Analyse af danskernes boligøkonomiske situation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af danskernes boligøkonomiske situation"

Transkript

1 Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Indledning Udviklingen på boligmarkedet har stor bevågenhed. Både fordi det direkte berører alle boligejerne, men samtidig er af stor betydning for hele samfundsøkonomien. 8. maj 28 På samfundsniveau findes mange forskellige analyser af udviklingen på boligmarkedet, men på individniveau dvs. hvor der tages udgangspunkt i forholdene for den enkelte husholdning findes ikke et tilsvarende antal. Hensigten med denne analyse er at beskrive danskernes boligøkonomiske situation med fokus på udviklingen fra i henholdsvis boligpriserne og boliggælden. For 26 til 27 foretages en fremskrivning baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik og Danske Bank. Kontakt Morten Frederiksen Direkte Niels Storm Stenbæk Direkte Hovedresultaterne i analysen er: Den offentlige ejendomsvurdering ligger i gennemsnit 2 pct. under de faktiske markedspriser i perioden 1993 til 27. Dermed overvurderes boligejernes gæld set i forhold til boligformuen med ca. 17 pct. Generelt vurderes der ikke at være en skævvridning på boligmarkedet. Danskernes gæld i forhold til boligens værdi stiger med indkomsten Den enlige forælder med børn har mindre gæld i forhold til boligens værdi end familier med to voksne og børn. Boligejere i region Hovedstaden har større friværdi end boligejere i resten af landet. Generelt er boligejernes gæld som andel af boligernes markedsværdi faldet fra 1993 til 27. Antallet af såkaldt teknisk insolvente boligejere er således historisk lavt i 27. Danske boligejere er derfor historisk godt rustet ved udgangen af 27. Samtidig er gældens niveau i forhold til boligens værdi faldet mere vest for Storebælt end øst for i perioden Journalnr. 944/11 Den seneste udvikling på boligmarkedet i 28 indikerer svagt faldende priser på ejerboliger i nogle dele af landet, specielt hovedstadsregionen. I andre dele af landet ses dog stadig tegn på stigende ejerboligpriser. Ud fra de seneste indikatorer for udviklingen på boligmarkedet kan det usikkert skønnes, at boligejernes gæld som andel af boligernes markedsværdi målt ved medianen - ved udgangen af 1. kvt. 28 er steget svagt med ca. 4 pct. i forhold til 27 opgørelsen (dette svarer til en stigning i boligejernes gæld som andel af boligernes markedsværdi på ca. 1½ pct. point). Boligejerne er derfor stadig økonomisk godt rustet.

2 Side 2 1. Udviklingen i danskernes boligøkonomiske situation fra 1993 til 25 I dette afsnit belyses udviklingen i boligejernes gæld i forhold til værdien af deres bolig. Dvs. der udregnes en såkaldt gældsratio. Boks A.1 i appendiks indeholder en nærmere beskrivelse af det anvendte datagrundlag og de anvendte metoder. Formålet med afsnittet er at analysere betydningen af, om ejerboligerne prissættes efter den offentlige ejendomsvurdering eller efter en markedspris, når man vurderer danskernes boligøkonomiske situation. Der er således stor forskel på de faktiske markedspriser og den offentlige ejendomsvurdering, hvilket ses af figur 1.1, hvor det fremgår, at i fx 27 var de faktiske markedspriser for enfamiliehuse i gennemsnit knap 4 pct. højere end de offentlige vurderinger. Mens forskellen i 22 var knap 1 pct., var de offentlige vurderinger i 1993 faktisk lidt højere - knap 3 pct. end de faktiske markedspriser. Dette skyldes den lange afmatning på boligmarkedet efter kartoffelkuren i For ejerlejligheder gælder det også, at den offentlige vurdering er væsentlig lavere end de faktiske markedspriser. Det kan illustreres ved, at forskellen i fx 1999 var knap 57 pct. I gennemsnit har de offentlige boligvurderinger været 2 pct. lavere end markedsprisen i perioden Dermed undervurderes danskernes boligøkonomiske situation, hvis der tages udgangspunkt i den offentlige ejendomsværdi. Hensigten med denne analyse er at beskrive situationen med udgangspunkt i markedspriserne 1. 1 For en analyse af boligejernes økonomiske situation med udgangspunkt i de offentlige vurderinger henvises til "Distributions of owner-occupiers housing wealth, debt and interest expenditure ratios as financial soundness indicators" af Jens Lunde (WP 27-1 CBS)

