SBi 2011:xx Lys i børneinstitutioner - kvalitetslys med lavt elforbrug

Transkript

1 SBi 2011:xx Lys i børneinstitutioner - kvalitetslys med lavt elforbrug

2 2

3 Lys i børneinstitutioner - kvalitetslys med lavt elforbrug Inge Mette Kirkeby Kjeld Johnsen Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet ٠

4 Titel Lys i børneinstitutioner Undertitel - kvalitetslys med lavt elforbrug Serietitel SBi 2011:xx Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2011 Forfattere Sprog Sidetal Litteraturhenvisninger Emneord ISBN Inge Mette Kirkeby, Kjeld Johnsen, Astrid Espenhain, Katrin Barrie Larsen Dansk Tegninger Fotos Udgiver Katrin Barrie Larsen Forfatterne Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post sbi@sbi.dk Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven 4

5 Indhold Introduktion gode råd om lys i børneinstitutioner... 7 Det gode lys i forhold til børns udvikling... 9 Aktiviteten, lyset og rummet Rum og steder Steder Krav om læreplaner Kvalitetslys der passer til hvert sted Gulv Højt bord cm Lavt bord 50 cm Sofa og hyggekrog Garderobe Gange og trapper Toiletter og puslerum Skrivepult Personalerum Lys til rengøring Regulering af lyset Lyskilder Drift og vedligeholdelse Litteratur

6 Introduktion Lys har betydning for både trivsel og udvikling. Danske børn opholder sig hver dag mange timer i deres daginstitution, og kvaliteten af lyset påvirker ikke blot, hvad de ser, og hvordan de ser, men også den atmosfære, der er i rummene. Gennem de senere år kan der konstateres en stigende interesse for kvalitetslys i de rum, hvor vore børn tilbringer mange timer, men der savnes grundlæggende viden for at kunne indrette institutionerne optimalt. Viden om, hvordan man skaber et godt lys og samtidig anvender med energi på en ansvarlig måde. Denne pjece tilbyder viden om, hvordan forskellige aktiviteter og forskellige steder har brug for specifikt lys, og hvordan det rette lys og lysrum kan etableres i praksis. Pjecen bygger på forskningsprojektet Kvalitetslys med lavt energiforbrug i vuggestuer og børnehaver. Projektet er udført af Statens Byggeforskningsinstitut i samarbejde med Dansk Center for Lys, Louis Poulsen A/S, BUPL og Hillerød Kommune. Det er udført med støtte fra Elforsk under elselskabernes F&U-program (PSO) for effektiv el-anvendelse. Pjecen henvender sig til pædagoger, forældre, kommuner, arkitekter og ingeniører, der står for at skulle indrette eller genindrette vuggestuer og børnehaver. Pjecen er bygget op på følgende vis: Først gives der tolv gode råd. De sammenfatter de vigtigste erfaringer fra forskningsprojektet på en måde, der er direkte anvendelig. Næste afsnit redegør for lysets betydning for børns udvikling, hvordan lys skaber rum, og de deraf følgende krav til lys. Derefter bringes en oversigt over nogle af de vigtigste aktiviteter, der sker i løbet af en dag i institutionen og en oversigt over nogle af de steder, der bruges allermest. Behovet for aktiviteter og steder diskuteres i forhold til lov om læreplaner, og hvordan nogle institutioner har valgt at omsætte kravene til forslag om aktiviteter. Derefter gives eksempler på, hvordan lys kan tænkes at understøtte aktiviteter, der udspringer af læreplanens krav. I den sidste del af pjecen behandles institutioners fysiske rammer udførligt sted for sted. Der redegøres for behovet for lys, og hvordan og med hvilke lyskilder behovet kan opfyldes på et helt praktisk plan. 6

7 12 gode råd om lys i børneinstitutioner % af alle sanseindtryk formidles gennem synsapparatet. Derfor er lyset den vigtigste formidler af information i forhold til menneskets sanseapparat, og har den største betydning for læringsprocessen med hensyn til velvære, fokus, koncentration og perception. Den vigtigste udvikling af børns synssans foregår i institutionsalderen. Derfor kan det ikke understreges kraftigt nok, at kvaliteten af lyset har stor betydning for børns generelle udvikling. Planlægning og valg af lys i børneinstitutioner skal ske samtidig med planlægningen af rummenes indretning. Desværre ses det alt for ofte, at stuer, puslerum, garderober og andre rum er indrettet på en måde, så det er praktisk taget umuligt at opnå en tilstrækkelig lyskvalitet. Kvaliteten af lyset drejer sig ikke kun om, 'hvordan lyset er her og nu'. Kvaliteten hænger i høj grad sammen med, hvilken form for variation der kan skabes, hvordan lyset kan tilpasses til forskellige aktiviteter, og hvordan lyset bedst mulig kan understøtte aktiviteterne og medvirke til en god udvikling for det enkelte barn. I det følgende er oplistet 12 råd, som man børe være opmærksom på i forbindelse med planlægningen af lyset og brugen af lyset i den almindelige hverdag i institutionen: 1. Dagslyset bør være den primære lyskilde: Ved planlægning og projektering af nye institutioner bør man tænke på, at (dags)lysets variation har stor betydning for børnenes oplevelser og udvikling af synet. I eksisterende institutioner kan der gøres meget for at udnytte dagslyset bedst muligt: Hvide vinduesrammer, lyse vinduesomgivelser og begrænsning af permanente blokeringer for dagslyset både inde og ude. 2. Variation frem for monotoni: Børnene har brug for et varierende lysmiljø med mulighed for både høje og lave belysningsniveauer og luminanser, så der bliver mulighed for at skabe forskellige belysningsmiljøer. Dette træner børnene i konstanstænkning, hvilket betyder, at de får forståelse for, at et synsobjekt er det samme, selv om det ser forskelligt ud i skiftende belysninger. 3. Undgå blænding fra dagslyset: Dagslystilgangen skal kunne reguleres, så blænding undgås, dvs. at afskærmningen bør kunne blokere for direkte sollys, uden at lukke helt for udsynet. Foldegardiner og plisségardiner vil normalt fungere dårligt, fordi de blokerer for udsynet og ofte medfører et trist, diffust lys. En lamelafskærmning (fx en persienne) vil normalt være at foretrække. Afskærmninger bør være lyse (hvide/lysegrå), således at lyset ikke farves og generende kontraster mellem vindue og afskærmning undgås. 4. Planlæg lyset ud fra barnets perspektiv: Placér lamper og spots, således at børnene ikke blændes. Tænk på, at børnenes ansigter er placeret meget lavere end de voksnes, at børnene ofte kigger opad, og at en meget stor del af børnenes kontakt med de voksne og læring sker gennem aflæsning af ansigt og kropssprog. 5. Godt lys i gulvniveau: Gulvet er måske det vigtigste opholds- og legeområde for børnene, og derfor bør der lægges stor vægt på, at lyset er godt til de mange aktiviteter, der foregår på gulvet. Mindre, lavtsiddende vinduer og lavt placerede armaturer kan understøtte legen i de lokale 'lysrum', mens flere tændingsmuligheder på almenbelysningen eller individuel afbryder på hvert armatur bidrager væsentligt til mulighederne for variation af lyset. 7

