Personalepolitik for CELF Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland - Falster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personalepolitik for CELF Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland - Falster"

Transkript

1 Personalepolitik for CELF Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland - Falster CELF er dannet ved en fusion mellem CEUS og EUC Lolland med virkning fra 1. januar Den foreliggende personalepolitik er blevet til som led i fusionsprocessen. Gennem personalepolitikken ønsker vi at bidrage til, at CELF fremstår som en moderne og attraktiv arbejdsplads, der er præget af klare holdninger og værdier. Medarbejdere på skolen kan i personalepolitikken få overblik over, hvad skolen agter at leve op til, og hvad skolen forventer af dem, mens potentielle medarbejdere kan læse, hvilke holdninger og værdier, de vil blive mødt med, hvis de bliver ansat på CELF. Det understreges, at personalepolitikken ikke er ledelsens politik, ej heller samarbejdsudvalgets politik, selv om samarbejdsudvalget har haft ansvaret for udarbejdelsen. Det er alle medarbejderes personalepolitik. Den gør ikke forskel på medarbejderne alle er lige over for personalepolitikken. Det betyder naturligvis ikke, at alle medarbejdergrupper har samme rolle i den praktiske udmøntning af politikkerne. Fx har ledelsen en særlig rolle i forbindelse med ansættelser og afskedigelser. Men de holdninger og retningslinjer, der knytter sig til en politik, er de samme, uanset om politikken skal bruges i forhold til en leder eller i forhold til øvrige medarbejdere. Der er udarbejdet diverse bilag til personalepolitikken. Disse bilag er ikke en del af selve personalepolitikken og kan således revideres administrativt. Personalepolitikken evalueres løbende, som minimum på det første ordinære SU-møde i kalenderåret. Marts 2009 Samarbejdsudvalget ved CELF 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning: En beskrivelse af CELF Den organisatoriske opfattelse af CELF Skolens idégrundlag Skolens værdier Grundlæggende kompetencer Ansættelsesforhold Ansættelsespolitik Lønpolitik Introduktionspolitik Elevpolitik Ansatte på særlige vilkår Seniorpolitik Bibeskæftigelsespolitik Ferie og særlige feriedage Orlov Afskedigelse og fratrædelse Trivsel Arbejdsmiljø Ligestillingspolitik Personalegoder Internet, og telefon Kost- og sundhedspolitik Sygdom Rygepolitik Misbrugspolitik Krisehjælp Den svære samtale Personaleudvikling Kompetenceudvikling Medarbejder- og teamudviklingssamtale Videndeling Introduktionsplan Personalegoder Forberedelsesskema til medarbejder- og teamudviklingssamtale Udviklingsplan

3 1. Indledning: En beskrivelse af CELF Man kan beskrive CELF som en juridisk enhed med en række objektive karakteristika som for eksempel: Omsætning, driftsomkostninger, antal medarbejdere osv. En sådan objektivering af CELF kan være hensigtsmæssig i en række sammenhænge, men en personalepolitik bør først om fremmest fokusere på personalet som et socialt system. Mere specifikt opfattes skolen i denne sammenhæng som en række sociale relationer eller praksisfællesskaber, i hvilke virkeligheden om skolen konstrueres eller forhandles. Figur 1: Beskrivelsesmodel Mission Vision CELF Værdier Personalepolitik 1.1 Den organisatoriske opfattelse af CELF CELF består grundlæggende af dens medarbejdere, som på kryds og tværs arbejder sammen om at levere en række ydelser. De udgør organisationen. Det skal ikke forstås som at CELF kun er summen af enkeltindivider, men derimod at CELF er et netværk af et utal af sociale relationer også kaldet praksisfællesskaber. Afdelingen, faggruppen, teamet udgør forskellige relationer for den enkelte medarbejder. Frokostfællesskabet, fagforeningstilhørsforholdet, medlemskabet af SU, mødet i personaleklubben, kontorfællesskabet, osv., osv. er også eksempler på sociale relationer. Medarbejdernes relationer med elever, studerende, kursister, ministerium, lokalsamfundet udgør en glidende overgang til skolens omverden. Det er i de mange praksisfællesskaber, at skolen italesættes og dermed skabes. Praksisfællesskaberne er skolens atomer. I kraft af praksisfællesskabernes kommunikative interaktion opstår forskellige opfattelser af skolen forskellige virkeligheder. I det perspektiv er det klart, at en skole ikke kan adskilles fra dens medarbejdere og brugere. Det er dem, der skaber skolen, eller sagt på en anden måde: De konstruerer skolen gennem forhandlinger. Skolen er en social konstruktion. Dette netværk af praksisfællesskaber skaber også en indre sammenhæng og er en væsentlig forudsætning for, at skolen kan erkendes som en enhed. Hvad er det der gør, at vi er én skole?, spørger vi engang imellem. Skolen hænger nemlig ikke sammen i kraft af én fælles historie, den holdes heller ikke sammen af en fælles diskurs, ej heller af én fælles kultur, og næppe heller af ét fælles mål. Der er 3

4 ikke én samlende faktor. Det, der holder sammen på en skole og gør, at en skole kan betragtes som en enhed, kan ikke sammenlignes med posen, der holder sammen på bolcherne. Skolen hænger derimod sammen, ligesom en uldsnor hænger sammen ved at små fibre, som hver for sig ikke kan kaldes en snor, væves ind i hinanden på kryds og tværs og på den måde bliver til en stærk snor, der kan bære det utrolige. I den forstand er skolen en sammenhængende enhed, samtidig med at den er en flerhed af forskellige kulturer og traditioner. Praksisfællesskaberne er skolens fibre. Hver for sig er de ikke ret meget bevendt. Og et praksisfællesskab hænger kun sammen med et begrænset antal andre fællesskaber ikke alle. Men ikke desto mindre får det hele skolen til at hænge sammen som en ubrydelig enhed. Derfor er det i skolens interesse, at medarbejderne opbygger sådanne praksisfællesskaber på kryds og tværs. Også om forhold uden for skolens egentlige virke. Derfor er det vigtigt, at skolen har et fagligt stimulerende og socialt velfungerende miljø, der er kendetegnet ved en åbenhed over for nye medarbejdere. Den særlige værdi, som vi tillægger netværk, understøttes af nyere erfaringer vedrørende begrebet social kapital. Den sociale kapital er netop bundet i sociale netværk. Den enkelte medarbejder har ingen social kapital. Den er et udtryk for en sammenhængskraft. Ved at indgå i sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed. Social kapital er en ressource, der rækker udover individernes blotte fællesskab: En produktiv kraft, der gør organisationen til andet og mere end en samling individer, der hver især forfølger egne mål. Regnestykket 2+2 = 5 illustrerer fint dette forhold; at indgåelsen i netværk har et positivt afkast, samt at individet ved at indgå i sociale netværk får lettere ved at forfølge både individuelle og kollektive mål. At netværke er blevet en vigtig kompetence. 1.2 Skolens idégrundlag Personalepolitikken hviler på skolens idégrundlag, som kommer til udtryk i missionen og visionen. I forbindelse med strategiprocessen i 2008 er idégrundlaget blevet nyformuleret og lyder nu sådan: Mission: At udvikle og gennemføre uddannelse til gavn for den enkelte, erhvervslivet og samfundet Skolen ser det som sin opgave gennem erhvervsrettede uddannelser, kurser og andre formidlingsaktiviteter til unge og voksne at medvirke til, at de kan begå sig på et globaliseret arbejdsmarked, der stiller krav om såvel faglige som personlige kompetencer, kreativitet og nytænkning samt omstillingsparathed. Skolen ønsker herigennem at spille en aktiv og initierende rolle i erhvervs- og samfundsudviklingen i lokalsamfundet. Vision: At have tilfredse kunder og medarbejdere samt orden i økonomien Skolen vil løbende udvikle og tilbyde uddannelser og andre serviceydelser på et højt pædagogisk og fagligt niveau, der tilgodeser ønsker og behov fra såvel uddannelsessøgende, videregående aftagerinstitutioner som erhvervsliv. Skolen har den ambition at være det naturlige sted for uddannelsessøgende og erhvervsliv at henvende sig i alle uddannelsesrelaterede forhold og at fremstå som en troværdig samarbejdspartner. Det være sig på det lokale, regionale eller nationale marked, og i forhold til aktiviteter hvor skolen har særlige kompetencer også på det internationale marked. Skolen ønsker desuden at være kendt for et godt og attraktivt arbejds- og undervisningsmiljø, hvor både de uddannelsessøgende og medarbejderne trives. En forudsætning for at kunne realisere disse ambitioner er, at skolen har en sund økonomi med en effektiv anvendelse af ressourcerne, således at skolen har den nødvendige frihed til at kunne foretage investeringer i udviklingsprojekter. Nøgleordet er tilfredshed. Tilfredse kunder, tilfredse medarbejdere og en tilfredsstillende økonomi. I personalepolitikken er fokus rettet mod medarbejdertilfredshed. Visionen om medarbejdertilfredshed skal ikke forstås som sathed, dvs. at medarbejderne ikke ønsker at videreudvikle sig og skolen. Medarbejdertilfredshed skal snarere forstås som medarbejdertrivsel, dvs. at medarbejderne trives med deres arbejde i flere betydninger af ordet trivsel, bl.a. fagligt og socialt. Vi opfatter medarbejdertrivsel 4

5 som et relationelt forhold, der bl.a. involverer relationer mellem ledelse, kolleger og medarbejderen selv. Den enkelte medarbejder bærer sin del af ansvaret for sin egen og sine kollegers tilfredshed. Vi tager afstand fra den opfattelse, at trivsel er den enkelte medarbejders eget problem, men vi mener heller ikke at trivsel er fuldt og helt bestemt at forhold uden for den enkelte selv. Trivsel er ikke kun et spørgsmål om løn og ydre arbejdsforhold, og det er heller ikke et spørgsmål om tilpas mange personalegoder. Den enkelte medarbejder er selv indvævet i sin trivselsopfattelse. Den enkelte medarbejders oplevelse af trivsel er således også resultatet af en social konstruktion eller en forhandling som foregår kontinuerligt i fællesskaber på lærerværelset, i klasselokalet, på kontoret, på møder, i krogene, derhjemme osv. Sagt i korthed: Tilfredshed er ikke et objektivt forhold som kan reguleres udefra i kraft af kausale årsagsvirknings-relationer, men er en socialt forhandlet opfattelse hos den enkelte medarbejder, som muligvis kan påvirkes indefra ved at indgå i relationer med kolleger. 1.3 Skolens værdier Et andet fundament under personalepolitikken er skolens værdier. Skolen har formuleret tre værdier for almindelig god kollegial adfærd: Samarbejde: Vi vil samarbejde om at løse opgaver, fordi vi tror på, at sammen kan vi mere end summen af det, vi kan enkeltvis. Vi giver udtryk for, at hver enkelt medarbejder udfylder en vigtig funktion på skolen Vi tilbyder vores hjælp, før end vi bliver bedt om at hjælpe Vi praktiserer videndeling Vi baserer samarbejde på idéen om praksisfællesskaber Dialog: Vi baserer samarbejdet på dialog, den åbne og tillidsfulde samtale, hvor synspunkter fremføres, hvor der argumenteres og lyttes med det mål at blive klogere, ikke at få ret. Vi taler sammen, vi nøjes ikke med at skiftes til at tale Vi udviser en grundlæggende tillid til hinanden og en tro på at vi vil hinanden det bedste. Vi taler med hinanden og ikke om hinanden Vi tilstræber en ligeværdig dialog, men er klar over at der i en dialog altid foregår et magtspil, en forhandling og en positionering Respekt: Vi respekter den enkelte medarbejder, vi respekterer en særlig indsats eller kompetence, og vi respekterer, at nogle kolleger har et særligt ansvar for og en pligt til at træffe beslutninger på skolens vegne: Vi udviser positiv opmærksomhed over for hinanden Vi respekterer de kulturelle forskelle mellem afdelinger og adresser Vi vedkender os vores eget ansvar for egen og andres medarbejdertrivsel Evnen og viljen til at handle efter disse værdier har betydning for den sociale kapital, som skabes i fællesskabet. Social kapital er en erhvervet kompetence, som ikke er nogens men alles. Det er en kompetence, der sikrer, at medarbejderne i fællesskab kan løse skolens kerneopgaver. Størrelsen af den sociale kapital udgøres af graden af samarbejde, tillidsfuld dialog og gensidig respekt og anerkendelse på arbejdspladsen. Som et supplement til de adfærdsregulerende værdier men på et helt andet niveau har skolen formuleret tre udviklingsorienterede værdier, innovation, anerkendelse og ressourcebevidsthed. De retter sig mod skolens vision og langsigtede mål: at have tilfredse kunder, tilfredse medarbejdere og tilfredsstillende økonomi. Innovation: Vi vil udvikle og forny, vi vil udvise kreativitet. Vi vil udvikle og forny vores uddannelser, kurser og øvrige ydelser Vi vil udvikle og forny undervisningen Vi vil bidrage til en god udvikling af lokalsamfundet Anerkendelse: Vi bygger organisationsudviklingen på anerkendelse (Appreciative Inquiry). Vi bygger på det vi kan og ikke på det vi ikke kan Vi ser muligheder hvor andre ser problemer Vi bygger på vore drømme 5

6 Ressourcebevidsthed: Vi vil som offentlig finansieret institution bestræbe os på at bruge skolens ressourcer med omtanke. Vi vil bestræbe os på at bruge og udvikle medarbejdernes samlede kompetencer Vi vil bestræbe os på at udnytte vore bygningsmæssige ressourcer bedst muligt Vi anerkender, at skolen som selvejende virksomhed fungerer på offentligt regulerede markedsvilkår, og at skolens økonomi skal balancere på langt sigt. 1.4 Grundlæggende kompetencer De kompetencer, som en medarbejder skal besidde, afhænger naturligvis af den funktion medarbejderen skal udfylde. Skolen har dog defineret fem grundlæggende kompetencer, som alle bør besidde i et eller andet omfang. Faglig kompetence, dvs. de nødvendige faglige kompetencer for at varetage det job du har på CELF har du den formelle uddannelse, der måtte kræves i dit job har du vedligeholdt din uddannelse og faglige kompetencer forud for ansættelse på CELF har du erfaring inden for dit faglige område og på den måde erhvervet en række reelle kompetencer udviser du positiv interesse i at udvikle dine faglige kompetencer er du parat til at dele faglige erfaringer og kompetencer med kolleger i et passende omfang Pædagogisk kompetence, dvs. undervisnings- eller formidlingskompetence, som retter sig mod det pædagogiske personale, men det øvrige personale bør dog også kunne formidle en faglig problemstilling til en anden medarbejder eller kunde; har du eller er du parat til at gennemføre PG er du aktivt interesseret i at vedligeholde din praktisk-pædagogiske kompetence Har du deltaget i eller er du parat til at deltage i pædagogiske forsøg og projekter har du indsigt i forskellige læringsteorier har du indsigt i forskellige læringsstile Kommunikationskompetence, dvs. evnen til at kommunikere om forhold, der hører til dit arbejde; kan du formulere dig mundtligt kan du formulere dig skriftligt kan du argumentere for dine synspunkter kan du lytte til andres synspunkter og argumenter har du forståelse af kommunikationsvanskeligheder, fx at man ikke kan overføre viden én til én fra en person til en anden Relationskompetence, dvs. evnen til at omgås andre medarbejdere og skolens kunder; kan du arbejde i grupper har du empati har du og viser du forståelse for andre personalegrupper kan du møde skolens kunder som de er udviser du tillid og indgyder du tillid IT-kompetencer, dvs. nødvendige IT-færdigheder svarende til dit arbejde; kan du bruge de almindelige Office-programmer Word, Excel og Powerpoint kan du bruge mailsystemer. kan du søge og sortere i information på internettet kan du betjene andet IT-udstyr som fx telefoner, kopimaskiner, printere mv. kan du bruge de specialprogrammer, der knytter sig til dit særlige arbejdsområde, fx økonomisystemer hvis du arbejder i økonomiafdelingen Det er op til de enkelte afdelinger eventuelt at forfine definitioner af nødvendige kompetencer inden for afdelingens fagområde såvel de her nævnte generelle kompetencer som de mere fagspecifikke kompetencer. 6

7 2. Ansættelsesforhold For alle medarbejdere er der to begivenheder, der i særlig grad sætter tydelige spor i erindringen: Starten og afslutningen på ansættelsesforholdet. Derfor lægger skolen vægt på, at netop disse begivenheder forløber på en god måde. Det første indtryk man får af en arbejdsplads er særlig vigtigt, hvorfor det er afgørende, at nye medarbejdere får en start, der lever op til alle overenskomstmæssige aftaler, og som indbyder den ny medarbejder til at indgå i forskellige praksisfællesskaber. Ligeledes er det vigtigt, at en medarbejder går fra CELF med gode minder og oplevelser og med en følelse af at være blevet godt behandlet. 2.1 Ansættelsespolitik et med en ansættelsespolitik er at sikre åbenhed om principperne bag ved skolens ansættelser og at fastlægge rammerne for ansættelsesproceduren. På CELF tilstræbes en personalesammensætning, der afspejler en forskellighed men hensyn til køn og alder samt teoretisk og praktisk baggrund. Der skal være overensstemmelse mellem CELF s nuværende og fremtidige arbejdsmæssige behov og ansøgers kvalifikationer og kompetencer. Det vægtes, at personalet har en sammensætning og en mangfoldighed, som giver plads for et godt arbejdsklima, så medarbejderne får lyst til også at deltage i sociale aktiviteter i CELF s regi. På CELF lægges vægt på, at ledige stillinger besættes med den bedst kvalificerede ansøger. Der foretages en samlet vurdering af ansøgers faglighed, personlighed og sociale kompetencer. Kernemedarbejdere ansættes som udgangspunkt på fuld tid og i varig beskæftigelse. I den betydning fører CELF en forsigtig ansættelsespolitik. Aktivitetsnedgang søges imødegået ved naturlig afgang. Det forudses, at der blandt skolens medarbejdere forekommer ægtepar eller andre faste parforhold. Det er naturligvis skolen uvedkommende, men skolen forbeholder sig dog ret til at stille spørgsmål til en ansøger om han/hun lever i et fast forhold til en anden af skolens medarbejdere. Det er CELF s direktør, som ansætter og afskediger medarbejdere. Denne kompetence kan direktøren uddelegere til områdedirektører og chefer. Ledige stillinger opslås som hovedregel offentligt. Stillingsopslaget skal opfylde gældende regelsæt, herunder bestemmelser om opslag af ledige stillinger og lønnede hverv i staten. Efter aftale med tillidsrepræsentanten på området, kan hovedreglen ved stillingsopslag fraviges og alene opslås internt, når der er tale om at give medarbejderne mulighed for at rokere til en anden ledig stilling. Opslag kan helt undlades, når der er tale om afløsning, vikariater eller tilsvarende kortvarig beskæftigelse. Ved fastansættelser nedsættes et ansættelsesudvalg, der består af afdelingschefen, tillidsrepræsentanten, en HR-konsulent samt en repræsentant for den berørte medarbejdergruppe. Ansættelsesudvalget er med til at formulere stillingsopslaget. Ved fastansættelse af chefer består ansættelsesudvalget af direktøren for området, tillidsrepræsentanten for cheferne eller anden repræsentant for cheferne, en medarbejderrepræsentant og en HR-konsulent. Ved fastansættelse af områdedirektører nedsættes et ansættelsesudvalg bestående af 2 direktionsmedlemmer og 2 medarbejderrepræsentanter udpeget af Samarbejdsudvalget samt en HR-konsulent. Alle ansøgninger tilgår ansættelsesudvalget elektronisk, og ansættelsesudvalget mødes for at træffe afgørelse om, hvem der skal inviteres til en ansættelsessamtale. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt 7

8 med endnu en samtalerunde. Ansættelsesudvalget indstiller til rette vedkommende, hvilken ansøger, der tilbydes den ledige stilling. Har CELF ikke modtaget ansøgninger, som kan honorere de adspurgte kvalifikationer, vil områdets direktør og chef træffe beslutning om evt. genopslag. Det personaleadministrative arbejde ved nyansættelser varetages af en HR-konsulent. 2.2 Lønpolitik Lønpolitikken er udfærdiget med henblik på at understøtte udviklingen af CELF og den overordnede strategi, afdelingsmålsætninger og personalepolitik ved at; rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere kompetenceudvikle medarbejdere fagligt og pædagogisk have en lønaftale bygget på tydelige og synlige kriterier CELF s politik om løn- og ansættelsesforhold placeres på linje med skolens strategi, målsætninger og personalepolitik som et af de værktøjer, der skal fremme en udviklende arbejdsplads, understøtte kompetence- og kvalitetsudvikling og resultatorientering blandt medarbejderne, samt medvirke til rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejdere på alle overenskomstområder, der skal sikre skolens fremtidige udvikling. Løndannelsen Ny løn Elementerne, der anvendes i forbindelse med Ny løn, er; basis-/grundløn - med evt. centralt aftalte tillæg kvalifikationstillæg - hårde og bløde varigt tillæg fastholdelses- og rekrutteringstillæg varigt eller midlertidigt funktionstillæg midlertidigt engangsvederlag forhåndsaftales resultatløn forhåndsaftales Alle tillæg er pensionsgivende (engangsvederlag og resultatløn er således ikke pensionsgivende). Der skal indgås lokale Ny lønsaftaler, der dækker alle personalegrupper. Basisløn Et basislønsystem består af en basisløn eller et basislønforløb med flere løntrin, der aftales centralt. Herudover kan der være centralt aftalte tillæg i organisationsaftale eller lignende. Kvalifikationstillæg Kvalifikationstillæg anvendes til at honorere den ansatte på grundlag af faglige og personlige kvalifikationer. Fastholdelses- og rekrutteringstillæg Fastholdelses- og rekrutteringstillæg skal afspejle balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse m.v. Funktionstillæg Funktionstillæg er knyttet til bestemte arbejdsopgaver, som den ansatte udfører. Et funktionstillæg er typisk tids- eller opgavebegrænset. Engangsvederlag Engangsvederlag kan anvendes i forbindelse med en særlig indsats efter forudgående aftale. Resultatløn Resultatløn ydes på baggrund af en række på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative resultatmål og udløses, når betingelserne i resultatlønsaftalen er opfyldt herunder en på forhånd defineret tidsramme. Resultatløn kan aftales for grupper af medarbejdere og for enkeltpersoner og ydes i form af engangsvederlag. Procedure ved fastsættelse af løn efter aftale om Ny Løn ved ansættelse Ved nyansættelser fastlægges den nye medarbejderes basisløntrin (lønindplacering) i henhold til centrale aftaler herom, ligesom der aftales tillæg i form af kvalifikations-, funktions- og fastholdelses- og rekrutteringstillæg. 8

9 Lønfastsættelsen for nye medarbejdere aftales alene mellem skolens ledelse og respektive tillidsrepræsentant. Tillægsforhandlinger Senest oktober indeværende kalenderår skal lønforhandlinger være gennemført, hvis en af parterne ønsker det. Der kan i henhold til centralt indgået aftale altid finde lokale lønforhandlinger sted når særlige forhold som stillingsskift, ændring i funktionsområde eller andet taler herfor. Lønforhandlingerne gennemføres af den relevante direktør og forhandlingsberettigede tillidsrepræsentant. Direktøren kan uddelegere forhandlingskompetence til nærmeste budgetansvarlige leder. Den forhandlingsberettigede tillidsrepræsentant kan uddelegere forhandlingskompetence til en tillidsvalgt stedfortræder. Øvrigt personale kan indkaldes til belysning af indhold i ansøgningen, men deltager ikke i fastlæggelsen af tillæggets størrelse. Offentlighed i forbindelse med løn Det er alene rammerne for tildeling af tillæg der offentliggøres. Konkrete tildelinger til den enkelte medarbejder er et anliggende mellem skolen, tillidsrepræsentant(er) og vedkommende. 2.3 Introduktionspolitik et er at sikre, at der bliver taget godt imod en ny medarbejder i erkendelse af, at det første indtryk man får af en arbejdsplads har tendens til at brænde sig fast i erindringen. Det er skolens ønske, at der bliver taget godt imod en ny medarbejder, og at han/hun må føle sig velkommen på CELF. Det skal sikres ved en kombination af en fast procedure for modtagelse og introduktion, som nærmeste leder står for, og en inkluderende kollegial åbenhed, som inviterer den nye kollega ind i sociale relationer. Introduktionen af nye medarbejdere består i hovedsagen af fire trin: Udnævnelse af en introduktionsansvarlig Den introduktionsansvarlige er en kollega, der kan være den nye medarbejder behjælpelig med praktiske forhold i starten. Ordningen indføres på hele skolen og skal gælde for både undervisere og tekniskadministrative medarbejdere. Introduktionsplan for den første periode Afdelingschefen har ansvar for at udarbejde en introduktionsplan for den første periode, hvor det fremgår hvem, der gør hvad og hvornår. Introduktionsplanen skal foreligge den første dag den nye medarbejder er på arbejde, og skal være med til at kvalitetssikre introduktionen og sørge for varetagelsen af alle nødvendige dele af den praktiske og faglige oplæring. Evalueringssamtale Efter 2-3 måneder gennemføres en evalueringssamtale mellem nærmeste leder, den introduktionsansvarlige og den nye medarbejder. Samtalen har fokus på, hvordan introduktionsforløbet har fungeret, og på hvilke behov den nye medarbejder har for yderligere faglig/praktisk oplæring. Introduktionseftermiddag Der arrangeres en introduktionseftermiddag sammen med andre nye medarbejdere. Arrangementet gennemføres af ressourcemæssige grunde ca. en gang hvert halve år. Alle nye medarbejdere i perioden efter sidste arrangement inviteres. Ansvaret for arrangementet ligger hos den relevante områdedirektør. Der afsættes timer til det i udarbejdelsen af introduktionsplanen for den nye medarbejder. Der henvises til bilag vedrørende introduktionsplan. 2.4 Elevpolitik 9

10 Skolen ønsker at have en social profil og medvirke til at unge får en kompetenccegivende ungdomsuddannelse. et med elevpolitikken er desuden at sikre en fast rytme i ansættelse og uddannelse af elever inden for de områder skolen er godkendt til. Elever indgår som en del af skolens rekrutteringsgrundlag til sikring af velkvalificerede medarbejdere. Skolen ansætter praktikelever inden for en række uddannelser, bl.a. kontor, serviceassistent, køkken/kantine og it-supporter. Det er normalt en forudsætning for ansættelse som elev, at grundforløbet er gennemført. Der søges efter elever internt på skolen og eksternt ved opslag i de lokale medier. Med et tidsperspektiv på 5-6 måneder før ansættelsestidspunktet annonceres der efter elever. Det er målet, at der som minimum ansættes som to elever hvert år. Rekrutteringen skal ske med udgangspunkt skolens behov. Som udgangspunkt har skolen følgende krav og forventninger til elevernes personlige egenskaber samt til interesse og motivation for uddannelsesområdet: Du skal være nysgerrig og udadvendt, have fremdrift og et udviklingspotentiale, Du skal kunne udvise initiativ, selvstændighed og samarbejdsevne, Du skal være robust, kunne trives med forandringer og have lysten til at lære noget nyt. Du skal udvise interesse og engagement for faget. 2.5 Ansatte på særlige vilkår CELF ønsker at markere sig som en social ansvarlig virksomhed, som giver nuværende medarbejdere og kommende ansøgere med nedsat erhvervsevne mulighed for et godt arbejdsliv. Socialt kapitel er hovedoverskriften for en række tiltag, der har til formål dels at øge beskæftigelsen i statens institutioner og virksomheder for personer, der har vanskeligt ved at opnå en placering på arbejdsmarkedet, dels at sikre at allerede ansatte kan bevare beskæftigelsen i institutionen uanset forringet arbejdsevne. CELF vil bestræbe sig mod at leve op til målsætningen på statens område om, at 3,5% af medarbejderne er ansat under socialt kapitel. Hvem kan komme i betragtning Allerede ansatte og udefrakommende personer, hvis arbejdsevne er forringet af helbredsmæssige og/eller sociale årsager, og som selv ønsker beskæftigelse på særlige vilkår. Mulighederne Får en ansat medarbejder en nedsat erhvervsevne, der virker begrænsende for den ansattes mulighed for at udføre sit arbejde på samme vis, kan skolen tilbyde forskellige muligheder: Nedsat tid Andet arbejdsområde Fleksjob Skånejob (løntilskudsjob for førtidspensionister) 10

11 Tilbuddene om ansættelse på særlige vilkår gives i det omfang, det kan lade sig gøre, uden at der opstår uhensigtsmæssige konsekvenser for planlægningen eller den øvrige medarbejderstab. Nedsat tid Medarbejderen kan aftale en reduceret norm som et tillæg til sin kontrakt. Aftalen kan gøres tidsbegrænset, eller aftalen kan falde bort ved indgåelse af en ny aftale. Reducering i tid betyder også en tilsvarende reducering i løn og pension. Andet arbejdsområde Hvis ikke medarbejderen kan bestride sit nuværende arbejdsområde, eller vil have gavn af en overflytning til nyt arbejdsområde, vil skolen aktivt forsøge at skabe de nødvendige rammer for en overflytning for at fastholde medarbejderen. Overflytningen kan betyde overflytning til andet overenskomstområde. Fleksjob Medarbejdere eller søgende kan ansættes i fleksjob efter reglerne i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Medarbejderen eller ansøgeren kontakter selv jobcentret, som er den bevilgende part, for at få undersøgt grundlaget for godkendelse af en bevilling. Lønnen er afhængig af overenskomstområde og beskæftigelsesgraden. Tilskuddet fra jobcentret og statsinstitutionerne går ubeskåret til skolen og dækker en del af den aftalte løn og pension. Skånejob (løntilskudsjob for førtidspensionister) Skånejob er defineret som job med løntilskud for førtidspensionister. For at gøre brug af ordningen skal man modtage social førtidspension. Timetal og arbejdsvilkår afhænger af førtidspensionistens arbejdsevne og skånebehov. Pågældende får førtidspension samt en aftalt løn pr. time i skånejobbet. Jobcentret refunderer med et fast tilskudsbeløb pr. time under ansættelsen. Borgeren er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere fx: Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel Lov om ferie Lov om sikring mod følger af arbejdsskade Borgere i skånejob kan få sygedagpenge efter de regler, der gælder for pensionister. Der er også mulighed for at oprette en 56 aftale efter sygedagpengeloven. 2.6 Seniorpolitik CELF ønsker at informere medarbejderne om de nye seniorbonusordninger, som kan bringes i anvendelse over for ældre medarbejdere, så de kan bevare beskæftigelsen eller i god tid overveje muligheden af en eller anden form for gradvis tilbagetræden fra arbejdsmarkedet. Den viden, erfaring og brede vifte af kompetencer, som et langt arbejdsliv har bragt med sig er en meget værdifuld ressource, som seniorerne repræsenterer for skolen. CELF har derfor som erklæret målsætning at tilbyde attraktive og fleksible rammer og vilkår, der sikrer at den enkelte senior trives, således at skolen både kan fastholde og tiltrække seniorer. Det er vigtigt, at de senioraftaler, der indgås, tilgodeser de individuelle behov hos den enkelte senior. Medarbejdere, der er fyldt 55 år, er omfattet af seniorpolitikken, hvilket derfor skal medtænkes i de årlige MUS-samtaler. Samtalen skal have fokus på fastholdelse på baggrund af medarbejderens ønsker og forventninger til sit arbejdsliv både på kort og lang sigt. Det er således væsentligt, at erfarne medarbejdere gives udfordrende opgaver, så de også i sidste del af karrieren videreudvikler sig og får ny inspiration til nye ansvars- og arbejdsopgaver til gavn for skolens udvikling og virke. 11

12 Til det formål er det selvfølgelig vigtigt, at seniorers kompetence sikres gennem fortsat efter- og videreuddannelse. Medarbejdere, der er omfattet af ordningen og ønsker at gøre brug af aldersreduktion, deltid, retræte, delpension mv., bør i god tid drøfte disse muligheder med deres respektive tillidsrepræsentanter. 2.7 Bibeskæftigelsespolitik et med en politik for bibeskæftigelse er at sikre klare retningslinjer, så medarbejderen er opmærksom på muligheder og begrænsninger, og at skolen er informeret om eventuel bibeskæftigelse og respekterer de aftalte rammer. Skolen ser positivt på, at medarbejdere har bijobs. CELF har i princippet ingen betænkeligheder ved, at en medarbejder har en bibeskæftigelse, når blot denne bibeskæftigelse ikke kommer i konflikt med medarbejderens funktion på CELF. Fastansatte medarbejdere skal for at undgå misforståelser på forhånd aftale med deres nærmeste leder, om bijobbet er foreneligt med hovedjobbet på CELF. Alle medarbejdere har mulighed for at påtage sig bibeskæftigelse. Som fastansat medarbejder på CELF kan man dog som hovedregel ikke have et bijob, som er i konkurrence med de ydelser, CELF lever af. 2.8 Ferie og særlige feriedage Feriepolitikken skal danne grundlag for fastlæggelse og afvikling af ferie og særlige feriedage under hensyntagen til såvel skolens tarv som medarbejdernes ønsker. ken tager udgangspunkt i at medarbejderne har så stor indflydelse som muligt for planlægningen af afholdelse af ferie under skyldig hensyntagen til skolens øvrige drift og de gældende love. Tilrettelæggelsen af ferie sker som udgangspunkt decentralt i de enkelte afdelinger/teams under hensyntagen til individuelle ønsker. I tilrettelæggelsen tages der udgangspunkt i skolens, afdelingens eller teamets rytme. Skolen udarbejder en vejledende ferieplan, som forelægges og godkendes i SU. Den vejledende plan kan følges, såfremt de enkelte afdelinger/teams eller den enkelte medarbejder ikke ønsker at planlægge anderledes. Planen offentliggøres i intern post og på Intranettet. Den opsparede ferie skal være planlagt eller der skal træffes aftale om eventuel overførsel/udbetaling senest ved det pågældende kalenderårs udgang. Hovedferie Planlægningen af hovedferien skal ske senest 3 måneder før feriens afholdelse. Der planlægges med afholdelse af minimun 3 ugers ferie i hovedferien. Tilrettelæggelsen af hovedferien følger disse prioriterede principper: 1. Teamet/afdelingen tilrettelæger selv tidspunktet for afholdelse af hovedferien ud fra de gældende forhold i teamet/afdelingen/ og ud fra rytmen for afdelingen/teamet/skolen. Med gældende forhold og rytmen sigtes der mod elevfrie perioder. 12

13 2. Den enkelte medarbejders ønsker til afholdelse af hovedferien imødekommes så vidt muligt - dog under skyldig hensyntagen til skolens drift. Afslag skal altid begrundes skriftligt. 3. Såfremt der ikke planlægges ud fra de første prioriteter planlægges der ud fra den vejledende ferieplan. Øvrig ferie Planlægningen af øvrig ferie skal ske med mindst én måneds varsel, dog senest ved udgangen af kalenderåret. Tilrettelæggelsen af øvrig ferie følger disse prioriterede principper. 1. Teamet/afdelingen tilrettelæger selv tidspunktet for afholdelse af øvrig ferie ud fra de gældende forhold i teamet/afdelingen/ og ud fra rytmen for afdelingen/teamet/skolen. Med gældende forhold og rytmen sigtes der mod elevfrie perioder. 2. Den enkelte medarbejders ønsker til afholdelse af øvrig ferie imødekommes så vidt muligt - dog under skyldig hensyntagen til skolens drift. Afslag skal altid begrundes skriftligt. 3. Såfremt der ikke planlægges ud fra de første prioriteter planlægges der ud fra den vejledende ferieplan. Hvis al ferie ikke er planlagt eller der ikke er truffet andre aftaler herom senest d. 1. januar, forbeholder ledelsen sig retten til at beordre ferien afholdt efter gældende regler. Særlig ferie-/fridage (SFFD) Særlige feriedage optjenes og afvikles på samme måde som andre feriedage, dvs. at de optjenes i kalenderåret og afvikles i det efterfølgende ferieår. De behandles som øvrig ferie (restferie), men kan afvikles som enkeltdage eller eksempelvis som halve dage eller udbetales. Såvel medarbejderen som ledelsen kan kræve, at dagene holdes i ferieåret. Er dagene ikke afholdt og tidspunktet for afholdelsen ikke fastlagt senest den 1. januar, kan ledelsen varsle dagene afholdt efter de regler, der gælder for restferie. Det betyder, at varslet er 1 måned, og at dagene kun kan varsles til afholdelse i hele dage. Overførsel af ferie Der er i ferieloven åbnet mulighed for, at det ved kollektiv overenskomst kan aftales, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til et følgende ferieår. Overflytning af ferie skal dog aftales senest 1. januar indeværende år. Afspadsering Afspadsering planlægges og aftales mellem medarbejder og nærmeste leder. Afspadsering sidestilles med ferie, hvorfor medarbejderen ikke står til rådighed for uddannelsesstedet. Konvertering til og afholdelse af almindelige omsorgsdage Alle ansatte kan ved konvertering af over- og merarbejde opspare almindelige omsorgsdage, dog maks. 10 dage pr. ansat. I henhold til skolens planlægning vil dette kunne ske i forbindelse med timeopgørelsen én gang årligt. Afvikling af almindelige omsorgsdage skal ske i hele eller halve arbejdsdage eller som enkelttimer efter aftale. Er over/merarbejde først konverteret til almindelige omsorgsdage, kan dette ikke konverteres til kontant godtgørelse. Der gælder ingen varslingsfrister i forbindelse med afholdelse af disse omsorgsdage, men den ansatte skal fremsætte sine ønsker så tidligt som muligt. Omsorgsdage efter barselsvejledning Gælder for børn i alderen 0-7 år, som enten er født eller modtaget efter d. 30. september 2005, eller ved forældres nyansættelse efter samme dato. 2 dage pr. barn pr. år. Dog maksimalt 16 dage i alt pr. barn. Tildelte omsorgsdage efter barselsvejledningen skal afvikles i det år, hvor dagene er blevet tildelt. Ikke afviklede omsorgsdage i det år, barnet er født/modtaget, kan overføres til efterfølgende kalenderår. I øvrige år kan der ikke ske overførsel. 13

14 Dagene kan ikke konverteres til kontant godtgørelse. 2.9 Orlov CELF ønsker så åbne retningslinjer som muligt for bevilling af orlov. Orlovsansøgninger behandles særskilt, men generelt betragtes orlov først og fremmest som en mulighed for opkvalificering og videreudvikling. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor en medarbejder har været i mange års ansættelse på skolen, og som i en periode kan have behov for kontakt til sit gamle erhverv, fx ved at ansættes i et vikariat på en anden arbejdsplads. Orlov gives således normalt ikke i forbindelse med, at en medarbejder har søgt og fået ordinær ansættelse uden for skolen. Orlov gives kun automatisk i de tilfælde, hvor medarbejderen er beskikket til andet arbejde, eksempelvis af Undervisningsministeriet eller anden offentlig myndighed. Det gælder ligeledes i de tilfælde, hvor medarbejderen er blevet udstationeret, fx af Danida. Orlov kan også gives, når der er tale om militært arbejde, fx i forbindelse med tjeneste i udlandet og lignende. Orlov kan også gives i forbindelse med videreuddannelse og opkvalificering af forskellig art. For så vidt angår orlov gælder følgende: Orlovsansøgninger og samtaler varetages af nærmeste leder. Orlovsansøgningen forelægges lederen i så god tid, at der evt. er mulighed for at ansætte en vikar i orlovsperioden. Lederen udarbejder en indstilling til områdedirektøren, som så tager den endelige beslutning om hvorvidt, der skal gives orlov eller ikke. Orlovsansøgningen skal behandles inden for 14 dage, dog under hensyntagen til skolens ferieplan. Senest 3 mdr. før orlovsperiodens udløb skal orlovsansøgeren meddele, om han/hun vender tilbage til skolen Afskedigelse og fratrædelse En medarbejder ved skolen, der vælger at fratræde eller bliver opsagt har krav på en værdig afsked. Det er en forudsætning for et produktivt og kreativt arbejdsmiljø, at medarbejdere føler sig trygge i ansættelsen. Derfor er det en central ledelsesopgave at undgå afskedigelse af medarbejdere, der udfører deres arbejdsopgaver tilfredsstillende. Hvis en medarbejder afskediges, uanset årsagen, håndteres afskedigelsessituationen via; klare, åbne og hurtige procedurer, ansvarlighed og saglighed i afgørelsen, så uansøgt afsked sker under størst mulig hensynstagen til den enkelte. Afskedigelser skal i videst muligt omfang søges modvirket ved eksempelvis; begrænsning af overtimer omskoling eller efteruddannelse til andre og nye aktiviteter. udnyttelse af eksisterende orlovsordninger omflytninger mellem medarbejderområder udlån til andre skoler 14

15 ældre kollegers muligheder for seniorordning mv. Når en medarbejder fratræder en fast eller midlertidig stilling, tilbydes medarbejderen en fratrædelsessamtale med sin nærmeste leder eller en anden ledelsesrepræsentant. 1. Afskedigelse pga. skolens forhold Er afskedigelser efter ovenstående overvejelser nødvendige, foretages en vurderingen af, hvem der skal afskediges under hensyntagen til skolens tarv. Alt andet lige foretages afskedigelse af medarbejdere ud fra et ønske om, at skolen har et bredt sammensat personale, såvel køns- og aldersmæssig som med hensyn til faglig og pædagogisk kompetence. 2. Afsked som følge af den ansattes forhold Skolen har som udgangspunkt et socialt ansvar for alle ansatte. Dette betyder, at afskedigelser af ansatte som følge af pædagogisk eller faglig nedslidning, sygdom, misbrug og lignende bør undgås ved at iværksætte forebyggende foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør drøftes under medarbejderudviklingssamtalerne. Samtale Hvis en medarbejder af forskellige årsager og efter skolens vurdering ikke udfører sit arbejde tilfredsstillende, skal den pågældendes nærmeste leder snarest tage en samtale med medarbejderen herom. Under denne samtale påpeger skolen de utilfredsstillende eller uacceptable forhold, og årsagerne til problemet afdækkes. Eventuelle undskyldelige forhold inddrages. Der udarbejdes et referat af mødet, som medarbejderen tiltræder eller som minimum modtager i kopi. Skriftlig advarsel Såfremt forholdene ikke forbedres afholdes en ny samtale. I den forbindelse kan der gives en skriftlig advarsel. Desuden udarbejdes en handlingsplan med henblik på at medarbejderen ved en forbedring af sin arbejdspræstation kan forblive i sit job eller et andet job på skolen. Heri anføres konkret, hvilke forbedringer, der skal finde sted, samt hvornår de skal være gennemført for at ansættelsesforholdet kan fastholdes. Tillidsrepræsentanten inddrages. Afskedigelse Under forudsætning af, at ovenstående punkter har været overholdt, og de kritisable forhold ikke har ændret sig i tilstrækkelig grad, kan skolen opsige medarbejderen. Organisationen skal orienteres om den påtænkte afskedigelse. 3. Opsigelse fra medarbejder Hvis en medarbejder opsiger sin stilling, skal nærmeste foresatte tage initiativ til en samtale, hvor man taler om årsagen til opsigelsen. Generelt De procedurer, der er fastsat i tjenestemandsloven, funktionærloven, faglige overenskomster og aftaler, cirkulærer, tillidsmandsregler mm. vil i alle tilfælde blive fulgt. Medarbejdere skal oplyses om, at tillidsmanden kan deltage i samtaler. Når en medarbejder er meddelt afsked, er det skolens politik at yde støtte, der kan lette overgangen til beskæftigelse uden for skolen. 15

16 3. Trivsel Mange forhold har betydning for vores trivsel. En passende løn og arbejdsbetingelser, sundhedstilstand, kost osv. har naturligvis betydning, men når det kommer til den inderste kerne, så er trivsel sådan som den opleves af den enkelte en social konstruktion, som bliver til virkelighed ved, at vi i de relationer, vi indgår i, fortæller om forventninger til at være ansat på CELF, samt om vore oplevelser og indtryk, ligesom vi lytter til andres tilsvarende fortællinger. På den måde forhandles en subjektiv trivselsopfattelse frem i den enkelte medarbejder. Det betyder ikke, at objektive forhold er uden betydning, og at skolen er uden ansvar for trivslen. Men det betyder, at skolen alene ikke kan sikre medarbejdernes trivsel udefra ved at tilbyde en passende mængde personalegoder. Skolen kan dog bidrage til den enkeltes trivsel ved at have opmærksomheden rettet mod arbejdsforholdene, ligesom vi hver især kan bidrage til vor egen og andres trivsel ved bl.a. at udvise tillid og positiv opmærksomhed. Den enkeltes trivsel er således et fælles ansvar for skolen, der skal tilbyde passende attraktive arbejdsforhold, for kolleger, der skal inkludere den pågældende i sociale relationer, og for den enkelte selv. 3.1 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøpolitikken for CELF tager udgangspunkt i et ønske om, at alle medarbejdere skal have en sikker og sund arbejdsplads. Sikkerhedsudvalget opstiller visioner og mål for sikkerhedsarbejdet på CELF, der kan have betydning for de ansattes fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Sikkerhedsgrupperne er omdrejningspunkt for sikkerhedsarbejdet på CELF. Arbejdet på CELF skal i størst mulig udstrækning tilrettelægges, så et godt arbejdsmiljø fremmes, og således at den enkelte medarbejder/team/grupper af medarbejdere kan fungere sikkert og sundt på arbejdspladsen. Retningslinier Skolen vil som minimum arbejde efter gældende love og regler for arbejdsmiljø. Skolens sikkerhedsorganisation er central i arbejdet med skolens arbejdsmiljø og skal altid inddrages, når der sker ændringer af forhold, der kan få væsentlig betydning for arbejdsmiljøet. Arbejdspladsvurderinger (APV) skal, efter nærmere retningslinier vedtaget af Sikkerhedsudvalget, til stadighed være ajourført. Det skal ske med en opfølgning på den enkelte APV én gang årligt i de enkelte afdelinger samt en ny undersøgelse hvert 3. år. Skolen vil med udgangspunkt i APV en aktivt søge at løse de registrerede arbejdsmiljøproblemer. Et godt psykisk arbejdsmiljø skal løbende vedligeholdes og udvikles. Det skal ske ved at udvise gensidig tillid, en god omgangstone samt respekt for hinanden, og ved at sætte samarbejde og dialog mellem og i team/medarbejdergrupper i centrum, jf. skolens værdier. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø foretages så vidt muligt i forbindelse med medarbejdertilfredshedsundersøgelserne og danner grundlag for aktivt at kunne vedligeholde og forbedre et godt psykisk arbejdsmiljø. Ved ændringer, der kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø i væsentligt omfang, skal repræsentanter fra de involverede team/medarbejdergrupper altid inddrages. Samarbejdet mellem skolens ledelse, tillidsrepræsentanter og sikkerhedsorganisationen fungerer i dialogform. Er der arbejdsmiljøforhold, hvor der kan være usikkerhed om, hvorvidt de skal behandles i SU eller SIU, træffer SU afgørelse herom. 16

17 3.2 Ligestillingspolitik Ligestillingspolitikken har til formål at beskrive skolens inkluderende holdning til mindretal eller marginaliserede grupper af hensyn til de pågældende, men også af hensyn til skolen selv, idet skolen har den opfattelse, af vi bedre kan varetage vore elever, kursister og studerendes tarv, hvis personalet afspejler den sammensætning, der er blandt vores kunder. CELF ønsker at behandle alle medarbejdere ligeværdigt uanset køn, seksuel orientering, alder, eventuelle handicap, religion, politisk anskuelse, social baggrund, national eller etnisk oprindelse. Skolen ønsker at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd ved at fokusere på foranstaltninger, der kan stimulere og sikre fortsat udvikling hen imod en større grad af ligelig fordeling af mænd og kvinder på alle niveauer i organisationen. Under hensyntagen til skolens almindelige drift og sikkerhedsforhold vil skolen arbejde for; at alle ansøgere behandles lige i forbindelse med stillingsbesættelse at stille særligt udstyr til rådighed for medarbejdere med et funktionshandicap at respektere religiøse eller kulturelle kostvaner og mærkedage at alle typer af medarbejdere bliver inkluderet i fællesskabet 3.3 Personalegoder CELF ønsker at tilbyde medarbejderne en række personalegoder med det formål at bidrage til et attraktivt arbejdsmiljø og for bedre at kunne tiltrække og fastholde den arbejdskraft, som skolen har brug for. Skolen har brug for mange velkvalificerede og højtuddannede medarbejdere. For at kunne fastholde de medarbejdere vi allerede har, og for at vi kan tiltrække nye medarbejdere i fornødent omfang, ønsker skolen at kunne tilbyde medarbejderne forskellige goder, som dels har en samlende effekt i form af at skabe gode rammer om at være sammen på arbejdspladsen, dels giver den enkelte visse fordelagtige tilbud, som han/hun kan vælge at bruge efter eget valg. Der henvises til et bilag til personalepolitikken. 3.4 Internet, og telefon Skolens virke er baseret på elektroniske kommunikationsformer så vidt det er muligt i erkendelse af, at de er uundværlige arbejdsredskaber for alle medarbejdere i dag. Det gælder internet, intranet, og telefonsystemer. Skolen stiller internetadgang uden begrænsning til rådighed for alle medarbejdere i forbindelse med arbejdspladser på skolen. Medarbejderne har også adgang til en -adresse. En række administrative medarbejdere har endvidere adgang til en mobiltelefon. Den foreliggende politik har til hensigt at regulere til hvad og hvor meget man må bruger disse medier. Anvendelse af e-post og internet til privat brug Epost i embeds medfør, der sendes ud af huset, underskrives med en særlig signatur, jf. følgende eksempel: 17

18 Med venlig hilsen Claus Ring Rasmussen IT-chef CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster Kringelborg Allé Nykøbing Falster DK - Denmark (direkte) (mobil) Det er tilladt for medarbejdere på CELF at benytte e-post og internet til privat brug i et begrænset omfang. Der må ikke sendes eller henvises til stødende eller racistisk materiale. Mobiltelefoner må kun bruges i arbejdsmæssige relationer. Kontrol af medarbejderes e-post og internetforbrug Medarbejdernes e-post og internetforbrug tjekkes normalt ikke af ledelsen. Dvs. der sker ikke en systematisk gennemgang af den enkelte medarbejderes e-post og internetforbrug, men der kan foretages en systematisk gennemgang ved en konkret mistanke om misbrug. Forud for en sådan gennemgang orienteres tillidsmanden, og medarbejderen orienteres efterfølgende. Gennemgangen heraf skal være nødvendig for, at arbejdsgiveren kan forfølge berettigede interesser, og hensynet til de ansatte må ikke overstige disse interesser. Som eksempler på berettigede interesser kan nævnes: hensynet til drift, tekniske og sikkerhedsmæssige hensyn, hensynet til genetablering og dokumentation og hensynet til kontrol af medarbejdernes brug af internet og e-post. Afsendelse af fortrolige dokumenter med e-post Alle medarbejdere skal være opmærksomme på, at der kan være en risiko forbundet med at sende fortrolige informationer via e-post. 3.5 Kost- og sundhedspolitik Det er i den enkeltes egen såvel som skolens interesse, at medarbejderne holder sig sunde og raske. Derfor ønsker skolen med den mad, der fremstilles og serveres i skolens egne kantiner, at bidrage til en sund livsstil, ligesom skolen opfordrer medarbejderne til at dyrke en eller anden form for motion. Det er skolens politik at tilskynde den enkelte medarbejder til at have en sund livsstil med en passende sund og varieret kost samt regelmæssig motion, så medarbejderne i videst muligt omfang undgår de typiske livsstilssygdomme. Baggrunden for denne holdning er nyere erfaringer om, at et passende fysisk aktivitetsniveau er det bedste middel til at bevare eller forbedre sundhedstilstanden. Samtidig har motion, ernæringsrigtig kost og rigeligt med vand betydning for læring. Skolen bestræber sig på, at den mad, der kan købes i skolens egne kantiner, er kendetegnet ved gode og sunde råvarer. Skolen opfordrer desuden medarbejderne til at deltage i motions- og sportsarrangementer. Skolen har opmærksomheden rettet mod medarbejdernes sygefravær og andre symptomer på en usund levevis. Med henblik på at afhjælpe eventuelle problemer og på at forebygge at problemer opstår, tilbyder skolen bl.a.: Sund kost i skolens egne kantiner 18

19 Rabat på medlemskab af motionscentre mv. gennem Club CELF Deltagelse i sportsaktiviteter 3.6 Sygdom et med en politik vedr. sygdom er at holde fokus rettet mod sygefraværet, og at sikre, at der bliver gjort, hvad der er muligt for at mindske sygefraværet, både af hensyn til den enkelte selv og arbejdsmiljøet som helhed, idet sygefravær er en væsentlig indikator for medarbejdertrivslen. Det er skolens politik at støtte den enkelte medarbejder i forbindelse med hans eller hendes sygdomsforløb og bidrage til, at medarbejderen så hurtigt som muligt komme tilbage på arbejde, efter at den lægelige vurdering af sygdommen gør det muligt. Dette sker gennem kontakt med den sygdomsramte og ved varige lidelser gennem tilbud om delvis beskæftigelse eller beskæftigelse under socialt kapitel, hvis det er foreneligt med den konkrete sygdom. Retningslinier Skolen kan yde støtte i form af hjælp til behandling og rådgivning. Under længerevarende sygdom bevares en tæt kontakt til medarbejderen, og der iværksættes følgende procedure: Omsorgssamtaler afholdes senest i den 4. sygeuge. Samtalen foregår mellem medarbejder og nærmeste leder. Her afdækkes årsagerne til fraværet, og ligeledes drøftes evt. særlige tiltag i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Der udarbejdes et notat på samtalen, som opbevares i personalemappen i 2 år. Tillidsrepræsentanten orienteres. Nærmeste leder har ansvaret for afholdelse af samtalen og for orientering af tillidsrepræsentanten. Samtalen følges op senest efter 100 sygedage inden for et år af en samtale mellem medarbejder, tillidsrepræsentant, nærmeste leder og direktør. Der kan tages foranstaltninger til omplacering, afsked, førtidspensionering eller andet, som drøftes med medarbejderen. Mulighederne for at udnytte ansættelse under det sociale kapitel undersøges. Der udarbejdes en handleplan, som underskrives af alle deltagere og opbevares i personalemappen i 2 år. Nærmeste leder har ligeledes ansvar for afholdelse af denne samtale. Såfremt der ikke findes andre udveje end afsked, skal der senest 14 dage efter samtalen tages de fornødne initiativer, hvor medarbejderens organisation inddrages. Direktøren har ansvaret. 3.7 Rygepolitik NB! Denne rygepolitik træder først i kraft, når der er skabt ordnede forhold for udendørs-rygning. På den ene side ønsker skolen at respektere den enkeltes ret til at ryge, på den anden side ønsker skolen at sende et klart signal om, at ingen medarbejder (eller kunde) skal udsættes for andres rygning. Skolens rygepolitik tager udgangspunkt i, at alle skal kunne opholde sig og færdes i røgfrie omgivelser og være forskånet for passiv rygning. Samtidig ønsker skolen, at ikke-rygende medarbejderne ved deres eksempler kan fungere som gode rollemodeller for unge elever, så de heller ikke begynder at ryge. Retningslinier Der henvises til lov om røgfrie miljøer i offentlige lokaler, transportmidler o. lign, som er vedtaget af Folketinget. Der ryges ikke indendørs, heller ikke i værksteder eller i skolens biler. Rygning kan dog tillades til særlige arrangementer. Der henvises i øvrigt til de specielt indrettede udendørs rygesteder. Disse rygesteder må dog ikke befinde sig i nærhed af indgange til skolen. 19

20 3.8 Misbrugspolitik Ved misbrug forstår vi helbredstruende eller ulovlig brug af stimulerende midler, herunder alkohol og andre stemningsændrende midler, som ikke er lægeordineret. Desuden omfatter misbrug andre afhængighedsskabende forhold, som kan vanskeliggøre medarbejderens arbejde. Skolen ønsker med en politik på dette område at sende et signal om, at vi ønsker at hjælpe medarbejdere til at komme ud af et misbrug af denne art. Misbrug af stemningsændrende midler vil berøre den ansattes arbejdsevne, dømmekraft og ansvarlighed. Det er skolens politik, at hjælpe en medarbejder ud af sit misbrug, og at medvirke til at genskabe medarbejderens normale arbejdsevne, så ansættelsesforholdet på skolen kan fortsætte. Desuden er det skolens politik at hjælpe medarbejdere ud af afhængighedsforhold i forhold til ludomani, spil mv. Retningslinier Registreres der et misbrug af alkohol eller andre stemningsændrende midler hos en af skolens medarbejdere, må ingen leder eller kollega søge at dække over misbrugeren eller dennes misbrug, da dette blot vil forværre misbrugerens situation, og derved besværliggøre den nødvendige behandling eller den hjælp, som misbrugeren har behov for. Registrerer en medarbejder et misbrug hos en kollega, er det en pligt at meddele dette til kollegaens tillidsrepræsentant, hvorefter tillidsrepræsentanten underretter ledelsen. Registrerer ledelsen misbrug hos en medarbejder, skal der tages direkte kontakt til medarbejderen og dennes tillidsrepræsentant. Det videre forløb fastlægges efter drøftelse mellem ledelse, tllidsrepræsentanten og medarbejderen. Det er overordentligt vigtigt, at der etableres trygge rammer for den, der erkender eller skal erkende sit problem. Disse rammer består bl.a. i, at der sikres den misbrugsramte fortsat ansættelse, hvis misbruget bringes til ophør. Kan en misbrugsramt medarbejder ikke behandles eller hjælpes ambulant, kan skolen bevilge betalt sygeorlov til behandling i indtil 6 uger. 3.9 Krisehjælp et med krisepolitikken er at sikre, at medarbejdere, som kommer ud i en krisesituation, hurtig kan få hjælp og rådgivning til at komme ud af krisen. Krise er en ekstrem form for mistrivsel. Forklaringen på at en kollega kommer ud i en krise kan ofte henføres til de relationer kollegaen indgår i det være sig relationer på skolen eller uden for. Det er skolens opfattelse, at en løsning på en krise også er relationel, og at den må finde sin løsning ved at medarbejderen sammen med kolleger, familie, venner m.v. finder veje ud af krisen. På den ene side respekterer skolen, at den enkelte kollega har en grænse til det private en grænse som kan være forskellig fra kollega til kollega, og i alle tilfælde en grænse som skolen ikke må overtræde. På den anden side er det skolens opfattelse, at en personlig krise ikke er en privat sag, som den enkelte selv skal arbejde sig ud af, og skolen påtager sig som en social ansvarlig arbejdsplads et medansvar for, at den kriseramte kollega kan få hurtig hjælp og støtte. Kolleganetværk Sikkerhedsorganisationen organiserer kolleganetværket. En netværksperson kan kontakte kolleger, der er i krise eller er på vej ud i en krise. Den kriseramte kan også selv henvende sig til en kollega fra netværket. Kolleganetværket har til opgave at snakke med og på anden vis hjælpe kriseramte kolleger 20

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Personalepolitik. Hjørring Gymnasium og HF- kursus

Personalepolitik. Hjørring Gymnasium og HF- kursus HG - Personalepolitik Side 1 Drøftet i SU: 20.03-2015 Personalepolitik Hjørring Gymnasium og HF- kursus Indhold: 1.01 Mission og vision 1.02 Samarbejdspolitik 1.03 Lønpolitik 1.04 Trivselspolitik Sygdom

Læs mere

Personalepolitiske holdninger og værdier

Personalepolitiske holdninger og værdier Personalepolitiske holdninger og værdier Århus Købmandsskole Aarhus Business College På Århus Købmandsskole lever vi af uddannelse og kompetenceudvikling af unge og voksne. Det er derfor vores mission

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Personalepolitik i PensionDanmark

Personalepolitik i PensionDanmark Internt notat PensionDanmark 19. august 2009 MJO Personalepolitik i PensionDanmark PensionDanmark har en kort historie. Selskabet blev etableret i 1992, da arbejdsmarkedets parter blev enige om, indenfor

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Overordnede personalepolitiske målsætninger.

Overordnede personalepolitiske målsætninger. Overordnede personalepolitiske målsætninger. Djurslandsskolens personalepolitik skal ses i sammenhæng med den overordnede personalepolitik i Norddjurs kommune. Heraf fremgår blandt andet, at arbejdet skal

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Skatteministeriets lønpolitik

Skatteministeriets lønpolitik Skatteministeriets lønpolitik Lønpolitikken beskriver de principper, kriterier og processer, der er gældende ved tildeling af tillæg og udnævnelser i Skatteministeriet. Lønpolitikken skal understøtte,

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Procedure for ansættelse af nye medarbejdere

Procedure for ansættelse af nye medarbejdere Procedure for ansættelse af nye medarbejdere Formål Denne procedure beskriver retningslinjerne for, hvordan Hotel- og Restaurantskolen håndterer: rekruttering af nye medarbejdere annoncering af ledige

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health

Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health Udarbejdet af Fakultetsledelsen, Health Gældende fra XXXXXXXX

Læs mere

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling

Læs mere

Personalepolitik UCC Marts 2010

Personalepolitik UCC Marts 2010 HR Personalepolitik Marts 2010 Personalepolitikken hos UCC Personalepolitik UCC Marts 2010 Side 1 af 11 Indledning og personalepolitikkens opbygning Personalepolitikken ønsker at favne bredt og samtidig

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8 POLITIK Personalepolitik UCC HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010 Side 1 af 8 Indhold Indledning og personalepolitikkens opbygning... 3 Personalepolitikkens grundlag... 3 1. Faglighed... 4 POLITIK

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

Elevpolitik. Indledning. Formål Attraktivt uddannelsessted Tilbud om spændende uddannelse og karriere

Elevpolitik. Indledning. Formål Attraktivt uddannelsessted Tilbud om spændende uddannelse og karriere Elevpolitik Indledning Formål Attraktivt uddannelsessted Tilbud om spændende uddannelse og karriere Uddannelsens indhold og mål Overordnede mål for uddannelsen Introduktion Evalueringssamtaler Skoleophold/Studietur

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Personalepolitik 2008

Personalepolitik 2008 Personalepolitik 2008 1 Indhold Indledning s. 3 Ansættelse s. 3 Rekruttering Ligestilling Ledelse og samarbejdsformer s. 4 Samarbejdsudvalg (SU) Information Teamsamarbejde Kommunikation s. 4 Kommunikation

Læs mere

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme Seniorpolitik Delpolitik Det er Vejdirektoratets politik at sikre, at seniormedarbejdere er velkvalificerede, fleksible og en efterspurgt og accepteret arbejdskraft, indtil seniormedarbejderen ønsker at

Læs mere

Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland

Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland Regionshuset Viborg HR Skottenborg 26 Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5500

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Personalepolitikken skal ses som en overordnet ramme, der kan tilpasses de lokale kulturer på de enkelte arbejdssteder.

Personalepolitikken skal ses som en overordnet ramme, der kan tilpasses de lokale kulturer på de enkelte arbejdssteder. Personalepolitik (samlet) Forord Velkommen til Assens Kommunes personalepolitik. Personalepolitikken udtrykker de personalepolitiske målsætninger, værdier og holdninger, der skal være gældende for alle

Læs mere

Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune

Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune Formål: De overordnede mål for Norddjurs Kommune er, at kommunen skal udføre sine opgaver økonomisk fornuftigt og med høj kvalitet og dermed fremstå som en moderne

Læs mere

Ledere i Region Midtjylland. Delegerings- og kompetencefordelingsregler på løn- og personaleområdet

Ledere i Region Midtjylland. Delegerings- og kompetencefordelingsregler på løn- og personaleområdet Ledere i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Koncern HR, Løn og Personale Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Dato: 8.12.2010 Delegerings- og kompetencefordelingsregler

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Roskilde Kirkegårde Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Indledning I løbet af få år står vi over for en ny ansættelsessituation ved vore kirkegårde. Tidligere var en del af de

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev

Læs mere

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR Vejledning til tillidsrepræsentanter i staten Offentligt Ansattes Organisationer Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 Kbh.K Tlf. (+45) 33 70 13 00 - fax (+45) 33 70 13 33 - www.oao.dk

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Personalepolitiske principper for. Gennemførelse af organisationsforandringen

Personalepolitiske principper for. Gennemførelse af organisationsforandringen Personalepolitiske principper for gennemførelse af større organisationsforandringer Værdier Udvikle opgaveløsningen Udvikle viden og kompetencer Fastholde medarbejdere Godt arbejdsmiljø Fleksibilitet Lokalt

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Med personalepolitikken ønsker vi at bidrage til at indfri byrådets vision for Ringsted Kommune. Visionen udpeger en række ambitiøse målsætninger for en

Læs mere

Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis

Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis 1 Lønpolitik Indledning Silkeborg Kommunes lønpolitik skal medvirke til at realisere kommunens overordnede politiske mål og skal til stadighed sikre den fornødne

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.21 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen...3 2.

Læs mere

IA Sprogs personalepoltik revid. marts 2012

IA Sprogs personalepoltik revid. marts 2012 IA Sprogs personalepoltik revid. marts 2012 1. Grundlæggende holdninger og synspunkter 2. Ansættelsesforhold 3. Medarbejderudvikling samt videre- og efteruddannelse 4. Orlov og ferier 5. Arbejdsmiljø 6.

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Personalestruktur og aftaler vedr. personalets ansættelse

Personalestruktur og aftaler vedr. personalets ansættelse Personalestruktur og aftaler vedr. personalets ansættelse Indhold Personalet... 2 Teams... 2 Arbejdstid... 2 Vikarer... 2 Bytte af vagter... 2 Jule- og nytårsvagten... 3 Personalemøder... 4 Ferieafholdelse...

Læs mere

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Personalepolitik for Danmarks Farmaceutiske Universitet

Personalepolitik for Danmarks Farmaceutiske Universitet Personalepolitik for Danmarks Farmaceutiske Universitet PERSONALEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER 2 1. REKRUTTERE KOMPETENTE OG ENGAGEREDE MEDARBEJDERE 3 1.1. Målsætning... 3 1.2. Introduktion af nye medarbejdere...

Læs mere

Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune

Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune Lønpolitik Udgivet af Vordingborg Kommune 2015 Udarbejdet af: Økonomi og Personale Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk

Læs mere

Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus

Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus 1 Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus Langeland Kommune hjemtager 1. januar 2013 alle opgaver på beskæftigelsesområdet, og etablerer nyt jobcenter i kombination med et helt nyt sundhedshus

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER.

LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER. LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER. Formål Formålet med lønpolitikken er at beskrive, hvilke principper vi i Brabrand og Sdr. Aarslev lægger vægt på i udmøntningen af løn og beskrive processen

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Randers Kommunes personalepolitik

Randers Kommunes personalepolitik Randers Kommunes personalepolitik Randers Kommunes personalepolitik Intro... 4-5 Forord... 6-7 Om personalepolitikken... 8-9 Bærende værdier... 10-13 Den attraktive arbejdsplads... 14-17 Rekruttering

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Slagelse Kommunes Personalepolitik Slagelse Kommunes Personalepolitik Side 2 Slagelse Kommunes Personalepolitik Forord Slagelse Kommune er en organisation, der med afsæt i værdigrundlaget, har fokus på at skabe attraktive arbejdspladser

Læs mere

Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU

Aftale om løn efter principperne om ny løn til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Nye lønsystemer i staten Pr. 1. januar 1998 indførtes Nye lønsystemer i staten

Læs mere

Lønpolitik for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Lønpolitik for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter MINISTERIET FOR MBBL er dialog en vigtig forudsætning for, at lønpolitikken bliver konkret, gennemsigtig og fungerer som et fælles udgangspunkt for løndannelse i ministeriet. Derfor er lønpolitikken blevet

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Aftale om Samarbejdsudvalget (SU)

Aftale om Samarbejdsudvalget (SU) Aftale om Samarbejdsudvalget (SU) i Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 2. Samarbejdsudvalgets formål 3. Samarbejdsudvalgets sammensætning 4. Samarbejdsudvalgets opgaver 4.1. Dagligt samarbejde 4.2. Grænsedragning

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Personalepolitik for personalet i Børnehaven Kornvænget

Personalepolitik for personalet i Børnehaven Kornvænget Personalepolitik for personalet i Børnehaven Kornvænget En god personalepolitik fremmer interessen og lysten til at udvikle gode arbejdsforhold og fagligt gode rutiner. Det skaber selvstændige medarbejdere,

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Bemærkninger

Læs mere

Seniorpolitik Kriminalforsorgen i Grønland oktober 2013

Seniorpolitik Kriminalforsorgen i Grønland oktober 2013 Seniorpolitik Kriminalforsorgen i Grønland oktober 2013 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål...3 3. Hvornår er man senior?...3 4. Seniorplan som et element i MUS...3 5. SeniorMUS...4 6. Indholdet af seniorpolitikken...4

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

GODE RÅD OM... bonus SIDE 1

GODE RÅD OM... bonus SIDE 1 GODE RÅD OM... bonus SIDE 1 Indhold Medarbejderinddragelse 3 Hvem skal være omfattet af ordningen? 3 Kriterier for tildeling 4 Individuel eller kollektiv bonus 4 Ansættelseskontrakt 4 Ændringer af bonusaftalen

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere