Dokumentation. Husholdningernes formue i fast ejendom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentation. Husholdningernes formue i fast ejendom"

Transkript

1 Dokumentation Husholdningernes formue i fast ejendom Individbaserede registre Ejerboliger og andelsboliger Juni 2015 Danmark Statistik Sejrøgade København Ø

2 MARKEDSVÆRDI AF HUSHOLDNINGERNES FASTE EJENDOM Danmarks Statistik Offentlige finanser Juni 2015 Gitte Frej Knudsen Direkte tlf.: Katrine Søe Direkte tlf.: /18

3 Indhold 1. Indledning Register for ejere af fast ejendom Samkørsel af registre for ejere Ejendomme og geografisk dimension Ejendomme og offentlig ejendomsvurdering Ejere og afgrænsning af husholdningssektoren Ejere og offentlige ejendomsvurderinger Offentlige ejendomsvurderinger og ejendomssalg Beregning af korrektionsfaktor og markedsværdi for ejere Korrektionsfaktor i forhold ejendommens prisklasse Register for andelshavere Samkørsel af registre for andelshavere Ejendomme og geografisk dimension Ejendomme og offentlig ejendomsvurdering Ejere og afgrænsning til andelsboligforeninger Ejere og offentlige ejendomsvurderinger Ejendomme og beboere Andelshavere og offentlige ejendomsvurderinger Beregning af korrektionsfaktor og markedsværdi for andelshavere Bilag 1: Liste over ejendomstyper /18

4 Sammenfatning Dette er et dokumentationsnotat om beregningen af markedsværdien for husholdningernes faste ejendom. Formuestatistikken har etableret individbaserede registre med formue i fast ejendom for ejere og andelshavere. Registrene indeholder oplysninger om markedsværdi af fast ejendom på ejendomsniveau og individniveau. De individbaserede registre for formuen i fast ejendom er baseret på en samkøring af fem registre. Der er brugt oplysninger om ejere, ejerandele, ejendomstyper, offentlige ejendomsvurderinger, ejendomssalg, geografiske dimensioner mv. Følgende registre har bidraget med data: 1. Ejendomsstamregistret (ESR) 2. Ejendomssalgsregistret 3. Bygnings- og Boligregistret (BBR) 4. Erhvervsstatistisk Register 5. Persondata (PSD) Modellen beregner markedsværdien for hver enkelt ejendom ejet af husholdningerne. Markedsværdien for de solgte ejendomme er salgsprisen, og markedsværdien for de ikke solgte ejendomme er beregnet i en statistisk estimeringsmodel. Registeroplysninger om salgspriser for årets handlede ejendomme gør det muligt at beregne forholdet mellem salgsprisen og ejendomsvurderingen for alle frit handlede ejendomme. I modellen betegnes dette forhold som korrektionsfaktoren. Der beregnes en korrektionsfaktor for den enkelte ejerandel af en ejendom efter ejendomstype, den geografiske placering af ejendommen og ejendommens prisklasse 1. Da registret for markedsværdi af husholdningernes faste ejendom er individbaseret, så kan der knyttes forskellige baggrundsvariable til det enkelte individ, så boligformuen kan opgøres ud fra forskellige kriterier f.eks. indkomst, familietype, alder, socialgrupper m.v. I notatet er givet en grafisk beskrivelse af processen til etableringen af de individbaserede registre for markedsværdier af fast ejendom. Der bliver løbende gjort rede for antagelser og begrænsninger i data. 1 F.eks. beregnes en korrektionsfaktor for hr. Jensens halvdel af sit enfamiliehus (hans kone ejer den anden halvdel), som ligger i postnummer 2880 Bagsværd, og som er i den øvre kvartil i forhold prisklassen i området. 4/18

5 1. Indledning Dokumentation af metode Sektorafgrænsning Princip for værdisætning Andre formuekomponenter Kilder Ejere Geografisk enhed og prisklasse Andelshaver Det følgende er dokumentation for metoden til beregning af markedsværdien for husholdningernes ejendomme. Opgørelsen af husholdningernes ejendomme er en del af formuestatistikken, som offentliggøres første gang i juni Fast ejendom er inklusive grunde, naturområder og plantager mv. En ejer kan godt eje flere typer ejendomme, som f.eks. enfamiliehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, andelsboliger, grunde, forretningsejendomme mv. Sektorafgrænsningen i forhold til husholdninger og ikke-husholdninger foretages ud fra nationalregnskabets definition i Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ESA 2010). Heraf fremgår det, at enkeltmandsvirksomheder er en del af husholdningssektoren, dvs. ejere af ejendomme i husholdningssektoren kan både være individer og virksomheder. Værdisætning af fast ejendom følger også definitionen i ESA Værdien af fast ejendom i nationalregnskabet opgøres til markedspriser, dvs. at den værdi den enkelte ejer af fast ejendom har i ejendommen, svarer til den salgspris, der kunne opnås, hvis ejendommen blev solgt på det frie marked. Værdien af andelsboligerne indgår også som en del af formuen i fast ejendom, selvom en andelsbolig ikke betragtes som et realt aktiv i nationalregnskabet 2. En meget stor del af husholdningernes samlede reale formue udgøres af værdi i form af fast ejendom. Udover formuen i ejendomme har husholdningerne også real formue i form af biler, både, fly, kunst, møbler mv. Bilerne er værdisat med udgangspunkt i Danmarks Statistiks bilregister, som er beriget med pris- og værdidata fra Dansk Automobilforhandlerforening (DAF) 3. Ejere af lystbåde og private fly er ikke registreret centralt, og det er dermed ikke muligt at etablere en individbaseret statistik for disse reale aktiver. Opgørelse af markedsværdien for fast ejendom er baseret på oplysninger i det fælleskommunale Ejendomsstamregister, som indeholder de offentlige ejendomsvurderinger for alle ejendomme. Ejendomssalgsregistret, Bygnings- og boligregistret (BBR) samt Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er anvendt til afgrænsning af data og beregning af markedsværdien. Persondata (PSD) anvendes til at gruppere ejerne i familier, og identificere hjemmeboende børn. Samkøring af ejendomssalg og de offentlige ejendomsvurderinger gør det muligt at beregne en korrektionsfaktor, som angiver forholdet mellem salgssummen og ejendomsvurderingen for de handlede ejendomme. Markedsværdien for de ikke solgte ejendomme beregnes ved at gange korrektionsfaktoren med den offentlige ejendomsvurdering. I modellen antages korrektionsfaktoren at afhænge af ejendomstype, den geografiske placering og ejendommens prisklasse. Postnummer er den mindste geografiske enhed i modellen, og for langt de fleste ejendomme er korrektionsfaktoren beregnet indenfor et postnummer. De offentlige ejendomsvurderinger er blevet kritiseret for, at overvurdere de billige ejendomme og undervurdere de dyre ejendomme. Dette er der fundet eksempler på i datamaterialet til formuestatistikken, og der er derfor beregnet differentierede korrektionsfaktorer for de relativt dyre og billige ejendomme, når forskellen er signifikant. Andelshaverne er ikke registreret i noget centralt register, derfor tager den individbaserede statistik udgangspunkt i de beboere, som har adresse i andelsboligforeningernes ejendomme. I modellen antages det, at alle voksne - som ikke er hjemmeboende børn - er ligestillede andelshavere i forhold til den bolig de bor i. 2 Andelsbeviser kategoriseres som finansielle aktiver (ejerandelsbeviser) i ESA Se dokumentation for beregningen af markedsværdier for husholdningernes biler. 5/18

6 2. Register for ejere af fast ejendom I dette afsnit beskrives sammenkørslen af Ejendomsstamregistret, Ejendomssalgsregistret, Bygnings- og boligregistret (BBR) og Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Det beskrives hvordan korrektionsfaktoren efterfølgende bliver beregnet i det samkørte register med de offentlige ejendomsvurderinger og ejendomssalg. Opregning efter ejendomstype Der er defineret 40 ejendomstyper i formuestatistikken. Ejendomstyperne kan f.eks. være enfamiliehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, byggegrunde, mv. Opregning efter geografi Korrektionsfaktoren beregnes på postnummerniveau, hvis der er salg nok indenfor et postnummer til at give en robust korrektionsfaktor 4. Hvis der ikke er salg nok indenfor et postnummer, hæves den geografiske enhed et niveau op, og korrektionsfaktoren beregnes på kommuneniveau. De sidste to niveauer i beregningen er regioner og hele landet. Enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse udgør ca. 80 pct. af husholdningernes ejendomssalg, så korrektionsfaktorerne for disse kategorier kan beregnes relativt robust på postnummerniveau. Markedsværdierne for de øvrige ejendomstyper beregnes ud fra korrektionsfaktorer på kommune- eller regionsniveau. Opregning efter ejendommens prisklasse Beregningsmodellen i formuestatistikken korrigerer for skævhederne i de offentlige ejendomsvurderinger ved at anvende korrektionsfaktorer for kvartilgrupper eller mediangrupper, hvor der er en statistisk signifikant forskel på korrektionsfaktorerne mellem de billige ejendomme og de dyre ejendomme. Hvis forskellen på korrektionsfaktorerne i forhold til ejendommens prisklasse ikke er signifikante for hverken kvartilgrupper eller mediangrupper, så anvendes korrektionsfaktorer beregnet på ejendomstype og geografisk enhed, og der tages ikke hensyn til ejendommens prisklasse Samkørsel af registre for ejere Der tages udgangspunkt i følgende oplysninger fra tre underregistre i Ejendomsstamregistret: 1. Identifikation af ejendom Ejendomsnummer Kommunenummer Vejkode 2. Offentlige ejendomsvurderinger Ejendomsnummer Kommunenummer Vurderingsår Ejendomsvurderingen Vurderingsbenyttelseskode Vurderet areal Antal lejligheder i ejendommen Ejendomstype 4 Det antages, at der kan beregnes en robust korrektionsfaktor, hvis der er mere end 20 salg af en ejendomstype indenfor et geografisk område. 6/18

7 3. Ejeroplysninger Ejendomsnummer Kommunenummer Cpr. nr./se. nr. Ejers andel ejendommen Ejerforhold Identifikation af ejendomme Ejendomstyper Identifikation af ejer Ejendomsnummer og kommunenummer giver en entydig identifikation af hver enkelt ejendom. Vurderingsbenyttelseskoden kategoriserer ejendommene efter anvendelse. Det oplyses om ejendommen er til beboelse, forretning, fabrik/lager, sommerhus, landbrug, offentlige formål, m.m. Hvis de forskellige værdier af vurderingsbenyttelseskoden kombineres med værdier for antal lejligheder og vurderet areal, kan der defineres en række ejendomstyper (se liste over ejendomstyper i bilag 1). Ejeroplysningerne indeholder enten et personnummer, et virksomhedsnummer eller et løbenummer. Den enkelte ejers andel af ejendommen i procent er også oplyst. Dette gør det muligt at fordele markedsværdien af ejendommene på de enkelte ejere Ejendomme og geografisk dimension Ejendomsstamregistrets identifikation af ejendomme skal have tilknyttet oplysninger om geografisk dimension, hvor postnummer for den enkelte ejendom kommer fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). De øvrige geografiske dimensioner i modellen er kommuner, regioner/amter og hele landet. I årene 2004 og 2005 er kommunerne grupperet i amter og i perioden er grupperet i regioner 5. I diagram 1 nedenfor illustreres hvordan samkørsel af BBR og identifikation af ejendomme danner et nyt datasæt med ejendomme og geografisk dimension. Diagram 1: Identifikation af ejendomme og geografisk dimension. Bygnings- og Boligregistret Postnummer Identifikation af ejendom Identifikation af ejendom med geografisk dimension Postnummer Ejendomme og offentlig ejendomsvurdering Kombinationen af ejendomsnummer og kommunenummer giver en entydig identifikation af den enkelte ejendom. Nu sammenkøres oplysninger fra registret med identifikation af ejendomme og registret med den offentlige ejendomsvurdering. Ved samkørslen er der ejendomme, hvor kombinationen af ejendomsnummer og kommunenummer ikke kunne matches i de to registre. Dette skyldes, at en del ejendomme i registret til identifikation af ejendommen ikke kunne findes i registret med ejendomsvurderingerne. Registret til identifikation af ejendomme indeholder også udgåede ejendomme. 5 Kommunalreformen trådte i kraft d. 1. januar SKAT har anvendt ny kommuneopdeling ved ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2006 (grundlag for ejendomsskatterne i 2007). 7/18

8 I diagram 2 nedenfor vises samkørsel af identifikation af ejendomme og offentlige ejendomsvurderinger til et nyt datasæt. Diagram 2: Identifikation af ejendomme og offentlige ejedomsvurderinger. Identifikation af ejendom med geografisk dimension Postnummer Offentlige ejendomsvurderinger Ejendomsvurdering Ejendomstype Ejendomsvurderinger med geografisk dimension Postnummer Ejendomstype Ejendomsvurdering Ejere og afgrænsning af husholdningssektoren Statistikken skal kun indeholde oplysninger om ejendomme ejet af privatpersoner og enkeltmandsvirksomheder, hvilket udgør husholdningssektoren ifølge ESA2010. Registret med ejeroplysninger afgrænses derfor til at indeholde personer (cprnumre) og enkeltmandsvirksomheder (SE. nr.) ved hjælp af oplysninger fra Erhvervsstatistisk register. Erhvervsstatistisk register Historiske data fra Erhvervsstatistisk register Ejendomsstamregistret Restgruppe kategoriseres som husholdninger Virksomhederne er registreret med deres SE. nr. Hvis virksomheden er aktiv og har et gyldigt SE. nr., kan den sektorinddeles ved hjælp virksomhedsform og branche fra det Erhvervsstatistiske register. Selvom det ikke er alle ejendomme med SE. numre i registret, der får tildelt en virksomhedskode og en branchekode, så er det Erhvervsstatistiske register det bedste datagrundlag til sektorafgrænsning. Hvis en virksomhed ikke har været aktiv siden Erhvervsstatistisk register blev oprettet i 1999, har den ikke fået tildelt en virksomhedskode og en branchekode. Derfor gennemsøges de historiske data fra det Erhvervsstatistiske register, og de manglende SE. numre kan forsynes med en ejerkode herfra, som også kan anvendes til sektorafgrænsningen. Nogle ejere er registreret med et løbenummer, dette anvendes f.eks. når en udlænding uden cpr. nummer ejer en ejendom i Danmark. Der eksisterer også SE. numre, som hverken får tildelt en virksomheds- og branchekode eller en ejerkode. For denne lille restgruppe af ejendomme, kan anvendes en kode for ejerforhold, som er en variabel i underregistret med ejeroplysninger fra Ejendomsstamregistret. Koden for ejerforhold indeholder en fælles kategori for privatpersoner og interessentselskaber. Variablen kan bruges til at ekskludere de ejendomme, der falder udenfor denne kategori, og derfor ikke er en del af husholdningssektoren. Der er en lille restgruppe af ejendomme med SE. numre og løbenumre som ikke kan sektoropdeles ved hjælp af Det Erhvervsstatistiske register, de historiske data fra det Erhvervsstatistiske register og oplysninger om ejerforhold i Ejendomsstamregistret. Denne lille restgruppe bliver kategoriseret som husholdninger. Personer (cpr. numre) udgør ca. 87 pct. af alle ejere i Ejendomsstamregistret, og disse bliver alle kategoriseret som husholdninger. Enkeltmandsvirksomheder udgør 1 pct. af alle ejere. De resterende 12 pct. ejes af andre sektorer end husholdningssektoren, og her identificeres virksomhederne primært ud fra Erhvervsstatistisk register. 8/18

9 Diagram 3: Ejeroplysninger og husholdningssektoren. Erhvervsstatistisk register SE nummer Virksomhedsform Branche Historisk erhvervsstatistisk register SE nummer Ejerkode Sektoropdeling Ejeroplysninger Cpr. nr./se. nr. Ejers andel af ejendommen Ejerforhold Ejeroplysninger for husholdninger Cpr. nr./se. nr. Ejers andel af ejendommen Ejerforhold Sektor Ejere og offentlige ejendomsvurderinger De to registre sammenkøres ved hjælp af ejendomsnummer og kommunenummer, hvilket giver en entydig identifikation af den enkelte ejendom. Da statistikken er individbaseret bliver registret beriget med en beregnet variabel for den enkelte ejers andel af ejendomsvurderingen, hvilket er relevant i de tilfælde hvor en ejendom ejes af en husholdning bestående af mere end ét individ. Diagram 4: Ejeroplysninger og offentlige ejendomsvurderinger. Ejeroplysninger for husholdninger Cpr. nr./se. nr. Ejers andel af ejendommen Ejendomsvurderinger med geografisk dimension Postnummer Ejendomstype Ejendomsvurdering Ejeroplysninger ejendomsvurderinger med geografisk dimension Postnummer Ejendomstype Cpr. nr./se. nr. Ejers andel af ejendommen Ejendomsvurdering Ejers andel af ejendomsvurderingen Ved samkørslen var der ejendomme, hvor kombinationen af ejendomsnummer og kommunenummer ikke kunne matches i de to registre. Der er ca. 0,5 pct. af ejeroplysningerne for husholdningerne, som ikke kan findes i registret med ejendomsvurderingerne. Disse oplysninger må udgå af registret, da de ikke kan bruges i de videre beregninger Offentlige ejendomsvurderinger og ejendomssalg Ejendomssalgene danner grundlaget for beregningen af korrektionsfaktoren, som sammen med ejendomsvurderingen skal anvendes til at estimere markedsværdien for ejendommene. I denne statistik er det ejendommens markedsværdi der skal beregnes, derfor er det kun relevant at se på frie handler. Ved hjælp af overdragelseskoden i data for ejendomssalg ekskluderes familieoverdragelser, konkurssalg m.m. fra datasættet. Ejendomssalg med ekstreme salgssummer bruges ikke i beregningen af korrektionsfaktoren. Salgssummerne defineres som ekstreme, hvis de falder udenfor et interval med afstandsprocenter på +200 pct. og -60 pct. i forhold til ejendomsvurderingen. 9/18

10 De offentlige ejendomsvurderinger på ejendomsniveau er opgjort pr. 1. oktober i året. I statistikken er der anvendt ejendomssalg fra 2., 3. og 4. kvartal i samme år. Hvis samme ejendom er solgt flere gange, bliver det sidste salg brugt til beregning af korrektionsfaktoren. Da statistikken er individbaseret bliver registret beriget med den beregnede variabel for ejerens andel af salgssummen ved ejendomssalg. I diagram 5 nedenfor vises samkørsel af ejendomssalg og offentlige ejendomsvurderinger til et nyt datasæt. Diagram 5: Offentlige ejendomsvurderinger og ejendomssalg Ejendomssalg Overdragelseskode Kontantomregningsdato Salgssum ved ejendomssalg Husholdningernes ejendomsvurderinger med geografisk dimension Postnummer Ejendomstype Cpr. nr./se. nr. Ejers andel af ejendommen Ejendomsvurdering Ejers andel af ejendomsvurderingen Husholdningernes ejendomsvurderinger og ejendomssalg med geografisk dimension Postnummer Ejendomstype Cpr. nr./se. nr. Ejendomsvurdering Ejers andel af ejendomsvurderingen Salgssum ved ejendomssalg Ejers andel af salgssum ved ejendomssalg Enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse udgør ca. 80 pct. af husholdningernes ejendomssalg, så korrektionsfaktorerne for disse kategorier kan beregnes relativt robust på postnummerniveau. For salg af byggegrunde er der mellem pct. som har ekstreme købesummer, så antal salg der indgår i korrektionsfaktoren bliver reduceret en del. Til gengæld er omsætningshastigheden relativt stor for byggegrunde. Byggegrunde og ejerlejligheder har de største omsætningshastigheder. Omsætningshastigheden for enfamiliehuse og sommerhuse er ikke så stor, men til gengæld er der relativt mange handler. Konklusionen er, at korrektionsfaktorerne for enfamiliehuse, ejerlejligheder, sommerhuse og byggegrunde er relative robuste på postnummerniveau. For de ejendomstyper, hvor der er ganske få handler, er beregningen af markedspriserne mere usikker Beregning af korrektionsfaktor og markedsværdi for ejere Datasættet er blevet beriget med følgende variable: Ejers andel af salgssum ved ejendomssalg Ejers andel af ejendomsvurderingen Disse variable er de centrale størrelser i beregningen af korrektionsfaktoren. En andel af ejendommene har fået en markedsværdi, som udgør en faktisk salgspris, hvis ejendommen er solgt. Hvis en ejendom ikke er handlet, beregnes markedsværdien ud fra korrektionsfaktorer anvendt på niveauer for postnummer, kommune, region eller hele landet. Beregning på postnummerniveau Hvis antallet af solgte ejendomme indenfor et postnummer er større end 20, bliver den samlede salgssum sat i forhold til summen af ejendomsvurderingerne for de solgte ejendomme. Modellen antager, at opregningsfaktoren for postnummeret er repræsentativ for alle ejendomme af samme type indenfor et postnummer. 10/18

11 Dette er den formelle beskrivelse af korrektionsfaktoren på postnummerniveau: Korrektionsfaktor _ postnummer J i J = 1 k = J ( Ejers _ salg ssum _ ved _ ejendomssalg) J = 1 ( Ejers _ ejendomssvurdering) i=1,2,3,4,..,40, hvor i er ejendomstyperne fra bilag 1. k er postnummer j er de ejendomme, der blev handlet i det k te postnummer. Korrektionsfaktoren for ejendomstype (i) indenfor postnummer (k) bliver beregnet som den samlede salgssum for de solgte ejendomme (j) i postnummer (k) divideret med den samlede ejendomsvurdering. i j, k i j, k Mindre end 20 salg Beregning på kommuneniveau Det kan forekomme, at der ikke er blevet handlet over tyve ejendomme indenfor et postnummer. I det tilfælde bruges en korrektionsfaktor beregnet på kommuneniveau. i Opregnings faktor _ beregnes ved at sætte k til kommune i formlen kommune k ovenfor. Hvis der ikke er handlet over 20 ejendomme på postnummer- eller kommuneniveau, overføres denne metode til at beregne en korrektionsfaktor på enten regionsniveau eller landsniveau. Efter tilføjelse af korrektionsfaktorerne til registret kan markedsværdien for husholdningernes ejendomme beregnes ved at multiplicere korrektionsfaktoren med ejerens andel af ejendomsvurderingen for ejendommen. Det kan også være nødvendigt at beregne differentierede korrektionsfaktorer for henholdsvis dyre og billige ejendomme Korrektionsfaktor i forhold ejendommens prisklasse De offentlige ejendomsvurderinger er blevet kritiseret for, at overvurdere de billige ejendomme og undervurdere de dyre ejendomme i nogle områder. Der er blevet fundet eksempler på skævheder i ejendomsvurderingen i nogle områder, og der er derfor beregnet differentierede korrektionsfaktorer for de dyre og billige ejendomme, når forskellen er signifikant. Beregningsmodellen i formuestatistikken korrigerer for skævhederne i de offentlige ejendomsvurderinger i forhold til ejendommenes prisklasse ved at anvende korrektionsfaktorer for kvartilgrupper eller mediangrupper, hvor der er en statistisk signifikant forskel på korrektionsfaktorerne mellem de billige ejendomme og de dyre ejendomme. Hvis forskellen på korrektionsfaktorerne i forhold til ejendommens prisklasse ikke er signifikante for hverken kvartilgrupper eller mediangrupper, så anvendes korrektionsfaktorer beregnet på ejendomstype og geografisk enhed og der tages ikke hensyn til ejendommens prisklasse. Dette er illustreret i diagram 6, hvor det først er antal salg, der bestemmer på hvilket geografisk niveau korrektionsfaktoren skal beregnes på. Derefter undersøges, om der er en signifikant forskel på dyre og billige ejendomme. Hvis det ikke er tilfældet, så korrigeres ejendomsvurderingerne kun for ejendomstype og geografi. 11/18

12 Diagram 6: Beregningsmodel for korrektionsfaktor ift. ejendommenes prisklasse Mere end 20 salg indenfor postnummer Ja Signifikante kvartiler indenfor postnummer (mere end 20 salg pr. kvartil) Signifikante medianer indenfor postnummer (mere end 20 salg pr. median) Korrektionsfaktor indenfor postnummer Mere end 20 salg indenfor kommunen Ja Signifikante kvartiler indenfor kommunen (mere end 20 salg pr. kvartil) Signifikante medianer indenfor kommunen (mere end 20 salg pr. median) Korrektionsfaktor indenfor kommunen Mere end 20 salg indenfor regionen Ja Signifikante kvartiler indenfor regionen (mere end 20 salg pr. kvartil) Signifikante medianer indenfor regionen (mere end 20 salg pr. median) Korrektionsfaktor indenfor regionen Mere end 20 salg indenfor landet Ja Signifikante kvartiler indenfor landet (mere end 20 salg pr. kvartil) Signifikante medianer indenfor regionen (mere end 20 salg pr. median) Korrektionsfaktor indenfor regionen Først undersøger modellen om der for en given ejendomstype er mere en 20 salg indenfor et postnummer. Hvis modellen finder, at det er tilfældet, så undersøges det om de beregnede korrektionsfaktorer indenfor kvartiler er signifikant forskellige. Er dette ikke tilfældet, så undersøges det om korrektionsfaktorerne er signifikant forskellige for medianer. Er korrektionsfaktorerne ikke signifikant forskellige for kvartiler eller medianer, så beregnes der kun en samlet korrektionsfaktor for alle ejendomme af en bestemt type indenfor postnummeret. I tilfælde af, at der ikke er mere end 20 salg for en given ejendomsstype indenfor et postnummer, så hæves det geografiske niveau til kommune. Herefter undersøger modellen, om der er signifikante forskelle på korrektionsfaktorerne for kvartiler og medianer ligesom ovenfor. Samme procedure følges hvis modellen beregner korrektionsfaktorer på geografisk niveau for region eller hele landet. Den beregnede markedsværdi for ejendommene bliver tilføjet datasættet. Enfamiliehuse og ejerlejligheder bliver stort set kun værdisat ud fra faktiske ejendomssalg eller opregningsfaktorer på postnummerniveau. De fleste sommerhuse og byggegrunde, som ikke er handlet i året, bliver også primært værdisat ud fra opregningsfaktorer på postnummerniveau. 3. Register for andelshavere Selvom der ikke er nogen central registrering af andelshaverne i Danmark, har formuestatistikken etableret et individbaseret register med markedsværdier for andelsboliger. Andelshaverne antages at være de voksne personer, som har bopæl i andelsboligen, hvor de hjemmeboende børn er sorteret fra. Registret indeholder oplysninger om markedsværdien på individniveau, da den enkelte andelshavers 12/18

13 andel af andelsboligforeningens samlede markedsværdi er beregnet. En andelshaver er defineret ved et cpr. nummer. Registret indeholder ikke SE numre på virksomheder, som er andelshavere. Sektorafgrænsningen i forhold til husholdninger og ikke-husholdninger i Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS) medfører, at enkeltmandsvirksomheder er en del af sektoren for husholdninger. Men da der ikke er oplysninger om virksomhederne som andelshavere, er enkeltmandsvirksomhederne ikke med i registret. Værdisætningen af andelsboligerne tager udgangspunkt i de offentlige ejendomsvurderinger, som dog korrigeres med en beregnet faktor, der er differentieret i forhold til andelsboligens geografiske placering i amter/regioner. Korrektionsfaktoren justerer ejendomsvurderingerne i forhold til de faktiske salg af hele ejendomme til andelsboliger og udlejningsejendomme. Ved hjælp af de faktiske ejendomssalg beregnes en markedsværdi, som i princippet kan sidestilles med valuarvurderingen. Modellen beregner altså den værdi, som den enkelte andelshaver(voksne beboer) repræsenterer, hvis hele ejendommen blev solgt på markedsvilkår Samkørsel af registre for andelshavere I dette afsnit vises hvordan der er etableret et individbaseret register Ejendomsvurderingerne fordelt på andelshavere. Først sammenkøres tre underregistre i Ejendomsstamregistret til et samlet register med oplysninger om de offentlige ejendomsvurderinger og ejendommenes beliggenhed i forhold til amter/regioner. Derefter begrænses registret til kun at indeholde ejendomme ejet af andelsboligforeninger bl.a. ved hjælp af variable fra Erhvervsstatistisk Register. Så tilføjes cpr. nummer oplysninger og adresser på beboerne i andelsboligforeningerne fra BBR. Derefter samkøres registret med oplysninger fra Persondata (PSD) for at fjerne alle hjemmeboende børn fra registret. Den offentlige ejendomsvurdering for den enkelte ejendom fordeles forholdsmæssigt ud på den enkelte andelsbolig ved hjælp af oplysninger om antal kvadratmeter på den enkelte adresse. Da alle voksne beboere antages for ligestillede ejere, så bliver værdien af den enkelte andelsbolig fordelt ligeligt mellem disse Ejendomme og geografisk dimension Ejendomsstamregistrets identifikation af ejendomme skal have tilknyttet oplysninger om geografisk dimension for region/amt, hvilket kan genereres ud fra kommunenumrene. Kommunenummeret for den enkelte ejendom kommer fra Bygningsog Boligregistret (BBR). I diagram 7 nedenfor vises samkørsel af BBR og identifikation af ejendomme til et nyt datasæt bestående af ejendomme og geografisk dimension. Diagram 7: Identifikation af ejendomme og geografisk dimension. Bygnings- og Boligregistret Postnummer Identifikation af ejendom Identifikation af ejendom med geografisk dimension 13/18

14 Ejendomme og offentlig ejendomsvurdering Kombinationen af ejendomsnummer og kommunenummer giver en entydig identifikation af den enkelte ejendom, der bruges som nøgle, når oplysninger fra registret med identifikation af ejendomme samkøres med den offentlige ejendomsvurdering. I diagram 8 nedenfor vises samkørsel af identifikation af ejendomme og offentlige ejendomsvurderinger til et nyt datasæt. Diagram 8: Identifikation af ejendomme og offentlige ejedomsvurderinger. Identifikation af ejendommene med geografisk dimension: Offentlige ejendomsvurderinger: Ejendomsvurdering Antal lejligheder i ejendommen Ejendomsvurderinger med geografisk dimension: Ejendomsvurdering Antal lejligheder i ejendommen Ejere og afgrænsning til andelsboligforeninger Ejendomsvurderingerne er specificeret på ejendomsniveau med en andelsboligforening angivet som ejer. Ejendomsstamregistret har ingen registrering af andelshaverne til andelsboligforeningernes ejendomme. Alle andelsboligforeninger har angivet ejeren med et SE. nummer eller et løbenummer. Ingen ejere er angivet med cpr. numre. Til identificeringen af andelsboligerne i Ejendomsstamregistret anvendes en variabel for ejerforholdet og oplysninger om branche fra Erhvervsstatistisk Register. Erhvervsstatistisk Register kan sætte branchekoder på de ejendomme, hvor ejeren er registreret med et virksomhedsnummer. For andelsboligforeninger er dette tilfældet, hvis de har ansat personale, f.eks. en vicevært. I langt de fleste tilfælde er der sammenfald mellem ejerforholdskode og branchekode. Ejerforholdskoden indberettes af en advokat ved indsendelse af et salgsindberetningsskema til kommunen, idet SKAT ikke bruger variablen, bliver kvaliteten af advokaternes indberetninger ikke kontrolleret. Derfor er oplysninger om branchekoden medtaget i identifikationen af andelsboligforeninger som ejere til ejendommene. Det viser sig også, at der er nogle ejendomme med ejerforholdskoder for Foreninger, legater og selvejende institutioner, A/S, anpartselskaber og andre selskaber og Almennyttige boligselskaber, hvor branchekoden kategoriserer dem som Andelsboligforeninger. Det antages, at branchekodningen er mest retvisende. I de tilfælde hvor ejerforholdskoden indeholder en anden boligtype end andelsboliger, og hvor branchekodningen kategoriserer ejeren som andelsboligforening, så medtages ejendommen i registret for andelsboliger. I diagram 9 nedenfor vises hvordan oplysninger fra Erhvervsstatistisk Register bidrager til at afgrænse ejeroplysningerne til kun at indeholde andelsboligforeninger. 14/18

15 Diagram 9: Ejeroplysninger om andelsboligforeninger. Erhvervsstatistisk Register: SE nummer Branche Ejeroplysninger: Løbenr./SE. nr. Ejerforhold Ejeroplysninger for andelsboligforeninger: Løbenr./SE. nr. for andelsboligforeninger Ejerforhold (andelsboligforeninger) Branche (andelsboligforeninger) Ejere og offentlige ejendomsvurderinger Ved at sammenkøre registret med ejeroplysninger for andelsboligforeningerne og registret med ejendomsvurderinger med geografisk dimension, så vil matchet give et register med ejendomsvurderingerne for andelsboligforeningernes ejendomme. De to registre sammenkøres ved hjælp af nøglen, som består af ejendomsnummer og kommunenummer, der giver en entydig identifikation af den enkelte ejendom. I diagram 10 nedenfor vises samkørsel af ejeroplysninger for andelsboligforeninger og ejendomsvurderinger med geografisk dimension. Diagram 10: Ejeroplysninger og offentlige ejendomsvurderinger. Ejeroplysninger for andelsboligforeninger: Løbenr./SE. nr. Ejerforhold Branche Ejendomsvurderinger med geografisk dimension: Ejendomsvurdering Antal lejligheder i ejendommen Andelsboligforeningernes ejendomsvurderinger med geografisk dimension: Løbenr./SE. nr. Ejendomsvurderingen Antal lejligheder i ejendommen Ejendomme og beboere Bygnings- og boligregistret (BBR) har oplysninger om ejendommenes beboere herunder cpr. numre, adresser og den enkelte boligs areal målt i antal m 2. I diagram 11 nedenfor vises, at en samkørsel med Bygnings- og boligregistret (BBR) henter oplysninger om beboere og boliger i ejendommene. Diagram 11: Ejendomsvurderinger og oplysninger om beboere/boliger Andelsboligforeningernes ejendomsvurderinger med geografisk dimension: Løbenr./SE. nr. Ejendomsvurderingen Antal lejligheder i ejendommen Bygnings- og boligregistret (BBR): Adresse (vejkode, husnummer, etage, side) Boligareal for den enkelte adresse Cpr. nummer (beboere) Beboere fordelt på adresser i andelsboligforeninger - med ejendomsvurderinger og geografisk dimension: Adresse (vejkode, husnummer, etage, side) Boligareal for den enkelte adresse Cpr. nummer (beboere) Ejendomsvurderingen Antal lejligheder i ejendommen 15/18

16 Andelshavere og offentlige ejendomsvurderinger Modellen lægger op til, at hjemmeboende børn skal fjernes fra registret uanset alderen på barnet. Konsekvensen er, at voksne børn, som stadig bor sammen med deres forældre, ikke kan være andelshavere. Persondata (PSD) har en variabel til forældremarkering, som angiver hvem barnet bor sammen med, eller om barnet ikke bor sammen med sine forældre mere. Det er kun individer i den sidste kategori, som kan være andelshavere. Da statistikken er individbaseret bliver registret beriget med en beregnet variabel for den enkelte andelshavers andel af ejendomsvurderingen. Forholdet mellem den enkelte boligs antal m2 og summen af boligernes m2 i hele ejendommen er nøglen til fordeling af ejendomsvurderingerne på den enkelte bolig. Antallet af beboere på den enkelte adresse kan bestemmes ud fra adresseoplysningerne. Boligens andel af ejendomsvurderingen fordeles ligeligt mellem beboere, som ikke er hjemmeboende børn. I diagram 12 nedenfor vises hvordan at Persondata (PSD) anvendes til at udelukke hjemmeboende børn. Data beriges med ejendomsvurderingerne på individniveau Diagram 12: Offentlige ejendomsvurderinger fordeles på andelshavere Beboere fordelt på adresser i andelsboligforeninger - med ejendomsvurderinger og geografisk dimension: Adresse (vejkode, husnummer, etage, side) Boligareal for den enkelte adresse Cpr. nummer (beboere) Ejendomsvurderingen Antal lejligheder i ejendommen Persondata (PSD): Cpr. nummer (beboere) Forældremarkering Andelshavere i andelsboligforeninger med individuelle ejendomsvurderinger og geografisk dimension: Adresse (vejkode, husnummer, etage, side) Boligareal for den enkelte adresse Cpr. nummer (andelshavere) Ejendomsvurderingen Antal lejligheder i ejendommen Ejendomsvurdering på individniveau 3.2. Beregning af korrektionsfaktor og markedsværdi for andelshavere Ejendomssalget er grundlaget for beregningen af korrektionsfaktorerne, som sammen med de individuelle ejendomsvurderinger for andelshaverne, anvendes til at estimere den samlede markedsværdi for andelsboliger. I dette afsnit beskrives en separat samkørsel af ejendomssalg for ejendomme til andelsboliger/udlejningsejendomme og de offentlige ejendomsvurderinger. Dette register bruges kun til at beregne korrektionsfaktorerne. Ejendomssalg for udlejningsejendomme er medtaget, for at gøre korrektionsfaktorerne mere robuste, ved at forøge antallet af brugbare observationer. Variablen for ejerforhold bruges til afgrænsning af data. Der er tre grunde til, at ejendomssalg af udlejningsejendomme tages med i beregningen af korrektionsfaktoren: 1. SKAT bruger samme metode til beregning af de offentlige ejendomsvurderinger for ejendomme ejet af andelsboligforeninger og udlejningsejendomme. 16/18

17 2. Antal salg af ejendomme til andelsboligforeninger er ikke stort, så inkludering af ejendomssalg for udlejningsejendomme i beregningerne gør korrektionsfaktorerne mere robuste. 3. Salg af ejendomme til andelsboligforeninger er ofte nybyggede boligejendomme, mens salg af udlejningsboliger også indeholder mange ældre ejendomme. Dermed bliver korrektionsfaktoren beregnet på et mere realistisk grundlag i forhold til, at der også er mange andelsboligforeninger i ældre ejendomme. I denne statistik er det kun relevant at se på de frie handler, da det er ejendommenes markedsværdi, der skal beregnes. Ved hjælp af overdragelseskoden i data for ejendomssalg, kan familieoverdragelser, konkurssalg m.m. ekskluderes. Ejendomssalg med ekstreme købesummer bruges som nævnt tidligere ikke i beregningen af korrektionsfaktorerne. Købesummerne defineres som ekstreme, hvis de falder udenfor et interval med afstandsprocenter på +200 pct. og -60pct. i forhold til ejendomsvurderingen. Det relativt lille antal ejendomssalg er grunden til, at korrektionsfaktoren bliver beregnet på det geografiske niveau for amter/regioner og ikke på postnummerniveau. Det er salg af ca. 1 pct. af ejendomme til andelsboliger og udlejning, som anvendes til at korrigere ejendomsvurderingerne for alle andelsboliger. Grundlaget for korrektionen i forhold til de offentlige ejendomsvurderinger er spinkelt, men det vurderes alligevel, at det er bedre at justere ejendomsvurderingerne en smule fremfor ikke at lave nogen korrektion. Korrektionerne er relative små, da de ekstreme købesummer ikke er med i beregningerne. I samkørslen beregnes korrektionsfaktoren på det geografiske niveau for amt/region ved hjælp af følgende formel: Korrektionsfaktor J J = 1 k = J ( Ejers _ købesum _ ved _ ejendomssa lg) J = 1 ( Ejers _ ejendomsvurdering) k er nummer for amt/region j er de ejendomme, der blev handlet i det k te amt/region. Modellen antager, at den beregnede korrektionsfaktor for amtet/regionen er repræsentativ for alle andelsboliger og udlejningsejendomme. Efter tilføjelse af korrektionsfaktorerne til registret fra afsnit 3.1.6: Andelshavere og offentlige ejendomsvurderinger, så kan markedsværdien for den enkelte andelshavers bolig beregnes ved at multiplicere korrektionsfaktoren med andelshaverens andel af ejendomsvurderingen. j, k j, k 17/18

18 Bilag 1: Liste over ejendomstyper Undtaget for vurdering Enfamiliehuse Tofamilie- og dobbelthuse Trefamiliehuse Beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder Beboelsesejendomme med 9 lejligheder eller derover Andre beboelsesejendomme Beboelses- og forretningsejendomme Forretningsejendomme Fabriks- og lager ejendomme Bebyggede landbrug større end m2 Bebyggede landbrug op til m2 Særskildt vurderet skov og plantage Frugtplantage, gartneri og planteskole Sommerhuse Byggegrunde Statlige og kommunale ejendomme Øvrige ejendomme på egen grund (campingpladser, sommerlejre m.m.) Ejendomme vurderet til 0 (fællesarealer m.m.) Ubebyggede landbrugsarealer, naturområder m.m. Ejerlejligheder Beboelses- og forretningsejerlejligheder Forretningsejerlejligheder Fabriks- og lager ejerlejligheder Øvrige ejerlejligheder Ejerlejlighed i enfamiliehuse, dobbelthuse samt to- og trefamiliehuse i åben-lav bebyggelse Ejerlejlighed i rækkehusbebyggelse i åben-lav bebyggelse Ejerlejlighed til sommerbeboelse på fremmed grund Andre ejerlejligheder på fremmed grund Private institutioner (private skoler og plejehjem, private museer, private forsamlingshuse m.m.) Specielle erhvervsejendomme (garageanlæg, pelsdyrfarme, hønserier m.m.) Beboelse på fremmed grund Beboelses- og forretningsejendomme på fremmed grund Forretningsejendomme på fremmed grund Fabriks- og lager ejendomme på fremmed grund Andre bygninger på fremmed grund Sommerhus på fremmed grund Grunde hvor der findes bygning på fremmed grund Sommerhuse på fremmed grund forbigået ved vurdering (kolonihavehuse) Andre bygninger på fremmed grund forbigået ved vurdering Opkrævningsejendomme (areal vurderet i en anden kommune) 18/18

Dokumentation. Husholdningernes formue i biler

Dokumentation. Husholdningernes formue i biler Dokumentation Husholdningernes formue i biler Individbaserede registre Juni 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø MARKEDSVÆRDI AF HUSHOLDNINGERNES BILER Danmarks Statistik Offentlige finanser

Læs mere

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Dokumentets metadata: Projektnavn: Ejendomstyper i ESR Projektejer: Thomas Christiansen Projektfase: 2 - Analyse & Plan

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Datagrundlaget for Boligmarkedsstatistikken

Datagrundlaget for Boligmarkedsstatistikken Metodenotat 14. maj 2014 Datagrundlaget for Boligmarkedsstatistikken Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Dansk Ejendomsmæglerforening og Finansrådet udgiver i fællesskab Boligmarkedsstatistikken, som

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6 3. Omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2... 8

Læs mere

Forbedring af ejendomsvurderingen. Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg, september 2014

Forbedring af ejendomsvurderingen. Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg, september 2014 Forbedring af ejendomsvurderingen Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg, september 2014 Velkomst og introduktion 2 Peter Engberg Jensen Tidligere koncernchef i Nykredit Lise

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Indledning Udviklingen på boligmarkedet har stor bevågenhed. Både fordi det direkte berører alle boligejerne, men samtidig er af stor betydning for hele

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Hermed følger Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 3 i 2013. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man henvende sig til ens sædvanlige kontaktperson

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Brugervejledning til SAVE V. 5.01 Århus Kommune. Teknik og Miljø. januar 2006

Brugervejledning til SAVE V. 5.01 Århus Kommune. Teknik og Miljø. januar 2006 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og formål... 3 Systemets indhold... 3 1. Opslag via adresse... 4 2. Informationer fra ejendomsregistrene... 5 3. Vurdering af bevaringsværdi... 6 4. Fotos...

Læs mere

CAMPridge Medlemssystemet kan udbygges med en række ekstra funktioner og faciliteter, kaldet tilvalg.

CAMPridge Medlemssystemet kan udbygges med en række ekstra funktioner og faciliteter, kaldet tilvalg. CAMPridge for Dynamics AX - Tilvalg Landeuafhængige tilvalg til CAMPridge Medlems-system CAMPridge Medlemssystemet kan udbygges med en række ekstra funktioner og faciliteter, kaldet tilvalg. Persondata,

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG I dette faktaark kan du læse meget mere om, hvad en andelsbolig er for noget. Hvis du mangler svar på spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Hvad er en andelsbolig?

Læs mere

Moms på byggegrunde og nye bygninger fra 1. januar 2011 SKATs vejledning er udkommet

Moms på byggegrunde og nye bygninger fra 1. januar 2011 SKATs vejledning er udkommet Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Moms på byggegrunde og nye bygninger fra 1. januar 2011 SKATs vejledning er udkommet Fra 1. januar 2011 skal der betales moms

Læs mere

Energiforbrugsdata i BBR

Energiforbrugsdata i BBR Energiforbrugsdata i BBR Lidt om data, kvalitet, loven og de fremtidige planer Lars Misser Geoforum Temadag 27. november 2014 BBR som register for energidata Energiområdet er ét af 3 primære formål med

Læs mere

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014 KONTROL AF REGNSKABER i 2013 Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0. Resume Side 1 2.0. Lovgrundlag og kriterier Side 2 3.0. Boligreguleringslovens 18 b Side 4

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen.

Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen. Videregivelsesregler for KMD e-distribution Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen. Efter en tilmelding til KMD e-distribution, vil du modtage

Læs mere

Energimærkning marts 2011. Ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger

Energimærkning marts 2011. Ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger Energimærkning marts 2011 Ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger Baggrund og formål Fremme energibesparelser og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger 40 procent af

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over videregivelsesreglerne

Bilag 1: Oversigt over videregivelsesreglerne Bilag 1: Oversigt over videregivelsesreglerne Side 2 af 6 Oversigt over videregivelsesreglerne De registre, der videregives oplysninger fra gennem OIS, indeholder i vidt omfang personoplysninger. Ved personoplysninger

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Erhvervsstyrelsen 14. november 2014 Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister og ejerbogen 3 1.0 Baggrund og lovgrundlag for Det Offentlige Ejerregister

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

Socioøkonomisk kortlægning

Socioøkonomisk kortlægning LIFA A/S Landinspektører, rådgiver og informationsformidler Socioøkonomisk kortlægning Brian Damsgaard Fredericia Kommune Allan Larsen - LIFA I did not do it Men det har godt nok været spændende at overtage.

Læs mere

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Kapitel 3 Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter Bygninger og installationer 14. Erhvervsmæssigt

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Oplyst varmeforbrug / Energimærke

Oplyst varmeforbrug / Energimærke Korsbæk & Partnere Rådgivende ingeniørfirma KS Det er ikke altid klart for læseren hvad der menes med teksterne i et energimærket. Selve opbygningen af energimærket er standardiseret, og kan ikke ændres

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Referat fra 1. møde i Kontaktudvalg for ejendomssalgsstatistik

Referat fra 1. møde i Kontaktudvalg for ejendomssalgsstatistik Danmarks Statistik 5. juli 2013 Priser og forbrug Referat fra 1. møde i Kontaktudvalg for ejendomssalgsstatistik Sted og tid Deltagere Afbud Dagsorden Danmarks Statistik 14. juni 2013, kl. 13.00 Jan Hansen,

Læs mere

Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne

Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne Side 2 af 6 Oversigt over videregivelsesreglerne I det følgende anføres det, i hvilket omfang de enkelte registre er omfattet af bestemmelserne i lov om behandling

Læs mere

Hyppige brugsscenarier

Hyppige brugsscenarier Hyppige brugsscenarier Indhold 1. Virksomhed som ønsker at henvende sig til nye potentielle kunder 2. Bruger som ønsker at abonnere på hele CVR databasen og modtage opdateringer 3. Bruger som kun er interesseret

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

KOMBITS INDSATS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET. V/ Per Smed

KOMBITS INDSATS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET. V/ Per Smed KOMBITS INDSATS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET V/ Per Smed Aftale under økonomiaftalerne: Grunddata & forvaltningssystemer skal moderniseres og forenkles Sagsgange skal simplificeres Grunddata skal være bredt tilgængelige

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015

Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015 Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015 RESUMÉ Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

Når du har planer om en ny bolig

Når du har planer om en ny bolig Når du har planer om en ny bolig Når du har planer om en ny bolig At blive boligejer er en stor begivenhed i livet og derfor sjældent noget, man beslutter fra den ene dag til den anden. For hvad er der

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS integration BRUGERMANUAL Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GS GIS-OIS integration Brugermanual Software manual Udgave: 1 Dato: 20-05-2008

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Skat 2013. Ejendomsvurdering Øget fokus lønner sig

Skat 2013. Ejendomsvurdering Øget fokus lønner sig Skat 2013 Ejendomsvurdering Øget fokus lønner sig Hold øje med ejendomsvurderingen og ejendomsskatterne det lønner sig. Vi har i de senere år oplevet fald i ejendomspriserne, hvilket også bliver afspejlet

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Ny og mere detaljeret

Ny og mere detaljeret Ny og mere detaljeret MFI-statistik Jens Uhrskov Hjarsbech og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling Indledning og sammenfatning Nationalbanken har offentliggjort en ny MFI-statistik, der bygger på nye,

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

U L I G H E D I D A N M A R K

U L I G H E D I D A N M A R K D E N N I S P I P E N B R I N G U L I G H E D I D A N M A R K M AT X. D K Copyright 2013 Dennis Pipenbring offentliggjort på matx.dk layout af tufte-latex.googlecode.com Materialet er til fri afbenyttelse

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer

Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer I medfør af 152 h, nr. 7, og 373, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde LANDSBYGGEFONDEN 10. Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data. Dette gælder

Læs mere

homes kvartalsfokus Huspriserne mistede pusten i 2. kvartal

homes kvartalsfokus Huspriserne mistede pusten i 2. kvartal Investeringsanalyse generelle markedsforhold 16.juli 2015 HUSE homes kvartalsfokus Huspriserne mistede pusten i 2. kvartal homes husprisindeks viser, at priserne på landsplan faldt med 0,4 % fra maj til

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

Oplysninger om grunde

Oplysninger om grunde DANKØBING KOMMUNE -Registerudskrift (Udskrift af oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret) Afsender DANKØBING KOMMUNE NYVEJ 1, 3460 DANKØBING Modtager: Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: 881

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien.

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien. Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der af Task Force for Psykiatriområdet er foreslået til monitorering af tvang i psykiatrien

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Skovstatistik SKOV5 Hugsten i skove og plantager i Danmark efter område og træsort. 2006 data forventes august 2007

Skovstatistik SKOV5 Hugsten i skove og plantager i Danmark efter område og træsort. 2006 data forventes august 2007 Befolkning Tabeller hvor referenceår 2006 bliver opdateret efter den gamle kommune- og amtsindelingen (før 2007) og efter den nye kommune- og regionsinddelingen (efter 2007) Folketal BEF1A Folketal pr.

Læs mere

FIE brugervejledning

FIE brugervejledning FIE brugervejledning Hvad er FIE?... 2 Hvordan bruger jeg FIE?... 2 Hvor finder jeg FIE?... 2 Hvordan logger jeg ind?... 3 Hvordan uploader jeg data?... 4 Hvad sker, når mine data er behandlet?... 4 Efter

Læs mere

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde LANDSBYGGEFONDEN 6. marts 2015 Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data.

Læs mere

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGER U D K A S T

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGER U D K A S T 2. september 2013 NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGER U D K A S T Oplysningerne i skemaet er opgjort pr. x. xxxx 201x Forbehold: Der kan være nyere vigtige oplysninger. Oplysninger i dette skema

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Bolværket, Boligafsnit Teglholmsgade 50 2450 København SV Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. april 2014 Til den 16. april 2024.

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE:

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: # A «* 8 4 S * e # MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T ENERGISTYRELSEN 5. kontor Ref.: GW 31.5.1989 rev. 23.3.1995 (Appendix-bygningsliste) APPENDIX DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: 1. ENHEDSVARMEBEHOV

Læs mere

Baggrundsnotat: Modelteknisk

Baggrundsnotat: Modelteknisk Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Tekniske bilag I dette baggrundsnotat gennemgås de økonometriske forhold

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Maj 2010 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Byggevirksomheden 1. kvartal 2010 Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 38 pct. i første kvartal 2010 sammenlignet

Læs mere

ENERGIBESPARELSE I STATEN.

ENERGIBESPARELSE I STATEN. ENERGIBESPARELSE I STATEN. 24-09- 2010 Vejledning til indberetning af målerdata. Ministeriums niveau. Denne vejledning er et supplement til 8 i Vejledning til cirkulære nr. 9787 af 1. oktober 2009 om energieffektivisering

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 L 47 Bilag 1 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 L 47 Bilag 1 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 L 47 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 20. oktober 2014 Kontor: Boliglov Sagsnr.: 2013-3181 Sagsbeh.: PML Dok id: 466043 Høringsnotat vedrørende Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Side 1. Hørsholmsgade 28 st th

Side 1. Hørsholmsgade 28 st th Hørsholmsgade 28 Generelle oplysninger Beliggenhed Hørsholmsgade 28 Ejerlav Udenbys Klædebo Kvarter, København Matrikelnummer 2769 Ejendomsnummer 260429 Moderejendomsnummer 0 Zone Byzone Ejendommen benyttes

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Ejendomsskattegrundlaget. Rasmus Bisgaard Larsen

Ejendomsskattegrundlaget. Rasmus Bisgaard Larsen Ejendomsskattegrundlaget Rasmus Bisgaard Larsen 1 Indledning Beskatningen af ejerboliger er faldet markant siden begyndelsen af 00 erne, især som følge af boligskattestoppet. Desuden er kritikken af boligbeskatningen

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter. Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter. Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger 2013 SIDE 2 KAPITEL 1 BEREGNINGER AF PRODUKTIVITET 2003-2012 OG POTENTIALE Markederne for private

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere