne rumme elever med behov ud over gennemsnittet. Desuden er der så stor en gruppe af elever, der bliver udskrevet forholdsvis hurtigt, at eleverne på projektet gennemsnitligt overholder projektperiodens 32 uger. 2. Teambuilding. Gennem hele projektet er eleverne startet to gange årligt i hold, hvilket har medvirket til at give dem en øget grad af sammenhold. Når eleverne starter sammen i en klasse, har de bedre forudsætning for at føle sig som en samlet gruppe, og det skaber sammenhold. Eleverne giver selv udtryk for, at de værdsætter at være sammen med andre i samme situation, og ofte oplever de, at de kan hjælpe hinanden videre. Projektmedarbejderne bidrager til denne proces ved eksempelvis at give eleverne gruppeøvelser helt fra projektets start, så de hurtigt lærer hinanden at kende og får prøvet at arbejde sammen. Det er også projektmedarbejderne, der sætter rammerne for samværet ved at starte med at præsentere reglerne for projektet, men efter at have sat rammerne og på den måde startet holdet op, lader de eleverne selv om resten. Det er en central del af processen: Samarbejdsøvelser er en måde at få utrolig mange informationer ud af dem i løbet af en uge. Vi afslutter med, at de præsenterer deres produkter for hinanden. Der får vi også trænet det at give feedback, og får indarbejdet så mange af de undervisningsmæssige redskaber, vi bruger, allerede i den første uge. Vi har valgt PowerPoint, fordi programmet umiddelbart ser meget kompliceret ud, men eleverne kan alligevel lave nogle fantastiske resultater. De har lavet nogle flotte produkter, de har allerede dér fået en succesoplevelse, og de har fået sludret. Nogle elever finder ud af, at de går godt i spænd på det personlige plan og snakker meget sammen. De kan i nogle tilfælde sparre med hinanden om jobsøgningen, eller det kan udvikle sig til et venskab, der varer ved efter projektperiodens udløb. I andre tilfælde kan det være en elev, som har særligt kendskab til eksempel IT eller layout og tager nogle af de lidt svagere elever under sin vinge, når der skal skrives ansøgninger. Den store fordel ved optag i hold er netop sammenholdet, der opstår lettere her end på et projekt med løbende optag, hvor eleverne i højere grad kommer og går. Derfor har projektmedarbejderne valgt at beholde det halvårlige optag, selv om det medfører et mindre fleksibelt optag, hvis sagsbehandlerne ringer med en mulig elev midt i perioden. Det problem har projektmedarbejderne forsøgt at imødegå ved at være så fleksible som muligt og sige ja til at optage elever, selv om de ikke lige kommer til projektstart.

21 Kapitel 2: for man kan jo ikke drive gæk med én, der har det ad helvede til Side Ligeværdighed. Projektmedarbejderne lægger stor vægt på at have et ligeværdigt forhold til eleverne og møde dem, som de er og dér i livet, hvor de er - et element, der også kan genkendes i Kofoeds Skoles egen metode. Det ses også gennem projektmedarbejdernes erkendelse af, at eleverne ikke skal behandles ens: For at behandle folk lige eller ens skal man behandle dem forskelligt. Og den, synes jeg, kører meget med den ligeværdige samtale. For at kunne gøre det må projektmedarbejderne have et godt kendskab til den enkelte elev, der opbygges både gennem det daglige samvær og coachingsamtalerne. Den grundlæggende tilgang til arbejdet med at sikre den ligeværdige relation er, at projektmedarbejderne ikke ønsker at få kendskab til eleverne gennem medfølgende oplysninger fra sagsbehandlerne, men i stedet starter forfra og kun ved det, som eleverne selv fortæller. Eleverne vælger således selv, hvad projektmedarbejderne skal vide om dem, og den ligeværdige samtale blive nøglen til, at projektmedarbejderne kan lære noget om eleverne og få kendskab til, hvordan de bedst kan hjælpes. Det sker ofte i de mere uformelle dele af projektet, eksempelvis virksomhedsbesøg, hvor almindelig small talk kan give projektmedarbejderne ny viden om eleverne. Denne proces beskrives af projektmedarbejderne som deltagelsen ved et middagsselskab: Det er ligesom, hvis du sidder til et middagsselskab og har en god samtale med bordherren, og du sådan prøver at finde ud af, hvilken retning kunne det være sjovt at snakke i. Forskellen er, at når man sidder og snakker med en bordherre, så sidder man ikke med en lille en i baghovedet, der siger: Okay, jeg skal samle de informationer op, som gør, at vedkommende kan komme videre. Eleven er imidlertid stadig en del af processen og dermed en ligeværdig partner - ikke blot et passivt objekt, som skal analyseres og udspørges. En mulig svaghed ved denne fremgangsmåde er, at projektmedarbejderne kan overse elementer, som havde været vigtige at vide noget om. Det viste sig imidlertid kun på Projekt UNO i relativt uskyldige tilfælde som en elev, der var godkendt til at starte på en uddannelse som kok, men ikke havde fortalt projektmedarbejderne om det, fordi han ikke længere ønskede at gøre brug af den mulighed. En anden måtte pludselig forlade projektet for at afsone en fængselsstraf, men der har kun været ganske få sådanne tilfælde. Generelt har det været en styrke, at eleverne har haft mulighed for at starte på en frisk, hvis de har haft brug for det. De har kunnet lægge fortidens nederlag bag sig og se fremad med ny optimisme, hvis de har haft behov for de. Denne tilgang har endvidere den effekt, at projektmedarbejderne undgår at blive forudindtagede overfor eleverne. Ofte har eleverne en lang historie med ledighed bag sig, og det kan være svært at abstrahere fra den og alle problemerne, hvis det er det første indtryk, projektmedarbejderne får af en elev. Mange elever har heller ikke lyst til at skulle fortælle deres historie én gang til, da de ofte allerede har fortalt den til en skiftende række af sagsbehandlere. Det er ikke altid rart at blive mindet om det, der i nogle tilfælde er mange år med ledighed og nederlag. Det kan nogle gange

22 Side 20 Projekt UNO være svært for sagsbehandlerne at acceptere, fordi de gerne vil informere projektmedarbejderne om, hvad de skal passe på:... nogle gange har vi nogle sagsbehandlere, som sender elever ud til os, og er både irriterede og frustrerede over, at de ikke har fået den her elev ud [i job] og som næsten ikke kan tie stille i telefonen og absolut vil fortælle os, hvilke hovedproblemer vedkommende har. Der synes jeg nogle gange, at hvis vi får det at vide, eller ikke kan undgå at få det at vide, så kan man mærke den hæmsko, det et eller andet sted lægger. Man kan ikke lade være med at tænke på det, og det, synes jeg, faktisk er lidt irriterende. Det er rart at få eleverne med fuldstændig rent ansigt, og de så selv fortæller os det, de vil. Det synes jeg er rarere, end at vi får nogle barrierer meget hurtigt.... Projektmedarbejderne bruger det udtryk om arbejdet med eleverne, at manden ikke skal passe til hylden, men at hylden skal passe til manden. Målet er altså ikke at påvirke eleverne til at tilpasse sig et bestemt job, men at hjælpe dem til at finde frem til det, de allerhelst vil - at opnå deres plan A. Denne tilgang sikrer, at projektmedarbejderne ikke udøver myndighed over eleverne, men i stedet fungerer som ligeværdige sparringspartnere. Derfor kommer projektmedarbejdernes autoritet fra deres viden om arbejdsmarkedet, og den personlige relation de opbygger med eleverne gennem projektet. Eleverne anses for at være eksperter i deres eget liv forstået på den måde, at de bedst ved, hvad de vil. Er de i tvivl om, hvor de skal hen, kan projektmedarbejderne hjælpe dem med vejledning og sparring, men stadig uden at bestemme noget for dem. Det er igen et eksempel på, hvordan projektmedarbejderne lægger vægt på at vise respekt for eleverne og møde dem der, hvor de er. En del af det at behandle eleverne ligeværdigt er netop accepten af eleverne som eksperter i deres eget liv. Projektmedarbejderne skal ikke fortælle eleverne, hvad de skal gøre, men hjælpe dem med at få overblik over deres muligheder og dermed kvalificere deres valg. Ved på den måde at møde eleven, hvor vedkommende er, imødekommer projektmedarbejderne også elevens forventninger og viser dem den tillid, at de selv får lov til at styre forløbet. Eleverne får allerede ved visitationssamtalen at vide, at Projekt UNO er meget direkte rettet mod arbejdsmarkedet. De får også at vide, at elever derfor forventes at gøre en aktiv indsats for at komme tilbage i job. På den måde etableres en kontrakt mellem projektmedarbejdere og elever, som projektmedarbejderne i udgangspunktet stoler på, at eleverne overholder. Projektets prøvetid på 14 dage er netop beregnet til, at en elev kan sige fra og bunder i et ønske om, at eleverne skal være på projektet som følge af et aktivt tilvalg og ikke være der nødtvungent. Tilgangen af svage elever på projektet kan siges at udgøre en udfordring for ligeværdigheden, da det har medført en tilvækst af elever, der har sværere ved selv at tage styringen: Systeminvalider, klientgjort, det har mange navne. Dem synes jeg, at vi har set i meget højere udstrækning end på de første hold. Det er sgu en svær størrelse at hjælpe, fordi de er så vant til at stille krav om hjælp, men er ikke selv med på, hvor der kan gøres noget. Denne relativt nye type elev udgør en udfordring for projektets metode, og projektmedarbejderne har derfor været meget opmærksomme på dem. Det er helt individuelt, hvordan det skal gribes an, og strategien har derfor været lagt an efter den enkelte elevs behov.

23 Kapitel 2: for man kan jo ikke drive gæk med én, der har det ad helvede til Side 21 Projektmedarbejdernes erfaring er, at en af årsagerne kan være, at inddelingen i matchgrupper til tider kan være stigmatiserende for eleverne: Jeg tror der ligger noget i at blive matchet en firer eller femmer. De tænker let: Nå gud, det er legitimt, når der er noget galt med mig. Jeg er egentlig lidt en skrotbunke. Hvis du pisker rundt i match et til tre, tænker de mere: Årh, jeg er stadig arbejdsduelig. Når en elev først er visiteret til eksempelvis et fleksjob, kan det være med til at cementere troen på, at det ikke er muligt for vedkommende at varetage et job på ordinære vilkår. Hvis en elev først er blevet overbevist om, at vedkommende slet ikke vil kunne komme ind på arbejdsmarkedet igen, kan det tilføje en ekstra barriere. Den barriere skal projektmedarbejderne hjælpe eleven med at overvinde, før de kan begynde det direkte erhvervsrettede arbejde. Matchingen fungerer som redskab for sagsbehandlerne til at håndtere ledige borgere, men det kan også have en bagside, hvis eleverne føler sig sat i en bås som ubrugelig på grund af en lav matching, der indikerer, at han eller hun er meget langt fra arbejdsmarkedet. Et element, der hjælper projektmedarbejderne med at tackle de af og til store problemer, de svage elever har, er humor. En projektmedarbejder, som er kommet til fra et andet jobprojekt på Kofoeds Skole, siger om sit umiddelbare indtryk af Projekt UNO: Jeg oplevede meget, at humoren også her var den bærende kraft, synes jeg. I hvert fald kollegialt, voldsomt bærende, voldsomt vigtig. Humoren kan bruges til at tage trykket af en alvorlig situation, om end den skal bruges med forsigtighed. Den kan imidlertid også bidrage til at afklare eleverne: Jeg tror også, at humor kan bruges til at finde ud af, hvor niveauet er henne. Der ligger meget afklaring i at bruge humor som redskab til at finde ud af, hvor er personen egentlig er henne. Hvor godt eller skidt har han eller hun det? For man kan jo ikke drive gæk med én, der har det decideret ad helvede til. Humor kan også være en vej til at afdramatisere situationer, som på forhånd kan virke skræmmende på eleverne: Man kan faktisk også bruge humoren til at tale om vanskelige ting. Jeg har et eksempel, hvor en elev lidt for tit forestiller sig det værste. Alting kan kun gå galt. Så bruger jeg det der vejlederslogan med at spørge: Forestil dig nu det værste, der kan ske. Så maner vi helvede frem, og så kan hun se: Nå ja, herregud Så det er måske ikke så meget humor, men en metode til at vende tingene lidt på hovedet, så de bliver Nå, herregud. Det er også meget et vejledningsredskab, synes jeg. Projektmedarbejderne har haft stor succes med denne tilgang til eleverne og har kun meget sjældent mødt modstand hos dem. Ved modstand i starten af forløbet må projektmedarbejderne henvise til prøvetiden på 14 dage. Hvis elev efter to uger stadig ikke har lyst til at være på projektet, kommer fraværet af myndighedsudøvelse på banen. Projektmedarbejdere hverken kan eller vil tvinge en elev til at være på projektet, og eleven kan så vende tilbage til det kommunale beskæftigelsessystem. I de få tilfælde, der har været, har det ofte skyldtes, at eleverne har følt sig pressede, fordi projektmedarbejderne har været for ambitiøse på deres vegne: