14/ kl , Gæstelokale 2, indgang 32, AUH Risskov, Skovagervej 2 (8240 Risskov).

Transkript

1 Reginshuset Vibrg Nære Sundhedstilbud Skttenbrg 26 Pstbks 21 DK-8800 Vibrg Tel Udkast til referat Møde i faglig temagruppe fr vksenpsykiatri 14. nvember 2013 Dat Tina Bak-Møller Tel Tina.Bak-meller@stab.rm.dk Tid g Sted: 14/ kl , Gæstelkale 2, indgang 32, AUH Risskv, Skvagervej 2 (8240 Risskv). Side 1 Referatet udsendes til: Kirsten Slumstrup, Silkebrg Kmmune - afbud Rie Andersen, Vibrg Kmmune Trben Rughlm, Randers Kmmune - afbud Cate Kristiansen, Hrsens Kmmune - afbud Keld Berthelsen, Ikast-Brande Kmmune Mette Svarre, Aarhus Kmmune Henrik Nrdentft, praktiserende læge, praksiskrdinatr Lne Kaae-Sørensen, Reginspsykiatrien Silkebrg - afbud Kirsten Gøtzsche-Larsen, Reginspsykiatrien Vibrg-Skive Runa Sturlasn, Reginspsykiatrien Randers - afbud Inger Brødsgaard, Reginspsykiatrien Hrsens - afbud Birthe Vrsum, Reginspsykiatrien Vest Merete Bysted, afd. P, AUH Risskv Elisabeth Brix Westergaard, Psykiatri g Scial, administratinen Tina Bak-Møller, Nære Sundhedstilbud (referent)

2 : Velkmst v. Mette Svarre, kmmunal medfrmand : Oplæg ved Mgens Vestergaard, prfessr g speciallæge i almen medicin, Frskningsenheden fr Almen Praksis, Aarhus Universitet Mgens vil kmme ind på emner sm diagnstik g mnitrering af stress, angst g depressin vha. telemedicinsk løsning ( almen praksis arbejde med patienter, sm både har en fysisk g en mental lidelse, samt verdødelighed blandt persner med psykisk sygdm. Mgens Vestergaard hldt plæg (slides er vedlagt referatet). Orienterede m MEPRICA, sm har fået 16 mi. kr. fra Lundbeckfnden g 4 fra universitetet. Hensigten er at udvikler redskaber, der kan hjælpe praktiserende læger til at blive bedre til at hjælpe patienter med psykisk sygdm. Ofte bliver praktiserende læger kritiseret fr ikke at diagnsticere krrekt ift. psykisk sygdm men det er gså vanskeligt: Typisk interviewes patienten g der udfyldes et diagnstisk skema, g derfra skal diagnsen stilles. Med MEPRICA udfyldes et webbaseret skema, g resultaterne kmmer tilbage til jurnalen hs lægen på samme måde sm bldprøveresultater. Dagsrden: Sundhedsmappen.dk: Her ligger på sigt - alle de frskellige skemaer. Systemet giver desuden et visuelt resultat. Desuden sendes der sms til patienten 14 dage senere med besked til patienten m at gå ind på sundhedsmappen igen g nyudfylde. Derved vil der ske pfølgning, g det kan vel at mærke ske, uden at patienten behøver kmme til lægen. En vigtig pinte er, at hvis patientens kurve ikke bliver bedre, må der ske nget andet (medicinændring, henvisning til psyklg/psykiater). Der blev spurgt til, hvrvidt der har været vervejelser mkring ulighed i sundhed, fx ved patienter med lille sygdmserkendelse. Praktiserende læge skal vurdere hvilke patienter, systemet er et relevant redskab til. Det handler gså m, at lægen bliver pkvalificeret det er et gdt redskab at tage ind i cllabrative care. Og data fra sundhedsmappen kan danne grundlag fr supervisin af praktiserende læge. Mgens bemærkede desuden, at det er spændende at se, i hvr høj grad patienterne deltager. Kendetegnende fr disse patienter er j, at de er kgnitivt svækkede. Derfr er det gdt med cllabrative care, at der bliver en care manager, der følger p på patienten. Patienten kan give lv til, at kmmunen gså kan se plysningerne, patienten selv har givet ind i systemet, ligesm der er mulighed fr, at pårørende kan se med. Vedr. multisygdm: Området får meget pmærksmhed i de anerkendte medicinske tidsskrifter. Multisygdm er sundhedsvæsenets største udfrdring, g praktiserende læge har en nøglerlle. Multisygdm defineres sm t eller flere krniske sygdmme på samme tid. Ift psykiske sygdm bør man måske snarere sige langvarig sygdm, ikke krnisk. Str undersøgelser fra Sktland (se slide) viser, at blandt persner ver 65 år Side 2

3 har mere end 50% multisygdm. Der er en retlinet sammenhæng: J flere fysiske sygdmme, j større sandsynlighed fr gså psykisk sygdm. Psykisk sygdm rammer hyppigere hs dårligt scialt stillede. Og scialt dårligt stillede får multisygdm ca. 10 år tidligere end mere velstillede. Der blev spurgt til stratificering - hvad med fx de lettere psykiske tilstande? Mgens svarede, at det ikke står helt klart i frskningen, men de fleste vil sige, at angst g depressin g OCD hører med til langvarig sygdm. Det ser desuden ud til, at skizfrenipatienter særligt dør af hjertesygdmme - medicinen stimulerer til dette. Højere dødelighed blandt patienter med psykisk sygdm: Ja, der er selvmrd, men meget hænger sammen med livsstil, den vigtigste faktr er fysiske sygdmme, sm er underbehandlede. Patienter trr af g til, at psykiatrien gså tager hånd m det fysiske der er j fx taget bldprøver. Det helt stre prblem er kløfter mellem sektrerne. Rie Andersen nævnte, at der arbejdes på, m der kan laves vide-knsultatin. Det er meget svært at få praksislægerne med, frdi der ikke er hnrar til den ydelse, sm indtil videre kun kan hnreres sm telefnknsultatin, men kan tage tid sm en almindelig knsultatin. Det er især et prblem fr de mange patienter, der ikke kan hlde ud at være i lægens venteværelse. Brugerne er meget begejstrede fr videkntakt med bstøtten. Det betyder at energi/fkus er på de mål, der arbejdes med m g energien er ikke brugt på at få ryddet p inden bstøtten kmmer. Mgens sluttede af med at tale fr en patientcentreret tilgang der kmmer resultater ud af at høre, hvad er vigtigt fr patienten. Cllabrative care er vejen frem. Gd idé at inddrage erfaringer fra Strbritannien, men vigtigt at knceptet skræddersys til danske frhld. Måske kan praksissygeplejersken uddannes til at være caremanager. Supervisin er vigtigt speciallægerne på hspitalerne skal give real-time vejledning. Tvhlderfunktinen er meget vigtigt, g specialister skal sikre hurtig udredning af kmplekse patienter. Der kan ses mere på Mette Svarre rienterede m, at Aarhus har arbejdet med medicinpædaggik i bfrmer g er nu på vej videre i bfællesskaber g bstøtte. Men det er gså nødvendigt med inf til dem m fysisk sygdm. Elisabeth Brix tilsluttede sig, at det er vigtigt med infrmatin på tværs af psykiatri g smatik - gså i kmmunerne. Merete Bysted nævnte, at der gså skal ske nget i psykiatrien psykiatrien har arrangeret frelæsninger med smatiske specialister m hjertesygdmme g andre vigtige smatiske lidelser. Psykiatrien præget af en tænkning i retning af, at smatik er almen praksis mråde. Mgens bemærkede, at det kunne være meget ønskværdigt, at praktiserende Side 3

4 læger kunne kmme på besøg hs egne patienter i psykiatrien, eller at der var praktiserende læger ansat i psykiatrien. Merete svarede, at det pt. vervejes i Risskv det gøres i København. Henrik Nrdentft freslg, at man fx kunne prette almen medicinsk klinik på Risskv, fr ngle af patienterne er svære at få fat i fr praktiserende læger. Mgens tilføjede, at patienterne selv siger, at det vigtigste er kntinuitet det er vigtigt fr alle patienter, men særligt fr disse. Keld Bertelsen nævnte, at i Ikast-Brande Kmmune frikøbes en praktiserende læge hver mandag til misbrugsmrådet. Det er besluttet, at der årligt laves grundlæggende helbredstjek. Når svarene er klar går denne læge til hver enkelt praktiserende læge g følger p. 3. Denne del af mødet er arbejdsmødedelen. Spørgsmål 1 Frmulering af mål/visin fr samarbejdet med afsæt i det værdisæt, sm fremgår af regeringens udspil på psykiatrimrådet Vi har nu fået høringsudgaven af bekendtgørelsen g vejledningen til de kmmende sundhedsaftaler. (Høringsudgaver af bekendtgørelse g vejledning er vedhæftet mailen med dagsrdenen). Når der tages afsæt i regeringsudspillet på psykiatrimrådet, hvad er det så vigtigt at tage med ind i sundhedsaftalen? (Link til regeringsudspillet er medsendt mailen med dagsrdenen). Ifølge høringsudkast til bekendtgørelsen m sundhedsaftaler skal der sm minimum indgås aftale vedrørende disse bligatriske indsatsmråder: Frebyggelse Behandling g pleje Rehabilitering, herunder træning Sundheds-IT g digitale arbejdsgange Psykiatrien skal være et gennemgående tema, g der skal være fkus på bl.a. at sikre større g mere integreret samarbejde mellem almen praksis g kmmunale tilbud g på at sikre større sammenhæng fr patienter, sm har samtidige frløb i flere sektrer, herunder særligt patienter med psykisk sygdm, de ældre medicinske patienter g patienter med krnisk sygdm (Uddrag fra høringsudkast til vejledning, s. 1). Grupperne skal drøfte, hvilke mål fra regeringens psykiatriudspil, der er vigtige at få med ind i den kmmende sundhedsaftale. På grund af det lave fremmøde til mødet blev gruppearbejdsspørgsmålene i stedet drøftet i plenum: Anbefalinger fra faglig temagruppe til det videre arbejde med de kmmende sundhedsaftaler: Udvikling af samarbejdet med patienten/brgeren er helt centralt: Udvikling af mdeller/redskaber til øget invlvering/aktiv inddragelse af patienter/brgere g deres pårørende i deres behandling/frløb Patient-empwerment Side 4

5 Patienten sm Hvedaktør i eget liv Recvery Fkus på patientens rettigheder, åbenhed i behandlingen g inklusin. Fkus på, at brgeren primært lever sit liv hjemme, men af g til er patient. Det er vigtigt, at de prfessinelles ressurcer til krdinering bruges på de patienter/brgere, sm har brug fr hjælp til at sikre en sammenhængende indsats. De der kan selv skal selv. Der bør fretages stratificering, så kmpleksitetsgraden tydeliggøres, så det dermed bliver mere klart, hvilke instanser der har hvilke rller ift. patientens aktuelle situatin. Der skal udvikles mdeller til stratificering af patienterne/brgerne ift. hvrdan det tværsektrielle samarbejde skal rganiseres: F.eks. lavede Risskv g Aarhus Kmmune en mdel fr stratificering ifm at lkalpsykiatrierne lukkede. Patienter blev inddelt i niveauer: Niveau 1-patiente: almindeligt gdt samarbejde/telefnkntakt Niveau 2-patienter, hvr der er mere behv fr samarbejde/mange parter invlveret/behv fr udskrivningsaftaler/krdinatinsplaner Niveau 3-patienter, strt behv fr tæt tværsektrielt samarbejde g samtidighed; den cirkulære samarbejdsmdel. Det er meget vigtigt at tænke almen praksis ind her. Udskrivningsaftaler g krdinatinsplaner er det helt centrale redskab til at sikre en sammenhængende g krdineret indsats fr patienter/brgere, der ikke kan selv eller har kmplekse prblematikker. Reginspsykiatrien g kmmunerne i Regin Midtjylland har en ambitin m sammen at blive rigtig dygtige til at udarbejde udskrivningsaftaler/krdinatinsplaner. Der skal sættes fkus på de unge, der er nydiagnsticerede det handler m at lave en tidlig/hurtig indsats g dermed frebygge, at der senere skal en mere mfattende langvarig/dyr behandling/indsats til. Der er frsat brug fr at styrke samarbejdet mkring patienter med psykisk sygdm g samtidigt misbrug. Patienter med både psykisk sygdm g misbrug skal sikres mulighed fr en samtidig g sammenhængende behandling af begge prblematikker. Udvikling af mdeller fr hurtig/fremskudt myndighed med henblik på at frebygge scial derute hs ny-syge g andre patienter med psykisk sygdm. Spørgsmål 2 Mdeller fr udvikling af det tværsektrielle samarbejde, sm skal etableres fr et implementere førtidspensins- g fleksjbrefrmen g dens intentiner. En af de stre prblematikker er, hvrdan vi skaber sammenhæng mellem de reginale sundhedskrdinatrer g de kmmunale rehabiliteringsteam g psykiatrien. Hvilke mdeller vil gruppen anbefale, at der arbejdes videre med? Indtil videre har vi fået præsenteret mdellerne fra Silkebrg g Aarhus (på mødet ). Side 5

6 Hvilke udfrdringer skal sådanne mdeller håndtere? (Vedr. Aarhus-mdellen se referatet fra s. 7 g Uddrag fra referat fra møde i skizfrenisundhedsaftale-arbejdsgruppen m Aarhus prjekt Fremskudt Sagsbehandling. Desuden er vedhæftet plægget fra Silkebrg Kmmune g Reginspsykiatrien Silkebrg, Bekendtgørelse m kmmuners g reginers samarbejde m sundhedsfaglig rådgivning, g samarbejdsaftalen vedr. sundhedskrdinatrer). Den faglige temagruppe anbefaler: Arbejdsmarkedsmrådet skal fremadrettet være repræsenteres på alle niveauer i den tværsektrielle samarbejdsstruktur: lkale samarbejdsråd, den faglige temagruppe g styregruppen fr vksenpsykiatri Der skal etableres en reginsdækkende it-platfrm sm gså brgeren har adgang til -, der gør det muligt at få et verblik m alle prfessinelle aktører ift. den enkelte patient/brger, g hvr det er muligt at placere en fælles handleplan/ Brgerens plan á la plat-frmen Kmmunik (udviklet mellem Ringkøbing-Skjern Kmmune g Reginspsykiatrien Vest). En anden mdel er Haderslev-mdellen, hvr patienten bærer infrmatin m indsatser rundt blandt samarbejdsparterne på en USB-nøgle. Samarbejde g kendskab mellem kmmunens frvaltningsmråder g mellem sektrer skal udbygges. Den praktiserende læge skal være en mere aktiv medspiller i de enkelte brgerfrløb f.eks. ved at den praktiserende læge deltager i fx samtaler på jbcenteret frem fr at bruge tid på at udfærdige attester. Samme tidsfrbrug, mere udbytte giver mere klarhed g brgeren føler sig mere hørt. Spørgsmål 3: Mdeller fr det tværsektrielle samarbejde m g med patienter med multisygdm, hvraf en af lidelserne er psykisk sygdm. På baggrund af ntatet vedr. multisygdm (plægget fra sidste møde fra Aarhus Kmmune g AUH Risskv er vedhæftet) g dagens plæg fra Mgens Vestergaard drøftes videre. Området er et centralt punkt ift. den kmmende sundhedsaftale, så selv m det er et vanskeligt mråde, har temagruppen til pgave at kmme med anbefalinger, både i frhld til styregruppen g i frhld til det kmmende sundhedsaftalearbejde. Den faglige temagruppe knkluderer, at mrådet på den ene side er meget vigtig, men gså meget kmplekst g at det tværsektrielle samarbejdet på mrådet endnu meget præmaturt. I den fregående sundhedsaftale peride har målet været at få et tværsektrielt prjekt p at køre i alle lkale samarbejdsråds lkalmråde. Det er kun i mindre grad lykkedes. Den faglige temagruppe anbefaler: Side 6

7 At man frtsat arbejder på, at alle lkalråd får etableret tværsektrielle samarbejdsprjekter, der kan medvirke til at øge middellevetiden fr mennesker med psykisk sygdm. At erfaringerne herfra psamles med henblik på evt. spredningen til resten af reginen Samarbejdet med almen praksis skal øges mkring smatisk cmrbiditet mellem reginspsykiatrien g almenpraksis g mellem kmmunen g almenpraksis. At man satser på at pbygge de sundhedsfaglige kmpetencer i alle de kmmunale indsatser fr mennesker med psykisk sygdm At man udvikler fælles tværsektrielle redskaber/metder til at sikre medicincmpliance hs mennesker med psykisk sygdm. Det kan f.eks. være ved ensartet medicinpædaggik, fælles medicinapp mv. 4. Næste møde til januar, når sundhedsaftalearbejdet igangsættes. Mødeleder: Referent: Mette Svarre Tina Bak-Møller Side 7