3 Side 3 Figur 1.1 Procentvis forskel mellem de faktiske markedspriser og offentlige vurderinger, opgørelse for hele landet, * Pct Enfamiliehuse Ejerlejligheder * *Opgørelsen for 27 er baseret på de nyeste tal, der vedrører 3. kvt. 27. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figur 1.2 viser udviklingen i gældsratioen for alle boligejere, når ejerboligen prisfastsættes ud fra den offentlige ejendomsværdi. I og med at beregningerne er foretaget med udgangspunkt i de enkelte husholdninger på individniveau er det muligt at sige noget om fordelingen af gældsratioen inden for det enkelte år. I gennem hele analysen vil figurerne derfor generelt vise de såkaldte 1-, 5- og 9-procentsfraktiler. Fraktilerne er statistiske begreber, der viser, hvor stor en andel af befolkningen, der har en gældsratio som er henholdsvis lavere og højere end fraktilværdien. For en nærmere beskrivelse af fraktiler se boks A.2 i appendiks. Overordnet viser figur 1.2 er stabilt billede. I en periode med generelt stigende boligpriser har gældsratioen derfor været nogenlunde konstant, når den offentlige ejendomsvurdering anvendes. Figur 1.3 viser derimod udviklingen, når markedsprisen for boligerne benyttes. Som forventet har det stor betydning for gældsratioen, hvis der benyttes de mere retvisende markedspriser. Det ses, at medianen (P5) ligger omkring 1-15 procentpoint lavere i hvert år. Det svarer til, at gældsratioen i gennemsnit er overvurderet med 17 pct., når de offentlige vurderinger benyttes i stedet for markedsprisen.

4 Side 4 Interessant er det også, at den finansielle situation for de 1 pct. af husholdningerne, som har størst gæld i forhold til deres ejendomsværdi (dvs. 9-procentsfraktilen), er forbedret betydeligt. Generelt ligger gældsratioen på omkring 13, når den offentlige ejendomsvurdering benyttes, jf. figur 1.2, mens en opgørelse ved hjælp af markedspriser giver en gældsratio på omkring 11, jf. figur 1.3. Figur 1.2 for alle boligejere, offentlig ejendomsvurdering P1 P5 P Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Figur 1.3 for alle boligejere, markedsværdi P1 P5 P Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og oplysninger fra Danmarks Statistik

5 Side 5 Yderligere ses de generelt kraftigt stigende boligpriser fra 24 til 25 ved, at gældsratioen falder for boligejerne. Dette viser, at boligejerne generelt ikke har øget deres gæld i samme grad som priserne er steget. Der er således blevet opbygget mere friværdi i ejerboligmassen. I og med at beregningerne er foretaget på individniveau er det muligt at gå dybere ned i data og analysere udviklingen for udvalgte grupper. Figur 1.4 viser udviklingen i medianen for de 3-39-årige boligejere ved henholdsvis offentlig vurdering og markedspris. Igen ses en tydelig forskel på, om der anvendes offentlige vurderinger eller markedspriser. Medianen ligger generelt 15 procentpoint lavere, når markedspriserne anvendes. Yderligere ses en generel reduktion af gældsratioen fra 1993 til 25, hvilket er ensbetydende med en højere friværdi i boligen for median husstanden. Figur 1.4 for median husstanden for de 3-39-årige boligejere ved henholdsvis offentlig vurdering og markedspris, Median, 3-39-årige, off.vurdering Median, 3-39-årige, markedspris Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsel fra Danmarks Statistik 2. Boligejernes økonomiske situation i 25 Hvor afsnit 1 beskriver udviklingen i danskernes boligøkonomiske situation, er der i dette afsnit set nærmere på situationen i 25 opdelt på en række af boligejernes karakteristika, så som unge holdt op mod ældre boligejere mv. Bemærk, at der i dette afsnit (og i afsnit 3) udelukkende fortolkes på en gældsratio beregnet på baggrund af markedsprisen af boligen, og ikke den offentlige ejendomsvurdering, da denne som beskrevet ovenfor giver et upræcist billede af udviklingen.

