Katrinedals Skole. Profilskole med fokus på forskning i almenpædagogik

Transkript

1 Katrinedals Skole Profilskole med fokus på forskning i almenpædagogik

2 Udvikling og forskning Indhold 1.INDLEDNING FORMÅLET MED FORSKNINGSPROFILSKOLEN KATRINEDALS SKOLE EN FOLKESKOLE I FORANDRING SKOLENS BIDRAG TIL INDKREDSNING AF OPGAVEN OPLÆG TIL FORSKNINGSOMRÅDER Et udviklingsforløb i udskolingen Betydningen af variation i metoder, læremidler og læringsmiljø Klassekultur, der fremmer læring ETABLERING AF SAMARBEJDSRELATIONER PLAN FOR ARBEJDET I SKOLEÅRENE 2012/13/ AVID i en københavnsk version fokus på udskolingen Lektiefri Skole Læremiddel 2.0 og undervisning med it fokus på skolestarten Fra ide til handling Handlingsplan for udskolingsprojektet Handlingsplan for indskolingsprojektet

3 1.Indledning Københavns kommune har gennem en årrække givet nogle af de kommunale skoler status som profilskoler inden for forskellige fagområder. En profilskole i København er en skole, der skal være udviklingslokomotiv for hele skolevæsenet og indgå i understøttende forskningsprojekter. En profilskole skal også være foregangsskole med hensyn til at åbne skolesystemet mod omverdenen og at udvikle nye former for videndeling i skolesystemet. Fra 1.august 2012 har Katrinedals Skole status som forskningsprofilskole. Dette oplæg har som formål at indkredse hvordan vi som skole forstår forskningsopgaven at skitsere planerne for 2012/13(14) at udfolde en vifte af forskningsmuligheder i perioden Formålet med forskningsprofilskolen På Børn & Ungeudvalgets møde den 11. januar 2012 blev opgaven og samspillet med forvaltningen beskrevet således: Formålet med forskningsprofilskolen er, at skolen skal skabe viden om effekten af forskellige almenpædagogiske tiltag, således som det er beskrevet i bilag 8 til Styrelsesvedtægten for folkeskolen. Det vil være obligatorisk for skolen at gennemføre sine tiltag med en forskningsmæssig tilknytning. Ud over det overordnede formål er det i budget 2012 aftalt, at skolen som anbefalet af Eksperttænketanken for integration, som sin første opgave afprøver en københavnsk version af den såkaldte AVID-model Katrinedals Skole en folkeskole i forandring Skolen er beliggende i Vanløse i et blandet kvarter med villaer, ejerlejligheder og lejeboliger med et elevgrundlag, der ud fra en gennemsnitlig socioøkonomisk og kulturel vurdering kan karakteriseres som velstillet. Skolen har i perioden gennemgået en økonomisk og pædagogisk udvikling, der har gjort det muligt at gennemføre en række indsatser mht. trivsel og faglig udvikling for såvel elever som medarbejdere. Vi har befundet os i en god spiral, hvor skolen har været et positivt tilvalg for mange elever fra området et forhold der har gjort det økonomisk og mentalt muligt at investere i såvel almenpædagogisk som teknologisk udvikling. De fysiske rammer har dog været en udfordring i denne proces, men foråret 2011 blev det besluttet at renovere og modernisere den eksisterende bygningsmasse fra 30 erne. Hertil kommer, at der samtidig 1 AVID: Advancement via Individual Determination 3

