Skive Kommune Torvegade Skive. Vedr. Bredbånd i Sallingsund Kommune.

Transkript

1 Skive Kommune Torvegade Skive TILSYNET Vedr. Bredbånd i Sallingsund Kommune. Folketingsmedlem A stillede den 16. december 2005 i Folketinget en række spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren, bl.a.: Hvordan vil ministeren sikre, at alle private virksomheder behandles ens og får lige adgang til at reklamere for deres produkter på kommunernes hjemmesider? (Spørgsmål 1577) Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser det ville have, hvis en borgmester misbrugte sit hverv til at promovere en given virksomhed via kommunens hjemmeside, alt imens at borgmesteren samtidig havde et fremtrædende hverv i kommunen? (Spørgsmål 1578) Vil ministeren redegøre for, hvorledes det sikres, at borgmestre agerer korrekt i sager, hvor de kan være inhabile grundet fremtrædende poster i bestyrelser? (Spørgsmål 1580). Ministeren oplyste i sine svar, at spørgsmålene bl.a. skyldtes en sag fra den daværende Sallingsund Kommune, som på sin hjemmeside havde oplysninger om EnergiMidt. Derfor kunne ministeren ikke kommentere sagen; men ministeriet sendte den 21. december 2005 spørgsmål 1577 og 1578 til eventuel videre foranstaltning i Statsamtet Nordjylland, hvorunder tilsynet med Sallingsund Kommune hørte. STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND ST. BLICHERS VEJ 6 POSTBOX: RINGKØBING JOURNAL NR.: /108 SAGSBEHANDLER: STRAAR DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: GIRO: EAN- NR midtjylland@statsforvaltning.dk TELEFONTID: MANDAG - ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: EKSPEDITIONSTID: M ANDAG- ONSDAG TORSDAG FREDAG A rettede den 23. december 2005 selv henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland om sine tre spørgsmål. Statsamtet Nordjylland rejste på den baggrund en tilsynssag.

2 Den 1. januar 2007 indgik Sallingsund Kommune i den nye Skive Kommune, der blev dannet ved strukturreformen. Samtidig etableredes Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af 47 i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven lovbekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 2009 varetager det statslige tilsyn med bl.a. Skive Kommune. Den sag, Statsamtet Nordjylland havde rejst, overgik dermed til Statsforvaltningen Midtjylland. Statsforvaltningen har fundet anledning til at udtale sig om følgende emner: Sallingsund Kommunalbestyrelses involvering i almen erhvervs- og bosætningsudvikling i kommunen Sallingsund Kommunes kontrakt med EnergiMidt om bredbåndsopkobling Kommunens involvering i markedsføring af tilbud til erhvervsvirksomheder og borgere om bredbåndsopkobling Borgmester Jens Jørn Justesens habilitet under Sallingsund Kommunes behandling af sagen. Sallingsund Kommunalbestyrelses involvering i almen erhvervs- og bosætningsudvikling i kommunen Af de oplysninger, som først Statsamtet Nordjylland og derefter Statsforvaltningen Midtjylland har indhentet om Sallingsund Kommunes engagement vedrørende bredbåndsforbindelser, fremgår bl.a.: Sallingsund Kommune arbejdede indtil 2004 med et projekt, benævnt Bredbånd til alle. Projektet omtales bl.a. i kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol for møde den 16. december 2004: Bredbåndsprojektets vision er, at Sallingsund Kommune bliver den første landkommune i Viborg Amt med bredbåndstilbud til borgere og erhvervsliv. Projektet har til formål at opstille en fælles vision for bredbåndsudvikling i pendlerregion Morsø- Sallingsund med henblik på at modvirke en fremherskende teknologimæssig skævvridning af de tyndtbefolkede landområder i forhold til de store byområder. Herudover er det projektets formål at gennemføre et konkret pilotprojekt for så vidt angår gennemførelse af en udviklingsproces og formulering af et beslutningsgrundlag for etablering af bredbåndsforbindelser i en landdistriktskommune med et betydeligt erhvervsliv (Sallingsund Bredbånd). SIDE 2

3 Endelig er det formålet med projektet at søge en forceret bredbåndsudvikling i pendlerregionen i forhold til den aktuelle, efterspørgselsbaserede bredbåndsudvikling, som ikke i tilstrækkeligt omfang kan tilgodese regionens ønske om bredbånd til alle virksomheder og borgere inden for en rimelig tidshorisont. Projekt Sallingsund Bredbånd tager afsæt i kommunens strategiplan 2015 vedr. styrket erhvervsog bosætningsudvikling med visioner om bl.a. Sallingsund som et mere attraktivt lokaliseringsområde for iværksættere og bosætningsområde for børnefamilier. Bredbåndsprojektet skal således ses i relation til kommunens visioner om at være en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune med særlig fokus på kommunikationsteknologiske tilbud til bl.a. iværksættere i landdistriktsområderne. Udmøntningen af strategiplanens visioner er iværksat i udviklingsprocessen projekt fremtidsbilleder af Sallingsund. I Sallingsund Kommune er de kommunale institutioner netværksopkoblet via en 12 km lang bredbåndsforbindelse mellem de større bysamfund i kommunen. Denne backbone struktur vil indgå som fundament i en samlet, faseopdelt udrulning af bredbåndsforbindelser til offentlige institutioner, erhvervsliv og borgere. Analysearbejdet vedr. bredbånd i Sallingsund er baseret på et samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen, Viborg Amt, IT-Center Viborg, Nordjysk Netforum m.fl. Via pilotprojektet søges etableret et økonomisk realisabelt fundament, således at der hurtigst muligt kan tilbydes bredbånd til borgere og erhvervsliv i Sallingsund Kommune. På baggrund heraf er udarbejdet et samlet fysisk plangrundlag og visionsanalyse for udrulning af bredbånd i Morsø-Sallingsund Pendlerregion. Erhvervs- og Byggestyrelsens havde den 17. december 2003 givet tilsagn om tilskud i henhold til lov om erhvervsfremme (lovbekendtgørelse nr. 992 af 8. december 2003) til projekt omhandlende planlægning af bredbånd til alle i pendlerregionen Morsø-Sallingsund. Styrelsen beskrev projektet sådan, at det skulle skabe et samlet beslutningsgrundlag, opstilles visioner og gennemføre en SIDE 3

4 handlingsplan. Selve etableringen af bredbåndsforbindelser indgik ikke projektet. Styrelsen beskrev videre projektet sådan, at det skulle medvirke til at forbedre de digitale infrastrukturelle rammebetingelser i pendlerregionen. Det indebar ikke støtte til virksomheder eller nogen form for konkurrenceforvridning i forhold til private aktører. Projektets resultater ville være offentligt tilgængelige for alle interesserede virksomheder m.v. Tilsagnet om tilskud betingedes i overensstemmelse med denne beskrivelse. Styrelsens brev af 17. december 2003 henviste til et brev af 16. december 2003, ligeledes fra styrelsen. Der var tale om tilsagn om tilskud til udarbejdelse og forankring af en erhvervsudviklingsstrategi. Statsforvaltningen bemærker for det første, at kommuner næppe kan antages lovligt selv at kunne eje og drive anlæg for forsyning af borgere og virksomheder med bredbåndsforbindelse. Se nærmere herom i Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 6. juli 2009 vedrørende Høje- Taastrup Kommunes indgåelse af aftale om oprettelse af hotspotzoner. For det andet bemærkes, at kommuner som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel lovligt kan yde støtte til enkeltpersoner eller erhvervsvirksomheder. En kommune kan altså f.eks. ikke overtage borgeres eller mulige tilflytteres omkostninger eller dele heraf til at opnå bredbåndsforbindelse. En kommune kan ej heller yde støtte til erhvervsvirksomheders udgifter til at opnå og opretholde bredbåndsforbindelser. Endelig kan en kommune ikke lovligt yde støtte til virksomheder, der etablerer, driver og udbyder bredbåndsforbindelser til virksomheder eller borgere i kommunen. Derimod anses det som en anerkendt lovlig kommunal opgave at yde erhvervsstøtte, som er generel. Sådan støtte kan på grundlag af kommunalfuldmagtsreglerne f.eks. ske ved at etablere infrastruktur i kommunen, f.eks. veje, kollektiv trafik og renovation. Der kan også være tale om, at kommuner lovligt tilvejebringer og udvikler rammebetingelserne i videre forstand for erhvervsudviklingen. En del af disse aktiviteter har nu hjemmel i lov om erhvervsfremme (lov nr. 602 af 24. juni 2005 med senere ændringer), hvori det om kommunernes aktiviteter bl.a. anføres: 12. Kommunerne kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder. Stk. 2. Den kommunale erhvervsservice kan bestå af information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse. Endvidere kan afholdes netværksmøder, kurser og SIDE 4

5 lignende kollektive arrangementer. Ydelserne må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning og de andre aktiviteter, der tilbydes af private rådgivere og kursusudbydere. Stk. 3. Kommunerne kan drive erhvervsservice som en del af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder. 13. Kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter, bl.a. inden for 1) innovation, videndeling og videnopbygning, 2) anvendelse af ny teknologi, 3) etablering og udvikling af nye virksomheder, 4) udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer, 5) vækst og udvikling i turismeerhvervet og 6) udviklingsaktiviteter i yderområderne. Spørgsmålet, om etablering af et bredbåndsnet til brug for borgere og virksomheder kan anses for en lovlig kommunal erhvervsfremmeaktivitet, er f.eks. behandlet i brev af 24. juni 2006 fra Erhvervs- og Byggestyrelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Udtalelsen er afgivet i tilknytning til lov om erhvervsfremme. I udtalelsens sammenfatning hedder det: Kommunerne kan forudsat at målgruppen herfor er en åben kreds af erhvervslivet iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter rettet mod fremme af anvendelsen af ny teknologi. Man kan i princippet godt forestille sig, at der indgår bredbåndsrelaterede tiltag heri. Erhvervsudviklingsaktiviteterne må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, herunder må der fra offentlig side ikke påføres private leverandører konkurrence. Det skal særligt bemærkes, at L 47 (lov om erhvervsfremme, statsforvaltningens bemærkning) ikke regulerer, om der er et privat marked for løsning af erhvervsudviklingsaktiviteterne. Hvis der er et privat marked for løsning af aktiviteterne, f.eks. bredbåndsrelaterede tiltag, skal opgaveløsningen varetages af de private leverandører med udgangspunkt i gældende udbudsregler, bortforpagtning mv. Det må umiddelbart antages, at bredbåndsrelaterede tiltag indholdsmæssigt omfatter aktiviteter, som den enkelte virksomhed alternativt selv skulle fore- SIDE 5

6 tage eller betale for. Derfor må udgangspunktet være, at virksomhederne skal betale markedsprisen for de ydelser, de måtte modtage fra offentlig side. Hvis der ikke er et privat marked for løsning af aktiviteterne, f.eks. bredbåndsrelaterede tiltag, kan kommunerne tage selvstændige initiativer hertil. Det kunne f.eks. være relevant i yderområderne, hvor der måske ikke er et privat marked for hele/udvalgte dele af bredbåndsaktiviteterne (i praksis vil der formentlig være en flydende overgang mellem offentlig og privat sfære for de enkelte bredbåndsrelaterede delaktiviteter). Udgangspunktet må også her være, at virksomhederne skal betale markedsprisen for de ydelser, de måtte modtage fra offentlig side. Ligesom en kommune inden for visse rammer lovligt kan udvikle eller støtte udviklingen af rammebetingelserne for erhvervsudvikling, antages det at være en lovlig kommunal opgave med generelt virkende midler at udvikle kommunen som bosted med henblik på både dem, der allerede bor i kommunen, og potentielle tilflyttere. Også her kan der være tale om at planlægge med henblik på at fremme en ønsket udvikling og f.eks. at investere i infrastruktur. Det gælder dog, lige som ved erhvervsfremmeindsatsen, at kommunen må udvise tilbageholdenhed, hvor der er tale om services, som der er eller må forventes udviklet et privat marked for. Ellers vil private firmaer blive påført en illoyal konkurrence med offentlige midler, og der kan blive sat bom for en i øvrigt ønsket udvikling på området ud over den, kommunen ønsker at drive. At Sallingsund Kommune alene og sammen med andre interessenter har gennemført planlægning med det sigte at udvikle og gøre pendlerregionen og kommunen attraktiv for nuværende og kommende borgere giver på den baggrund ikke statsforvaltningen anledning til bemærkninger. Heller ikke, at en tilsvarende indsats er gjort med henblik på at udvikle rammebetingelserne for udviklingen af områdets erhvervsliv og virksomheder. Det foreligger ikke for statsforvaltningen oplyst, at kommunen ved det her omhandlede projekt har overskredet de refererede grænser for kommunens indsatsmuligheder. Sallingsund Kommunes kontrakt med EnergiMidt om bredbåndsopkobling SIDE 6

7 Den 26. januar 2006 indgik Sallingsund Kommune aftale med EnergiMidt om levering af VPLS-tjenester. Aftalen erstattede en aftale af 17. december Den nye aftale svarede på de i denne sammenhæng relevante punkter til den tidligere. Aftalen havde ifølge sin 3 til formål at fastlægge vilkårene for EnergiMidts levering af VPLS-tjenester til kommunens institutionerne via EnergiMidts fiberbredbåndsnet. Ved institutionerne forstod man i aftalen den enkelte institution under kommunen, som modtager VPLStjenester efter aftalen. Det være sig rådhus, kontorer, institutioner og/eller andre kommunale lokationer. Af et bilag til aftalen fremgår følgende om de services, kommunen erhvervede ved aftalen: VPLS står for Virtuel Privat LAN Services, og med en VPLS løsning fra EnergiMidt får kommunen mulighed for at forbinde og samle alle sine institutioner i et eller flere fælles netværk på en fleksibel, skalérbar og sikker måde med båndbredder helt op til 1Gbit/s. Aftalens formålsparagraf indeholdt dernæst følgende: EnergiMidt vil endvidere tilbyde erhvervsvirksomheder og private, bosiddende i helårsbebyggelser i kommunen adgang til EnergiMidts fiberbredbåndsnet med henblik på levering af standardtjenester. EnergiMidt tilbyder kommunen et samarbejde i den forbindelse som nærmere beskrevet i I 13 med særlige bestemmelser var denne forpligtelse for EnergiMidt nærmere defineret. Af aftalen fremgår de priser, kommunen skulle betale til EnergiMidt for sine institutioners tilslutning. Det fremgår ikke, at kommunen skulle betale særskilt for de nævnte tilbud til erhvervsvirksomheder og borgere. Derimod fremgår det, at kommunen havde betalt kr. for EnergiMidts varetagelse af en række detailplanlægningsmæssige opgaver i forbindelse med en fremrykket udrulning af bredbånd til kommune, borgere og erhvervsliv i Sallingsund Kommune. Den 27. marts 2006 oplyste Sallingsund Kommune telefonisk til Statsamtet Nordjylland, at kommunen var ejer af det ledningsnet, som EnergiMidt havde etableret mellem kommunens institutioner, ikke af andet. EnergiMidt tilbød så borgere og erhverv opkobling på den måde, at Energi- Midt byggede ud fra kommunens ledningsnet; stikledningerne ejedes af EnergiMidt. Kommunen støttede ikke på SIDE 7

8 nogen måde EnergiMidt økonomisk, men nok moralsk, da kommunen ønskede bredbånd udbredt. Sallingsund Kommune svarede ved brev af 26. april 2006 Statsamtet Nordjylland på en række spørgsmål: Det kommunale bredbåndsnet var ikke etableret med (tillige) det formål, at en virksomhed skulle kunne tilbyde bredbånd til borgere eller virksomheder i Sallingsund Kommune. Kommunen havde ikke kendskab til, i hvilket omfang andre erhvervsdrivende tilbød borgere og virksomheder i kommunen bredbåndsforbindelser. Kommunen havde i forbindelse med anden nedgravning på enkelte strækninger nedgravet tomrør for at undgå senere ekstra opgravning. Tomrørene havde ikke været udbudt til salg. EnergiMidt havde købt dem af kommunen til kr., svarende til ca. 50 % mere end kommunens faktiske udgift ved nedlægningen. Kommunens samlede økonomiske støtte til Projekt Bredbånd til alle havde været ,83 kr. Statsamtet Nordjylland spurgte ved brev af 25. oktober 2006 Økonomi- og Erhvervsministeriet om et bredbåndsprojekt som det i sagen omhandlede er omfattet af 2, stk. 1, i lov 383 (lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. marts 1996 om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter). Erhvervs- og Byggestyrelsen svarede den 6. december 2006 og henviste bl.a. til styrelsens brev af 24. juni 2005 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvori styrelsen redegjorde mere generelt for kommuners mulighed efter erhvervsfremmelovgivningen for at engagere sig i erhvervsudvikling og specielt engagere sig i etablering og drift af bredbåndsnet. Med henblik på det konkret omhandlede projekt i Sallingsund Kommune konkluderede styrelsen: Der er i lov 383 hjemmel til kommunal medfinansiering af den del af projektet, der har været rettet mod erhvervslivet. Der er ikke oplyst en fordeling mellem de tre typer aktiviteter. Som sagen er forelagt er det dog styrelsens opfattelse, at aktiviteterne i forhold til kommunens eget net og de private borgere ikke kan siges at have accessorisk karakter i relation til den del, der er rettet mod erhvervslivet. Kommunens etablering af eget net og net overfor borgerne kan derfor ikke anses for at have hjemmel i Lov 383. Skive Kommune har den 20. juli 2009 telefonisk oplyst, at den ikke i dag har aftaler med EnergiMidt, ifølge hvilke SIDE 8

9 kommunen aftager eller betaler for ydelser, der involverer private brugere. Statsforvaltningen bemærker for det første, at en kommune er berettiget til, som beskrevet, at udvikle sin egen organisation og opgaveløsning, f.eks. ved hjælp af en bredbåndssammenkobling af sine institutioner og arbejdspladser. Statsforvaltningen har således ikke bemærkninger til denne del af kommunens aftale med EnergiMidt A/S. Herved forudsættes, at aftalen er indgået i overensstemmelse med de regler, der gælder om aftaleindgåelse, herunder eventuelt om udbud. For det andet bemærkes: Erhvervs- og Byggestyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvorunder erhvervsfremmelovgivningen sorterer, har som anført udtalt, at den dagældende lov 383 (lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. marts 1996) gav hjemmel for den del af projektet, der var rettet mod erhvervslivet. Statsforvaltningen lægger denne retsopfattelse til grund og har dermed ikke bemærkninger til denne del af den omhandlede aftale mellem Sallingsund Kommune og EnergiMidt A/S. For det tredje: Den del af kommunens aftale med Energi- Midt, der tager sigte på at skabe en ny mulighed for kommunens borgere for bredbåndsopkobling, kan ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen ikke anses for hjemlet i lov 383. Spørgsmålet er derfor, om denne del af aftalen kan anses for hjemlet i de uskrevne regler om kommunalfuldmagten. Det fremgår som nævnt ikke af aftalen, at kommunen har ydet betaling til EnergiMidt A/S for den facilitet, der ifølge aftalen er skabt for borgerne i kommunen. Det foreligger ikke for statsforvaltningen oplyst, om kommunen indirekte har ydet en sådan betaling, f.eks. gennem de afgifter, den har afholdt for etablering af bredbåndsopkoblingen af kommunens institutioner og arbejdspladser. Uanset om dette måtte være tilfældet, må det imidlertid antages, at kommunen ved at indgå aftalen har skabt særlige muligheder for netop EnergiMidt for at skaffe sig kunder til bredbåndsopkobling. En forudsætning for, at kommunen lovligt kan medvirke heri, er efter statsforvaltningens opfattelse i det mindste, at der ikke på tidspunktet var private leverandører i området, som derved med rette kunne se sig udsat for kommunalt finansieret konkurrence. Herved henvises til den ovenfor citerede udtalelse af 24. juni 2006 fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvori det bl.a. anførtes: Hvis der er et privat marked for løsning af aktiviteterne, f.eks. bredbåndsrelaterede tiltag, skal opga- SIDE 9

10 veløsningen varetages af de private leverandører med udgangspunkt i gældende udbudsregler, bortforpagtning mv. Hvis der ikke er et privat marked for løsning af aktiviteterne, f.eks. bredbåndsrelaterede tiltag, kan kommunerne tage selvstændige initiativer hertil. Det kunne f.eks. være relevant i yderområderne, hvor der måske ikke er et privat marked for hele/udvalgte dele af bredbåndsaktiviteterne Udtalelsen vedrører erhvervsstøtte. Men den citerede passage gælder efter statsforvaltningens opfattelse tilsvarende, når talen er om med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne at tilvejebringe services for kommunens borgere. Statsforvaltningen har ikke undersøgt, om daværende Sallingsund Kommune kunne karakteriseres som et yderområde, eller om der var private leverandører på daværende tidspunkt, som påførtes ulovlig konkurrence ved kommunens tiltag. Da det imidlertid er oplyst, at den pågældende aftale ikke er videreført af Skive Kommune, finder statsforvaltningen ikke fornøden anledning til at foretage sig videre i denne sammenhæng. Kommunens involvering i information om eller markedsføring af tilbud til erhvervsvirksomheder og borgere om bredbåndsopkobling Anledningen til nærværende tilsynssag var et spørgsmål om den omtale, Sallingsund Kommune på sin hjemmeside havde givet af bredbåndsprojektet og fa. EnergiMidt A/S s del heri. Sallingsund Kommune besvarede den 20. februar 2006 en høring fra Statsamtet Nordjylland herom. Kommunen fremsendte udskrift af forsiden af kommunens internethjemmeside med link til en underside : Bredbånd til alle. Her omtaltes bl.a. kommunens aftale af december 2004 med fa. EnergiMidt om, at kommunens institutioner i sommeren 2005 får bredbåndsforbindelse. Herefter fremskynder EnergiMidt udrulningen af fiberbredbånd til borgere og erhverv i Sallingsund. EnergiMidt lover de første borgere i Sallingsund tilbud om bredbånd i efteråret Læse mere om bredbåndsnettet, produkter priser og teknologi på hjemmesiden Fra denne side på kommunens hjemmeside var der links videre til en række andre oplysninger, bl.a. en artikel un- SIDE 10

11 der overskriften EnergiMidt Bredbånd i samarbejde med Sallingsund Kommune nyt liv til regionen. Af artiklen fremgik bl.a., Lynhurtigt internet, effektive hjemmearbejdspladser og nem adgang til at væld af TV- og radiokanaler. Det kan snart blive en del af hverdagen for borgere og erhvervsliv i Sallingsund Kommune. Som en del af Projekt Fremtidsbilleder af Sallingsund og Pendlerregion Morsø-Sallingsund projektet bredbånd til alle arbejder Sallingsund Kommune i øjeblikket på højtryk for at skaber rammerne for, at Sallingsund Kommune bliver den første landkommune i Viborg Amt, som kan tilbyde borgere og erhvervsliv reelle bredbåndsforbindelser Perspektiverne er store. Både for private, der kan få en langt mere behagelig og fleksibel hverdag og for kommuner og virksomheder EnergiMidts bredbåndsnet sender data med en hastighed og en sikkerhed, der er uovertruffen også langt ind i fremtiden. Statsforvaltningen bemærker hertil: Kommuner informerer i vid udstrækning sine borgere om forhold i kommunen. Informationen angår f.eks. kommunens service i folkeskolen, børnepasning, ældreomsorgen, åbningstider i det lokale museum og i svømmehallen og takster i den kommunale forsyningsvirksomhed. Information sker også om arrangementer i byen, uanset om de er arrangeret af kommunen, om udflugtsmål i naturen, trafikale forhold o.a. Kommunen informerer lovpligtigt eller frivilligt om kommune- og lokalplanlægning, om meddelte tilladelser, om tid og sted for byrådsmøder, om kontrakter og samarbejde med navngivne private firmaer mv. Disse informationer ses ikke normalt at give anledning til retlige problemer. Det forudsættes, at oplysningerne udvælges og gives på sagligt grundlag og navnlig ikke tilsigter kommunalt ulovlige formål. Informationen kan gives på mange måder. Den kan f.eks. ske på kommunens hjemmeside eller på en internet-portal drevet af andre eller af kommunen i samarbejde med andre. Den kan også ske telefonisk eller over skranken i borgerservice, ved udsendelse af breve, reklamemateriale, annoncer i den trykte presse, tv- og radiospots, pressemeddelelser, offentlige møder eller andet. Så længe valget træffes med sigte på at opfylde kommunens informationsformål og navnlig ikke tilstræber kommunalt usaglige formål, giver valget normalt ikke anledning til retlige problemer. SIDE 11

12 Som nævnt tidligere i denne udtalelse, er det almindeligt, at en kommune virker for at udvikle kommunens kvaliteter for sine borgere. Sådanne udviklingsbestræbelser tager undertiden også sigte på at gøre kommunen attraktiv for mulige tilflyttere og for virksomheder, der eventuelt kunne udvikle sig og øge antallet af arbejdspladser, eller som måtte kunne se en interesse i at etablere sig i kommunen. For at disse udviklingsbestræbelser skal virke, må der informeres om dem. En kommune har adgang til, inden for ret vide grænser, at gennemføre en sådan informationsvirksomhed. Det er i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den kommunalretlige litteratur antaget, at en kommunes adgang til efter kommunalfuldmagtsreglerne at markedsføre kommunen blandt andet er afgrænset af, hvad der traditionelt er betegnet som et almennyttekriterium. Almennyttekriteriet indebærer, at en kommune som udgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, som har sammenhæng med det kommunale fællesskabs behov, og som kommer alle borgere, alle virksomheder, eller alle i bestemte, objektivt og sagligt afgrænsede kategorier, f.eks. unge eller ældre, små og mellemstore virksomheder eller turisterhvervet til gode. Dette udgangspunkt indebærer, at en kommune ikke kan udføre, deltage i eller støtte informationsvirksomhed eller markedsføring, der udelukkende eller i det væsentlige er begrundet i varetagelse af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder. Det gælder uanset, om informationen har form af en præsentation i selve hjemmesidens tekst-, lyd- eller billedmateriale, eller om den har form af et link til f.eks. en underside med presseklip eller til et firmas egen hjemmeside med informationsog propagandamateriale. Hvor der i øvrigt er et lovligt kommunalt formål med en foranstaltning, indebærer den omstændighed, at virkningen af en kommunal disposition er til fordel for en enkeltperson eller enkeltvirksomhed, ikke i sig selv, at dispositionen bliver ulovlig. Statsforvaltningen har ingen indvendinger imod selve det forhold, at Sallingsund Kommune lod oplysninger om muligheder for at opnå bredbåndsforbindelse indgå i markedsføringen af sit område over for nuværende og kommende virksomheder og borgere. Spørgsmålet er, om Sallingsund Kommunes omtale af det private firma EnergiMidt A/S, som leverede bredbåndsforbindelser, må karakteriseres som en del af den offentlige SIDE 12

13 information og markedsføring, som kommunen lovligt kan foretage, eller om den havde karakter af en reklame for en privat virksomhed og dermed overskred grænserne for kommuners hjemmel efter kommunalfuldmagtsreglerne. Der ses ikke at foreligge regler, som entydigt fastslår, hvor grænsen skal trækkes i forhold til utilladelig reklame i en sammenhæng som den foreliggende. Statsforvaltningen finder imidlertid, at følgende synspunkter må være bestemmende for grænsen mellem lovlig kommunal information og utilladelig reklamering fra kommunens side for private leverandører: Statsforvaltningen finder, at en kommune lovligt kan informere om services, som det må anses for relevant for nuværende og eventuelt fremtidige borgere og virksomheder i kommunen at blive bekendt med. Det gælder også services leveret af private. Men en sådan information må i så fald ligeligt omhandle alle tilbud af de pågældende services i det pågældende område. Informationen må ikke have karakter af en fremhævelse af nogle leverandører eller deres services på bekostning af andre; det gælder også andre leverandører, der leverer i, men har forretningsadresse uden for kommunen og ikke på anden måde har nogen tilknytning til kommunen. Statsforvaltningen finder, at omtalen ikke må have karakter af kvalitativ vurdering, endsige anprisning af, (bestemte) leverandørers tilbud eller anbefaling af dem. Kommunen må ved at informere om private tilbud have et vist, selvstændigt ansvar for, at informationerne er korrekte, opdaterede, retvisende og ikke vildledende eller egnede til at skabe misforståelser hos modtagerne. Da Sallingsund Kommune er ophørt med at eksistere som selvstændig kommune, og da nuværende Skive Kommune, hvori Sallingsund Kommune er indgået, ikke på sin hjemmeside eller på anden måde informerer om det pågældende tilbud om bredbåndstilslutning, har statsforvaltningen ikke nu fundet fornøden anledning til at tage stilling til, om de informationer og links, der var optaget på Sallingsund Kommunes hjemmeside, overskred grænserne for det tilladelige. Det må antages, at en kommune ikke lovligt vil kunne optage reklame for private firmaer på sin hjemmeside mod vederlag. En kommune kan heller ikke på anden måde mod betaling yde eller deltage i markedsføring af private firmaer. Der bortses herved fra enkelte, historisk betingede situationer, som nærmere er omtalt i Statsforvaltningen Syddanmarks udtalelse af 13. oktober 2006 vedrørende Glamsbjerg Kommunes engagement i den private virksomhed Energi Fyns bredbåndssatsning i kommunen. SIDE 13

14 Efter det for statsforvaltningen oplyste, er der ikke af EnergiMidt A/S ydet betaling, direkte eller indirekte, til Sallingsund Kommune for den skete omtale af firmaet og dets produkter. Borgmester Jens Jørn Justesens habilitet under Sallingsund Kommunes behandling af sagen. Et af de spørgsmål fra folketingsmedlem A, som har givet anledning til denne udtalelse, tager udgangspunkt i, at Sallingsund Kommunes borgmester, Jens Jørn Justesen, tillige var formand for bestyrelsen i EnergiMidt A/S, da projekt Bredbånd til alle stod på, og der blev indgået aftale med EnergiMidt A/S. En borgmester, som tillige er bestyrelsesformand i et aktieselskab, er i henhold til forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 3, inhabil ved kommunens behandling af sager, i hvis udfald selskabet har en særlig interesse. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag, jf. forvaltningslovens 3, stk. 3. Hvis en borgmester er inhabil i en sag, må han altså hverken forberede eller deltage i kommunalbestyrelsens eller udvalgenes forhandlinger om den pågældende sag. Han må ikke i henhold til styrelseslovens 31, stk. 1, afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Han må heller ikke i sin egenskab af den kommunale administrations øverste daglige leder, jf. styrelseslovens 31, stk. 3, give direktiver for eller på anden måde indgå i sagens behandling. Sallingsund Kommunalbestyrelse besluttede den 16. december 2004 at indgå den ovenfor omtalte kontrakt med EnergiMidt A/S om bredbåndstilslutning af kommunens institutioner og arbejdspladser samt om tilbud til borgere og virksomheder om bredbåndstilslutning. Kommunalbestyrelsen gav samtidig bevillinger til detailplanlægning og it-drift i samme forbindelse. Det fremgår af protokollatet fra kommunalbestyrelsesmødet, at Jens Jørn Justesen blev erklæret inhabil under punktets behandling i kommunalbestyrelsen. Den aftale, der efterfølgende blev indgået mellem kommunen og EnergiMidt A/S er for kommunen underskrevet af viceborgmester Jytte Boll Christensen og medunderskrevet af børn- og ungechef Per Nors. Den tidligere aftale af 2004 var for kommunen underskrevet af Jytte Boll Christensen. Det ses ikke at være hævdet, og det fremgår ikke af de for statsforvaltningen foreliggende oplysninger, at Jens Jørn Justesen på anden måde har SIDE 14

15 Jens Jørn Justesen på anden måde har taget del i sagens behandling i kommunen. Statsforvaltningen har på denne baggrund ikke fundet nogen anledning til at undersøge yderligere i anledning af dette punkt i A s spørgsmål. Kopi af dette brev er sendt til A. Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningen hjemmeside på internettet ( Med venlig hilsen Martin Basse /Stine Rask SIDE 15