6 Side 6 Jo lavere (brutto) indkomst husstanden samlet set tjener i 25, jo bedre økonomisk stillet er de rent faktisk målt på deres gældsratio, jf. figur 2.1. Hvor median husstanden med en indkomst under 188. kr. har en gældsratio på 17 pct., er den 46 pct. for husstandene med de højeste indkomster. Det hænger formentlig sammen med en stor andel pensionister i lavindkomstgruppen, der har høje friværdier. Gruppen af husstande med de højeste indkomster er dog marginalt bedre stillet end gruppen af boligejere med de næsthøjeste indkomster. Nogle vil måske antage, at personer med en høj indkomst også er bedst stillet boligøkonomisk. Men familier med en høj indkomst kan have andre prioriteter (fx et højt forbrug til andet end boligformål) eller ganske enkelt have gældsat sig hårdere for at få netop den bolig, de ønsker. En anden forklaring kan være, at folk med højere indkomst opsparer andre steder end i boligen, fx via. pensionsopsparing. Fordelingen er relativ stabil på tværs af grupper. Dette indikerer, at folk erhverver en bolig, der passer til deres indkomstforhold. Figur 2.1. i 25 fordelt på husstandens samlede bruttoindkomst < P1 P5 P Indkomst, kr. Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsel fra Danmarks Statistik Boligejere under 3 år må alt andet lige betragtes som værende de boligejere, der senest er kommet ind på boligmarkedet. Hypotesen er, at nye boligejere sætter sig relativt hårdere økonomisk end de allerede eksisterende boligejere på grund af boligprisernes udvikling i de senere år. en falder som forventet med boligejerens alder, se figur 2.2. Ældre boligejere har generelt en lavere gældsratio, hvilket er naturligt, da

7 Side 7 de alt andet lige har haft længere tid til at spare op og afdrage på gælden i deres bolig. Det er imidlertid ikke de unge under 3 år, der har den højeste gældsratio. Hverken når der måles på medianen eller på 9-procentsfraktilen. En mulig forklaring kan være forskelle i sammensætningen af ejendomstype, hvor mange mellem 3 og 39 år første gang køber et egentligt parcelhus, dvs. en lidt større investering end fx en ejerlejlighed. Figur 2.2. i 25 fordelt på aldersklasser P1 P5 P < Alder Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsel fra Danmarks Statistik En anden fremstilling af nye boligkøberes økonomiske situation fås ved at betragte vedkommendes anciennitet som ejer. Hermed menes: Hvor længe har man ejet den pågældende bolig? 2 Her finder man mere i overensstemmelse med ens forventninger - at gældsratioen er højere jo kortere tid, man har ejet sin bolig (igen ud fra et opsparingsmotiv og boligprisernes positive udvikling i de senere år), se figur Det er selvfølgeligt muligt, at enkelte personer har forladt boligmarkedet for at vende tilbage nogle år senere. Disse vil også blive opfattet som nye boligejere. Ydermere kan eksisterende boligejere "supplere" deres boligaktiver, ved fx at investere i et sommerhus, uden at det betyder noget for den beregnede anciennitet.

8 Side 8 Figur 2.3. i 25 fordelt på ejeranciennitet P1 P5 P Anciennitet (år) Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsel fra Danmarks Statistik Hvor boligejeren, der har ejet sin bolig under 2 år, typisk har en gældsratio på 69 pct., er den fx faldet til 58 pct. for boligejere med 3-5 års anciennitet. Differentierer man boligejerne efter hvilken type familie, der er tale om, finder man også en række resultater, man stort set måtte forvente. Ikke uventet er der forskel på gældsratioen for husstande med én voksen, alt efter om de er enlige forældre eller ikke, se figur 2.4. Enlige forældre har en højere gældsratio end enlige uden børn. Hvor gældsratioen er 45 pct. for førstnævnte, ligger den helt nede på 16 pct. for sidstnævnte. Samme forhold gør sig gældende for husstande med to voksne. To voksne med børn har en højere gældsratio end to voksne uden børn. Det kan have flere årsager. Her ligger selvfølgelig en række andre forklarende forhold bag, så som løn, jobfunktioner, uddannelse osv. Forældre med børn har dog ofte behov for en større bolig samt større løbende udgifter, og vil derfor gældsætte sig mere end samlevende uden børn. Ydermere kan samlevende uden børn bruge mere tid på at hente en god løn hjem, hvilket kan være med til at nedbringe restgælden i deres bolig. Sammenholdes husstande med en voksen og to voksne ligger gældsrationen højere for sidstnævnte. Alt sammen kan det finde sin begrundelse i størrelsen (og dermed prisen) på den bolig, man anskaffer sig. Imidlertid vurderes enlige med børn ikke at være boligøkonomisk hårdere spændt for end to voksne med børn. Samtidigt er de værst stillede enlige boligejere med børn (9-procentsfraktilen) bedre stillet end de tilsvarende husstande med to

9 Side 9 voksne. 3 Det skal dog understreges, at der ikke er set på familiernes rådighedsbeløb, men alene på gældsratioen. Figur 2.4. i 25 fordelt på husstandstype P1 P5 P9 En voksen ingen børn En voksen med børn To voksne uden børn To voksne med børn Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsel fra Danmarks Statistik Ser man på boligejere fordelt ud over Danmark, finder man også regionale forskelle målt på den boligøkonomiske situation i 25. Først bemærkes det, at spredningen blandt hovedstadens boligejere er mindre end i resten af landet, jf. figur 2.5. Dernæst, at boligejernes gældsratio i hovedstanden er lavere end i resten af landet. Man kan endda pege på, at jo længere væk ens bolig befinder sig fra hovedstaden, jo relativt dårligere er median boligejeren stillet. 4 Undtagelsen er dog de bedst stillede boligejere, jf. at 1-procentsfraktilen ligger lavere vest for Storebælt. Forklaringen kan muligvis findes i markedsprisen for boliger, der i 25 befandt sig på et forholdsmæssig højt niveau, særlig i region Hovedstaden, helt specifikt i København. 3 Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der helt ude i enderne befinder sig enlige forældre med børn, som er meget dårligere stillet målt på deres gældsratio end andre boligejere. 4 Fremskrivningen i næste afsnit indikerer dog, at de største forbedringer er sket længst væk fra hovedstaden.

10 Side 1 Figur 2.5. i 25 fordelt på regioner P1 P5 P9-4 Hovedstad Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsel fra Danmarks Statistik 3. Fremskrivninger for perioden Den økonomiske situation blandt danske boligejere er blevet bedre siden 25. Fra 26 til 27 er gældsratioen forværret en anelse, men ligger stadig under niveauet for 25. Det viser en fremskrivning af husholdningernes individuelle gældsratioer på baggrund af særkørsler fra Danske Bank (passivsiden) og Danmarks Statistik (aktivsiden). For en beskrivelse af metoden, se boks A.3 i appendiks. Median boligejerens gældsratio er faldet fra et niveau på 41 pct. i 25 til 36 pct. i 27, jf. figur De dårligst stillede boligejere er også blevet bedre stillet. 9 pct. fraktilen er faldet fra 97 pct. til 84 pct. Med andre ord, 9 pct. af alle boligejere havde i 27 en gældsratio under 84 pct. For de 1 pct. bedst stillede har der været en marginal forringelse 6. 5 Når 27 herefter omtales, skal man være opmærksom på, at der er tale om ultimo 3. kvartal, jf. boks Bemærk, at deres gældsratio er negativ; et tegn på at de har en større beholdning af værdipapirer, indlån etc.

11 Side 11 Figur 3.1., P1 P5 P9-4 *Opgørelsen for 27 er baseret på de nyeste tal, der vedrører 3. kvt * Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsler fra Danske Bank og Danmarks Statistik. Som det også fremgår af figuren, er der tale om en marginal forværring af gældsratioen fra 26 til 27 baseret på vores beregninger. Af de bagvedliggende tal kan det udledes, at det primært skyldes, at boligpriserne mellem 26 og 27 ikke er steget i samme takt som de finansielle passiver, se figur 3.2. Figur 3.2. Vækst i finansielle passiver og ejendomsaktiver, Pct Finansielle passiver Ejendomsaktiver * *Opgørelsen for 27 er baseret på de nyeste tal, der vedrører 3. kvt. 27. Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsler fra Danske Bank og Danmarks Statistik.

12 Side 12 Af samme figur fremgår det ligeledes, at en stor andel af forbedringen i gældsratioen skal findes i de stigende boligpriser. Ejendomsaktiverne blev således hele 2 pct. mere værd mellem 25 og 26 ifølge fremskrivningen 7. Faldet i gældsratioen mellem 26 og 27 overgår dog ikke forbedringen i samme mellem 25 og 26, hvormed det kan konkluderes, at median boligejeren samlet set er bedre stillet i 27 end i 25. Dette gælder også husstande ved 9-procentsfraktilen. Ofte diskuteres antallet af såkaldte teknisk insolvente boligejere (målt ved en gældsratio over 1), som mange eksperter bruger som en indikator for danske boligejeres finansielle situation. Vores fremskrivninger viser, at andelen af boligejere med en gældsratio over 1 er faldet fra 25 til 27, jf. figur 3.3, og har været stort set stabil mellem 26 og 27. Figur 3.3. Andel af teknisk insolvente boligejere (gældsratio over 1), * Andel af boligejere, pct * *Opgørelsen for 27 er baseret på de nyeste tal, der vedrører 3. kvt. 27. Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsler fra Danske Bank og Danmarks Statistik. I 27 viser fremskrivninger således, at ca. 5 pct. af de danske boligejere har en gældsratio på over 1. Dette er historisk lavt i perioden 1993 til 27. Med andre ord kan omtrent 5 pct. af boligejerne betegnes som tek- 7 Bemærk, at udgangspunktet i 25 er de opregnede (med faktiske markedspriser) offentlige vurderede ejendomspriser.

13 Side 13 nisk insolvente. Disse 5 pct. er dog overvurderet, da gæld til fx bil og båd indgår i de finansielle passiver, mens det kun er værdien af boligen, der optræder i gældsrationen, jf. boks A.1. Som argumenteret i afsnit 2 kan boligejere under 3 år alt andet lige betragtes som værende de boligejere, der senest er kommet ind på boligmarkedet. Hypotesen var, at nye boligejere sætter sig relativt hårdere økonomisk end de allerede eksisterende boligejere på grund af boligprisernes udvikling i de senere år. Bemærkelsesværdigt er det, at det ikke er median boligejeren under 3 år, der har højeste gældsratio i 27, men derimod boligejere mellem 3 og 39 år, jf. figur 3.4. Fælles for alle boligejere er dog, at gældsratioen er faldet uanset alder. Heller ikke gruppen op til 3-årige boligejere er blevet værre stillet i perioden Mens gældsrationiveauet for de op til 3-årige boligejere som nævnt var 63 pct. i 25, er niveauet faldet til 56 pct. i 27. Figur 3.4. fordelt på aldersklasser, medianen, < * *Opgørelsen for 27 er baseret på de nyeste tal, der vedrører 3. kvt. 27. Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsler fra Danske Bank og Danmarks Statistik. For alle boligejere opleves en mindre forværring i gældsrationen mellem 26 og 27. Det kan igen tilskrives, at boligpriserne for 27 ikke er steget i samme omfang som i 26. Det fremgår ydermere af tabel 3.1, at gældsratioen har bevæget sig i nedadgående retning for de dårligst økonomisk stillede boligejere under 3 år (svarende til 9-procentsfraktilen). Mens gældsrationiveauet i 25 var 115,

14 Side 14 er den faldet til 13 i 27. Den er ikke forbedret i samme omfang som for boligejerne mellem 3 og 59 år, men dog mere end for de over 6-årige boligejere. Hvor median boligejeren under 3 år var bedre stillet end median boligejeren blandt de 3-39-årige, forholder det sig omvendt for boligejerne under 3 år ved 9-procentsfraktilen. Denne gruppe er værre stillede end resten af befolkningen, se tabel 3.1. Det er ligeledes denne gruppe, der har oplevet den største forværring af gældsrationen mellem 26 og 27 med en stigning på ca. 3 pct. Om end det vurderes stadig at være en beskeden forværring. Tabel 3.1. fordelt på aldersklasser, År/alder < procentsfraktilen procentsfraktilen procentsfraktilen 27* Medianen Medianen Medianen 27* procentsfraktilen procentsfraktilen procentsfraktilen 27* *Opgørelsen for 27 er baseret på de nyeste tal, der vedrører 3. kvt. 27. Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsler fra Danske Bank og Danmarks Statistik. Afsluttende er fremskrivningen i boligejernes økonomiske situation fordelt på de fem danske regioner. Heller ikke målt på en geografisk opdeling er den positive udvikling i boligejernes økonomiske udvikling skæv. Samlet set er gældsratioen faldet i alle regioner, jf. figur 3.5. Imidlertid har forbedringen været mere udpræget i nogle regioner frem for andre. en for median boligejeren er forbedret mest i Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. I Region Nordjylland er gældsratioen forbedret fra 52 i 25 til 42 i 27 baseret på vores fremskrivninger. For de samme tre regioner er det desuden kendetegnende, at der også er sket en forbedring fra 26 til 27. Det skyldes primært, at boligejernes gæld vest for Storebælt ikke er øget i samme omfang som øst for Storebælt (disse tal er ikke gengivet her).

15 Side 15 Boligejerne i Region Hovedstaden har dog samlet set stadig den laveste gældsratio i 27, målt på medianen. Gældens andel i forhold til markedsværdien af boligen udgør således ca. 3 pct for Region Hovedstadens boligejere. Figur 3.5. fordelt på regioner, median, Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5 4 *Opgørelsen for 27 er baseret på de nyeste tal, der vedrører 3. kvt * Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsler fra Danske Bank og Danmarks Statistik.

16 Side 16 Appendiks Boks A.1 Beskrivelse af de anvendte datakilder og metoder Analysen er udarbejdet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Mere specifikt er der benyttet en repræsentativ stikprøve af Danmarks befolkning, som i hvert af årene indeholder et 33,3 pct. udsnit af befolkningen. Lovmodellens datagrundlag indeholder en stor mængde registeroplysninger på anonymiseret individniveau. I analysen bruges primært skatteoplysninger om indkomster, aktiver og passiver. Opgørelsen af aktiver og passiver for den enkelte husstand er blandt andet baseret på indberetninger fra banker og sparekasser om fx depotoversigter. Alle aktiver og passiver opgøres til markedsværdi dvs. værdien af fx et obligationsbaseret realkreditlån vil afhænge af kursen på de bagvedliggende obligationer, som igen afhænger af den generelle renteudvikling. Desuden benyttes BBR-oplysninger om de enkelte boliger. Herudover benyttes baggrundsoplysninger om de enkelte individer, fx i form af uddannelsesniveau, civilstatus og alder. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i oplysninger om den enkelte husholdning og dens medlemmer. Som analyseenhed benyttes den såkaldte D-familie gruppering, som kan bestå af en enlig voksen, et ægtepar eller et papirløst samlevende par, alle med eller uden hjemmeboende børn (herunder også børn over 18 år). I analysen ses desuden bort fra selvstændige, da deres indkomst og formueforhold kan variere meget mellem de enkelte år. I lovmodellens datagrundlag findes også oplysninger om den offentlige ejendomsvurdering for den enkelte ejerbolig. Generelt er den offentlige ejendomsvurdering lavere end de faktisk realiserede markedspriser, jf. figur 1.1. Danmarks Statistik opgør hvert år, hvor stor en forskel der har været mellem de realiserede markedspriser og de offentlige vurderinger for de ejerboliger, som er blevet solgt i løbet af året. Dette kaldes også afstandsprocenten. Opgørelsen fra Danmarks Statistik kan opdeles på kommuneniveau samt efter ejerboligtyper (fx énfamiliehuse, ejerlejligheder og fritidshuse). På baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik om afstandsprocenten kan det beregnes, hvor meget den offentlige ejendomsvurdering skal justeres for at afspejle de faktiske markedspriser. Ud fra opgørelsen udarbejdes derfor et skøn for den faktiske markedspris for den enkelte ejendom. I enkelte tilfælde har Danmarks Statistik ikke haft mulighed for at udarbejde afstandsprocenten på kommuneniveau for fx ejerlejligheder. I disse tilfælde benyttes i stedet et landsgennemsnit. Med udgangspunkt i ovenstående datakilder er det muligt at opgøre en såkaldt gældsratio for den enkelte husstand. en opgøres som de samlede netto finansielle aktiver i forhold til værdien af husholdningens samlede besiddelser af ejerboliger:

