Østskolen. Vi vil derfor lige henlede jeres opmærksomhed på de seneste års aktivitet på skoleområdet:

Transkript

1 Den 20. november 2015 Høringssvar til Evaluering af folkeskolens struktur og indhold Skolebestyrelsen for har gennemgået høringsmaterialet vedr. skolestrukturen og ønsker at understege, at vi først og fremmest er optaget af, at vores børn modtager undervisning af høj kvalitet, og vi velkommer det faktum, at I som politikere er optaget af at gøre det så godt som muligt ved blandt andet kontinuerligt at have fokus på området. Vi er imidlertid overbevist om at skolen trænger til en time-out nu. Vi forestiller os en 2-3-årig periode, hvor der er ro til at lave forsøgsarbejde med holddeling også på udskolingsniveau i det tempo og i de former, man ønsker lokalt. Der er brug for arbejdsro til at realisere, implementere og samle op på de seneste års aktiviteter og ændringer. Vi vil derfor lige henlede jeres opmærksomhed på de seneste års aktivitet på skoleområdet: I rasede der lokalt en debat om samlede udskolinger. En debat, hvor de forskellige lokalsamfund var i alarmberedskab og ved hjælp af gode argumenter fik overbevist politikerne om, at der var for mange ulemper ved en samlet udskoling. I august 2012 trådte den nuværende skolestruktur i kraft med de omvæltninger dette har medført for elever, for lærere og i særdeleshed for ledelserne. I 2014 skete der tre ting på : 1) Man iværksatte på foranledning af forvaltningen en linje-struktur, der skulle lette den klasseoptimering, der sker ved udgangen af 6. klasse (og vi kan med linjefagsvalget der er igangsat fra indeværende år se, at tiltaget har haft den tilsigtede virkning, idet alle elever har fået deres første prioritet). 2) Østskole-konstruktionens leder, Heidi Vester sagde sit job op, og der var i en periode på lidt over et halvt år en konstitueret leder ved roret, inden den nuværende leder, Erik Nordentoft blev ansat. Herudover har der været adskillige rokeringer og udskiftninger blandt afdelingslederne. 3) Skolereformen og lov 409 rullede ind over landet med store omvæltninger på området, som stadig er i en implementeringsproces. Her fra august 2015 træder de forenklede fælles mål i kraft og lærerne bliver nu forpligtet på at lave læringsmålstyret undervisning. En opgave, der er meget omfangsrig, og som repræsenterer en markant ændring af praksis for nogle lærere. Høringsmaterialet ignorerer de protester, der tidligere har været i forhold til at samle udskolingen, og skaber ikke mulighed for frugtbar dialog. Vi er især forundrede over, at der kun er én model for udskolingen i høringsmaterialet. Sådan ser vi det ikke nødvendigvis. 1

2 Skolebestyrelsen har over en længere periode arbejdet med skolestrukturen, herunder udfordringer og muligheder ved en samlet udskoling. Vi dedikerede fx store dele af et bestyrelsesseminar til netop denne diskussion allerede i april. Vi har her nedenfor samlet vores arbejde med forskellige perspektiver i en skematisk oversigt, som vi her stiller til rådighed. En fælles udskoling muligheder og udfordringer i forskellige perspektiver: Perspektiv Muligheder Udfordringer Medarbejderperspektiv Fælles praksis Den åbne skole samarbejde med ungdomsuddannelser Valghold ud af huset og verden ind i huset Større sandsynlighed for at undervise i spidskompetencer Sparring Potentielt et bedre arbejdsmiljø Det faglige perspektiv Flere samarbejdspartnere, faglig udfordring og sparring og vidensdeling, solide faglige miljøer (fx i små fag som tysk og fysik) Lettere tilgang til ressourcepersoner fx SSP, AKT etc. Elever får reelle valg af linjer uden hensyntagen til geografi Øget udbud af valgfag Anderledes konflikter mellem elever -> større behov for fælles tilgang Større elevkontaktflade for læreren Større forældrekontaktflade Som indskolings-/ mellemtrinslærer ser man ikke slutproduktet Manglende faglig rød tråd op gennem skolesystemet Rekrutteringsvanskeligheder til indskolingsafdelingerne Er der plads til medarbejderarbejdspladser? Man skal være opmærksom på at de praktisk-musiske faglige kompetencer flytter med således at det ikke kun er boglige kompetencer Der kan skabes kløft mellem 6. og 7. klasserne og kan opstå fordomme om de dumme indskolingslærere og om de snævertsynede udskolingslærere. Vi skal sikre fagligheden (fx i fht. brug af konsistent fagterminologi) på langs Afdelingerne bliver potentielt ikke ligeværdige ( hovedskoler og satellitskoler ) Slutmålet skal være tydeligt for indskolingselever og lærere 2

3 Fare for at skoleresistente elever finder hinanden i uheldige subkulturer. Et massivt pres på udskolingslærere mht. projektopgaver, rettearbejde, afgangsprøver vil fylde endnu mere Hvordan etableres et godt udskolingsmiljø på afd. Rollo? Tumult i medarbejdergruppen i forbindelse med flytning etc. Ingen udskolingslærer har mulighed for at indgå i arbejdsgrupper om struktur i løbet af foråret pga. prøver. Behov for at indtænke læringsmiljøer og fleksibilitet altså at behovet for faglokaler ikke skal skabe flaskehalse i fx skemalægningen. Udfordringen er dermed at det koster penge at etablere nye faglokaler. Er der mon faciliteter til fx FSA (it-ressourcer, netværk) Det pædagogiske perspektiv Læringsmiljøer målrettet aldersgruppen o IT optimering o Læringsmiljø o Fysiske rammer o Optimering af midler o Nemmere at rumme forskellighed fagligt og socialt Mere tilgængelig UU vejledning, synligt kontor Bedre brobygning til ungdomsuddannelser Bedre fælles orientering Lettere linjefordeling, flere vil vælge efter interesse fremfor kammerater Mindre tryghed for sårbare elever - der er flere at forholde sig til, og de sårbare finder hurtigt sammen og fastholder hinanden Hvis man som udskolingselev ikke trives, er der ikke længere mulighed for at komme ti len anden afdeling Pædagogisk retning - LP eller PALS? Bekymring for hvordan udskolingsmiljøer fra de 3 skoler skal sammensmeltes, en forandringsproces der tager tid Hele problemkomplekset med foreningslivet i nærområderne og elevernes forringede 3

4 mulighed for at kunne indgå i fx trænerarbejde grundet den forlængede skoledag. Elevperspektivet (Elevråd udarbejder selv høringssvar) Sociale fællesskaber Jævnaldrende aldersgruppe Mulighed for flere venner Forældreperspektivet Nemmere adgang til fx praktikvejleder og andre ressourcepersoner Bedre info om brobygning Samfundsperspektivet Mulighed for at samle erfaring og ekspertise i at få elever videre i ungdomsuddannelser og videre uddannelse. Stigende fravær pga. manglende tryghed Elevdemokrati i indskolingsafdelingerne? (elever i 0-6.kl kan ikke få modelleret hvordan man agerer demokratisk i elevrådet) Risiko for at mange vælger privat- og friskoler og således tømmer folkeskolen Forringede muligheder for at ens barn kan deltage i lokalt foreningsliv pga. transport. At skulle forholde sig til to afdelinger/ kulturer som forældre hvis man har flere børn Logistik i fx julearrangementer bliver svært når man har børn på flere afdelinger Sværere at lave aftale om alkohol og fester i en nyetableret forældregruppe. Svækkelse af mulighed for at sætte tidligt ind for at modvirke effekten af negativ social arv, når man amputerer de lokale afdelinger. Elevflugt til privatskoler med udhuling af folkeskolens som konsekvens Manglende mulighed for at rumme tilflyttere/ nye skatteborgere (er dog også et problem med den nuværende struktur) Faldende huspriser i Karise og Faxe L Rekruttering af veluddannet personale til fødeskolerne 4

5 Som det fremgår af overstående ser vi i skolebestyrelsen nuanceret på udfordringer og muligheder på skoleområdet. Vi vil gerne dialogen med jer, men vi synes at det hele går for hurtigt. Centraliseres udskolingen, er det en irreversibel proces. Derfor skal en beslutning herom overvejes nøje og ses fra mange perspektiver. På borgermøder fremgik det at det ligger jer på sinde at undgå at skulle tvangsflytte børn ved den matematiske optimering, og det problem synes vi faktisk at vi har løst på ved at have fem linjer som elever kan vælge imellem. I år fik alle deres førsteprioritet. Vi har altså etableret en pædagogisk/ faglig optimering i stedet. Derfor opfordrer vi til, at I stiller sagen i bero og freder skolen i et par år, så alle kan få ro til fordybelse. Venlige hilsner Skolebestyrelsen på 5