Analyse af danskernes boligøkonomiske situation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af danskernes boligøkonomiske situation"

Transkript

1 Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Indledning Udviklingen på boligmarkedet har stor bevågenhed. Både fordi det direkte berører alle boligejerne, men samtidig er af stor betydning for hele samfundsøkonomien. 8. maj 28 På samfundsniveau findes mange forskellige analyser af udviklingen på boligmarkedet, men på individniveau dvs. hvor der tages udgangspunkt i forholdene for den enkelte husholdning findes ikke et tilsvarende antal. Hensigten med denne analyse er at beskrive danskernes boligøkonomiske situation med fokus på udviklingen fra i henholdsvis boligpriserne og boliggælden. For 26 til 27 foretages en fremskrivning baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik og Danske Bank. Kontakt Morten Frederiksen Direkte Niels Storm Stenbæk Direkte Hovedresultaterne i analysen er: Den offentlige ejendomsvurdering ligger i gennemsnit 2 pct. under de faktiske markedspriser i perioden 1993 til 27. Dermed overvurderes boligejernes gæld set i forhold til boligformuen med ca. 17 pct. Generelt vurderes der ikke at være en skævvridning på boligmarkedet. Danskernes gæld i forhold til boligens værdi stiger med indkomsten Den enlige forælder med børn har mindre gæld i forhold til boligens værdi end familier med to voksne og børn. Boligejere i region Hovedstaden har større friværdi end boligejere i resten af landet. Generelt er boligejernes gæld som andel af boligernes markedsværdi faldet fra 1993 til 27. Antallet af såkaldt teknisk insolvente boligejere er således historisk lavt i 27. Danske boligejere er derfor historisk godt rustet ved udgangen af 27. Samtidig er gældens niveau i forhold til boligens værdi faldet mere vest for Storebælt end øst for i perioden Journalnr. 944/11 Den seneste udvikling på boligmarkedet i 28 indikerer svagt faldende priser på ejerboliger i nogle dele af landet, specielt hovedstadsregionen. I andre dele af landet ses dog stadig tegn på stigende ejerboligpriser. Ud fra de seneste indikatorer for udviklingen på boligmarkedet kan det usikkert skønnes, at boligejernes gæld som andel af boligernes markedsværdi målt ved medianen - ved udgangen af 1. kvt. 28 er steget svagt med ca. 4 pct. i forhold til 27 opgørelsen (dette svarer til en stigning i boligejernes gæld som andel af boligernes markedsværdi på ca. 1½ pct. point). Boligejerne er derfor stadig økonomisk godt rustet.

2 Side 2 1. Udviklingen i danskernes boligøkonomiske situation fra 1993 til 25 I dette afsnit belyses udviklingen i boligejernes gæld i forhold til værdien af deres bolig. Dvs. der udregnes en såkaldt gældsratio. Boks A.1 i appendiks indeholder en nærmere beskrivelse af det anvendte datagrundlag og de anvendte metoder. Formålet med afsnittet er at analysere betydningen af, om ejerboligerne prissættes efter den offentlige ejendomsvurdering eller efter en markedspris, når man vurderer danskernes boligøkonomiske situation. Der er således stor forskel på de faktiske markedspriser og den offentlige ejendomsvurdering, hvilket ses af figur 1.1, hvor det fremgår, at i fx 27 var de faktiske markedspriser for enfamiliehuse i gennemsnit knap 4 pct. højere end de offentlige vurderinger. Mens forskellen i 22 var knap 1 pct., var de offentlige vurderinger i 1993 faktisk lidt højere - knap 3 pct. end de faktiske markedspriser. Dette skyldes den lange afmatning på boligmarkedet efter kartoffelkuren i For ejerlejligheder gælder det også, at den offentlige vurdering er væsentlig lavere end de faktiske markedspriser. Det kan illustreres ved, at forskellen i fx 1999 var knap 57 pct. I gennemsnit har de offentlige boligvurderinger været 2 pct. lavere end markedsprisen i perioden Dermed undervurderes danskernes boligøkonomiske situation, hvis der tages udgangspunkt i den offentlige ejendomsværdi. Hensigten med denne analyse er at beskrive situationen med udgangspunkt i markedspriserne 1. 1 For en analyse af boligejernes økonomiske situation med udgangspunkt i de offentlige vurderinger henvises til "Distributions of owner-occupiers housing wealth, debt and interest expenditure ratios as financial soundness indicators" af Jens Lunde (WP 27-1 CBS)

3 Side 3 Figur 1.1 Procentvis forskel mellem de faktiske markedspriser og offentlige vurderinger, opgørelse for hele landet, * Pct Enfamiliehuse Ejerlejligheder * *Opgørelsen for 27 er baseret på de nyeste tal, der vedrører 3. kvt. 27. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figur 1.2 viser udviklingen i gældsratioen for alle boligejere, når ejerboligen prisfastsættes ud fra den offentlige ejendomsværdi. I og med at beregningerne er foretaget med udgangspunkt i de enkelte husholdninger på individniveau er det muligt at sige noget om fordelingen af gældsratioen inden for det enkelte år. I gennem hele analysen vil figurerne derfor generelt vise de såkaldte 1-, 5- og 9-procentsfraktiler. Fraktilerne er statistiske begreber, der viser, hvor stor en andel af befolkningen, der har en gældsratio som er henholdsvis lavere og højere end fraktilværdien. For en nærmere beskrivelse af fraktiler se boks A.2 i appendiks. Overordnet viser figur 1.2 er stabilt billede. I en periode med generelt stigende boligpriser har gældsratioen derfor været nogenlunde konstant, når den offentlige ejendomsvurdering anvendes. Figur 1.3 viser derimod udviklingen, når markedsprisen for boligerne benyttes. Som forventet har det stor betydning for gældsratioen, hvis der benyttes de mere retvisende markedspriser. Det ses, at medianen (P5) ligger omkring 1-15 procentpoint lavere i hvert år. Det svarer til, at gældsratioen i gennemsnit er overvurderet med 17 pct., når de offentlige vurderinger benyttes i stedet for markedsprisen.

4 Side 4 Interessant er det også, at den finansielle situation for de 1 pct. af husholdningerne, som har størst gæld i forhold til deres ejendomsværdi (dvs. 9-procentsfraktilen), er forbedret betydeligt. Generelt ligger gældsratioen på omkring 13, når den offentlige ejendomsvurdering benyttes, jf. figur 1.2, mens en opgørelse ved hjælp af markedspriser giver en gældsratio på omkring 11, jf. figur 1.3. Figur 1.2 for alle boligejere, offentlig ejendomsvurdering P1 P5 P Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Figur 1.3 for alle boligejere, markedsværdi P1 P5 P Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og oplysninger fra Danmarks Statistik

5 Side 5 Yderligere ses de generelt kraftigt stigende boligpriser fra 24 til 25 ved, at gældsratioen falder for boligejerne. Dette viser, at boligejerne generelt ikke har øget deres gæld i samme grad som priserne er steget. Der er således blevet opbygget mere friværdi i ejerboligmassen. I og med at beregningerne er foretaget på individniveau er det muligt at gå dybere ned i data og analysere udviklingen for udvalgte grupper. Figur 1.4 viser udviklingen i medianen for de 3-39-årige boligejere ved henholdsvis offentlig vurdering og markedspris. Igen ses en tydelig forskel på, om der anvendes offentlige vurderinger eller markedspriser. Medianen ligger generelt 15 procentpoint lavere, når markedspriserne anvendes. Yderligere ses en generel reduktion af gældsratioen fra 1993 til 25, hvilket er ensbetydende med en højere friværdi i boligen for median husstanden. Figur 1.4 for median husstanden for de 3-39-årige boligejere ved henholdsvis offentlig vurdering og markedspris, Median, 3-39-årige, off.vurdering Median, 3-39-årige, markedspris Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsel fra Danmarks Statistik 2. Boligejernes økonomiske situation i 25 Hvor afsnit 1 beskriver udviklingen i danskernes boligøkonomiske situation, er der i dette afsnit set nærmere på situationen i 25 opdelt på en række af boligejernes karakteristika, så som unge holdt op mod ældre boligejere mv. Bemærk, at der i dette afsnit (og i afsnit 3) udelukkende fortolkes på en gældsratio beregnet på baggrund af markedsprisen af boligen, og ikke den offentlige ejendomsvurdering, da denne som beskrevet ovenfor giver et upræcist billede af udviklingen.

6 Side 6 Jo lavere (brutto) indkomst husstanden samlet set tjener i 25, jo bedre økonomisk stillet er de rent faktisk målt på deres gældsratio, jf. figur 2.1. Hvor median husstanden med en indkomst under 188. kr. har en gældsratio på 17 pct., er den 46 pct. for husstandene med de højeste indkomster. Det hænger formentlig sammen med en stor andel pensionister i lavindkomstgruppen, der har høje friværdier. Gruppen af husstande med de højeste indkomster er dog marginalt bedre stillet end gruppen af boligejere med de næsthøjeste indkomster. Nogle vil måske antage, at personer med en høj indkomst også er bedst stillet boligøkonomisk. Men familier med en høj indkomst kan have andre prioriteter (fx et højt forbrug til andet end boligformål) eller ganske enkelt have gældsat sig hårdere for at få netop den bolig, de ønsker. En anden forklaring kan være, at folk med højere indkomst opsparer andre steder end i boligen, fx via. pensionsopsparing. Fordelingen er relativ stabil på tværs af grupper. Dette indikerer, at folk erhverver en bolig, der passer til deres indkomstforhold. Figur 2.1. i 25 fordelt på husstandens samlede bruttoindkomst < P1 P5 P Indkomst, kr. Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsel fra Danmarks Statistik Boligejere under 3 år må alt andet lige betragtes som værende de boligejere, der senest er kommet ind på boligmarkedet. Hypotesen er, at nye boligejere sætter sig relativt hårdere økonomisk end de allerede eksisterende boligejere på grund af boligprisernes udvikling i de senere år. en falder som forventet med boligejerens alder, se figur 2.2. Ældre boligejere har generelt en lavere gældsratio, hvilket er naturligt, da

7 Side 7 de alt andet lige har haft længere tid til at spare op og afdrage på gælden i deres bolig. Det er imidlertid ikke de unge under 3 år, der har den højeste gældsratio. Hverken når der måles på medianen eller på 9-procentsfraktilen. En mulig forklaring kan være forskelle i sammensætningen af ejendomstype, hvor mange mellem 3 og 39 år første gang køber et egentligt parcelhus, dvs. en lidt større investering end fx en ejerlejlighed. Figur 2.2. i 25 fordelt på aldersklasser P1 P5 P < Alder Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsel fra Danmarks Statistik En anden fremstilling af nye boligkøberes økonomiske situation fås ved at betragte vedkommendes anciennitet som ejer. Hermed menes: Hvor længe har man ejet den pågældende bolig? 2 Her finder man mere i overensstemmelse med ens forventninger - at gældsratioen er højere jo kortere tid, man har ejet sin bolig (igen ud fra et opsparingsmotiv og boligprisernes positive udvikling i de senere år), se figur Det er selvfølgeligt muligt, at enkelte personer har forladt boligmarkedet for at vende tilbage nogle år senere. Disse vil også blive opfattet som nye boligejere. Ydermere kan eksisterende boligejere "supplere" deres boligaktiver, ved fx at investere i et sommerhus, uden at det betyder noget for den beregnede anciennitet.