17 Side 17 Finansielle netto passiver (gæld) = 1 Værdi af ejendomsaktiver Det bemærkes, at gældsratioen for den enkelte husholdning godt kan indeholde forhold vedrørende flere ejendomme, fx et hus og et sommerhus. Er gældsratioen over 1, er husholdningens samlede nettogæld således højere end værdien af boligaktiverne. I en sådan situation betegnes boligejerne som teknisk insolvente. Ved et eventuelt salg vil der dog også være salgsomkostninger, hvilket der ikke skønnes over i denne analyse. Yderligere opgøres gældsratioen i afsnit 1 både ved brug af den offentlige ejendomsvurdering samt ved brug af de beregnede faktiske markedspriser. Det gøres for at belyse forskellen mellem den offentlige ejendomsvurdering og de faktiske markedspriser. I og med at de offentlige ejendomsvurderinger generelt er lavere end de faktiske markedspriser, vil gældsratioen alt andet lige være lavere, når de beregnede faktiske markedspriser benyttes. Det er også vigtigt at bemærke, at i de samlede finansielle nettoaktiver indgår ikke alle aktiver. Fx er det centralt, at pensionsformuer ikke medtages i aktivopgørelser. I takt med udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne er pensionsformuerne stigende og udgør i dag ca. samme beløb som værdien af alle ejerboliger i Danmark. En del af skattebetalingen er dog udskudt for pensionsopsparingerne, hvorfor efter skat værdien er noget lavere (ca. halvdelen). Pensionsformuer er dog ikke helt likvide, da nogle typer af pensionsopsparinger ikke kan hæves før tid, mens det for andre typer vil medføre en strafskat at ophæve pensionsordningen før tid. Dette kan således tælle for ikke at medtage pensionsaktiver i opgørelsen af husholdningens aktiver. På den anden side vil pensionsopsparingen havde betydning, hvis den økonomiske situation planlægges over en længere tidshorisont. Store pensionsopsparinger kan således mindske behovet for at spare op i egen bolig ved at nedbringe boliggælden, hvilket alt anden lige vil øge gældratioen i analysen. Efter 1995, hvor formueskatten blev afskaffet, indgår værdien af fx en bil eller en båd ikke i husholdningens aktiver. Men hvis husholdningen har stiftet gæld for at erhverve disse aktiver, vil den indgå i passiverne. Dette vil føre til en overvurdering af husholdningens gældsratio.

18 Side 18 Boks A.2 Fraktiler Anvendelsen af fraktiler illustreres bedst med et eksempel. Først forestiller vi os, at den stikprøve, der analyseres, udgøres af 1 husholdninger. Disse stilles op i rækkefølge, så den husholdning med den laveste gældsratio står i den ene ende, og den med den højeste gældsration, står i den anden ende. en hos husholdningen i midten er 5-procentsfraktilen, også kaldet medianen. en hos husholdning nummer 1 nedefra er 1-procentsfraktilen, og nummer 9 er 9-procentsfraktilen og så videre. Fx viser figur 1.2, at i 25 havde 1 procent af befolkningen en gældsratio, som var lavere end -28 (den grønne streg i 25-opgørelsen), mens 9 procent af befolkningen havde en gældsratio over -28, når den offentlige ejendomsvurdering benyttes. En gældsratio på -28 viser således, at ved 1-procentsfraktilen havde husholdningerne en formue på 28 pct. af værdien af deres bolig. 5-procentsfraktilen eller den såkaldte median er illustreret ved en gul prik. I 25 var gældsratioen ved 5-procentsfraktilen eller medianen 56. Dvs. præcis 5 pct. af befolkningen havde en gæld, der udgjorde op til 56 pct. af værdien af deres bolig, mens det modsatte er tilfældet for de resterende 5 pct. af befolkningen. 9-procentsfraktilen er i figuren illustreret ved en blå streg. I 25 var gældsratioen ved 9-procentsfraktilen 125. Dvs. præcis 9 pct. af befolkningen havde en gæld, der udgjorde op til 125 pct. af værdien af deres ejerboliger, mens de resterende 1 pct. havde en gældsratio over 125.

19 Side 19 Boks A.3: Metode til fremskrivning af gældsratioen I denne boks beskrives metoden til at fremskrive gældsrationiveauet for de danske boligejere fra 25 til 27. Udgangspunktet er ejendomsaktiverne og de finansielle passiver for den enkelte boligejer i året 25. en bygger ligesom i afsnit 2 på markedsprisen og ikke den offentlige ejendomsvurdering. Passivsiden: Til fremskrivning af passiverne anvendes en specialkørsel foretaget af Danske Bank på deres kunderegister. Konkret sammenlignes udviklingen på baggrund af kundebeholdningen ultimo 25, hvorefter udviklingen for 26 og 27 beregnes. Dvs. der ses bort fra nye kunder i årene 26 og 27. Detaljeringsniveauet er boligejerens alder, kommune og boligtype. Som approksimation til brug for fremskrivning af passiverne bruges det samlede engagement med pant i fast ejendom. Dvs. et traditionelt realkreditlån samt eventuel restfinansiering over 8 pct. og også med de bankbaserede prioritetslån. Det er ikke muligt at identificere ejendomssalg eller skift til større bolig. Det vurderes imidlertid, at denne skævhed er nogenlunde ensartet i begge retninger. For de aldersgrupper, hvor der ikke findes oplysninger (et fåtal) bruges et landsgennemsnit. Aktivsiden: Til fremskrivning af ejendomsaktiverne benyttes en specialkørsel fra Danmarks Statistik på ejendomspriserne (for aktuelle handler). For 27 bruges priserne ultimo 3. kvartal 27. Detaljeringsniveauet er boligens kommune og boligtype. Afsluttende dannes gældsratioen på baggrund af de fremskrevne aktiver og passiver. Som følge af at særkørslen fra Danske Bank er fordelt på geografi og alder, er der i afsnit 3 valgt at fokusere fremskrivningerne på hele befolkningen, samt befolkningen fordelt på alder og geografi.

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Side 1 af 18 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Boligejernes rentebyrde og eksponering over for en rentestigning

Boligejernes rentebyrde og eksponering over for en rentestigning N O T A T Boligejernes rentebyrde og eksponering over for en rentestigning Indledning Ligesom huspriserne samlet set over en længere årrække er steget, er det samlede udlån det også. Danske boligejere

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Økonomisk barometer for Region Syddanmark, marts 2013

Økonomisk barometer for Region Syddanmark, marts 2013 Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Ny boligmarkedsstatistik: Faldende huspriser og større enighed mellem sælger og køber

Ny boligmarkedsstatistik: Faldende huspriser og større enighed mellem sælger og køber PRESSEMEDDELELSE 20. december Ny boligmarkedsstatistik: Faldende huspriser og større enighed mellem sælger og køber Det seneste kvartal er det blevet lidt billigere at købe hus. Der er dog store regionale

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013 Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld

Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld 16. november 216 Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld Vi har i samarbejde med TNS Gallup spurgt et repræsentativt udsnit af boligejerne om deres vurdering af egen økonomi, deres forhold

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Regional boligprisprognose prisfald til alle 13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Forskel i hvornår man får barn nummer

Forskel i hvornår man får barn nummer Forskel i hvornår man får barn nummer to Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvornår kvinder får barn nummer 2 set i forhold til

Læs mere

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet .april 20 Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet Vi har set nærmere på den bagvedliggende årsag til det markante fald i boligudbuddet på 8.750 boliger til

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere