Handlingsplan for øget gennernfø-/ relse. Institutionens navn: Roskilde. Handelsskole. Erhvervsuddannelserne 2014

Transkript

1 Journalnr.: K.391 Institutionsnummer: / / / Erhvervsuddannelserne 2014 relse 1 / /1 / I I (nr. 834 af 27/06/2013 ) 7. stk. 3 og 4 jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelseme 1 bekendtgorelse om erhveirsuddanne1ser Indsct link ni skolens handlingsplan 2014 f/f Institutionens navn: Roskilde Handlingsplan for øget gennernfø-/ Handelsskole 1 /

2 holde en handiingsplan for oget gennemforelse af uddannelserne. Skabelonen hat fig. opbygning: màl, strategier og tidsplan for opfolgningen. Af 7, stk. 4, fremgâr, at denne opfolgningsplan skal inde grund af selvevaluering udarbejder en opfølgningsplan, der fastlgger ndringsbehov, operationelle Afsnit 1: Skolens opnáede resultater for frafald i 2013 og mâ1setning for Afsnit 2: Skolens beskrivelse og analyse af dens udfordringer. Afsnit 3: Skolens evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Afsnit 5: Valgfrie indsatsomràder. Afsait 4: Obligatoriske indsatsomràder. Indledning 2 kvalitetsarbejde, jf. bekendtgorelse om erhvervsuddannelser 7, stk. 3. Her fremgàr, at skolerne pa bag Handiingsplanen for øget gennemforelse skal ses i sammenhng med og som en del af skolens sarniede

3 1. Opnâede resultater i 2013 og mâ1setning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start pa skolen. Af tabellen fremgàr: den bistoriske udvilding tallene er indsat i skabelonen de eksisterende màltal for 2013 og 2014 (jf. handlingsplanen for 2012) og resultatet for 2012 er ligeledes indsat i skabelonen Skolen skal pa baggrund af analysen af udfordringeme og evalueringen af resultaterne for 2013 faststte de fremtidige màltal for 2014, jf. afsnit 2 og 3. Tabel 1.1. Onãede resultater og mà1setning for Historisk udvikling M1 og resultat Fremtidige mm Aibrud uden om vaig 6 mdr. efter start màltal resultat mãltal evt. rev. máltal mãltal Grundforløb under ét 13,3 14, , ,5 11,5 Hovedforløb under 6,1 4,3 4 3, ét Màltallene for de kommende 2 àr er revideret ud fra vores resultat i 2012 og 2013, og fordi vi samtidig vurderer, at vores elevgrundlag vii bestá af flere elever der har fáet uddanne1sespà1g. Der forventes dog stadig et fald i frafaldet, da vi fortsat vii have stor fokus p& omràdet. Tabel 1.2. Slettet cia skolen ikke hat haft indsatsomrâder i 2014 med bevilling Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/ / / /15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforleb under ét Hovedforlobet under ét

4 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skolen skal redegore for de sr1ige udfordringer, den hat vedrorende frafald pa skolen. Der skal tages udgangspunkt i analyser og indsatser i skolens handlingsplan for 2013, samt udtrk fra fx: UI\ TI-C s database Kvartalsopdateringer UU-centrene Egne undersogelser og data. Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at oge gennemfo relsen Vores beskrivelser af de clever der falder fra Der er ingen tvivl om, at elevgruppen de senere tr generelt har storre udfordringer end tidligere. Det glder bade fagligt og socialt. Arsager til dette kan bl.a. findes i Gymnasiernes ogede optag sammen med regeringens 95 % mâlstning og HG uddannelsens faldende image blandt de unge. Vi er stadig stolte af den forholdsvis lave frafaldsprocent pa afdelingen og vi foler, at vi got en stor indsats for at fastholde eleverne pa skolen og giver en masse elever bade et personligt og fagligt loft i lobet af de to at de er her. Nogle af eleverne hat dog ogsà sà store faglige og/eller socio-emotionelle vanskeligheder misbru&, at det er vanskeligt at rette op pa samtidig med at de folger et uddannelses forlob. Der vil til stadighed ogsa altid vre en lille gruppe tilstede, hvis hovedinteresse ikke ligger i at fuldfore uddannelsen. Generelt har vi en rigtig god stemning pa Roskilde Handelsskole. Dette er ogsà gldende i indevren de at. Vi ma dog ogsa erkende at netop i skoleáret 12/13 var en lidt anderledes stemning og flere smà konflikter og manglende skolefokus bl.a. eleveme end vi hidtil hat set. Det resulterede i en vis trthed blandt flere i lrergruppen. Der er ingen tvivl om at et godt resultat krver en stor indsats fra en en gageret lrergruppe i samspil med eleverne. Vi fornemmer denne synergi igen i skoleàret 13/14 og synes at vi udvikier os pa mange omrader og kaster os ud i flere nye projekter der kan vre med til at forhabenthg fastholde og udvikle endnu flere af votes elever. Det er svrt at fremhve en speciel gruppe af elever, der er mest frafaldstruet. Derfor er vores indsat set nogle der rammer btedt. Vi hat mange fokuspunkter, som has resulteret i en stor elevtilfredshed, og positiv udvikling i fasthol delsen. Det onsker vi at fortstte med. 4

5 Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: Hvem falder fra (fx køn, alder, etni citet)? Antallet af elever der er faldet fra 62 Fordeling pa kon: Mnd 28 Kvinder 34 Fordeling pa alder: Tiogmedl7ár l9àr 14 2Otil24ar 17 Over25ar 12 De frafaidne elevers karakterer: Tiogmed5 36 Mellem5og7 11 Over7 2 Uoplyst 13 Der er lidt flere kvinder end mnd der falder fra uddannelsen, hvilket stemmer overens med den fordeling pa køn, der er pa uddannelsen. Vedrorende alder, sà er en del af de frafaidne elever fra 17 àr og ned. Det tyder pa, at de kommer direkte fra fo]keskolen. Der er ogsá en gruppe elever, som er fra 20 àr og opefter som hat en relativ stor andel af frafaldet. Denne gruppe elever hat typisk vret faldet fra andre grundforlob, og har ofte personli ge udfordringer. Hvornàr falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? Pa hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Arsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Nat vi kigger pa elevernes karakterer sà har storstedelen et gennemsnit p& 5 og derunder. Det stemmer overens med de karakterer som eleverne pa HG i ennemsnt hat. Eleveme falder typisk fra pa grundforlobet, eller vlger ikke at afslutte uddannelsen med et hovedforlab Den merkantile uddannelse I dette skoleàr er der flere elever der er blevet udmeldt p& grund af darlig adfierd, men hovedparten af udmeldingeme skyldes personlige forhold, som vi ikke hat indflydelse pa. 5

6 Skolen hat ikke indsatsomrader med medfinansiering Skema 3.1: Afrapportering af indsatsomráder med medfinansiering Der arbejdes systematisk med lringsmiljoet og undervisningen, hvilket gør at vi kan fastholde en lay skrivelse i tabel 2.1. pa 14,7 % til 134 % I sammenligning med tilsvarende skoler, er det et tilfredsstillende resultat. Se be frafaldsprocent og ikke mindst en hoj placering i elevtrivselsundersogelsen for Hvordan bar skolen sikret, at Vi hat haft en rkke flles pdagogiske dage, hvor der hat vret ar mere heihedsorienteret end tidligere. Vi tilbod endvidere elevetne nye fagpakker, hvor der skulle arbejdes Det vat en proces som blev sat i gang og som der stadig arbejdes med. arbejdsgruppe som gik i gang med at revidere det davrende FDPG. I 2013 valgte vi at bygget videre pa det tidligere arbejde. Vi nedsatte en i arbejdet med FPDG? afdelingen hat vret mvolveret, bade lrere og administration. viteter, som skolen ivrksatte via RHS for dig der vii. Det hat vret en arbejdsproces hvor hele Beskrivelse af konkrete akti- Vi hat tidligere arbejdet med det didaktiske og pdagogiske grundlag Undervisningen skal: undervisning med henblik pa at give eleven fornødne generelle og hovedforlob. som skal vre opfyldt for at pàbegynde skoleundervisningen i et frdigheder til fremtidig beskftigelse pa arbejdsmarkedet. specielle kvalifikationer. Pa en helhedsorienteret made at omfatte bade praktisk og teoretisk Stte eleven i stand iii selvstendigt at tilegne sig viden og fomødne Ti1rettelgges, sâledes at eleven opnár de flles kompetencemj lem skole og elev. I takt med elevens udvilding, er der mulighed for at tilrette uddannelsesplanen. Den enkelte elevs uddannelsesplan udarbejdes som et samarbe;de mel ]ingspotentiale. Der tages hensyn til elevens individuelle faglige ud gangspunkt i, at elever er sociale og ansvarlige og at alle hat et udvik gangspunkt og tidligere praktiske erfaringer. FPDG, jf. HP 13? trum. Vi udviser gensidig respekt. Votes uddannelsestilbud tager ud Hvad var ordlyden af skolens Afdelingens pdagogiske grundlag bygger pa, at vi stter elever i cen Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens Fe11es Padagogiske og Didaktiske Grundlag (FPDG) = (FDPG) Roskilde Handelsskole hat ilcke opfyldt mâhallet pa 12 % for frafald i 2013, men vi er gàet fra et frafald 3. Evaluering af resultater og indsats I handlingsplan for 2013

7 7,5 ingen FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvik ling af undervisning og he ringsmiljø? Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft pa elevernes prstationer, fastholdelse og tilfredshed? bejdet med FDPG. Vi hat lobende afvilclet MUS samtaler, hvor omdrejningspunktet var undervisningen. Ledelsen hat deltaget i diverse møder i de grupper hvor der arbejdes med FDPG. Der hat lobende vret mulighed for flles pdagogiske moder. De malinger vi hat kunnet foretage i ETU hat i en trrkke vist at ele verne er godt tilfredse og at der hat vret en positiv udvikling. Udvildingen i forhold til elevernes tilfredshed med skolen generelt set sàledes ud: Skoleàret 2008/2009 6,6 Skoleàret 2009/2010 6,7 Skoleáret 2010/2011 (ny skala) Skoleàret 2011/2012 7,7 Skoleàret 2012/20 13 ET(J Skoleáret 2013/2014 7,7 Landsgennemsnittet for skoleàret 2013/2014 er pa 7,1 Konklusionen pa elevernes trivsel er, at tilfredsheden er stor. Hvad hat virket / ilcke virket? Det er ikke i alle de nye forlob hvot har vret arbejdet sà heihedsorien teret som planlagt/onsket. Det er en proces som vi vii arbejde videre med. Den proces som blev sat i gang i forhold til at bygge videre pa det tidli gere RHS for dig der vii, hat medfort at vi hat erkendt at vi skal have en mere tydelig formulering af FDPG og det arbejde er sat i gang. FDPG skal italesttes, s& det bliver en naturlig del af medatbejdemes hverdag. Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Hviike konkrete aktiviteter Vi tilbod forskeffige fagpakker. hat skolen ivrksat for at De forskellige fagpakker skulle tilgodese elevernes behov, onsker og styrke differentieringen? evner. I 2013 tilbod vi fire nye fagpakker, somi hojere grad end tidligere skul le tilgodese elevernes interesser og arbejde mere heihedsorienteret. Hvilken effekt har de valgte Der er en af de nye fagpakker hvor det hat vret arbe;det hethedsori aktiviteter haft pa elevernes entetet og med en tydelig profit Der er et billede af, at frafaldet i den prstationer, fastholdelse og fagpakke er markant lavete end i de andre fagpakker. Frafaldet var pa evt. tilfredshed? 5,8 % efter.ret. Det er svtt at sige om det har vret grundet under visningsformen eller tilfldigheder, da der ikke er tal fra tidligere til sarnrnenligning, da fagpakken startede i august. Der var ]igeledes et lavt frafald i votes fagpakke for de fagligt strke 7

