LOKALPLAN BOLIGER OG REKREATIVE FORMÅL VED KIRKEN, GODTHÅB

Transkript

1 LOKALPLAN BOLIGER OG REKREATIVE FORMÅL VED KIRKEN, GODTHÅB AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MARTS 2002

2 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje osv. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af en redegørelse og lokalplanbestemmelserne med vejledende forklaringer. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet samt om, hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Efter Planloven har byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan: - når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, - inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes i gang. Formålet med lokalplanpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Et lokalplanforslag skal derfor offentliggøres i mindst 8 uger. Herefter vurderer byrådet eventuelle indsigelser og ændringsforslag og vedtager planen endeligt. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere omtalt i lokalplanen. Yderligere oplysninger Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning Vesterbro 14 Postboks Aalborg Telefon Forsidebilledet viser et udsnit af lokalplanområdet, set fra øst. Aalborg Kommune

3 Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...5 Lokalplanområdet...6 Lokalplanområdets omgivelser...6 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...7 Kommuneplanen...7 Lokalplan Bolig- og befolkningsprognose...8 Skoler og institutioner...8 Kollektiv trafik...8 Tekniske anlæg...8 Miljøforhold...8 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...9 Servitutter...9 Lokalplanen Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug...16 Forholdet til eksisterende lokalplan...16 Retsvirkninger...17 Vedtagelse...17 Tinglysning...18 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A...19 Støj fra trafik, Bilag C...21 Parkeringsnormer, Bilag F...23 Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsbilag... Bilag 3 Kommuneplantillæg nr Aalborg Kommune

4 Redegørelse Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et aktuelt ønske om at kunne bygge boliger på en del af arealet øst for kirken i Godthåb. del af lokalplanens område fremstår ubebygget, evt som en blomstermark, således at det frie indblik til kirken bevares. På trods af Godthåb Kirkes yderlige placering i den vestlige del af byen fremtræder den tydeligt i bybilledet og har en fin sammenhæng med byen og Møllesøen. Lokalplanen skal sikre, at den sydligste Herudover skal lokalplanen sikre, at den nye bebyggelse fremtræder som en smuk og harmonisk helhed, der ved placering og materialevalg underordner sig kirken og ikke anfægter dens visuelle betydning i området. Marts

5 Redegørelse Boligerne skal kunne opføres som en række énetages dobbelthuse, der via en intern boligvej placeret på nordsiden af bebyggelsen har vejadgang fra Tostrupvej (se bilag 2 og bilag 3). Det nye boligområde vil komme til at indeholde 8 boligenheder. Lokalplanen fastlægger endvidere nærmere bestemmelser for dannelse af en grundejerforening, som bl.a skal forestå vedligeholdelse af fællesarealerne. Lokalplanområdet Lokalplanområdet er beliggende i den vestlige del af Godthåb og afgrænses som vist på oversigtskortet side 5. Området er beliggende i byzone og omfatter et kommunalt ejet areal på ca m2, der i dag dyrkes landbrugsmæssigt. Terrænet er jævnt stigende fra Tostrupvej mod øst til den vestlige afgrænsning mod kirken (ca. 6 meters stigning på 140 meter). I den østligste del af grunden er der en parkeringsplads med adgang fra Tostrupvej. Parkeringspladsen fastholdes til fælles brug for byens borgere, dog Godthåb Kirke set fra Volstrupvej. med mulighed for ændret udformning, som vist på bilag 3. Aalborg Historiske Museum har på baggrund af formodninger om kulturhistoriske bevaringsværdier gennemført en forundersøgelse indenfor lokalplanområdet. Denne undersøgelse har ikke givet anledning til at iværksætte en egentlig udgravning, og området kan derfor frigives til byggeri. Dukker der alligevel kulturhistoriske fund eller anlæg op under byggeriet skal bygherren i henhold til Museumslovens 27 straks anmelde dette til Aalborg Historiske Museum. Panorama over grunden fra Volstrupvej mod syd til Tostrupvej mod øst. 6 Marts 2002

6 Redegørelse Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet afgrænses mod vest af kirkens arealer med Godthåb Kirke, en nygotisk bygning fra Kirken ligger frit i en frodig træbevoksning af gamle, høje træer. Langs skellet mellem de to grunde er der en hæk i hvidtjørn, klippet i ca. 1,30 meters højde samt enkelte træer og større buske. Mod nord grænser området op til den tidligere kommuneskole, der i dag anvendes til børneinstitution samt til dagbehandlingstilbuddet Godthåb Skole. Herudover grænser området op til parcelhusene omkring Hellevej, der er forbundet til lokalplanområdet med en sti. Mod syd afgrænses området af Volstrupvej. Mellem Volstrupvej og det åbne land ligger en række forskellige enfamilieboliger. Mod øst afgrænses området af Tostrupvej. Øst for denne ligger Godthåb Forsamlingshus som et integreret element i arealerne omkring Guldbækken, Hammerværket og Ridemandsmølle. Hele dette område er i forslag til regionplan 2001 udpeget som værdifuldt kulturmiljø, ligesom der er udarbejdet et Marts 2002 Tæt visuel forbindelse fra området til Ridemandsmølle og Møllesøen. fredningsforslag, der sigter mod en fredning af såvel landskabet som nogle af bygningerne i området. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplanen Kommuneplanens hovedstruktur foreskriver, at nye boligområder bliver velbeliggende og attraktive bomiljøer, der er koblet til et hovedstinet og er i gåafstand til kollektiv trafik. Der skal lægges vægt 7

7 Redegørelse på de arkitektoniske kvaliteter, på gode varierede friarealer og naturskønne omgivelser. Lokalplanområdet omfatter et byzoneareal beliggende i kommuneplanens rammeområder O1, Godthåb Vest. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de nuværende kommuneplanrammer for området, idet disse alene giver mulighed for anvendelse til offentligt formål, samt enkelte boliger for personer med tilknytning til området. Der er derfor udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr med nye rammer for området. Lokalplanens delområde A vil blive omfattet af et nyt rammeområde B3 Godthåb Vest (tæt-lav boligbebyggelse). Lokalplanens delområde B vil blive omfattet af et nyt rammeområde med betegnelsen R1, Godthåb Vest (landbrug/rekreative formål). Herudover er rammeafgrænsningen, mål, status og anvendelsesbeskrivelserne for O1, Godthåb Vest revideret, idet det tidligere rammeområde for O1, fysisk opdeles i to områder. Lokalplan , Godthåb Skole Området er omfattet af lokalplan , der sikrer områdets anvendelse til en udvidelse af Godthåb Skole. Godthåb Skole er nedlagt som folkeskole, og der er derfor ikke længere behov for lokalplanens mulighed for at kunne udvide skolen. Med byrådets endelige vedtagelse af lokalplan ophæves den del af lokalplan der er omfattet af nærværende lokalplan. Bolig- og befolkningsprognose I Aalborg Kommunes seneste boligprognose for er det forudsat, at der inden for Godthåb lokalcenter vil blive bygget ca. 90 nye boliger. Nyt boligbyggeri inden for lokalplanområdet indgår ikke heri, idet området ikke var forudsat bebygget med boliger, da boligprognosen blev udarbejdet. Det skønnes, at der vil kunne opføres 8 boliger i området. Skoler og institutioner Børn, der evt. kommer til at bebo den nye bebyggelse, kan benytte Højvangsskolen eller Svenstrup Skole i Svenstrup. Skolerne har undervisning fra børnehaveklasse til 10. klasse. På skolerne er der DUS-skolefritidsordning. Alternativt kan børnene benytte privatskolen Lyngbjerggårdskolen i Godthåb, der har undervisning fra børnehaveklasse til 10. klasse. Også her er der skolefritidsordning. Endvidere er der i Godthåb 2 dagsinstitutioner med plads til i alt 70 børn. Kollektiv trafik Ifølge kommunens målsætning for den kollektive trafikbetjening bør gangafstanden mellem bolig og busstoppested ikke være længere end 400 m. Lokalplanområdet betjenes p.t. af en buslinje, der har stoppested på Tostrupvej. Det nærmeste stoppested er umiddelbart nord for lokalplanområdet i m s gangafstand. Kommunens målsætning er således opfyldt. Tekniske anlæg Ny bebyggelse skal tilsluttes eksisterende fjernvarmeforsyning. Miljøforhold A. Grundvand Lokalplanområdet ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser og på kanten af et udlagt indvindingsopland. Ved opførelse af byggeri inden for lokalplanens område skal det forhindres, at grundvandet forurenes. B. Kloakering Området er omfattet af kommunens spildevandsplan, men er ikke kloakeret. Delområde A separatkloakeres. Delområde B kloakeres ikke. 8 Marts 2002

8 Redegørelse skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se færdselslovens 100). Inspirations/stemningsbillede fra Hasseris, Aalborg (Bykrogen) Separat spildevand fra delområde A skal afledes til den eksisterende kloakledning i Tostrupvej, hvorfra det ledes videre til rensning på Renseanlæg Vest. Den eksisterende kloakledning i Tostrupvej er kraftigt belastet, og det separate spildevandssystem i delområde A skal derfor tilkobles med en midlertidig kontraklap. Servitutter På den enkelte ejendom kan der være tinglyst servitutter som har betydning for lokalplanens realisering. Der henvises til tingbogen for en komplet servitutfortegnelse. Overfladevand fra delområde A skal føres til ny offentlig overfladevandsledning, der skal etableres i den sydlige del af Tostrupvej og videre mod øst i Ridemandsmøllevej til udløb i Guldbækken. Det vil, som det fremgår af ovenstående, være nødvendigt at udføre væsentlige anlægsarbejder, før området kan kloakeres. Det må derfor forventes, at der vil gå ca. 6 måneder fra en beslutning om byggeriets gennemførelse, til der kan afledes overfladevand fra delområde A. C. Jordforurening Der er ikke kendskab til, at der inden for lokalplanområdet er deponeret affald eller har været aktiviteter, der kan have givet anledning til forurening af jorden. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der Marts

9 Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Vesterbro 14, 9000 Aalborg. Tlf Planbestemmelser Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Marts

10 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre, at delområde A kan anvendes til boligformål i form af 4 dobbelthuse i 1 etage, at delområde B fremstår ubebygget og hovedsageligt med lav beplantning således, at det frie indblik til Godthåb Kirke bevares, at der ved bestemmelser om placering, udformning og materialer sikres bebyggelsen et harmonisk udtryk, at der udlægges areal til udendørs opholdsarealer til fælles brug for områdets beboere, at offentligheden har adgang gennem boligområdet via stiforbindelse, og at området vejbetjenes fra Tostrupvej. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på bilag 1, Matrikelkort. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnummer: Volstrup by, Øster Hornum del af 8ay, samt alle parceller, der efter den udstykkes fra den nævnte ejendom inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanens område opdeles i delområde A og B, jf. bilag Zoneforhold Lokalplanområdet er beliggende i byzone og forbliver i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse i delområde A * Boliger (tæt-lav) # * Rekreative formål * Tekniske anlæg # Omfatter også bygninger og anlæg til fælles brug for beboerne, såsom fælleshus, cykel- og redskabsskure, skure til affaldssortering m.m. Kun tekniske anlæg til områdets lokale forsyning, såsom små transformere m.v. 3.2 Anvendelse i delområde B * Rekreative formål * Landbrug * Tekniske anlæg Kun en mindre parkeringsplads med en omtrentlig placering som vist på bilag 3, Illustrationsplan. Området må ikke bebygges. Med undtagelse af trærækken samt hækbeplantningen nævnt under pkt. 7.4 må der ikke plantes træer eller anden høj beplantning der kan hindre det frie indblik til Godthåb Kirke. Området må kun dyrkes med lave afgrøder, som f.eks. korn, eller henligge som græsklædt grønning, blomstereng eller lignende. 4. Udstykning 4.1 Udstykning, delområde A Grundestørrelsen til dobbelthuse skal mindst være 600 m 2, og ikke mindre end 300 m 2 for hver halvdel af dobbelthusene. 12 Marts 2002

11 Planbestemmelser En udstykning af området skal ske som vist i princippet på bilag Delområde B Delområde B må ikke bebygges. Transformere og andre tekniske anlæg til områdets lokale forsyning kan udstykkes uanset grundstørrelse. 6. Bebyggelsens udseende 4.2 Udstykning, delområde B Med undtagelse af parkeringspladsen i områdets østlige del må delområde B ikke udstykkes. 6.1 Udformning, delområde A Bebyggelsen i delområde A skal udgøre en samlet arkitektonisk helhed med hensyn til facadeudtryk, materialer og farver. 5. Bebyggelsens placering og omfang 6.2 Ydervægge, delområde A Ydervægge skal fremtræde enten som blank murværk i blødstrøget tegl og i farverne gul, lys rosa eller lysflammet gul-rød tegl eller fremtræde som murværk, der er vandskuret eller pudset og malet eller kalket. Malede eller pudsede ydervægge skal fremtræde i en lys farveskala inden for farverne lysgrå, sandfarvet eller hvid. 5.1 Delområde A * Bebyggelsesprocent max. 30 * Etager 1 * Bygningshøjde max. 7 m målt fra terræn eller niveauplan, jf. Bygningsreglementet. Ny bebyggelse, herunder garager eller carporte, skal placeres indenfor det på bilag 2 viste byggefelt. Boligerne skal placeres som vist på bilag 3, med længdefacaderne i øst vestlig retning. Mindre bygninger som f.eks. transformere, skure til fælles affaldssortering eller lignende kan placeres uden for byggefeltet i forbindelse med de på bilag 2 viste fælles opholdsarealer. Inspirations / stemningsbillede (Bygaden, Aalborg). Marts 2002 Delpartier og mindre bygningsdele kan udføres i glas eller træ. Træbeklædte flader skal fremstå i træets naturlige farve, eventuelt behandlet med ufarvet træolie, eller fremstå malet i en hvid, grå eller sort farve. Overgang mellem mur og tag skal markeres med en profilering udført i teglsten. Eksempel på en fin overgang mellem mur og tag (Obels Have, Hasseris i Aalborg) 13

12 Planbestemmelser 6.3 Tage, delområde A Tage skal udføres som saddeltage med en hældning på min. 35 o og uden valm. Tagbeklædning skal udføres med tagsten i tegl eller beton (ikke glaseret), skifer, eternitskifer eller sort tagpap på trekantlister. Tagrender og nedløb skal være synlige og udføres i metal som f.eks. zink, stål, galvaniseret jern eller kobber. 6.4 Vinduer og døre, delområde A Vinduer skal fremstå med rammer og karme af træ. Døre skal fremstå i træ eller en kombination af træ og transperant glas. Træet skal fremstå i en dækkende hvid eller grå maling eller i træets naturlige farve, eventuelt behandlet med ufarvet træolie. 6.5 Mindre bygninger, delområde A Mindre bygninger som f.eks. redskabsskure, cykelskure, carporte, skure til affaldssortering etc. skal udføres med samme ydervægsmateriale som beboelsesbygningen eller opføres i træ i nuancerne nævnt under punkt 6.2. om træbeklædte flader. Tage skal være med samme hældning og materiale som på beboelsesbygningen eller med tagpap på trekantlister. 6.6 Delområde B Området må ikke bebygges. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Opholds- og fællesarealer, delområde A Der udlægges areal til fælles udendørs ophold som vist på bilag 2. Arealet skal fremstå græsklædt med enkelte grupper af træer eller buske. På arealet må der kun opføres enkelte mindre bygninger til områdets drift som opholdsareal samt placeres legeredskaber og bænke. Herudover må det ikke bebygges eller bruges til permanent oplag af nogen art. 7.2 Hegn, delområde A Hegn i skel må kun bestå af levende hegn. Faste hegn må kun opføres i umiddelbar forbindelse med bebyggelsen og med en max. højde på 1,30 m. Der udlægges areal til hegn i skel mod delområde B samt mod den interne sti som vist på bilag 2. Hegnet skal bestå af en hæk i engriflet hvidtjørn (craetagus monogyna) og skal holdes i en max. højde på 1,30 m. Hækken i skel mod kirken er en engriflet hvidtjørn, med en højde på ca. 1,30 m. Ovennævnte bestemmelse skal sikre en sammenhængende hækafgrænsningen mod det rekreative areal (delområde B). 7.3 Terrænregulering, delområde A Ved udførelse af byggemodning skal der i videst muligt omfang tages hensyn til eksisterende terræn. Efter færdiggjort byggemodning og opførelse af bebyggelse må terrænreguleringer ikke finde sted nærmere skel end 1 meter. Herudover må terrænreguleringer på mere end ±0,5 m i forhold til færdigreguleret terræn ikke foretages. 7.4 Beplantning, delområde B Langs den nordlige side af Volstrupvej skal der udlægges areal til en række løvfældende vejtræer, der placeres som vist i princippet på bilag 2. Træerne skal fremstå opstammede, så indblikket til kirken bevares. Omkring parkeringspladsen kan der etableres en afskærmende hæk eller buskbeplatning med en max. højde af 1,0 m. Beplantningen kan f.eks. være bøgepur eller den lave snebær. Området iøvrigt må ikke bebygges, men skal fremstå som et område, der dyrkes landbrugsmæssigt med lave afgrøder, fremstå som en vildtvoksende blomstermark, evt. med klippede stier, eller som grønning. 14 Marts 2002

13 Planbestemmelser 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang, delområde A Vejadgangen til delområde A skal ske fra Tostrupvej som vist på bilag 2. Vejadgangen til boligerne skal ske fra den interne boligvej. 8.2 Boligvejen, delområde A Boligvejen udlægges i en bredde af min. 8 m og anlægges med kørebane, græsrabatter og et fortov som vist i princippet på nedenstående skitse lokalplanområdet d. 23. april 1975 er tinglyst en deklaration vedrørende regnvands- og spildevandsledning. Ledningssystemets omtrentlige placering er vist på bilag 2. Den præcise beliggenhed fremgår af det endeligt tinglyste dokument. Den påtaleberettigede er Aalborg Kommune. 9.4 Antenneanlæg Der må ikke opsættes individuelle udvendige antenneanlæg, som er synlige fra offentlige veje og stier. 10. Miljø. Principiel udformning af vejprofil ved boligvejen. 8.3 Sti, delområde A Der udlægges areal til en sti, som vist på bilag 2. Stien udlægges i en bredde af min. 2 m. 8.4 Parkering, delområde A Der udlægges areal til parkering ud fra normerneangivet i bilag F: "Parkeringsnormer" side Tekniske anlæg 9.1 Ledninger under terræn Elledninger, telefon- og TV-kabler o.l. skal fremføres under terræn. 9.2 Kloakering Ny bebyggelse inden for delområde A skal separatkloakeres. 9.3 Tinglyst kloakering Opmærksomheden henledes på, at der inden for 10.1 Miljøklassificering Inden for lokalplanens område må der kun etableres tekniske anlæg i miljøklasse 1-2 (se bilag A, Erhvervskategorier) Støj fra trafik Ved ny bebyggelse skal det sikres, at støjniveauet fra trafik ikke overstiger 30 db(a) i sove- og opholdsrum. Støjniveauet fra trafikken må ikke overstige 55 db(a) på udendørs opholdsarealer (se bilag C, Støj fra trafik). 11. Grundejerforening 11.1 Oprettelse af grundejerforening Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanområdet. Grundejerforeningen skal oprettes senest, når byrådet kræver det Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af Aalborg Kommune. Marts

14 Planbestemmelser 11.3 Grundejerforeningens vedligeholdelsespligter Grundejerforeningen skal varetage grundejernes fælles opgaver som drift og vedligeholdelse af veje, stier og fællesanlæg m.m. inden for lokalplanens område Sammenslutning af flere grundejerforeninger Grundejerforeningen skal efter krav fra Aalborg Kommune optage medlemmer fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Fjernvarmepligt Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunens anvisning Fællesanlæg Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før de ubebyggede arealer er anlagt i overensstemmelse med: * pkt. 7.1 om opholds- og fællesarealer, delområde A * pkt. 7.2 om hegn i skel mod delområde B * pkt. 8.3 om sti, delområde A * pkt. 8.4 om parkering, delområde A. Forholdet til eksisterende lokalplan Med vedtagelse af lokalplan ophæves den del af lokalplan , Godthåb Skole der er omfattet af nærværende lokalplan. 16 Marts 2002

15

16

17 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Marts

18 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum P-pladser 1-3 Pumpestation o.l. 1-4 Transformere (små) Det forudsættes, at anlæggene kan indpasses på en harmonisk måde. 20 Marts 2002

19 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem og biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) max. 55 db(a) db(a) max. 65 db(a) over 65 db(a) max. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) -grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Marts

20 Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. Marts

21

22

23

24 Oversigtskort : Aalborg Kommune