KVALITETSRAPPORT 2007/2008 SKOLEVÆSEN

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2007/2008 "(SKRIV NORDFYNS INSTITUTIONSNAVN)" KOMMUNES [SKRIV OVERSKRIFT] SKOLEVÆSEN [Skriv manchet eller klik og slet] Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2007/08 1

2 Indholdsfortegnelse Forord 1. Sammenfattende vurdering af skolernes indsatser s Rammebetingelser for kommunens samlede skolevæsen s. 7 - Skolevæsenets struktur - Skolevæsenets udgiftsniveau - Nøgletal for de enkelte skoler - Øvrige forhold. 3. Pædagogiske processer s Kommunale indsatsområder - Løbende evaluering - Elevplaner - Skolehjemsamarbejdet - Specialpædagogisk bistand - Dansk som andetsprog 4. Resultater s Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver - Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse - Klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2007/08 2

3 FORORD For skoleåret 2006/2007 blev der første gang udarbejdet kvalitetsrapport i efteråret Denne rapport er Nordfyns Kommunes anden kvalitetsrapport på folkeskoleområdet. Den dækker skoleåret 2007/2008, hvor det i højere grad end sidste gang har været muligt at opnå sammenlignelige data. Der er dog stadig visse problemer med at fremskaffe fuldt valide data på alle områder. Arbejdet med kvalitetsrapporten er en udviklingsproces, som over en årrække gerne skulle udmønte sig i en kvalitetsrapport, hvis indhold og form gør rapporten til et nyttigt og dynamisk arbejdsredskab og vi er godt på vej. På sigt er målet, at få en kvalitetsrapport der indeholder sammenlignelige data for 2-3 år. Ifølge 40 a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtiget til at udarbejde en kvalitetsrapport, der indeholder beskrivelser og analyser af skolernes indsatser. Formålet er at styrke den kommunale tilsynsforpligtigelse med folkeskoleområdet. Bekendtgørelsen Anvendelse af kvalitetsrapporter og handleplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen af 22. februar 2007 sætter ganske præcise rammer for indholdet af kvalitetsrapporten. Derfor er skolerne blevet bedt om at udarbejde deres kvalitetsrapport efter en fast skabelon, som knytter an til bekendtgørelsens punkter. Herefter har Undervisningsafdelingen sammenskrevet rapporterne til nærværende fælles rapport. Undervisningsafdelingen har endvidere indhentet data fra centrale registre i Undervisningsministeriet, tal fra økonomiafdelingen mv. For den enkelte skole må arbejdet med at dokumentere kvaliteten og effekten af indsatser ikke kun opleves som et formelt administrativt og politisk krav uden mening for den enkelte skoles leder og medarbejdere. Derfor er dialogen mellem politikere, administration og skole vigtig. Udviklingen af en evalueringskultur i folkeskolen skal baseres på en fælles oplevelse af, at evaluering er et nyttigt redskab til at skabe den bedst mulige undervisning for eleverne. Undervisningsafdelingen håber at rapporten er et nyttigt bidrag/redskab for alle interessenter i Nordfyns Kommunes Skolevæsen til udvikling af samme. Undervisningsafdelingen, 15. oktober 2008 Flemming Schultz Viceskolechef Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2007/08 3

4 1. SAMMENFATTENDE VURDERING AF SKOLERNES INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I SKOLERNES KVALITETSRAPPORTER OG ØVRIGE DATA Undervisningsafdelingens har bedt skolerne forholde sig til: 1) Helhedsskolen (politisk udmeldt indsatsområde) 2) Implementering af Skoleintra (administrativt udmeldt indsatsområde) 3) Skolens egne indsatsområder Desuden har Undervisningsafdelingen bedt skolerne beskrive deres praksis på områderne: 1) Evalueringspraksis 2) Skole/hjemsamarbejde herunder implementeringen af elevplaner 3) Anvendelsen af skolens specialpædagogiske ressource Resultater af diverse test og prøver er vurderet med henblik på at få et indtryk af skolernes faglige resultater. Aflysningen af de fleste nationale test, er naturligvis ensbetydende med at disse ikke kan indgå med væsentlig vægt i vurderingen. Endelig har Undervisningsafdelingen opfordret skolerne til at indskrive en god historie altså et eksempel på et pædagogisk forløb, som skolen selv har oplevet som succesrig. Det faglige niveau: Som nævnt er det nationale testprogram ikke realiseret, og vurderingerne af det faglige niveau må derfor baseres på andre resultater og vurderinger. Vi ved således, at den testning af elevernes læsestandpunkt, som hvert år gennemføres på 1. til 4. klassetrin også i dette år har været særdeles tilfredsstillende. Målsætningen om at nedbringe antallet af meget usikre læsere til under 10 % er nået, og eleverne i Nordfyns Kommune klarer sig meget fint i forhold til det gennemsnitlige niveau på landsplan. Skolernes vurderinger af eget fagligt niveau beskrives med udtryk som tilfredsstillende set i lyset af rekrutteringsgrundlaget, gennemsnitligt og middel til over middel. En umiddelbar analyse af resultater fra de få gennemførte nationale test og af karakterniveauet ved 9. klassernes afgangsprøver understøtter til en vis grad disse vurderinger. Afgangsprøveresultaterne placerer således Søndersøskolen og Otterup Skole meget fint i næsten alle discipliner. Øvrige skolers resultater er mere gennemsnitlige, og på nogle fagområder placerer de sig lidt under landsgennemsnittet. Havrehedskolen scorer meget flot i Matematik. Med hensyn til udviklingen af Helhedsskolen er der meget store forskelle på hvorledes der arbejdes på de enkelte skoler. Dette er for så vidt ikke overraskende, da indskolingsprojektet netop er et udviklingsområde et sted hvor muligheder skal afprøves. Overordnet forholder de fleste skoler sig positivt til modellen, men enkelte skoler forholder sig skeptiske. De sidstnævnte finder at skoledagen bliver for lang for de yngste, og at ressourcerne ville være bedre anvendt på de ældre årgange. Målsætningerne omkring indskolingen spænder fra det meget klare og tydeligt, gennemarbejdede til det lidt mere løse og søgende. Det er tydeligt at mange har brugt andres erfaringer, hvilket naturligvis er positivt. Nogle af de målsætninger, som optræder hyppigst handler om styrkelse af børns sociale kompetencer, styrkelse af børns motorik, øget faglig fordybelse og øget differentiering. Organisatorisk er det tydeligt at se, at nogle skoler er på vej til at udvikle en egentlig indskolingsafdeling, hvor tilstedeværelsen af både pædagoger og lærere udnyttes meget fleksibelt. Andre skoler fastholder en mere stram struktur, hvor man opererer med særlige Helhedsskoleaktiviteter på faste positioner i skemaet. Det betyder så, at det faglige indhold ofte bliver hentet fra de praktisk-musiske fag, og i mindre grad fra andre fag. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2007/08 4

5 Implementeringen af informationsplatformen SkoleIntra er forløbet langsommere end det oprindeligt var målsat. Alle skoler benytter den del, som bærer betegnelsen Lærerintra, som er værktøjet til intern information og kommunikation på skolen. Alle tilkendegiver at den del af systemet opleves meget nyttigt og benyttes med stor succes. Mange har omdøbt systemet til Personaleintra, fordi det benyttes af alle ansatte på skolerne. Systemets hjemmesideskabelon er taget i brug af alle med mere eller mindre informative resultater til følge. Elevdelen kaldet Elevintra burde være implementeret nu, men det er kun få af skolerne, som har taget hul på den udfordring. Længst er man nået på Nordvestskolen, hvor man også har taget hul på anvendelsen af forældredelen. På Bogense Skole har de enkelte klasser oprettet egen informationsforside i systemet. Konklusionen må samlet være, at rigtig mange skoler ikke p.t. har opfyldt implementeringsplanen. Skolernes egne indsatsområder er mange og spænder vidt. Et antal eksempler vil blive omtalt nærmere i Kapitel 3. Skolernes evalueringspraksis, arbejdet med elevplanerne og udnyttelses af de specialpædagogiske ressourcer vil ligeledes blive behandlet i kapitel 3, men sammenfattende kan konkluderes følgende: a. Alle skoler arbejder naturligvis med evaluering, men det er Undervisningsafdelingens bestemte opfattelse, at der gennem et systematisk udviklingsarbejde, gerne koblet med og relateret til en teamorganisering af det pædagogiske arbejde, vil kunne opnås kvalitative forbedringer. b. Skolerne prioriterer, uden undtagelse, skole/hjemsamarbejdet højt, og alt tyder på at der gøres en ihærdig indsats for at gøre elevplanerne til et naturligt element heri. Fra nogle skoler rejses der en berettiget kritik af de meget rigide, ministerielle krav til elevplanernes indhold. c. Skolernes tilbagemeldinger omkring anvendelsen af de specialpædagogiske ressourcer, tegner et meget broget billede, hvilket også var forventet og helt naturligt. I praksis forekommer eksempler på enkeltmandsundervisning og holdundervisning både i og udenfor klasserne. En del skoler gennemfører også forebyggende kurser i forhold til læsning og/eller matematik, og holddannelse synes at finde anvendelse i et stigende omfang. Ud over den fagspecifikke indsats ses også anvendelse af en del ressourcer på udvikling af børnenes sociale kompetencer. Familieklassen på Kongslundskolen er et fint eksempel herpå. Det er Undervisningsafdelingens vurdering, at indsatsen på det specialpædagogiske område vil kunne kvalificeres gennem forskellige tiltag. Netop på dette område vil det f.eks. være overordentlig vigtigt at styrke evalueringen. Det vil ligeledes være en god ide, at få involveret medarbejdere fra PPR som konsulenter/inspiratorer i forhold til undervisningen af elever i specialundervisningen. Men også i forhold til den generelle undervisning i normalklasser vil der kunne opnås gevinster ved at inddrage PPR medarbejdere som konsulenter i det forebyggende arbejde. Sammenfattende kan det konkluderes, at vurderingen af de enkelte skolers indsats ikke giver anledning til bekymring eller til specifikke tiltag overfor enkelte skole. Skolerne bør naturligvis med afsæt i rapportens konklusioner overveje eget behov og potentiale for at skabe fremskridt på enkeltområder. Det generelle faglige niveau synes at være tilfredsstillende, om end det kommunale gennemsnit synes at ligge en anelse under landsgennemsnittet. Det bør naturligvis også gøres til genstand for overvejelser. Rekrutteringsgrundlaget er en vigtig parameter i den sammenhæng, og måske også en del af forklaringen. Men det påhviler i hvert fald alle at holde et skarpt øje med udviklingen. For skolevæsenet, med Undervisningsafdelingen i front, er det fortsat en central opgave, at være i løbende dialog med skolernes ledelser omkring kvalitetsudviklingen. Prioritering af ressourcer generelt og udviklingsressourcer specielt, organiseringsmodeller, fleksibilitet i forhold Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2007/08 5

6 til planlægning m.m. skal løbende drøftes og vurderes. Fokus skal fastholdes på kvaliteten i folkeskolens kerneogave: Udvikling af børns kompetencer i bredeste forstand. Et område, som fortsat skal revurderes og udvikles, er de fælleskommunale specialpædagogiske tilbud. Der er et behov for at få reorganiseret og i nogle tilfælde udbygget de tilbud, som er overtaget fra de tre gamle kommuner. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2007/08 6

7 2. RAMMEBETINGELSER FOR DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN 2.1 Skolevæsenets struktur Undervisningsdelen: Der tilbydes undervisning for klasse i kommunen. I Nordfyns Kommune er der 14 folkeskoler: - 8 skoler tilbyder undervisning fra 0. til og med 6. klasse: Horsebækskolen, Hårslev Skole, Klinteskolen, Kongslundskolen, Løkkemarkskolen, Nordvestskolen, Skovløkkeskolen og Veflinge Skole. - 3 skoler tilbyder undervisning fra 0. til og med 9. klasse: Havrehedskolen, Krogsbølle Skole og Særslev Skole. - 3 skoler tilbyder undervisning fra 0 til og med 10. klasse: Bogense Skole, Otterup Skole og Søndersøskolen. 1. oktober 2007 blev der etableret Heldagsskole for børn med svære sociale - og følelsesmæssige udviklingsforstyrrelser. Der er pr. 1. oktober 2007 indskrevet 18 elever i Heldagsskolen. Tabel 1: Antal elever i alt, elever i specialklasser og tosprogede elever Skole Elever i alt Elever i specialklasse Tosprogede elever 06/07 07/08 06/07 07/08 06/07 07/08 Bogense Skole Havrehedskolen Horsebækskolen Hårslev Skole Klinteskolen Kongslundskolen Krogsbølle Skole Løkkemarkskolen Nordvestskolen Otterup Skole Uoplyst Skovløkkeskolen Særslev Skole Søndersøskolen Veflinge skole Total Kilde: KMD Elev pr. 1. september 2007 Vedr. tabel 1: I skoleåret 2007/2008 er der ialt 3457 elever i Nordfyns Kommunes folkeskoler. Til sammenligning var det samlede elevtal i 2006/2007 på 3526 elever. Altså et samlet fald på 46 elever. Af de 3457 elever går 142 i specialklasse og kommunen har 34 tosprogede elever. I skoleåret 2006/2007 var 114 elever i specialklasse og 62 var tosprogede elever. Ovenstående viser at ca. 4% af kommunens samlede elevtal går i specialklasse og ca. 1% af eleverne er tosprogede. I skoleåret 2006/2007 var andelen 3,2% i specialklasse og 1,8 % var tosprogede elever. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2007/08 7

8 Vedr. tabel 2, 3, 4 og 5. Tabellerne 2,3,4 og 5 viser en fordeling af resurserne på den enkelte skole. Således at det er muligt at se en sammenhæng på de enkelte årgange skolerne imellem, Beregningerne er forholdsvis komplekse og baseres på budgettal fra økonomisk afdeling generet i foråret 2007 og oplysninger fra Resursetildelingsmodellen A9 der er baseret på tal fra efteråret Denne tidsmæssige forskydning vil gøre at tallene ikke er direkte sammenlignelige med økonomisk afdeling tal fra foråret 2007 eller tallene fra A9 efteråret Men opgørelserne er sammenlignelige skolerne imellem. Der er foretaget afrundinger. Nedenfor beskrives, hvordan tallene er beregnet og der er noter vedrørende elementer der kan forklare nogle af afvigelserne. Elevtallene er taget fra A9 sept Undervisningsudgift er fundet ved at opgøre antallet af timer der undervises i de pågældende årgange tillægge serviceprocenten (A9). Der tillægges andelen af administrationsomkostningerne (øko. afd.). Til sidst beregnes den enkelte elevs andel set i forhold til elevantallet på årgangene. Driftsudgift er fundet ved at beregne årgangenes andele af fælles lønomkostninger fra A9. Hertil lægge andelen af omkostninger til IT, inventar, materiel, administration og elevrelaterede omkostninger. Til sidst beregnes den enkelte elevs andel set i forhold til elevantallet på årgangene. Aktivitetsudgifter fremkommer ved at sammentælle årgangenes andel af tildelinger fra økonomisks afdelings budget divideret med elevantal. Elementer der påvirker tallene: afvigelser i elevtallet over sommerferien individuelle tildelinger af lærere eller pædagoger der påvirker A9. Skolerne har forskellige ledelsesresurser der er betinget af gamle overenskomster. Veflinge og Hårslev har viceinspektører som de eneste skoler med børn fra 0. til 6. årgang. Klinteskolen og Skovløkkeskolen er integrerede institutioner med egen børnehave Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2007/08 8

9 Tabel 2: Oversigt over klasse i 2007/2008 Skole Elever i alt Undervisnings Udgift Driftsudgift pr. elev Aktivitetsudg. pr. elev Skolens samlede udgift Samlet udgift Tabel 3: Oversigt over klasse i 2007/2008 Skole Elever i alt Bogense Skole Havrehedskolen Horsebækskolen Hårslev Skole Klinteskolen Kongslundskolen Krogsbølle Skole Løkkemarkskolen Nordvestskolen Otterup Skole Skovløkkeskolen Særslev Skole Søndersøskolen Veflinge skole Gennemsnit Undervisnings Udgift Driftsudgift pr. elev Aktivitetsudg. pr. elev Skolens samlede udgift Samlet udgift Bogense Skole Havrehedskolen Krogsbølle Skole Otterup Skole Særslev Skole Søndersøskolen Gennemsnit 141, Tabel 4: Oversigt over 10. klasse i 2007/2008 Skole Elever i alt Undervisnings Udgift Driftsudgift pr. elev Aktivitetsudg. pr. elev Skolens samlede udgift Samlet udgift Bogense Skole Otterup Skole Søndersøskolen Gennemsnit 26, Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2007/08 9

10 Tabel 5: Oversigt over specialklasser i 2007/2008 Skole Elever i alt Undervisnings Udgift Driftsudgift pr. elev Aktivitetsudg. pr. elev Skolens samlede udgift Samlet udgift Bogense Skole Otterup Skole Søndersøskolen Gennemsnit 40, SFO-delen: Tabel 6: Børn i SFO, SFO-klub og klub pr. 1. september 2007 SFO % af målgruppe SFOklub % af Mål gruppe Budget 2008 Klub % af målgruppe Budget 2008 Skole Bogense Skole , , Havrehedskolen , , Horsebækskolen 35 57, , Hårslev Skole 41 80, , Klinteskolen 30 60, , Kongslundskolen 35 85, , Krogsbølle Skole 53 69, , Løkkemarkskolen 23 59, , Nordvestskolen 69 98, Otterup Skole 77 97, , Skovløkkeskolen , Særslev Skole 39 75, , Søndersøskolen , , Veflinge Skole 43 95, , Kilde: Økonomiafdelingen og daginstitutionssystemet Vedr. tabel 6: SFO og SFO klub på kommunens skoler har fælles budget. Serviceklubberne har eget budget. Aktivitetshusets elev- og budgettal indeholder også tal fra Nordvestskolen og Otterup Realskole. På Klinteskolen og Skovløkkeskolen er budgettallet incl. børnehavedelen på skolen. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2007/08 10

11 2. 2 Skolevæsenets udgiftsniveau Udgifter til kommunens specialpædagogiske bistand Den specialpædagogiske bistand bevilges ud fra en visitering i tæt samarbejde med PPR. Her er afgrænsningen af elever defineret ved, at eleven skal være visiteret til specialpædagogisk bistand for at indgå i denne oversigt. Tabel 7: Specialpædagogisk bistand i 2007/2008 Skole Antal specialundervisningselever Visiterede støttemidler (undervisning) Bogense Skole Havrehedskolen Horsebækskolen - - Hårslev Skole Klinteskolen Kongslundskolen Krogsbølle Skole Løkkemarkskolen Nordvestskolen - - Otterup Skole Skovløkkeskolen Særslev Skole Søndersøskolen Veflinge Skole Ialt Tabel 8: Nordfyns Kommunes specialinstitutioner 2007/2008 Institution Elever i alt Lønudgift Driftsudgift Aktivitetsudg. Samlet budget Samlet udgift Heldagsskolen Værkstedsklassen Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2007/08 11

12 Elever i andre kommuner og regioners tilbud Pr. 1. september 2007 var der 90 børn, som modtog undervisning i andre kommuner/regioners specialundervisningstilbud. Tabel 9: Ekstern specialskoleelever pr. 1. september 2007 Antal Skole Årlig udgift Skoledel Årlig udgift Sfo-del 14 Ejbyskolen Skrillingeskolen Rosengårdskolen Lumby Skole Nørrebjergskolen Enghaveskolen Pårup Skole Fredericialskolen Strandhøjskolen Vedr. tabel 9: Den årlige udgift er regnet ud fra taksterne pr. 1. januar Ikke alle børn i skoledelen bruger også SFO-delen Udgifter til tosprogede elever I skoleåret 2007/08 er der afsat 2450 undervisningstimer hvilket svarer til ca. 3,42 lærerstilling og en samlet lønudgift på ca. 1,3 million kr. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2007/08 12

13 2.3 Nøgletal for de enkelte skoler Tabel 10: Den gennemsnitlige klassekvotient pr. skole 2007/ Bogense Skole 30 Havrehedskolen Horsebækskolen 25 Hårslev Skole Klinteskolen 20 Kongslundskolen Krogsbølle Skole 15 Løkkemarkskolen Nordvestskolen 10 Otterup Skole Skovløkkeskolen 5 Særslev Skole Søndersøskolen 0 Veflinge Skole Samlet klasse klasse 10. klasse Kilde: KMD elev pr excl. specialklasser Kommunens gennemsnitlige klassekvotient er 19,3 elever pr. klasse. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2007/08 13

14 Tabel 11: Klassekvotient pr. årgang i alt 2007/2008 Trin Antal klasser Antal elever Kvotient pr. trin , , , , , , , , , , ,3 I alt ,3 Kilde: KMD elev pr excl. specialklasser Tabel 12: Elev/lærerratio 2007/2008 Skole Antal elever Antal stillinger Ratio Bogense Skole ,93 11,49 Havrehedskolen ,86 13,23 Horsebækskolen ,27 12,37 Hårslev Skole ,53 12,16 Klinteskolen ,00 9,64 Kongslundskolen 101 9,95 10,15 Krogsbølle Skole ,59 13,10 Løkkemarkskolen 95 10,32 9,21 Nordvestskolen ,19 13,29 Otterup Skole ,31 9,57 Skovløkkeskolen ,55 12,23 Særslev Skole ,88 11,58 Søndersøskolen ,25 11,63 Veflinge Skole ,37 11,28 Kilde: skolernes indberetninger i kvalitetsrapporten Jo højere et tal, jo flere børn er der pr. lærer. I ratioen indgår samtlige elever fra klasse herunder specialklasseelever og de tilknyttede lærere. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2007/08 14

15 Tabel 13: Elevernes fravær i 2006/2007 og 2007/08 Af tabel 13 ses det, at skolerne fra skoleåret 07/08 har aftalt og implementeret fælles fraværsregler ved registrering. 2006/ Bogense Skole Havrehedskolen Horsebækskolen Hårslev Skole Veflinge Skole Klinteskolen Kongslundskolen Krogsbølle Skole Løkkemarkskolen Nordvestskolen Otterup Skole Skovløkkeskolen Særslev Skole Søndersøskolen 2007/2008 Lovligt fravær Ulovligt fravær Sygedag Bogense Skole Havrehedskolen Horsebækskolen Hårslev Skole Kilde: KMD-EASY Klinteskolen Kongslundskolen Krogsbølle Skole Løkkemarkskolen Nordvestskolen Otterup Skole Skovløkkeskolen Særslev Skole Søndersøskolen Veflinge Skole Lovligt fravær Ulovligt fravær Sygedag Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2007/08 15

16 Tabel 14: Antal af elever pr. nyere computer Elever pr. nyere Med netadgang pc under 5 år Skole 06/07 07/08 06/07 07/08 Bogense Skole 5,5 4,2 5,5 4,6 Havrehedskolen 5,2 4,4 5,2 4,4 Horsebækskolen 0 2,3 0 2,3 Hårslev Skole 4,1 2,6 4,2 2,5 Klinteskolen 4,9 3,5 4,9 3,5 Kongslundskolen 3,0 2,0 3,0 2,0 Krogsbølle Skole 2,8 2,7 2,8 2,7 Løkkemarkskolen 0,7 1,5 0,7 2,2 Nordvestskolen 3,1 2,4 3,1 2,4 Otterup Skole 2,5 2,3 2,5 2,3 Skovløkkeskolen 3,4 2,4 3,7 2,4 Særslev Skole 3,0 2,2 3,0 2,2 Søndersøskolen 5,0 4,2 5,4 4,2 Veflinge Skole 4,8 2,8 5,0 2,8 Kilde : UNI-C Tabel 15: Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 2007/2008 Andel af bruttoarbejdstid anvendt til undervisning Skole 06/07 07/08 Bogense Skole 35,8 % 40,7 % Havrehedskolen 39,1 % 38,9 % Horsebækskolen 36,8 % 36,9 % Hårslev Skole 38,4 % 39,6 % Klinteskolen 39,3 % 50,3 % Kongslundskolen 41,2 % 36,2 % Krogsbølle Skole 33,7 % 37,2 % Løkkemarkskolen 38,4 % 33,9 % Nordvestskolen 36,5 % 37,7 % Otterup Skole 35,5 % 36,4 % Skovløkkeskolen 34,3 % 35,4 % Særslev Skole 39,3 % 41,3 % Søndersøskolen 37,2 % 32,8 % Veflinge Skole 36, 7 % 36,5 % Kilde: Skolernes rapporter Andel af lærernes undervisningstid i forhold til den samlede arbejdstid med en årsnorm på (brutto). Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2007/08 16

17 2.4 Øvrige særlige væsentlige forhold ved skolerne Planlagte og gennemførte timer Tabel 16: Gennemførte timer i procent af planlagte undervisningstimer Skole 06/07 07/08 Bogense Skole 98,0 98,0 Havrehedskolen 99,8 99,8 Horsebækskolen Hårslev Skole 99,0 98,9 Klinteskolen Kongslundskolen 99,0 98 Krogsbølle Skole 99,1 99 Løkkemarkskolen Nordvestskolen 99,6 99 Otterup Skole 98,0 100 Skovløkkeskolen Særslev Skole 99,0 99 Søndersøskolen 98,5 99,7 Veflinge Skole 98,0 99 Kilde: skolernes kvalitetsrapporter Tabel 16 viser, hvor mange timer af de planlagte, der er rent faktisk er blevet gennemført med læreren eller en vikar til klassen Linjefagsuddannede Tabel 17: Procentdel af undervisere i faget som er liniefagsuddannede Skole Dansk Eng. Ty. Hist. Samf Mat. Bio. Fys/ kemi Geo. Natur/ teknik Special- Undervisning i specialklasser Bogense , ,2 0 58,5 52,8 71, Havrehed 60,0 80,0 71,0 47,0 20,0 58,0 86, ,0 0 - Horsebæk 14,8 80,0-20,0-50, ,0 - Hårslev 35,4 40, , Klinte 88, , ,0 - Kongslund 16,7 75, ,0 - Krogsbølle 74,0 90,6 32,0 42,9 50,0 63,2 33,3 56,3 0 46,7 - Løkkemark 37,0 60,0-66,7-36, ,1 - Nordvest 52, , ,3 - Otterup 67,3 85,1 66,7 36,8 14,3 56,8 62,5 47,6 18,2 66,7 50 Skovløkke 87,2 72,7-50, ,0 - Særslev 25,0 76,0 66,7 35,7 33,3 34,7 87,5 45,5 0 20,0 - Søndersø 54,7 68,2 70,3 28,6 0 55,5 25,0 57,1 20,0 33,7 75 Veflinge 75, ,0-48, Kilde: skolernes indberetninger i kvalitetsrapport Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2007/08 17

18 3. Pædagogiske processer 3.1 Kommunale indsatsfelter Indsatsområderne Helhedsskolen og Implementering af SkoleIntra udgør de politisk og administrativt udmeldte indsatsområder. Helhedsskolen har fået mange forskellige udformninger, hvilket også var forventet. Målsætningerne er ikke på alle skole lige klart formuleret, men de fleste skoler har dog har målsætninger, som handler om øget faglig fordybelse, styrkelse af børnenes motorik, udvikling af børnenes sociale kompetencer, udvidet satsning på det praktisk musiske, øget differentiering og flere oplevelser med og i naturen. Nogle af de skoler, som mest systematisk har opsamlet erfaringer og brugt disse i udviklingen af indskolingen synes at være: Krogsbølle Skole, Nordvestskolen og Havrehedskolen. Men langt de fleste skoler melder om gode erfaringer og en høj grad af tilfredshed hos forældre, børn og personale. De tre skoler i den tidligere Bogense Kommune har af naturlige grunde det spinkleste erfaringsgrundlag. Enkelte skoler vurderer at det udvidede ressourceforbrug i indskolingen ville være bedre anvendt på andre klassetrin. Implementeringen af informations- og kommunikationsplatformen Skoleintra forløber utilfredsstillende set i forhold til de udmeldte mål. Kun Lærerintradelen kan siges at være fuldt implementeret. Til gengæld er der stor tilfredshed med denne del, og de faciliteter, som knytter sig hertil. Skoleporten, som er systemets hjemmesideskabelon kan med lidt god vilje siges at være implementeret, men et kig på indholdet afspejler en meget svingende kvalitet. Elevintradelen er kun implementeret på Nordvestskolen og på Bogense Skole. Nordvestskolen er i fuld gang også med Forældreintradelen. I henhold til de opstillede mål, skulle Elevintradelen have været fuldt implementeret med udgangen af 2007/ Den løbende evaluering af undervisningen Alle skoler arbejder naturligvis med evaluering. Løbende samtales med elever om deres standpunkt og udvikling, forskellige former for faglige test gennemføres og evaluering foretages sammen med elever og forældre ved skole-hjemsamtalerne. På baggrund af skolernes egen beskrivelser af arbejdet, får man imidlertid det indtryk, at der er meget stor forskel på, hvor systematisk man opsamler erfaringerne med henblik på f.eks. udvikling af undervisningen. Der spores i skolernes beskrivelser en vis sammenhæng mellem udbredelsen af teamsamarbejde, og det fokus der er på en bredere evaluering af både eleverne og af undervisningen. Helt naturligt vil et teamsamarbejde synliggøre den brede, sammenhængende evaluering af elevernes udvikling og dennes sammenhæng med undervisningen. Effekten af den enkelte lærers undervisning vil som oftest kun blive evalueret af læreren selv, og vil som regel være lidet synlig. Det betyder naturligvis ikke, at den ikke finder sted. Undervisningsafdelingens høflige forespørgsel vedrørende skolernes evalueringspraksis kan naturligvis ikke sidestilles med en videnskabelig baseret undersøgelse. Men det indtryk, som svarene umiddelbart giver, er, at der lægges stor vægt på testning og vurdering af elevernes præstationer. Det fremstår mindre klart om evalueringerne også fører til professionelle refleksioner over sammenhæng mellem undervisningens indhold og tilrettelæggelse og de opnåede resultater. 3.3 Elevplaner Implementeringen af elevplaner synes at være gennemført på alle skoler. På trods af den oprindelige modstand fra ikke mindst lærerpersonalet synes det nu også en del steder, at blive vurderet som et nyttigt værktøj. Dog er der mange, som helt berettiget peger på, at de ministerielle krav til elevplanernes indhold (alle fag, hver gang) er unødigt firkantede. Ønsket om større fleksibilitet er markant. Mange skoler har valgt at benytte en elektronisk baseret standardformular, andre har valgt selv at udvikle værktøjet, eller har modificeret eksisterende værktøjer. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2007/08 18

19 3.4 Skole-hjemsamarbejdet Det er undervisningsafdelingens generelle vurdering, at skole-hjem samarbejdet alle steder vægtes endog meget højt, og at kvaliteten gennemgående er god. Flere skoler har beskrevet deres principper for skole-hjem-samarbejdet, og hvilke værdier der ligger bag samarbejdet. Oftest er det ord som anerkendelse, åbenhed og gensidig respekt, der fremhæves som bærende værdier. Skole-hjem samarbejdet antager mange konkrete former, som f.eks skolehjemsamtaler årligt - Forældre/elevaftaler med skolen skriftlige eller mundtlige - Forældremøder i klassen - Forældrebreve/nyhedsbreve/skoleblad - Kontaktforældre/klasseforældreråd - Skolebestyrelsesarbejde - Fælles skolearrangementer Derudover kommer det mere uformelle daglige samarbejde, telefonsamtaler mv. 3.5 Den specialpædagogiske bistand herunder skolernes anvendelse af de specialpædagogiske ressourcer Der er meget fokus på kommunernes varetagelse af den specialpædagogiske bistand. Kommunerne har fået ansvaret for langt de fleste specialpædagogiske opgaver (amternes nedlæggelse), og området er meget ressourcetungt. Desuden pågår der til stadighed en pædagogisk og etisk debat om rummelighed, udskillelse osv. Undervisningsafdelingen har bedt skolerne om en kort beskrivelse, af hvorledes de anvender de specialpædagogiske ressourcer, som er udlagt til skolerne. Mangfoldigheden i organiseringen og indholdet er stor, og alt andet ville være underligt, da der jo netop er tale om en indsats, som kræver differentiering. Der forekommer stadig en del enkeltmands- og holdundervisning organiseret som klinikundervisning, men meget af denne indsats er flyttet ud i klasserne. I klasserne udmøntes ressourcen så enten i form af støtte på enkeltelever eller i en holddannelse. Enkelte skoler har valgt at lade de enkelte lærerteam disponere ressourcen til specialundervisning. Der er en markant tendens i retning af at en stigende andel af ressourcerne anvendes på børn med sociale og følelsesmæssige problemer. Det er Undervisningsafdelingens vurdering, at effekten af den specialpædagogiske indsats vil kunne øges gennem et tættere samspil mellem skolerne og PPR. PPR s rolle vil med fordel kunne udvides fra det diagnosticerende til det konsultative og rådgivende. Rådgivningen bør omfatte både undervisningen af den enkelte elev og organiseringen af det samlede undervisningsmiljø i klasserne. På Otterup Skole ses et meget tæt samarbejde med PPR, men dette er primært motiveret af og koncentreret om de mange specialundervisningstilbud, som skolen rummer. 3.6 Dansk som andetsprog Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2007/08 19

20 Undervisningen i Dansk som andetsprog har været organiseret meget forskelligt i de 3 tidligere kommuner. Dette skyldes dels forskelle i antallet af tosprogede elever, dels forskelle i tildelinger til området. Behovene synes også at være under kraftig forandring. Hvor det tidligere i udstrakt grad handlede om at integrere kvoteflygtninge fra krigs- eller katastroferamte områder i verden, ser det p.t. ud til i stigende grad, at komme til at handle om EU-borgere fra Østeuropa, som flytter til Danmark for at udfylde et behov på det danske arbejdsmarked. Dette under et gør det aktuelt at Undervisningsafdelingen sammen med skolerne får revurderet hele indsatsen på området. 3.7 De enkelte skolers indsatsområder Skolernes prioriterede indsatser spænder over rigtig mange områder. Der ses eksempler på indsatser, som relaterer til de fysiske rammer, dette gælder naturligvis ikke mindst Søndersøskolen, men også andre steder er der fokus på faglokaler, legepladser m.v. Trivsel og adfærd ses også at være et prioriteret indsatsområde. Pædagogikken både det indholdsmæssige og organisatoriske er alle steder (selvfølgeligt!) på dagsordenen: Evaluering, Rød tråd, holddannelse, læringsstile, læseindlæring og undervisningsmiljøer er blot et udpluk af de temaer, som forskellige skoler har taget fat på i 2007/08. Rigtig mange skoler har i øvrigt allerede nu taget hul på at arbejde med indsatsområder fra Børne- og Ungepolitikken. Med hensyn til detaljerne henvises til de enkelte skolers kvalitetsrapporter Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2007/08 20

21 4. Resultater 9. klasses afgangsprøveresultater (FSA) 2007 Kilde: Dansk læsning Dansk skriftlig Dansk orden Dansk mundtilig Matematiske færdigheder Matematisk problemløsning Engelsk mundtlig Dansk retstavning Fysik/kem i Landsgns. 7,9 8,0 8,1 8,0 8,4 8,3 7,9 8,3 7,6 Bogense 7,7 7,5 7,6 7,8 7,6 7,9 7,5 7,8 7,0 Havrehed 7,5 7,6 7,7 7,7 8,0 8,8 8,7 8,0 7,7 Særslev 7,5 7,7 8,0 7,9 8,5 8,4 8,1 8,5 7,5 Søndersøskolen 8,0 8,2 8,8 8,2 8,4 9,1 8,3 8,7 7,5 Krogsbølle 7,7 7,6 7,6 7,9 8,3 8,4 8,1 8,6 7,5 Otterup Skole 8,2 8,5 8,6 8,4 8,5 8,7 7,8 8,5 7,7 4.1 De obligatoriske test Da skolernes resultater ikke er offentligt tilgængelige, vil de ikke blive en del af kvalitetsrapporten, men ligge som et bilag til rapporten når kvalitetsrapporten behandles i Familieudvalget og Kommunalbestyrelsen. 21

22 Kvalitetsrapport 2007/2008 Nordfyns Kommunes Skolevæsen De obligatoriske test er første gang gennemført foråret I nedenstående skema ses, hvor mange test, der skal gennemføres. På sigt forventes det, at resultaterne vil blive en fast integreret del af den enkelte skoles og kommunes samlede vurdering af kvaliteten. En del skoler bemærker i rapporterne, at gennemførelse af testene har været kendetegnet af tekniske problemer. Der stilles også tvivl om kvaliteten af spørgsmålene i testene og anvendeligheden af de elektroniske tilmeldinger på testene. Også for Undervisningsministeriet er al begyndelse svær - der er ingen tvivl om, at ministeriet her har en stor udviklingsopgave. 22

23 Kvalitetsrapport 2007/2008 Nordfyns Kommunes Skolevæsen 4.2 Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelse Der er både på nationalt og kommunalt plan stor fokus på den problemstilling, at alt for mange unge ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Derfor er det relevant at se på, hvad der sker med afgangseleverne. Tabel 18: Overgangsfrekvens til 10. kl. og ungdomsuddannelser skoleåret 2007/2008 Pct. af antal elever i 9.kl 10. kl. i 10. kl. efterskole Ungdomsfolkeskolen Uddannelse Andet Bogense Skole 36,4% 9,1% 52,3% 2,2% Havrehedskolen 21,2% 33,3% 45,5% 0% Krogsbølle Skole 25,0% 16,7% 52,8% 5,5% Otterup Skole 23,4% 25,5% 48,9% 2,1% Særslev Skole 17,6% 23,5% 54,9% 4,0% Søndersøskolen 19,0% 23,8% 54,7% 2,5% Kilde: UUO 4.3 Klager over kommunen til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning Kommunen har modtaget 3 klager vedr. skoleåret 2007/2008. I de 2 af sagerne har kommunen fået medhold. Den sidste klage er endnu ikke færdigbehandlet. 23