Referat. fra Byrådet

Transkript

1 Referat fra Byrådet Mødedato: Mandag den 15. december 2014 Mødetidspunkt: 17:00-18:00 Mødested: Deltagere: Byrådssalen Johnny Søtrup (V), Jesper Frost Rasmussen (V), Jakob Lose (V), Henning Ravn (V), Kurt Bjerrum (V), Alex Sørensen (V), Kurt Jakobsen (V), Annemette Knudsen Andersen (V), Karsten Degnbol (V), Henrik Andersen (V), Jørn Schultz (V), Anders Rohr Jørgensen (V), Tommy Noer (V), Jens Vind (V), Henrik Vallø (C), Jørgen Skov (V - Stedfortræder for Bente Bendix Jensen), John Snedker (A), Anders Kronborg (A), Mussa Utto (A), Connie Geissler (A), Erik Christiansen (A), Ulla Koman (A), Hans Erik Møller (A), Jørgen Ahlquist (A), Søren Heide Lambertsen (A), Henning Overgaard (Ø), Sarah Nørris (Ø), Diana Mose Olsen (F), Jørn Boesen Andersen (F), Freddie H. Madsen (D), Kim Madsen (D) Bente Bendix Jensen (V), Fraværende:

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Ændring af Styrelsesvedtægt for Esbjerg Kommune Budgetrevision pr alle udvalg Byrådets temamøder Ungdomsbo - Helhedsplan i afdeling 13, Stengårdsvej Ungdomsbo - Helhedsplan i afdeling 14, Stengårdsvej Ungdomsbo - Helhedsplan i afdeling 18, Stengårdsvej Ungdomsbo - Helhedsplan i afdeling 8, Stengårdsvej Vielser i Esbjerg Kommune Reviderede retningslinjer for frokostordning i Esbjerg Kommune Opsigelse af driftsaftale med den selvejende børnehave Skt. Nikolaj Ændring af særbidrag - legalitetskontrol af ændring af betalingsvedtægten for Esbjerg Spildevand A/S Byggesagsgebyrer Endelig vedtagelse af lokalplan , Marbæk, Udstykning af sommerhusgrunde i Sjelborg Signalanlæg ved busterminal. Trafikknudepunkt. Anlægsbevilling Kloakering af kolonihaver - Frigivelse af rammebevilling Friluftsturisme i Nationalpark Vadehavet Lukket - Fastsættelse af priser på parcelhusgrunde og erhvervsjord pr. 1. januar Lukket - Forlængelse af byggefrist Lukket - Salg af lagerbygning på Tovværket Lukket - Klagesag fra Bevillingsnævnet Bilagsliste Underskriftsblad Side 1

3 1. Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 2520 Sagsid.: Initialer: pto Åben sag Beslutning Byrådet den Jørgen Skov (V) deltog som stedfortræder. Bente Bendix Jensen (V) Side 2

4 2. Ændring af Styrelsesvedtægt for Esbjerg Kommune Dok.nr.: 2446 Sagsid.: 14/24566 Initialer: sus Åben sag Indledning Som følge af ændring i opgavefordelingen mellem Børn & Familieudvalget og Kultur & Fritidsudvalget foretages der ændringer i styrelsesvedtægten. Sagsfremstilling Børn & Familieudvalget har hidtil varetaget den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver vedrørende skolefritidsordninger(sfo) under folkeskoleloven. Denne opgave overføres nu til Kultur & Fritidsudvalget. Baggrunden er den nye struktur på skole-, SFO- og klubområdet, som blev vedtaget i forbindelse med vedtagelse af budget Den nye struktur indebærer, at fritids- og ungdomsklubområdet slås sammen med SFO området og ændres til SFO2. Fritids- og ungdomsklubområdet er i dag oprettet efter dagtilbudsloven, men vil med ændringen høre under folkeskoleloven. Forslag til ændring af styrelsesvedtægten skal undergives 2 behandlinger i byrådet med mindst 6 dages mellemrum. Ændring af styrelsesvedtægten har virkning fra 1. august Lovgrundlag, planer mv. Lov om kommunernes styrelse. Økonomi Kontoområdet vedr. SFO overføres fra Børn & Familieudvalget til Kultur & Fritidsudvalget med virkning pr. 1. august Overførslen sker i forbindelse med fastlæggelse af budgettet. Konsekvenser for andre udvalg Ændringen vedrører alene Børn & Familieudvalget og Kultur & Fritidsudvalget. Høring Ingen Indstilling Direktionen indstiller, at det indstilles til Byrådet, at den umiddelbare forvaltning af opgaver vedrørende skolefritidsordninger overføres fra Børn & Familieudvalget til Kultur & Fritidsudvalget Side 3

5 forslaget vedrørende ændring af styrelsesvedtægten overgår til 2. behandling idet ændringsforslaget først kan vedtages ved byrådets 2. behandling Bilag 1 Åben Styrelsesvedtægt med ændringer /14 Beslutning Økonomiudvalget den Ingen Beslutning Byrådet den Godkendt, at sagen overgår til 2. behandling. Jørgen Skov (V) deltog som stedfortræder. Bente Bendix Jensen (V) Side 4

6 3. Budgetrevision pr alle udvalg Dok.nr.: 2494 Sagsid.: 14/26481 Initialer: ps Åben sag Indledning Der gennemføres tre budgetrevisioner i 2014, som finder sted henholdsvis 31. marts, 30. juni og 30. september. Budgetrevisionen indeholder bevillingsansøgninger, der vurderes nødvendige som følge af forventet regnskab. Desuden indeholder budgetrevisionen en vurdering af aktuelle opmærksomhedspunkter på fagudvalgenes områder. Sagsfremstilling Det samlede resultat af budgetrevisionerne pr viser en negativ tillægsbevillingsansøgning på 80,4 mio.kr. til budget Den samlede likviditetsmæssige virkning kan opgøres til en merindtægt på 16,3 mio. kr. Forskellen i de 2 tal gennemgås efterfølgende. På de rammebelagte områder søges budgetterne tilpasset som følge af, nedsættelse af arbejdsskadebudgettet samt portobudgettet (Administration), mindre besparelser vedrørende nye udbud (Administration) samt forskydning i diverse puljer og udgifter (Administration). På de ikke-rammebelagte områder er der større nedgang i antal personer på førtidspension end forventet (Sociale ydelser), mindre forsørgelsesudgifter som modsvares af tilsvarende større udgifter til forsikrede ledige (Arbejdsmarked). Der er mindreforbrug/større indtægter på anlæg vedrørende mersalg af erhvervsjord og dyre grunde (Byudvikling), mindre behov for opkøb af jord (Byudvikling) samt tidsforskydninger vedrørende diverse anlægsprojekter. På finansiering er der tilpasninger vedrørende renter, tilskud og udligning, skatter, grundkapitaltilskud og lånoptagelse. De samlede økonomiske konsekvenser fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1: Oversigt over budgetrevisionens samlede økonomi, mio. kr. Fagudvalg I alt Omp. TB Specifikation af tillægsbevillinger (TB) Ikke Hvile i ramme- sig belagt selv Rammebelagt Anlæg Finansiering Likv.* ØKO.- udvalg -2,5 10,6-13,1-16,4 0,0 0,0-16,4 19,8-15,5 P&Mudvalg -15,8-0,1-15,7-0,8 0,0 0,0-15,0 0,0 0,0 T&B- -32,0-0,4-31,6 0,0 0,0-3,4-28,2 0,0-0,6 Side 5

7 udvalg S&Audvalg -12,4-5,6-6,8 0,0-9,8 0,0 3,0 0,0 0,0 B&Fudvalg -11,1-3,0-8,1-3,2 0,0 0,0-5,0 0,0 0,0 K&Fudvalg -1,1-0,1-1,0-1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 S&Oudvalg -5,5-1,4-4,1 0,0-0,2 0,0-4,0 0,0-0,2 I alt -80,4 0,0-80,4-21,4-9,9-3,3-65,6 19,8-16,3 * Samlet likviditetsmæssige virkning i perioden OMPLACERINGER Omplaceringerne giver generelt ikke anledning til bemærkninger. Der omplaceres 1,1 mio. kr. fra ikke-rammebelagt til rammebelagt, men samtidig flyttes der 1,3 mio. kr. fra rammebelagt til anlæg. Omplaceringerne har derfor ingen indflydelse på Kommunens forventede udgifter under servicerammen, som er lig med de rammebelagte områder. DE ENKELTE FAGUDVALGS TILLÆGSBEVILLINGER Kommentarerne til tillægsbevillingsansøgningerne fremgår af bilag 1 De enkelte fagudvalgs tillægsbevillinger. Tillægsbevillingerne udgør i hovedtræk: Salg af erhvervsjord og dyre grunde -12,2 mio. kr. Mindre behov for arealerhvervelser og udskudt salg -3,6 mio. kr. Nedsættelse af arbejdsskadebudget og portobudget -2,0 mio. kr. Mindre besparelser vedrørende nye udbud 1,5 mio. kr. Forskydning i diverse puljer og udgifter under Administration -13,9 mio. kr. Udskydelse til 2015 vedrørende vækstfremmepuljen -1,0 mio. kr. Tilpasninger under Finansiering (se bilag 1) 19,8 mio. kr. Udskudt køb af maskiner og renovering af genbrugspladser -3,4 mio. kr. Tidsforskydninger i diverse anlægsprojekter -48,7 mio. kr. Nedgang i antal personer på førtidspension -9,8 mio. kr. Færre forsørgelsesudgifter under Jobcenter -3,9 mio. kr. Større udgifter vedrørende forsikrede ledige 3,9 mio. kr. Reform af erhvervsuddannelser (UU Vejledning) (modsvares af mindre tilskud fra Staten under Finansiering) -3,2 mio. kr. Diverse forskydninger til 2015 under Kultur & Fritid -1,0 mio. kr. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Forvaltningerne har oplyst følgende aktuelle opmærksomhedspunkter, som forvaltningerne har under opsyn for at undgå fremtidige tillægsbevillinger: Myndighedsområdet under politikområdet Familie - B&F Udgifter til handicappede - S&A Afregning af medfinansieringen af arbejdsmarkedsydelse S&A Udviklingen i udgifterne til personlig assistance på handicapområdet S&A Befolkningsprognose (visiteret tid) S&O Frit valg på ældreområdet S&O Kommunal medfinansiering af sundhedsudgifter S&O Side 6

8 BPA (Borgerstyres Personlig Assistance) på ældreområdet S&O Forventet regnskab 2014 Det forventede regnskab sammenholdes med oprindeligt budget, som er udgangspunktet for beregningen af kommunens serviceramme og anlægsramme i Det forudsættes, at der overføres samme beløb til 2015, som der blev overført til 2014 ved regnskabsafslutningen for 2013, på både drift og anlæg. Overblik over de økonomiske konsekvenser af budgetrevisionen fremgår af nedenstående tabel: Mio. kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget (ex. overførsler) Budgetrevision pr Forventet regnskab herefter (ex. overførsler) Bevillingsansøgning Omplaceringer Rammebelagt 4.772, ,6-21,4-0, ,1 Ikke Rammebelagt 2.038, ,9-9,9-1, ,9 Hvile i sig selv -2,3 4,5-3,3-0,1 1,1 Anlæg 224,6 281,8-65,6 1,3 217,5 De enkelte forvaltninger har vurderet forventet regnskab, og givet deres fagudvalg en orientering herom. Økonomi RAMMEOVERHOLDELSE Det må forventes, at Regeringen vil sanktionere, hvis kommunerne samlet set overskrider servicerammen i Det er derfor ligesom tidligere år vigtigt, at budgetterne på rammebelagte områder så vidt muligt ikke overskrides i Serviceramme 2014 Kommunens serviceramme udgør 4.772,3 mio. kr. (Oprindeligt budget). Som det ser ud nu, så ligger det forventede årsregnskab på de rammebelagte områder på 4.812,1 mio. kr. således 39,8 mio. kr. over servicerammen. Overskridelsen af servicerammen skyldes hovedsagligt Byrådets tillægsbevilling til Familieområdet. Eventuelle større tillægsbevillingsansøgninger i den resterende del af året vil betyde, at kommunen kommer til at overskride servicerammen i 2014 endnu mere. En eventuel sanktion overfor kommunen vil afhænge af kommunernes samlede rammeoverholdelse på landsplan. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at forudsige, om en eventuel overskridelse af serviceramme vil udløse bod for kommunen. Det bemærkes dog, at kommunerne som helhed har ligget markant under den tilladte serviceramme i de seneste 2-3 år, og dette forventes også at ske i 2014 jf. den seneste Side 7

9 prognose fra KL (august). Her forventer KL et samlet mindreforbrug på 1,5 mia. kr. på serviceområderne og et merforbrug på 0,5 mia. kr. på bruttoanlægsudgifterne. Anlægsramme 2014 I 2014 er der også aftalt en ramme for kommunernes bruttoanlægsudgifter. Kommunens bruttoanlægsramme udgør 310,2 mio. kr. (Oprindeligt budget). De forventede bruttoanlægsudgifter for hele 2014 udgør efter budgetrevisionen 322,9 mio. kr. (under forudsætning af, at der overføres samme beløb til 2015, som der blev overført til 2014). Det forventes således, at bruttoanlægsudgifterne kommer til at ligge 12,7 mio. kr. over kommunens oprindelige ramme. Erfaringsmæssigt kan der dog ske yderligere forskydninger i den resterende del af året. Hvis kommunerne samlet set ender op med bruttoanlægsudgifter i 2014, der ligger langt over det oprindelige budget for 2014, så er der en risiko for, at Regeringen vil indregne/modregne dette overforbrug i anlægsrammen for senere år. I den seneste prognose fra KL forventes det imidlertid, at kommunernes bruttoanlægsudgifter kun kommer til at ligge 0,5 mia. kr. over rammen. LIKVIDITETSVIRKNING De likviditetsmæssige konsekvenser af budgetrevisionen er en mindreudgift/merindtægt på samlet set 16,3 mio. kr. i perioden Selvom budgetrevisionen samlet set resulterer i en negativ tillægsbevillingsansøgning på -80,4 mio. i 2014, så bliver den likviditetsmæssige virkning imidlertid kun en mindreudgift/merindtægt for kommunekassen på 16,3 mio. kr. Dette skyldes hovedsagligt forskydninger til senere år. Ligesom der i forbindelse med budgetlægningen for allerede er taget likviditetsmæssigt højde for nogle af budgetændringerne. De Likviditetsmæssige ændringer kan opsummeres til følgende: Køb og salg af jord -6,6 mio. kr. Arbejdsskader -1,5 mio. kr. Porto -0,5 mio. kr. Renter, afdrag og kursgevinster -4,9 mio. kr. Professorskat, grundskyld og garantiprovision -2,1 mio. kr. Anlægsprojekter, der blev billigere end forudsat -0,7 mio. kr. Konsekvenser for andre udvalg Omplaceringer sker mellem alle udvalg, og er økonomisk neutrale for kommunen under ét. Indstilling Direktionen indstiller, at det indstilles til Byrådet, at der meddeles tillægsbevilling til: 2014: - Nettodriften på de rammebelagte områder på kr. - Nettodriften på de ikke-rammebelagte områder på kr. Side 8

10 - Nettodrift på Hvile i sig selv områder på kr. - Anlægsudgifter på kr. - Anlægsindtægter på kr. - Lånoptagelsen med kr. - Afdrag på lån med kr. - Rente med kr. - Udligning og generelle tilskud på kr. - Skatter med kr. - Finansforskydninger med kr. 2015: - Nettodriften på de rammebelagte områder på kr. - Anlægsudgifter på kr. - Hvile-i-sig-selv med kr. - Finansforskydninger med kr. - Lånoptagelsen med kr. Direktionen indstiller endvidere, at: - konsekvenserne for budget indarbejdes i forbindelse med budgetlægningen for denne periode Bilag 1 Åben De enkelte fagudvalgs tillægsbevillingsansøgninger /14 2 Åben Samlet oversigt over tillægsbevillinger og omplaceringer /14 Beslutning Økonomiudvalget den Side 9

11 Ingen Beslutning Byrådet den Jørgen Skov (V) deltog som stedfortræder. Bente Bendix Jensen (V) Side 10

12 4. Byrådets temamøder 2015 Dok.nr.: 2447 Sagsid.: 14/23706 Initialer: marso Åben sag Indledning Forslag til temamøder for Byrådet i Sagsfremstilling Der er tradition fra at der holdes temamøder for Byrådet i forbindelse med det andet Byrådsmøde i måneden. Formålet med temamøderne er at skabe rum for drøftelse af politikker og emner, gerne inden de bearbejdes og beskrives af forvaltningen, og drøftes i de respektive fagudvalg. Temamøderne kan også have karakter af en orientering og et særligt aktuelt emne. Temamøderne finder sted forud for det andet Byrådsmøde i måneden i tidsrummet kl Dato Tema Ansvarlig 19. januar 2015 Paradigmeskifte Børn & Kultur Flygtninge 16. februar 2015 Esbjerg Byplan Klima og bæredygtighed 2. marts 2015 Ekstra gennemgang af driftsbudget (KORA analyse) Borger & Arbejdsmarked Teknik & Miljø Teknik & Miljø Økonomi 16. marts 2015 Sundhedspolitik Sundhed & Omsorg 20. april 2005 Sektorplan Sundhed & Omsorg Kommuneplanstrategi 18. maj 2015 Hjemløseindsatsen Velfærdsteknologi 15. juni 2015 Budget Teknik & Miljø Borger & Arbejdsmarked Økonomi Talentudvikling Børn & Kultur 17. august 2015 Budget Økonomi 21. september Beskæftigelsesreformen Borger & Arbejdsmarked 2015 Boligsocialt arbejde 19. oktober 2015 Opfølgning på sundhedsaftaler Sundhed & Omsorg 16. november 2015 Endnu ikke afklaret Side 11

13 Høring Ingen Indstilling Direktionen indstiller, at det indstilles til Byrådet, at Planen for Byrådets temamøder i 2015 godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den Godkendt med den tilføjelse, at der planlægges besøg hos Esbjerg Lufthavn i november Ingen Beslutning Byrådet den Jørgen Skov (V) deltog som stedfortræder. Bente Bendix Jensen (V) Side 12

14 5. Ungdomsbo - Helhedsplan i afdeling 13, Stengårdsvej Dok.nr.: 2452 Sagsid.: 14/28330 Initialer: mea3 Åben sag Indledning Ungdomsbo har fremsendt ansøgning (Skema A) om deltagelse ved garantistillelse, samt økonomisk deltagelse i helhedsplanen for deres afdeling 13 Ringparken II, beliggende på Stengårdsvej i Esbjerg. Sagsfremstilling På baggrund af tilstandsrapport i afdelingen har Ungdomsbo ansøgt Landsbyggefonden om støtte til følgende: Opretningsarbejder. Miljøforbedrende foranstaltninger incl. afsætning til fælles-multihus. Ombygning, sammenlægning og tilgængelighedsarbejder. Forbedring og modernisering. Arbejderne i projektet for afdeling 13 andrager en projekt sum på kr. Indsatserne i den fysiske helhedsplan, skal ses i sammenhæng med ansøgningerne om garantistillelse og økonomiske deltagelse i helhedsplanerne for afdeling 8, 14 og 18, der ligeledes er fremsendt. Samlede projekt sum for de 4 afdelinger er kr. Helhedsplanerne for de 4 afdelinger er koordineret med indsatserne i Bydelsplanen og i den sociale helhedsplan 3i1, hvor der sideløbende bl.a. samarbejdes med Esbjerg Kommune og øvrige interessenter i forhold til gennemførelse af øvrige tiltag: Anlæg af kommunale grønne arealer. Gennemførelse af trafik regulerende foranstaltninger på Stengårdsvej. Realisering af Bydelshusets øvrige aktiviteter (børnehave, klub, bibliotek ect.) Bydelshuset er estimeret til kr. Heraf finansieres kr. i helhedsplanerne for de 4 afdelinger. De resterende kr. skal finansieres via lejeindtægter over 30 år. Projektet vil blive forelagt byrådet i en særskilt sag på et senere tidspunkt. Såfremt bydelshuset ikke bliver godkendt i byrådet, ønskes der opført et fælleshus for de 4 afdelinger til kr. Disse midler er som før nævnt indregnet i helhedsplanerne. Uafhængigt af nærværende projekt er der i et partnerskab mellem boligforeningen, Esbjerg Kommune og Esbjerg Politi ansøgt og bevilliget kr. fra Infrastrukturfonden til infrastrukturændringer i boligområdet omkring Stengårdsvej. Afdelingen er opført som etagebyggeri med 84 familieboliger. Den gennemsnitlige husleje før renoveringen og ombygningen andrager jævnfør budget 2013 ca. 527 kr. pr. m 2. Efter gennemførelsen af projektet andrager den en gennemsnitlig husleje på ca. 625 kr. pr. m 2 stigning på 15,7 %. Hvilket ligger under 800 kr. pr. m 2, som vurderes at være et rimeligt niveau i Esbjerg. Side 13

15 Arbejderne og finansieringer af disse er sket i dialog med Landsbyggefonden. Udgangspunktet for en almen afdeling er, at de selv skal finansiere arbejderne i deres egen afdeling. Landsbyggefonden vurdere i hver enkelt støttesag, hvor meget den enkelte afdeling kan tåle i lejestigning, og dermed hvor meget de selv kan finansiere af helhedsplanen. Helhedsplanen, finansieringen, samt den medfølgende huslejestigning er godkendt af beboerne på ekstraordinært afdelingsmøde den 17. juni Lovgrundlag, planer mv. Almenboliglovens 91 stk. 1, skt. 6 og stk.7 om forudsætninger og forpligtigelser om kommunegaranti og Fondens regaranti. Kommunestyrelseslovens 41 om optagelse af lån og garantiforpligtelser. Økonomi Ved en kapitaltilførsel på kr. skal kommunen deltage med 1/5 svarende til kr. Der er afsat beløb til det i 2015, som ønskes frigivet. Der er endnu ikke indhentet et lånetilbud, men med en foreløbig garantiberegning må det forventes, at kommunen skal yde 100 % lånegaranti for realkreditlånene på kr. Landsbyggefonden yder regaranti for 50 % af garantien overfor kommunen, af det støttede lån der udgør kr. Der er lån med kommunegaranti i afdelingen for kr. Personaleforhold Side 14

16 Planmæssige konsekvenser Størsteparten af boligblokkene er ikke lokalplanlagt. Hele den vestlige side og størsteparten af den østlige side af Stengårdsvej er jf. kommuneplanen udlagt til boligområde. Renovering af boligerne, tilbygninger, ændring af opholdsarealer er således ikke i strid med kommuneplangrundlaget. Det nordøstlige område omfattende matr. nr. 9r og 7a og 7p Jerne er derimod omfattet af byplanvedtægt 18 med tillæg 2. I dette område ses det planlagte bydelshus placeret. Såfremt opførelsen af bydelshuset ikke kan godkendes af Byrådet og derved ikke kan henregnes til offentlig formål, så er der jf. helhedsplanen, at der skal opføres et fælleshus på samme placering. Dette vil dog kræve en ændring af plangrundlaget, da et fælleshus ikke er offentligt tilgængeligt. Konsekvenser for andre udvalg Høring Vurdering herunder alternativer Såfremt ovenstående ikke godkendes, vil afdelingen ikke kunne optage den støttede låneandel til finansiering af projektet, hvorfor dette ikke vil kunne gennemføres. Det anbefales, at projektet i sin nuværende form godkendes og anbefales overfor Landsbyggefonden. Indstilling Direktionen indstiller at det indstilles til Byrådet, at det anbefales overfor landsbyggefonden, at der meddelelses tilsagn om støtte. der stilles 100 % kommunegaranti til lånene stort kr. der stilles en kapitaltilførsel på kr. De kr. ønskes frigivet i Beslutning Økonomiudvalget den Ingen Beslutning Byrådet den Jørgen Skov (V) deltog som stedfortræder. Bente Bendix Jensen (V) Side 15

17 6. Ungdomsbo - Helhedsplan i afdeling 14, Stengårdsvej Dok.nr.: 2453 Sagsid.: 14/28330 Initialer: mea3 Åben sag Indledning Ungdomsbo har fremsendt ansøgning (Skema A) om deltagelse ved garantistillelse, samt økonomisk deltagelse i helhedsplanen for deres afdeling 14 Ringparken III og IV, beliggende på Stengårdsvej i Esbjerg. Sagsfremstilling På baggrund af tilstandsrapport i afdelingen har Ungdomsbo ansøgt Landsbyggefonden om støtte til følgende: Opretningsarbejder. Miljøforbedrende foranstaltninger incl. afsætning til fælles-multihus. Ombygning, sammenlægning og tilgængelighedsarbejder. Forbedring og modernisering. Arbejderne i projektet for afdeling 14 andrager en projekt sum på kr. Indsatserne i den fysiske helhedsplan, skal ses i sammenhæng med ansøgningerne om garantistillelse og økonomiske deltagelse i helhedsplanerne for afdeling 8, 13 og 18, der ligeledes er fremsendt. Samlede projekt sum for de 4 afdelinger er kr. Helhedsplanerne for de 4 afdelinger er koordineret med indsatserne i Bydelsplanen og i den sociale helhedsplan 3i1, hvor der sideløbende bl.a. samarbejdes med Esbjerg Kommune og øvrige interessenter i forhold til gennemførelse af øvrige tiltag: Anlæg af kommunale grønne arealer. Gennemførelse af trafik regulerende foranstaltninger på Stengårdsvej. Realisering af Bydelshusets øvrige aktiviteter (børnehave, klub, bibliotek ect.) Bydelshuset er estimeret til kr. Heraf finansieres kr. i helhedsplanerne for de 4 afdelinger. De resterende kr. skal finansieres via lejeindtægter over 30 år. Projektet vil blive forelagt byrådet i en særskilt sag på et senere tidspunkt. Såfremt bydelshuset ikke bliver godkendt i byrådet, ønskes der opført et fælleshus for de 4 afdelinger til kr. Disse midler er som før nævnt indregnet i helhedsplanerne. Uafhængigt af nærværende projekt er der i et partnerskab mellem boligforeningen, Esbjerg Kommune og Esbjerg Politi ansøgt og bevilliget kr. fra Infrastrukturfonden til infrastrukturændringer i boligområdet omkring Stengårdsvej. Afdelingen er opført som etagebyggeri med 225 familieboliger. Den gennemsnitlige husleje før renoveringen og ombygningen andrager jævnfør budget 2013 ca. 601 kr. pr. m 2. Efter gennemførelsen af projektet andrager den en gennemsnitlig husleje på ca. 668 kr. pr. m 2 stigning på 11,1 %. Hvilket ligger under 800 kr. pr. m 2, som vurderes at være et rimeligt niveau i Esbjerg. Side 16

18 Arbejderne og finansieringer af disse er sket i dialog med Landsbyggefonden. Udgangspunktet for en almen afdeling er, at de selv skal finansiere arbejderne i deres egen afdeling. Landsbyggefonden vurdere i hver enkelt støttesag, hvor meget den enkelte afdeling kan tåle i lejestigning, og dermed hvor meget de selv kan finansiere af helhedsplanen. Helhedsplanen, finansieringen, samt den medfølgende huslejestigning er godkendt af beboerne på et ekstraordinært afdelingsmøde den 18. juni Lovgrundlag, planer mv. Almenboliglovens 91 stk. 1, skt. 6 og stk.7 om forudsætninger og forpligtigelser om kommunegaranti og Fondens regaranti. Kommunestyrelseslovens 41 om optagelse af lån og garantiforpligtelser. Økonomi Ved en kapitaltilførsel på kr. skal kommunen deltage med 1/5 svarende til kr. Der er afsat beløb til det i 2015, som ønskes frigivet. Der er endnu ikke indhentet et lånetilbud, men med en foreløbig garantiberegning må det forventes, at kommunen skal yde 100 % lånegaranti for realkreditlånene på kr. Landsbyggefonden yder regaranti for 50 % af garantien overfor kommunen, af det støttede lån der udgør kr. Der er lån med kommunegaranti i afdelingen for kr. Personaleforhold Side 17

19 Planmæssige konsekvenser Størsteparten af boligblokkene er ikke lokalplanlagt. Hele den vestlige side og størsteparten af den østlige side af Stengårdsvej er jf. kommuneplanen udlagt til boligområde. Renovering af boligerne, tilbygninger, ændring af opholdsarealer er således ikke i strid med kommuneplangrundlaget. Det nordøstlige område omfattende matr. nr. 9r og 7a og 7p Jerne er derimod omfattet af byplanvedtægt 18 med tillæg 2. I dette område ses det planlagte bydelshus placeret. Såfremt opførelsen af bydelshuset ikke kan godkendes af Byrådet og derved ikke kan henregnes til offentlig formål, så er der jf. helhedsplanen, at der skal opføres et fælleshus på samme placering. Dette vil dog kræve en ændring af plangrundlaget, da et fælleshus ikke er offentligt tilgængeligt. Konsekvenser for andre udvalg Høring Vurdering herunder alternativer Såfremt ovenstående ikke godkendes, vil afdelingen ikke kunne optage den støttede låneandel til finansiering af projektet, hvorfor dette ikke vil kunne gennemføres. Det anbefales, at projektet i sin nuværende form godkendes og anbefales overfor Landsbyggefonden. Indstilling Direktionen indstiller at det indstilles til Byrådet, at det anbefales overfor landsbyggefonden, at der meddelelses tilsagn om støtte. der stilles 100 % kommunegaranti til lånene stort kr. der stilles en kapitaltilførsel på kr. De kr. ønskes frigivet i Beslutning Økonomiudvalget den Ingen Beslutning Byrådet den Jørgen Skov (V) deltog som stedfortræder. Bente Bendix Jensen (V) Side 18

20 7. Ungdomsbo - Helhedsplan i afdeling 18, Stengårdsvej Dok.nr.: 2451 Sagsid.: 14/28330 Initialer: mea3 Åben sag Indledning Ungdomsbo har fremsendt ansøgning (Skema A) om deltagelse ved garantistillelse, samt økonomisk deltagelse i helhedsplanen for deres afdeling 18 Ringparken V, beliggende på Stengårdsvej i Esbjerg. Sagsfremstilling På baggrund af tilstandsrapport i afdelingen har Ungdomsbo ansøgt Landsbyggefonden om støtte til følgende: Miljøforbedrende foranstaltninger incl. afsætning til fælles-multihus. Ombygning, sammenlægning og tilgængelighedsarbejder. Forbedring og modernisering. Arbejderne i projektet for afdeling 18 andrager en projekt sum på kr. Indsatserne i den fysiske helhedsplan, skal ses i sammenhæng med ansøgningerne om garantistillelse og økonomiske deltagelse i helhedsplanerne for afdeling 8, 13 og 14, der ligeledes er fremsendt. Samlede projekt sum for de 4 afdelinger er kr. Helhedsplanerne for de 4 afdelinger er koordineret med indsatserne i Bydelsplanen og i den sociale helhedsplan 3i1, hvor der sideløbende bl.a. samarbejdes med Esbjerg Kommune og øvrige interessenter i forhold til gennemførelse af øvrige tiltag: Anlæg af kommunale grønne arealer. Gennemførelse af trafik regulerende foranstaltninger på Stengårdsvej. Realisering af Bydelshusets øvrige aktiviteter (børnehave, klub, bibliotek ect.) Bydelshuset er estimeret til kr. Heraf finansieres kr. i helhedsplanerne for de 4 afdelinger. De resterende kr. skal finansieres via lejeindtægter over 30 år. Projektet vil blive forelagt byrådet i en særskilt sag på et senere tidspunkt. Såfremt bydelshuset ikke bliver godkendt i byrådet, ønskes der opført et fælleshus for de 4 afdelinger til kr. Disse midler er som før nævnt indregnet i helhedsplanerne. Uafhængigt af nærværende projekt er der i et partnerskab mellem boligforeningen, Esbjerg Kommune og Esbjerg Politi ansøgt og bevilliget kr. fra Infrastrukturfonden til infrastrukturændringer i boligområdet omkring Stengårdsvej. Afdelingen er opført som tæt/lavbyggeri med 206 familieboliger. Den gennemsnitlige husleje før renoveringen og ombygningen andrager jævnfør budget 2013 ca. 795 kr. pr. m 2., hvilket ikke vil ændre sig efter helhedsplanens gennemførelse. Hvilket ligger under 800 kr. pr. m 2, som vurderes at være et rimeligt niveau i Esbjerg. Arbejderne og finansieringer af disse er sket i dialog med Landsbyggefonden. Udgangspunktet for en almen afdeling er, at de selv skal finansiere arbejderne i deres egen afdeling. Landsbyggefonden vurdere i hver enkelt støttesag, hvor meget den Side 19

21 enkelte afdeling kan tåle i lejestigning, og dermed hvor meget de selv kan finansiere af helhedsplanen. Helhedsplanen, finansieringen, samt den medfølgende huslejestigning er godkendt af beboerne på et ekstraordinært afdelingsmøde den 19. juni Lovgrundlag, planer mv. Almenboliglovens 91 stk. 1, skt. 6 og stk.7 om forudsætninger og forpligtigelser om kommunegaranti og Fondens regaranti. Kommunestyrelseslovens 41 om optagelse af lån og garantiforpligtelser. Økonomi Ved en kapitaltilførsel på kr. skal kommunen deltage med 1/5 svarende til kr. Der er afsat beløb til det i 2015, som ønskes frigivet. Der er endnu ikke indhentet et lånetilbud, men med en foreløbig garantiberegning må det forventes, at kommunen skal yde 100 % lånegaranti for realkreditlånene på kr. Landsbyggefonden yder regaranti for 50 % af garantien overfor kommunen, af det støttede lån der udgør kr. Der er lån med kommunegaranti i afdelingen for kr. Personaleforhold Planmæssige konsekvenser Størsteparten af boligblokkene er ikke lokalplanlagt. Hele den vestlige side og størsteparten af den østlige side af Stengårdsvej er jf. kommuneplanen udlagt til boligområde. Side 20

22 Renovering af boligerne, tilbygninger, ændring af opholdsarealer er således ikke i strid med kommuneplangrundlaget. Det nordøstlige område omfattende matr. nr. 9r og 7a og 7p Jerne er derimod omfattet af byplanvedtægt 18 med tillæg 2. I dette område ses det planlagte Bydelshus placeret. Såfremt opførelsen af Bydelshuset ikke kan godkendes af Byrådet og derved ikke kan henregnes til offentlig formål, så er der jf. helhedsplanen, at der skal opføres et Fælleshus på samme placering. Dette vil dog kræve en ændring af plangrundlaget, da et Fælleshus ikke er offentligt tilgængeligt. Konsekvenser for andre udvalg Høring Vurdering herunder alternativer Såfremt ovenstående ikke godkendes, vil afdelingen ikke kunne optage den støttede låneandel til finansiering af projektet, hvorfor dette ikke vil kunne gennemføres. Det anbefales, at projektet i sin nuværende form godkendes og anbefales overfor Landsbyggefonden. Indstilling Direktionen indstiller at det indstilles til Byrådet, at det anbefales overfor landsbyggefonden, at der meddelelses tilsagn om støtte. der stilles 100 % kommunegaranti til lånene stort kr. der stilles en kapitaltilførsel på kr. De kr. ønskes frigivet i Beslutning Økonomiudvalget den Ingen Beslutning Byrådet den Jørgen Skov (V) deltog som stedfortræder. Bente Bendix Jensen (V) Side 21

23 8. Ungdomsbo - Helhedsplan i afdeling 8, Stengårdsvej Dok.nr.: 2450 Sagsid.: 14/28330 Initialer: mea3 Åben sag Indledning Ungdomsbo har fremsendt ansøgning (Skema A) om deltagelse ved garantistillelse, samt økonomisk deltagelse i helhedsplanen for deres afdeling 8 Ringparken 1, beliggende på Stengårdsvej i Esbjerg. Sagsfremstilling På baggrund af tilstandsrapport i afdelingen har Ungdomsbo ansøgt Landsbyggefonden om støtte til følgende: Opretningsarbejder. Miljøforbedrende foranstaltninger incl. afsætning til fælles-multihus. Ombygning, sammenlægning og tilgængelighedsarbejder. Forbedring og modernisering. Arbejderne i projektet for afdeling 8 andrager en projekt sum på kr. Indsatserne i den fysiske helhedsplan, skal ses i sammenhæng med ansøgningerne om garantistillelse og økonomiske deltagelse i helhedsplanerne for afdeling 13, 14 og 18, der ligeledes er fremsendt. Samlede projekt sum for de 4 afdelinger er kr. Helhedsplanerne for de 4 afdelinger er koordineret med indsatserne i Bydelsplanen og i den sociale helhedsplan 3i1, hvor der sideløbende bl.a. samarbejdes med Esbjerg Kommune og øvrige interessenter i forhold til gennemførelse af øvrige tiltag: Anlæg af kommunale grønne arealer. Gennemførelse af trafik regulerende foranstaltninger på Stengårdsvej. Realisering af Bydelshusets øvrige aktiviteter (børnehave, klub, bibliotek ect.) Bydelshuset er estimeret til kr. Heraf finansieres kr. i helhedsplanerne for de 4 afdelinger. De resterende kr. skal finansieres via lejeindtægter over 30 år. Projektet vil blive forelagt byrådet i en særskilt sag på et senere tidspunkt. Såfremt bydelshuset ikke bliver godkendt i byrådet, ønskes der opført et fælleshus for de 4 afdelinger til kr. Disse midler er som før nævnt indregnet i helhedsplanerne. Uafhængigt af nærværende projekt er der i et partnerskab mellem boligforeningen, Esbjerg Kommune og Esbjerg Politi ansøgt og bevilliget kr. fra Infrastrukturfonden til infrastrukturændringer i boligområdet omkring Stengårdsvej. Afdelingen er opført som etagebyggeri med 270 familieboliger. Den gennemsnitlige husleje før renoveringen og ombygningen andrager jævnfør budget 2013 ca. 522 kr. pr. m 2. Efter gennemførelsen af projektet andrager den en gennemsnitlig husleje på ca. 669 kr. pr. m 2 stigning på 28,16 %. Hvilket ligger under 800 kr. pr. m 2, som vurderes at være et rimeligt niveau i Esbjerg. Side 22

24 Arbejderne og finansieringer af disse er sket i dialog med Landsbyggefonden. Udgangspunktet for en almen afdeling er, at de selv skal finansiere arbejderne i deres egen afdeling. Landsbyggefonden vurdere i hver enkelt støttesag, hvor meget den enkelte afdeling kan tåle i lejestigning, og dermed hvor meget de selv kan finansiere af helhedsplanen. Helhedsplanen, finansieringen, samt den medfølgende huslejestigning er godkendt af beboerne efter gennemførelse af urafstemning den 19. september Lovgrundlag, planer mv. Almenboliglovens 91 stk. 1, skt. 6 og stk.7 om forudsætninger og forpligtigelser om kommunegaranti og Fondens regaranti. Kommunestyrelseslovens 41 om optagelse af lån og garantiforpligtelser. Økonomi Ved en kapitaltilførsel på kr. skal kommunen deltage med 1/5 svarende til kr. Der er afsat beløb til det i 2015, som ønskes frigivet. Der er endnu ikke indhentet et lånetilbud, men med en foreløbig garantiberegning må det forventes, at kommunen skal yde 100 % lånegaranti for realkreditlånene på kr. Landsbyggefonden yder regaranti for 50 % af garantien overfor kommunen, af det støttede lån der udgør kr. Der er ingen lån med kommunegaranti i afdelingen. Personaleforhold Side 23

25 Planmæssige konsekvenser Størsteparten af boligblokkene er ikke lokalplanlagt. Hele den vestlige side og størsteparten af den østlige side af Stengårdsvej er jf. kommuneplanen udlagt til boligområde. Renovering af boligerne, tilbygninger, ændring af opholdsarealer er således ikke i strid med kommuneplangrundlaget. Det nordøstlige område omfattende matr. nr. 9r og 7a og 7p Jerne er derimod omfattet af byplanvedtægt 18 med tillæg 2. I dette område ses det planlagte Bydelshus placeret. Såfremt opførelsen af bydelshuset ikke kan godkendes af Byrådet og derved ikke kan henregnes til offentlig formål, så er der jf. helhedsplanen, at der skal opføres et fælleshus på samme placering. Dette vil dog kræve en ændring af plangrundlaget, da et fælleshus ikke er offentligt tilgængeligt. Konsekvenser for andre udvalg Høring Vurdering herunder alternativer Såfremt ovenstående ikke godkendes, vil afdelingen ikke kunne optage den støttede låneandel til finansiering af projektet, hvorfor dette ikke vil kunne gennemføres. Det anbefales, at projektet i sin nuværende form godkendes og anbefales overfor Landsbyggefonden. Indstilling Direktionen indstiller at det indstilles til Byrådet, at det anbefales overfor landsbyggefonden, at der meddelelses tilsagn om støtte. der stilles 100 % kommunegaranti til lånene stort kr. der stilles en kapitaltilførsel på kr. De kr. ønskes frigivet i Beslutning Økonomiudvalget den Ingen Beslutning Byrådet den Jørgen Skov (V) deltog som stedfortræder. Bente Bendix Jensen (V) Side 24

26 9. Vielser i Esbjerg Kommune Dok.nr.: 2448 Sagsid.: 14/27944 Initialer: jenmo Åben sag Indledning Kommuner kan foretage borgerlige vielser i en anden kommune, hvis brudeparret ønsker det. Byrådet skal dog godkende, hvis andre kommuner skal have muligheden herfor. Derudover er der i sagen en orientering om evt. betaling for udendørs vielse, når en byrådspolitiker agerer giftefoged. Sagsfremstilling Ændringer i ægteskabsloven pr. 1. juli 2014 betyder, at kommunerne kan foretage borgerlige vielser uden for egen kommune, hvis brudeparret ønsker det. Der må dog kun foretages vielser i en anden kommune, hvis den anden kommune godkender dette. Borgerservice foreslår, at Byrådet generelt godkender, at andre kommuner må foretage vielser i Esbjerg Kommune, så de ikke skal søge tilladelse hver gang, der er et brudepar, der ønsker det. Det vil ikke medføre et merarbejde i Borgerservice, da prøvelsen fortsat skal foretages i bopælskommunen, og bemyndigelse også skal gives i den kommune, hvor giftefogeden er ansat/i kommunalbestyrelsen. Hvis det er et par, der bor i Esbjerg Kommune, som ønsker en giftefoged fra en anden kommune, så skal Borgerservice foretage prøvelsen, men ikke give bemyndigelsen til giftefogeden. Økonomiudvalget vedtog den 16. juni 2014, at de administrative giftefogeder måtte foretage vielser udendørs. Der har siden vedtagelsen været 5 vielser udendørs. Gebyrer Borgerservice tager som udgangspunkt 900 kr. for en udendørs vielse + kørselsudgifter og kr., hvis det er lørdag (efter kl ) og søndag. Hvis det er en politiker, der foretager vielsen, er det som hidtil gratis. Der kan ikke tages honorar, når det er en byrådspolitiker, der foretager en vielse. Grunden er, at der ikke er udgifter forbundet med, at en byrådspolitiker foretager en vielse. En byrådspolitikers aflønning er fastsat i 16 i den kommunale Styrelseslov. Side 25

27 Byrådspolitikeren får hverken mere eller mindre for at foretage en vielse. På den baggrund har kommunen ikke nogen ekstra udgift til løn/vederlag. Kommunen kan ikke kræve transportudgiften dækket, da det er en udgift, som kommunen ikke godtgør byrådspolitikeren. Borgerservice har kontaktet København, Århus, Aalborg og Odense Kommuner. De tager heller ikke honorar for vielse foretaget af en politiker. I forhold til tidligere kan politikerne i Esbjerg Kommune nu henvise til Vielseskontoret, der så kan foretage vielsen mod betaling. Byrådet kan også vælge, at det er det, man som hovedregel gør, og at man kun rent undtagelsesvist selv foretager en vielse. Vielseskontoret kan også undlade at henvise til byrådsmedlemmer. Lovgrundlag, planer mv. Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. 18. Adgang til at blive borgerlig viet står åben for alle. Vielsen foretages af de myndigheder, der er nævnt i 13, stk. 1. Stk. 3. Borgerlig vielse foretages i kommunen på det sted, som vielsesmyndigheden har anvist hertil. Vielsesmyndigheden kan dog tillade, at en vielse foretages et andet sted i Danmark, dog ikke på Færøerne eller i Grønland. Vielsesmyndigheden må kun foretage en vielse i en anden kommune efter forudgående godkendelse fra denne kommune. 21. Vielsen foretages uden udgift for parterne. Tillades vielse foretaget på et andet sted end normalt, jf. 18, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, kan det dog kræves, at parterne betaler udgifterne i forbindelse hermed. Vielsesmyndigheden kan bestemme, at der skal indbetales et beløb til sikkerhed for betalingen. 16. Den kommunale styrelseslov Høring Ingen høring. Vurdering herunder alternativer Byrådet kan alternativt vælge at give tilladelse fra sag til sag eller vælge ikke at give tilladelse til, at en anden kommune foretager vielsen. Indstilling Direktionen indstiller til Byrådet, at Byrådet godkender, at der gives en generel bemyndigelse til at andre kommuners giftefogeder kan foretage vielser i Esbjerg Kommune. Vielserne kan ikke foretages i Ting- og Arresthuset eller Det gamle Rådhus i Ribe byrådspolitikere fortsat har mulighed for at foretage vielser som hidtil Side 26

28 Beslutning Økonomiudvalget den Ingen Beslutning Byrådet den Jørgen Skov (V) deltog som stedfortræder. Bente Bendix Jensen (V) Side 27

29 10. Reviderede retningslinjer for frokostordning i Esbjerg Kommune Dok.nr.: 2454 Sagsid.: 14/24099 Initialer: jko Åben sag Indledning Med budgetaftalen for er det besluttet, at det kommunalt finansierede tilbud, om fuld forplejning for 0-2 årige i daginstitutioner, bortfalder. Fuld forplejning erstattes fra 1. juli 2015 af en forældrebetalt frokostordning for 0-2 årige i daginstitutioner. Den forældrebetalte frokostordning for 0-2 årige er besluttet indenfor de gældende politisk vedtagne retningslinjer for frokostordning i Esbjerg Kommune, men indførelsen af denne ordning for de 0-2 årige nødvendiggør en revision af de gældende retningslinjer, således at disse omfatter frokostordning for alle børn i daginstitutioner. Sagsfremstilling Med bortfald af fuld forplejning for 0-2 årige i daginstitution, bliver den forældrebetalte frokostordning for 0-2 årige en del af det kommunale tilbud om frokostordning, som allerede eksisterer for de 3-6 årige. Frokostordning for 0-2 årige vil følge de eksisterende retningslinjer for frokostordning, hvor det bl.a. er besluttet at: Frokostordningen som minimum skal bestå af et koldt frokostmåltid. I daginstitutioner, hvor der er mulighed for det, kan frokostordningen også bestå af et varmt frokostmåltid. Frokostmåltidet tilberedes, som udgangspunkt, i den enkelte daginstitution. Der træffes beslutning om fravalg af frokostordning i lige år i maj måned. Retningslinjerne indeholder endvidere procedurer i forbindelse med fravalg af frokostordning samt beskrivelser om forældrearrangerede frokost- og madordninger og muligheden for fritagelse fra frokostordningen. Som følge af at retningslinjerne for frokostordning også skal indbefatte frokostordning for 0-2 årige, er retningslinjerne blevet tilrettet på følgende områder: Der serveres som minimum et koldt frokostmåltid. For de yngste børn vil der blive serveret grød eller mos. I aldersintegrerede daginstitutioner opdeles frokostordningen og fravalget af denne på aldersgrupperne 0-2 år og 3-6 år. I en aldersintegreret daginstitution kan der eksempelvis være besluttet en frokostordning for de 0-2 årige børn, mens de 3-6 årige medbringer madpakker fra hjemmet. Frokosttaksten er en fælles takst for alle børn i daginstitution, som opkræves hvis der er en frokostordning i daginstitutionen eller enheden. Der er ikke forskel på frokosttaksten for 0-2 årige og 3-6 årige. Senest den 28. november 2014 skal forældrebestyrelsen eller forældrene i enheden have truffet beslutning om frokostordning for de 0-2 årige i daginstitutionen/enheden. Fravælges frokostordningen ikke, starter frokostordning op i daginstitutionen eller enheden den 1. juli Det er politisk besluttet, at eksisterende ordning med fuld forplejning for 0-2 årige i daginstitution ophører den 30. juni I retningslinjerne er det endvidere blevet præciseret, at: Side 28

30 Ved fravalg af frokostordning i daginstitutionen uden enheder, skal den samlede forældregruppe høres om deres holdning til frokostordningen, før forældrebestyrelsen træffer deres afgørelse. I forbindelse med de forældrearrangerede ordninger gælder det for de kommunale daginstitutioner, at maden skal leveres fra ekstern leverandør og at der ikke kan ansættes køkkenpersonale til disse ordninger. Tilsvarende krav stilles ikke for de selvejende daginstitutioner, da disse er juridisk selvstændigt fungerende enheder. Lovgrundlag, planer mv. Dagtilbudsloven 16 a, 16 b og 17. Økonomi Frokostordningen er en forældrebetalt ordning, der dækker udgifter til personale og råvarer ifm. frokostordningen. I daginstitutioner med en frokostordning betaler forældrene en frokosttakst, der i 2015 forventes at være 516 kr. pr. barn pr. mdr., svarende til ca. 26 kr. pr. barn pr. dag. I beregningsgrundlaget for den månedlige frokosttakst er der beregnet 273 kr. pr. barn til personaleudgifter i forbindelse med frokostordning og 243 kr. pr. barn til råvarer. 1. juli 2015 vil forældrebetalingen til en 0-2års plads med frokostordning være 3078 kr. pr. mdr. Uden frokostordning vil forældrebetalingen til en 0-2års plads være 2562 kr. pr. mdr. Taksten for en 0-2års plads i 2014 er 2638 kr. pr. mdr. I forbindelse med bortfald af fuld forplejning for de 0-2 årige tildeler Esbjerg Kommune 1,6 mio. kr. (brutto) til ekstraopgaver for personalet. Denne sum fordeles til alle daginstitutioner med 0-2 årige ift. børnetallet, uanset om daginstitutionen har en frokostordning eller den er fravalgt. 1,6 mio. kr. svarer til ca. 4,5 årsværk i daginstitutionerne. Personaleforhold Bortfald af fuld forplejning for 0-2 årige medfører, at der vil blive reduceret med ca. 23,5 årsværk til køkkenpersonale. 1. juli 2015 vil daginstitutioner med 0-2 årige samlet blive tilført ca. 4,5 årsværk til at varetage ekstraopgaver i forbindelse med bortfald af fuld forplejning. Afhængig af antallet af frokostordninger i daginstitutionerne vil der ligeledes blive tilført personale til at varetage opgaver i forbindelse med frokostordning. Vurdering herunder alternativer Da loven om frokostordninger skulle implementeres i 2010, besluttede det daværende Byråd en model for frokostordning, der indebar et minimumskrav om et koldt frokostmåltid, der som udgangspunkt skulle tilberedes i daginstitutionen. Med dette minimumskrav er det muligt at tilberede frokostmåltidet i næsten alle daginstitutioners køkkener. Egenproduktion af frokostmåltidet giver desuden mulighed for lokale løsninger, hvor forældrene kan få indflydelse på maden, der serveres. Frokostordningen vil på sigt også kunne etableres som en central ordning, hvor frokostmåltidet leveres fra en ekstern leverandør. Denne ordning kan ikke realiseres til 1. juli 2015, da udarbejdelse af udbudsmateriale og udbudsperiode kræver en længere tidshorisont. Forældrebestyrelsen eller forældrene i enheden, der fravælger det kommunale tilbud om frokostordning, kan beslutte at oprette en forældrearrangeret frokostordning. Forældrene Side 29

31 tilrettelægger og administrerer selv denne ordning, som de enkelte forældre beslutter om de vil benytte. Indstilling Direktionen indstiller, at det indstilles til Byrådet, at reviderede retningslinjer for frokostordning godkendes. Bilag 1 Åben Reviderede retningslinjer frokostordning - forslag til BFU pdf /14 Beslutning Børn & Familieudvalg den Godkendt som indstillet. Sarah Nørris (Ø) stemte imod med begrundelse, at hun er modstander af bortfald af fuld forplejning. Jørgen Skov (V) stedfortræder for Bente Bendix Jensen (V) Bente Bendix Jensen (V), Annemette Knudsen Andersen (V) Beslutning Økonomiudvalget den Indstillingen blev sat til afstemning. For indstillingen stemte 8 (C,V,A og F) Imod indstillingen stemte 1 (Ø) Indstillingen blev godkendt. Ingen Beslutning Byrådet den Indstillingen blev sat til afstemning For indstillingen stemte 27 V, C, A og F Imod indstillingen stemte 4 Ø og D Indstillingen blev godkendt. Jørgen Skov (V) deltog som stedfortræder. Bente Bendix Jensen (V) Side 30

32 11. Opsigelse af driftsaftale med den selvejende børnehave Skt. Nikolaj Dok.nr.: 2455 Sagsid.: 14/25767 Initialer: anjns Åben sag Indledning Esbjerg Byråd har i 1978 indgået driftsaftale med den selvejende Skt. Nikolai børnehave. Ved budgetaftalen for er det vedtaget at driftsaftalen med Skt. Nikolai børnehave skal opsiges, hvorfor den egentlige godkendelse af opsigelse af driftsaftalen herved forelægges fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd. Sagsfremstilling Den selvejende Skt. Nikolai børnehave er en lille daginstitution med plads til maksimalt 23 børn. Børnehaven hører til pasningsområdet indre by og får tildelt ressourcer efter samme tildelingsmodel som resten af såvel de kommunale som selvejende børnehaver. Hovedparten af driftsbudgettet tildeles som et beløb pr. barn. Det lave børnetal gør, at daginstitutionen ikke er økonomisk bæredygtig, og den udarbejdede Masterplan for Dagtilbud peger ligeledes på at nedlægge Skt. Nikolaj børnehave og på sigt flytte børnene til en nyopført daginstitution på beredsskabsgrunden. Det er således i budgetaftalen for besluttet at driftsaftalen med Skt. Nikolai børnehave skal opsiges. Driftsaftaler med selvejende daginstitutioner skal godkendes af Byrådet jfr. Dagtilbudsloven. Derved er det også Byrådet der skal godkende en eventuel opsigelse af driftsaftaler. Af driftsaftalen med Skt. Nikolai børnehave fremgår at aftalen kan af begge parter opsiges med 9 måneders varsel til den første i en måned. Opsigelse pr. 1. januar 2015 betyder derved endelig afvikling pr. 30/ Lovgrundlag, planer mv. Dagtilbudsloven 19, stk. 3 Økonomi Ved opsigelse af driftsaftalen med Skt. Nikolai er der en årlig besparelse på ca kr. Inden besparelsen kan opnås fuldt ud, forventes et underskud på driften at skulle indhentes, idet underskud i en selvejende daginstitution skal dækkes af kommunen. Personaleforhold Opsigelse af driftsaftalen betyder afskedigelse af daginstitutionsleder samt øvrige medarbejdere, som dog søges omplaceret indenfor reglerne om Tryghed i Ansættelse ved Esbjerg Kommune. Planmæssige konsekvenser Intet Side 31

33 Konsekvenser for andre udvalg Opsigelse af driftsaftaler med selvejende daginstitutioner skal godkendes i Børn- & Familieudvalg, Økonomiudvalg og Byråd. Høring Intet. Vurdering herunder alternativer Intet Indstilling Direktionen indstiller, at det indstilles til Byrådet, at driftsaftalen med den selvejende Skt. Nikolai børnehave opsiges. Beslutning Børn & Familieudvalg den Godkendt som indstillet. Jørgen Skov (V) stedfortræder for Bente Bendix Jensen (V) Bente Bendix Jensen (V), Annemette Knudsen Andersen (V) Beslutning Økonomiudvalget den Ingen Beslutning Byrådet den Jørgen Skov (V) deltog som stedfortræder. Bente Bendix Jensen (V) Side 32

34 12. Ændring af særbidrag - legalitetskontrol af ændring af betalingsvedtægten for Esbjerg Spildevand A/S Dok.nr.: 2456 Sagsid.: 14/28141 Initialer: mea3 Åben sag Indledning Med virkning fra 1. januar 2015 skal spildevandsforsyningsselskaberne anvende en ny beregningsmodel for beregning af særbidrag som betaling for afledning af særligt forurenet spildevand, der giver anledning til særlige foranstaltninger på spildevandsanlæg. Sagsfremstilling I henhold de nye regler skal ejendomme, der afleder særligt forurenet spildevand, afkræves et særbidrag som tillæg til vandafledningsbidraget. Særligt forurenet spildevand er spildevand med et højere forureningsindhold end husspildevand. Esbjerg Spildevand A/S skal fremover fastsætte grænseværdier for, hvornår spildevand er særligt forurenet, og virksomhederne skal på den baggrund betale et særbidrag. Særbidraget udregnes altovervejende på baggrund af virksomhedens allerede eksisterende analyseresultater som led i kommunalt fastsatte vilkår i deres tilslutningstilladelser. Det kan forekomme, at det er nødvendigt, at Esbjerg Spildevand A/S skal forestå yderligere spildevandsprøver til beregning af særbidraget. Det formodes, at en del af de godt 15 virksomheder, der i dag betaler særbidrag, ikke fremover skal have taget prøver som led i fastsættelse af særbidraget. Det kan dog ikke udelukkes, at disse virksomheder vil blive mødt med, at de som led i deres tilslutningstilladelse skal foretage flere spildevandsprøver end hidtil. Grundet at de hidtil foretagne spildevandsprøver ikke er tilstrækkelige til at dokumentere, at spildevandet overholder de fastsatte vilkår i tilslutningstilladelsen. Særbidraget indarbejdes ved, at teksten i betalingsvedtægtens afsnit 3.3 udgår og erstattes med ny tekst. Afsnit udgår helt. Forslag til ændringer i betalingsvedtægten for Esbjerg Spildevand A/S. I forbindelse med ændringer vedrørende særbidraget er der endvidere udført et par redaktionelle rettelser i betalingsvedtægten. Forslaget til betalingsvedtægten godkendes i bestyrelsen for Esbjerg Spildevand A/S. Herefter skal vedtægten formelt godkendes af kommunalbestyrelsen, da det er kommunalbestyrelsens ansvar at efterse, at betalingsvedtægten overholder loven. Lovgrundlag, planer mv. Lov nr. 902 af 4. juli 2013 og bekendtgørelse nr af 15. oktober Side 33

35 Økonomi Det er Esbjerg Spildevand A/S umiddelbare vurdering, at der sandsynligvis fremover skal foretages færre prøver som led i fastsættelsen af særbidraget. Fordi Esbjerg Kommune indtil dato har fået betaling fra Esbjerg Spildevand A/S for arbejde udført på vegne af Esbjerg Spildevand A/S for udtagning af prøver og behandling af disse, vil den nye praksis formentlig betyde en mindre indtægt til kommunen. Den økonomiske konsekvens kendes først omkring årsskiftet. Personaleforhold Planmæssige konsekvenser Konsekvenser for andre udvalg Høring Vurdering herunder alternativer Der er ingen alternativer, idet vedtægtsændringen er en følge af ændret lovgivning. Indstilling Direktionen indstiller, at det indstilles til byrådet, at forslag til betalingsvedtægten godkendes. Bilag 1 Åben Forslag til ændringer i betalingsvedtægten for Esbjerg Spildevand /14 A/S 2 Åben Betalingsvedtægt for Esbjerg Spildevand A/S /14 Beslutning Plan & Miljøudvalg den Hans Erik Møller (A) Beslutning Økonomiudvalget den Ingen Side 34

36 Beslutning Byrådet den Jørgen Skov (V) deltog som stedfortræder. Bente Bendix Jensen (V) Side 35

37 13. Byggesagsgebyrer 2015 Dok.nr.: 2457 Sagsid.: 14/20484 Initialer: oe Åben sag Indledning Alle kommuner skal fra den 1. januar 2015 opkræve byggesagsgebyr efter medgået tid, hvis den enkelte kommune beslutter at opkræve gebyr for behandling af byggesager. Gebyret opkræves på basis af timeregistrering og til en timepris, som fastsættes på nærmere vilkår. Dog kan helt simpelt byggeri undtages og gebyrberegnes efter faste takster. Plan & Miljøudvalget skal tage stilling til, hvilken gebyrmodel der skal anvendes for 2015, samt om en del af byggesagsbehandlingen skal undtages fra gebyropkrævning. Sagsfremstilling Bygningsreglementet er ændret, så hvis en kommune vælger at opkræve gebyrer for byggesagsbehandlingen, skal det som udgangspunkt foregå efter en fast og ens timepris for alle typer af sager. Bestemmelsen træder i kraft den 1. januar Byggesagsgebyret for mindre bygninger, såsom f.eks. carporte, garager, udhuse, drivhuse m.v. og tilbygninger hertil (kategori 1) kan dog stadig opkræves som et fast gebyr. For at kunne fastsætte gebyrer efter den gebyrstruktur, der blev indført med Bygningsreglement 2010, har forvaltningen med jævne mellemrum foretaget en beregning af tidsforbrug for de 5 kategorier i gebyrstrukturen. De 5 eksisterende kategorier er som flg. 1. Simple konstruktioner. 2. Enfamilieshuse. 3. Industri og lagerbebyggelse samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet. 4. Andre faste konstruktioner m.v. 5. Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri. Forvaltningen foreslår, at der indføres byggesagsgebyrer beregnet efter medgået tid for kategori 2 5, og at der for byggesager inden for kategori 1 (garager, udhuse, carporte og tilbygninger til disse samt overdækninger) opkræves et nærmere fastsat gebyr som hidtil. På baggrund af beregninger foretaget efter Esbjerg Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ foreslås der en timepris på kr. 808,-. Samtidig foreslås det, at gebyret for kategori 1 sager hæves fra det nuværende kr ,- til kr ,-. Baggrunden for den foreslåede stigning er, at dækningsgraden for sager inden for kategorien for nuværende er en del lavere end for de øvrige kategorier. Gebyrbladet vedr. Gebyr for Byggesagsbehandling Side 36

38 Baggrunden for forslaget om at fortsætte med et nærmere fastsat gebyr for kategori 1 sager er, at der inden for kategorien ofte er eksempelvis lovliggørelsessager, der involverer en del korrespondance med ansøger og naboer og evt. også politisk behandling og hertil tidskrævende vurderinger for forhold, der ligger ud over byggeretten. Hvis ansøger i en sådan sag skal betale gebyr efter medgået tid, vurderes det, at gebyret vil kunne blive meget højt. Et gebyr i størrelsesordenen vurderes ikke at være urealistisk for en del sager inden for kategorien, hvis det besluttes opkrævet efter medgået tid. Med indførelse af byggesagsgebyr efter medgået tid vil det være nødvendigt at indføre en egentligt tidsregistrering for den enkelte sag. Til det brug vil forvaltningen anvende det nuværende byggesagsstyringssystem. Det er alle sædvanlige sagsbehandlingsskridt i en byggesag, der kan medregnes ved tidsregistrering af den medgåede tid og dermed kan fremgå af en faktura. Den enkelte kommune skal udarbejde en intern instruks, som bl.a. skal beskrive retningslinjerne for opkrævning og kontering af gebyrer. Forvaltningen udarbejder en instruks, hvoraf det vil fremgå hvilke sagsbehandlingsskridt, der vil blive brugt i forbindelse med tidsregistreringen. Lovgrundlag, planer mv. Byggeloven, lov nr. 452 af 24. juni 1998 med senere ændringer. Bygningsreglement 2010, kapitel Bekendtgørelse af Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, 54. Bekendtgørelse nr af 13. september 2007 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning, kapitel 2. Bekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996, med senere ændring, om individuel måling af el, gas, vand og varme, 14. Økonomi Med den foreslåede timepris for kategori 2-5 sager hhv. fast gebyr for kategori 1 er der foretaget en simulering af de forventede indtægter på byggesagsområdet. Det vurderes, at der med indførelse af den foreslåede nye gebyrmodel og fast timepris for kategori 2 kategori 5 og et fast byggesagsgebyr for kategori 1 vil kunne opnås en gebyrindtægt på kr Samme beløb der er budgetteret med. Dette under forudsætning af at prognosen for antallet af byggesager i de enkelte kategorier af de enkelte sager viser sig reel. Besluttes det at der ikke skal opkræves gebyr for byggesagsbehandling, vil den budgetterede gebyrindtægt på kr skulle skattefinansieres. Personaleforhold Planmæssige konsekvenser Side 37

39 Konsekvenser for andre udvalg Høring Vurdering herunder alternativer Som alternativ til den foreslåede gebyrstruktur, opkrævning på timebasis for kategori 2 kategori 5 og fast gebyr for kategori 1 byggesager er muligheden for at undlade opkrævningen af gebyr for byggesagsbehandlingen. I forhold til forventninger og overvejelser omkring gebyrer fra 1. januar 2015 har KTC foretaget en rundspørge til landets kommuner. 68 kommuner har svaret. 40 % af disse kommuner har enten valgt eller overvejer helt at undlade at opkræve gebyr for byggesagsbehandling. Konsekvensen ved at undlade at opkræve gebyr for byggesagsbehandling i Esbjerg Kommune vil være den manglende samlede gebyrindtægt på ca. kr. 5.1 mio. Forvaltningen har i løbet af året fået flere henvendelser fra udlejere af telte. I henvendelserne opfordres Esbjerg Kommune til ikke at opkræve gebyr for byggesagsbehandling af bl.a. telte. Sidste år indskærpede Energistyrelsen overfor landets kommuner, at der skulle foregå en vurdering af, om bl.a. større telte skulle sagsbehandles efter bygningsreglementet. Indskærpelsen kom efter et cirkustelt kollapsede sidste sommer. Samtidig blev det besluttet, at der skulle indføres en certificeringsordning fra 1. januar Hvis et telt eller en anden transportabel konstruktion er certificeret, skal der ikke foretages byggesagsbehandling. Tiltagene er sket for at højne sikkerheden vedr. de transportable konstruktioner. Som gebyrreglerne er udformet kan en kommune reelt hverken helt eller delvist undtage transportable konstruktioner, herunder større telte fra gebyr efter medgået tid i forbindelse med den nødvendige byggesagsbehandling. Det er udelukkende byggesagsbehandling vedr. garager, udhuse, carporte og tilbygninger til disse samt overdækninger, hvor der kan opkræves et gebyr som den enkelte kommune nærmere fastsætter. Indstilling Direktionen indstiller, at det indstilles til byrådet, at den foreslåede nye gebyrmodel med beregning af byggesagsgebyr efter medgået tid for byggesagskategorierne 2, 3, 4 og 5 med en timepris på kr. 808,- og et fast byggesagsgebyr for kategori 1 byggesager på kr ,- godkendes. Bilag 1 Åben Gebyr for Byggesagsbehandling /14 Side 38

40 Beslutning Plan & Miljøudvalg den Hans Erik Møller (A) Beslutning Økonomiudvalget den Ingen Beslutning Byrådet den Jørgen Skov (V) deltog som stedfortræder. Bente Bendix Jensen (V) Side 39

41 14. Endelig vedtagelse af lokalplan , Marbæk, Udstykning af sommerhusgrunde i Sjelborg Dok.nr.: 2498 Sagsid.: 12/6100 Initialer: tdn Åben sag Indledning Baggrunden for lokalplanforslaget er, at Landsplandirektiv for sommerhusgrunde i kystnærhedszonen fra oktober 2010 åbnede mulighed for at udvide eksisterende sommerhusområder, som det ses på kortet. Ejer er indforstået med lokalplanens indhold. Side 40

42 Sagsfremstilling Området i Sjelborg blev udpeget som det eneste i Esbjerg Kommune, og ifølge direktivet kunne der opføres i alt 15 sommerhuse i området. Ejeren af området har ønsket at udnytte størstedelen af området til en sommerhusudstykning, mens den resterende del af området fortsat ønskes brugt til hestefold. Lokalplanen giver mulighed for at opføre 13 sommerhuse på grunde, der varierer mellem 850 og 1200 m 2, med en bebyggelsesprocent på 10. I lokalplanforslaget lægges der stor vægt på, at bebyggelsen og beplantningen tilpasses og underordnes naturen i området. Sommerhusene kan være individuelt udformede, men skal udgøre en harmonisk helhed med fælles arkitektonisk karakter. Der er derfor fastsat bestemmelser om husenes udseende. Husene skal opføres med sortmalet lodret træbeklædning. Tagene skal dækkes med græs- eller lyngtørv eller med tagpap med lister. Beplantningen i lokalplanområdet skal bestå af åben spredt beplantning med egnstypiske træer og planter, så der opstår en vekselvirkning mellem plantning og lysning. Beplantningen må ikke afspejle den matrikulære opdeling. Det eksisterende læhegn langs Bulbjergvej skal bevares, og der skal plantes nye læhegn langs den nordøstlige afgrænsning mod Sjelborggårdsvej og mod nordvest langs grøften. Hegnene skal i bredde og sammensætning afspejle de læhegn, der er i det øvrige område. Alle husene har vejadgang fra Bulbjergvej. Side 41

43 Ansøger er indforstået med lokalplanens indhold. En skovbyggelinje, der omfatter størstedelen af området, skal søges ophævet. Bemærkninger og indsigelser: Der er i alt indkommet 6 indsigelser og bemærkninger til lokalplanforslaget i den offentlige høringsperiode. Bemærkningerne til lokalplanforslaget kommer fra: 1. Preben Muchitsch formand Bulbjerg Kolonihaveforening 2. Lasse Nygaard Christensen Beredskabsinspektør 3. Kjeld Bech Hansen 4. Lene Møller Jensen Formand DN, afdeling Esbjerg 5. Bodil Krenzen og Leif Wagner Jørgensen 6. Sjelborg Hus- og Grundejerforening af 1939 Forvaltningen anbefaler, at indsigelserne kræver en ændring af lokalplanen, så en enkelt af grundene udgår pga. et 3 område i det sydvestlige hjørne af lokalplanområdet. Dette er vist på luftfotoet på næste side og har resulteret i den nye udstykningsplan. Den sorte skravering på luftfotoet er det nye registrerede 3 område. Ejer er indforstået ændringerne i lokalplanen. Kort sammenfatning af indsigelserne: Indsigelserne går på forskellige forhold i og omkring lokalplanområdet. To af indsigelserne går på forhold vedrørende naturen i og omkring lokalplanområdet. Disse indsigelser har udmøntet en vurdering af, at der findes 3 natur i lokalplanområdet. Omfanget kan ses på luftfotoet, og 3 området har resulteret i en ændring af udstykningen, som beskrevet ovenfor. To af indsigelserne går på byggeriets indpasning i området både hvad angår arkitekturen og muligheden for indpasning af byggeri i det store naturområde uden, at det skæmmer. Det er vurderet, at lokalplanens bestemmelser allerede tager højde for disse forbehold, og indsigelserne har ikke krævet yderligere ændringer. To af indsigelserne går på vejadgangen til lokalplanområdet og vedligeholdelse af vejene. Dette har ikke krævet ændringer af lokalplanen, da der er taget stilling til, hvorfra vejadgangen skal ske, da dette har betydning for indpasningen af sommerhusområdet i det omkringliggende naturområde. Mht. vedligeholdelsen af Bulbjergvej anbefaler Teknik & Miljø, at dette bliver deklareret på grundene, hvis det er ønsket. Det er ikke en del af lokalplanområdet. Side 42

44 Side 43

45 Lovgrundlag, planer mv. Landsplandirektiv for sommerhusgrunde i kystnærhedszonen Planloven. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen. Naturbeskyttelsesloven. Økonomi Personaleforhold Planmæssige konsekvenser Ved den offentlige bekendtgørelse af lokalplanens vedtagelse overføres området til sommerhuszone. Konsekvenser for andre udvalg Side 44

46 Høring Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 23. juli 2014 til den 17. september Vurdering herunder alternativer Indstilling Direktionen indstiller, at det indstilles til byrådet, at Lokalplanforslaget vedtages endeligt. Bilag 1 Åben Behandling af indsigelser til lokalplan Lokalplan Udstykning af sommerhusgrunde i Sjelborg /14 Beslutning Plan & Miljøudvalg den John Snedker (A) Beslutning Økonomiudvalget den Henning Overgaard (Ø) tog forbehold. Ingen Beslutning Byrådet den Jørgen Skov (V) deltog som stedfortræder. Bente Bendix Jensen (V) Side 45

47 15. Signalanlæg ved busterminal. Trafikknudepunkt. Anlægsbevilling Dok.nr.: 2495 Sagsid.: 14/28319 Initialer: tohes Åben sag Indledning Byrådet besluttede i budgettet at afsætte midler til etablering af et busprioriteringssignalanlæg ved bybusterminalen, for at kunne sikre busserne fremkommelighed og udkørsel til Jernbanegade. Arbejdet skal udføres i forbindelse med anlæggelse af det reducerede projekt med fornyelse af Trafikknudepunktet i Jernbanegade. Sagsfremstilling Side 46

48 I forbindelse med det igangværende trafikknudepunktsprojekt i Jernbanegade, der omfatter ombygning af den eksisterende bybus- og regionalbusterminal, har der i forbindelse med detailprojekteringen vist sig en problemstilling med trafikafviklingen af busserne. Der er i det vedtagne projekt ikke afsat midler til signalregulering ved udkørslen fra bybusterminalen ud for Terminalbygningen til Jernbanegade. Det indebærer, at busserne i perioder med meget trafik vil skulle holde forholdsvis længe tilbage for trafikken i Jernbanegade. Trafikafviklingen kan forbedres ved at etablere et signalanlæg, der kan prioritere busser. Samtidig vil signalanlægget forbedre trafiksikkerheden i Jernbanegade, idet busserne så i givet fald kan foretage svingmanøvre, hvor de har forkørselsret. Med forbedret trafikafvikling vil der samtidig ske en styrkelse af den kollektive trafik, idet køretiden vil kunne reduceres. Etablering af signalanlægges ønskes udført nu sammen med projektet med fornyelse af trafikknudepunktet, for at optimere økonomien ved at koordinere ledningsarbejder og samgravning. Lovgrundlag, planer mv. Økonomi Der er afsat et rådighedsbeløb til etablering af et signalanlæg ved busterminalen i Jernbanegade på kr. i budgettet 2015 svarende til estimatet til projektering og etablering. Personaleforhold Planmæssige konsekvenser Konsekvenser for andre udvalg Høring Vurdering herunder alternativer Den samlede trafiklogistik for den kollektive trafik i Trafikknudepunktet sammen med sikkerheden vil blive forbedret ved gennemførelsen af signalprojektet. Biltrafikken i Jernbanegade vil få lidt mindre fremkommelighed og dermed en lavere hastighed, som igen vil gavne trafiksikkerheden. Side 47

49 Alternativet er ikke at gennemføre projektet, og lade forholdene forblive uændret. Dette kan resultere i, at busserne får vanskeligere ved at overholde køreplanerne særligt i spidsbelastningsperioderne. Indstilling Direktionen indstiller, at det indstilles til Byrådet, at projektet med projektering og etablering af signalanlægget i Jernbanegade igangsættes der meddeles en anlægsbevilling på kr kr. finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb. Beslutning Teknik & Byggeudvalg den Alex Sørensen (V), Kim Madsen (D) Beslutning Økonomiudvalget den Ingen Beslutning Byrådet den Jørgen Skov (V) deltog som stedfortræder. Bente Bendix Jensen (V) Side 48

50 16. Kloakering af kolonihaver - Frigivelse af rammebevilling Dok.nr.: 2496 Sagsid.: 14/27284 Initialer: mea3 Åben sag Indledning I 2012 kom kolonihaveforbundet med et ønske om, at måtte bygge kolonihavehuse med et areal op til 45 m2, i det en undersøgelse havde påvist at 60 % af husene var større end de tilladte 25 m2. Større huse ville forventeligt give flere overnatninger, og dermed mere spildevand. Teknik & Forsyningsudvalget besluttede derfor den 6. februar 2012, at kloakeringen i de 9 kolonihaveforeninger i gamle Esbjerg kommune, skulle indgå som et udviklingsforslag i budget I forbindelse med vedtagelsen af budget besluttede byrådet, at afsætte i alt 10,8 mio. kr. til kloakering af 9 kolonihaveforeninger i Esbjerg Kommune i perioden 2013 til Det drejer sig om i alt 599 haver. Sagsfremstilling Anlægsarbejderne sker i tæt dialog med foreningerne, hvorfor det forventes at anlægsarbejderne for 2015 påbegyndes i efteråret, for at kolonihaveejerne generes mindst muligt i brugen af hus og have. Rambøll er rådgivende ingeniør på projektet. Følgende 5 kolonihaveforeninger er kloakeret i : Bryndumdam Hedelund Skibhøj Sønderris Enggårdsparken Følgende kolonihaveforeninger kloakeres i 2015: Veldtofte Kvaglund Følgende kolonihaveforeninger kloakeres i 2016: Parken Nørrevinge Lovgrundlag, planer mv. Side 49

51 Økonomi Budget Beløb i 1000 kr Kloakering af kolonihaver i Esbjerg, anlæg 3.042, , , ,0 Udgiften til kloakeringen finansieres over 8,5 år via lejeforhøjelser i kolonihaverne. Der ønskes frigivet kr. i Personaleforhold Planmæssige konsekvenser Konsekvenser for andre udvalg Høring Vurdering herunder alternativer Indstilling Direktionen indstiller, at det indstilles til Byrådet, at der meddelelse en rammeanlægsbevilling på kr. i 2015 finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb. Beslutning Teknik & Byggeudvalg den Alex Sørensen (V), Kim Madsen (D) Beslutning Økonomiudvalget den Ingen Beslutning Byrådet den Side 50

52 Jørgen Skov (V) deltog som stedfortræder. Bente Bendix Jensen (V) Side 51

53 17. Friluftsturisme i Nationalpark Vadehavet Dok.nr.: 2497 Sagsid.: 14/25802 Initialer: mesj Åben sag Indledning Nationalpark Vadehavet og de fire Vadehavskommuner, Varde, Esbjerg, Tønder og Fanø, har i et samarbejde indsendt ansøgning til Grøn Vækst puljen til et projekt, om Friluftsturisme i Nationalpark Vadehavet. Nationalpark Vadehavet har nu fået tilsagn om tilskud til projektet på 50 %, i alt 2,4 mio. kr. De fem involverede parter har bundet sig til en egenbetaling på kr. pr. kommune og den efterfølgende drift af områderne. Nationalpark Vadehavet finansierer resten af projektet. Friluftsturisme i Nationalpark Vadehavet vil, gennem den forbedrede rekreative infrastruktur, skabe bedre muligheder for besøg i Nationalpark Vadehavet, til gavn for nuværende og kommende udbydere af turismerelaterede ydelser og produkter. Lokale vil samtidig få forbedrede muligheder for at være turist i eget nærområde og få oplevelser af lokal natur og kultur. Projektet vil skabe et sammenhængende bånd af støttepunkter for friluftsturisme i Nationalpark Vadehavet, hvilket vil understøtte såvel ture i havkajak, vandring og cykling. Dermed er projektet et godt supplement til vandrere og cyklister, som bruger Kyst til Kyst-stien og Nordsø Ruten national cykelrute 1. Side 52

54 Sagsfremstilling Formålet med projektet Friluftsturisme i Nationalpark Vadehavet er, at forbedre mulighederne for friluftsturisme i Nationalpark Vadehavet og hermed for jobskabelse i Sydvestjylland. Projektet skal understøtte mulighederne for rekreativ udnyttelse af Vadehavet gennem etablering af en række støttepunkter for bæredygtig færdsel til lands og til vands. Friluftsturisme i Nationalpark Vadehavet fokuserer på både cyklister, vandrere, havkajakroere og autocampister, med hovedsigte på udvikling af havkajakturismen. Der gennemføres en gennemgribende analyse af områdets sårbarhed i forhold til udviklingen og kanaliseringen af de forskellige oplevelsesformer. På denne baggrund udformes og udgives et sæt etiske retningslinjer (Code of conduct) for de enkelte former for friluftsliv. Disse indarbejdes i det samlede informationsmateriale. Projektet understøtter endvidere udviklingen af nye SMVer (små- og mellemstore virksomheder) indenfor oplevelsesøkonomi og søger at skabe sammenhæng til eksisterende overnatnings- og restaurationsvirksomheder. Videre er det formålet at forbedre og videreudvikle formidlingen af den enestående natur- og kulturhistorie, som Nationalpark Vadehavet kan byde på. Projektet Friluftsturisme i Nationalpark Vadehavet består overordnet set af følgende hovedindsatsområder: Side 53