PRIMÆRE RESULTATER OG KONKLUSIONER FRA UNDERSØGELSEN: INGENIØRER MELLEM ARBEJDSLIV, FAMILIELIV OG STRESS

Transkript

1 PRIMÆRE RESULTATER OG KONKLUSIONER FRA UNDERSØGELSEN: INGENIØRER MELLEM ARBEJDSLIV, FAMILIELIV OG STRESS

2 INDHOLD FORORD BAGGRUND INGENIØRER OG STRESS HVAD GIVER STRESS? BALANCEN MELLEM ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV TILPASNINGSSTRATEGIER MERE TEORI END PRAKSIS KONKLUSION HVAD GIVER STRESS OG UBALANCE? PERSPEKTIVER PÅ TVÆRS Dette er en sammenfatning af rapporten "Ingeniører mellem arbejdsliv, familieliv og stress" som er udgivet april Rapporten findes på under Download

3 FORORD Der er lavet mange undersøgelser om stress på arbejdspladsen. Men stress er ikke kun relateret til arbejdet i sig selv. Den største stressfaktor er faktisk manglende balance mellem arbejdsliv og familieliv, viser en undersøgelse, som IDA har fået foretaget. Undersøgelsen Ingeniører mellem arbejdsliv, familieliv og stress er den første undersøgelse, som fokuserer på stresskilder i krydspunktet mellem arbejdsliv og familieliv. Netop dén vinkel er der god grund til at undersøge, fordi grænserne mellem arbejde og fritid bliver stadig mere flydende. Men desværre sjældent til gavn for familielivet. Undersøgelsen viser nemlig, at den frihed, vi har opnået i form af fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejdspladser mv., kan medføre at vi, egentlig uden at tænke over det, lader arbejdslivet glide ind over fritiden og familielivet. Samtidig tænder undersøgelsen nogle advarselslamper, når det gælder balancen mellem et arbejde, der på solsiden har stikord som udvikling, udfordringer og selvstændighed, men på skyggesiden rummer risikoen for en virkelighed med for mange modsætninger og en indflydelse, der drukner i deadlines, hasteopgaver og ingeniørernes høje kvalitetsbevidsthed. Og for nogle er stresskilderne mere nærgående end for andre. Kvindelige ingeniører er i højere grad end de mandlige udsat for stress, fordi kvinderne typisk også har hovedansvaret for driftsopgaverne på hjemmefronten som tøjvask, rengøring og madlavning. Den gode nyhed i undersøgelsen er, at kun få ingeniører i klinisk forstand er stressede. Den tankevækkende nyhed er, at mange er i farezonen for at blive det. IDA har i mange år arbejdet med psykisk arbejdsmiljø og stress, men undersøgelsen viser, at vi skal sætte nye vinkler på dette arbejde. Derfor skal vi i gang nu. Først og fremmest med en bred debat om forholdet mellem vores arbejdsliv og familieliv. Vi har fået en vigtig viden, som alle ingeniører ikke mindst de tillidsvalgte kan bruge konkret på deres arbejdspladser. Opgaven er at skabe nogle gode rammer på arbejdspladserne, så de ansatte kan kombinere et spændende og udviklende arbejde med et harmonisk familieliv. Og undersøgelsen giver nogle bud på, hvordan det kan gøres. Problemstillingen kan i øvrigt ikke isoleres til kun at handle om ingeniører, men har et samfundsmæssigt perspektiv, som rækker langt ud over vore egne rækker. Leif Dyrmose Christensen Formand for arbejdsmiljøudvalget i IDA

4 BAGGRUND Et moderne ingeniørliv består af mange modsætningsfyldte krav og forventninger. Arbejdspladsen stiller krav om engagement og intensiv arbejdsindsats. Familien stiller krav om nærvær, omsorg og mad på bordet. Ingeniøren stiller krav til sig selv om faglig udvikling, kvalitet i arbejdslivet og et godt familieliv. Der er med andre ord mange muligheder for at føle sig presset og - måske - stresset. PLS Rambøll Management har for IDA gennemført en undersøgelse, der belyser stresskilder i ingeniørers arbejdsliv og familieliv. Et delformål med undersøgelsen er at identificere hvilke forhold, der bidrager til en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv. Der bliver også sat fokus på de strategier, ingeniører tager i anvendelse for at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen, ligesom undersøgelsen sammenfatter nogle af de forhold, der karakteriserer henholdsvis den familievenlige og den familiefjendtlige (ingeniør)arbejdsplads. Undersøgelsen forfølger dermed to hovedspor: Denne sammenfatning orienterer om undersøgelsens hovedresultater og konklusioner. UNDERSØGELSENS DATAMATERIALE Der indgår tre datakilder i undersøgelsen: En spørgeskemaundersøgelse omfattende besvarelser fra ingeniører Kvalitative arbejdspladsanalyser på 12 ingeniørarbejdspladser Interviews med 9 ingeniører og deres ægtefæller De ingeniører, der indgår i spørgeskemaundersøgelsen, fordeler sig på i alt 25 virksomheder. Da emnet for undersøgelsen er arbejds- og familielivsproblematikker, er der ved udvælgelsen af virksomheder blevet lagt vægt på at opnå en rimelig repræsentation af dels kvindelige ingeniører, dels ingeniører i småbørnsfamiliealderen. Undersøgelsen er således ikke repræsentativ for IDAs medlemsskare som helhed. Det ene spor drejer sig om at identificere faktorer, der bidrager til stress: Er det arbejdets organisering og arbejdstid? Er det kulturen på arbejdspladsen? Er det krydspresset mellem arbejdsliv og familieliv? Det andet spor handler om at identificere faktorer, der bidrager til balance mellem arbejdsliv og familieliv. Er det arbejdets organisering og arbejdstid? Er det familievenlige tiltag på virksomheden (og hvad er det?) Er det orden i baglandet? Er det individuelle strategier?

5 INGENIØ RER OG STRESS ER INGENIØRER STRESSEDE? I forbindelse med målingen af ingeniørernes stressniveau har konsulenterne bag undersøgelsen dels baseret sig på et spørgsmålsbatteri udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet, dels ingeniørernes egne vurderinger. Målet, som Arbejdsmiljøinstituttet har udviklet, kaldes et klinisk stressmål. Det andet mål, ingeniørernes egne vurderinger, kaldes et selvoplevet stressmål. INGENIØRERNES SAMLEDE STRESSNIVEAU* Målt efter det kliniske stressmål viser resultaterne, at op mod halvdelen af de ingeniører, der medvirker i undersøgelsen, kan karakteriseres som lettere stressede, mens den anden halvdel ikke er stressede (se figur: Ingeniørernes samlede stressniveau ). Endvidere er det under 1 procent af ingeniørerne, der i klinisk forstand kan betegnes som stressede. Dette lave tal sættes dog i relief af den anden måde at måle stress på: ifølge det selvoplevede stressmål er det 7 procent af ingeniørerne, der oplever, at de i høj grad er stressede, jf. tabellen nedenfor. I HVILKEN GRAD FØLER DU DIG GENERELT STRESSET? Ikke-stressede (51,2%) Meget stressede (0,4%) Lettere stressede (48,4%) I høj grad % I nogen grad % I mindre grad % Slet ikke % Ved ikke % Antal (N) (Afrundinger betyder, at procenterne ikke summer til 100). *Opgjort efter Arbejdsmiljøinstituttets definition. Sammenlignet med lønmodtagere generelt, synes ingeniører imidlertid ikke at være særligt plaget af stress. Snarere tværtimod ingeniører synes i nogle tilfælde at have et bedre psykisk velbefindende end lønmodtagere taget over en bred kam. Alt i alt er der således næppe særlig mange ingeniører, der i klinisk forstand er stressede. Men der er til gengæld mange op mod halvdelen der lever et liv, hvor de er i farezonen for at udvikle stress. Det er disse ingeniører, undersøgelsen fokuserer nærmere på: Hvem er de, og hvad bringer dem i farezonen? Når der i det følgende tales om stressede ingeniører, er det altså disse lettere stressede ingeniører i farezonen, det handler om.

6 HVAD GIVER STRESS? KVINDELIGE INGENIØRER ER OFTERE STRESSEDE END MANDLIGE INGENIØRER. AT VÆRE KVINDELIG INGENIØR Kvindelige ingeniører er oftere stressede end mandlige ingeniører. Det er altså væsentligt farligere at være kvindelig ingeniør end mandlig, når det gælder risikoen for at udvikle stress. 54 procent af de kvindelige ingeniører hører til blandt de stressede, mens det gælder 48 procent af de mandlige ingeniører. ARBEJDSMÆNGDE OG AFBRYDELSER De ingeniører, der har en for stor arbejdsmængde og som afbrydes og forstyrres hyppigt i arbejdet, er langt oftere stressede end de ingeniører, der ikke arbejder under sådanne omstændigheder. Derimod betyder det ikke noget for ingeniørernes stressniveau, om man er meget afhængig af andre kollegers arbejde, om man har mange deadlines eller megen kundekontakt. MANGLENDE UDVIKLINGSMULIGHEDER Mangel på faglige udfordringer og personlige udviklingsmuligheder giver stress. Ingeniører, der har ansvar og selvbestemmelse, og som får sparring fra kolleger og leder, er langt sjældnere stressede end de, der ikke har sådanne arbejdsforhold. At have et udviklende arbejde er således stress-hæmmende. Det er dog værd at være opmærksom på, at selvom et udviklende arbejde således hæmmer stress, kan et sådant arbejde dog også have en bagside. Stort ansvar og stor selvbestemmelse er således også arbejdsforhold, som ansporer til en øget arbejdsindsats og det kan derfor være svært for den enkelte medarbejder at sige stop for flere arbejdsopgaver eller øget ansvar. OVERARBEJDE STRESSER MEN IKKE, HVIS DET ER FOR SJOV Undersøgelsen viser, at ingeniørerne arbejder meget i gennemsnit arbejder mandlige ingeniører 43 timer ugentligt og kvindelige ingeniører 41 timer ugentligt. Arbejdstiden i sig selv har imidlertid ikke betydning for stressoplevelsen. De, der arbejder meget, fordi de synes, arbejdet er sjovt, er ikke nødvendigvis stressede. Men ingeniører, der arbejder over, fordi arbejdsmængden kræver det, fordi det er nødvendigt for at kunne levere en ordentlig kvalitet i arbejdet, fordi der er en overarbejdskultur på arbejdspladsen, eller fordi det er gavnligt for karrieren disse ingeniører er i farezonen for at udvikle stress. Det er således ikke overarbejdet i sig selv, der giver stress, men årsagen til overarbejdet, herunder om det er frivilligt eller ej. HJEMMEARBEJDE GIVER STRESS Hjemmearbejde er ikke specielt udbredt blandt ingeniørerne. Det er måske godt det samme, for de, der af og til har en hjemmearbejdsdag, er oftere stressede end de, der aldrig arbejder hjemme. På samme måde er de ingeniører, der ind imellem tager arbejde med hjem i weekenden og om aftenen, oftere stressede end de, der ikke gør. DET ER IKKE OVERARBEJDET I SIG SELV, DER GIVER STRESS, MEN ÅRSAGEN TIL OVERARBEJDET.

7 BALANCEN MELLEM ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Undersøgelsen så også på balancen mellem arbejdsliv og familieliv balance forstået derhen, at der er den tid og plads til familien, som den enkelte ingeniør finder ønskelig. Sammenhængen mellem stress og ubalance er lidt kompliceret. Analysen viser, at nogle faktorer, som tilsyneladende ikke umiddelbart giver stress, indirekte kan bidrage til stress, fordi de giver ubalance mellem arbejde og familie. Derfor går en del faktorer igen i teksten flere gange. I spørgeskemaundersøgelsen bliver ingeniørerne spurgt, om de har tilstrækkelig tid til hjem og familie, om de føler sig presset af de krav, der stilles i hjemmet, om de ville ønske, de var mere sammen med deres børn etc. Nedenstående figur viser for det første, at en meget stor del af ingeniørerne ikke synes at have den tid til familien, som de finder ønskelig. Mere end 80 procent af ingeniørerne ønsker, at de havde mere tid til deres børn, og op mod halvdelen har dårlig samvittighed over for familien. Figuren viser videre, at der er markante forskelle på kvindelige og mandlige ingeniørers oplevelse af balancen. Kvinder har langt oftere end mænd dårlig samvittighed over for familien og oplever i mindre grad, at de har tilstrækkelig tid til familien. For at lette overblikket er disse forskellige spørgsmål samlet til et fælles mål for balance mellem arbejdsliv og familieliv. Det viser sig da, at lidt under halvdelen af ingeniørerne (44 procent) har ubalance, dvs. de finder det vanskeligt at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Men hvad er det, som bidrager til ubalancen mellem arbejdsliv og familieliv? Her fortæller undersøgelsen om følgende forhold: ANDEL INGENIØRER, DER HAR SVARET, AT DE ER HELT ELLER DELVIST ENIGE I EN RÆKKE SPØRGSMÅL OM BALANCEN MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV (ANGIVET I PROCENT) Tilstrækkelig tid til familie Mænd Kvinder Presset af krav fra familie Ønsker mere tid med børnene Dårlig samvittighed over for arbejde Dårlig samvittighed over for familie Anm.: Procentandelene er baseret på besvarelser fra mellem 661 og 784 ingeniører.