8 - bade og i elever, her var frafaldet pa 9% i efterâret. Det er begge fagpakker hvor der var en tydelig profil. Hvad har virket / ikke virket? Det er ikke I alle de nye forlob hvor der har vret arbejdet sá hetheds orienteret som ønsket. Det er en proces som vi vii arbejde videre med. Skema 3.4: Evaluering af arbejdet med stcrkere kobling mdllem skoledel og praktikdel Kort beskrivelse af den gennemforte indsats. Pa Roskilde Handelsskole yule vi, fra skoleàret 2012/13, genstarte en moderkke med de oplringsansvarlige, hvor vi vile tage ud iii virk somhederne, og hvor omdrejningspunktet skulle vre dialog om dels Hviike konkrete akflviteter har skolen ivrksat for at styrke lrernes, virksomhe dernes og praktikvejledernes samarbejde om det flles uddannelsesansvar over for den enkelte elev? skoledelen - dels praktikdelen pa det enkelte hovedforlob. Hvilke ting vi skulle have opmrksomhed pa, og hvilke forventninger der var dl skole/elev/virksomhed. Derudover vile vi prsentere/opfriske viden om Elevplan og tale om de muligheder der var for at bruge dette system. Endelig pnesenterede vi de uddannelsesansvarlige for mulighe den for netvrks-møder, besog pa skolen, besog i prakiikken af skolen, og mulighedeme for efteruddannelse mden for omrdet. Derudover storre inddragelse af vejledere og 1rerene. For skoleâret 2012/13 er forlobet afindsatseme säledes: I 20 12/13 har vi afholdt 8 moder, og malstningen om, at vi vile hol de mm. I mode med hvert af vores 7 hovedforlob inden udlob af sko leáret 2012/13, er blevet opfyldt med over 100 % Praktikvejlederne: Vi hat haft dialogmøder med vores vejledere, og de er blevet inddraget yderligere i arbejdet omkring samarbejdet med virk somheder-/praktiksteder, i relation dl blandt andet Elevplan, og besog pa skolen og i praktikken - forhold til elevernes lring og triv sel, og de vil have en noglerolle, i forhold til at udvikie arbejdet med at styrke samarbejdet mellem skolen og praktikken. Vi oplever, at der er kommet en becire og tttere dialog med praktikvirksomhedeme, men at der er et stort behov for yderligere opdatering i ft. brug af Elevplan, og vi patnker og arrangerer nogle fyraftensmoder for brancherne, hvor dette vii vre omdrejningspunktet. Lrerne: Faglreme er i forvejen en vigtig brik i samarbejdet med praktikken/de op1ringsansvarlige og eleverne. De er en vigtig del af de moder der afholdes med praktikken. Alle faghererne foretager evalue ring af de enkelte skoleforlob, hvor der ogsà tilstrbes deltagelse af ledelsen og reprsentanter fra prakdkken, sà der kan tages hand om eventuelle udfordringer og muligheder for at gore ting bedre. Dette er gjort, og der er kominet mere struktur pa votes evalueringer, 8

9 sâ bade virke dels, i og men vi set frem til de nye tiltag i reform 2015, hvor der lgges op iii flles evalueringssystem for uddannelserne og dermed ogsà muligheder for benchmarking mellem skoler/uddannelser. Votes initiativ med at alle EUD-lretne skulle i 2 dages relevant virk somhedspraktik er ikke blevet opfyldt. Vi hat valgt, at prioriterer denne plan i skoleàret 2013/14 det lig get rigtig godt i trd med ny reform. Hvilken effekt hat aktivite teme haft pa elevernes pr stationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad hat virket/ikke virket? Som nvnt ovenfor sâ er effekten af ovennvnte at vi hat fâet et tttere samarbejde med prakiikken/de uddannelsesansvarlige, hvil ket er til gavn for dem og os i ft. større kendskab iii hinandens andel, og mulighed for at f skabt et flles sprog og opfattelse af f.eks. m&1 for uddannelserne, eventuelle udfotdringer med eleverne, nernmere ved at sporge om hjlp ved uafldarethed, og der er blevet en bedre sammenhng og forstaelse for koblingen mellem skole og prak tik. etc. Dels hat votes elever fàet en større ballast ft. hvordan og hvorledes de fotskellige mâl/de]mâl hnget sammen, og derved nok ogsá en større tryghed. Se ovenfor. Skema 3.5: Valgfrie indsatsomrãder Indsatsomràde nr. 1 Øge drengenes engagement og involvering i forbindelse med skoleak tiviteter/artangementer Sociale tiltag i pauserne Ressourcebank Beskrivelse af indsatsen 1. Vi vil her forsøge i endnu hojere grad at inddrage gruppet af ressource strke drenge /drenge ambassadorer bade i plan1gningen, og udforel sen af fotskellige sociale arrangementer. Eksempler pa s.danne arran gementer er: HG festen Fodboldturnering/sportsstvner Fredagscafeer Tutorotdning Info om studierej set Brobygning/uddannelsesmesse m.m. Det er votes hab, at vi hegennem kan oge drengenes eget engagement i forbindelse med afholdelsen af diverse aktiviteter og de herigennem selv kan opnâ vrdifu1de erfaringer og kompetencer. Samtidig er det votes hab, at en sterk gruppe vil kunne gà forrest og have en positiv effekt pa de resterende elevet - som en slags positive drengeam bass adører. 9

10 stil. ser. ling. tiltag at mdgá i nyc udvaig. onsfest, tutorordning m.m. tionsmøde om studierejser, ábent hus arrangementer, dimissi Vi vii stotte eleverne i at skabe social interaktion b.de i, og pa tvrs af stevne for skolens clever i Roskilde Hallerne), ftedagscafe ud kiasserne, i de frirum de hat i lobet af dagen. Samtidig vii vi signalere delse med atholdelse af RHS Julecup i indendors fodbold (stort pa skolen. I indeverende ár fra har vi bl.a. benyttet det i forbin Er efterhánden ved at blive en mtegreret del af dagligdagen her bailbane, panna bane, fitnesscenter, bordfodboldborde, backgammon mm. Elevràdet skal inddrages omkring disse aktiviteter og der plan1gges med forskeuige tiltag for at skabe positiv opmrksomhed pa nye vaig, elevrád (formand) og diverse elevrád-underudvalg, informa sundhed og aktivitet blandt votes elever. Det kan vre med en basket Dc drenge der bliver spurgt i disse sammenhnge er glade for to bordfodboldborde bliver benyttet konstant. I sardeleshed af Der er blevet etableret basketball bane og ny fodboldbane. Hallen benyttes ofte til indendørs fodbold. Bordtennisbord og vores ansvaret og meget engagerede i deres arbejde og ønsker som ofte drengene, men ogsà piger deltager ofte. Kampe ønske blandt bevage1se) hvor dette punkt I endnu hojere grad bliver relevant. eleverne, at der var flere af disse borde pa skolen. Indgâr I nyt projekt med Roskilde Kommune (bredde idratt og Andre projekter med bevegelse og idrt er ogsã under udvik te og skolens fysiske rammer ift. idrat, bevegelse og sund livs Den nyc erhvervsskolereform 1agger ogsá i hoj grad vegt pa det Oget fokus pa idratt og bevagelse i fire udvalgte kiasser. andre omràder. Etablere ressourcebank med oversigt over de enkelte Udvide elevernes ressourcer fra ren faglighed til ogsà at inkludere elevers kompetencer. Drenge deltager i flere flleskaber end kun kiassen. Give mulighed Øge bevidsthed om flere intelligenser for at udvikie / fremvise disse kompetencer, ogs& i skolerelaterede I januar havde vi temadage om ressource syn og flere intelligen sammenhnge. Det kan vre Noglen iii motivation hos eleven. 10

11 Hvilken effekt har indsatsen haft p& elevernes prstatio ner, fastholdelse og tilfreds hed? Hvad har virket / ikke.rket? Skal indsatsen viderefores? (Hvis ja, angives start- og slutfldspunkt) Opheg om intelligensbegrebet, foredrag om motivation og det at udnytte sine ressourcer ved Hardeep. Alle clever tog en Howard Gardner test og fik intro til begrebet Flere intelligenser. Kias sedyst pa tvrs af kiasseme, hvor hold-inddeling og konkurren cerne tog udgangspunkt i de forskeffige intelligenser. Arbejde med Ressourcesyn og Positiv psykologi. Udviklet res sourcebank I samarbejde med vores IT afdeing eleverne ud fyldte deres egen ressourceoversigt som flu ligger tilgarngeig pa studierhs.dk. Ressourcebanken kan benyttes af underviscre m.m. nár der er behov for clever med serlige kompetencer. Skal udvikles yderli gere i lobet af det nste árs tid. Effekten males ved projektets afslutning i 2015 Se ovennvnte. Afsluttes juni

12 for 4. Obligatoriske indsatsomrâder I dette afsnit skal skolen med udgangspunkt i afsnit 2 (skolens udfordringer) beskrive de obligatoriske indsatsomrder, som den vil arbejde med i 2014 mhp. at imødegà udfordringerne. Indsatserne er opdelt i fig.: 4.1. Skolens flles pedagogiske og didaktiske grundlag 4.2. Styrket differentiering 4.3. Strkere kobling mellem skoledel og praktikdel Praktikpladsopsogende arbejde 4.1. Skolens fielles pdagogiske og didaktisk omràde Skema 4.1: Beskrivelse af og dokuinentation for skolens arbejde med det fielles pedagogisk og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit 2. Hvad er skolens FPDG? Vi er i gang med at revidere vores FDPG. Det er derfor et udkast og ikke den endelige udgave som bliver prsenteret her. Roskilde Handelsskole - En Masse bedre! Vi arbejder màlrettet pa at skabe det bedste studiemiljo at frernme elevernes trivsel og lring. Gennem anerkendelse og rummeighed op bygger vi gode relationer og arbejder ud fra den anerkendende pda gogik. Vi tager udgangspunkt i eleverne og deres forudstninger, og dermed tager vi ansvar for at organisere en undervisning, der er inspirerende og udfordrende og giver plads til alle. Vi arbejder med elevernes udvikling b&de personligt, socialt og fagligt. Det er en undervisning, hvor lreren er leder i klasserummet, hvor der er stor variation, og hvor eleven far medindflydelse. Lrerne tiirette kegger en undervisning, hvor eleverne f&r mulighed for at tage ansvar og derved fole et engagement. Vi lgger vgt pa, at undervisningen er anvendelsesorienteret og erhvervsrettet. Der arbejdes med at synliggore undervisningens mál og rammer, sàledes at elevens lring bliver synlig for eleven selv. Tilbagemeldinger til eleven og evaluering er en naturlig del af undervisningen. I elevens hverdag vil der vre mulighed for bevegelse indendørs eller udendørs, der vii vre studiecafe med lrerstotte og der vii vre tt kontakt med forldre, hvor der er behov for det. Vi vil have studiecafe for alle elever hver uge Fordi vi ønsker elever der er forberedt iii undervisningen Vi vii have tt forldrekontakt Fordi vi onsker strke og positive relationer med forldrene omkring eleverne Vi vii opfordi:e til bevgelse indendørs og udendors Fordi det betyder fiske elever der er Mar til lring 12

13 hvordan de gør sig bedre Fordi vi vil udnytte elevernes potentiale og tilgodese elevernes Fordi vi ønsker at eleveme er bevidste om deres niveau og lieringsstile Vi tilbyder varieret undervisning Vi giver tilbagemelding pa elevernes opgaver og deres faglige niveau 2. Ledelsen deltager i en rkke faggruppemøder hvor emnet er FDPG, 3. Der arbejdes efterfolgende med FDPG pa flles pdagogiske dage, sâ der bliver en samlet forstàelse for FDPG, for herigennem at sikre en 4. Ledelsen deltager i undervisningen og holder efterfolgende MUS 13 med den enkelte medarbejder. Her vii FDPG ligeledes vere et emne i forhold til den enkelte medarbejders styrker og mangler / udviklings omrâder bedre implementering herunder hvor den enkelte faggruppe har styrker og mang ler/udvildingsomrader Hvilke konkrete aktiviteter vii 1. Der er nedsat en arbejdsgruppe som arbe;der med formulering af skolen ivrkstte? den nye FDPG FPDG? sen i arbejdet med skolens Hvordan inddrages bestyrel- Der er dialog med bestyrelsen der er beskrevet i afsnit 2? Med den nye FDPG ønsker vi en større tydelighed i forventninger til, hvad det er vi geme vii have anvendt systematisk. som vi mener, kan kvalitetssikres endnu bedre med den nye FDPG. tage fat om de udfordringer, ret set bliver brugt, men ikke systematisk. at score højere end vii forvejen gør. Der er dog forskellige forhold, Hvordan kan skolens FPDG En af udfordringerne er, at vi har haft sat mange ting i vrk, som isole Der er generelt en stor tilfredshed blandt eleverne, og det er vanskeligt Fordi det far eleveme til at koncentrere sig om undervisningen Vi vil udøve kiasseledelse Fordi det skaber medansvar og engagerede elever ogsà af ernner Vi vil inddrage eleveme i vaig af undervisningsform og i et vist omfang Fordi det har en afgorende effekt pa trivsel og fastholdelse Vi vil opbygge gode relationer til eleverne Fordi vi ønsker at synliggøre elevemes lring Vi vii bruge test i undervisningen

14 Hvordan sikrer skolens ledel- Se, at grundlaget bliver udmøntet, fx i skolemiljoet og undervisningen? Ledelsen deltager i en rkke faggruppemoder hvor emnet er FDPG, herunder hvor den enkelte faggruppe hat styrker og mang ler/udviklingsomràder Ledelsen deltager i undervisningen og holder efterfølgende MUS med den enkelte medarbejder. Her vii FDPG ligeledes vre et emne i forhold iii den enkelte medarbejders styrker og mangler / udvildingsom ráder Ledelsen arbejder med Pdagogisk Ledelse, for herigennem at have øget fokus pa forstàelsen og implementeringen af FDPG. Skolens ungdomskonsulent, som er en vigtig aktør i skolemiljøet, er en del af arbejdsgruppen, for herigennem at sikre en rød trád mellem FDPG og aktiviteter i forhold til eleveme, som vi planlgger at have i løbet af àret. Hvordan vii skolen evaluere effekten af arbedet med FPDG? Pdagogisk grundlag kan vere svrt at evaluere pa, men vi vil fortsat foretage elevtrivselsundersøgelser for derigennem at sikre trivsel. Der vii ske en lobende opfølgning, via dialog, med lrerne Styrket differentiering Skema 4.2: Styrket differentiering Indsats nr.: Baggrund for mdsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringet i afsnit 2): Titel Pa Roskilde Handelsskole tilbyder vi forskeliige fagpakker. De forskellige fagpak ker er tilpasset elevernes behov, interesser og evner. Votes erfaring viser, at ele vernes trives og lrer bedst, nat de er i et s&dan tilpasset forlob. Fagpakkerne spnder fra forlob for elever som skal have ekstra støtte, til elever som skal udfordres fagligt. Ud over vores indde]ing i fagpakker, sâ er der endvidere fokus pa undervisnings differentiering i forhold dl den pdagogiske tilgang, cooperative learning, lrings stile, hethedsorienteret undervisning m.m., samt i vaig af materialer og variation i undervisningen. 14

15 punkt punkt pa elevernes pr fredshed? delmál res? Herunder evt. - a - len stte i gang? delse og evt. dl - Du her faglige forudssetninger for et efslutte fag pa et hajere niyeau Du aneker et basis grundforleb aktiviteter vil sko Hvilke konkrete Hvem er màlgrup- Alle vores elever. pen for den styr ring? (fx Masse, Formálet med samtalen er blandt andet at afklare den enkelte elevs forudstnin kede differentie- Inden opstart er eleverne dl en samtale med en uddannelses- og erhvervsvejleder. hold, afdeling) ger, behov og interesser for herigennem at starte op i netop det forlob, vi i sam Hvilken effekt Vi arbejder pa at tilfredsheden fastholdes pa det hoje niveau vi er pa. denne indsats har Vi forventer at der er en oget fastholdelse. at arbejdet med med dl at skabe en kiarere profil. forventer skolen, Vi forventer at der buyer en storre grad af heihedsorienteret undervisning, der er indsatsen evalue- Der vii ligeledes vre en samlet evaluering i forbindelse med ETU. stationer, fasthol Hvorledes skal Der vil vre en lobende evaluering i de enkelte ldasser, herunder i de enkelte fag. Planlagt startflds- Er i gang Planlagt sluttids- Ultimo Skal revideres i forbindelse med den nye reform. Herudover har vi forlob for voksne samt studenter. arbejde med eleven vurdere passer bedst. - t - - 4, HAiN LDELSSKOLE vu interesserer dig for fysisk trning, korpsând og job i uniform Du interesserer dig for fastivaler, sporftstreneç messer og andre events Du interesserer dig for sundhed, mode, trends og lwssbl Du interesserer dig for kommunikation, it og web Duenskerekstretidogstette EMHVIRV$VDDAIN!LSEI 15

16 med er bla. inden ift. i skal pa men 4.3. Starkere kobling mellem skoledel og praktikdel Skema 4.3: Sterkere kobling meilem skole- og praktikdel Indsats nr.: I Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstiliingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vii skolen stte i gang? Titel: Tettere samarbejde med praktikken I de uddannelsesan svarlige Viden om- og erfaringerne med, at et tttere samarbejde/dialog mel lem praktik, skole og elev med til at styrke viden og forstàelse for forlob, m&l og delm&l og dermed ogs& fastholdelse og gennemforelse af/p& hovedforlobene, sà dét vii vi fortsat arbejde med. Praktikvejlederne: Vi vil indclrage disse yderligere i arbejdet omkring samarbejdet med virksomheder-/praktiksteder, i relation til blandt an det Elevplan, og besog - b&de pa skolen og i praktikken - forhold til elevemes kering og trivsel, og de vil have en noglerolle, i forhold til at udvikle arbejdet med at styrke samarbejdet mellem skolen og praktik ken. M&l: at have minimum 1 2 moder om áret med virksomheder /brancher/udd.ansvarlige omkring samarbejde, mm, Elevplan, Lokale handlingsplaner etc. Det vii sige, minimum 7 moder ger ne 14 moder. Lcreme: Er i forvejen en vigtig brik i samarbejdet med praktikken/de oplringsansvarlige og eleveme. Alle faglreme foretager evaluering af de enkelte skoleforlob, hvor der ogsá tilstrbes deltagelse af ledelsen og gerne reprsentanter fra praktikken, s& der kan tages h&nd om eventu elle udfordringer og muligheder for at gore ting bedre. Vi vii arbejde pa, at alle EUD-lrerne som minimum i 2 dages relevant virksomhedspraktik for de EUD-omràder de undervi ser pa. Dette for at opdaterer deres viden ornkring branchen, og for at skabe netvrk og bedre muligheder for dialog med virksomhederne. Eleverne: Her tilbyder vi &ben vejledning/r&dgivning vores LOP-kontor, hvor der er 3 personer tilknyttet, og her kan eleverne komme alle sporgsm&l og behov for hjlp Ansettelser, opsigelser, skole/praktik-sporgsmal og i ovrigt r&d og vejiedning om kring uddannelse mm. Hvem er màlgruppen for Vi udbyder 7 specialer pa skolen, og vi vil koncentrere os om de 6; indsatsen? (fx Masse, hold, Legesekretrer, Blomsterdekoratorer, Spedition, Off. administration, afdeling, praktiksteder) Administration, Økonomi. Vi tager ikke Revision med i denne omgang, da vi hat et rigtig godt og tt samarbejde med Foreningen af Sammen sluttede Revisorer/FSR. Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats hat p& elevernes pr- Vi forventer, at eleverne vii opleve en bedre sammenhng mellem sko leophold og praktikophold + en storre forst&else for vigtigheden af den teoretiske lring p& skolen, koblet sammen med den praktiske del p& 16

17 - Nyoprettede - Virksomheder - Alle - Praktikrelevante - Praktikrelevante - Virksomheder - Systematisk skal stationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? oplnngsstederne. Dermed bor elevernes tilfredshed ogsá stige, hvilket vil/skal kunne males i evalueringerne og elevtilfredshedsundersogelser. Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmâl Planlagt starttidspunkt 2014 Planlagt sluttidspunkt 2015 Ved àrsskiftet vi geme have nâet 50 % af vores màlstning ift. moder, og virksomhedsprakiikker. Det vil sige: 6 moder med praktikken/udd.ansvarlige samt 2 dages virk somhedspraktik for flere undervisere Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Skema 4.4: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2014 Beskrivelse af indsatser (Produkt- og procesmàl angives i tabel ) Virksomhedsrettede indsatser virksomheder fra CVR-registret i lokalonir&det kontaktes via brev, hvis deres branchekode er relevant eller de har over 10 ansatte, hvorfor der er mulighed for en adniinistraflv funktion. der har godkendelser, men ikke benytter dem, kontaktes via brev. virksomheder, der hat elever der bliver udllrt, opfordres til at anstte en ny/flere elever. Det sker i forbindelse med udsendelse af praktikerk1ringen til virksomhederne Ca. 111/2 màned for eleven er frdig. virksomheder inviteres til at deltage med en stand iii skolens àr lige Erhvervsdag i januar. virksontheder inviteres lobende til at komme ud i kiasseme og holde oplg. med et aktuelt behov for at anstte nye elever tilbydes mulighed for at atholde screeningssamtaler pa skolen med interesserede hg-elever. Med ovennvnte tiltag arbejder vi systematisk med at opsoge og skabe tttere relationer iii virksomhedeme, og derved oge mulighederne for at fà vores elever ud i praktik efter afsluttet grundforlob. 2 Elevrettede indsatser undervisning i de afsluttende hg-klasser inden for kompetencefagene Praktik- ogjobsogning og Karriereplanlgning. Fokus er bl.a. at eleveme lrer at 17

18 - De - Eleverne - Elever - Systematisk - Kommunikering - Øget skrive gode ansagninger og opbygge et lseven1igt CV. Herudover gives eleverne forskellige vrktajer iii anvendelse i forbindelse med elevpladssagningen. - Tilbud afsluttende hg-elever sendes i erhvervspraklik i hhv. 3 og 5 dage. Formàlet er eleven skaber sig kontakter i erhvervslivet, samt opnâr en aget indsigt i det ar bejdsliv der venter dem efter afsluttet grundforlab. tilbydes labende mulighed for hjlp og sparring ift. elevpladssagningen, af den opsagende praktikmedarbejder. om deltagelse i ugenthg Karrierecafé, der er en frivillig workshop efter skoletid, hvor eleveme kan fà ekstra hjlp og sparring dl udformning af ansag ninger eller trning til jobsamtaler. der afslutter grundforlabet kontaktes jvnligt telefonisk eller via brev for at falge op p deres sagning. Med ovennvnte tiltag stter vi ekstra fokus pa at arbejde systematisk med at age ele vernes kompetence og motivation i ift. at sage elevplads. Hensigten er at age elevernes bevidsthed om at fa sagt elevpladserne i tide. 3 Kommunikative indsatser - Synliggorelse anvendelse af Facebookside til synliggarelse og distribution af aktuel le elevpladsopslag, samt indbydelse til aktuelle screeningssamtaler overfor elever ne. af aktuelle elevpladsopslag, samt eksempler med elever i praktik pa fysiske opslagstavler i elevonirádet. af de gode historier med Facebookopslag og fejdng med gave kort af elever, der skaffer sig en elevplads. fokus pa at holde underviseme orienteret om elevpladssituationen og aktu elle begivenheder inden for omràdet, samt inddrage dem i arbejdet med at moti vere eleverne dl at sage elevplads. Med ovennvnte tiltag stter vi fokus pa at kommunikere de positive bistorier ud dl bade elever og undervisere. Formalet er at italestte en positiv hoidning dl det at sage og opna en elevplads. 4 Forventet effekt De ovennvnte indsatsomràder forventer vi vii have en positiv udvikling pa elevernes elevpladssagning og dermed danne grundlag for, at antallet af indgaede uddannelsesafta let ages i de kommende àr. Det er dog vigtigt at have aje for, at antailet af indgàede ud dannelsesaftaler er strkt athmgig af konjunkturudviklingen i branchen. Uddannelses nvnets opgarelser for 2013 viser at der er sket et fald pa 7 % i antallet af indgaede afta ler pa det merkantile omrade sammenholdt med tallene fra

19 vi umiddelbar til at vre begrnset. lokale mdsat med at styrke det opsogende arbejde p& praktikomrâdet fakt. tik (antal clever) veau med tallet for 2013, sàledes at det generelle fald p. landsplan opvejes af vores øgede Samlet set forventer vi, at antallet af indgàede uddannelsesaftaler i 2014 vii ligge pa ni Effekten p antallet af indgàede aftaler af den frafaldende prmiebonusordning vurderer Kombinationsaftaler Restuddannelsesaftaler Ordinre uddannelsesaftaler Ny mester1reafta1er Korte uddannelsesaftaler I Delaftaler under skolepraktik Tabel 4.1. Skolens mál for indgâelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) Tabel 4.2. Skolens mál for alternative muligheder iii at fà clever uden uddannelsesaftale i prak VFU for elever i skolepraktik - Praktik i udlandet - der çj elever, som skolen har haft telefonkontakt med Tabel 4.3. Hvor lang tid er clever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler Vi bar ingen FlU e/ever, da de indgdede aflaler om udstationering registreres som ordin z re uddanne1sesa1er. (samlet antal uger)? Antal godkendte virksomhe Tabel 4.4. Skolens màl for det praktikpladsopsogende arbejde (antal virksomheder) VFU for elever i skolepraktik - Praktik i udlandet fakt det omfang, skolen har registreret dette fakt fakt. 2014m&1 2015mà fakt fakt. 2014mM 2015mM 2012 fakt fakt. 2014mM 2015 mm mM 2015mM 19

20 som fra nye Antal godkendte virksomhe der elever, som skolen har besogt Antal godkendte virksonthe der elever, som skolen hat haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomhe der elever, som skolen Kontakt pr Kontakt pr Kontaktes pr Kontaktes Pt hat besogt brev (100) brev (457)* brev (150) brev (150) Antal iiis-godkendte virk somheder, som skolen hat haft telefonkontakt med Antal iic-godkendte virk somheder, som skolen bar besøgt * Tallet i 2013 er ekstraordinrt hojt som folge af projektanstteise af praktikmedarbejder. Projektet ophører i juni Tabel 4.5: Evaluermg af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte Roskilde Handelsskole hat en 1re- og praktikpladskonsulent til skolen i 2013 til det opsøgende det praktikpladsopsøgende arbejde. Praktikpladskonsulenten er arbejde (arbejdstimer og/eller inn- en meget erfaren medarbejder, der ogsà buyer benyttet af mini kroner)? steriet som konsulent, svarende til 2/5 af hans tid. Til ftmnktionen er knyttet en praktiksekretr p& 31 timer ugentligt og en projekt medarbejder pa 18 timer ugentligt. Vi hat yderligere tilknyttet en fast medarbejder pa 3/4 tid skoleâret 2013/14. Hvordan tilrettelagde skolen i 2013 Vi har bla. styrket indsatsen over for HG-eleveme og deres jobsin opsogende aktivitet, herunder søgning. Det er blandt andet sket ved, at vi hat indfort 2 lektioner strategi for at undgâ ikke-besatte om ugen til jobsogning, ansogning, CV-skrivning og jobsamtaler. praktikpladser inden for det geo- Samtidigt hat vi oprettet en Facebookside mm Elevplads, hvor grafiske og branchemssige omrà- vi lgger alle ledige elevstilhinger md fra virksomheder i votes de, som skolens praktikpladsopso omràde, der soger elever, og denne side blive ogsà brugt som gende virksomhed dkker? inspiration og opfordring dl at soge stilhinger. Det er blevet en rimelig stor succes, med masser af ledige stillinger, og p. t brugere. Hat skolens erfaringer fra 2013 Ja x Hvis ja, hvordan? Tilknytning af yderligere givet anledning iii ndringer i det ressourcer til LOP-funktionen pa 3/4-tid opsogende arbejde? (st kryds) Nej Hvis nej, hvorfor? Hvordan bar skolen koordineret Vi er med i et regionalt Sjllandsk 3-àrigt EU-projekt og sin indsats med andre erhvervssko- flere praktikpladser - lober iii og med juni let, faglige udvaig/lokale uddannel sesudvalg, regioner, kommuner og Her sker der lobende koordinering og tilpasning af votes indsat andre aktorer p& otnràdet, herun- set bla. pa baggrund af regionens arbejdsmarkedspolitiske tal, der hvordan regionernes arbejds- hige som TJVM og faglige udvaig indgr med oplysninger i projek 20

21 givet anledning dl ndringer i ko- ordineringen? (st kryds) meget bedre end tilf1det er projektet. Og vi vii fortstte samarbejdet pro jektudløb. via EU Nej x Hvis nej, hvorfor? Det kan nok ikke gores Har skolens erfaringer fra 2013 Ja Hvis ja, hvordan? med de relevante skoler for os efter taler/-indsatser i mellem de forskellige skoler og geografier. 21 de? (st kryds) ndringer i skolens organisatoriske Nej - ligger praktikcenter pa skolen medforte Har en eventuel etablering af et Ja ligger de arbejde? flu i praktikcenteret samme sted le praktikcenter haft i det opsogen- omkring praktikcentre. Hvilken rolle har skolens eventuel- Vi har indg.et aftaler med Koge Handelsskole og ZBC Sjlland placering af det opsogende arbej- Har ikke praktikcenter X markedsbalancer my. indgr i det tet. praktikpladsopsogende arbejde? Derudover bliver der ogsâ arbejdet med forskellige samarbejdsaf

22 Indsats nr.: Titel diinger i afsnit 2): holdelse, herunder forskellige stottefunktioner, differentierede fagpak jf. analyse af skolens udfor- Vi har mange indsatser som stotter op om eleveme i forhold til fast skrivelse af problemstillingen, fra. Baggrund for indsatsen (be- Vores analyse viser at det ikke er en kiart defineret gruppe der falder Skema 5.1: Valgfrie indsatsomráder 22 Hvorledes skal indsatsen Der vii vre en lobende evaluering, mundthg og skriftlig. Planlagt starttidspunkt August 2014 Planlagt sluttidspunkt August 2016 delmál evalueres? Herunder evt. Der vil vre màling via ETU. indsatsen? (fx Masse, hold, samt ftre 1. ârs klasser pa HG i skoleàret 2015/2016 Hvilken effekt forventer sko- Indsatsen forventes at skabe fokus pa, om bevgelse har en positiv indsats har pa elevemes pr- skolen. stationer, fastholdelse og evt. Indsatsen kan forhàbenthg vre med iii at pávirke trivsel, lring, fra tilfredshed? fald og fravr i en positiv retning, men ogsa oge elevernes tilknytning dl foreningslivet. afdeling) len, at arbejdet med denne effekt i forhold iii erhvervsskoleelevernes sundhed og tilknytning til Hvem er mâlgruppen for Mâlgruppen vii vre fire 1. ârs kiasser pa HG i skole&ret 2014/2015 skolen stte i gang? bevgelse om ugen i fire klasser, i de nste 2 skoleàr. Timerne fordeles mellem idrt, hvor idrtsforeninger organiserer forlob for eleveme, og timer, hvor bevgelse kommer dl at indga som en Hvilke konkrete aktiviteter vil Vi vil i samarbejde med Roskilde Kommune og DIF afvikle 4 timers del af den ovnge undervisning. en afsinittende positiv effekt pa fastholdelse af eleverne. herigennem at oge elevernes sundhed og lring, og forventer at det f&r Vi onsker at arbejde mere systematisk med bevgelse og idrt, for ker og et godt studiemiljo. Vi ligger ligeledes hojt i ETU. Da vi fortsat gerne vii nedbringe frafaldet onsker vi at have fokus pa et valgfrit md satsomrâde, som ikke hat vret prioriteret tidligere. 5. Valgfrie indsatsomrtder