8 Side 8 Figur 2.3. i 25 fordelt på ejeranciennitet P1 P5 P Anciennitet (år) Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsel fra Danmarks Statistik Hvor boligejeren, der har ejet sin bolig under 2 år, typisk har en gældsratio på 69 pct., er den fx faldet til 58 pct. for boligejere med 3-5 års anciennitet. Differentierer man boligejerne efter hvilken type familie, der er tale om, finder man også en række resultater, man stort set måtte forvente. Ikke uventet er der forskel på gældsratioen for husstande med én voksen, alt efter om de er enlige forældre eller ikke, se figur 2.4. Enlige forældre har en højere gældsratio end enlige uden børn. Hvor gældsratioen er 45 pct. for førstnævnte, ligger den helt nede på 16 pct. for sidstnævnte. Samme forhold gør sig gældende for husstande med to voksne. To voksne med børn har en højere gældsratio end to voksne uden børn. Det kan have flere årsager. Her ligger selvfølgelig en række andre forklarende forhold bag, så som løn, jobfunktioner, uddannelse osv. Forældre med børn har dog ofte behov for en større bolig samt større løbende udgifter, og vil derfor gældsætte sig mere end samlevende uden børn. Ydermere kan samlevende uden børn bruge mere tid på at hente en god løn hjem, hvilket kan være med til at nedbringe restgælden i deres bolig. Sammenholdes husstande med en voksen og to voksne ligger gældsrationen højere for sidstnævnte. Alt sammen kan det finde sin begrundelse i størrelsen (og dermed prisen) på den bolig, man anskaffer sig. Imidlertid vurderes enlige med børn ikke at være boligøkonomisk hårdere spændt for end to voksne med børn. Samtidigt er de værst stillede enlige boligejere med børn (9-procentsfraktilen) bedre stillet end de tilsvarende husstande med to

9 Side 9 voksne. 3 Det skal dog understreges, at der ikke er set på familiernes rådighedsbeløb, men alene på gældsratioen. Figur 2.4. i 25 fordelt på husstandstype P1 P5 P9 En voksen ingen børn En voksen med børn To voksne uden børn To voksne med børn Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsel fra Danmarks Statistik Ser man på boligejere fordelt ud over Danmark, finder man også regionale forskelle målt på den boligøkonomiske situation i 25. Først bemærkes det, at spredningen blandt hovedstadens boligejere er mindre end i resten af landet, jf. figur 2.5. Dernæst, at boligejernes gældsratio i hovedstanden er lavere end i resten af landet. Man kan endda pege på, at jo længere væk ens bolig befinder sig fra hovedstaden, jo relativt dårligere er median boligejeren stillet. 4 Undtagelsen er dog de bedst stillede boligejere, jf. at 1-procentsfraktilen ligger lavere vest for Storebælt. Forklaringen kan muligvis findes i markedsprisen for boliger, der i 25 befandt sig på et forholdsmæssig højt niveau, særlig i region Hovedstaden, helt specifikt i København. 3 Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der helt ude i enderne befinder sig enlige forældre med børn, som er meget dårligere stillet målt på deres gældsratio end andre boligejere. 4 Fremskrivningen i næste afsnit indikerer dog, at de største forbedringer er sket længst væk fra hovedstaden.

10 Side 1 Figur 2.5. i 25 fordelt på regioner P1 P5 P9-4 Hovedstad Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsel fra Danmarks Statistik 3. Fremskrivninger for perioden Den økonomiske situation blandt danske boligejere er blevet bedre siden 25. Fra 26 til 27 er gældsratioen forværret en anelse, men ligger stadig under niveauet for 25. Det viser en fremskrivning af husholdningernes individuelle gældsratioer på baggrund af særkørsler fra Danske Bank (passivsiden) og Danmarks Statistik (aktivsiden). For en beskrivelse af metoden, se boks A.3 i appendiks. Median boligejerens gældsratio er faldet fra et niveau på 41 pct. i 25 til 36 pct. i 27, jf. figur De dårligst stillede boligejere er også blevet bedre stillet. 9 pct. fraktilen er faldet fra 97 pct. til 84 pct. Med andre ord, 9 pct. af alle boligejere havde i 27 en gældsratio under 84 pct. For de 1 pct. bedst stillede har der været en marginal forringelse 6. 5 Når 27 herefter omtales, skal man være opmærksom på, at der er tale om ultimo 3. kvartal, jf. boks Bemærk, at deres gældsratio er negativ; et tegn på at de har en større beholdning af værdipapirer, indlån etc.

11 Side 11 Figur 3.1., P1 P5 P9-4 *Opgørelsen for 27 er baseret på de nyeste tal, der vedrører 3. kvt * Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsler fra Danske Bank og Danmarks Statistik. Som det også fremgår af figuren, er der tale om en marginal forværring af gældsratioen fra 26 til 27 baseret på vores beregninger. Af de bagvedliggende tal kan det udledes, at det primært skyldes, at boligpriserne mellem 26 og 27 ikke er steget i samme takt som de finansielle passiver, se figur 3.2. Figur 3.2. Vækst i finansielle passiver og ejendomsaktiver, Pct Finansielle passiver Ejendomsaktiver * *Opgørelsen for 27 er baseret på de nyeste tal, der vedrører 3. kvt. 27. Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsler fra Danske Bank og Danmarks Statistik.

12 Side 12 Af samme figur fremgår det ligeledes, at en stor andel af forbedringen i gældsratioen skal findes i de stigende boligpriser. Ejendomsaktiverne blev således hele 2 pct. mere værd mellem 25 og 26 ifølge fremskrivningen 7. Faldet i gældsratioen mellem 26 og 27 overgår dog ikke forbedringen i samme mellem 25 og 26, hvormed det kan konkluderes, at median boligejeren samlet set er bedre stillet i 27 end i 25. Dette gælder også husstande ved 9-procentsfraktilen. Ofte diskuteres antallet af såkaldte teknisk insolvente boligejere (målt ved en gældsratio over 1), som mange eksperter bruger som en indikator for danske boligejeres finansielle situation. Vores fremskrivninger viser, at andelen af boligejere med en gældsratio over 1 er faldet fra 25 til 27, jf. figur 3.3, og har været stort set stabil mellem 26 og 27. Figur 3.3. Andel af teknisk insolvente boligejere (gældsratio over 1), * Andel af boligejere, pct * *Opgørelsen for 27 er baseret på de nyeste tal, der vedrører 3. kvt. 27. Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsler fra Danske Bank og Danmarks Statistik. I 27 viser fremskrivninger således, at ca. 5 pct. af de danske boligejere har en gældsratio på over 1. Dette er historisk lavt i perioden 1993 til 27. Med andre ord kan omtrent 5 pct. af boligejerne betegnes som tek- 7 Bemærk, at udgangspunktet i 25 er de opregnede (med faktiske markedspriser) offentlige vurderede ejendomspriser.

13 Side 13 nisk insolvente. Disse 5 pct. er dog overvurderet, da gæld til fx bil og båd indgår i de finansielle passiver, mens det kun er værdien af boligen, der optræder i gældsrationen, jf. boks A.1. Som argumenteret i afsnit 2 kan boligejere under 3 år alt andet lige betragtes som værende de boligejere, der senest er kommet ind på boligmarkedet. Hypotesen var, at nye boligejere sætter sig relativt hårdere økonomisk end de allerede eksisterende boligejere på grund af boligprisernes udvikling i de senere år. Bemærkelsesværdigt er det, at det ikke er median boligejeren under 3 år, der har højeste gældsratio i 27, men derimod boligejere mellem 3 og 39 år, jf. figur 3.4. Fælles for alle boligejere er dog, at gældsratioen er faldet uanset alder. Heller ikke gruppen op til 3-årige boligejere er blevet værre stillet i perioden Mens gældsrationiveauet for de op til 3-årige boligejere som nævnt var 63 pct. i 25, er niveauet faldet til 56 pct. i 27. Figur 3.4. fordelt på aldersklasser, medianen, < * *Opgørelsen for 27 er baseret på de nyeste tal, der vedrører 3. kvt. 27. Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsler fra Danske Bank og Danmarks Statistik. For alle boligejere opleves en mindre forværring i gældsrationen mellem 26 og 27. Det kan igen tilskrives, at boligpriserne for 27 ikke er steget i samme omfang som i 26. Det fremgår ydermere af tabel 3.1, at gældsratioen har bevæget sig i nedadgående retning for de dårligst økonomisk stillede boligejere under 3 år (svarende til 9-procentsfraktilen). Mens gældsrationiveauet i 25 var 115,

14 Side 14 er den faldet til 13 i 27. Den er ikke forbedret i samme omfang som for boligejerne mellem 3 og 59 år, men dog mere end for de over 6-årige boligejere. Hvor median boligejeren under 3 år var bedre stillet end median boligejeren blandt de 3-39-årige, forholder det sig omvendt for boligejerne under 3 år ved 9-procentsfraktilen. Denne gruppe er værre stillede end resten af befolkningen, se tabel 3.1. Det er ligeledes denne gruppe, der har oplevet den største forværring af gældsrationen mellem 26 og 27 med en stigning på ca. 3 pct. Om end det vurderes stadig at være en beskeden forværring. Tabel 3.1. fordelt på aldersklasser, År/alder < procentsfraktilen procentsfraktilen procentsfraktilen 27* Medianen Medianen Medianen 27* procentsfraktilen procentsfraktilen procentsfraktilen 27* *Opgørelsen for 27 er baseret på de nyeste tal, der vedrører 3. kvt. 27. Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsler fra Danske Bank og Danmarks Statistik. Afsluttende er fremskrivningen i boligejernes økonomiske situation fordelt på de fem danske regioner. Heller ikke målt på en geografisk opdeling er den positive udvikling i boligejernes økonomiske udvikling skæv. Samlet set er gældsratioen faldet i alle regioner, jf. figur 3.5. Imidlertid har forbedringen været mere udpræget i nogle regioner frem for andre. en for median boligejeren er forbedret mest i Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. I Region Nordjylland er gældsratioen forbedret fra 52 i 25 til 42 i 27 baseret på vores fremskrivninger. For de samme tre regioner er det desuden kendetegnende, at der også er sket en forbedring fra 26 til 27. Det skyldes primært, at boligejernes gæld vest for Storebælt ikke er øget i samme omfang som øst for Storebælt (disse tal er ikke gengivet her).

15 Side 15 Boligejerne i Region Hovedstaden har dog samlet set stadig den laveste gældsratio i 27, målt på medianen. Gældens andel i forhold til markedsværdien af boligen udgør således ca. 3 pct for Region Hovedstadens boligejere. Figur 3.5. fordelt på regioner, median, Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5 4 *Opgørelsen for 27 er baseret på de nyeste tal, der vedrører 3. kvt * Kilde: Finansrådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag og særkørsler fra Danske Bank og Danmarks Statistik.

16 Side 16 Appendiks Boks A.1 Beskrivelse af de anvendte datakilder og metoder Analysen er udarbejdet på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Mere specifikt er der benyttet en repræsentativ stikprøve af Danmarks befolkning, som i hvert af årene indeholder et 33,3 pct. udsnit af befolkningen. Lovmodellens datagrundlag indeholder en stor mængde registeroplysninger på anonymiseret individniveau. I analysen bruges primært skatteoplysninger om indkomster, aktiver og passiver. Opgørelsen af aktiver og passiver for den enkelte husstand er blandt andet baseret på indberetninger fra banker og sparekasser om fx depotoversigter. Alle aktiver og passiver opgøres til markedsværdi dvs. værdien af fx et obligationsbaseret realkreditlån vil afhænge af kursen på de bagvedliggende obligationer, som igen afhænger af den generelle renteudvikling. Desuden benyttes BBR-oplysninger om de enkelte boliger. Herudover benyttes baggrundsoplysninger om de enkelte individer, fx i form af uddannelsesniveau, civilstatus og alder. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i oplysninger om den enkelte husholdning og dens medlemmer. Som analyseenhed benyttes den såkaldte D-familie gruppering, som kan bestå af en enlig voksen, et ægtepar eller et papirløst samlevende par, alle med eller uden hjemmeboende børn (herunder også børn over 18 år). I analysen ses desuden bort fra selvstændige, da deres indkomst og formueforhold kan variere meget mellem de enkelte år. I lovmodellens datagrundlag findes også oplysninger om den offentlige ejendomsvurdering for den enkelte ejerbolig. Generelt er den offentlige ejendomsvurdering lavere end de faktisk realiserede markedspriser, jf. figur 1.1. Danmarks Statistik opgør hvert år, hvor stor en forskel der har været mellem de realiserede markedspriser og de offentlige vurderinger for de ejerboliger, som er blevet solgt i løbet af året. Dette kaldes også afstandsprocenten. Opgørelsen fra Danmarks Statistik kan opdeles på kommuneniveau samt efter ejerboligtyper (fx énfamiliehuse, ejerlejligheder og fritidshuse). På baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik om afstandsprocenten kan det beregnes, hvor meget den offentlige ejendomsvurdering skal justeres for at afspejle de faktiske markedspriser. Ud fra opgørelsen udarbejdes derfor et skøn for den faktiske markedspris for den enkelte ejendom. I enkelte tilfælde har Danmarks Statistik ikke haft mulighed for at udarbejde afstandsprocenten på kommuneniveau for fx ejerlejligheder. I disse tilfælde benyttes i stedet et landsgennemsnit. Med udgangspunkt i ovenstående datakilder er det muligt at opgøre en såkaldt gældsratio for den enkelte husstand. en opgøres som de samlede netto finansielle aktiver i forhold til værdien af husholdningens samlede besiddelser af ejerboliger:

17 Side 17 Finansielle netto passiver (gæld) = 1 Værdi af ejendomsaktiver Det bemærkes, at gældsratioen for den enkelte husholdning godt kan indeholde forhold vedrørende flere ejendomme, fx et hus og et sommerhus. Er gældsratioen over 1, er husholdningens samlede nettogæld således højere end værdien af boligaktiverne. I en sådan situation betegnes boligejerne som teknisk insolvente. Ved et eventuelt salg vil der dog også være salgsomkostninger, hvilket der ikke skønnes over i denne analyse. Yderligere opgøres gældsratioen i afsnit 1 både ved brug af den offentlige ejendomsvurdering samt ved brug af de beregnede faktiske markedspriser. Det gøres for at belyse forskellen mellem den offentlige ejendomsvurdering og de faktiske markedspriser. I og med at de offentlige ejendomsvurderinger generelt er lavere end de faktiske markedspriser, vil gældsratioen alt andet lige være lavere, når de beregnede faktiske markedspriser benyttes. Det er også vigtigt at bemærke, at i de samlede finansielle nettoaktiver indgår ikke alle aktiver. Fx er det centralt, at pensionsformuer ikke medtages i aktivopgørelser. I takt med udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne er pensionsformuerne stigende og udgør i dag ca. samme beløb som værdien af alle ejerboliger i Danmark. En del af skattebetalingen er dog udskudt for pensionsopsparingerne, hvorfor efter skat værdien er noget lavere (ca. halvdelen). Pensionsformuer er dog ikke helt likvide, da nogle typer af pensionsopsparinger ikke kan hæves før tid, mens det for andre typer vil medføre en strafskat at ophæve pensionsordningen før tid. Dette kan således tælle for ikke at medtage pensionsaktiver i opgørelsen af husholdningens aktiver. På den anden side vil pensionsopsparingen havde betydning, hvis den økonomiske situation planlægges over en længere tidshorisont. Store pensionsopsparinger kan således mindske behovet for at spare op i egen bolig ved at nedbringe boliggælden, hvilket alt anden lige vil øge gældratioen i analysen. Efter 1995, hvor formueskatten blev afskaffet, indgår værdien af fx en bil eller en båd ikke i husholdningens aktiver. Men hvis husholdningen har stiftet gæld for at erhverve disse aktiver, vil den indgå i passiverne. Dette vil føre til en overvurdering af husholdningens gældsratio.

18 Side 18 Boks A.2 Fraktiler Anvendelsen af fraktiler illustreres bedst med et eksempel. Først forestiller vi os, at den stikprøve, der analyseres, udgøres af 1 husholdninger. Disse stilles op i rækkefølge, så den husholdning med den laveste gældsratio står i den ene ende, og den med den højeste gældsration, står i den anden ende. en hos husholdningen i midten er 5-procentsfraktilen, også kaldet medianen. en hos husholdning nummer 1 nedefra er 1-procentsfraktilen, og nummer 9 er 9-procentsfraktilen og så videre. Fx viser figur 1.2, at i 25 havde 1 procent af befolkningen en gældsratio, som var lavere end -28 (den grønne streg i 25-opgørelsen), mens 9 procent af befolkningen havde en gældsratio over -28, når den offentlige ejendomsvurdering benyttes. En gældsratio på -28 viser således, at ved 1-procentsfraktilen havde husholdningerne en formue på 28 pct. af værdien af deres bolig. 5-procentsfraktilen eller den såkaldte median er illustreret ved en gul prik. I 25 var gældsratioen ved 5-procentsfraktilen eller medianen 56. Dvs. præcis 5 pct. af befolkningen havde en gæld, der udgjorde op til 56 pct. af værdien af deres bolig, mens det modsatte er tilfældet for de resterende 5 pct. af befolkningen. 9-procentsfraktilen er i figuren illustreret ved en blå streg. I 25 var gældsratioen ved 9-procentsfraktilen 125. Dvs. præcis 9 pct. af befolkningen havde en gæld, der udgjorde op til 125 pct. af værdien af deres ejerboliger, mens de resterende 1 pct. havde en gældsratio over 125.

19 Side 19 Boks A.3: Metode til fremskrivning af gældsratioen I denne boks beskrives metoden til at fremskrive gældsrationiveauet for de danske boligejere fra 25 til 27. Udgangspunktet er ejendomsaktiverne og de finansielle passiver for den enkelte boligejer i året 25. en bygger ligesom i afsnit 2 på markedsprisen og ikke den offentlige ejendomsvurdering. Passivsiden: Til fremskrivning af passiverne anvendes en specialkørsel foretaget af Danske Bank på deres kunderegister. Konkret sammenlignes udviklingen på baggrund af kundebeholdningen ultimo 25, hvorefter udviklingen for 26 og 27 beregnes. Dvs. der ses bort fra nye kunder i årene 26 og 27. Detaljeringsniveauet er boligejerens alder, kommune og boligtype. Som approksimation til brug for fremskrivning af passiverne bruges det samlede engagement med pant i fast ejendom. Dvs. et traditionelt realkreditlån samt eventuel restfinansiering over 8 pct. og også med de bankbaserede prioritetslån. Det er ikke muligt at identificere ejendomssalg eller skift til større bolig. Det vurderes imidlertid, at denne skævhed er nogenlunde ensartet i begge retninger. For de aldersgrupper, hvor der ikke findes oplysninger (et fåtal) bruges et landsgennemsnit. Aktivsiden: Til fremskrivning af ejendomsaktiverne benyttes en specialkørsel fra Danmarks Statistik på ejendomspriserne (for aktuelle handler). For 27 bruges priserne ultimo 3. kvartal 27. Detaljeringsniveauet er boligens kommune og boligtype. Afsluttende dannes gældsratioen på baggrund af de fremskrevne aktiver og passiver. Som følge af at særkørslen fra Danske Bank er fordelt på geografi og alder, er der i afsnit 3 valgt at fokusere fremskrivningerne på hele befolkningen, samt befolkningen fordelt på alder og geografi.

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Boligejernes rentebyrde og eksponering over for en rentestigning

Boligejernes rentebyrde og eksponering over for en rentestigning N O T A T Boligejernes rentebyrde og eksponering over for en rentestigning Indledning Ligesom huspriserne samlet set over en længere årrække er steget, er det samlede udlån det også. Danske boligejere

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet .april 20 Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet Vi har set nærmere på den bagvedliggende årsag til det markante fald i boligudbuddet på 8.750 boliger til

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Halv pris på tvangsauktion?

Halv pris på tvangsauktion? NR. 5 JUNI 2014 Halv pris på tvangsauktion? Man kan købe hus meget billigt på tvangsauktion, især i landområderne. Det skyldes særlige problemer på boligmarkedet, som ikke fanges i prisstatistikken og

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte

Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte NR. 4 MAJ 2011 Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte Hvis man købte bolig, da priserne toppede for fem år siden, er priserne mange steder lavere end på købstidspunktet,

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Danske husholdninger på dybt vand

Danske husholdninger på dybt vand Danske husholdninger på dybt vand Resultater fra en undersøgelse blandt 2.386 husholdninger Morten Skak og Gintautas Bloze Februar 2013 Danske husholdninger på dybt vand Resultater fra en undersøgelse

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Stort skattesmæk truer boligejerne

Stort skattesmæk truer boligejerne NR. 10 DECEMBER 2012 Stort skattesmæk truer boligejerne Realkreditinstitutternes refinansieringsauktioner i november og december betyder, at boligejere med rentetilpasningslån og boligejere der har konverteret

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere