Furesø Kommune 09 borgerundersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Furesø Kommune 09 borgerundersøgelse"

Transkript

1 Furesø Kommune 09 borgerundersøgelse I N D H O L D FLYTNING TIL FURESØ SENESTE FLYTNING FLYTTE OVERVEJELSER KOMMUNENS ATTRAKTIVET SVARPERSONER F U R E S Ø K O M M U N E S B O R G E R P A N E L K O M M U N E U D V I K L I N G / N O V E M B E R Undersøgels er gnemført i november 2009, overfor Furesø Kommunes elektroniske borgerpanel. Undersøgels, herunder spørgeskema, dataindsamling og rapport, er udarbejdet af Promonitor. ÅBNE SVAR PROMONITOR. SYDDANSKE FORSKERPARKER. TELEFON W W W. B O RGERPAN E L. I N FO

2 2 Indholdsfortegnelse Fakta om undersøgels... 3 Om indekstal... 4 Om undersøgelss sikkerhed... 5 Boet hvor længe i Furesø Kommune... 6 Alder ved tilflytning... 7 Oprindelig tilflytnings... 8 Oprindeligt bopælsområde før tilflytning... 9 Grunde til at bosætte sig i Furesø Kommune Seste flytning fordelt på stal Seste flytning ekstern eller intern flytning Flyttet til kommun hvorn Fraflyttet bolig - ved seste flytning Bolig fraflyttet og bolig tilflyttet Boligtype fraflyttet intern eller ekstern flytning Bolig tilflyttet ved seste flytning Bolig tilflyttet fordelt på intern/ekstern flytning og overvejelser for flytning Overvejelser om flytning og bolig øvrige krydstabeller Hvor attraktiv er Furesø Kommune Undersøgelss svarpersoner Åbne svar hvorfor flyttet til Furesø Kommune Åbne svar andre sager til flytteovervejelser Åbne svar andre boligønsker Åbne svar - hvad er god bolig og et godt boligområde... 62

3 3 Fakta om undersøgels Metode Dataindsamlings metode Borgerpanel Periode Juni 2009 Inviterede borgere (efter data rs) Antal svar 805 Svarproct 77 % Vægtning af svardata Nej

4 4 Om indekstal Indekstal byttes, for at resultaterne skal være så overskuelige og sammlignelige som muligt. I praksis fremkommer tallet ved, at hver besvarelse (f.eks. grad af tilfredshed) tildeles et tal, som over symmetrisk skala omregnes til værdi mellem 0 og 100. Derved bliver frekvstabeller samlet i ét tal og talle kan sammlignes, lige meget hvilk svarskala undersøgels bytter. Derved kan forskellige målinger og emner lettere sammlignes. På tilfredshedsskala svarer 0 således f.eks. til at alle har svaret meget utilfreds", 25 til utilfreds", 50 til hverk eller", 75 til tilfreds" og 100 til meget tilfreds". Besvarelser der angiver ved ikke medtælles ikke n indekstallet beregnes. Hvordan indekstalle skal vurderes, kommer an på målsætninger, udgangspunkt og ambitioner. Typisk arbejdes med politiske servicemål i størrels 75. Under 50 anses for kritisk Mellem 50 og 65 er acceptabelt Mellem 65 og 75 er godt Over 75 er excellt Skala (5 punkt) Indeks Meget utilfreds 0 Utilfreds 25 Hverk-eller 50 Tilfreds 75 Meget tilfreds 100 Tælles ikke med i indeks

5 5 Om undersøgelss sikkerhed Stikprøves repræstativitet Undersøgels er gnemført overfor Furesø Kommunes Borgerpanel. Borgerpanelet er for hovedpart af deltagernes vedkommde tilfældigt udtrukket og sammsat. Sammsætning af Borgerpanelet kan på geografi, alder og køn anses for repræstativ. Svarproct er ca. 77 %, hvilket anses for særdeles tilfredsstillde. Gerelt er målet for svarprocter ved undersøgelser fra 50 % ved alme mingsundersøgelser, til over 70 % ved undersøgelser med et forskningsmæssigt sigte. Borgerpanelet opn sædvanligvis meget høje svarprocter, i størrels %. Sikkerhed Det samlede antal svar er på ca. 800 personer. Respondtantallet medfører, at måling har lav stikprøveusikkerhed. På totaler er usikkerhed (ved 95 % sikkerhedsniveau) under ca. +/- 3,5 % point, som er udtryk for det interval, svaret ville være indfor, hvis alle borgere i kommun havde deltaget i undersøgels. På undergrupperinger afhænger stikprøvesikkerhed af antal svarpersoner i undergrupp. Tabell nedfor kan bruges som vejledning for stikprøvesikkerhed. Antal respondter ,02 2,47 2,14 1,91 1,74 1,61 1,56 P ,16 3, 2,94 2,63 2,40 2,22 2,15 r ,95 4,04 3,50 3,13 2,86 2,65 2,56 o ,54 4,53 3,92 3,51 3,20 2,96 2,86 c ,00 4,90 4,24 3,80 3,46 3,21 3,10 e ,35 5,19 4, 4,02 3,67 3, 3,28 n ,61 5,40 4,67 4,18 3,82 3,53 3,41 t ,79 5,54 4,80 4,29 3,92 3,63 3, ,89 5,63 4,88 4,36 3,98 3,69 3, ,93 5,66 4,90 4,38 4,00 3,70 3,58 Standardafvigelse ved 95% sikkerhed, for antal respondter

6 6 Boet hvor længe i Furesø Kommune Furesø-borgerne er blevet spurgt om, hvor længe de har boet i kommun. En forholdsvis stor del af borgerne, med 31 proct, har boet i af de to sammlagte r sid 1979 eller før erne var det ti hvor færrest anmeldte deres flytning til af de to r med sammlagt ca. 16 proct (8,0% + 7,7%) noget der muligvis kan hænge samm med lavkonjunktur i slutning af 1980 erne. Fra 1990 har kommun oplevet stigning i tilflytning, hvor ca. 26 proct (13,6% + 12,0%) af borgerne anmeldte deres flytning i dette ti. Det er værd at bemærke, at i period 2000 til 2005, oplevede kommun markant tilflytning på 16 proct, som dermed er d periode, hvor flest borgere er tilflyttet det nuværde Furesø Kommune. Boet i Furesø Kommune sid Boet i Furesø Kommune sid Respondter Proct Sid ,0% Sid ,1% Sid ,0% Sid ,6% Sid ,7% Sid ,0% Sid 1979 eller før ,4% Husker ikke 2 0,2% I alt ,0%

7 7 Alder ved tilflytning Borgerne er blevet spurgt om deres alder ved tilflytning til kommun. En anselig del af tilflytning, udgøres af personer i d yngre erhvervsaktive alder, hvor 42 proct var mellem 30 til ved tilflytning. Ligeledes er mange unge flyttet til kommun, hvilket kan ses ved, at 27 proct af tilflytterne var mellem 18 til 29 ved tilflytning. Der kan ses tds til, at desto ældre man er, desto mindre er tilbøjelighed til at flytte til kommun - noget der normalt også gælder for flytninger gerelt. De 40 til -ige udgjorde 13 proct af tilflytterne til kommun. De 50 til -ige udgjorde godt og vel 5 proct, ms de 60 til 69-ige kun udgjorde 2 proct af tilflytterne. Opsummerde kan det siges, at kommun har været tilflytnings især for borgere mellem 18 og. Alder ved tilflytning Alder ved tilflytning Respondter Proct Har altid boet her 34 4,2% Under ,1% ,1% ,3% ,7% ,8% ,2% 70 eller over 5 0,6% Husker ikke 0 0,0% I alt ,0%

8 8 Oprindelig tilflytnings Tilflytterne er blevet spurgt, til hvilk af de daværde 2 r, de oprindeligt flyttede til. Det viser sig at være næst lige mange tilflyttere til hver blandt svarpersonerne i undersøgels. Dog med lidt større andel af tilflyttere til Kommune med 52 proct, i forhold til Kommunes 47 proct. Oprindeligt tilflyttet område Oprindeligt tilflyttet område Respondter Proct Kommune ,5% Kommune ,5% I alt ,0%

9 9 Oprindeligt bopælsområde før tilflytning Det indledde spørgsmål viste, at 27 proct af borgerne er flyttet til Furesø Kommune mellem 2000 og 2009 det vil sige, cirka ind for de seste 10. Disse er i undersøgels er blevet spurgt, hvor de boede før de flyttede til Furesø Kommune. Størstedel af tilflytterne kom fra Købhavn med 43 proct. Andplads indtager Storkøbhavn med 26 proct af tilflytterne. De omkringliggde r i Nordsjælland har ligeledes et vist tag i tilflytterne med 15 proct. Det øvrige Sjælland vægter mindre med andel på 4 proct. Tilflytterne til kommun kommer ikke i særligt stort omfang fra Jylland, Fyn og de øvrige øer. Det samme kan siges om tilflyttere fra udlandet. Opsummerde kan det siges, at Furesø Kommune skriver sig ind i fortælling om udflytnings, hvor det især er yngre købhavnere i d typiske erhvervsaktive alder, der flytter til kommun. Hvor boede du før Hvor boede du før Respondter Proct Købhavn 95 43,4% Storkøbhavn 26,9% Nordsjælland 34 15,5% Sjælland 10 4,6% Østjylland 5 2,3% Fyn 4 1,8% Ud for Danmark 4 1,8% Midt-/Vestjylland 3 1,4% Bornholm 2 0,9% Lolland-Falster 1 0,5% Nordjylland 1 0,5% Sydjylland 1 0,5% I alt ,0%

10 10 Grunde til at bosætte sig i Furesø Kommune De af borgerne der flyttede til Furesø Kommune fra 2000 og frem, er blevet spurgt til deres motiver for at flytte til kommun. De har kunnet vælge op til 6 faktorer der havde betydning for dem. D mest fremtrædde grund til at bosætte sig i Furesø Kommune er herlighedsværdierne, med adgang til at nyde fritid i med proct og de smukke omgivelser med 43 proct. Bolig udgjorde hos mange tilflyttere sag, hvilket kan ses ved, at tilflytterne fandt d ønskede bolig med de efterspurgte kvaliteter i til attraktiv pris og tæt på Købhavn med 38 proct ved hvert af svare. Hver tredje tilflytter havde ligeledes relationer til familie og vner i. Det anses ligeledes relevant, at forholde for børnefamilierne var i ord med 30 proct af svare. Tilflytterne angav i middel grad forhold som fritids- og sportsforhold og forholde på skolerne som egtlige motiver for tilflytning med 18 til 19 proct af svare. Ydermere ser tilflytterne ikke kultur, bylivet og indkøbsmulighederne som elemter, der i nog grad tilskyndede tilflytning. Det kommunale serviciveau for børn og ældre og pris for dette, er parametre, der rangerer meget lavt på tilflytternes motiver for at bosætte sig i Furesø Kommune. Langt størstedel af tilflytterne med 87 proct angav, at de ikke havde nog eksisterde tilknytning til. Omståde tabel viser motiverne i rangordnet form.

11 11 Vigtige grunde til valget af Furesø hvad havde betydning Rangordnet Respondter Proct Fritid - grønne områder 131,8% Fritid - smukke omgivelser 96 43,8% Bolig - kvalitet 84 38,4% Bolig - pris 84 38,4% Praktisk - nærhed til Købhavn 84 38,4% Relationer - til vner el. familie 74 33,8% Forhold for børn - forhold for børnefamilier 66 30,1% Arbejde/uddannelse - tæt på arbejdsplads 26,9% Fritid - sports- og motionsmuligheder 42 19,2% Forhold for børn - skoler/institutioner 40 18,3% Praktisk - kollektiv transport 37 16,9% Forhold for børn - sikre skoleveje og stier 30 13,7% Relationer - har tilknytning til 30 13,7% Kommun - omdømmet 15 6,8% Kommun - skatt 13 5,9% Praktisk - indkøbsmuligheder 13 5,9% Fritid - kulturlivet 10 4,6% Fritid - bylivet 9 4,1% Forhold for børn - pasningsgaranti 8 3,7% Kommun - det gerelle serviciveau 8 3,7% Praktisk - kommuns vejforbindelser 8 3,7% Forhold for børn - pris på børnepasning 4 1,8% Forhold for ældre - forhold for ældre borgere 4 1,8% /husker ikke 3 1,4% Arbejde/uddannelse - tæt på uddannels 0 0,0% I alt ,0%

12 12 Seste flytning fordelt på stal Alle borgerne blev spurgt om, hvor de sidst har skiftet folkeregisteradresse, og hvorvidt deres seste flytning var til kommun (kaldet ekstern flytning) eller ind for kommun (kaldet intern flytning). Period før 1979 udgør 20 proct af de seste flytninger i kommun. Period i 1980 erne tegner sig for 13 proct af de seste flytninger. Start af 1990 erne bar præg af et boligmarked der langsomt tøede op, med 9 proct af borgerne der foretog deres seste flytning i period 1990 til Antallet af flytninger slog for alvor ignem i period 1995 til 1999 med 14 proct af flytningerne. Åre fra 2000 til 2005 var præget af voksde højkonjunktur i samfundet, og periode tegner sig for 20 proct af borgernes seste flytninger i Furesø Kommune. Det lidt kortere interval på tre mellem 2006 til 2009, viste ligeledes høj flytningsmobilitet på 19 proct. Flyttet sest hvorn Flyttet sest hvorn Respondter Proct ,1% ,9% ,5% ,9% ,6% ,5% 1979 eller før ,5% Aldrig 13 1,6% Husker ikke 3 0,4% I alt ,0%

13 13 Seste flytning ekstern eller intern flytning Borgerne i undersøgels er blevet spurgt om deres seste flytning var intern flytning ind for kommun, eller om d var ekstern forstået som flytning til Furesø Kommune. Langt størstedel af de seste flytninger er tilflytninger, med 67 proct eller to tredjedele, ms 32 proct eller tredjedel, er flytninger ind for kommun. Ekstern eller intern flytning. Ekstern eller intern flytning Respondter Proct Ind for kommun ,5% Til kommun ,5% I alt ,0% Ekstern eller intern flytning. Krydset med: Flyttet sest hvorn. Figur nedfor viser, hvor stor and af d seste flytning i de kelte tidsperioder, var ind for kommun eller til kommun. For de borgere, hvis seste flytning ligger længst tilbage i tid, er det hyppigst flytning til kommun. I period fra midt 90 erne, hvor boligmarkedet begyndte at taget fart, ses at andel af flytninger ind for kommun tiltager. Fordeling af flytninger til eller ind for kommun efter et for borgernes seste flytning 1979 eller før 17% 83% % 68% % 61% % 80% % 63% % 65% % 55% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ind for kommun Til kommun

14 14 Flyttet sest hvorn. Krydset med: Ekstern eller intern flytning. Figur og tabell nedfor viser fordeling af seste flytning på de kelte s intervaller. Basis for procterne er summ af hhv. interne og eksterne flytninger bemærk også her, at flere af de seste flytninger har været til kommun d ind for kommun. Således tegner period fra 2000 til i dag sig for 50 proct af de interne flytninger, ms samme periode tegner sig for 36 proct af de seste flytninger til kommun. Tabell viser også, at antallet af flytninger til kommun er aftaget sid % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fordeling af seste flytninger over tid, opdelt på flytninger til og ind for kommun. 11% 5% 9% 16% 23% 27% Ind for kommun 25% 6% 7% 14% 20% 16% Til kommun eller før Ind for Til kommun I alt kommun ,7% 15,5% 19,1% ,5% 20,1% 20,9% ,4% 13,6% 14,5% ,1% 11,8% 9,9% ,2% 6,8% 7,6% ,3% 5,5% 5,5% 1979 eller før 10,7% 25,2% 20,5% Aldrig 2,7% 1,1% 1,6% Husker ikke 0,4% 0,4% 0,4% I alt

15 15 Flyttet til kommun hvorn Tilflytningerne til kommun skete i høj grad i 1979 eller før erne var et ti, med lav vækst i antallet af tilflyttere. Antallet af nytilflyttere til kommun tog fart i 1990 erne og i period fra 2000 og frem til 2009, har samlet 36 proct af tilflyttere anmeldt deres seste tilflytning til Furesø Kommune. De interne flytninger har været på et lavt niveau gnem tid og tog for alvor først fart på fra 1995 og frem. Fra 2000 og frem til 2009, har 50 proct af de seste anmeldte interne flytninger har fundet sted, ms period 2006 til 2009 tegner sig for 26 proct af de interne flytninger. Flyttet sest hvorn til kommun ( ekstern flytning ) Flyttet sest hvorn ind for kommun ( intern flytning )

16 16 Fraflyttet bolig - ved seste flytning De borgere i undersøgels, hvis seste flytning er foregået i period fra 2000 til 2009, er blevet spurgt hvilk bolig de flyttede fra. Boligtype fraflyttet. Forskell mellem hus/ eller lejlighed er ikke stor, i det 46 proct fraflyttede et hus/ og 50 proct fraflyttede lejlighed. Bolig du flyttede FRA - Boligtype Bolig du flyttede FRA - Boligtype Respondter Proct ,0% Lejlighed ,6% Landejdom 4 1,2% Værelse / andet 7 2,2% I alt ,0% Ejer form fraflyttet. Ejerskabet af fraflytningsbolig var i ejerboligs favør med 51 proct. Lejebolig stod for 36 proct af fraflytningerne. Andelsbolig var mindre fremtrædde med 11 proct af tilfælde. Bolig du flyttede FRA Ejer form Bolig du flyttede FRA - Ejer form Respondter Proct ,2% Lejebolig ,6% Andelsbolig 36 11,2% Bofællesskab 1 0,3% Andet 2 0,6% I alt ,0%

17 17 Antal værelser fraflyttet. Fraflytningsbolig har for de fleste været 3-værelsesbolig i 35 proct af tilfælde. 4-værelsesbolig har næst været norm for fjerdedel af flytningerne, dvs. 23 proct. Mere d 5 værelser har 21 proct boet i. Kun 16 proct flyttede fra 2-værelsesbolig og kun 3 proct fra 1-værelsesbolig. Bolig du flyttede FRA - Antal værelser Bolig du flyttede FRA - Antal værelser Respondter Proct ,4% ,5% ,1% ,3% ,1% Husker ikke 2 0,6% I alt ,0%

18 18 Boligareal fraflyttet. Det boligareal som blev fraflyttet, var for lidt over fjerdels vedkommde mellem 75 til 99 m2. Dernæst følger et boligareal på mellem 74 m2 med 15 proct og ig 15 proct der fraflyttede bolig på mellem m2. Boligerne på 1174 m2 stod for 9 proct af fraflytterne. 11 proct fraflyttede bolig fra 175 m2 eller mere. Lidt over 5 proct af deltagerne i undersøgels fraflyttede bolig under 50 m2. Bolig du flyttede FRA - Boligareal m2 Bolig du flyttede FRA - Boligareal m2 Respondter Proct Under 50 m2 17 5,3% m ,8% m ,6% m ,6% m2 15,2% m2 29 9,0% m2 20 6,2% 200 m2 eller mere 18 5,6% Husker ikke 2 0,6% I alt ,0%

19 19 Bolig fraflyttet og bolig tilflyttet Svare er krydset, så det fremg, hvilk boligtype tilflytterne til hhv. hus/ og lejlighed kommer fra. Blandt tilflyttere til hus/ er fordeling næst ligelig på tidligere boligtype: hus/ eller lejlighed i hhv. 48 proct og 50 proct af tilfælde. Blandt de som flyttede til lejlighed, kom 54 proct fra lejlighed og i 36 proct fra hus/. Dermed kan sammdrages, at tilflyttere til lejligheder i mindre grad kommer fra hus/ og i højere grad fra lejlighed, værelse eller andet. Ms tilflyttere til hus/ er ligeligt fordelt mellem hus/ og lejlighed som tidligere bolig. Bolig du flyttede FRA - Boligtype Krydset med: Fraflyttet boligtype. - Bolig du flyttede TIL - Boligtype Kommer FRA bolig Flyttet TIL bolig Lejlighed I alt 48,3% 36,7% 46,0% Lejlighed 50,4% 54,4% 50,6% Landejdom 1,3% 1,3% 1,2% Værelse / andet 0,0% 7,6% 2,2% I alt Svare er krydset, så det fremg, hvilk ejer form tilflytterne til hholdsvis ejerbolig, lejebolig og andelsbolig i undersøgels kom fra, ind for de seste ca. 10. Tilflyttere til ejerbolig kom for 58 procts vedkommde fra ejerbolig og for 26 procts vedkommde fra lejebolig. Desud kom 15 proct fra andelsbolig. Tilflytterne til lejebolig kom fra lejebolig i proct af tilfælde og knap tredjedel, med 31 proct, kom fra ejerbolig. Rest kom fra andre boligformer. Tilflytterne til andelsboligerne kommer for hver 10. vedkommde fra andelsbolig, og rest kommer ligeligt fra leje- eller ejerbolig. Bolig du flyttede FRA - Ejer form Kommer FRA bolig Flyttet TIL bolig Lejebolig Andelsbolig I alt 58,6% 31,3% 45,5% 51,2% Lejebolig 26,4% 63,9% 45,5% 36,6% Andelsbolig 15,0% 1,2% 9,1% 11,2% Bofællesskab 0,0% 1,2% 0,0% 0,3% Andet 0,0% 2,4% 0,0% 0,6% I alt

20 20 Boligtype fraflyttet intern eller ekstern flytning Svare er krydset så det fremg, hvilk boligtype man er flyttet fra, ved flytninger ind for kommun og flytninger til kommun, ind for de seste ca. 10. Ind for kommun er 69 proct flyttet fra hus/ og 28 proct fra lejlighed. Til kommun er 30 proct flyttet fra hus/ og ca. 66 proct fra lejlighed. Således er hovedpart af tilflyttere kommet fra lejlighed og hovedpart af de internt flyttede er kommet fra et hus/. Boligtype Krydset med: Ekstern eller intern flytning. Bolig du flyttede FRA Ind for Til kommun I alt kommun 69,0% 30,6% 46,0% Lejlighed 27,9% 65,8% 50,6% Landejdom 0,0% 2,1% 1,2% Værelse / andet 3,1% 1,6% 2,2% I alt Svare er krydset så det fremg, hvilk ejer form man er flyttet fra, ved flytninger ind for kommun og flytninger til kommun, ind for de seste ca. 10. Ind for kommun kom proct fra ejerbolig og 37 proct fra lejebolig. Til kom 46 proct fra ejerbolig og 36 proct fra lejebolig, ms ca. 16 proct kom fra andelsbolig. Ejer form Krydset med: Ekstern eller intern flytning. Bolig du flyttede FRA Ind for Til kommun I alt kommun 58,9% 46,1% 51,2% Lejebolig 37,2% 36,3% 36,6% Andelsbolig 3,1% 16,6% 11,2% Bofællesskab 0,0% 0,5% 0,3% Andet 0,8% 0,5% 0,6% I alt

21 21 Bolig tilflyttet ved seste flytning De af borgerne der er flyttet til kommun og de som har flyttet internt i kommun sid 2000 og frem, er blevet spurgt, hvilk bolig de flyttede til. At flytte i hus/ er d mest fortrukne boligtype i 73 proct af tilfælde. En tilflytning til lejlighed skete i 24 proct af tilfælde. Bolig du flyttede TIL - Boligtype Bolig du flyttede TIL - Boligtype Respondter Proct ,9% Lejlighed 79 24,5% Landejdom 2 0,6% Værelse / andet 3 0,9% I alt ,0% Ejerskabet af tilflytningsbolig er i ejerboligs favør med 70 proct. Lejebolig st for 25 proct af tilflytningerne. Andelsbolig er mindre fremtrædde med 3 proct af tilfælde. Bolig du flyttede TIL Ejer form Bolig du flyttede TIL - Ejer form Respondter Proct ,5% Lejebolig 83 25,8% Andelsbolig 11 3,4% Bofællesskab 1 0,3% Andet 0 0,0% I alt ,0%

22 22 Der er tds til, at svarpersonerne er flyttet til bolig med mange værelser. Tilflytning til 4-værelsesbolig er det mest fremherskde i 41 proct af tilfælde. 5-værelsesbolig er ligeledes populær i 26 proct af tilflytningerne, efterfulgt af 3-værelsesbolig i 23 proct af tilfælde. 1-værelsesbolig er samm med 2-værelsesbolig ikke så populære at flytte til, med hholdsvis 2 proct og 6 proct af tilfælde. Bolig du flyttede TIL - Antal værelser Bolig du flyttede TIL - Antal værelser Respondter Proct 1 7 2,2% ,2% ,6% ,0% ,7% Husker ikke 1 0,3% I alt ,0%

23 23 Flytning er sket primært til bolig med et areal på mellem m2, hvilket er tilfældet i 28 proct af tilfælde. En ligeledes udbredt boligstørrelse er m2 i 21 proct af tilfælde. Det tredje mest tilflyttede boligareal er på m2 blandt 17 proct af svarpersonerne, der er flyttet de seste 10 til eller ind for kommun. En andel på 14 proct er flyttet til boligstørrelse på mellem 1174 m2. Bolig du flyttede TIL - Boligareal m2 Bolig du flyttede TIL - Boligareal m2 Respondter Proct Under 50 m2 5 1,6% m2 21 6,5% m ,4% m ,4% m ,0% m ,3% m2 16 5,0% 200 m2 eller mere 18 5,6% Husker ikke 1 0,3% I alt ,0%

24 24 Bolig tilflyttet fordelt på intern/ekstern flytning Svare er krydset så det fremg, hvilk bolig man er flyttet til, ved flytninger ind for kommun og flytninger til kommun, ind for de seste ca. 10. Boligtype og ejer form tilflyttet. Tilflyttere er med 77 proct oftest flyttet til et hus/, ms hver femte, med 21 proct, er flyttet til lejlighed. Tilflytterne har ligeledes oftest valgt ejerbolig, med 74 proct, ms omkring hver fjerde er flyttet til lejebolig (21 proct) eller andelsbolig (5 proct). Ind for kommun er lidt færre, med 69 proct, flyttet til et hus/ og lidt flere, ca. 29 proct, er flyttet til lejlighed. Tilsvarde er 65 proct af de internt flyttede, flyttet til ejerbolig og 33 proct er flyttet til lejebolig. Boligtype Krydset med: Ekstern eller intern flytning. Bolig du flyttede TIL Ind for Til kommun I alt kommun 69,0% 77,2% 73,9% Lejlighed 29,5% 21,2% 24,5% Landejdom 0,8% 0,5% 0,6% Værelse / andet 0,8% 1,0% 0,9% I alt Ejer form Krydset med: Ekstern eller intern flytning. Bolig du flyttede TIL Ind for Til kommun I alt kommun 65,1% 74,1% 70,5% Lejebolig 33,3% 20,7% 25,8% Andelsbolig 1,6% 4,7% 3,4% Bofællesskab 0,0% 0,5% 0,3% Andet 0,0% 0,0% 0,0% I alt

25 25 Antal værelser tilflyttet. Tilflytterne har hovedsageligt valgt boliger med 3-5+ værelser dette glæder for 93,3 proct. Kun få af tilflytterne til kommun har valgt bolig på 1-2 værelser. D største kelgruppe af tilflyttere har valgt 4-værelses bolig dette gælder for ca. 44 proct. Ind for kommun et intervallet af 3-5 værelser valgt af ca. 88 proct, dvs. lidt færre d tilfældet var for tilflytterne. Noget flere af de internt flyttede er flyttet til 1-2 værelser og valget blandt de internt flyttede g i det hele taget mod færre værelser d tilfældet er for tilflytterne. Antal værelser Krydset med: Ekstern eller intern flytning. Bolig du flyttede TIL Ind for Til kommun I alt kommun 1 1,6% 2,6% 2,2% 2 10,1% 3,6% 6,2% 3 27,1% 21,2% 23,6% 4 35,7% 44,6% 41,0% ,6% 27,5% 26,7% Husker ikke 0,0% 0,5% 0,3% I alt % 90% 80% Fordeling af tilflyttede antal værelser, fordelt på interne og eksterne flytninger. 26% 28% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 36% 27% 12% Ind for kommun 45% 21% 7% Til kommun

26 26 Boligstørrelse tilflyttet. Fordeling af boligstørrelse adskiller sig, alt efter om flytning er intern dvs. ind for kommun, eller ekstern dvs. til kommun. Mønsteret er, at tilflytterne primært har sigtet efter lidt større boliger d de internt flyttede. D mest valgte boligstørrelser for tilflytterne er på m2 - hvilket gælder for 55 proct af tilflytterne mod kun 40 proct af de internt flyttede. Boligs størrelse har desud fordelt sig mere bredt hos de internt flyttede, med jævn fordeling i boligstørrels fra 75 1 m2. Boligareal m2 Krydset med: Ekstern eller intern flytning. Bolig du flyttede TIL Ind for Til kommun I alt kommun Under 50 m2 1,6% 1,6% 1,6% m2 9,3% 4,7% 6,5% m2 21,7% 14,5% 17,4% m2 20,2% 22,3% 21,4% m2 20,2% 33,2% 28,0% m2 14,0% 14,5% 14,3% m2 4,7% 5,2% 5,0% 200 m2 eller mere 8,5% 3,6% 5,6% Husker ikke 0,0% 0,5% 0,3% I alt % Fordeling af tilflyttet boligstørrelse, fordelt på interne og eksterne flytninger. 50% 40% 33% 30% 15% 22% 20% 15% 10% 0% 5% 9% 2% 2% Under 50 m m2 22% 20% 20% 14% m m m m m2 200 m2 eller mere 5% 5% 4% 9% Ind for kommun Til kommun

27 27 og overvejelser for flytning Alle borgerne i undersøgels er blevet spurgt om deres overvejelser, ønsker og præfercer for fremtidig bolig ved evtuel flytning. Tidshorisont for evtuel flytning. En andel på 46 proct tilkdegiver, at de ikke gør sig nog overvejelser om at flyttet. Blandt svarpersonerne tilkdegiver 53 proct, at de overvejer at flytte på et tidspunkt. Blandt alle er der 22 proct der tilkdegiver, at de ønsker at flytte på et tidspunkt, m deres tidshorisont er ukdt. 15 proct kan sætte tidshorisont på flytning, og ser flytning ind for 4 til proct har kortere tidshorisont på 0 til 3 det vil sige har flytteovervejelser ind for overskuelig tidshorisont. Overvejelser om at flytte. Overvejelser om at flytte Respondter Proct ,8% ,5% ,1% Ukdt tidshorisont ,0% Nej ,7% I alt ,0%

28 28 Årsager / motiver til flytteovervejelser. De af borgerne der tilkdegav, at de overvejer at flytte, er blevet spurgt om sagerne til flytning. Det har været muligt at afgive flere svar. D mest fremherskde sag er borgers alder, hvor ønsket om bolig der matcher borgers alder indg som væstlig faktor med proct af svare. Borgers personlige økonomi er ligeledes et væstligt tyngdepunkt, der ikke kan ses bort fra med 29 proct af svare. Livsfaserne viser sig ved, at 20 proct af svare angiver, at et barn/børn er flyttet hjemmefra og boligs karakteristika ikke længere stemmer overs med borgers behov. Det, at et barn/børn er blevet større, indg i 13 proct af svare. Lavest i livsfaserne ses indgåelse af samliv og tilgang af barn/børn med 6 proct af svare, som angivelse til at ville flytte. Årsager til overvejelse om flytning. Årsager til overvejelse om flytning Respondter Proct Alder 168,3% Økonomi ,0% Barn/børn flyttet hjemmefra 88 20,6% Andet ændret behov 87 20,3% Barn/børn er blevet større 57 13,3% Helbred 50 11,7% Indgåelse af samliv/ægteskab 29 6,8% Tilgang af barn/børn 27 6,3% Opløsning af samliv/ægteskab 10 2,3% /ønsker ikke at svare 5 1,2% I alt ,0%

29 29 til bolig. De samme borgere er i forlængelse af forrige spørgsmål blevet spurgt, hvilke boligønsker de har for deres fremtidige bolig. Det har været muligt at afgive flere svar. En stor del af svare ønsker tydeligvis and boligtype med 31 proct af svare, m samtidig tilkdegiver mange, at de ikke ønsker at skifte ejer form det er kun 10 proct der anfører dette ønske. En anselig del af svare ønsker nemmere bolig med and beligghed der i sin er mere ældrevlig med 25 proct ved hvert ønske. De som ønsker mere plads og de som ønsker mindre plads, er næst lige store med 23 til 24 proct ved hvert ønske. D månedlige ydelse, angives ikke som så væstlig faktor, da det kun er 19 proct der ønsker billigere bolig. Overordnet kan det siges, at alder st som et vigtigt argumt for at flytte. I forlængelse af det, er fællesnævner for mange af de fremtidige boligønsker: and boligtype og bolig der tilgodeser borgernes tredje alder. Boligønsker g i retning af. - Gerne flere svar Boligønsker g i retning af Respondter Proct and boligtype ,3% nemmere bolig ,5% and beligghed ,2% ældrevlig bolig ,0% færre m ,8% flere m ,1% billigere bolig 84 19,6% and Ejer form 43 10,0% Andet ønske: 37 8,6% /ønsker ikke at svare 9 2,1% I alt ,0%

30 30 Ønsket bolig boligtype. De som overvejer at flytte, hælder i høj grad til at flytte i hus/, hvilket 62 proct ønsket. At flytte i lejlighed er et ønske hos 29 proct. At flytte på landet i landejdom, er et ønske hos 3 proct af borgerne. Tabell viser desud, at stort set alle borgerne der g med ønsker eller overvejelser om flytning, har specifik boligtype i tankerne, i og med det kun er 2 proct ikke tager stilling. Ønsket boligtype Ønsket boligtype Respondter Proct ,9% Lejlighed ,4% Landejdom 15 3,5% 12 2,8% Værelse/andet 6 1,4% I alt ,0%

31 31 Ønsket bolig ejer form. I forlængelse af de forrige spørgsmål, er de borgerne der udtrykte interesse for at flytte, blevet spurgt om hvilk ejer form de ønsker at flytte til. Ønsket om ejerbolig er størst med proct af de som ønsker at flytte på et tidspunkt, ms lejebolig fremhæves hos 25 proct. Fordeling er ikke meget forskellig fra forrige spørgsmål om et hus/ eller lejlighed. For de som ønsker at flytte, er andelsbolig med 5 proct og bofællesskabet med 4 proct ligeledes mulighed om d i meget mindre omfang d for ejerbolig og lejebolig. Ønsket ejer form Ønsket Ejer form Respondter Proct 253,1% Lejebolig ,0% Andet / ved ikke 29 6,8% Andelsbolig 22 5,1% Bofællesskab 17 4,0% I alt ,0%

32 32 Ønsket bolig størrelse i m2. Det ønskede boligareal er overvejde fra 100 til 124 m2 med 32 proct af ønskerne. M der er ligeledes forholdsvis stor spredning bag talle. Det næstmest populære boligareal er 75 til 99 m2 med 20 proct efterfulgt af ønsket om et boligareal på 125 til 1 m2 med 18 proct. De ønskede boligarealer er ikke i d lave de på under 74 m2, m heller ikke i større omfang i d høje de på over 150 m2. Ønsket boligareal m2 Ønsket boligareal m2 Respondter Proct Under 50 m2 7 1,6% m2 27 6,3% m ,1% m ,9% m ,7% m ,0% m2 22 5,1% 200 m2 eller mere 13 3,0% 9 2,1% I alt ,0%

33 33 Ønsket bolig antal værelser. De ønskede antal værelser er t 4-værelsesbolig eller 3-værelsesbolig. Førnævnte ønsker g ig i næst 3 ud af 4 ønsker dog er 4-værelsesbolig førde med proct af ønskerne. 3-værelsesbolig g ig i 32 proct af ønskerne. Alt under 3-værelsesbolig er ikke særligt eftertragtet. Det samme kan i nog grad siges om 5 værelser eller mere, der ønskes af 15 proct af svarpersonerne. Ønsket antal værelser Ønsket antal værelser Respondter Proct 1 2 0,5% ,8% ,7% 4 170,7% ,7% 20 4,7% I alt ,0%

34 34 Ønsket bolig område. Borgerne der overvejer flytte, er blevet spurgt om hvilket område de helst vil bo i. 65 proct ønsker at blive bode i Furesø Kommune, ms 20 proct gerne vil fraflytte kommun. Der kan ikke spores d helt store forskel til hvilk del af kommun de 65 proct helst vil bode i, m der er lille overvægt i s favør med 35 proct, ms 30 proct hælder til. Det er 11 proct der ikke har taget stilling til spørgsmålet, og 2 proct der ser mulighed for at flytte til udlandet. helst bo i... helst bo i... Respondter Proct ,2% ,0% And ,3% 94 11,7% Udlandet 22 2,7% I alt ,0%

35 35 Ønsket bolig urbanisering. Borgerne er blevet spurgt til hvilke egskaber, som det område de ønsker at flytte til, gerne må besidde. En stor del ønsker at bo tæt på, hvilet 48 proct giver udtryk for. 22 proct ønsker at bo tæt på, m ikke i. At bo i ønskes af 5 proct. 17 proct ønsker at bo i bolig/villa. helst bo... helst bo... Respondter Proct 2 48,9% ,3% ,8% Inde i 40 5,0% 36 4,5% Andet 12 1,5% I alt ,0%

