Vedr.: Ændret organisering af fire af KU s nuværende fakulteter

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 59, 15. december 2011 Pkt. 3. Bilag V. Bestyrelsen SAGSNOTAT 8. DECEMBER 2011 Vedr.: Ændret organisering af fire af KU s nuværende fakulteter Sagsbehandler: Rektoratet og universitetsdirektøren REKTORSEKRETARIATET NØRREGADE KØBENHAVN K Dette notat udgør rektoratets og universitetsdirektørens indstilling til bestyrelsen om en ændret organisering af fire af de nuværende fakulteter på Københavns Universitet. TLF DIR MOB Vedlagt er bilag X ( Bidrag fra LIFE og NAT til beslutningsgrundlag, der skal forelægges bestyrelsen den 15. december ) og bilag Y ( Input til beslutningsgrundlag om fusion, fra FARMA-VET-SUND), som indgår i det samlede beslutningsgrundlag. I disse to bilag er rammerne og indholdet for de foreslåede fakulteter beskrevet. scu@adm.ku.dk REF: SCU Nærværende notat består af følgende afsnit: 1. Baggrund og rationale for forslaget om reorganisering 2. Formalia og hidtidig behandling i bestyrelsen 3. Indstilling 4. Procesbeskrivelse 5. Idégrundlag (fagligt grundlag) 6. Personalepolitiske aspekter 7. Råd, nævn og udvalg 8. Økonomi og bygninger 9. Fælleskabshensyn 10. Hovedelementer i en gennemførelsesplan

2 Bilag X og bilag Y er dekanernes indstillinger til rektoratet efter afslutning af den samlede proces på fakulteterne, herunder senest gennemførelsen af en høring på fakulteterne. SIDE 2 AF 18 Nogle elementer i nærværende notat er supplerende til bilag X og Y. Det reflekterer, at rektoratet oven på den gennemførte høring, som på centralt niveau også omfattede studenterorganisationerne, HSU og rektoratets rådgivningspanel, og ud fra en samlet vurdering, har fundet behov for at uddybe indstillingen til bestyrelsen. Det gælder blandt andet for fakulteternes navne. I nærværende notat omtales NAT-LIFE som Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og MEDFAK som Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, jf. også indstillingen nedenfor. Dog er begreberne NAT-LIFE og MEDFAK benyttet, når der refereres til den proces, der er gennemført i de seneste måneder. 1. Baggrund og rationale for forslaget om reorganisering Indledningsvis svares på følgende spørgsmål, som naturligt også er stillet undervejs i processen: Hvorfor skal Københavns Universitet overhovedet overveje en reorganisering af de fire våde fakulteter? Og hvorfor netop nu? Til det første spørgsmål er svaret: af faglige grunde. Allervigtigst fordi en reorganisering vil knytte en række overlappende og/eller tæt beslægtede fagområder som i dag ligger spredt tættere sammen og skabe mere kritisk masse. Det gælder blandt andet på bio- og geoområderne og på kemi. Det gælder ligeledes på lægemiddelområdet, hvor målet er en integration af såvel de kemiske, biomedicinske som de kliniske forsknings-og uddannelsestraditioner og det både hos mennesker og dyr. For det andet ved at samlingen af fagområder i de foreslåede fakulteter og institutter forøger muligheden for optimering af uddannelsernes fagudbud, ligesom uddannelserne yderligere vil styrkes gennem en tættere kobling til de fagligt stærke forskningscentre. For det tredje for at udnytte miljøernes forskellige styrker mht. basal og anvendelsesorienteret forskningstilgang. De to foreslåede fakulteter samler miljøer med meget stærke relationer til forskellige sektorer, herunder medicinalindustrien, energisektoren, landbruget, hospitalsvæsenet, kommunerne mfl. og bringer relationerne i spil som en fælles strategisk ressource, der

3 bliver tilgængelig for flere miljøer indenfor og på tværs af institutter og fakulteter. SIDE 3 AF 18 Samtidig er det hensigten, at samarbejdet med omverdenen skal styrke forskningen og herunder evnen til at tiltrække konkurrenceudsatte og strategisk målrettede midler fra eksterne kilder. Det skal også sikre et styrket erhvervsfokus, som på uddannelsessiden også vil blive til glæde for de studerende og aftagerne. Timing Hvis det våde område på KU skal reorganiseres, bør det være nu. Der er enighed mellem de fire våde dekaner og rektoratet om at tiden er inde og at det skal gennemføres som en samlet løsning. Den fælles vurdering er, at der fortsat eksisterer mange faglige overlap og uudnyttede synergimuligheder på tværs af de fire nuværende fakulteter, og at de ikke på ordentlig vis vil kunne løses ét ad gangen, område for område. Kort sagt fordi processen hvis man valgte strategien med at se på hvert enkelt område isoleret - risikerer at blive meget lang og usammenhængende og dermed tage fokus fra kerneydelserne over et langt forløb. Dekanernes og rektoratets fælles erkendelse er ikke opstået på nogle få måneder, men tværtimod i en længere proces, der naturligt har sin oprindelse i fusionen i , og som for alvor blev konkretiseret via initiativet fra tre af de fire våde dekaner til den såkaldte FLN-rapport 2, som senest blandt andet førte til særskilte udredninger af, hvordan KU skulle håndtere to udvalgte fagområder: kemi og plantevidenskab. På dette samlede grundlag er det ledelsens klare vurdering, at tiden er inde til at fastlægge KU s faglige organisation for mange år fremover på dette store og brede felt, der dækker de natur-, bio-, lægemiddel- og sundhedsvidenskabelige områder på Københavns Universitet. 1 Pr. 1. januar 2007 fusionerede Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Danmarks Farmaceutiske Universitet og Københavns Universitet til det nuværende Københavns Universitet. 2 FLN = Farma, LIFE, NAT. Rapportens fulde navn er: Synergies within the natural sciences at the University of Copenhagen - An interfaculty evaluation of barriers and opportunities to improve the quality of infrastructure, research and education., The University of Copenhagen, October Se:

4 Øvrige overvejelser Det er væsentligt at fastslå, at processen ikke har været båret af eller har som mål at opnå besparelser eller rationaliseringer på generel ledelse og administration. Det skal dog fastslås, at de ressourcer der på sigt måtte blive frigjort gennem rationalisering på generel ledelse og administration på de to reorganiserede fakulteter, tilfalder det enkelte fakultet. SIDE 4 AF Formalia og hidtidig behandling i bestyrelsen Det følger af KU s nuværende vedtægts 5, at Københavns Universitet organiseres som det findes hensigtsmæssigt med fakulteter, institutter, studienævn mv. Det følger desuden af vedtægtens 15, at bestyrelsen fastlægger retningslinjer for [universitetets] organisation og i 16, stk. 1, pkt. 6, at bestyrelsen godkender universitetets organisation. Endelig fremgår det af 48, at (d)ekanen nedsætter studienævn i overensstemmelse med en studienævnsstruktur, der er godkendt af rektor. Der kan nedsættes studienævn for en enkelt uddannelse, for dele af en uddannelse og studienævn fælles for flere uddannelser. I Københavns Universitets kommende vedtægt, som bestyrelsen forventes at behandle på sit møde d. 24. januar , er der desuden indsat en tilføjelse, som fastslår, at [s]ammensætningen af studienævnet skal så vidt muligt afspejle de uddannelser, studienævnet dækker. Det er inden for ovenstående rammer, at bestyrelsen på sit møde d. 15. september 2011 efter at spørgsmålet var blevet rejst af rektoratet og dekanerne for de fire våde fakulteter besluttede at anmode rektor om at fremsætte et beslutningsforslag, der, med afsæt i en styrkelse af de faglige sammenhænge og synergier både på uddannelses- og forskningsområdet, forenkler fakultets- og institutstrukturen på de nuværende fire våde fakulteter: FARMA, LIFE, NAT og SUND. Af bestyrelsens beslutning af 15. september 2011 fremgår endvidere, at den videre inddragelse og kvalificering forinden et beslutningsforslag fremsættes for bestyrelsen finder sted på baggrund af ledelsesoplæg. Ledelsesoplægget, som var formuleret af de fire dekaner for FARMA, LIFE, NAT og SUND samt rektoratet, bestod af en grovskitse for den fremtidige organi- 3 KU s kommende vedtægt vil efter bestyrelsens beslutning først skulle godkendes og underskrives af Uddannelsesministeren, inden den træder i kraft. Indførelsen af en ny vedtægt sker som følge af de ændringer af universitetsloven, der trådte i kraft pr. 1. juli 2011 og hvorefter universiteterne senest pr. 1. marts 2012 skal have implementeret en ny vedtægt.

5 sering. Grovskitsen foreslog at samle de nuværende fire fakulteter i to fakulteter, i grovskitsen betegnet henholdsvis NAT-LIFE og MEDFAK. SIDE 5 AF 18 Hele bestyrelsesbeslutningsteksten af 15. september fremgår af bilag Z. Det noteres endvidere, at de processer vedr. fagområderne for kemi og plantevidenskab, der tidligere har været behandlet som selvstændige processer, er inkorporeret i denne samlede indstilling om ændret organisering af de fire våde fakulteter. Der foreligger for begge områder detaljerede planer og eksterne vurderinger, som ikke er medtaget i nærværende dokumentation. 3. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen godkender en ændret organisering af følgende fire nuværende fakulteter: Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Det Farmaceutiske Fakultet (FARMA), Det Naturvidenskabelige Fakultet (NAT) og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), således at der pr etableres: Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (på engelsk: Faculty of Science), omfattende det nuværende LIFE og nuværende NAT, dog minus de veterinære institutter fra det nuværende LIFE. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (på engelsk: Faculty of Health and Medical Sciences), omfattende det nuværende FARMA og nuværende SUND samt de veterinære institutter fra det nuværende LI- FE. Af bilag Å samt bilag X, s. 9 og bilag Y, s. 6 følger ligeledes den underliggende etablering af en ændret institutstruktur på de to nye fakulteter. Det medfører samlet set, at antallet af institutter reduceres fra i dag 35 til fremover 23 eller 24. På Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet reduceres fra 16 til 10 eller 11 institutter. På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet reduceres fra 19 til 13 institutter, inkl. en reduktion fra nu 5 til fremover 1 klinisk institut. Valget mellem de alternative institutstrukturer på mat-stat-datdidaktik området, dvs. ét samlet eller to institutter, vurderes fortsat 4. Indstilling på dette punkt vil blive fremsendt efterfølgende. Det indstilles, at bestyrelsen godkender, at studienævnsstrukturen ligger i forlængelse af de principper og rammer, der forventes indført med KU s kommende vedtægt, hvorved det bl.a. sikres, at sammensætningen af studienævnet så vidt muligt afspejler de uddannelser, studienævnet dækker. Ifølge både den nuværende og kommende 4 Se også bilag X, s (underbilag 7)

