Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i finsk.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i finsk. Bacheloruddannelsen i finsk (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 12, stk. 1. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 17. juni 2010 behandlet Københavns Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 3 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. reviderede udgave, oktober juli 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 21. juni 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 30. juni 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i finsk Bachelor of Arts (BA) in Finnish Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Områdespecifikke adgangskrav: Dansk A, Engelsk B, Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B, Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 210 ECTS-point inklusiv 30 ECTS-point propædeutik. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6524 AUDD 6524 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for finsk. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

3 Akkrediteringen er gældende til og med 1. august 2013, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 3 år. Det er Akkrediteringsrådets vurdering, at der er tvivl om, hvorvidt grundlaget for den positive akkreditering af uddannelsen vil være tilstede om 6 år, som den almindelige turnusakkrediteringsperiode er fastsat til. Varigheden af denne uddannelses akkrediteringsperiode er derfor fastsat til 3 år. Den kortere akkrediteringsperiode begrundes i: - Uddannelsen vurderes generelt at være meget sårbar i forbindelse med det forestående generationsskifte Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på ssb@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i finsk Københavns Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 6 Indstilling for kandidatuddannelsen... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for finsk Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for finsk Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i finsk består af: Kernefaglig ekspert Anna-Riita Lindgren, professor i sprogvidenskab, Tromsø Universitet Aftagerrepræsentant Christoph Schepers, fagkonsulent, Studieskolen Studerende Maya Schuster, stud.mag. i tværkulturelle studier, Københavns Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 11. januar 2010 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 26. februar 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2010 Høringssvar modtaget 25. maj 2010 Høringssvar Høringssvar bilag 1: INSS plan for lektor Tuula Eskelands afgang Høringssvar bilag 2: Beskrivelse af aftager- og dimittendkontakt Sagsbehandling afsluttet 2. juni 2010 Bemærkninger Supplerende dokumentation modtaget 19. februar 2010 Grundoplysninger for tre år. Supplerende dokumentation 12. april Supplerende dokumentation modtaget 21. april 2010 VIP/DVIP-ratio for bachelor- og kandidatuddannelsen separat VIP/STUD-ratio for bachelor- og kandidatuddannelsen separat 5

9 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i finsk til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering ACE Denmark indstiller til Akkrediteringsrådet, at der gives en positiv akkreditering med en varighed på 3 år begrundet med generationsskiftet på uddannelsen. Begrundelse Samlet set vurderes bacheloruddannelsen i finsk at opfylde akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes at leve tilfredsstillende op til kriterierne om: behov for uddannelsen (kriterium 1) dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerende realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes at leve delvist tilfredsstillende op til kriterierne om: styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøets kvalitet målt ud fra forskningsindikatorerne ikke er tilfredsstillende. Det vurderes, at forskningsmiljøet deltager i internationalt samarbejde. løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8). Den overordnede kvalitetssikringspolitik på KU er formuleret, men akkrediteringspanelet vurderer, at kvalitetssikringssystemet stadig er under opbygning. Det vurderes, at uddannelsesniveauet kun nogen grad understøttes i at indhente den information, der er nødvendig for at kunne identificere eventuelle problemer på uddannelsen f.eks. i forhold til uddannelsens frafald. Fakultetets fokus for studenterevalueringer vurderes at være et tiltag, som kan bidrage til et hensigtsmæssigt udgangspunkt for den løbende kvalitetssikring af uddannelsen. Samtidig vurderes det, at der på institut- og uddannelsesniveau er opmærksomhed omkring evalueringerne og de metodiske udfordringer, det begrænsede antal studerende medfører. 6

10 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i finsk til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering ACE Denmark indstiller til Akkrediteringsrådet, at der gives en positiv akkreditering med en varighed på 3 år begrundet med generationsskiftet på uddannelsen. Begrundelse Samlet set vurderes kandidatuddannelsen i finsk at opfylde akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes at leve tilfredsstillende op til kriterierne om: behov for uddannelsen (kriterium 1) dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerende realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes at leve delvist tilfredsstillende op til kriterierne om: styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøets kvalitet målt ud fra forskningsindikatorerne ikke er tilfredsstillende. Det vurderes, at forskningsmiljøet deltager i internationalt samarbejde. løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8). Den overordnede kvalitetssikringspolitik på KU er formuleret, men akkrediteringspanelet vurderer, at kvalitetssikringssystemet stadig er under opbygning. Det vurderes, at uddannelsesniveauet kun nogen grad understøttes i at indhente den information, der er nødvendig for at kunne identificere eventuelle problemer på uddannelsen f.eks. i forhold til uddannelsens frafald. Fakultetets fokus for studenterevalueringer vurderes at være et tiltag, som kan bidrage til et hensigtsmæssigt udgangspunkt for den løbende kvalitetssikring af uddannelsen. Samtidig vurderes det, at der på institut- og uddannelsesniveau er opmærksomhed omkring evalueringerne og de metodiske udfordringer, det begrænsede antal studerende medfører. 7

11 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

12 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Humaniora Antal nye studerende i de seneste 3 år opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret BA KA Den samlede studenterbestand på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret BA KA Antal fuldførte grader på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) BA KA Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Tilvalgsstuderende E07-F08 1 E08-F09 1 ½-årigt sidefag og gymnasierettet KA-tilvalg på 45 ECTS-point findes ikke på denne uddannelse. (Dokumentationsrapporten side 72) 9

13 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Formål og kompetenceprofil En bachelor i finsk tilegner sig gennem sit studium en række generelle kompetencer på baggrund af et sæt specifikke faglige kvalifikationer og en erhvervet konkret viden om finsk sprog, kultur, historie og samfundsforhold. Kompetencerne opnås i et forskningsmiljø gennem de anvendte arbejdsformer og gennem tilegnelse af konkret viden, såvel af teoretisk som praktisk art samt udvikling af evnen til at tænke analytisk og drage konklusioner på basis af et reflekteret valg af metoder. Kompetencerne sætter bacheloren i stand til at agere professionelt såvel inden for det studerede faglige område som på andre områder. En bachelor er således i stand til at analysere praktiske og teoretiske problemstillinger i en professionel sammenhæng og på et akademisk grundlag og med udgangspunkt i videnskabelige metoder og kan på den baggrund træffe beslutninger, der er fagligt og videnskabeligt funderede. De generelle humanistiske kompetencer sætter bacheloren i stand til at fungere som formidler mellem den finske kultur og andre kulturer og i et videre perspektiv at udnytte denne evne i mødet mellem kulturer generelt. En bachelor er i stand til selvstændigt at finde, udvælge og bedømme faglitteratur og andet materiale med relevans for en given problemstilling og på dette grundlag at formulere en rapport eller gennemføre en analyse med tilhørende formidling af analysens problemstilling og resultater og i en form, der er afpasset efter en given målgruppe. Specifikt er bacheloren i stand til at forstå, tale, læse og skrive finsk i de fleste situationer og på et niveau, så han/hun kan klare sig i hverdagen i Finland. En bachelor har gennem studiet udviklet evnen til at planlægge og strukturere eget arbejde, at udføre det effektivt og målrettet, både selvstændigt og i samarbejde med andre. Dette indebærer også at bacheloren har lært at overholde deadlines. Uddannelsens mål er således med udgangspunkt i et konkret fagligt genstandsområde udviklingen af: historisk kompetence: evnen til at sætte begivenheder i relation til hinanden såvel synkront som diakront; formidlingskompetence: evnen til at fremstille en problemstilling eller et sagforhold mundtligt og skriftligt og afpasset efter en given målgruppe; kommunikativ kompetence: evnen til receptivt og reproduktivt at kommunikere på finsk under iagttagelse af stilistiske forhold og domænekrav; sproglig-kontrastiv kompetence: evnen til at beskrive et sprog i forhold til et andet; kulturel-kontrastiv kompetence: evnen til at beskrive en kultur i forhold til en anden kultur og til at forstå en anden identitet; interkulturel kommunikation: evnen til at kommunikere på tværs af kulturskel; kritisk-analytisk kompetence: evnen til på reflekteret videnskabeligt grundlag at analysere og drage konklusioner og formulere dem på en argumenteret måde samt metodebevidsthed og evne til at reflektere over metoders validitet og anvendelighed i en given kontekst; navigationskompetence: evnen til at finde relevant information og viden i et bredt felt af kilder, herunder litteratur og andre formidlingsformer, samt at vurdere informationens værdi i en konkret sammenhæng; selvledelses- og samarbejdskompetence: evnen til selvstændigt at planlægge og gennemføre en arbejdsopgave, herunder at udvide egen viden, og evnen til at indgå i et samarbejde med andre om at løse en konkret arbejdsopgave. Bachelorgraden i finsk kvalificerer til videreuddannelse på kandidatuddannelsen i Finsk samt til ansættelse i erhvervsfunktioner på et bredt område på baggrund af uddannelsen. Grunduddannelsen i Finsk sigter i kombination med et tilvalg mod en direkte erhvervskarriere inden for områderne: Handel med Finland, udstationering i Finland, turist- og kulturvirksomhed i Finland, internationale organisationer (f. eks. EU og NATO), ngo er. 10

14 Kompetencemål BA-uddannelsen i Finsk beskæftiger sig med Finland. I udgangspunktet giver Finsk-studiet en BA-profil med et indgående kendskab til et geografisk og sprogligt område. Målet for den grundfaglige del af bacheloruddannelsen i Finsk er at give de studerende en høj professionel og videnskabeligt baseret kompetence på BA-niveau i viden om og forståelse af Finlands kultur, være- og tænkemåde samt dens interaktion med andre kulturer, være- og tænkemåder i regionen. Dette sker med udgangspunkt i et indgående kendskab til det finske sprog, så den studerende opnår mulighed for at forstå og trænge ind i det valgte områdes kultur på basis af dennes egne fremtrædelsesformer uden mellemled. Uddannelsen integrerer sprogtilegnelsen i alle øvrige fagelementer, så det sikres, at den studerende ved studiets afslutning har et reelt aktivt sprogligt fundament at arbejde ud fra. En bachelor i finsk opnår således: sproglig kompetence, såvel receptiv som reproduktiv, i finsk, svarende til BA-niveauet i øvrige sprogfag ved Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet på såvel det teoretiske som praktiske plan. Bacheloren kan således kommunikere på finsk og oversætte tekster til og fra finsk samt analysere og beskrive det finske sprogs grammatiske struktur samt variation i det finske sprog. bred viden om Finland inden for områderne historie, samfundsforhold og kultur, herunder bl.a. litteratur og folklore, geografi samt kendskab til beslægtede sprog. Bacheloren besidder inden for genstandsområdet problembevidsthed og evne til problemidentifikation, historisk kompetence og evnen til at sætte begivenheder i relation til hinanden. Han/hun kan analysere et problemkompleks, drage konklusioner og fremstille og formidle sine resultater i struktureret og argumenteret form under kritisk stillingtagen og metodebevidsthed. specialviden om Finland med særligt henblik på dets historie, kultur og samfundsforhold. Bacheloren har indsigt i kulturelt-kontrastive forhold og kan formidle disse under anvendelse af fagets metoder og akademiske traditioner. 11

15 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kompetenceprofil for den færdige kandidat Generelle kompetencer: Den færdige kandidat kan søge informationer om et givet emne og navigere i et større stofområde samt vurdere informationers relevans i forhold til en bestemt problemstilling. Den færdige kandidat formår at formidle og behandle et emneområde på en velargumenteret og videnskabelig måde. Den færdige kandidat behersker og kan forholde sig kritisk til faglig viden. Den færdige kandidat har en god passiv kompetence i finsk og formår at sætte sig ind i finsksprogede tekster på højt niveau samt forstår talt standardfinsk. Den færdige kandidat kan formulere sig skriftligt og mundtligt på et forholdsvis korrekt finsk. Specifikke kompetencer: Den færdige kandidat har en bred viden om fennistikkens historie, faglitteraturen inden for området samt finsk grammatik, og han/hun formår at videreformidle denne viden. Den færdige kandidat kan producere oversættelser, der både indholdsmæssigt og stilistisk opfylder kravene til og niveauet for en fagligt acceptabel præstation. Han/hun kan desuden indhente relevant og fagteknisk korrekt terminologi inden for et givet område. Den færdige kandidat kan forklare og diskutere oversættelsesvidenskabens teorier og problemstillinger. Den færdige kandidat har selvstændigt tilegnet sig viden om en selvvalgt, specifik tidsperiode i finsk litteratur og formår at perspektivere denne periode i forhold til den finske litteraturhistorie. Desuden har den færdige kandidat viden om litteraturvidenskabens forskellige teoretiske retninger. 12

16 Bacheloruddannelsens struktur Uddannelsen består af 7 semestre. 13

17 Kandidatuddannelsens struktur 14

18 15

19 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, som finskuddannelserne hører under, oprettede i 2007 et aftagerpanel. Aftagerpanelet dækker alle instituttets uddannelser og er sammensat med det formål at dække de mest betydningsfulde dele af kandidaternes arbejdsmarked: Uddannelsessektoren, medieverdenen (herunder forlag), offentlig administration, forskningsinstitutioner, private konsulentvirksomheder og internationale institutioner (Dokumentationsrapporten side 4). Finskuddannelsernes dialog med aftagere foregår primært gennem kontakt med aftagernetværk, sekundært gennem kontakten med aftagerpanelet, men universitetet skriver dog i dokumentationsrapporten, at også Finsk har været drøftet. Der er enighed om, at det er et meget væsentligt vidensområde, og at der er et klart behov for fagets kerneviden især i forlagsbranchen og i de nordiske samarbejdsinstitutioner. (Dokumentationsrapporten side 5). På mødet med ledelsen fremgik det, at aftagerpanelet ikke har drøftet finskuddannelser yderligere, men på et fremtidigt møde skal de blandt andet drøfte mulighederne for at give instituttets studerende kompetencer inden for IT og innovation. Dette vil også berøre finskuddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er nedsat et aftagerpanel, men at der ikke er en systematisk, løbende dialog om bachelor- og kandidatuddannelserne i finsk. Desuden vurderer akkrediteringspanelet, at resultaterne af dialogen med aftagerpanelet ikke anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har en dialog med aftagere. I forbindelse med udarbejdelse af ny studieordning for bacheloruddannelsen i 2005 og for kandidatuddannelsen i 2008 blev censorkorpset inddraget og gav input til udformningen. Universitetet har samarbejde med Finnish Literature Exchange, der blandt andet arrangerer oversætterseminarer, hvor studerende, oversættere og forlag mødes. Også Finlandsinstituttet er inddraget i dette samarbejde. Dette samarbejde har henledt uddannelsens opmærksomhed på oversættelse. Uddannelsens faste VIP er formand for censorkorpset og har netop nedsat et nyt censorkorps med 10 medlemmer. Hun har herigennem god kontakt med de aftagere, der er medlemmer af censorkorpset. Derudover har instituttets erhvervsvejleder kontakt med aftagere gennem etablering af praktikophold, virksomhedsbesøg, oplæg og workshops. På mødet med uddannelsernes underviser(e) fremgik det, at den fastansatte VIP har et stort netværk af aftagere, og at hun bruger dem aktivt. Københavns Universitetet uddyber i sit høringssvar, at ( ) den VIP, der bliver lektor Tuula Eskelands afløser, vil få samme funktion i forbindelse med dimittend- og aftagerkontakt, som lektor Tuula Eskeland har haft det. Dette vil blive sikret som en naturlig del af den overlevering, lektor Tuula Eskeland vil foretage til sin afløser. (Høringssvar side 2-3) Universitetet har desuden som bilag 2 til høringssvaret vedlagt en oversigt over aftager- og dimittendkontakten på uddannelserne. Heraf fremgår hvordan kontakten foregår, hvor ofte og formålet med kontakten. For eksempel beskrives kontakten med Finlandsinstituttet på denne måde 16

20 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er etableret kontakt med aftagere, og at dialogen er løbende og bruges til sikring og udvikling af kvalitet og relevans i uddannelserne. Gælder kun for bacheloruddannelsen Over 75 % af de bachelorstuderende fortsætter på kandidatuddannelsen i finsk. Da der er tale om samme studieleder og et lille uddannelsesmiljø, vurderer akkrediteringspanelet, at der er løbende dialog med den relevante kandidatuddannelse. Dimittender/alumner Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Dimittender fra finsk inviteres til faglige og sociale arrangementer via Finsk Afdelings Venner. Derudover inviteres dimittender ved studiestart til at fortælle om overgangen til erhvervslivet og på kandidatuddannelsen om specialeprocessen. Både studerende og dimittender indgår i Dansk-finsk oversætterforum, og der er en Facebookgruppe for nuværende og tidligere finskstuderende med 32 medlemmer. Endelig indgår finskdimittender i Københavns Universitets centrale alumneforening, Kubulus. Universitetet indsamler derudover viden om dimittenderne og disses erhvervsmæssige og andre uddannelsesrelaterede forhold gennem indsamling af data vedrørende ansættelse, ansættelsessted, relation mellem uddannelse og kompetencebehov m.v., særlig den store spørgeskemaundersøgelse i 2007, der mundede ud i Humanistundersøgelsen. (Dokumentationsrapporten side 7) På mødet med uddannelsens undervisere fremgik det, at der er en god kontakt med dimittenderne. Denne kontakt er både med de nuværende studerende og med underviserne på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en etableret og løbende dialog med dimittender, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Der er i høj grad er tale om en uformel dialog, der fungerer på grund af undervisernes engagement i nuværende og tidligere studerende. Som nævnt ovenfor beskriver universitetet i sit høringssvar, hvilken kontakt der er med dimittender, og at der vil ske en overlevering til den fastansatte lektors afløser (Høringssvaret side 2-4). Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at dialogen med dimittender er sårbar, da den i høj grad er bundet op på en enkelt person og foregår uformelt. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 4-7 Bilag 1: Aftagerpanel for INSS Bilag 4: Udtalelse fra FILI om samarbejdet med Finsk 17

21 Bilag 5: Udtalelse fra Finlands-Instituttet om samarbejdet med Finsk Bilag 6: Udtalelse fra Nordisk Ministerråd om samarbejdet med Finsk Bilag 7: Udtalelse fra Finlands ambassade om samarbejdet med Finsk Bilag 8: Oversigt over oversatte teaterstykker Bilag 9: Udtalelse fra Torben Bach Nielsen Bilag 10: Censorkorpset for Finsk Høringssvar Høringssvar bilag 2: Beskrivelse af aftager- og dimittendkontakt 18

22 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har redegjort for, at 100 % af bachelorerne enten fortsætter på kandidatuddannelsen eller i beskæftigelse. Da der ikke findes en opgørelse specifikt for finsk, har universitetet lavet sin egen undersøgelse af uddannelsens bachelorer, der er dimitteret i perioden For at sikre overensstemmelse med tilsvarende statistik, er dimittenderne blevet spurgt til deres beskæftigelse 0-19 måneder efter endt uddannelse. Indtil 2006 var der optag på finsk hvert andet år, og datagrundlaget er derfor meget lille. (Dokumentationsrapporten side 8) Den person, der er i beskæftigelse, har startet egen virksomhed inden for oversættelse mellem finsk og dansk. Akkrediteringspanelet vurderer, at bachelorerne fortsætter i videreuddannelse eller beskæftigelse i tilfredsstillende grad, og at beskæftigelsen er relevant. Gælder kun for kandidatuddannelsen På samme måde som for bacheloruddannelsen har universitetet lavet en undersøgelse blandt uddannelsens kandidater i perioden Undersøgelsen viser, at alle 7 kandidater fra perioden er i beskæftigelse. Af de 7 har de 5 fået ansættelse inden for uddannelsens område, mens de 2 sidste i højere grad anvender de generelle akademiske kompetencer, de har opnået gennem uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidaterne finder beskæftigelse efter endt uddannelse i tilfredsstillende grad, og at beskæftigelsen er relevant. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s

23 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for, at der kun er en VIP tilknyttet bachelor- og kandidatuddannelserne i finsk. Hendes forskning og praktiske erfaring spænder forholdsvist bredt, idet hendes primære forskningsområder er fennistik [sprogfærdigheder inden for finsk], stednavne og den identitet, der er tilknyttet navnene, minoritetssprog og -litteratur i Norden samt finner i Danmark og finske krigsbørn, som blev i Danmark, deres sprog og identitet og deres efterkommere (Dokumentationsrapporten side 12). Derudover har hun praktisk og teoretisk erfaring fra en længere karriere som freelanceoversætter samt ansættelse som tolke og oversætterkonsulent hos Nordiska språk- och informationscentret i Helsinki. (Dokumentationsrapporten side 12). Derudover er der fast tilknyttede DVIP, hvoraf den ene er ph.d. og forsker inden for et relevant område. Endeligt suppleres undervisningen af gæsteforelæsere fra Finland, der er forskere inden for hvert deres område og bibringer de studerende den nyeste viden inden for det pågældende område. (Dokumentationsrapporten side 13). På mødet med ledelsen redegjorde de for, at det er den fastansatte VIP, der vejleder alle specialer. De studerende har mulighed for at benytte sig af en bivejleder, men få gør det, for vejlederrollen har i høj grad ændret sig fra at meget fagspecifik vejledning mod specialecoaching. På mødet med de studerende fremgik det, at de oplevede at kunne skrive om de emner, de ønskede og kunne få relevant vejledning. Akkrediteringspanelet vurderer, at den fastansatte VIP sammen med DVIP og gæsteforelæsere forskningsmæssigt dækker en væsentlig del af uddannelsernes fagelementer. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at inden for nogle af uddannelsernes fagområder er en praktisk erfaring i høj grad relevant for kvaliteten af undervisningen, det drejer sig særligt om oversættelse og fennistik, som den faste VIP dækker sammen med en DVIP. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Som eksempel på, gennem hvilke fagelementer de studerende opnår generelle humanistiske kompetencer, kan nævnes, at formidlingskompetence, kritisk-analystisk kompetence, navigationskompetence og selvledelseskompetence hovedsageligt opnås gennem de kurser, hvor de studerende skal skrive en hjemmeopgave. Historisk kompetence opnås for eksempel gennem kurset Finlands historie og samfundsforhold. Derudover opnår de studerende følgende fagspecikke kompetencer: sproglig kompetence, bred viden om Finland og specialviden om Finland. De sproglige kompetencer opøves blandt andet gennem Oversættelse, Mundtlig sprogfærdighed, Skriftlig sprogfærdighed, Det finske sprogs udvikling og variationer og Det finske sprogs struktur. Gennem disse fagelementer opnår de studerende Ud over praktiske sproglige kompetencer ( ) en omfattende viden om det finske sprogs historiske baggrund, de beslægtede sprog, det finske sprogs 20

24 opbygning samt dets socio- og dialektale træk (Dokumentationsrapporten side 17) Derudover foregår undervisningen på 2. og 3. år på finsk, hvis de studerende ønsker det, og størstedelen af faglitteraturen læses på finsk. Den brede viden om Finland og specialviden om Finland og de dertil hørende kompetencer opnås gennem en række fagelementer, der dels giver de studerende viden om teori, metode, sprog og realia, dels erfaring i at anvende denne viden på fagspecifikke problemstillinger og emner. (Dokumentationsrapporten side 16). Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidater i finsk skal opnå både generelle og specifikke kompetencer. De specifikke kompetencer omfatter sproglige kompetencer, oversættelseskompetencer og litterære kompetencer. Særligt gennem de tre fagelementer Særlig studeret område opnår de studerende de generelle humanistiske kompetencer (selvstændig tilegnelse af viden, skriftlig formidling, afgrænsning af et problemfelt, fortrolighed med fagterminologi, litteratursøgning, kritisk sans), idet der er tale om selvstændigt projektarbejde med en hjemmeopgave. (Dokumentationsrapporten side 19) I specialet skal de studerende tilrettelægge og undersøge en problemstilling inden for studiet af finsk sprog og litteratur. De sproglige kompetencer opnås gennem undervisningen, der foregår på finsk, og gennem Særligt studeret område 2 og Projektorienteret forløb, hvor de studerende skal udtrykke sig korrekt på finsk. Projektorienteret forløb foregår hovedsageligt i en virksomhed eller organisation i Finland, hvorved sproget styrkes yderligere. Derudover er der fagelementer i fennistik og oversættelsesvidenskab, der understøtter kompetencemålene inden for disse områder. De litterære kompetencer understøttes af kurset Litteraturvidenskab, hvor de studerende beskæftiger sig med litteraturvidenskabelige teori og metode og skal fordybe sig i en tidsperiode i finsk litteratur (Dokumentationsrapporten side 21). Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Universitetet giver flere eksempler på, hvordan de studerende præsenteres for fagområdets videnskabelige teorier og metoder. De studerende arbejder med fagområdets metoder, for eksempel i kurset Finlands historie og samfundsforhold, hvor de studerende blandt andet skal anvende kildetekster og informationssøgning. I kurset Introduktion til finsk grammatik introduceres og opøves teori og metode således sideløbende med hinanden. Det samme gør sig gældende i Det finske sprogs struktur (Modul 5), hvor de studerende både undervises i lingvistiske fænomener og analyserer finsk sprogmateriale. (Dokumentationsrapporten side 22) Kurset i videnskabsteori tilfører de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder, idet den studerende jævnfør fagelementets kompetencemål [får] et dækkende overblik over fagets grundlæggende begrebsapparat, metode, terminologi og faghistorie. Dette udmøntes i de faglige mål som f.eks. forstå og i hovedtræk redegøre for videnskabelig metode, teori vs. empiri og sprogvidenskabens erkendelsesteoretiske grundlag, forstå og anvende den grundlæggende metode og terminologi inden for både lingvistikkens discipliner og almen fonologi, morfologi, sprogforandring og sprogklassifikation ( ) samt leksikologi og etymologi samt forstå og i hovedtræk redegøre for den finsk-ugriske og uralske komparative lingvistiks faghistorie, omfattende væsentlige vendepunkter og skelsættende landvindinger. (Dokumentationsrapporten side 21) Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Universitetet giver flere eksempler på, hvordan de studerende præsenteres for fagområdets videnskabelige teorier og metoder. Kandidatuddannelsen er tænkt således, at de studerende opnår øget indsigt inden for de videnskabelige discipli- 21

25 ner fennistik, oversættelsesvidenskab og litteraturvidenskab, mens de i Særligt studeret område 1, 2 og 3 anvender de erhvervede metodiske og teoretiske færdigheder i praksis i udarbejdelsen af en projektopgave inden for et selvvalgt emneområde. (Dokumentationsrapporten side 22) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår forskningsmetodiske kompetencer forstået som erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabeligt udviklede metoder og teorier samt færdigheder i at anvende dem til at løse en faglig problemstilling inden for uddannelsens område. Dette kommer især til udtryk i Særligt studeret område 3, der bl.a. [indeholder] litteratursøgning, problemafgrænsning, forskningshistorisk overblik og kritisk brug af det valgte fagområdes videnskabelige metoder og redskaber. (Dokumentationsrapporten, side 23). Derudover skal de studerende i specialet vurdere og anvende væsentlige teorier og metoder inden for det valgte område og forholde sig kritisk analyserende til de anvendte teorier og metoder (Dokumentationsrapporten side 23) Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s

26 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet redegør for, at uddannelsens tilrettelæggere er studielederen på vegne af studienævnet og den fastansatte VIP på uddannelsen. Den fastansatte VIP har blandt andet deltaget i udformningen af studieordningerne. Af det vedlagte CV og publikationsliste for den fastansatte VIP, fremgår det, at hun forsker i emner, der er relevante for uddannelsen. Studielederen er forsker inden for dansk litteratur. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de reelle tilrettelæggere af uddannelserne er placeret i det relevante forskningsmiljø. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har opgjort antal VIP og studerende for bachelor- og kandidatuddannelsen med nedenstående tal Bacheloruddannelsen 1:28 1:29 Kandidatuddannelsen 1:7 1:9 Tabellen baserer sig på tal fra supplerende dokumentation modtaget 21. april Da der er tale om et lille miljø og oftest små undervisningshold, og da den ene DVIP er forsker, og uddannelsen desuden inddrager gæsteforskere i undervisningen, vurderer akkrediteringspanelet, at det er sandsynligt, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Det fremgik af besøget, at uddannelsens VIP som udgangspunkt var let tilgængelig for de studerende. De sagde, at den fastansatte lektor og bibliotekaren altid er tilgængelige, den ene DVIP er en del af instituttet, og den anden er altid til at komme i kontakt med via mail og KU s fælles learning management system Absalon. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at uddannelsens VIP ikke har haft længerevarende fravær fra uddannelsen, men bemærker, at det er uklart, hvordan det sikres, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø i de tilfælde, hvor uddannelsens VIP f.eks. har fravær, er frikøbt til forskning eller er på længerevarende udlandsophold. Akkrediteringspanelet vurderer samtidig, at det er uklart, hvorledes denne sårbarhed imødegås på instituttet. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har opgjort VIP/DVIP-ratioen for bacheloruddannelsen med nedenstående tal. Der er ikke undervisning ved DVIP på kandidatuddannelsen. 23

27 Bacheloruddannelsen 0,75 2,57 Landsgennemsnit hum 1,55 2,4 Tabellen baserer sig på tal fra supplerende dokumentation modtaget 21. april Der er tale om en VIP og to DVIP. Årsagen til den forholdsvis store andel af DVIP-undervisning er, at man har valgt at ansætte en ekstern lektor med en ph.d.-grad i historie til at varetage undervisningen i Finlands historie og samfundsforhold. Frem til 2007 var det den fastansatte lektor, der underviste i dette fag, men det blev vurderet, at en underviser med speciale i historie og dansk-finske forhold kunne give de studerende en mere kvalificeret og forskningsbaseret undervisning. Dette gav også den fastansatte lektor mulighed for at kunne fokusere mere på den øvrige undervisning i sprog og litteratur. (Dokumentationsrapporten side 24) På mødet med underviserne fremgik det tydeligt, at der er et tæt samarbejde mellem VIP og DVIP, og akkrediteringspanelet vurderer derfor, at forskningsbaseringen af DVIP er sikret. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 14: CV for Jan Ahtola Nielsen Bilag 15: Publikationsliste for Jan Ahtola Nielsen Supplerende dokumentation modtaget 21. april

28 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at forskningsmiljøet bag uddannelsen primært udgøres af uddannelsens ene VIP og sekundært af relevante forskningsmiljøer på INSS. Uddannelsens VIP har således et afgørende ansvar for sikre en høj kvalitet i forskningen samtidig med de administrative og undervisningsmæssige forpligtelser. Med udgangspunkt i CV og publikationsliste for uddannelsens VIP, som fremgår af bilag 11 og 12, vurderer akkrediteringspanelet, at der grundlæggende set er tale om forskning inden for finsk. Af oversigten over videnskabelige publikationer på side 26 i dokumentationsrapporten fremgår det, at uddannelsens VIP har publiceret et peer reviewed konfencebidrag og to bidrag til monografier i perioden Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøets kvalitet målt ud fra disse indikatorer ikke er tilfredsstillende. Ledelsen fremførte på mødet, at de er opmærksomme på, at en uddannelse med en fastansat VIP er meget sårbar i forhold til at opretholde et tilfredsstillende forskningsniveau. Den fastansatte VIP har et meget stort engagement i uddannelsen, men der er ikke skabt rammer for forskning, for eksempel har hun ikke haft undervisningsfri perioder i den tid, hun har været ansat (ca. 7 år). Det fremgik endvidere, at den fastansatte VIP har planlagt at gå på pension i Universitetet skriver i høringssvaret, ( ) at det tilstræbes, at lektor Tuula Eskeland afløses af en VIP med tilsvarende kvalifikationer. Som en del af disse kvalifikationer er naturligvis forskning ( ). (Høringssvaret side 4) Af bilag 1 til høringssvaret fremgår det desuden, at den fastansatte VIP vil få lejlighed til at afvikle sit sidste semester som ansat som et forskningssemester. Endelig skal det nævnes, at Finsk og INSS pt. er i gang med at afsøge mulighederne for at tilknytte en ph.d. til faget. (Høringssvaret side 5) Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at det er uklart, hvordan uddannelsen og forskningen sikres efter generationsskiftet. Forskningsmiljøets internationale samarbejde Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at den fastansatte VIP på uddannelserne deltager aktivt i internationalt samarbejde. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at med kun en VIP ansat, er det vigtigt med internationale kontakter og samarbejder for at styrke forskningsmiljøet bag uddannelsen. Den fastansatte VIP har i perioden deltaget i internationale konferencer og selv været medarrangør af en konference. Derudover indgår hun i to internationale forskningsprojekter. Endelig er der er samarbejde om med de øvrige nordiske universiteter om gæsteforelæsninger og gæsteundervisning. Deltagelse i internationale samarbejder i perioden Deltagelse i internationale konferencer 2 Gæsteforelæsninger i udlandet 7 Arrangør af internationale konferencer 1 Gæsteunderviser i udlandet 2 Deltagelse i internationale forskningsprojekter 2 Kilde: Dokumentationsrapporten side

29 Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen ikke er af høj kvalitet, men at det deltager i internationalt samarbejde. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøets kvalitet målt ud fra forskningsindikatorerne ikke er tilfredsstillende. Det vurderes, at forskningsmiljøet deltager i internationalt samarbejde. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 11: CV for Tuula Eskeland Bilag 12: Publikationliste for Tuula Eskeland Høringssvar Høringssvar bilag 1: INSS plan for lektor Tuula Eskelands afgang 26

30 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Bachelorer i finsk skal som tidligere nævnt opnå dels generelle humanistiske kompetencer, dels kompetencer knyttet til Finland: sproglig kompetence, bred viden om Finland og specialviden om Finland. Uddannelsen består af tre sideordnede forløb: et sprogligt, et kulturelt og et teoretisk/metodisk. I dokumentationsrapporten gør universitetet rede for, hvordan de studerende opnår de generelle og specifikke kompetencer gennem og på tværs af de tre forløb. Det sproglige forløb består af Introduktion til finsk grammatik, Mundtlig sprogfærdighed og Skriftlig sprogfærdighed. Det kulturelle forløb består af Finlands historie og samfundsforhold, Det finske sprogs udvikling og variationer og Finlands litteraturhistorie. (Dokumentationsrapporten side 30) Som en integreret del af det sproglige og det kulturelle forløb indgår kendskabet til og anvendelsen af en række metodiske redskaber, hvilket er blevet belyst ovenfor i Målepunkt Om end de pågældende redskaber i de enkelte fagelementer anvendes fagspecifikt, bidrager disse fagelementer altså også til indfrielsen af kompetencemålet om generelle humanistiske kompetencer. (Dokumentationsrapporten side 30) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene. Adgangskravene til finsk er de områdespecifikke adgangskrav for humanistiske bacheloruddannelser. Der forudsættes ikke kendskab til finsk, hvilket opvejes af 30 ECTS-point propædeutik, der danner grundlag for den senere undervisning i finsk sprog samt læsning af tekster på finsk. De øvrige kurser på 1. og 2. semester er introduktionskurser til henholdsvis Finlands historie og videnskabsteori, som de studerende ikke forventes at have særligt kendskab til. Derudover bygger kurset i introduktion til finsk grammatik videre på propædeutikken. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra uddannelsens første til sidste semester og mellem uddannelsens enkelte fagelementer på de enkelte år. Universitetet gør i dokumentationsrapporten rede for, hvordan der er progression inden for de enkelte forløb. For eksempel indledes progressionen i det kulturelle forløb (.) med Finlands historie og samfundsforhold (1. semester), hvor de studerende får et solidt kendskab til Finlands historie. Derefter bygges der oven på med Det finske sprogs udvikling og variationer (3. semester), hvor bl.a. udviklingen af det finske skriftsprog og sprogets betydning i forhold til udviklingen af en finsk national identitet samt de socio- og dialektale variationer i det finske sprog behandles. I Finlands litteraturhistorie (4. semester) udbygges kendskabet til finsk kultur med den litteraturhistoriske dimension. (Dokumentationsrapporten side 30) På samme måde redegør universitetet for progressionen inden for det sproglige område og metode og teori. Inden for de enkelte år er der som antydet ovenfor en gennemgående struktur, der dels øger kendskabet til det finske sprog, dels finskfagets øvrige aspekter såsom historie, samfund og litteratur. Det betyder, at de studerende hele tiden bliver mere kompetente sprogligt, samtidig med at de finsksprogede kilders sværhedsgrad og omfang øges. Og det betyder omvendt, at de studerende hele tiden får flere og stærkere kompetencer til at behandle disse kilder og på videnskabelig vis reflektere over de teoretiske og metodiske valg, der træffes i behandlingen af kilder, emner og problemstillinger. Såle- 27

31 des har uddannelsen også på tværs en struktur, der er hensigtsmæssig set i relation til ovennævnte kompetencemål. (Dokumentationsrapporten side 31) Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter kompetenceprofilen. Kandidatuddannelsen bygger videre på de kompetencer, de studerende har opnået gennem bacheloruddannelsen. Hvert af de første 3 semestre har et fagelement, der bygger videre på bacheloruddannelsen: Fennistik, Oversættelsesvidenskab og Litteraturvidenskab, der dækker over de fagspecifikke kompetencer, kandidaterne skal opnå. Sideløbende med disse fagelementer har de studerende tilvalg eller særligt studeret område. De særligt studerede områder giver de studerende mulighed for i praksis at anvende teorier og metoder inden for de videnskabelige grene samt at fordybe sig i netop det videnskabelige område, de finder mest interessant. Dette giver dem et solidt fundament for at vælge specialeområde og skrive specialet på en videnskabeligt velfunderet måde. (Dokumentationsrapporten side 31) Adgangskravet til kandidatuddannelsen er en bacheloruddannelse i finsk. KA-uddannelsen er tilrettelagt, således at tre af de konstituerende fagelementer inden for det centrale fag, Fennistik, Oversættelsesvidenskab og Litteraturvidenskab, bygger videre på BA-uddannelsens fagelementer Det finske sprogs struktur, Oversættelse og Finlands litteraturhistorie. Fagelementerne er obligatoriske og udbydes, så der er 2-3 timers undervisning ugentligt på kandidatuddannelsen, derudover består uddannelsen af selvstudium ( De øvrige fagelementer lægger op til, at de studerende kan specialisere sig inden for et selvvalgt område (Særligt studeret område 1, 2 og 3), vælge KAtilvalg på en anden KA-uddannelse eller tage på studie- og/eller praktikophold i Finland. Dette tager udgangspunkt i og bygger videre på de fagspecifikke og mere almene humanistiske kompetencer, der er opnået på BA-uddannelsen. (Dokumentationsrapporten side 40). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra uddannelsens første til sidste semester og mellem uddannelsens enkelte fagelementer på de enkelte år. Som beskrevet ovenfor bygger fagelementerne i kandidatuddannelsen videre på bacheloruddannelsens kompetencer med stigende krav til faglighed og videnskabelighed. Særligt studeret område 3 kan fungere som en forberedelse til specialet og sikrer dermed sammenhæng. Inden for de enkelte semestre afprøves teori og metode i praksis i de særligt studerede områder og skaber på den måde sammenhæng med fagelementerne inden for litteratur, oversættelse og fennistik. Frafald Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens samlede frafaldsprocent og frafaldet på bacheloruddannelsens første år ikke er mere end 25 % højere end på hovedområdet på landsplan. Frafaldet på første år svinger mellem 0 % i 2006 og 2007 og på 50 % i Frafaldet på første år på hovedområdet på landsplan ligger på % i perioden. Frafaldet på 50 % i 2008 skal ses i sammenhæng med det samlede antal studerende, nemlig at 3 ud af 6 studerende faldt fra, og at det høje frafald er enkeltstående for et år. Det samlede frafald på uddannelsen: Antal optagne Antal frafaldne Frafald % % 43 % Frafald humaniora % - Tabellen baserer sig på dokumentationsrapporten side 33. Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet på bacheloruddannelsen er forholdsvist højt, og i 2007 var det mere end 25 % højere end gennemsnittet for hovedområdet på landsplan. 28

32 Gælder kun for kandidatuddannelsen Tallene for kandidatuddannelsen er meget små, det drejer sig om en eller to studerende pr. år. Ingen af de studerende på kandidatuddannelsen er ophørt, og panelet vurderer derfor, at uddannelsens samlede frafaldsprocent er mindre end gennemsnittet på hovedområdet på landsplan. Det bemærkes, at tallene baserer sig på en meget lille population og derfor er meget følsomme for udsving. Universitetet har en række tiltag for at nedbringe frafaldet, se nedenfor under studieprogression. Studieprogression Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerendes studieprogression ikke er markant langsommere end på hovedområdet på landsplan. Det bemærkes, at tallene baserer sig på en meget lille population og derfor er meget følsomme over for udsving. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerendes studieprogression er langsommere end på hovedområdet på landsplan. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at studieprogressionen er væsentligt lavere på kandidatuddannelsen end på bacheloruddannelsen. Det bemærkes, at tallene baserer sig på en meget lille population og derfor er meget følsomme for udsving. (Dokumentationsrapporten side 34) Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for en række tiltag i forhold til at øge studieprogressionen og nedbringe frafaldet på uddannelserne. Disse tiltag finder sted på fagniveau, institutniveau og fakultetsniveau. På fagniveau: 1. Dannelse af læsegrupper ved studiestart 2. Repetitions- og opsamlingslektioner, mindre prøver i løbet af semestret, prøveeksamen, valgfrihed mellem flere eksamensformer, Særligt studeret område 3 som optakt til specialet 3. Afvekslende undervisningsformer, gæsteforelæsninger og undervisningsforløb i samarbejde med andre af instituttets uddannelser. 4. Styrkelse af studiemiljøet internt på finsk og med andre af instituttets små uddannelser, bl.a. fælles introtur og fredagsbar for finsk, indoeuropæisk og lingvistik. 5. Mulighed for tæt kontakt i et lille miljø. (Dokumentationsrapporten side 34-36) På institutniveau: Hvad angår instituttets tiltag til forbedring af studie- og læringsmiljøet, er indsatsen beskrevet som følger i 29