8 6. Tilpas lyset til børnenes aktiviteter: Typisk foregår der flere aktiviteter på én gang i det enkelte rum i vuggestuen eller børnehaven. I den udstrækning, det kan lade sig gøre, bør lyset indrettes og bruges sådan, at de forskellige aktiviteter understøttes af lyset. Tænk på, at lyset er med til at skabe rummet og tegne de fysiske rammer for de aktiviteter, som små grupper af børn udfolder i en fælles lille gruppe. En god lampe over bordet eller ved legekrogen på gulvet samler børnene og fremmer leg og læringsproces, mens en ensartet, monoton almenbelysning er ikke fremmende for det kreative samvær i små grupper. 7. Dæmp lyset til de stille aktiviteter: Jo bedre lyset kan tilpasses til de aktuelle aktiviteter, jo mere rolige vil børnene være. Derfor er det særlig vigtigt, at der kan skabes et roligt lysrum til de stille aktiviteter, hvor almenlyset er dæmpet eller slukket, og kun enkelte lamper er tændt, dér hvor stille-aktiviterne foregår. Generelt er det en god ide, at hvert enkelt lampested og armatur har en selvstændig afbryder, hvorved der kan opnås maksimal fleksibilitet i lyssætningen. 8. God farvegengivelse er særlig vigtig for børn: Farvesynet udvikles og justeres gennem hele barnets opvækst. Da megen visuel erkendelse er baseret på genkendelighed, er det vigtigt at skabe et lysmiljø med så god en farvegengivelse som muligt, da udviklingen af farvesynet ellers kan forsinkes. For aktiviteter der involverer skelnen af detaljer og farver kan kravene til lysets farvegengivelse passende hæves. 9. Energieffektivt lys kræver ikke nødvendigvis lav installeret effekt: Hellere en lampe for meget end en for lidt. Ved at forsyne alle lamper med selvstændig afbryder kan der på en simpel måde opnås en fleksibel belysning med mange forskellige lyssætninger til forskellige aktiviteter. 10. Uden mørke intet lys: Lysets betydning for oplevelsen af rummet hænger i høj grad sammen med forskelle i belysningsniveauer i forskellige områder af rummet. Hvis man ønsker at skabe et lysrum, fx ved hjælp af en lampe over et mindre bord, bør man sikre at (almen-)lyset i det store rum kan dæmpes eller måske slukkes, således at det lille lysrum får en afgrænsning til det store rum. 11. Det er ofte en fordel at anvende forskellige typer lyskilder: For at sikre god belysning til forskellige typer aktiviteter, er det en god ide at kombinere forskellige typer lyskilder med forskellige egenskaber, herunder farveegenskaber. Af hensyn til vedligeholdelsen er det dog praktisk at antallet af lyskildetyper og wattstørrelser, der anvendes i institutionen, begrænses til et mindre antal, fx 2 typer lysstofrør, 1 type sparepærer, 1-2 typer halogenlyskilder og 1 type LED-lyskilde. 12. Sæt vedligeholdelsen i system et kommunalt ansvar: Et belysningsanlæg skal holdes ved lige, dvs. serviceres og rengøres med jævne mellemrum. Derfor skal den enkelte institution have en vedligeholdelsesmanual, og det bør være kommunens ansvar at sikre, at en sådan udarbejdes. Manualen bør omfatte alle armaturer og lamper, og derfor er det meget uheldigt, at indkøb af supplerende lamper overlades til institutionen, som ikke kan forventes at have den fornødne ekspertise i belysning. 8

9 Det gode lys i forhold til børns udvikling Der findes ingen direkte lovgivningsmæssige krav til lyset, som er rettet mod eller tilpasset til børn i alderen 0-6 år, men kun simple krav til belysningsstyrke og farvegengivelse (DS 700, 2005). Disse krav bør absolut opfattes som minimumkrav, og for at kunne planlægge lyset i børneinstitutioner optimalt, må man derfor have et godt kendskab til udviklingen af barnets syn, så lyset kan indrettes efter de faser, det enkelte barn gennemlever i institutionstiden. Kontrast og farve Vort synsapparat er baseret på et stereoskopisk syn, hvor sammenhængen mellem nethindebillederne i hvert øje er en vigtig del af synsprocessen. Dette betinger imidlertid samsyn, som normalt udvikles i løbet af de første 6 uger af barnets levetid. Derfor er det så vigtigt, at nyfødte børn har omgivelser med store kontraster og gerne med mange farver. Det er også vigtigt, at noget bevæger sig. Hensigten med farverne og bevægelserne er ikke, at man lettere opfatter, men at farver og bevægelser fanger opmærksomheden, således at barnet bliver trænet i brugen af sanseorganet. For at træne akkommodationsevnen har barnet af flere grunde desuden brug for at have kontraster, uafhængig af farver som øvelsesobjekt. Akkommodationsevnen drejer sig om at indstille øjets linse på forskellige afstande. Det er vanskeligere at fokusere på lang afstand end på kort afstand. Derfor vil barnet i første omgang være optaget af det nære. Spædbørn gør stor brug af sanserne, og netop brugen af synssansen er central. Farvesynet udvikles gradvist fra fødselen, og i to-måneders alderen kan de fleste børn skelne mellem rød, grøn, orange og blå, mens bl.a. gulgrønne og violette farver endnu ikke kan skelnes (Teller, 1997). Børn er dog som regel ikke i stand til at beskrive farver før i 3-4-års alderen, og farvesynet udvikles og justeres fortsat gennem hele barnets opvækst. Visuel erkendelse er baseret på genkendelighed, og derfor er det vigtigt, at skabe et lysmiljø med så god en farvegengivelse som muligt, da udviklingen af farvesynet ellers kan forsinkes. Bevægelse og balance I de første to leveår, somme tider kaldet det sensorisk-motoriske stadie i barnets udvikling (Piaget, 1956), lærer barnet sammenhængen mellem sansning og motorisk adfærd. Det lærer fx, hvor langt det må strække sig for at gribe et objekt. I den periode lærer barnet også, at objekter fortsætter med at eksistere, selvom de er skjult bag noget andet, og de lærer at skelne mellem sig selv og den ydre verden. Dette er den første primitive forståelse af synsindtrykkene. Synssansen er korreleret med balancesansen. Samspillet mellem balanceorganet og synssansen udvikles i institutionsalderen, og for at lyset kan understøtte denne udvikling skal barnets øje kunne fokusere på et bestemt punkt dvs. låse blikket. For at dette skal være muligt, må der findes små kontraster, som øjet kan finindstille på, dvs. mulighed for at akkommodere. Ved at låse blikket mod noget, som er i ro, holdes kontakten med det stabile, selvom barnet er i bevægelse. I denne aldersfase har barnet behov for god modellering. Diffust lys udvisker de små kontraster, medens direkte lys skaber kontraster. Helt indirekte, diffus belysning er derfor ikke godt for børn, som er ved at udvikle balancesansen (Nersveen, 1999) I 3-års alderen begynder børn at bruge synssansen på en mere avanceret måde, idet de gennem leg udvikler et mere præcist samspil mellem syns- 9

10 sans og bevægelse. Det er derfor vigtigt for børnene at have adgang til lysforhold, der understøtter udviklingen af evnen til at fokusere samt at lysforholdene medvirker til træning af præcision i koordinering mellem kropsligt og visuelt indtryk, fx træning af balancen eller øje-hånd koordination. Form og genkendelse Nyfødte børn har ikke noget associationsrepertoire, og kan derfor heller ikke knytte meninger til synsoplevelserne. Synsoplevelserne bliver derfor en form for pirring af nysgerrigheden. Samtidig har vi nok et instinkt, der får os til at bruge sanseorganerne i de første levedage, således at synssansen udvikles. Fra 3 måneders alderen begynder barnet at genkende synsindtryk, f.eks. mor og far, og det er i stand til at følge bevægelser med øjnene i alle retninger. Lysets modellerende egenskaber er i denne fase meget vigtig, fordi grundlæggende erfaring er ved at fæstne sig. Medens vi har en medfødt evne til at opfatte enklere geometri, begynder barnets egne erfaringer nu at gøre sig gældende. Perception af overflader med buede former etc. er helt og holdent tillært. Ved 6 ugers stadiet begynder børnene at følge synsobjekter med øjnene, og de vil normalt forsøge at gribe efter dem. Nu begynder en oplæring i brug af dybdesynet; den vil strække sig over mange år. Børn er født med evnen til at sanse i tre dimensioner, men betydningen og nytten af den visuelle information må læres. Denne læreproces foregår som en integration med alle sansesystemer i brug. Det er typisk for børn i denne alder at vende sig for at se, hvor lyden kommer fra, hvilket understreger den betydning synssansen har. Belysningen spiller den samme rolle i denne fase som tidligere. Det er vigtigt at undgå flimmer samt at reducere blænding mest muligt. Først mod slutningen af børnehavetiden er børn i stand til at opfatte begreber som vægt, volumen, mængde og hastighed. Børnene har til stadighed brug for et varierende lysmiljø med mulighed for både høje og lave belysningsniveauer, og det er vigtigt, at aktiviteterne i børnehave- og skoleklasser bevidst træner brugen af synssansen. Belysningen bør kunne varieres, så der bliver mulighed for at skabe forskellige belysningsmiljøer. Dette træner børnene i konstanstænkning, hvilket betyder, at de får forståelse for, at synsobjekterne er de samme, selv om de ser forskellige ud i skiftende belysninger. Aktiviteten, lyset og rummet De mange aktiviteter, der foregår i børneinstitutionens forskellige rum, stiller store krav til lyset, specielt med hensyn til ønsker om fleksibilitet. På samme måde som små genstande let overses og drukner i store rum, drukner de også i for stort lys (Frandsen, 1985). Store lysåbninger og armaturer forskyder opmærksomheden fra detaljen mod helheden, mens lysåbninger der er relativt små, forskyder opmærksomheden fra helheden mod detaljen. Der er altid tale om en balanceakt mellem to forskellige typer af krav: Helhedens overfor detaljens, eller rummets overfor tingenes. Derfor bør lyset planlægges som 'lyssætninger' i forhold til de forskellige aktiviteter, og med tanke på, børnenes lysbehov ud fra ovenstående, kan der med enkle midler opnås store kvalitetsforbedringer i forhold til den mere 'traditionelle' måde at projektere lyset på. 10

11 Lys skaber rum Børnenes behov for at koncentrere sig, at kunne fungere sammen med de andre børn i små og store grupper skal tilgodeses i lysplanlægningen. Øjet tiltrækkes af lyset og mennesket søger lyset. Derfor er lys et vigtigt element til afgrænsning af små rum i et større rum. Et mindre lysrum omslutter dem, der opholder sig i det og fastholder fokus på det, der sker i lysrummet. Derfor kan lysrum bidrage til at skabe mere ro blandt dem, der opholder sig i et lokale. Ved at have mest lys på det man er i gang med og mindre lys i omgivelserne vil synsbetingelserne desuden blive forbedrede. Lysrum kan skabes på flere måder. Det traditionelle lysrum består typisk af en eller flere pendler over et bord eller et afgrænset gulvområde. For at sikre at pendlerne skaber et egentligt rum af lys, må disse være primært nedadlysende. Afskærmningen kan være mere eller mindre transparent, hvilket har betydning for, hvor præcist lysrummet vil fremtræde. Andre typer lysrum kan skabes ved hjælp af et lysende felt på gulvet eller lys fra en lampe på gulv eller væg. Små vinduer i børnehøjde kan skabe et meget spændende, dynamisk lysrum, hvor der både skabes fokus og samtidig variation, som inspirerer børnene i deres leg. Valg af lyskilder og armaturer Mange af børnenes aktiviteter kræver en god farvegengivelse. DS 700 kræver en farvegengivelse svarende til et Ra-indeks på 80 i vuggestuer, mens der for børnehaver henvises til skoler, uden nærmere præcisering af, hvilken type lokaler i skolen børnehaver skal sammenlignes med. Disse krav bør opfattes som minimum-krav. I forhold til typen af aktiviteter, der udføres i vuggestuer og børnehaver, og med tanke på lysets betydning for udviklingen af barnets syn, burde kravet til farvegengivelsen i mange tilfælde være et Ra-indeks på 90, svarende til kravene i skolekøkkener samt formnings- og håndarbejdslokaler. En god farvegengivelse er særlig vigtig i de små 'lysrum', som skabes over bordet eller ved det afgrænsede legeområde på gulvet. Hvilke lyskilde der er passende afhænger af, hvilke aktiviteter lyset primært er beregnet til. Til aktiviteter, hvor korrekt gengivelse af farver har betydning, kan der passende anvendes halogenlyskilder, som har optimale farveegenskaber. Hvis farverne ikke har stor betydning for det der skal foregå, kan der passende anvendes kompaktlysstofrør, lysstofrør, sparepærer eller LED-lyskilder. Figur 1. Det typiske lysrum skabt af en enkelt lampe over bordet. Lyset samler børnene og skærper opmærksomheden i den fælles leg. Figur 2. Lysrum skabt af et lysende felt eller en lysende plade. Lysrummet bliver mere åbent, og synsoplevelsen afhænger meget af synsretning i forhold til lysudsendelsen. 11

12 Rum og steder I løbet af en ganske almindelig hverdag i vuggestuer og børnehaver foregår der mange forskellige ting. Både aktiviteter, der er planlagt i forvejen, og andre, der opstår spontant. Både aktiviteter, som pædagogerne styrer, og andre, som børnene selv sætter i gang. Eller et barn ønsker at være alene for en stund, inden det søger sammen med andre igen. Børnehavens rum skal understøtte mulighederne for alle disse aktiviteter. En række vigtige aktiviteter samling spise tegne, male, spille spil etc. højtlæsning rytmik sangleg individuel leg med og uden legetøj gruppeleg med og uden legetøj toiletbesøg, bleskift, håndvask Steder Det stiller store krav til de fysiske rammer, at så mange forskellige aktiviteter skal kunne finde sted. Nogle aktiviteter kræver ikke særlig indretning, men ofte er der brug for et bord til én aktivitet, gulvplads til en anden, og et afgrænset hjørne til en tredje. Rollelege kan have brug for fri gulvplads eller særligt udstyr. Det gælder fx i en dukkekrog. Børn, der leger i forskellige grupper, kan have brug for flere mindre, men tydeligt afgrænsede steder. Voksne og børn, der vil træne sprog og samtale, søger et uforstyrret sted med fx tæppe, madras eller en sofa. Ikke mindst er det vigtigt, at forskellige grupper ikke forstyrrer hinanden, og ofte vil en vis afgrænsning i forhold til resten af rummet gøre det lettere for en gruppe at lege koncentreret i længere tid. I daginstitutioner foregår mange aktiviteter på gulvet, og gulvet er derfor et vigtigt sted. Netop leg på gulv stiller særlige krav til lyset, som man i mindre grad møder i hjemmet eller på arbejdspladsen. En række vigtige steder gulv lille rum / rum i rummet bord, både højt og lavt hyggekrog sofa / madras tavle opslagstavle, sportavle garderobe toilet- og puslerum skrivepult 12

13 Krav om læreplaner Betydningen af, at børn deltager i en bred vifte af aktiviteter, underbygges af lov om læreplaner, Læreplanen skal beskrive mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. Loven foreskriver ikke bestemte aktiviteter, men hver enkelt institution skal formulere, hvordan de vil opfylde kravene ud fra netop deres pædagogiske profil. Det betyder, at institutionerne giver forskellige eksempler på, hvorledes de fortolker de overordnede målsætninger og angiver forskellige måder at opfylde læreplanens krav. Teksterne handler ofte om de mentale og sociale rum, der ønskes etableret for at give børnene optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Det er der ikke noget mærkeligt i, da det handler om overordnede mål. I forhold hertil kan de fysiske rammer herunder lyset ses som hjælpeværktøjer, der skal understøtte, at de ønskede aktiviteter kan foregå. Vejen mod at konkretisere læreplanerne går typisk gennem at beskrive aktiviteter og samværsformer. Derfor er det vigtigt at analysere, hvordan lys kan kvalificere disse aktiviteter og former for samvær. I det følgende gives en række eksempler på, hvordan en række institutioner har valgt at arbejde med kravene til læreplaner. Til hvert punkt knyttes nogle overvejelser om lysets rolle. De er tænkt som inspiration til, at daginstitutioner selv kan arbejde videre med lyset i deres institution. Lov om undervisningsplaner kræver, at følgende temaer behandles: 1. Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. Endvidere skal det fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlig behov. 1. Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer) En institution beskriver deres mål således: "I Børnehuset arbejdes med Integrerende baggrund. Herigennem støttes det enkelte barns selvopfattelse; hvem er jeg? min familie? min vuggestue/børnehave? Det tilstræbes at skabe sammenhæng mellem børnenes forskellige arenaer, dels ved at dokumentere livet i Børnehuset og dels ved at give børnene mulighed for at formidle deres oplevelser i familien til deres venner i Børnehuset". Uanset at der her er tale om personlige og mentale forhold, beskriver læreplanen, at de i praksis tilgodeses ved fx at lade det enkelte barn have en sportavle på væggen, der viser billeder fra barnets liv uden for institutionen mennesker, dyr eller ting, der er vigtige for barnet. En anden institution nævner, at børnenes personlige kompetencer kan bedømmes ud fra konkrete produkter. Her lægger de vægt på at opbevare børnenes tegninger, billeder og beskrivelser i barnets egen mappe. Refleksioner over barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer) og lys I en institution, hvor barnets sportavle tillægges betydning, kan lys på en meget direkte måde sætte fokus på sportavlerne. Eller hvis barnets mappe med værker skal studeres og snakkes om, så er der brug for en plads med godt lys. 2. Sociale kompetencer Når målet er, at opmuntre børn til at deltage aktivt i fællesskaber, skal det enkelte barn også have mulighed for at møde forskellige sociale 'rum'. En vuggestue skriver, at de i arbejdet på at udvikle børnenes sociale kompetencer, vil have fokus på: At der skabes rum for forskellige rollelege At der skabes muligheder for forskellige gruppedannelser At vi som voksne ofte drøfter venskaber og relationer børnene i mellem. 13

14 Refleksioner over sociale kompetencer og lys En institution, der har fokus på at udvikle børnenes sociale kompetencer, må give børnene mulighed for at etablere både store og små lysrum i forhold til forskellige gruppedannelser. 3. Sprog En institution skriver: "Fra barnets start bestræber vi os på at benævne handlinger og ting, for at sikre at det forstår sammenhængen mellem ord og handlinger, og for at bidrage til barnets ordforråd. Der læses hver dag for børnene, ligesom rim, remser og sange er en naturlig del af hverdagen. Vi lytter til børnene og opmuntrer dem til at fortælle, så de oplever resultater af at bruge sproget. Vi tæller i alle sammenhænge, hvor det falder naturligt, fx i forbindelse med borddækning, på ture er vi alle med? hvor mange kartofler gravede vi op? osv. I legen er sproget af stor betydning. Det barn, som kan formulere ideer videre til legekammeraterne, forhandle om legens indhold og udfylde sin rolle med den sproglighed, der hører til, har større mulighed for at komme i gang med at lege. I legen øver barnet sin sproglighed og får udvidet sit ordforråd". Figur 3. I arbejdet med sproglig udvikling er det vigtigt, at lyset sikrer, at barnet tydeligt kan se mund og mimik. Refleksioner over Sprog og lys I en kommunikation er der både en afsender og en modtager, og for at sproglig kommunikation kan lykkes, er det indlysende, at lyset skal være af en kvalitet, så man kan aflæse mundstilling, mimik og det understøttende kropssprog. I første omgang tænker vi måske på kommunikation mellem børn og voksne, men også mellem børn og i legen er en god taleforståelse vigtig. Det er i den sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at lyskilden er placeret, så der ikke opstår blænding, fx at det lille barn på puslebord ikke blændes af loftslys, så det har svært ved at se pædagogens ansigt i modlyset. 4. Krop og bevægelse Et eksempel på, hvordan en børnehave lægger vægt på kropslig udfoldelse som del af en leg: "Til rytmik får børnene rigtig brugt deres krop. Når vi fx leger 'Kongens efterfølger' skiftes børnene til at bestemme, hvad de selv og alle de andre skal gøre... Den voksne er inspirator og igangsætter, når nye bevægelseslege introduceres. Når børnene er fortrolige med dem, overtager de rollen som inspirator for de andre børn. Børnene får mulighed for at bevæge sig og bruge deres grovmotorik. Man kan aldrig vide, hvad vennen eller veninden finder på. Børnene griner og har det sjovt, selvom det nogle gange er svært. Børnene hører børnemusik, holder rytmen i musikken og synger med." Refleksioner over krop og bevægelse og lys I forhold til krop og bevægelse handler kvalitetslys ikke nødvendigvis om, at der skal være meget lys. Til rytmik og afslapning kan kravet være, at lyset kan varieres, så der er et kraftigt aktivt lys til nogle aktiviteter og et blødt dæmpet lys til andre, fx mens der slappes af. Oplæsning i en hyggekrog handler også om krop og nærvær, og et passende intimt hyggelys er ønskeligt. 5. Naturen og naturfænomener I behandlingen af dette tema skriver de fleste institutioner om udendørs aktiviteter, og det falder dermed uden for dette projekt. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. En læreplan har som mål at understøtte sansemæssige indtryk og oplevelser, der inspirerer, skaber nysgerrighed og udvikler fantasi. Som tegn på, at målet opfyldes, nævnes, at børn tør gå i gang og er medskabende, og som dokumentation nævnes udstillinger af børnenes arbejde. En anden læreplan beskriver, hvordan delmål som kendskab til normer, traditioner og udtryksformer indgår i dagligdagens pædagogiske praksis: samling, årstidsarrangementer, fester og spiseaftener. 14

15 Refleksioner over kulturelle udtryksformer og værdier og lys En børneaktiv forståelse af temaet vil have konsekvenser for, hvordan de rette rammer om de kulturelle udtryksformer skabes. Inden for denne forståelsesramme vil krav til lys ikke blot handle om steder, hvor mange aktiviteter kan finde sted teater, sanglege, fingermaling, men også, at rammerne er rummelige nok til at børn selv kan udfolde deres kultur fysisk og mentalt. Et krav til lyset kan her være, at børnene har mulighed for selv at manipulere dele af lyset. Ved arrangementer som jul og fødselsdage, som vi forbinder med en hyggelig stemning, er det et plus at lyset kan justeres til et lavt niveau. Når der er arrangementer med børn og forældre, fx spisning, som en betydningsfuld del af børnehavens kultur, kan der være behov for at kunne tilpasse belysningen til en anden bordopstilling. Udsatte børn Loven siger også, at den pædagogiske læreplan skal beskrive, hvordan udsatte børns læring understøttes. De særlige tiltag for at opfylde lovkravet om at understøtte udsatte børns læring handler først og fremmest om omhu, omsorg og opmærksomhed, om at gøre en særlig indsats. Samtidig kan man sige, at hensynet er integreret i den generelle tilgang til det pædagogiske arbejde, der lægger vægt på at tage udgangspunkt i det enkelte barn En læreplan skriver om hensynet til børn med særlige behov: "Vi tager udgangspunkt i barnets udvikling, behov og ressourcer, og der udarbejdes og nedskrives handlingsstrategi for det ressourcekrævende barn." "De børn, der har brug for særlig opmærksomhed gennem deres tid i Børnehuset, sætter vi fokus på gennem iagttagelser og skærpet opmærksomhed." "Vi tager hånd om og fokuserer på det barnet er god til, indhenter støtte udefra, når det er påkrævet, herunder tilbud om råd og vejledning til familien. Der tegner sig et billede af, at udsatte børn kommes i møde gennem personlig opmærksomhed og direkte kontakt mellem børn og voksne og differentierede hensyn. Der er i denne sammenhæng imidlertid grund til at pege på, at de fysiske rammer skal facilitere denne differentiering og hensyntagen til aktiviteter på forskellige tidspunkter og i forskellige rytmer. Her er tale om en generel fysisk kvalitet, der kan komme alle børn til gode. Endvidere er der grund til at pege på, at hvis alle børn har brug for godt lys for fx at aflæse mundbevægelser og mimik for at udvikle deres talesprog, vil dårligt lys være særlig katastrofalt for de børn, der i forvejen har vanskeligheder. Det kan således let være den mest udsatte gruppe, der betaler den højeste pris, hvis de fysiske rammer og deres lysforhold ikke er gode. 15

16 Kvalitetslys der passer til hvert sted Dette kapitel beskriver for de vigtige steder eller områder i institutionen, hvilke forhold der må overvejes ved planlægningen af lyset for at understøtte de typiske aktiviteter. Gulv Lavt bord 50 cm Højt bord cm Sofa og hyggekrog Garderobe Gange og trapper Toiletter og puslerum Skrivepult Personalerum Sidst i kapitlet gives en beskrivelse af behovet for at kunne regulere lyset samt en generel beskrivelse af behovet for lys til rengøring. Gulv Større gulvarealer Gulvet spiller en stor rolle i børnenes daglige aktiviteter, både i vuggestuen og i børnehaven. På de større gulvarealer tumler børn rundt på hynder og tæpper, mellem puder, eller de hvirvler af sted i almindelig bevægelsesglæde. Både små og store børn skubber, trækker og kører ting hen over gulvet. Aktiviteterne omfatter også samling, sangleg, dans og rytmik, og er generelt så forskelligartede, at den vigtigste egenskab ved lyset er, at det kan varieres og tilpasses det aktuelle behov. 16 Lysniveau og dagslystilgang Der findes ingen direkte krav til belysningsniveauet på gulvet i børnehaver og vuggestuer, ud over de krav som gælder for rengøring (se nedenfor). Dagslyset spiller en stor rolle for leg på gulvet og giver en variation af lysforholdene hen over dagen og året, som er gunstig for udviklingen af barnets synssans. For at kunne regulere dagslyset bør vinduerne være forsynet med solafskærmning, der kan hindre, at børnene blændes af direkte sollys, men som i andre situationer kan tillade direkte solindfald, der skaber gode dynamiske variationer i luminansfordelingen og er stimulerende for børnenes synsudvikling. Den bedste form for afskærmning til dette formål er hvide persienner eller rullegardiner, men det kræver, at de voksne tænker på at tilpasse lyset til situationen. Plissé- og foldegardiner er mindre egnede til at regulere på dagslyset. Solafskærmningen bør ikke farve lyset, men bør holdes i lyse, neutrale farver (hvid eller lys grå). Dog bør man være opmærksom på, at tynde, hvide gardiner får en meget høj luminans og blænder, når solen skinner på dem. For at kunne tilpasse kunstlyset til forskellige aktiviteter på de store gulvarealer, bør den almene loftsbelysning have forskellige tændingsmuligheder. En simpel måde at opnå dette på, er ved at have afbryder på hvert enkelt armatur. Herved bliver der gode muligheder til at skabe den rette 'lyssætning' til de aktuelle aktiviteter. Kommentarer vedr. før- og efter-foto fra Nødebo, (nyt fotos bør tages, hvor der kun er lys i ét eller to armaturer). Figur 4. Stort gulvareal med mange forskellige aktiviteter. Her indgår også et mindre legeområde markeret med trafik-tæppe midt på gulvet, men lyset kan ikke specielt tilpasses til denne aktivitet. Kommentar [AE1]: Enig

17 Mindre legearealer på gulv Institutionerne udnytter ofte indretning og møblering til at skabe små lokale gulvarealer eller nicher, hvor børnene kan lege i mindre grupper på gulvet. Området markeres som regel med små tæpper, der indbyder til denne aktivitet, fx et tæppe med vejnet og legetøjsbiler. Her gælder det om, at få lyset ned i børnehøjde. Dagslyset bør komme fra forholdsvis lavtsiddende vinduer, idet højtsiddende vinduer vil skabe et kedeligt, diffust lys. Tilsvarende bør kunstlyset placeres lavt for tydeligt at markere legeområdet, og for at skabe tilstrækkeligt rettet lys til aktiviteter med småt legetøj. Foto til højre viser et sådant legeområde, hvor dagslyset passer godt til aktiviteten, mens kunstlyset ikke er særlig velegnet. Det er ofte svært at få placeret kunstlyset, så det understøtter legen. I det viste tilfælde kunne en spot på væggen eller et armatur indbygget i reolen give et mere direkte lys, hvor børnene ikke selv gav skygger på legetøjet. En spot på væggen, gerne på en bevægelig arm ville give mulighed for at tilpasse lyset mere optimalt til forskellige aktiviteter på gulvet. Sikkerhedsmæssigt ville en spot med lavvolt LED-lyskilde være ideel for at undgå for høje overfladetemperaturer på spotten. Figur 6. De tre fotos fra modelstudiet illustrerer virkningen af, at vindue og kunstlys er placeret nær gulvet. På det første foto er vinduet placeret for højt og giver et kedeligt diffust lys på gulvet. I de to andre tilfælde med et lavtsiddende vindue eller et specielt armatur i stigereolen bliver lyset mere rettet og langt bedre i stand til at gengive form og detaljer på mindre objekter. Figur 5. Mindre legeområde på gulv. Området er markeret med et (trafik-)tæppe, og afgrænses af en stigereol. Den lave vinduesbrystning medfører at dagslyset fungerer fint til understøtning af legen, mens kunstlyset i form af almenlys kombineret med et tilfældig placeret armatur slet ikke fungerer. Figur 7. Fotos fra forsøg med andre former for lys til leg på gulvet. Til venstre et vindue (eller et armatur) placeret helt ned til gulvet. Til højre et område med lys i selve gulvet. Her kunne lyset inspirere børnene til spændende ny leg med selve lyset, mens det generelt ikke vil være særlig velegnet som lys til at skelne detaljer i små legeobjekter. Valg af armaturer og lyskilder Legeaktiviteterne på gulvet vil sjældent stille store krav til farvegengivelsen. Når man ønsker at placere belysningen i en passende højde for disse aktiviteter, vil de sikkerhedsmæssige spørgsmål veje tungere, dvs. armaturer eller spots skal være robuste og være udformet, så børnene ikke kan brænde sig ved berøring. Derfor vil sparepærer eller LED-lyskilder ofte kunne opfylde behovet. Krav til lyskilder Aktivitet / rum Anbefalet farvegengivelse Anbefalet lysfarve Anbefalede lyskilder Leg på gulv Ra-index over Kompaktlysrør, sparepærer, LED Belysningsstyrke og installeret effekt Belysningstype Installeret W/m 2 / Watt pr. lyskilde Generel belysning ( lux) 4-8 watt pr. m 2 Særbelysning med sparepærer eller LED ( lux) 5-15 watt pr. lyskilde Evt. supplerende rengøringsbelysning (min. 50 lux) *) 2-4 watt pr. m 2 *) Supplerende lys til rengøring vil kun være aktuelt, hvis den generelle belysning ikke giver et tilstrækkelig jævnt lys, dvs. min. 50 lux. 17

18 Højt bord cm Flere gange dagligt og mange timer på en uge samles børn og voksne omkring borde, når der skal spises og når der foregår fælles aktiviteter, som kræver et bord, fx at lægge puslespil eller at tegne. Mange aktiviteter foregår på faste tidspunkter, der opdeler dagen og giver en fast rytme. Det er først og fremmest høje borde, bordhøjde cm. Gruppen omkring bordet er orienteret mod en fælles midte, og lyset vælges, så det skaber et intimt lysrum netop omkring bordet. Bordet bør derfor have en selvstændig belysning 'spisebordsbelysning'. Forskellige højder på stole og taburetter gør det muligt for både store og små at nå bordet og sidde ergonomisk rigtigt, men de forskellige øjenhøjde stiller store krav til belysningen. På grund af de typiske aktiviteter ved bordet, bør lyset bestå af en passende kombination af direkte og diffust lys med en god farvegengivelse. Det optimale lysarmatur er et, hvor alle kan se hinanden uden at blive blændet. Armaturet eller lampen bør derfor ikke fylde for meget i højden, så det hindrer øjenkontakt mellem voksne personer ved bordet. Høje borde bruges til sammenkomster for både børn og forældre, fx fællesspisning, hvor der evt. møbleres om. Følgelig er der ofte brug for en belysning, der på en eller anden måde rummer en fleksibilitet, så forskellige bordopstillinger kan tilgodeses. Lysniveau og dagslystilgang Til fastlæggelse af kravene til lyset i børnehaver henviser DS700 til kravene i skoler. Her er kravet for normalklasser og lokaler med formning og tegning, at der skal være 200 lux på synsobjektet, samt lyskilder med en farvegengivelse svarende til en Ra-værdi på mindst 90. Disse krav bør også være gældende for lyset på borde i vuggestuer. Om muligt bør stuen være indrettet sådan, at der falder en del dagslys på høje borde, hvor børnene samles til mange vigtige aktiviteter i løbet af dagen. Dagslyset medvirker til at skabe variation i lyset, men må kunne reguleres, så direkte sollys eller ubehagelige luminanser og kontraster kan undgås. Figur 8. Eksempel på ny belysning over det store bord som samlingssted. Der er ikke indkig til lyskilden, men luminansen forekommer lidt for høj for i forhold til børnenes eksponering for lyset. En mulighed for dæmpning af lyset ville her være ideel. Valg af armatur og lyskilder De fleste aktiviteter ved bordet kræver både en god formtegning og en god farvegengivelse af lyset. Derfor bør armaturerne være placeret i en højde, så de giver en tilpas blanding af rettet og diffust lys. Armaturerne skal være indrettet og ophængt på en måde, så der ikke er indkig til lyskilden, samtidig med at armaturet ikke blokerer for øjenkontakten mellem børnene eller mellem børn og voksne. Belysningsstyrken på bordet bør være mindst 200 lux, gerne højere under lamperne ( lux), og farvegengivelsen bør svare til en Raværdi på mindst 90. Lyskilden kan være kompaktlysør (5-pulver), halogen eller LED. Armaturet kunne godt have en kombination af kompaktlysrør og en af de andre lyskilder. Det vil være en stor fordel, at lyset over bordet kan dæmpes, så niveauet kan tilpasses efter behov. Ofte vil der desuden være et behov for en vis fleksibilitet i placeringen af lyset. Dette behov kan til dels imødekommes, hvis lamperne kan afbrydes separat og eventuelt samtidig kan hæves op under loftet. Krav til lyskilder Aktivitet / rum Anbefalet farvegengivelse Anbefalet lysfarve Anbefalede lyskilder Spise, tegne, leg med småt farvet legetøj Ra-index større end 90 *) Lysrør (5-pulver), halogen, LED *) Krav for vuggestuer er et farvegengivelsesindekset (Ra-index) på min. 80. For børnehaver bør henvisningen til skoler tolkes sådan, at Ra-indeks skal være minimum 90. Dette burde også gælde for vuggestuer. Belysningsstyrke og installeret effekt Belysningstype Min. 200 lux på bordet, gerne op til 500 lux Installeret W/m 2 / Watt pr. lyskilde 7-18 W pr. lyskilde 18

19 Lavt bord 50 cm Det lille bord er ofte samlingspunkt for en mindre gruppe børn, der leger aktivt med ting på bordet eller er fordybet i detaljer af genstande, som indgår i deres aktiviteter (spil, perler, tegne, etc.). For at understøtte børnenes aktiviteter bør lyset bestå af en passende kombination af rettet og diffust lys. Det betyder, at bordet skal have sin egen lampe, som kan skabe lysrummet for den aktuelle aktivitet. Samtidig er det vigtigt, at lampen placeres i en højde, så der ikke er direkte indkig til lyskilden fra de siddende børns øjenhøjde. Desværre ses det ofte, at lamper over bordene i børneinstitutioner er placeret alt for højt, så lyset bliver for diffust, samtidig med at børnene blændes af lyskilden. Lampernes uheldige placering skyldes bl.a., at installatøren eller pædagogerne ikke tænker over, at børnenes øjenhøjde er væsentlig lavere end den 'traditionelle voksenhøjde', som lamperne sættes op efter. Ofte er det desuden et problem, at de små borde ofte flyttes, uden at der er mulighed for at flytte lamperne med. De to billeder i figur 9 viser eksempler på dårlige belysningsløsninger over bordet, men illustrerer også, hvor vanskeligt det ofte kan være i praksis at opnå det ideelle lys. Ligesom til de mindre legeområder på gulvet ville en spot på en bevægelig (forholdsvis lang) arm fastgjort på væggen kunne opfylde mange af de behov, der er til fleksibelt lys over bordet. Sikkerhedsmæssigt er det naturligvis vigtigt, at lampen er robust, og at den ikke bliver så varm, at man kan brænde sig på den. Figur 9. Typiske eksempler på belysning placeret uhensigtsmæssigt i forhold til det lille legebord. Det er vanskeligt at få skabt et samlende lysrum, uden at der opstår generende blænding. Lysniveau og dagslystilgang Til fastlæggelse af krav til lyset i børnehaver henviser DS700 til kravene i skoler. Her er kravet for normalklasser og lokaler med formning og tegning, at der skal være mindst 200 lux på synsobjektet og lyskilder med en farvegengivelse svarende til en Ra-værdi på mindst 90. Belysningsstyrken kan godt være noget højere ( lux) midt på bordet, uden at kontrasten til de nære omgivelser dog må blive for stor. Det rettede lys fra lampen giver god skyggedannelse, så barnet tydeligt kan se detaljer. En vis mængde dagslys på bordet vil være gavnligt for en positivt udfordrende variation i lyset på bordet og vil - selv ved begrænset dagslys - kunne kompensere en del for dårligt kunstlys. På den anden side skal dagslyset, specielt direkte sollys, kunne reguleres, så gener pga. høje luminanser eller blænding kan undgås. Når der ikke er dagslys til stede, bør kunstlyset kunne skabe det lokale lysrum omkring bordet, uden at børnene blændes. Ligeledes er det vigtigt at lyset over bordet kun giver én hovedskygge fra objekter på bordet. Valg af armaturer og lyskilder Mange af de aktiviteter, som foregår ved bordet, kræver både en god formtegning og en god farvegengivelse. Når der samtidig stilles krav om, at armaturet ikke blænder børnene, ikke fylde for meget og helst skal have en vis grad af fleksibilitet (flytbarhed), er det klart at armaturet skal vælges med omhu. Lysteknisk vil en lampe med halogenlyskilde kunne opfylde de fleste krav, dog bør man være opmærksomhed på, at lampen ikke må blive så varm, at børnene kan brænde sig på den. De bedste LED-lyskilder vil også kunne klare opgaven, men udvalget af lamper med LED er endnu ret begrænset. Krav til lyskilder Aktivitet / rum Anbefalet farvegengivelse Anbefalet lysfarve Anbefalede lyskilder Tegning, leg med småt farvet legetøj, m.m. Ra-index større end 90 *) Halogen, LED *) Krav for vuggestuer er et farvegengivelsesindekset (Ra-index) på min. 80. For børnehaver bør henvisningen til skoler tolkes sådan, at Ra-indeks skal være minimum 90. Dette burde også gælde for vuggestuer. Belysningsstyrke og installeret effekt Belysningstype Min. 200 lux på bordet, gerne op til 500 lux Installeret W/m 2 / Watt pr. lyskilde 7 42 W pr. lyskilde 19

20 Sofa og hyggekrog Hyggekrogen består typisk af en madras på gulvet eller en god sofa, hvor en gruppe børn kan samles omkring en voksen og for eksempel kigge billeder eller få læst højt. Lyset skal derfor være rart og stimulere til en rolig stemning. Samtidig skal der være tilstrækkeligt lys til at læse, se billeder eller lignende. Lysniveau og dagslystilgang Det generelle belysningsniveau bør være lux, og det kan være en fordel, hvis loftlyset kan dæmpes. For at sikre tilstrækkelig lys til at læse ved, bør den generelle belysning suppleres med en mindre væglampe, for eksempel en spot. Lampen skal give en belysningsstyrke på lux på læseflade og lignende og bør desuden kunne justeres, så lyset rammer der, hvor der er behov for det. Derudover er det vigtigt, at lyset fra lampen ikke blænder børnene. En anden mulighed er at placere hyggekrogen ved et vindue, så man kan udnytte dagslysets gode farveegenskaber (optimal farvegengivelse) og samtidig spare energi. Dog bør man være opmærksom på, at det sikrer en optimal udnyttelse af dagslyset. Hvis hyggekrogen blokerer for dagslys til andre aktiviteter, vil dagslyset som regel kunne udnyttes mere optimalt til andre aktiviteter. Valg af armaturer og lyskilder Armaturet eller lampen skal være i stand til at skabe et lysrum omkring de stille-aktiviteter, der foregår i hyggekrogen. Det betyder, at almenlyset omkring hyggekrogen må kunne dæmpes eller slukkes, mens lampen ved hyggekrogen sætter fokus på aktiviteten, fx historiefortællingen eller højtlæsning fra en bog. Da en typisk aktivitet er, at børnene kigger på billeder i en bog, hvor farverne har betydning for oplevelse og forståelse, bør lyskilden kunne gengive alle farverne korrekt. Halogenlyskilder vil være den bedste løsning, fordi disse gengiver farverne optimalt, men det er samtidig vigtigt, at blænding kan undgås. Figur 10. Hyggekrog bestående af madras på gulvet. I dette tilfælde fungerer madrassen samtidig som tumleplads, hvor spejlet på væggen stimulerer børnenes leg, bevægelse og kropsbevidsthed. Figur 11. Læsekrog i sofa, her med en væglampe som retter lyset direkte mod hyggeaktiviteten. Krav til lyskilder Aktivitet / rum Anbefalet farvegengivelse Anbefalet lysfarve Anbefalede lyskilder Højtlæsning, kigge i bøger, rolige aktiviteter Ra-index større end 90*) Halogen, LED *) Krav for vuggestuer er et farvegengivelsesindekset (Ra-index) på min. 80. For børnehaver bør henvisningen til skoler tolkes sådan, at Ra-indeks skal være minimum 90. Dette burde også gælde for vuggestuer. Belysningsstyrke og installeret effekt Belysningstype Installeret W/m 2 / Watt pr. lyskilde lux på bogen, der kigges i eller læses fra 8-42 W pr. lyskilde 20

21 Garderobe Garderober i børneinstitutioner kan være meget forskellige. Nogle garderober er placeret i en smal gang, mens andre findes i mere regulære rum eller et bredere gangområde, hvor man kan udnytte gulvpladsen til almindelig leg eller andet. Anvendelsen af garderober er derfor også forskellig fra institution til institution. Hvis en garderobe også bruges til andre aktiviteter end dem, der knytter sig til garderoben, bør der tages højde for dette i belysningen. I en garderobe er det vigtigt, at der er lys på det, man skal se, i dette tilfælde både selve garderoben, gulvet samt lynlåse og andre detaljer på tøj og sko. En god generel belysning, som både giver lys på gulvet og garderobens vertikale flade, er derfor passende. Armaturerne kan passende være fortrinsvist nedadlysende eller asymmetrisk lysende, monteret direkte på loftet eller nedhængt. Det direkte lys giver en god skyggevirkning, som hjælper til at se detaljer, mens et evt. indirekte bidrag i form af en smule oplys vil bløde skyggerne lidt op, hvilket er fint. Hvis loftet er mørkt eller lofthøjden lille, bør der anvendes armaturer der kun sender en smule af lyset opad. Alternativt kan man vælge at give loftet en lys farve, hvilket desuden vil gøre at rummet generelt virker lysere og større. Figur 12. Farverne i garderoben har stor betydning for, hvordan vi oplever rummet og lyset i rummet. Bemærk i øvrigt kontrasten i overgangen mellem de to rum. Lysniveau og dagslystilgang Lyset i garderoben skal være tilstrækkelig kraftigt og jævnt til, at både børn og voksne kan færdes sikkert og se nødvendige detaljer på tøj, tasker m.v. som beskrevet herover. En middelbelysningsstyrke på lux vil være passende. Hvis der er en opslagstavle eller lignende i garderoben, kan man evt. etablere ekstra lys på denne i form af fx spots. Da en garderobe ofte står ubenyttet hen i længere perioder, er det en god ide at installere en bevægelsesmelder, så belysningen slukkes eller dæmpes i de perioder, hvor der ikke er aktivitet. Eventuelt kan man sørge for at en enkelt lampe er tændt i rummet, så børnene ikke oplever at skulle ud i en mørk garderobe. Hvis lyset slukkes helt, er det imidlertid vigtigt, at lyset tænder umiddelbart inden et barn befinder sig i garderoben. Sensortype og placering må derfor vælges ud fra dette. Det kan i øvrigt være nødvendigt, at loftlyset kan tændes og slukkes ved flere indgange. Er tilgangen af dagslys i garderoben tilstrækkelig, kan kunstlyset reguleres efter mængden af dagslys. Valg af armaturer og lyskilder De mest effektive lyskilder er stadig lysstofrør og kompaktlysstofrør, som begge vil være velegnede til belysning i en garderobe. I eventuel supplerende belysning, som for eksempel spots, kan passende anvendes halogen-, LED-lyskilder eller sparepærer. Supplerende belysning ved tavler og lignende kan sætte fokus på vigtige beskeder, og vil samtidig bidrage til en positiv variation i lyset. Figur 13. Eksempel på garderobe i lang gang uden for stuerne. Armaturerne midt på loftet i gangen giver et kedeligt diffust lys. Lyset under de brede garderobebænke er utilstrækkeligt. Figur 14. Her er anvendt nedhængte armaturer med asymmetrisk lysfordeling, hvorved der bliver rigeligt lys på garderoberne og en behagelig lysfordeling i rummet, understøttet af spot på væggen. Krav til lyskilder Aktivitet / rum Anbefalet farvegengivelse Anbefalet lysfarve Anbefalede lyskilder Påklædning m.v. i garderoben Ra-index større end Lysstofrør, kompaktlysrør, LED Leg på gulv (større legetøj) Ra-index større end Lysstofrør, kompaktlysrør Belysningsstyrke og installeret effekt Belysningstype Installeret W/m 2 / Watt pr. lyskilde lux på lodret flade ved garderober og på gulv 5-7 W/m² Lys på opslagstavler m.v W pr. lyskilde 21