6 vedtægt, er det dekanen, der i overensstemmelse med en studienævnsstruktur godkendt af rektor, nedsætter studienævn. Se også s. 8 vedr. studienævn på de nye fakulteter. SIDE 6 AF 18 Den foreslåede ændring af organiseringen af de fire fakulteter, FARMA, LIFE, NAT og SUND medfører ikke ændringer i hovedområdeorganiseringen af de fire øvrige fakulteter: JUR, HUM, SAMF og TEO. 4. Procesbeskrivelse Rammerne Bestyrelsen vedtog som nævnt d. 15. september, at bede rektor fremlægge et beslutningsgrundlag for reorganisering inden udgangen af Processen frem mod nærværende indstilling, blev indledt med en bred orientering d. 20. september og herfra en inputfase på ca. 5 uger, hvorefter der fulgte en høringsfase på ca. 3 uger. Sidste og nuværende fase er forelæggelse af rektoratets indstilling for bestyrelsen, med forudgående behandling i HSU. Der har været tilstræbt maksimal åbenhed i processen og i kommunikationen fra rektoratet, dekankredsen og på fakulteterne. Ud fra den overordnede ledelsesfastlagte ramme for processen, er de konkrete aktiviteter blevet tilrettelagt efter dialog med og input fra studenterfora, fakulteternes samarbejdsudvalg samt akademiske råd. Dels gennem afholdelsen af et stort antal møder, workshops med videre på forskellige niveauer i organisationen. Dels gennem etableringen af et særligt site på KUnet (KU s intranet), hvor alle har kunnet finde informationer om proces og dokumenter og har kunnet følge med, aflevere konkrete forslag og i øvrigt deltage i indholdsdiskussionerne, som supplement til de afholdte møder og øvrige aktiviteter. Fakulteterne har derudover jævnligt udsendt all s til alle studerende og medarbejdere. Som led i bestyrelsens beslutning d. 15. september blev der nedsat en bestyrelsesfølgegruppe, som har afholdt i alt 3 møder. På forslag fra medarbejdersiden har der ligeledes i regi af hovedsamarbejdsudvalget (HSU) været nedsat en HSU-følgegruppe, hvor der også har været afholdt 3 møder. Møderne er i begge tilfælde afholdt: 1) umiddelbart efter processens igangsættelse, 2) efter inputfasens afslutning og 3) efter høringsfasens afslutning. Der har været udarbejdet et kommissorium for følgegrupperne. Følgegrupperne har inden for deres respektive kommissorier ved møderne fået en status på processen, fået forelagt de centrale dokumenter fra de to foreslåede fakulteter og givet feed-back herpå til rektoratet. Ledelsen har desuden løbende orienteret om og drøftet sagen i det samlede HSU ved de faste møder og ved to ekstraordinære møder.

7 Der har overfor rektoratet i de to følgegrupper og i HSU været rejst en række spørgsmål og tilkendegivet holdninger, ønsker og bekymringer omkring både det processuelle og det faglige. SIDE 7 AF 18 Disse er på bedst mulig vis søgt besvaret og på baggrund af en konkret ledelsesvurdering fra spørgsmål til spørgsmål og sag til sag søgt håndteret i det videre forløb. Inputfasen Inputfasen var oprindeligt fastlagt til at slutte d. 14. oktober, men på baggrund af ønske fra medarbejdere og studerende, blev fasen undervejs forlænget med 14 dage, så den i stedet sluttede d. 28. oktober. Inputfasen var struktureret i to koordinationsspor, således at hhv. NAT- LIFE og MEDFAK hver især gennemførte en koordineret proces for de 2 x 2 nuværende fakulteter. De veterinære institutter var dog ikke indplaceret i grovskitsen fra inputfasens start. Fra det tidspunkt, hvor indplaceringen blev endelig afklaret i MEDFAK, indgik de veterinære institutter i MEDFAK-processen. At de ikke var placeret fra starten skyldtes, at rektorat og dekaner vurderede, at der var behov for en særlig belysning af deres placering. Fra vigtige eksterne samarbejdspartneres side har der været tilkendegivet bekymring omkring en eventuel placering af de veterinære institutter på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Omvendt har andre væsentlige eksterne samarbejdspartnere udtrykt støtte til en sådan placering. Internt i fagmiljøerne har der ligeledes være forskellige vurderinger, men dog med den altovervejende støtte til en placering på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Konklusionen blev derfor i sidste ende at arbejde videre ud fra en placering på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Inputfasen blev afsluttet ved at de respektive 2 x 2 dekaner indsendte et samlet input fra NAT-LIFE og et samlet input for MEDFAK til rektoratet. Høringsfase Høringen forløb over ca. 3 uger og blev gennemført over det samlede forslag fra de to processpor. Der blev fra rektorsekretariatet udsendt en høringsskrivelse til de fire omfattede fakulteter samt HSU, studenterrepræsentanter og rektoratets rådgivningspanel.

8 Der henvises i øvrigt til bilag X, underbilag 2 og bilag Y, underbilag 2 for en detaljeret gennemgang af, hvordan både input og høring har været gennemført med en lang række workshops, møder, skriftlige bidrag mv. SIDE 8 AF 18 Vurdering af proces Det er rektoratets vurdering, at der har været gennemført nogle grundige og nødvendige drøftelser, som har bidraget til at udfordre, kvalificere og i sidste ende styrke det samlede beslutningsgrundlag om en ændret organisering. Processens tilrettelæggelse og længde har været genstand for en del frustration og bekymringer. Essensen i kritikken er, at processen har været for kort og for styret af ledelsen og dermed ikke tilstrækkelig åben for drøftelse af alternative forslag til den fremlagte grovskitse. Nogle har i den forbindelse udtrykt ønske om, at der i stedet var blevet gennemført et længere og samtidig mindre ledelsestilrettelagt forløb, hvor diskussionerne ikke havde taget udgangspunkt i en grovskitse fra ledelsen. På den anden side har der også været tilkendegivelser om, at den nu gennemførte proces, maksimalt må have den længde, der har været afsat i nærværende proces. Det er rektoratets vurdering, at det af personalemæssige hensyn til de berørte medarbejdere og af hensyn til den samlede organisation, ikke er ønskværdigt med en proces, der er længere end de ca. tre måneder, der har været afsat til at kvalificere et beslutningsgrundlag, idet der efter rektoratets vurdering samtidig har været tilstrækkelig tid til at drøfte de faglige rammer, som organiseringen udgør. Det bør dog understreges, at processen ikke slutter, hvis der træffes beslutning om reorganisering. Tværtimod følger i givet fald et langt udviklings- og etableringsforløb inden for de overordnede vedtagne rammer. Diskussionerne om KU s fremtidige faglige organisering har helt naturligt også udmøntet sig i mange vurderinger af og holdninger til, hvilken struktur, der i sidste ende ville være den optimale. Fra ekstern side har der fra været udtrykt stærk og meget bred støtte til planen om at reorganisere de fire nuværende våde fakulteter og samtidig derigennem sikre en tættere sammenhæng mellem de stærke grundlagsskabende og de erhvervsrettede og anvendelsesorienterede forskningsmiljøer. Kun den konkrete placering af det veterinære område har der som nævnt blandt eksterne været udtrykt forskellige holdninger til. Der har i forbindelse med de eksterne interessenters tilkendegivelser været udtrykt tilfredshed med, at det øgede erhvervsfokus konkret vil blive ledel-

9 sesforankret ved eksistensen af en prodekan for erhvervssamarbejde og myndighedsbetjening på hvert af de to nye fakulteter. SIDE 9 AF Idégrundlag (fagligt grundlag) Ændringer i organisationsstrukturer sikrer ikke i sig selv faglige resultater og udvikling. Strukturændringer er alene en ændring af den organisatoriske ramme, som medarbejdere, studerende og ledelse skal bruge til at skabe forskning, uddannelser og formidling af høj kvalitet. Det er imidlertid rektoratets vurdering, at den foreslåede ændring af rammen er markant mere fagligt perspektivrig og langtidsholdbar end den nuværende organisering. Fakultetsoplæggene i bilag X og Y skitserer i denne sammenhæng de første elementer i at udfylde en ny ramme. Styrkelse af faglige synergier og sammenhænge Det overordnede formål med den foreslåede organisering er at styrke både forskning, uddannelser samt erhvervs- og omverdenssamarbejde ved at skabe synergi mellem fag og forskningsenheder. Dette for at sikre, at KU fremover er optimalt organiseret til at imødekomme samfundets behov for uddannelse af tidssvarende kandidater og for både langsigtet grundlagsskabende og fri forskning og for problemorienteret forskning, der tager udgangspunkt i aktuelle udefrakommende udfordringer, indenfor f.eks. knaphed på ressourcer, klimaforandringer og dens konsekvenser og global og national sundhed. Som bidrag til at nå det mål etableres en fagligt mere sammenhængende struktur end den eksisterende. Det organisatoriske svar på hvordan det opnås, er en organisation, som består af stærke fagsøjler der bærer grundfagene. Søjlerne er udgangspunkt for uddannelserne og for det tværfaglige, problemorienterede samarbejde mellem fagene og faggrupperne. Denne model er kendt fra nogle af de fremmeste universiteter, som i deres faglige bredde og deres størrelse kan sammenlignes med Københavns Universitet. Det kendetegner ligeledes de bedste universiteter, at de favner både den grundlagsskabende og fri forskning og den problemorienteret forskning i de samme enheder og med stor indre synergi også til uddannelserne. Københavns Universitets tilpasning til udfordringen er som nævnt helt i overensstemmelse med KU s nye strategi 2016 samt med fremkomsten af et meget betydelig strategisk "problemorienteret" segment i det danske og internationale forskningsbevillingslandskab (EU programmer, det strategiske forskningsråd, højteknologifonden, rådet for teknologi og innovation mv.).

10 De foreslåede sammenlægninger af fakulteter og institutter skal kort sagt alle ses som en styrkelse af KU s organisation. Dels fordi forslaget samler fag, der i dag er spredt (fx bio- og geoområderne, kemi og fysik), så de fremover befinder sig i endnu stærkere institutter og fakulteter af en størrelse som tillader langsigtet strategisk planlægning af såvel den grundfaglige udvikling som på tværs af fag. Dels fordi der bliver færre organisatoriske grænser, der skal krydses, når der er færre institutter og fakulteter. Som eksempler kan nævnes, at fakultetsledelsesteamet (FLT) på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet bliver et ledelsesforum, hvor institutlederne får mulighed for at styrke lægemiddelområdet fra klinisk farmaci til nye dyremodeller uden at skulle krydse fakultetsgrænser. Ligeledes vil FLT på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet danne rammen om alle de områder, der skal til for at møde fremtidige udfordringer inden for energi og arealanvendelse samt fødevarer, planter, vand og andre naturressourcer. SIDE 10 AF 18 Intentionen om at bringe grundforskning og samfundsrettet forskning tættere sammen indebærer ikke, at alt skal samles på midten. KU skal fortsat have fri grundforskning, meget specifikke erhvervsrettede projekter og kombinationer af disse to. Det nye er, at gøre det lettere at sammenkoble grundforskning og samfundsopgaver, når det skønnes muligt og relevant. Dette gælder såvel i forskningen selv som i den forskningsdækkede uddannelse. Uddannelsernes kvalitet og faglighed De foreslåede fakulteter giver bedre mulighed for at koordinere og optimere udbud af eksisterende fag fordi mange fag der før var spredt på flere enheder nu samles i samme fakultet eller institut. Bio-, Geo- Kemi, & Fysik områderne er eksempler på dette. Hertil kommer at fagene gennem styrkelsen af den tværgående forskning, kan udvikles mere dynamisk i nye retninger. Eksempler er forslag om en ny bacheloruddannelse i Idræt og Ernæring på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og de nærliggende udviklingsmuligheder, der kommer når farmaceutuddannelsen i et tættere samspil med klinikken vil kunne styrke den kliniske farmaci.. Uddannelsernes kvalitet og bredde vil yderligere styrkes gennem en tættere kobling mellem de eksternt finansierede grundforskningsrettede centre og de ordinære uddannelser. Dette trækker i retning af styrket grundforskningsdækning af uddannelserne, mens et intensiveret samarbejde med de videnstunge virksomheder f.eks. om specialer og ph.d. trækker i retning af kombinationen med samfundsopgaverne. Oplæggene fra fakulteterne fremhæver en styrkelse af uddannelsesområdet i ledelsen bl.a. via styrkelse af prodekan-niveauet på Det Natur- og Biovi-

11 denskabelige Fakultet og via uddannelsesråd/schools på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. SIDE 11 AF 18 Der lægges i oplæggene vægt på kultur og samarbejde med de studerende, og på studienævnenes afgørende rolle. På Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet er strukturen af studienævn ændret således, at der nu opereres med 7 og ikke som oprindeligt foreslået 4 studienævn, hvilket i højere grad er i tråd med intentionen i forslaget til KU s kommende vedtægt. 5 Der lægges vægt på internationalisering i uddannelserne og på styrkelse af didaktik og pædagogisk kompetenceudvikling. Etablering af nye fora til intensiveret medinddragelse og samarbejde mellem studerende og ledelser og til koordinering på tværs af studienævn, indebærer ikke en reduktion af studienævnenes arbejde vedrørende de lovfæstede opgaver, som er henlagt til studienævnene. Studiemiljø og kultur Følgende opmærksomhedspunkter, hvoraf mange også er fremhævet af Studenterrådet og de studerendes organisationer ved fakulteterne, skal fremhæves. Ledelsen vil iværksætte de nødvendige tiltag for at sikre, at disse punkter og uddannelsesområdet i sin helhed får maksimalt fokus til gavn for et løft af kvalitet og udviklingsmuligheder i uddannelserne: 1) På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet afklares i 2012 på hvilke områder der etablerer schools (VET og FARMA) samt, hvorledes man forholder sig til de øvrige uddannelsesråd og deres faglige afgrænsning. 2) Etablering af klare og aftalte rammer for studienævn i tværfakultære uddannelser. 3) Arbejdet med pædagogik/didaktik 6. 4) Sikring af lokal studenterservice på campusområderne. Dette skal ses i lyset af at fakulteterne vil være distribueret på flere geografiske lokaliteter samtidig med at studenterservice og studiemiljø skal udvikles lokalt. Herunder på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet også fokus på at uddannelsesrådenes formænd og studielederne efter 5 Se bilag X, s. 69 (underbilag 9) for den endelige fælles indstilling til rektor fra NATrådet (de studerende på NAT), DSR (de studerende på LIFE) og dekanaterne på NAT og LIFE. 6 Den samlede indsats på KU vedr. dette tema varetages af KU s Uddannelsesråd (KUUR) i samarbejde med Ledelsesteam (LT)

12 omstændighederne er placeret lokalt. Der sikres samarbejdsforum lokalt på campus særligt med henblik på studiemiljøet. 5) Studiemiljø, kultur, møderum og lokal økonomisk støtte til de studenterfaglige aktiviteter. 6) Fora som sikrer tæt relation mellem studerende og ledelser, også på dekanatsniveau. SIDE 12 AF 18 For en samlet gennemgang af de to foreslåede fakulteters idégrundlag henvises herudover til bilag X og bilag Y. 6. Personalepolitiske aspekter Det bliver helt afgørende at sikre den kulturelle integration af de bedste elementer fra de nuværende fire fakulteter, hvis de opstillede faglige mål skal nås, samtidig med at medarbejderne oplever, at de har gode arbejdsvilkår på de nye fakulteter. Dette vil ske i en forpligtende dialog mellem ledelse, medarbejdere og studerende. Det er derfor nødvendigt med et markant ledelsesfokus på netop den kulturelle integration med respekt for hinandens værdier, når de nye fakulteter og institutter etableres. Dette arbejde vil blive igangsat via en bredt udmeldt tidsplan, så medarbejdere og studerende er inddraget og kender elementerne i det forløb der følger til konkretisering, udvikling og implementering af fusionen. Rektoratet forudsætter i den forbindelse, at der på de nye fakulteter afsættes de nødvendige økonomiske ressourcer til at sikre en bred medarbejder- og studenterintegration. Ligeledes skal der afsættes midler til den nødvendige kompetenceudvikling til at understøtte integrationen Hertil kommer, at næste fase i KU s ledelsesudviklingsprogram har fokus på de lokale ledelsesfora (i bl.a. fakultetsledelsesteam og institutledelsesteam), både i deres interne virke og i deres samspil med den øvrige organisation. Ledelsesprogrammet sætter også fokus på forandringsledelse, ligesom der vil blive tilbudt forskellige former for støtte til den enkelte leder. Det er afgørende, at fakulteternes og institutternes samarbejdsudvalg fortsat inddrages i arbejdet med at få organiseringen af de nye fakulteter og institutter på plads. Når de fysiske rammer ændres, er det ligeledes vigtigt at inddrage de relevante arbejdsmiljøudvalg. Af konkrete foranstaltninger på helt kort sigt, skal nævnes, at rektor over for hovedsamarbejdsudvalget (HSU) har stillet forslag om en tryghedsaftale, gældende for alle medarbejdere på de fire omfattede fakulteter, som sikrer at der i 2012 ikke kan ske afskedigelser som direkte følge af fusionen. Der er i HSU enighed om, at en sådan aftale skal indgås.

13 7. Råd, nævn og udvalg De fælles og overordnede råd, nævn og udvalg vil naturligt skulle tilpasses den nye struktur. SIDE 13 AF 18 Det gælder blandt andet den fremtidige sammensætning af samarbejdsudvalg, både på fælles niveau (hovedsamarbejdsudvalg) og på fakultets- og institutniveau i de nye fakulteter, som vil skulle forhandles i de respektive samarbejdsudvalg. På ledelsesplan betyder det, at der fremover vil være 6 dekaner og ikke som hidtil 8 i Ledelsesteamet (LT), som består af rektorat, universitetsdirektør og dekaner. I LT s rådgivende organer (KUUR, KUFUR og KUFIR) vil antallet af medlemmer ligeledes skulle tilpasses og det samme vil gøre sig gældende i de administrative koordineringsorganer. Se i øvrigt bilag X, s og bilag Y, s For studienævnsstrukturen henvises til afsnit 5 ovenfor samt bilag X, s. 69 (underbilag 9) og bilag Y, s. 42 (underbilag 5) Økonomi og bygninger Økonomi Skiftet i budgetlægning, regnskabsaflæggelse mv. fra de eksisterende enheder til de nye enheder, skal ske ved et årsskifte for at opretholde sikker styring og af hensyn til udarbejdelse af årsregnskab og rapport mv. Samtidig kræver et sådant skifte grundig forberedelse på minimum et halvt år forud for implementering. Det egentlige skift i økonomistyring fra de nuværende til de nye enheder vil derfor finde sted pr. 1. januar 2013, såfremt det besluttes at gennemføre den ændrede organisering. 7 Bemærk venligst følgende inkonsistens i materialet: at det af bilag X, s fremgår, at der opereres med fem studienævn på NAT-LIFE, hvilket ligeledes fremgår af bilag X, s (underbilag 4). Forslaget om fem studienævn forelå tidligere i processen som udkast til indstilling, men er nu afløst af indstillingen om syv studienævn, som altså er det nu gældende.

14 Dog vil der i 2012 blive etableret en styringsmodel, der sikrer at veterinærdelen af det nuværende LIFE vil referere til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, da ledelsesansvaret, jf. indstillingen, vil flytte pr SIDE 14 AF 18 Budget og kvartalsopfølgning Budget 2012 er derfor udarbejdet i den eksisterende struktur med de fire nuværende fakulteter og budget 2013 vil blive udarbejdet på baggrund af den nye struktur. Kvartalsopfølgningen vil i 2012 blive gennemført som i 2011 med kvartalsvise møder mellem fakultetsledelserne, Koncern-økonomi og universitetsdirektøren. Indtægter På kort sigt ændres indtægterne ikke væsentligt af fusionerne, da de faglige miljøer med deres nuværende indtægtsgrundlag blot placeres anderledes i organisationen. Projektporteføljer og uddannelsesporteføljer vil på kort sigt følge de faglige medarbejdere og enheder, som de er knyttet til i dag, ligesom de interne tilskud også vil følge de enheder, som de er tilknyttet i dag. Udgifter Det vil først i løbet af 2012 være klart, hvorledes administration og service konkret tilrettelægges i det enkelte fakultet, så der kan ikke pt. gives mere konkrete tal for effektiviseringsfordelene på sigt. En fusion indebærer initiale fusionsudgifter i form af omlægning af processer og etablering af fælles systemer. Fakulteterne kan beholde og reinvestere de eventuelle midler, som de genererer gennem effektiviseringer i 2013 og frem. Resultatet ventes at være, at fakulteterne i løbet af vil stå med en effektiviseret administration og service. Investeringer og træk på fakulteternes opsparing Som grundlag for udvikling af de faglige ydelser er der i bestyrelsens strategiske pulje afsat 5 fyrtårne (2 til kemi, 1 til farmaci og 2 til planteområdet). De dækker hver ca. 7 mio. kr. pr år i 5 år. Til Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet kommer 2 fyrtårne til kemi og 2 til planteområdet. Til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet kommer endvidere et fyrtårn til det farmaceutiske område. Universitetet planlægger en trækningsret (se også bilag om Trækningsret ved evt. reorganisering ), hvor de to nye fakulteter og gruppen af tørre fakulteter hver kan trække op til maksimalt 15 mio. kr. i egenkapitalen i 2012, op til maksimalt 30 mio. kr. i 2013 og 2014, reduceret til maksimalt

15 15 mio. i 2015, hvorefter ordningen udløber. Disse træk kommer oven i den trækningsret, der fremgår af budgetudmeldingerne til fakulteterne for SIDE 15 AF 18 Trækningsretten er skitseret nedenfor: Midler til faglig og kulturel udvikling og integration Det er rektoratets holdning, som der også synes bred enighed om, at der inden for de ovennævnte rammer skal afsættes midler til såvel faglige som til kulturelle og personale-/studentermæssige udviklings- og integrationsinitiativer. Denne hensigt er også indikeret, både i bilag X og Y hos hhv. Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Bygninger Nybyggeri KU er langt inde i både planlægning og gennemførelsesfase af omfattende nybyggerier i forbindelse med de 4 våde fakulteter. Det gælder Panumbygningen, Copenhagen Plant Science Centre på LIFE, FARMA-byggeriet, Fødevarebygningen på LIFE og Niels Bohr Science Park på NAT. Nybyggerierne er fase 1 i KU s Perspektiv & Investeringsplan (P&I-planen), og de vedrører primært en opgradering af KU s ejendomsportefølje på laboratorieområdet og kun i mindre omfang en lokal kapacitetsforøgelse. Efterfølgende i fase 2 af P&I-planen er det planen, at der skal fraflyttes / fortættes arealer svarende til nybyggerierne. Frem til nu er der via fortætningen fraflyttet ca m2. Fremadrettet skal der gradvist fraflyttes yderligere ca m2. På den baggrund giver de eventuelle fusioner af de 4 våde fakulteter ikke anledning til reduktion af byggeaktiviteterne. Parallelt med dette skift til tidssvarende ejendomme skal der fortsat fortættes yderligere, idet kommende planlagt vækst fortrinsvis skal absorberes i den nye og nedadgående - ejendomsportefølje. Beslutning om iværksættelse af nye strategiske initiativer kan medføre, at der på sigt skal igangsættes yderligere nybyggeri, men p.t. giver fusionerne ikke anledning til ændring af planerne for nybyggeri. Tværtimod øger fusionerne behovet for de nye bygninger og giver fornyelserne et øget fagligt perspektiv indenfor både forskning og uddannelse.

16 Eksisterende byggeri I forbindelse med reorganiseringen kan det forventes, at mindre grupper medarbejdere frem til den fulde udmøntning skal skifte fysisk arbejdssted, idet institutternes grundlæggende placering på kort sigt ventes fastholdt pga. dyre laboratorieinstallationer og andre faciliteter. I en kommende version af Perspektiv- og Investeringplanen skitseres, hvorledes fysisk separate institutter på længere sigt kunne samles. SIDE 16 AF Fællesskabshensyn En samlet organisation I forbindelse med enhver større organisationsændring bør det vurderes, om den giver anledning til at genoverveje andre forhold i organisationen. Konkret vil rektoratet, såfremt den ændrede organisering vedtages, i første kvartal af 2012 i LT drøfte, hvorvidt den ændrede struktur giver anledning til justeringer i organiseringen af den administrative understøttelse og arbejdsdelingen mellem fakulteterne og fællesadministrationen. Formålet med drøftelsen er dels at sikre en proces, der inddrager alle fakulteter, dels at blive enige om en administrativ organisering på fakulteterne og i fællesadministrationen, der opfylder KU s fælles behov. Brobygning Et hovedformål med den ændrede organisering er som nævnt blandt andet at nedbryde og formindske barrierer. Det er rektoratets overbevisning, at den foreslåede ændrede organisering vil medføre netop dette. Ikke desto mindre vil der fortsat være behov for intern brobygning på så stor og mangfoldig en institution, som Københavns Universitet. Adresseringen af dette behov i forbindelse med en ændret organisering ligger i helt naturlig forlængelse af KU s kommende strategi 2016, som netop har fastlagt en sammenhængende organisation og identitet som et af de tre overordnede fokusområder. For det første vil der på udvalgte områder være behov for brobygning mellem de to nye fakulteter. Det gælder blandt andet på fødevareområdet, herunder fødevaresikkerhed, hvor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, med inkorporeringen af veterinærområdet, vil være en afgørende aktør sammen med Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet i at sikre, at KU som samlet organisation, og gerne i et endnu tættere partnerskab end hidtil med DTU, forstærker og intensiverer samarbejdet med det danske fødevareerhverv.

17 Behovet for brobygning mellem de to nye fakulteter vil også fortsat være til stede på uddannelsesområdet, hvor der vil skulle trækkes på fagligheden fra begge fakulteter. Her vil der med fordel kunne trækkes på de gode og konstruktive erfaringer, der allerede eksisterer SIDE 17 AF 18 For det andet vil der være et markant behov for at fortsætte den samlede faglige brobygning på tværs af hele Københavns Universitet. Det er hidtil og med betydelig succes bl.a. sket ved hjælp af de såkaldte temapakker, der blev etableret umiddelbart efter fusionen mellem det daværende KVL, det daværende DFU og daværende KU i Et andet eksempel er klimasatsningen i Hovedelementer i en gennemførelsesplan Med fokus på opretholdelse af sikker drift og på eksistensen af en funktionel organisation og ledelse, er der frem til bestyrelsens stillingtagen d. 15. december foretaget den mest nødvendige planlægning af administrative og ledelsesmæssige aktiviteter, såfremt bestyrelsen beslutter at vedtage den ændrede organisering. Al planlægning er foregået med forbehold for bestyrelsens behandling og beslutning på mødet d. 15. december. Hvis den ændrede organisering besluttes, vil der være et stort behov for, at den nye organisation kan påbegynde sit arbejde fra første dag, så både de praktiske og organisatoriske forhold kan komme endeligt på plads og allervigtigst det faglige arbejde hurtigst muligt gå i gang inden for de nye rammer. Gennemførelsen af en ændret organisering vil derfor ske med følgende elementer: Pr etableres to nye fakulteter, hvis danske navne vil være: Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. De ledelsesmæssige referencer fra institutledere til dekaner skifter dermed på denne dag. Det betyder fx, at de veterinære institutledere fra denne dag refererer til dekanen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, så de fra første dag kan indgå i arbejdet med at få den nye organisation til at fungere udgør et integrationsår, hvor alle organisatoriske udeståender for de nye fakulteter afklares og implementeres, således at alle omlægninger har fundet sted senest pr Økonomi, herunder budgetlægning, kvartalsopfølgning, regnskab mv. vil i 2012 foregå i de eksisterende enheder. Fra vil det foregå i de nye enheder. Etableringen af en tilpasset administrativ organisation på de to fakulteter vil ske hurtigst muligt, men samtidig i respekt for, at der gen-

18 nemføres en proces med inddragelse af medarbejderne. Det forventes, at den administrative organisation, inkl. fastlæggelse af fremtidigt referenceforhold for den enkelte medarbejder, er etableret pr. 1. april Hensynet til den enkelte medarbejder indebærer, at der i inden for nærmere fastlagte rammer gennemføres en ønskerunde blandt de administrative medarbejdere. Denne administrative reorganisering på de to nye fakulteter foregår inden for den eksisterende samlede organisations rammer og arbejdsdeling mellem fakulteterne og fællesadministrationen. SIDE 18 AF 18