8 UBEGRÆNSET SELVBESTEMMELSE OG FLEKSIBILITET I ARBEJDSTIDEN ER MULIGVIS GODT FOR ARBEJDSPLADSEN, MEN IKKE FOR FAMILIELIVET. AT HAVE ANSVARET FOR DEN PRAKTISKE OMSORG Ligesom med stress gælder det, at kvindelige ingeniører oftere end mandlige oplever ubalance mellem arbejdsliv og familieliv. 58 procent af de mandlige ingeniører oplever balance mellem arbejdsliv og familieliv mod kun 47procent af de kvindelige ingeniører. Det hænger utvivlsomt sammen med, at det i altovervejende grad er en kvindeopgave at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. De kvindelige ingeniører (og de mandlige ingeniørers kvindelige samlevere) har således hovedansvaret for de store driftsopgaver i hjemmet: Tøjvask, rengøring, madlavning. Samtidig er det også oftest kvinderne, der har hovedansvaret for den praktiske omsorg i forhold til børnene: At hente børn, at passe syge børn, at holde sig orienteret om, hvad der foregår i skole/daginstitution mv. ANTALLET AF BØRN Antallet af børn har også betydning for oplevelsen af balance. Både kvindelige og mandlige ingeniører, der har to eller flere børn, oplever i højere grad en ubalance mellem arbejdsliv og familieliv end de, der kun har et barn. På den ene side er stressoplevelsen altså ikke afhængig af, hvor mange børn, man har. På den anden side bliver det angiveligt vanskeligere at have balance mellem arbejdsliv og familieliv, jo flere børn man har. STOR ARBEJDSMÆNGDE Ikke helt uventet er der også en sammenhæng mellem ingeniørernes arbejdsmængde og balancen mellem deres arbejds- og familieliv. Ledelsens signaler om, hvad der er forventeligt at kunne præstere inden for en normal arbejdsuge, spiller i den forbindelse en væsentlig rolle. Som det var tilfældet med stress, er sammenhængen mellem arbejdstid og balance heller ikke helt entydig. De, der er på deltid, oplever således ikke nødvendigvis en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv sammenlignet med de fuldtidsarbejdende. Det er snarere forholdet mellem arbejdstid og (forventninger til) arbejdsmængde, der har betydning. UKONTROLLABEL ARBEJDSTID GIVER UBALANCE Undersøgelsen peger klart i retning af, at ubegrænset fleksibilitet i arbejdstiden muligvis er godt for arbejdspladsen, men ikke for familielivet. En god balance mellem arbejdsliv og familieliv er tæt forbundet med kontrol med arbejdstiden. Gerne i form af fleksur, men i det mindste i form af registrering af arbejdstiden, faste mødetidspunkter, mulighed for afspadsering mv.

9 AFHÆNGIGHED AF ANDRES ARBEJDE OG MANGE DEADLINES Undersøgelsen har også vist, at ingeniører, der er afhængige af andre i arbejdet, øger risikoen for at få ubalance mellem familieog arbejdslivet, ligesom det at have mange deadlines gør det. Begge dele gør arbejdet uforudsigeligt og for at kunne varetage de daglige praktiske omsorgsopgaver, har man i høj grad brug for forudsigelighed i arbejdet. Undersøgelsen har vist, at præcis disse egenskaber ved arbejdet ikke synes at have nogen betydning, når det gælder stressoplevelsen. Det er altså nogle forskellige egenskaber ved arbejdet, der skaber henholdsvis stress og ubalance. MANGLENDE UDFORDRINGER GIVER UBALANCE Ligesom med stress har undersøgelsen også vist, at ingeniører, der ikke har udfordringer og udviklingsmuligheder, oftere oplever ubalance mellem arbejdsliv og familieliv end de, der har et udviklende arbejde. Selvom der her kan påvises en meget klar statistisk sammenhæng, er der formentlig alligevel tale om en mere indirekte sammenhæng. Et udfordrende og udviklende arbejde med social støtte fra såvel kolleger som leder giver stor arbejdsglæde og tilfredshed og dermed også større overskud til familien. HYPERFLEKSIBLE ARBEJDSFORHOLD GIVER UBALANCE Undersøgelsen peger i retning af, at et hyperfleksibelt arbejde ikke nødvendigvis gavner familielivet. Et hyperfleksibelt arbejde er karakteriseret ved, at den enkelte selv har det fulde ansvar for arbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse. Kombineret med en arbejdspladskultur, hvor løsningen af arbejdsopgaverne kommer før alt andet, er dette tilsyneladende en farlig cocktail for balancen mellem arbejdsliv og familieliv. GÅR MAN KLOKKEN 16, KAN CHEFEN FINDE PÅ AT RÅBE UD PÅ GANGEN, OM MAN AFSPADSERER. DET ER SELVFØLGELIG I FØRSTE OMGANG MENT FOR SJOV, MEN DET ER MED TIL AT GIVE DEN DER STEMNING AF AT SKULLE DUKKE HOVEDET, HVIS MAN ALLEREDE FORLADER SKRIVEBORDET EFTER OTTE TIMER. (Citat fra interview i rapporten Ingeniører mellem arbejdsliv, familieliv og stress )

10 NEGLIGERING AF BØRNEFAMILIERS BEHOV GIVER UBALANCE Undersøgelsen viser, at spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne sætter fokus på børnefamilierne, dvs. gør det acceptabelt at tilpasse arbejdet efter familiens behov i forbindelse med tjenesterejser, møder, osv., influerer på ingeniørernes oplevelse af balance. Hvis man er tilfreds med familievenligheden på arbejdspladsen, er der også meget større sandsynlighed for, at der er balance mellem familie- og arbejdslivet. PERSONALEPOLITIKKEN ER VIGTIG Undersøgelsen har sluttelig vist, at personalepolitiske tiltag eller mangel på samme har stor betydning for arbejdspladsens familievenlighed. En nedskreven politik om, at man afspadserer overarbejde og lignende, er således med til at modvirke en overarbejdskultur. Dog viser undersøgelsen også, at mellemlederens holdninger har større vægt end nedskrevne politikker og at det kan gå begge veje. En familievenlig personalepolitik kan gøres familiefjendtlig af en uforstående mellemleder, og vice versa.

11 TILPASNINGSSTRATEGIER MERE TEORI END PRAKSIS Undersøgelsen viser samlet set, at ingeniørerne kun i begrænset omfang har foretaget større ændringer i deres arbejdssituation af hensyn til familien. Lidt mere end halvdelen af ingeniørerne har dog mindsket overarbejdet af hensyn til familien. Men når det gælder at sige nej til tjenesterejser eller til efteruddannelse, er det de færreste, der har benyttet sig af sådanne strategier. Der er på disse punkter ingen særlige forskelle i mandlige og kvindelige ingeniørers angivelse af, om det er dem eller deres ægtefælle/samlever, der siger fra over for disse ting. KVINDERNE TILPASSER ARBEJDET TIL FAMILIEN Når det gælder mere drastiske tilpasningsstrategier, såsom ændringer i arbejdstidens placering, at gå ned i arbejdstid eller at gå hjemme/være arbejdsløs, er det dog i altovervejende grad de kvindelige ingeniører, der benytter sig af disse strategier. Mens mere end en fjerdedel af de kvindelige ingeniører er gået ned i arbejdstid af hensyn til familien, er det kun 3 procent af de mandlige ingeniører, der har gjort dette. Dobbelt så mange kvinder som mænd har skiftet arbejde af hensyn til familielivet, og væsentligt flere kvinder end mænd har ændret deres arbejdstids placering. Der bliver i disse år talt meget om, at børnefamilier bør kunne drosle karrieren ned, mens børnene er små, for derefter at skrue op for blusset igen. Undersøgelsen her peger i retning af, at en sådan livsfase-strategi allerede er taget i brug men hovedsagelig kun af kvinderne. Man kunne forvente, at de familier, der har et godt socialt netværk, vil have lettere ved at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen end de, der ikke har. I undersøgelsen bliver ingeniørerne spurgt, om de har familie (bedsteforældre eller lign.), der kan træde til med pasning af børn mv.. Det viser sig dog, at et sådant socialt netværk ikke har nogen betydning for oplevelsen af balance mellem arbejdsliv og familieliv.

12 KONKLUSION HVAD GIVER STRESS OG UBALANCE? Undersøgelsen har peget på en lang række faktorer, der hver især synes at have betydning for ingeniørers stress henholdsvis ubalance mellem arbejdsliv og familieliv. For at få et overblik over hvilke faktorer, der har størst betydning, er der i undersøgelsen gennemført nogle statistiske analyser, der kan give en indikation af, hvilke forhold, der har selvstændig betydning for, hvorvidt ingeniører oplever stress henholdsvis ubalance. Alt i alt viser disse analyser, at stress henholdsvis ubalance tilsyneladende i vidt omfang næres af de samme kilder. DE VÆSENTLIGSTE STRESSKILDER ER: Ubalance mellem arbejdsliv og familieliv Det viser sig, at netop ubalance mellem arbejdsliv og familieliv er en af de væsentligste stresskilder. Oplevelsen af ikke at have tilstrækkelig tid til familien og den dårlige samvittighed over for familien er således en langt stærkere kilde til stress end en række arbejdsrelaterede forhold. KILDER TIL STRESS OG UBALANCE Stress Ubalance Ubalance Praktisk omsorg Praktisk omsorg Ansvaret for den praktiske omsorg At have hovedansvaret for børnene og den praktiske omsorg i familien er ligeledes en kraftig kilde til stress. Kvindelige ingeniører er mest udsat. Manglende udviklingsmuligheder Stor arbejdsmængde Karrierekultur Virksomhedens manglende familiefokus Manglende udviklingsmuligheder Stor arbejdsmængde Virksomhedens manglende familiefokus Manglende udviklingsmuligheder i arbejdet Også det at have eller ikke have et udviklende arbejde har direkte sammenhæng med oplevelsen af stress. Arbejdsmængde Ingeniører, der oplever, at deres arbejdsmængde kræver, at de arbejder mere end de 37 timer, og som ikke når at gennemføre de planlagte opgaver, forstyrres hyppigt i arbejdet og oplever, at arbejdsmængden går ud over kvaliteten i deres arbejde, bliver stressede.

13 DE VÆSENTLIGSTE KILDER TIL UBALANCE: Karrierekultur Faktoren karrierekultur spiller også en rolle for ingeniørernes stressniveau om end en mindre rolle. Karrierekultur vil sige en arbejdspladskultur, hvor man arbejder mere end 37 timer, og hvor man arbejder over for at gøre indtryk på ledelsen eller for at avancere hurtigere. Virksomhedens familiefokus Endelig spiller faktoren virksomhedens familiefokus også en lille, men dog fremtrædende rolle. I faktoren indgår spørgsmålet om, hvorvidt ingeniøren mener at være på en arbejdsplads, hvor det generelt er acceptabelt at tilpasse arbejdet efter familiens behov, samt om man har mulighed for at sige fra over for tjenesterejser/kurser, der inkluderer overnatning væk fra hjemmet. Hvis disse omstændigheder er til stede, mindskes stressniveauet. Ser man på, hvad der giver ubalance, er det stort set de samme faktorer, der går igen. Den væsentligste kilde til ubalance mellem arbejdsliv og familieliv er således hovedansvaret for den praktiske omsorg, hvilket næppe kan overraske. Videre har udviklingsmuligheder i arbejdet og arbejdsmængde betydning for balancen mellem arbejdsliv og familieliv. Endelig viser det sig, at de ingeniører, der ikke oplever, at deres arbejdsplads er familievenlig, også oplever ubalance.

14 PERSPEKTIVER PÅ TVÆ RS DET AFGØRENDE NYE ER DOKUMENTATIONEN AF, AT FAMILIELIVETS ORGANISERING OG ARBEJDSPLADSENS FAMILIEVENLIGHED ER VÆSENTLIGE STRESSKILDER. ARBEJDSLIV, FAMILIELIV OG STRESS Som analyserne har vist, er der næppe nogen tvivl om, at der er en snæver sammenhæng mellem arbejdsliv, familieliv og stress. At der er en sammenhæng mellem nogle bestemte arbejdsvilkår og stress, er der ikke noget nyt i. Det afgørende nye er dokumentationen af, at familielivets organisering og arbejdspladsens familievenlighed er væsentlige stresskilder. Det er på mange måder interessant nyt ikke mindst for virksomhederne. Stressede medarbejdere er uproduktive medarbejdere. Ved at give medarbejderne bedre muligheder for at tilpasse arbejdsliv og familieliv mindskes en væsentlig stresskilde. For virksomheder, der erkender, at det, der sker uden for arbejdstiden, har en direkte afsmittende effekt for det, der sker i arbejdstiden, synes der således at være meget at hente i form af gladere og mere produktive medarbejdere. Mere præcist er det praktiske ansvar for familien en væsentlig stresskilde. Den daglige organisering af familielogistikken, planlægning og udførelse af opgaverne i hjemmet, pleje af relationerne ud af huset til institutioner, skole og fritidsaktiviteter mv. er alt sammen opgaver, som stiller store krav til den, der har ansvaret herfor. Disse opgaver tager tid og energi og de skal varetages både før og efter arbejdstid. Videre har undersøgelsen dokumenteret, at virksomhedens håndtering af arbejdslivs/familielivs-problematikken i sig selv er en væsentlig stresskilde. Der er en klar sammenhæng mellem stress og virksomhedernes opmærksomhed på medarbejdernes familieliv. Det er måske også interessant nyt for ingeniørerne selv! Det er således karakteristisk for de ingeniører, der har deltaget i undersøgelsen og det gælder både i spørgeskemaundersøgelsen, arbejdspladsanalyserne og familieinterviewene at de overvejende peger på forhold i arbejdslivet som stresskilder. At tilpasningsopgaverne mellem arbejdsliv og familieliv er en stressfaktor, som rækker ind over arbejdslivet, er tilsyneladende ikke en udbredt erkendelse. Både i forskningen og i den almindelige debat er vi vant til at forbinde arbejdsliv og stress. Men det er nyt at se stress som relateret til forhold, der ligger uden for arbejdslivet. Det er således også karakteristisk, at selvom en stor andel af ingeniørerne oplever en ubalance mellem arbejdsliv og familieliv, og selvom de praktiske omsorgsopgaver tydeligvis er en stresskilde, er det de færreste ingeniører, der har gjort noget aktivt for at skabe en bedre tilpasning mellem arbejdsliv og familieliv. I PRINCIPPET HAR ALLE RET TIL FØRSTE SYGEDAG FOR HJEMMEBOENDE BØRN UNDER 14 ÅR. MEN DET ER JO ALTSÅ IKKE ALTID LIGE SMART AT BLIVE HJEMME, HVIS MAN STÅR MIDT I EN STOR BYGGESAG. (Citat fra interview i rapporten Ingeniører mellem arbejdsliv, familieliv og stress )