4 med beslutningen om at skolen skal være forskningsprofilskole også blev truffet beslutning om, at skolen skal udbygges, så den fra 2015 kan rumme 1000 elever fordelt på 4 spor. Udvidelsen og renoveringen rummer en række muligheder for at tænke nyt og få de fysiske rammer til i højere grad at spille sammen med de nyeste teorier om læring. Samtidig vil det være en ganske særlig udfordring for lærerne at skulle ændre rammer og indhold, samtidig med at man skal stille sin praksis til rådighed for forskning og formidling. 4. Skolens bidrag til indkredsning af opgaven Skolebestyrelsen har på sit møde den 7. december drøftet rollen som forskningsskole. Drøftelserne har taget udgangspunkt i et oplæg til forskningsområder, der er udarbejdet af skolens ledelse, tiltrådt af skolens udviklingsgruppe og forelagt samtlige medarbejdere ved et møde den 18. november Skolebestyrelsen tilslutter sig oplægget og er enig i de forslag og vurderinger, der indgår i dette oplæg. 4.2 Oplæg til forskningsområder Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse ser opgaven som forskningsprofilskole som en spændende opgave og er positivt indstillet over for at skulle stille sin pædagogiske og undervisningsmæssige skolehverdag til rådighed for forskning i såvel eksisterende praksis som nye områder. Såvel af hensyn til personalet som af hensyn til forskningens validitet, lægger vi op til, at forskningen i den første 4-årige periode, som vil være præget af renovering, udvidelse og reorganisering finder sted inden for de tre temaer, der beskrives nedenfor Et udviklingsforløb i udskolingen Mulige forskningsområder inden for dette felt, som vi umiddelbart kan pege på, er: Betydningen af at læringen finder sted i et ungeunivers, der baserer undervisningen på en høj grad af nye medier, anderledes fysiske rammer og vekslende organiserings- og arbejdsformer en stærkere placering af UEA-orientering, koblet sammen med UU-Københavns projekt med UEA-ambassadører brobygning mellem skole, ungdomsuddannelse og erhvervsliv koblet sammen med tutorordninger et tættere samspil mellem den pædagogik, der udfoldes i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne tydelige forventninger såvel elevens egne som forældres, læreres og andre voksnes 4

5 4.2.2 Betydningen af variation i metoder, læremidler og læringsmiljø. Mulige forskningsområder inden for dette felt, som vi umiddelbart kan pege på, er: Betydningen af samspillet mellem elevers motivation og lærernes variation i metoder, evt. med et særligt fokus på drenge/ pigeproblematikker et systematisk arbejde med elevaktivering, deltagelse og medbestemmelse metoder, der respekterer ideerne bag mange måder at lære på, herunder bevægelse udviklingen fra undervisning i IT til undervisning med IT. holddannelse som organiseringsform prøver og dokumentationskravs indvirkning på undervisningen og påvirkning af eleverne projektarbejdsformer, der udvikles progressivt gennem skoleforløbet og vænner eleverne til mindre kontrol og detailstyring jo ældre de bliver arbejde med fordybelse og udvikling af metoder hertil Klassekultur, der fremmer læring Mulige forskningsområder inden for dette felt, som vi umiddelbart kan pege på, er: Betydningen af et eksplicit læringssyn med fokus på mål for undervisningen og for den enkelte elev, samt en tilgang hvor den elevaktiverende undervisning står centralt organisering af undervisningen, af elevgrupperne og af lærersamarbejdet relationer mellem børn og voksne og mellem de voksne indbyrdes elevsammensætning både i klasser og på hold de muligheder forskellige fysiske miljøer tilbyder i forhold til arbejdet med klasse- og samværskultur on-line-kulturen, defineret som det forhold at eleverne også i skolehverdagen er i kontakt med forældre og andre uden for skolen. 5. Etablering af samarbejdsrelationer De to opgaver forskningsprofilskolen har, indebærer, at det er nødvendigt at etablere en række samarbejdsrelationer. I opgaven med at udvikle en københavnsk version af AVID 2 ser vi to faser: a. at udvikle et koncept på baggrund af et researchforløb b. at afprøve dette koncept Denne opgave indebærer, at der skal etableres et samarbejde med den eksperttænketank, der har introduceret AVID-projektet i Danmark 2 Det er i budget 2012 aftalt, at skolen som anbefalet af Eksperttænketanken for integration, som sin første opgave afprøver en københavnsk version af den såkaldte AVID-model. 5

6 en forskningsinstitution med erfaring inden for unge og uddannelse de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne Evt. LO og DI Opgaven med at skabe viden om almenpædagogiske tiltag ser vi som en kontinuerlig opgave, der kræver tilknytning til forskningsmiljøer inden for dette felt samt samarbejde med institutioner, der kan bidrage med sparring og efteruddannelse inden for de valgte udviklingsområder. Valget af samarbejdspartnere vil blive beskrevet i forbindelse med valg af konkrete forskningsområder. 6. Plan for arbejdet i skoleårene 2012/13/ AVID i en københavnsk version fokus på udskolingen Af afsnit fremgår det, at et af de af skolen foreslåede forskningsområder har fokus på udskolingen. Her er der bl.a. peget på betydningen af begreber som et ungeunivers med it og medier som centrale læremidler, tydelige forventninger, tutorordninger samt brobygning og et intensiveret samspil med ungdomsuddannelserne. Samtidig er vi bundet af den politiske beslutning vedr. AVID, hvor begrebet uddannelsesfremmede miljøer står centralt. Og som vi fortolker det den chanceulighed, det at vokse op i et sådant miljø kan indebære. Her er målet at løfte unge fra disse miljøer til akademisk niveau. Men hvad vil et uddannelsesfremmed miljø i en dansk kontekst sige? Vi tænker begrebet sammen med begreberne inklusion, uddannelsesparathed og frafaldsprocenter på ungdomsuddannelserne. Det er folkeskolens opgave at sikre, at de unge gennem deres folkeskole opnår de personlige, sociale og faglige kompetencer, der gør dem parate til at spore sig ind på og til at gennemføre en relevant ungdomsuddannelse. Derfor er vores ambition med AVID- KBH 3 - projektet at udvikle et udskolingsforløb, der kan bidrage til, at eleverne op gennem udskolingen udnytter deres potentiale, bevarer et selvværd, de kan læne sig op ad i ukendte situationer, og opnår en selvindsigt, som gør dem i stand til at vælge det rette udbud i viften af ungdomsuddannelser. Og ikke mindst at gennemføre det valgte uafhængigt af den baggrund den unge i øvrigt har. Forløbet skal bidrage til, at skolens aktører i højere grad får blik for, i hvilket omfang det eksisterende skoletilbud i sin form implicit sigter mod en traditionel gymnasial uddannelse og derved opleves demotiverende både for unge fra uddannelsesfremmede miljøer og for unge, der i folkeskolen burde få det rette afsæt for en erhvervsuddannelse. 3 Foreløbig arbejdstitel 6

7 6.2 Lektiefri Skole Fra skoleåret 12/13 har skolen for egne midler igangsat et forsøg med vejledningstimer på 6. og 7. årgang med nedenstående formål at mindske chanceuligheden mellem elever med stærk og mindre stærk forældreopbakning til skolegangen at bevare motivationen ved overgangen til udskolingen at sikre optimal læring hos elever med et stort potentiale Forsøget består i, at 5. lektion mandag til torsdag er en obligatorisk vejledningstime, hvor man kan få hjælp til større skriftlige opgaver, almindeligt hjemmearbejde ( lektier) og et rum for at arbejde med særligt udfordrende opgaver stillet af faglærerne og afhængigt af behov. Der er undervisning både før og efter vejledningstimen og deltagelse er obligatorisk. En af klassens hovedlærere er til stede som vejleder. Projektet skal ses som et forsøg, der i første omgang ikke er omfattet af forskning, men som evt. kan blive det i 13/ Læremiddel 2.0 og undervisning med it fokus på skolestarten Det er vores opfattelse, at de ændringer, der er fokus på i afsnit 6.1, ikke først bør introduceres i udskolingen, men med fordel kan medtænkes fra 1. Klasse. Derfor vil vi forsøge at koble et almenpædagogisk tiltag med fokus på metodevariation og undervisning med IT sammen med AVID-projektet. Af afsnit fremgår det, at et andet af de af skolen foreslåede forskningsområder har fokus på betydningen af metodevariation og læremidler ift. elevmotivation. Der er et stigende fokus på inklusion og forskellige børns læringsprofiler og på hvad undervisning med IT kan bidrage med. De 1. klasser, der starter på Katrinedals skole har en klassekvotient på 28-29, og af disse er 2/3 drenge. Vi har en hypotese om, at vi kan opnå mere harmoniske og motiverende læringsforløb i disse klasser ved at arbejde med et stærkt fokus på læremidler ud fra et læremiddel- 2.0-perspektiv, herunder digitale læremidler og umiddelbar adgang til digitale værktøjer. I januar 2012 blev vi af PIT blevet introduceret til ipad en som et læremiddel for de yngste skolebørn, der både kan bidrage til undervisningsdifferentiering og med lyst til at lære. Vi er i skrivende stund i gang med at undersøge eksisterende danske erfaringer med ipads, tablets og minipc ere med det formål at vælge det mest egnede medie i en dansk kontekst. Det helt centrale formål er ikke at afprøve et bestemt medie, men at undersøge, hvad en grundlæggende modernisering af de midler, lærerne har til rådighed, kan bidrage med i forhold til udvikling af en inkluderende klassekultur udnyttelse af elevernes forskellige læringspotentiale udvikling af det didaktiske felt og metodevariation. 7

8 Men hvorfor 1.klasse? Fordi Eleverne og deres lærere her har muligheden for at starte forfra og skabe nye læringsscenarier for både børn og voksne 6.4 Fra ide til handling Beskrivelsen af det amerikanske AVID-koncept indeholder nogle elementer, der antages at kunne bidrage til en afgørende ændring af den måde, vi i Danmark tilrettelægger undervisningen i udskolingen og organiseringen af denne på. Der findes ikke viden om, hvorvidt det vil kunne indarbejdes i en dansk skoletradition. Derfor vil vi gerne forfølge to spor: 8 Et spor, hvor vi gennem en praksis inden for den eksisterende ramme, producerer viden om, hvilke resultater, der kan opnås ved at tilbyde unge med anden etnisk baggrund en plads i udskolingen på Katrinedals skole Et spor, hvor vi indhenter viden om AVID-systemet og tilpasser det en københavnsk kontekst Handlingsplan for udskolingsprojektet AD Produktionsporet Traditionelt indskriver Katrinedals Skole i henhold til det frie skolevalg en del elever fra andre skoler på ledige pladser i 6., 7 og 8. klasse. En konkret optælling viser, at - af de nuværende elever på 9. årgang er 12 elever startet i 6. klasse og 4 i 7 kl. - af de nuværende elever på 8. årgang er 17 elever startet i 6. kl. og 4 i 7 kl. Disse indskrivninger er foregået, således at der løbende er fyldt op til 28 elever i samtlige klasser på disse trin, dvs. at ikke alle er startet ved et skoleårs begyndelse. Samtidig viser det, at det principielt vil være muligt at reservere pladser til AVID- elever på 6.og 7. årgang på Katrinedal. I de kommende år vil disse pladser ( fremover benævnt AVID-pladser) kunne reserveres til elever med anden etnisk baggrund, som opfylder kriterierne for at blive optaget i AVID-projektet. Ændringen vil kunne begrundes i integrationspakkens beslutning om mere jævn fordeling af elever med anden etnisk baggrund skolerne imellem og rådgivningsfunktionen i forhold til skoleskiftere. For at nedenstående plan kan effektueres, skal der tages politisk beslutning om at reservere de ledige pladser til AVID-elever. Hidtil er disse pladser blevet tildelt elever, der har søgt efter principperne om frit skolevalg. Implementering: 1. Efteråret 2012: Forvaltningen udarbejder procedurer og kriterier for optagelse på AVID-pladser kvartal 2013:De elever, der skal have tilbuddet identificeres via rådgivningsfunktionen Samtidig udvikler skolen særlige tilbud til AVID-eleverne i form af fx mentor- og vejledningsordninger samt sprog- og lektiecafé. 3. April 2013: Indskrivning af de til AVID-pladserne udvalgte elever til skolestart og skolen udpeger mentorer for AVID-eleverne 4. Maj og juni 2013: Ansøgere til evt. ledige pladser i henhold til bestemmelserne om det frie skolevalg indskrives. 5. August: Eleverne starter på skolen og de særlige foranstaltninger iværksættes.

9 6. I løbet af skoleåret dokumenteres elevernes faglige progression og deres oplevelse af at være AVID-elever. 7. Skoleåret 14-15: Samme forløb som ovenfor, men med følgeforskning på såvel årgang 1 som årgang 2. Ad Researchsporet Der gennemføres et grundigt researcharbejde i forhold til det amerikanske projekt. Dette arbejde ledes af en forsker med indsigt i uddannelsesproblematikker omkring danske unge og afdække, hvilke elementer, der kan være tale om Der etableres et samspil med aktører fra eksperttænketanken, ungdomsuddannelserne og erhvervslivet (LO og DI) om at konvertere AVID-ideen til en dansk kontekst. Når researchfasen er gennemført, udvælges nogle centrale elementer fra AVID-konceptet, der kan bidrage til udviklingen af almindelige udskolingsklasser, i første omgang på Katrinedals Skole og på skoler, der har status som udskolingsdynamoer eller skoler som ønsker at arbejde med konceptet. En anden mulighed kunne være at konstruere et AVID-KBH forløb for Kl., som kan udbydes på en eller flere skoler som alternativ til et almindeligt udskolingsforløb i lighed med idrætslinjen på Bellahøj Skole. Der kobles følgeforskning på implementeringen af de forløb, der etableres. Vejen fra ide til handling indeholder som udgangspunkt flg. delprocesser Ad Research ledet af forsker inden for pædagogik med fokus på unge og uddannelse Konstruktion af en københavnsk version, ledet af Katrinedals Skole (KDS) Planlægning og organisering af den københavnske version Implementering af konceptet med en eller flere klasser Følgeforskning Implementering: Der nedsættes en researchgruppe bestående af en forsker, en projektassistent samt lærere med udskolingserfaring fra Katrinedals Skole samt den pædagogiske leder og skolelederen på Katrinedals Skole. Gruppen tager kontakt til eksperttænketanken med henblik på at få indsigt i gruppens ideer. Researchgruppen løser flg. opgaver i skoleåret 12-13: 1. Læsning om konceptet og formulering af centrale problemstillinger, som bør undersøges nærmere ift. implementering i en dansk kontekst 2. Studiebesøg 3. Sammenskrivning af viden, der skal danne grundlag for det danske koncept 4. Omsætning af ovenstående, så det kan indgå i en dansk folkeskolepraksis og fastlæggelse af nøglefaktorer, der bør indgå i AVID- KBH 4 5. Identifikation af i hvilket omfang, der kræves dispensation ift. Folkeskoleloven 4 Foreløbig arbejdstitel 9

10 Det kunne være en god ide i forlængelse af researchfasen at etablere et netværk for skoler med status som udskolingsdynamoer og evt. skoler med en helt anden profil end Katrinedals Skole med henblik på viden deling og kvalificering af det fortsatte arbejde. 10

11 Ad konstruktion af en københavnsk version af AVID Researchgruppen omdannes til en arbejdsgruppe under ledelse af Katrinedals Skole. Forskeren træder ud af gruppen, men får en ad hoc - tilknytning. Der tilknyttes i stedet medlemmer med praksiserfaring fra ungdomsuddannelserne samt relevante aktører i øvrigt. Samtidig inddrages erfaringer fra praksisforløbet med AVID-elever på Katrinedals Skole. Arbejdsgruppen beskriver i perioden august december 2013 den AVID-profil på udskolingsklasser, som skal afprøves, mht. a. Formål b. Indhold c. Organisering d. Økonomi Januar- februar 2014 udbydes konceptet til skoler, der ønsker at indgå i implementeringen af AVID-KBH fra 1. august I første omgang er initiativet rettet mod almenklasser, der tones i forhold til AVID. I forlængelse heraf kan evt. iværksættes særlige AVID-KBH klasser, som det kendes med musikklasser og idrætsklasser. Ad planlægning, organisering og implementering De skoler, der skal udbyde AVID KBH, planlægger skoleåret i samarbejde med de øvrige aktører i projektet. Tidligt i forløbet inviteres en amerikansk AVID-ekspert til København for at drøfte opgaven med arbejdsgruppen og de lærere, der skal gennemføre det/de første forløb, og der etableres følgeforskning Handlingsplan for indskolingsprojektet August - oktober: Research mht. værktøjer og digitale læremidler samt etablering af kontakt til konsulenter og forskere. Lærerne i første klasse udstyres med de valgte værktøjer og introduceres til arbejdsmetoder og digitale læremidler via konsulenter/undervisere med indsigt i området Der udarbejdes forskningsspørgsmål November 2012: De tre basislokaler udstyres med de valgte værktøjer i form af et samlet sæt, der er tilgængeligt i klassen Forældrene bliver introduceret til læremiddel 2.0 tankegang og de valgte værktøjer,således at de får en forståelse for, på hvilke måder deres børns skolegang vil blive anderledes end det de kender fra egen skolegang eller ældre søskende og kan arbejde med på projektet. Lærerne indgår i et aktionslæringsforløb med fokus på at uvikle en didaktik, der udnytter potentialet i de nye værktøjer i samspil med den bogbaserede undervisning Det etableres aktionsforskning mhp. at identificere faktorer inden for det aftalte forskningsområde. 11