Børnehaven Stribonitten dagtilbuddets navn)

Transkript

1 Børnehaven Stribonitten dagtilbuddets navn) 0

2 Profil Her har hjertet plads Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 20 børn og afdeling Øster Allé med 40 børn. Samtidig har vi Marken, et stykke eng med tilhørende skov, som vi har lejet af en lokal landmand. Det er vores naturfristed, her mødes vi og hygger med bål, insektjagt og meget mere. I vores børnehave har vi fokus på det nære og det sjove, her skal det være naturligt, at fordybe sig og lege længe med vennerne. Vi har fokus på leg og kreativitet samt sundhed, krop og bevægelse, derfor går vi f.eks. i svømmehallen og bruger skolens hal til fælles gymnastik. Mission. Vi mener at vi er sat i verden for at give børnene en hverdag fyldt med glæde og sjov, hvor omsorg, nærvær og tryghed er fundamentalt og sammen med den anerkendende tilgang - der handler om, at alle børn skal føle sig afholdt og anerkendt for, at være lige præcis den de er - skaber vi optimale rammer for personlig og social læring og udvikling, både for børn og voksne. Vision. Er under udarbejdelse, bliver færdig i november/december Normering. Grundnormering 60 børn. Aldersgrupper år. Lederens navn Afdelingsleder Helle Hinnerup Hansen Bente Ørum Sørensen. Sæt kryds: Kommunal institution: Selvejende institution: Privat institution: x 1

3 Evaluering af kommunale og interne fokusområder i det forgangne år. Fokusområde: Inkluderende pædagogik udvikling og læring for alle Vurdering af indsatsen: Det er endnu ikke naturligt for os, at anvende praksis fortællinger, hvilket er meget tidskrævende. Vi har derfor valgt at bruge praksis fortællinger ved børn med særlige behov og her har det fungeret godt. Vores erfaringer viser, at vi gennem vores arbejde med anerkendelse - f.eks. med den gode historie om anerkendelse, som et fast punkt på dagsordenen til vores personalemøder, har fået skabt mere fokus på anerkendelse og vi er blevet bedre til at anerkende barnet. Vi forsøger at være positive, lyttende, fordomsfrie, nysgerrige og interesseret i deres oplevelser og bevæggrundene, det skaber tillid og gensidig respekt. Gennem vores arbejde med anerkendelse oplever vi, at i og med at børn og voksne er blevet bedre til at anerkende, følger mere inklusion med i kølvandet. Gennem vores forskellige tiltag omkring fokuspunktet venskaber, kan vi høre og se, at børnene er klar over hvordan man er gode venner og at det kan være forkert at lukke nogen ud af legen, tale grimt til andre og drille men i nogle tilfælde fungere det bedst når de voksne er i nærheden. Det virker som om børnene bliver mere opmærksomme på, at inkludere, når vi voksne er gode rollemodeller, når vi taler med børnene og spiller teater om emnet. Vi har observeret, at alle børn er med i en leg i løbet af dagen, men vi oplever enkelte tilfælde af børn der er på tålt ophold. Disse børn hjælper de voksne med, at komme ind i legen, det lykkedes i perioder, men kræver et kontinuerligt og vedholdende voksen nærværd. Vi fortæller ofte børnene, at man godt kan lege sammen selv om man er forskellige (jævnfør vores værdier i mobbe fri projekt). Hele personalet har gennemført Mobbefri kurset og vi er så småt påbegyndt implementeringen. Det er et godt redskab og vi oplever at det er godt til at tale om følelser med. Opfølgning: Større fokus på anerkendelse har medført, at vi er blevet mere bevidste om anerkendelsens væsen og betydningen af denne. Praksis fortællinger er tidskrævende og vi vil gøre det nemmere at bruge metoden. Vi har aftalt at vi vil arbejde med praksis fortællinger på husmøder. Her aftaler vi hvem der skal observeres, hvorfor, hvornår og hvor længe. Der vil så være en tovholder på Münstervej og to tovholdere på Øster Alle, som skal sørge for, at der bliver lavet praksis fortællinger, behandle dem og sørge for, at de bliver taget op på husmøde, alle kan komme med observationer. 2

4 På Münstervej har vi bruge mobbe kufferten en del, på Øster Allé knap så meget, primært fordi det har været svært med så store grupper. Derfor vil vi dele børnene i mindre grupper når vi bruger mobbekufferten på Øster Allè. Fremover kunne det være en ide at: Have et fast punkt på husmøderne, som tog udgangspunkt i, om der lige nu er nogen børn der ikke har en god ven. Uddeleger en gruppe børn til alle voksne med det formål, at have fokus på venskaber. Have daglige samlinger, hvor alle bliver set og hørt. Tage elementer fra mobbe kufferten op på personalemøderne og se om den kan anvendes til, at skabe et mere inkluderende arbejdsmiljø, eller sagt på en anden måde- walk your talk-! Fokusområde: Kost- og bevægelsespolitikker Vurdering af indsatsen: Børnene er glade for at bevæge sig, de spørger tit til hvornår vi skal i gymnastiksalen og svømmehallen. Men der er grænser for, hvor længe børnene kan fastholdes i en bevægelses aktivitet. Vi har udarbejdet en bevægelses politik. Vi mener at vores læreplans punkt krop og bevægelse er vores bevægelsespolitik, vi har dog tilføjet, at børnene skal have viden om at det er sundt at bevæge sig og kende til 60 minutters begrebet. Det er svært at få tid til det hele, men når Susanne kan finde tid til massage, så er det noget børnene har stor glæde af, især børn med særlige behov, børnene falder til ro og nyder det. Motorik historien for de 4 årige var et stort hit. Børnene syntes, at det var sjovt og tog bevægelserne fra historien med i deres egne lege. Men motorik historien var ikke med til, at rette fokus på noget vi ikke vidste i forvejen. Vi fik dog bekræftet vores formodninger og var glade for det. Opfølgning: Børn er børn og når noget bliver for planlagt og på de voksnes præmisser, mister de interessen. Vi har erfaret at det er svært at lave gymnastik timer, bevægelse skal helst være spontan. Derfor har vi sluttet, at det er vigtigt (og den voksnes ansvar) at gribe det børnene har gang i og udvikle det, skabe rammer, hvor børnene kan være med på egne præmisser. Den voksne har ansvaret for, at mærke hvordan hun bedst kan byde ind med aktiviteter, der kan gribe børnene der hvor de er lige nu (hvilket hurtigt kan skifte) og dermed måske holde bevægelsesaktiviteten kørende minutter. Vi kan godt bruge motorikmetoden, den er sjov og hvis vi vil gøre det på børnenes præmisser 3

5 er det vigtigt med forfatter frihed!! Det er vigtigt, at der er minimum 2 (helst 3 voksne) til stede, i hvert fald til man kender metoden og kan gøre sig lidt fri af teksten. Stribonittens fokusområde: Venskaber Vurdering af indsatsen: Venskabsskemaerne er ikke blevet lavet, hvilket skulle være sket efter sommerferien 2010, vi har måttet prioritere vores tid og aktiviteter anderledes. Praksis fortællinger om venskaber er blevet erstattet af den gode historie på personalemøder. Her har vi set mange eksempler på, at vores anerkendende praksis gør en forskel for børnene. Gennem vores forskellige tiltag i forbindelse med fokusområdet kan vi høre og se at børnene er klar over, hvordan man er gode venner og hvordan de gerne selv vil behandles af andre, at det kan være forkert at lukke nogen ud af legen (børn skal også have lov til at vælge hvem de vil lege med, det er en svær balance gang), tale grimt til andre og drille. I nogle tilfælde fungere legen bedst, når de voksne er i nærheden til at guide. Vi har observeret, at alle børn (også børn med særlige behov)er med i en leg i løbet af dagen, men vi oplever enkelte tilfælde af børn der er på tålt ophold og disse børn hjælper de voksne med, at komme ind i legen, det lykkedes i perioder, men kræver vedholdende voksen nærværd. Vi fortæller ofte børnene, at man godt kan lege sammen, selv om man er forskellige (jævnfør vores værdier i mobbe fri projekt). Vi oplever, at børnene er blevet bedre til, at mærke hvordan de selv har det og sætte ord på disse følelser. Derfor har børnene indimellem anderledes konflikter, der er mere lyttende og forklarende. Vi oplever at de store børn er rummelige overfor de små, der bliver f.eks. hjulpet med tøj, trøstning, pc spil m.m. Vi oplever det som meget værdifuldt, at lave teater og historiefortællinger om venner og venskab, selv vores julekalender handlede om venskaber. Det var børnene meget optaget af og det gav dem et rum, hvor der var stor mulighed for, at reflektere over egne og andres følelser, udvikle sproget generelt, samt sætte ord og fortælling på det de oplever. Vi har endnu til gode, at få udarbejdet en mobbepolitik, men vi har arbejdet med værdierne i mobbefri kufferten. Forældrene har modtaget information om projektet. Bamseven er landet og alle børnene har fået deres egen Bamseven. 4

6 Opfølgning: Det har stor værdi, at skabe et rum, hvor det er muligt for børnene, at reflektere og tale om deres sociale og personlige liv. Historie, drama og teater skaber lidt afstand, dermed bliver det nemmere, at forholde sig til egne og andres følelser. Samtidig styrkes selvværdet, når børnene oplever, at de tør stå frem for de andre og opføre hver deres egen lille historie fortælling f.eks. med dukketeater. Det er et pædagogisk redskab vi fortsat vil bruge. Vi skal blive endnu bedre til at planlægge og følge op på det vi planlægger, velvidende at vi også må prioritere. Bløde værdier er svære at måle, derfor er det vigtigt med mange gode historier og praksis fortællinger. Vi skal intensivere arbejdet med Mobbe kufferten. Forældrene skal inddrages endnu mere på forældremødet i november (forudsat at der bliver plads til punktet). 5

7 Fokusområde: Kommunalt fokusområde 2012 Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi (i kommunen)? Mål/læringsmål: At medarbejderne skaber forandringer i den pædagogiske praksis, så flere børn kan inkluderes i dagtilbud i nærmiljøet. Tegn på læring: Der er uddannet en udviklingsambassadør i hver institution Medarbejderne har udviklet nye metoder og modeller, som ændrer praksis og bidrager til inklusion Flere børn oplever at være en aktiv del af fællesskabet Antallet af ansøgninger til visitationsudvalget for dagtilbud falder med 25% fra 1. halvår 2011 til ultimo 2013 Handleplan metoder og aktiviteter: 1 medarbejder fra hver daginstitution uddannes til udviklingsambassadør bl.a. ved deltagelse i et diplommodul i pædagogisk udviklingsarbejde. Lederne deltager i kursusforløb ang. ledelse af forandringer Udviklingsambassadørerne udvikler og beskriver nye metoder og modeller som bidrager til inklusion Alle medarbejdere deltager i en temaaften, hvor udviklingsambassadørerne præsenterer de udviklede og beskrevne metoder og modeller Alle medarbejdere afprøver de nye metoder og modeller Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi er på dagsordenen på samtlige personalemøder i institutionen. Evalueringsspørgsmål: Er der uddannet en udviklingsambassadør i institutionen? Har medarbejderne udviklet nye metoder og modeller, som ændrer praksis og bidrager til inklusion? Oplever flere børn at være en aktiv del af fællesskabet? Er antallet af ansøgninger til visitationsudvalget faldende? Dokumentationsmetode: Forvaltningen følger op på antallet af uddannede udviklingsambassadører. Der udarbejdes metafortællinger i alle institutioner før, under og efter projektet. Der udarbejdes børnemiljøvurderinger i udvalgte institutioner før og efter projektet. Spørgeskema til vurdering af inklusions- og læringsmiljøer udfyldes ved opstart og afslutning. Forvaltningen udfærdiger opgørelse over antallet af ansøgninger i 1. halvår 2011 sammenlignet med antallet af ansøgninger i 1. halvår

8 Institutionens fokusområder 2012 Fokusområde: Mål/læringsmål: Mål for børnene: Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi (i vores institution)? Mobbefri institution. At børnene bliver bedre til at takle drilleri og mobning. At børnene kender værdierne i mobbefri projektet. At alle børnene oplever, at være en del af fællesskabet. Mål for personalet: Vi vil gerne blive endnu bedre til at give anerkendende feedback, derfor afholdes der en pædagogisk formiddag med Anne Kudsk om emnet. Vi vil gerne blive bedre til at stimulere børnenes leg og kreativitet, der for afholdes der en pædagogisk formiddag om emnet. Vi vil udarbejde en moppe politik i samarbejde med forældre bestyrelsen. Vi skal på evalueringskursus i mobbefri i 2012/2013. Vi skal lære at udarbejde og bruge vækstmodellen og SMTTE modellen, som arbejdes grundlag for praksis fortællinger. Tegn på læring: Læringstegn for børnene: At børnene udviser empati, overbærenhed og tålmodighed. At børnene kan og tør vise deres følelser og sætte ord på. At børnene er gode til at lytte til hinanden og give et kram. At børnene kan lege med mange forskellige venner også dem der er anderledes end dem selv. Læringstegn for personalet: Vi kender mindst et konkret feedback redskab, som vi bruger i hverdagen, både over for børn og voksne. Vi har fået en større faglig viden om kreativitet, der betyder at vi skaber nye kreative processer for børnene på deres præmisser. Indsatsen over for børn baseres endnu mere på faglige metoder og observationer end på synsninger. 7

9 Handleplan metoder og aktiviteter: Personlig udvikling. Sociale kompetencer. Krop & bevægelse. Naturen & naturfænomener. Kulturelle udtryksformer & værdier. Børn med særlige behov. BMV. Der tages højde for børn med særlige behov i kraft af, at vi arbejder anerkendende og ved, at det omgivende miljø kan tilpasses og dermed tage højde for mange forskellige behov. Overordnet vil vi anvende metoderne i Moppekufferten. Holde fællessamling en gang om dagen med fokus på fællestrivsel i børnegruppe, gennem samtaler, sange, rim og remser og gamle/nye sociale lege i rundkredsen, på legepladsen og i gymnastiksalen. (sprog, kulturelle udtryksformer og værdier, sociale kompetencer og personlig udvikling, krop og bevægelse, bmv det psykiske og fysiske børnemiljø)) Samtale, tegne, digte, læse og skrive små historier og lave små bøger om værdierne i mobbefri projektet; tolerance, respekt, omsorg og mod. (sprog, kulturelle udtryksformer og værdier, sociale kompetencer og personlig udvikling. Børn giver hinanden massage (sprog, krop og bevægelse, sociale kompetencer og personlig udvikling) Små ture ud i naturen og på marken, der inspirerer til andre lege og en anden form for kreativitet og samvær, der måske skabe nye lege og legeforbindelser.( Natur og natur fænomener, kulturelle udtryksformer og værdier, sociale kompetencer, personlig udvikling, krop og bevægelse.) Læse bøger og tale med børnene, om hvordan vi er overfor hinanden, hvordan man er en god ven. ( Sociale kompetencer og personlig udvikling, sprog) Opfordrer til leg og kommer med ideer og hjælper børnene med at se muligheder. (Personlige udvikling) Støtte det enkelte barn i at finde egne ressourcer, som barnet kan bidrage med i legen og fortælle hvad barnet kan gøre for at være med i legen. (Personlig udvikling og sociale kompetencer.) Vi tager hensyn til kemien, hvem har det rart med hvem. Vi opfordrer til leg uden for børnehave tiden og med forskellige børn. (Personlig og Sociale kompetencer) Vi vil i samarbejde med børnene hele tiden have fokus på, at de fysiske rammer er stimulerende, foranderlige, underbygger og stimulere børnenes behov, lege og kreativitet. (BMV æstetik, fysisk og psykisk) Implementerer et nyt fast punkt nr. 1 på husmødet der hedder hvem har ikke en ven? Implementere praksis fortællinger til børn med behov, det kan f.eks. være punktet hvem har ikke ven? Afholde forældremøde helst i november, hvis der er plads på mødet, hvor forældre involveres mere end nu. Målet er at etablere et samarbejde, hvor mobbefri projektet skaber en fælles reference ramme. Opstart på udviklingsprojekt til børn med særlige behov, hvor vi vil afprøve Tegnesamtale-metoden, udviklet af Anna K. Andreasen, projektdeltagere leder Helle Hinnerup og pædagog Susanne Elkjær. Trin 1. bliver en beskrivelse af udviklingsprojekt. 8

10 Evalueringsspørgsmål: Er børnene blevet bedre til at takle drilleri og mobning? Kender og forstår børnene værdierne i mobbefri projektet? Oplever alle at være en del af fællesskabet? E der nogen der ikke har en ven? Fik vi udarbejdet en god moppe politik i samarbejde med forældre bestyrelsen? Udviser Børnene empati, overbærenhed og tålmodighed? Kan og tør børnene vise deres følelser og sætte ord på dem? Er børnene gode til at lytte til hinanden og give et kram? Er der opstået flere nye lege forbindelser? Er forældrene godt orienteret og involverede i mobbe projektet? Har vi fået præsenteret et godt udviklingsprojekt om tegne-samtale-metoden? Dokumentationsmetode: Udarbejde en mobbepolitik Skitseret udviklings projekt om tegne-samtale-metoden. Praksis fortællinger på husmøder, hvem har ikke en ven / et barn med særlige behov. Den gode historie på personale møder/husmøder, om der hvor vi oplevede at barnet/børnene udviser empati, overbærenhed og tålmodighed, kan og tør vise deres følelser og sætte ord på, er gode til at lytte til hinanden og give et kram, kan lege med mange forskellige venner også dem der er anderledes end en selv. Børnenes egne historier om værdierne, en titel kunne f.eks. være Dengang jeg hjalp lille Otto. Børneinterview med fokus på det fysiske og psykiske BMV.( 2. gange før og efter eventuelle tiltag). Forældre spørgeskema med fokus på viden, inddragelse og information om mobbefri projektet. Dato Flemming Andersen Bestyrelsesformand Helle Hinnerup Hansen. Institutionens leder Bilag 9

11 Signaler til det politiske system. Da børnehavne Stribonitten er godkendt som privat daginstitution pr , håber vi at vi sammen kan være forgangs mænd/kvinder for et godt og udvidet samarbejde mellem det private og offentlige. Vi håber at I vil se de private institutioner, som en ny samarbejdes partner der muligvis kan bidrage til innovation på daginstitutionsområdet. 10

12 11