15 STRESSEDE MEDARBEJDERE ER UPRODUKTIVE MEDARBEJDERE. Samtidig viste familieinterviewene, at det daglige tidspuslespil er en stor og udfordrende opgave, som fylder rigtig meget i hverdagen. Og at der er tale om en meget skrøbelig balance mellem arbejdsliv og familieliv, hvor det mindste uforudsete kan vælte læsset. På den ene side har ingeniørerne altså et stramt og skrøbeligt dagligt puslespil, og på den anden side er de ikke tilbøjelige til at ændre væsentligt på nogle af de faktorer, der kunne lette dette stramme dagsprogram. En del af forklaringen herpå kunne være en manglende erkendelse af den betydning, det daglige puslespil og familielivets krav har for ingeniørernes arbejdsindsats og stressniveau. ARBEJDSLIV, FAMILIELIV, STRESS OG KØN Undersøgelsen har videre entydigt peget i retning af, at tilpasning mellem arbejdsliv og familieliv i overvejende grad er et kvindeanliggende. Det er fortsat kvinderne, der tager sig af de store tunge driftsopgaver i hjemmet og står for den logistiske planlægning i familierne. Man kan sige det ganske kort: Mandlige ingeniører har baglandspersoner, kvindelige ingeniører er baglandspersoner. Der er i det lys ikke noget at sige til, at de kvindelige ingeniører oftere er stressede end de mandlige ingeniører.

16 DER ER ET MEGET STORT ARBEJDSPRES OG HØJE FORVENTNINGER FRA LEDELSENS SIDE TIL, HVAD EN INGENIØR KAN NÅ. FLEKSTIDEN ER DEN ENESTE SIKKERHEDSLINE FOR AT HOLDE ARBEJDSTIDEN PÅ ET RIMELIGT NIVEAU. (Citat fra interview i rapporten Ingeniører mellem arbejdsliv, familieliv og stress ) TILPASNINGSSTRATEGIER OG STRESS Ingeniørens og ægtefællen/samleverens respektive arbejdsliv sætter nogle rammer for mulighederne for at få arbejdsliv og familieliv til at harmonere, eksempelvis fleksible eller faste arbejdstider. Endvidere har arbejdets karakter betydning for, om ingeniørerne skal være på deres arbejdspladser bestemte tider på dagen, og hvor afhængige de er af samarbejdet med andre eller fysiske faciliteter. Hvordan disse rammer udfyldes, er i nogen grad et spørgsmål om individuelle holdninger og egne ambitioner. Flere af ingeniørerne beskriver det fleksible arbejde som et tveægget sværd: Fleksibiliteten betyder, at det er muligt at planlægge selv, at være fleksibel over for pludseligt opståede behov og eventuelt møde senere og derved opnå en rolig morgen med børnene. Men fleksibiliteten betyder også, at man aldrig kan slippe arbejdet helt. Man kan tale om fire forskellige ingeniørtyper, som hver især giver forskellige forudsætninger for at takle potentielle stresssituationer. I figuren (Ingeniørtyper og stresspotentialer) opridses de forskellige stresskilder afhængig af, hvilken form for ingeniørfamilie der er tale om. INGENIØRTYPER OG STRESSPOTENTIALER INGENIØRER Stresspotentialer Accepterer arbejdsmæssige krav Accepterer ikke arbejdsmæssige krav ÆGTEFÆLLE / SAMLEVER Accepterer arbejdsmæssige krav Accepterer ikke arbejdsmæssige krav Karriereingeniør Få stresspotentialer mellem arbejdsliv og familieliv Ingeniørens baglandsperson tager over i familien ved stresssituationer på arbejdet. Baglandet sørger generelt for at løse opgaver relateret til praktisk og følelsesmæssig omsorg. Den ofte mandlige ingeniør med baglandssamlever kan således klare mange krav fra arbejdslivet, fordi samleveren tager sig af familielivet. Kabaleingeniør Høje stresspotentialer mellem arbejdsliv og familieliv Ingeniøren stiller store krav til sig selv på begge fronter. Er i et krydspres fra egne og andres arbejdsforventninger og forventninger fra baglandet: kabalen går ikke op! Kan have en karriereægtefælle som stiller krav om, at man klarer hjemmefronten. Forhandlingsingeniør Nogle stresspotentialer mellem arbejdsliv og familieliv Kan opleve, at det er svært at forsøge at nedtone arbejdets krav. Stresspotentialer i ikke at leve op til egne forventninger om arbejdsindsats og nedtone arbejdet for at finde plads til familien. Men samtidig virker kontrakten om at prioritere familien som et mentalt bolværk mod arbejdets mange krav. Familieingeniør Få stresspotentialer mellem arbejdsliv og familieliv Ingeniøren og ægtefællen/samleveren siger begge fra over for arbejdets krav. Deler holdning om, at familielivet skal prioriteres. Få stresspotentialer, da prioriteringen af familielivet er et bevidst valg.

17 EN MERE TRADITIONELT ORGANISERET VIRKSOMHED MED RELATIVT FASTE RAMMER OM ARBEJDET OG ARBEJDSTIDEN OG MED LØNMODTAGERKULTUR ER I REALITETEN MERE FAMILIEVENLIG END DEN HYPERFLEKSIBLE VIRKSOMHED. Undersøgelsen peger i retning af, at karriereingeniøren formentlig er en mand, mens kabaleingeniøren typisk er kvinde. Forhandlingsingeniøren kan være en mandlig ingeniør, der er under stærkt pres fra ægtefællen, eller det kan være en kvindelig ingeniør, der lægger presset på sin (ingeniør)ægtefælle. Familieingeniøren, som i samme grad som ægtefællen har nedprioriteret arbejdet, og hvor begge har en rimelig balance mellem arbejdsliv og familieliv, kan i princippet være både en mand og en kvinde, men i praksis synes det dog ikke ret ofte at være en mand. Det er bemærkelsesværdigt, at den familiefjendtlige virksomhed langt hen ad vejen er synonym med en moderne, fleksibel virksomhed med masser af selvbestemmelse, faglige udfordringer etc. En mere traditionelt organiseret virksomhed med relativt faste rammer om arbejdet og arbejdstiden og med lønmodtagerkultur er i realiteten mere familievenlig end den hyperfleksible virksomhed, hvor opgaveløsningen kommer først, hvor arbejdstiden ikke registreres, og hvor det er op til den enkelte medarbejder at sætte rammerne. DEN FAMILIEVENLIGE ARBEJDSPLADS Sammenfattende har undersøgelsen peget på følgende karakteristika ved henholdsvis den familievenlige og den familiefjendtlige arbejdsplads. KARRIEREINGENIØREN ER FORMENTLIG EN MAND, MENS KABALEINGENIØREN TYPISK ER KVINDE. FAMILIEVENLIG ARBEJDSPLADS FAMILIEFJENDTLIG ARBEJDSPLADS Arbejdstiden: Fix/flekstid Højeste arbejdstid, inkl. afspadsering Tidsregistrering Arbejdsorganiseringen: Det udviklende arbejde Intet hjemmearbejde Lange deadlines Nogen afhængighed af andres arbejde Familietiltag: Familiehensyn ved rejser, møder mv. Familie er synlig Personalepolitik: Nedskrevet, konkret familiepolitik Familievenlighed en rettighed Arbejdstiden: Fuldstændig fleksibel arbejdstid Ingen højeste arbejdstid Ingen tidsregistrering Arbejdsorganiseringen: Det hyperfleksible arbejde Hjemmearbejde Korte deadlines Stor afhængighed af andres arbejde Familietiltag: Ingen familiehensyn ved rejser, mødetidspunkter mv. Familie er usynlig Personalepolitik: Ingen nedskrevet familiepolitik Familievenlighed en belønning

18

19

20 UDGIVET AF INGENIØRFORENINGEN I DANMARK APRIL 2002 Ingeniørforeningen i Danmark Ingeniørhuset Kalvebod Brygge København V Telefon Fax ida@ida.dk ISBN nr Oplag: 750 stk. Tryk: IDAs Printcenter. Design: HELIKOPTER.