KVALITETSRAPPORT 2008/09 SKOLEVÆSEN

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2008/09 "(SKRIV NORDFYNS INSTITUTIONSNAVN)" KOMMUNES [SKRIV OVERSKRIFT] SKOLEVÆSEN [Skriv manchet eller klik og slet] Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 1

2 Indholdsfortegnelse Forord s Sammenfattende vurdering af skolernes indsatser s Rammebetingelser for kommunens samlede skolevæsen s Øvrige nøgletal for de enkelte skoler s Pædagogiske processer s Resultater s. 19 Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 2

3 FORORD Ifølge 40 a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtiget til at udarbejde en kvalitetsrapport, der indeholder beskrivelser og analyser af skolernes indsatser. Formålet er at styrke den kommunale tilsynsforpligtigelse med folkeskoleområdet. Dette er således Undervisningsafdelingens generelle status for skoleåret 2008/09. Bekendtgørelsen Anvendelse af kvalitetsrapporter og handleplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen af 22. februar 2007 sætter ganske præcise rammer for indholdet af kvalitetsrapporten. Derfor er skolerne blevet bedt om at udarbejde deres kvalitetsrapport efter en fast skabelon, som knytter an til bekendtgørelsens punkter. Herefter har Undervisningsafdelingen sammenskrevet rapporterne til nærværende fælles rapport. Undervisningsafdelingen har endvidere indhentet data fra centrale registre i Undervisningsministeriet, tal fra Økonomi og løn m.v. Undervisningsafdelingen har den opfattelse at den enkelte skole ikke må opleve arbejdet med at dokumentere kvaliteten og effekten af indsatser som et formelt administrativt og politisk krav uden mening for den enkelte skoles leder og medarbejdere. Derfor er dialogen mellem politikere, administration og skole vigtig. Udviklingen af en evalueringskultur i folkeskolen skal baseres på en fælles oplevelse af, at evaluering er et nyttigt redskab til at skabe den bedst mulige undervisning for eleverne. Undervisningsafdelingen håber at rapporten er et nyttigt bidrag/redskab for alle interessenter i Nordfyns Kommunes væsen til udvikling af samme. Undervisningsafdelingen, 12. november 2009 Flemming Schultz Viceskolechef Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 3

4 1. SAMMENFATTENDE VURDERING AF SKOLERNES INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I SKOLERNES KVALITETSRAPPORTER OG ØVRIGE DATA Det faglige niveau: Undervisningsministeriets nationale testprogram er på grund af både tekniske og pædagogiske problemer ikke gennemført i 2008/09, og vurderingerne af det faglige niveau må derfor baseres på andre data og observationer. Det intensive arbejde på de yngste årgange, som har til formål at styrke elevernes læsefærdighed, har også i det aktuelle skoleår været en kæmpe succes. De tilhørende testninger af elevernes læsestandpunkt, som hvert år gennemføres på 1. til 4. klassetrin afspejler igen store fremskridt på alle skoler. Målsætningen om at nedbringe antallet af meget usikre læsere til under 10 % er nået, og eleverne i Nordfyns Kommune klarer sig meget fint i forhold til det gennemsnitlige niveau på landsplan. Selvfølgelig er der forskelle mellem skolerne m.h.t. det absolutte standpunkt, men det er der jo også på elevgrundlaget. rnes vurderinger af eget fagligt niveau beskrives med udtryk som tilfredsstillende set i lyset af rekrutteringsgrundlaget, gennemsnitligt og middel til over middel. En umiddelbar analyse af resultater af karakterniveauet ved 9. klassernes afgangsprøver understøtter til en vis grad disse vurderinger. Sammenholdes landsresultat og Nordfyns Kommune er det absolut tilfredsstillende i alle danskdiscipliner. Ser vi på øvrige obligatoriske, bundne prøver konstateres et vist efterslæb i matematisk problemløsning, fysik/kemi og mundtlig engelsk. En markant undtagelse herfra er Havrehedskolen, som i alle tre discipliner scorer over landsgennemsnittet. Både Bogense og Søndersøskolen scorer højt i matematisk problemløsning. Den aktuelle årgang på Særslev scorer dårligere end eleverne fra de øvrige skoler. En tilsvarende tendens ses på Krogsbølle. Man skal imidlertid være meget varsom med at drage generelle konklusioner med afsæt i et så lille datamateriale, som vi her har fat i. Sammenfattende kan det konkluderes, at vurderingen af de enkelte skolers indsats ikke giver anledning til umiddelbar bekymring eller til specifikke tiltag overfor enkelte skole. rne bør naturligvis med afsæt i rapporten overveje egne behov og potentialer for at skabe fremskridt på enkeltområder. Det generelle faglige niveau synes at være nogenlunde tilfredsstillende sammenholdt med landsgennemsnittet. Rekrutteringsgrundlaget er naturligvis en væsentlig parameter i den sammenhæng, og givet også en del af forklaringen på hvorfor ikke alle resultater er i top. Men det påhviler i hvert fald alle at holde et skarpt øje med udviklingen. De budgetreduktioner, som det har været nødvendigt at gennemføre i 2009, betyder at timetildelingen er rykket et stort skridt nærmere lovens minimum. Det giver helt klart anledning til bekymring. Overgangsfrekvenserne (Tabellerne 22 og 23) afspejler et historisk velkendt billede. Søgningen til de gymnasiale uddannelser er relativt lav. Søgningen til erhvervsuddannelserne er til gengæld stor. Overgangsfrekvenserne afspejler imidlertid kun elevernes umiddelbare valg af ungdomsuddannelse. De fortæller ikke noget om gennemførelsesraten. Vi ved, at to tendenser præger det fynske uddannelsesbillede. For få færdiggør de påbegyndte uddannelser, og for få erhverver en videregående uddannelse. Derfor er der helt klart nogle udfordringer, som den samlede uddannelsessektor sammen med en række aktører bør søge løsninger på. rnes evalueringspraksis, arbejdet med elevplanerne og udnyttelses af de specialpædagogiske ressourcer vil blive behandlet i kapitel 4, men sammenfattende kan konkluderes følgende: Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 4

5 a. Alle skoler arbejder naturligvis med evaluering, og det er Undervisningsafdelingens bestemte opfattelse, at der foregår et systematisk udviklingsarbejde, hvor evalueringsindsatsen knyttes tæt til teamorganisering. Dette gør, at resultaterne af evalueringer i højere grad anvendes til overvejelser omkring den pædagogiske indsats. b. rne prioriterer, uden undtagelse, skole/hjemsamarbejdet højt, og alt tyder på at der gøres en ihærdig indsats for at gøre elevplanerne til et naturligt element heri. Fra nogle skoler rejses der en berettiget kritik af de meget rigide, ministerielle krav til elevplanernes indhold. c. Den specialpædagogiske indsats SKAL forbedres. Primært fordi det simpelthen er tvingende nødvendigt at bremse udgiftsstigningen. I modsat fald risikerer skolevæsenet en gradvis udhuling af kvaliteten i normalundervisningen. Problematikken er som bekendt ikke et specifikt nordfynsk problem. Det er en landsdækkende udvikling. Undervisningsafdelingen foreslår i den sammenhæng en flerstrenget indsats. d. Der skal i et tæt samarbejde mellem skoler, PPR og Undervisningsafdelingen arbejdes med at kvalitetssikre anvendelsen af de ressourcer, som skolerne allerede råder over. rnes kompetencer på området skal styrkes og ekstra ressourcer evt. tilføres for at øge rummeligheden. Nøglebegreber er efteruddannelse, konsultativ bistand fra PPR, mere undervisningsdifferentiering og effektiv kvalitetssikring. Medio 2009 er der iværksat et samarbejde, som skal resultere i udviklingen af procedurer og værktøjer til sikring af kvaliteten i specialundervisningen på skolerne. e. Nordfyns Kommune skal udvikle og videreudvikle egne vidtgående specialundervisningstilbud, som på kvalitativ, forsvarlig vis kan varetage og løse opgaver, som i dag løses udenfor egen kommune. Herved vil der kunne spares ressourcer. Samtidigt kan eleverne og forældrene profitere af, at tilbuddet kan gives tættere på hjemmet, og uden at etablerede kammeratskabsnetværker skal opløses. Rød klasse på Bogense, Forberedelsesklassen på Otterup, funktionsklasserne på Otterup og den netop etablerede Læse sprog klasse på Søndersøskolen er gode eksempler på, at det ikke er en umulig opgave at løfte. For skolevæsenet, med Undervisningsafdelingen i front, er det fortsat en central opgave, at være i løbende dialog med skolernes ledelser omkring kvalitetsudviklingen. Prioritering af ressourcer generelt og udviklingsressourcer specielt, organiseringsmodeller, fleksibilitet i forhold til planlægning m.m. skal løbende drøftes og vurderes. Fokus skal fastholdes på kvaliteten i folkeskolens kerneopgave: Udvikling af børns kompetencer i bredeste forstand. 2. RAMMEBETINGELSER FOR DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN 2.1 væsenets struktur Undervisningen generelt: Der tilbydes undervisning for klasse i kommunen. I Nordfyns Kommune er der 15 folkeskoler: - 8 skoler tilbyder undervisning fra 0. til og med 6. klasse: Horsebækskolen, Hårslev, Klinteskolen, Kongslundskolen, Løkkemarkskolen, Nordvestskolen, Skovløkkeskolen og Veflinge. - 5 skoler tilbyder undervisning fra 0. til og med 9. klasse: Bogense, Havrehedskolen, Krogsbølle, Otterup og Særslev. - en skole tilbyder undervisning fra 0 til og med 10. klasse: Søndersøskolen. - en specialskole Heldagsskolen for elever med svære sociale og emotionelle problemer. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 5

6 Tabel 1: Antal elever i alt, inklusive elever i specialklasser og tosprogede elever Elever i alt Elever i specialklasse Tosprogede elever 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 Bogense Havrehedskolen Horsebækskolen Hårslev Klinteskolen Kongslundskolen Krogsbølle Løkkemarkskolen Nordvestskolen Otterup Uoplyst 15 Skovløkkeskolen Særslev Søndersøskolen Veflinge skole Total Kilde: KMD Elev pr. 5. september 2007 og Vedr. tabel 1: I skoleåret 2008/2009 er der i alt 3433 elever i Nordfyns Kommunes folkeskoler. Til sammenligning var det samlede elevtal i 2007/2008 på 3457 elever. Altså et fald på 24 elever svarende til 0,7 procent. Tabel 2: Bruttodriftsudgifter i Antal elever Pris pr. elev 2008 alt inkl. Bogense Havrehedskolen Horsebækskolen Hårslev Klinteskolen Kongslundskolen Krogsbølle Løkkemarkskolen Nordvestskolen Otterup Skovløkkeskolen Særslev Søndersø n Veflinge Samlet resultat Kilde: Økonomisk Afdeling Nordfyns Kommune Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 6

7 Vedr. tabel 2: Den største omkostning i forbindelse med drift af skoler, er naturligvis personalelønninger. Derfor vil det være de skoler som har de største gennemsnitlige klassekvotienter, som kan præstere den laveste driftsudgift pr. elev. Dette generelle billede vil imidlertid også påvirkes af en anden faktor. Hvis en skole rummer personaletunge specialpædagogiske tilbud vil den gennemsnitlige udgift pr. elev naturligvis blive større. Bogense, Otterup og Søndersøskolen er alle berørt af denne effekt. 2.2 Normalundervisningen Tabel 3: Elever fordelt på årgange (specialklasser ikke medtaget): Årgang Total Bogense Havrehedskolen Horsebækskolen Hårslev Klinteskolen Kongslundskolen Krogsbølle Løkkemarkskolen Nordvestskolen Otterup Skovløkkeskolen Særslev Søndersøskolen Veflinge skole Total Kilde: KMD Elev pr. 5. september Tabel 4: Gennemsnitlige klassekvotienter (specialklasser ikke medtaget): Antal elever Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient Bogense ,3 Havrehedskolen ,9 Horsebækskolen ,6 Hårslev ,7 Klinteskolen ,0 Kongslundskolen ,6 Krogsbølle ,6 Løkkemarkskolen ,1 Nordvestskolen ,9 Otterup ,3 Skovløkkeskolen ,6 Særslev ,3 Søndersøskolen ,0 Veflinge skole ,6 Total ,5 Kilde: KMD elev pr Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 7

8 Tabel 5: Klassekvotient pr. årgang i alt 2008/2009 (specialklasser ikke medtaget): Trin Antal klasser Antal elever Kvotient pr. trin , , , , , , , , , , ,0 I alt ,5 Kilde: KMD elev pr Specialundervisningen Den ikke vidtgående specialundervisning på kommunens skoler Specialpædagogisk bistand til enkelt elever i enkelte fag. Iværksættes af skolens leder i samarbejde med forældrene og på baggrund af rådgivning fra PPR. Hertil kommer støtteforanstaltninger på enkeltelever og klasser, udløst via ansøgning til central pulje i Undervisningsafdelingen. Ressourcer: Alle skoler får en elevtalsstyret ressource via tildelingsmodellen. De yngste elever (0. til 5. årgang vægtes højere end de ældste). Hertil kommer evt. bevillinger på enkeltelever fra en central pulje. Den samlede ressource til ikke vidtgående specialundervisning udgjorde i 2008/09 ca kr Den vidtgående specialundervisning Tilbud i egen kommune: Tabel 6: Specialklasser i 2008/2009 Samlet Elever i alt udgift pr. elev Bogense * Otterup Søndersøskolen Kilde: Økonomisk Afdeling og Undervisningsafdelingen *) Tilbuddet på Bogense inkluderer fritidstilbud (SFO) til de yngste elever. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 8

9 Tabel 7: Tilbud til elever med sværere generelle indlæringsvanskeligheder i 2008/09 Samlet Elever i alt udgift pr. elev Bogense Rød klasse Otterup Forberedelsesklassen Kilde: Økonomisk Afdeling og Undervisningsafdelingen Begge tilbud inkluderer fritidstilbud til eleverne. På Bogense indgår også udgiften til en handicaphjælper. Funktionsklasserne på Otterup : 2 X 6 elever. Årlig udgift pr. elev: kr. Kilde: Økonomisk Afdeling og Undervisningsafdelingen Tabel 8: AKT tilbud Samlet Pladser i alt udgift pr. plads Bogense Otterup Kilde: Økonomisk Afdeling og Undervisningsafdelingen Læsetilbuddet til dyslektiske elever på Otterup : Optager 2 hold á 6 elever årligt. Indsatsen i forhold til den enkelte elev er altså af et halvt års varighed og har til formål at give eleven en intensiv læsetræning kombineret med en træning i brugen af en såkaldt IT rygsæk, som kompenserende hjælpemiddel. En plads koster ca kr. Tabel 9: Nordfyns Kommunes specialinstitutioner 2008/2009 Institution Elever i alt Samlet budget Samlet udgift pr. elev Heldagsskolen Værkstedsklassen Kilde: Økonomisk afdeling Elever i andre kommuners og regioners tilbud Pr. 5. september 2008 var der 96 børn, som modtog undervisning i andre kommuner/regioners specialundervisningstilbud. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 9

10 Tabel 10: Ekstern specialskoleelever pr. 5. september 2008 Antal elever Takst* Årlig udgift del SFO antal elever Takst Årlig udgift Sfo-del Nørrebjergskolen Enghaveskolen Pårup Lumby ** ** Rosengårdsskolen Ejbyskolen Skrillingeskolen Kilde: Undervisningsafdelingen. Vedr. tabel 10: Den årlige udgift er regnet ud fra taksterne pr. 1. januar Alle takster er afrundet til helt antal 100-kroner. *) I skoletaksten er indregnet PPR bidraget for eleven. **) På Lumby er eftermiddagsmodul i SFO en integreret del af tilbuddet. Taksten på de kr. udgør den særskilte betaling for et morgenpasningstilbud. Transport er ikke indregnet. Undervisningsafdelingen har opgjort den samlede udgift i forbindelse med transport til og fra skoler beliggende i Odense til ca kr. eller ca kr. pr. elev pr. år. De tilsvarende udgifter til transport til og fra Skrillingeskolen udgør ca kr. eller ca kr. pr. elev pr. år. 2.4 Undervisning af tosprogede elever I skoleåret 2008/2009 var der afsat 2450 undervisningstimer hvilket svarer til ca. 3,42 lærerstilling og en samlet lønudgift på ca. 1,45 million kr. Opgaven løses dels i Modtagegruppen på Otterup, dels gennem en særlig indslusnings og støtteindsats på Bogense, Otterup og Søndersøskolen. Den samlede indsats vil blive taget op til revision i løbet af 2009/2010. I den forbindelse vil også undervisningen af førskolebørn blive inddraget. En samlet indsatsplan vil blive udarbejdet i et samarbejde mellem PPR, Daginstitutionsafdelingen og Undervisningsafdelingen. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 10

11 2. 5 fritidsordninger og klubber Tabel 11: Børn i SFO, SFO-klub og klub pr. 5. september 2008 SFO er og klubber i henhold til folkeskoleloven Klubber i henhold til Dagtilbudsloven SFO % af målgruppe SFOklub % af Mål gruppe Regnskab 2008 Klub % af målgruppe Regnskab 2008 (distrikt) Bogense Havrehedskolen Horsebækskolen Hårslev Klinteskolen Kongslundskolen Krogsbølle Løkkemarkskolen Nordvestskolen Otterup Skovløkkeskolen Særslev Søndersøskolen Veflinge 43 95, , Kilde: Økonomisk Afdeling og daginstitutionssystemet Vedr. tabel 11: SFO og SFO - klub på kommunens skoler har fælles budget og regnskab. På Bogense, Nordvestskolen, Otterup og Søndersøskolen findes ikke klub i tilknytning til SFO. På Klinteskolen og Skovløkkeskolen inkluderer regnskabstallet børnehavedelen. Dagtilbudsklubberne har eget budget. Aktivitetshusets regnskabstal omfatter også driften af en ungdomsklub. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 11

12 3. ØVRIGE NØGLETAL FOR DE ENKELTE SKOLER Tabel 12: Elevernes fravær i 2008/09 Fraværsdage gns./elev/år Sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær Bogense 8,4 1,1 3,2 Havrehedskolen 6,9 0,4 1,4 Horsebækskolen 5,3 0,5 1,8 Hårslev 6,3 1,7 0,4 Klinteskolen 6,3 0,3 3,7 Kongslundskolen 6,1 0,4 3,8 Krogsbølle 6,9 0,3 2,6 Løkkemarkskolen 3,1 0,0 1,7 Nordvestskolen 4,5 0,0 1,9 Otterup 7,9 0,7 2,8 Skovløkkeskolen 4,3 0,1 2,5 Særslev 5,2 0,8 1,5 Søndersøskolen 8,8 0,7 1,8 Veflinge 6,0 0,0 1,0 Kilde: KMD-EASY (rne) Tabel 13: Antal af elever pr. nyere computer Elever pr. nyere pc under 5 år Med netadgang 07/08 08/09 07/08 08/09 Bogense 4,2 2,6 4,6 3,0 Havrehedskolen 4,4 5,3 4,4 5,3 Horsebækskolen 2,3 2,6 2,3 2,6 Hårslev 2,6 4,1 2,5 4,1 Klinteskolen 3,5 3,3 3,5 3,3 Kongslundskolen 2,0 3,3 2,0 3,3 Krogsbølle 2,7 3,4 2,7 3,4 Løkkemarkskolen 1,5 1,4 2,2 1,4 Nordvestskolen 2,4 3,3 2,4 3,3 Otterup 2,3 2,0 2,3 2,0 Skovløkkeskolen 2,4 2,1 2,4 2,1 Særslev 2,2 2,3 2,2 2,3 Søndersøskolen 4,2 4,2 4,2 4,2 Veflinge 2,8 3,3 2,8 3,3 Kilde : UNI-C Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 12

13 Tabel 14: Gennemførte timer i procent af planlagte undervisningstimer 07/08 08/09 Bogense 98,0 98,0 Havrehedskolen 99,8 99,47 Horsebækskolen Hårslev 98,9 99,5 Klinteskolen Kongslundskolen Krogsbølle 99 98,7 Løkkemarkskolen Nordvestskolen Otterup 100? Skovløkkeskolen Særslev 99? Søndersøskolen 99,7 97,6 Veflinge 99 99,5 Kilde: rnes kvalitetsrapporter Tabel 16 viser, hvor mange af de planlagte timer på skolerne, der er rent faktisk er blevet gennemført med læreren eller en vikar til klassen Tabel 15: Elev/lærerratio 2008/2009 Ratio Bogense 11,0 Havrehedskolen 14,1 Horsebækskolen 11,0 Hårslev 11,9 Klinteskolen 10,7 Kongslundskolen 10,1 Krogsbølle 12,4 Løkkemarkskolen 7,8 Nordvestskolen 13,0 Otterup 8,0 Skovløkkeskolen 11,4 Særslev 12,5 Søndersøskolen 10,0 Veflinge 9,6 Kilde: UNI-C Jo højere tal, jo flere børn er der pr. lærer. I ratio indgår samtlige elever fra klasse herunder specialklasseelever og de tilknyttede lærere. Det betyder at skoler med høje klassekvotienter typisk opnår et højt ratio. Omvendt vil skoler med mange specialklasser/specialtilbud få reduceret ratio, på grund af, at disse opgaver kræver meget personale (se tabel 4 og gennemgangen af de specialpædagogiske tilbud i afsnit 2.3.2). Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 13

14 Tabel 16: Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 2008/2009 Procentdel af bruttoarbejdstid anvendt til undervisning Bogense 33,4 Havrehedskolen 37,3 Horsebækskolen 33,0 Hårslev 37,7 Klinteskolen 37,3 Kongslundskolen 36,1 Krogsbølle 35,7 Løkkemarkskolen 36,1 Nordvestskolen 37,7 Otterup 32,2 Skovløkkeskolen 35,6 Særslev 36,2 Søndersøskolen 29,8 Veflinge 31,8 Kilde: rnes rapporter Andel af lærernes bruttoarbejdstid på timer (inklusive ferier og fridage), som anvendes til undervisning. Tabel 17: Procentdel af undervisere i faget som er liniefagsuddannede Dan Eng Ty Kri His Samf Mat Bio Fy/Ke Geo Na/Tek Bogense Havrehed Horsebæk Hårslev Klinte Kongslund Krogsbølle Løkkemark Nordvest Otterup Skovløkke Særslev Søndersø Veflinge Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 14

15 Idr Mus Bil Hån Slø Hjem Dan 2. spr* Sp.uv. Bogense Havrehed Horsebæk Hårslev Klinte Kongslund Krogsbølle Løkkemark Nordvest Otterup Skovløkke Særslev Søndersø Veflinge Kilde: rnes kvalitetsrapporter *) Dansk som andetsprog Tabel 18: Efteruddannelse Gennemsnitligt timeforbrug pr. lærer Gennemsnitlig udgift pr. lærer Bogense Havrehedskolen 20,8 912 Horsebækskolen Hårslev Klinteskolen Kongslundskolen Krogsbølle Løkkemarkskolen Nordvestskolen 24, Otterup?? Skovløkkeskolen 51, Særslev Søndersøskolen Veflinge skole Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 15

16 Tabel 19: Personalefravær Sygedage pr. ansat Barselsdage pr. ansat Øvrige fraværsdage pr. ansat Bogense 9,7 0,7 1,5 Havrehedskolen 6,0 9,1 3,8 Horsebækskolen 9,2 7,9 1,7 Hårslev 2,8 0,0 1,0 Klinteskolen 7,0 7,2? Kongslundskolen 20,0 0,0 0,5 Krogsbølle 9,6 3,3 3,2 Løkkemarkskolen 6,4 0,0 2,6 Nordvestskolen 23,9 6,2 2,9 Otterup 6,9 6,7 6,1 Skovløkkeskolen 5,6 14,1 0,2 Særslev 5,4 1,5 3,2 Søndersøskolen 17,3 17,4 0,6 Veflinge skole 16,1 3,2 5,5 Kilde: Økonomi og løn Et højt gennemsnitligt sygefravær afspejler en eller flere langtidssygemeldinger på den pågældende skole. 4. PÆDAGOGISKE PROCESSER 4.1 Kommunale indsatsområder For skoleåret 2008/09 blev der ikke udmeldt nye kommunale indsatsområder. Rigtig mange skoler har imidlertid bygget ovenpå de resultater, som blev opnået i 2007/08. Hertil kommer, at det bestemt ikke har skortet på skolernes fantasi og opfindsomhed, når det gælder om at formulere egne indsatsområder. 4.2 Den løbende evaluering af undervisningen Gennemlæsningen af skolernes egne rapporter viser meget tydeligt, at evaluering virkelig er kommet til at fylde meget. Alle skoler har fokus på området, og der arbejdes med udvikling af mange modeller og værktøjer. Af skolernes beskrivelser fremgår det meget tydeligt, at der en tæt sammenhæng mellem udbredelsen af teamsamarbejde, og udviklingen af en bredere evaluering af undervisningen og læringsmiljøet. Effekten af den enkelte lærers undervisning vil som oftest kun blive evalueret af læreren selv, og vil som regel være lidet synlig. Det betyder naturligvis ikke, at den ikke også finder sted. 4.3 Elevplaner Elevplanerne er blevet et naturligt element i evalueringen, og bruges af mange, som et integreret element i skole-hjem samarbejdet. Dog er der stadig mange, som helt berettiget peger på, at de ministerielle krav til elevplanernes indhold (alle fag, hver gang) er unødigt firkantede. Derfor har også en række af skolerne benyttet sig af muligheden for at søge dispensation til at anvende elevplanerne i en mere fleksibel udgave. Dispensationerne er givet, og afprøvningen skal finde sted i 2009/10. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 16

17 4.4 -hjemsamarbejdet Det er undervisningsafdelingens generelle vurdering, at skole-hjem samarbejdet alle steder vægtes endog meget højt, og at kvaliteten gennemgående er god. 4.5 Den specialpædagogiske bistand herunder skolernes anvendelse af de specialpædagogiske ressourcer Der er meget fokus på kommunernes varetagelse af den specialpædagogiske bistand. Kommunerne har fået ansvaret for langt de fleste specialpædagogiske opgaver (amternes nedlæggelse), og området er meget ressourcetungt. Der har i de forgangne to år været en stor vækst i antallet af børn med behov for vidtgående specialundervisning. Løsningerne købes i vid udstrækning i andre kommuner, og de stigende udgifter er en trussel mod kvaliteten på normalområdet. Desuden pågår der til stadighed en pædagogisk og etisk debat om rummelighed, udskillelse osv. Af skolernes beskrivelser fremgår, at de gør rigtig meget for at øge rummeligheden, men det er Undervisningsafdelingens opfattelse, at der i den sammenhæng mangler både viden (efteruddannelse) og værktøjer, som kan understøtte en kvalitetsudvikling. Både PPR og Undervisningsafdelingen vil satse meget på at hjælp og understøtte skolerne i processen. 4.6 Sundhed Det store flertal af skolerne har gang i forskellige tiltag omkring sundhed. Det gælder kosten, hvor man klart ser en bevægelse i retning af at opprioritere det sunde måltid og fortrænge de sukkerholdige læskedrikke. Mere motion er også på fremmarch. Nogle arbejder med flere idrætstimer på mellemtrinnet og andre har sat løb på som et fast, afvekslende indslag i en ellers meget stillesiddende skole. 4.7 Tværfaglige distriktsteam rne har forholdt sig til det forebyggende arbejde i de tværfaglige distriktsteam. Meldingerne er meget divergerende. Alle anerkender de gode intentioner. Men mange finder, at organiseringen og det praktiske arbejde er tungt og bureaukratisk. Nogle steder har arbejdet været uregelmæssigt, på grund af sygdom blandt og udskiftning i personkredsen. Rigtig mange finder, at inddragelsen af forældre er en gevinst. 4.8 Økonomi rne er generelt meget omhyggelige med at leve op til deres økonomiske ansvar. Løbende budgetopfølgninger, og hurtig reaktion på evt. afvigelser er standardprocedurer. Specifikt har Otterup i 2008/09 haft et personaleforbrug, som ligger ud over normeringen. Det har betydet, at skolen har oparbejdet et underskud, som den nuværende ledelse arbejder intenst på at rette op. Det skal helt klart understreges at skolen på ingen måde har overskredet de rammer for økonomisk forvaltning, som er fastlagt i decentraliseringsaftalen. 4.9 Fravær Området har stor bevågenhed. I MED organisationen arbejdes med optimering af arbejdsmiljøet. I samarbejde med Økonomi og løn arbejdes på at bringe sygdomsramte medarbejdere tilbage på job, hurtigst muligt De enkelte skolers indsatsområder rnes prioriterede indsatser spænder over rigtig mange områder. Arbejdet med det fælles værdigrundlag er et aktuelt tema på mange skoler. Rummelighedsinitiativer i form af forældreklasse, skolefeer og alfer ses nogle steder. Undervisningsdifferentiering synes at træde tydeligere frem på dagsordenen. Stigende anvendelse af ressourcer til fleksibel holddannelse i klasser, på årgange og i hele afdelinger er eksempler herpå. Også arbejdet med Læringsstile er med til at styrke differentieringen. Der ses også eksempler på indsatser, som relaterer til de Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 17

18 fysiske rammer, f.eks. optimering af legepladser med henblik på at styrke elevernes lyst til fysisk udfoldelse. IT området har også stadig en del bevågenhed: Brugen af intra er nu en helt naturlig ting for skolerne, og brugen af interaktive tavler og andre IT baserede redskaber i undervisningen er ligeledes ved at blive reglen mere end undtagelsen. Med hensyn til yderligere detaljer henvises til de enkelte skolers Års - og kvalitetsrapporter. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 18

19 5. RESULTATER 5.1: 9. klasses afgangsprøveresultater (FSA) 2008 Tabel 20: Obligatoriske, bundne prøver Dansk Læsning Dansk Retskrivning Dansk Skriftlig fremstilling Dansk Orden Dansk Mundtlig Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Hele landet 6,6 6,4 6,8 5,6 5,2 6,1 6,5 5,9 7,1 6,3 6 6,7 6,9 6,4 7,5 NordfynsKommune 6,6 6,3 7 5,8 5,2 6,4 6,7 5,9 7,6 6,5 6,2 6,9 6,9 6,2 7,6 Bogense 7,3 6,9 7,6 5,9 5,7 6,2 6,8 6,1 7,5 6 5,7 6,4 6,9 6,4 7,5 Havrehedskolen 6,9 6,5 7,6 6,7 6 7,9 7, ,6 7,1 8,4 8,5 7,8 9,6 Krogsbølle 6,2 6,2 6,1 4,9 4,5 5,6 5,9 5,1 7,2 6,8 6,5 7,3 5,3 5,1 5,6 Otterup 6,5 6,3 6,7 6,2 5,2 6,9 7,4 6,8 8 7,1 6,7 7,3 6,7 6,3 7 Særslev 5,7 5,5 5,9 3,5 3,3 3,8 5,4 5,2 5,6 4,5 4,6 4,4 6,6 6 7,3 Søndersøskolen 6,5 5,7 7,2 6 5,3 6,7 6,4 5 7,6 6,2 5,5 6,9 6,9 5,3 8,4 Kilde : UNI-C - Grundskole nøgletal - Grundskole karakterer 2008 Matematiske Færdigheder Matematisk Problemløsning Fysik/Kemi Praktisk/Mundtlig Engelsk Mundtlig Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Hele landet 6,8 7,2 6,4 6 6,1 5,8 5,6 5,5 5,7 6,8 6,6 7 Nordfyns Kommune 6,8 7,2 6,4 5,8 5,8 5,7 4,9 4,6 5,2 6,2 5,7 6,9 Bogense 6,8 7,1 6,5 7 7,3 6,8 4,7 4,4 5 6,3 6 6,6 Havrehedskolen 7,9 8 7,6 7 6,9 7,3 6,2 5,8 6,9 7,3 6,5 8,6 Krogsbølle 6,8 7,1 6,3 4,8 5 4,4 4,4 4,6 4 5,6 5,3 6,1 Otterup 6,4 7,1 5,9 4,7 4,6 4,7 4,9 4,8 5 5,7 5,3 6 Særslev 4,8 5,5 4 3,4 3,5 3,3 3,6 3,1 4,1 5,4 4,5 6,3 Søndersøskolen 7,2 7,3 7,1 6,2 5,8 6,5 4,9 4 5,7 6,6 5,6 7,6 Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 19

20 Kilde : UNI-C - Grundskole nøgletal - Grundskole karakterer 2008 Tabel 21: Obligatoriske udtræksprøver Engelsk Skriftlig Tysk Mundtlig Historie Mundtlig Samfundfag Mundtlig Kristendomskund skab Mundtlig Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Biologi Skriftlig Geografi Skiftlig Piger Alle Drenge Piger Alle Drenge Piger Hele landet 6,9 7,1 6,8 5,4 4,8 6 6,5 6,5 6,4 6,6 6,5 6,7 7 6,7 7,3 5,9 6,1 5,7 7 7,3 6,7 Nordfyns Kommune 7 7,1 6,9 4,5 3,4 5,9 5,9 5,8 5,9 5,7 5,6 5,8 6,2 5,4 7,1 6,2 6,6 5,8 6,6 6,9 6,3 Bogense 6,4 6,4 6,5 6,1 5,5 6,5 6,2 6,4 6 6,2 6,3 6,1 6,9 7,1 6,7 Havrehedskolen 8,7 8,8 8,6 7,7 7,3 8,5 6,4 6,4 6,3 7,8 8,1 7,4 Krogsbølle 3,9 3,6 4,3 5,7 5,3 6,5 6,5 7,3 5 6,3 6,7 5,6 Otterup 6,9 7,3 6,5 5,7 4,9 6,3 5,8 6,4 5,4 6,1 6,7 5,5 Særslev 3 2,6 3,4 5,8 6,4 5,1 Søndersøskolen 5,3 3,1 7,8 5,7 6,1 5,1 7,5 6 8,8 6,6 6,6 6,6 6,8 6,7 7 Kilde : UNI-C - Grundskole nøgletal - Grundskole karakterer : De obligatoriske test I skoleåret 2008/09 er de landsdækkende obligatoriske test ikke gennemført. Det skyldes en række erkendte pædagogiske og teknisk, administrative forhold. De forventes genoptaget i 2009/10. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 20

21 5.3 Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelse Der er både på nationalt og kommunalt plan stor fokus på den problemstilling, at alt for mange unge ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Derfor er det relevant at se på, hvad der sker med afgangseleverne. Tabel 22: Overgangsfrekvenser fra 9. kl. til 10. kl. og ungdomsuddannelserne i skoleåret 2008/2009 : 10. kl. Gym. uddannelser Erhvervsuddannelser Andet Bogense Havrehedskolen Krogsbølle Otterup Særslev Søndersøskolen Nordfyns Kommune Kilde: UUO alle tal i procent! Tabel 23: Overgangsfrekvenser fra 10. kl. til ungdomsuddannelserne i skoleåret 2008/2009 : 10. kl. Gym. uddannelser Erhvervsuddannelser Andet Bogense Havrehedskolen Krogsbølle Otterup 0 6,5 87 6,5 Særslev Søndersøskolen Nordfyns Kommune Kilde: UUO alle tal i procent! 5.4 Klager over kommunen til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning Kommunen har modtaget 6 klager vedr. skoleåret 2008/2009. I de 4 af sagerne har kommunen fået medhold. I en sag har kommunen givet forældrene et alternativt tilbud, og klagen blev frafaldet. I den sidste sag er kommunen blevet underkendt. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2008/09 21