36 36 Ønsket bolig by type / land. Endelig er borgerne blevet spurgt om, hvilk størrelse by de ønsker at flytte til. 46 proct foretrækker mindre by hvilket i sags afspejler Furesø Kommune. En flytning til større by, m ikke storby, ønskes af 21 proct. En mindre andel på 8 proct ønsket at flytte til storby. Ønsket om at flytte på landet i mindre landsby, fremsættes af 9 proct. 10 proct ikke har taget stilling til spørgsmålet. foretrække at bo i.. foretrække at bo i.. Respondter Proct ,9% ,3% 83 10,3% Landsby 75 9,4% Storby 68 8,5% Land 29 3,6% I alt ,0%

37 37 Overvejelser om flytning og bolig øvrige krydstabeller Overvejelser om at flytte tidsperspektiv. Krydset med: Årsager Indgåelse af samliv/ ægteskab Opløsning af samliv/ ægteskab Tilgang af barn/ børn Barn/ børn er blevet større Barn/børn flyttet hjemmefra Helbred Alder Økonomi Andet ændret behov: % 50% 44% 35% 15% 24% 17% 42% 53% 32% % 10% 15% 19% 21% 12% 12% 13% 12% 14% % 0% 4% 12% 24% 12% 20% 8% 1% 13% Ukdt 21% 40% 37% 33% 41% 52% 51% 37% 35% 41% tidshorisont I alt I alt Årsager til overvejelse om flytning. Krydset med: Tidsperspektiv Årsag Ukdt tidshorisont Nej I alt Indgåelse af samliv/ægteskab 14% 7% 0% 3% 0% 7% Opløsning af samliv/ægteskab 4% 2% 0% 2% 0% 2% Tilgang af barn/børn 9% 7% 2% 6% 0% 6% Barn/børn er blevet større 15% 18% 13% 11% 0% 13% Barn/børn flyttet hjemmefra 10% 30% 38% 20% 0% 21% Helbred 9% 10% 11% 15% 0% 12% Alder 22% 33% % % 0% % Økonomi % 27% 18% 26% 0% 29% /ønsker ikke at svare 1% 0% 2% 2% 0% 1% Andet ændret behov: 34% 17% 2% 17% 0% 20% I alt Ønsket boligtype. Krydset med: Ønsket ejer form Boligtype Lejebolig Andelsbolig Bofællesskab Andet / ved ikke I alt 78% 41% 55% % 24% 63% Lejlighed 16% 57% 46% 24% 38% 29% Landejdom 6% 0% 0% 0% 0% 4% Værelse/andet 0% 1% 0% 18% 7% 1% 1% 1% 0% 0% 31% 3% I alt

38 38 Ønsket ejer form. Krydset med: Ønsket boligtype Ejer form Lejlighed Landejdom Værelse/andet I alt 73% 32% 100% 0% 17% % Lejebolig 16% 48% 0% 17% 8% 25% Andelsbolig 5% 8% 0% 0% 0% 5% Bofællesskab 4% 3% 0% 50% 0% 4% Andet / ved ikke 3% 9% 0% 33% 75% 7% I alt Ønsket boligtype. Krydset med: Ønsket boligareal m2 Boligtype Under m2 Ved I 50 m2 m2 m2 124 m2 1 m2 174 m2 199 m2 eller mere ikke alt 14% 22% 48% % 78% 84% 91% 92% 11% 63% Lejlighed 29% 74% 50% 30% 16% 9% 0% 0% 22% 29% Landejdom 0% 0% 0% 3% 5% 7% 9% 8% 11% 4% Værelse/andet 43% 4% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 22% 1% 14% 0% 2% 4% 1% 0% 0% 0% 33% 3% I alt Ønsket boligareal m2. Krydset med: Ønsket boligtype Boligareal Lejlighed Landejdom Værelse/andet I alt Under 50 m2 0% 2% 0% 50% 8% 2% m2 2% 16% 0% 17% 0% 6% m2 15% 34% 0% 0% 17% 20% m2 34% 33% 27% 0% 42% 33% m2 23% 10% 27% 0% 8% 19% m2 13% 3% 20% 0% 0% 10% m2 7% 0% 13% 0% 0% 5% 200 m2 eller 5% 0% 7% 0% 0% 3% mere 0% 2% 7% 33% 25% 2% I alt Ønsket antal værelser. Krydset med: Ønsket boligtype Værelser Lejlighed Landejdom Værelse/andet I alt 1 0% 0% 0% 33% 0% 1% 2 4% 13% 0% 33% 8% 7% 3 29% 44% 20% 0% 33% 33% 4 44% 36% 27% 0% 33% 40% % 4% 40% 0% 0% 16% 3% 3% 13% 33% 25% 5% I alt

39 Ønsket boligtype. Krydset med: Ønsket antal værelser I alt 0% 35% 55% 69% 84% 45% 63% Lejlighed 0% 55% 40% 27% 8% 20% 29% Landejdom 0% 0% 2% 2% 9% 10% 4% Værelse/andet 100% 7% 0% 0% 0% 10% 1% 0% 3% 3% 2% 0% 15% 3% I alt Ønsket boligtype. Krydset med: helst bo i And Udlandet I alt 71% 66% 48% 38% 74% 63% Lejlighed 26% 28% 40% 38% 12% 29% Landejdom 1% 4% 4% 13% 7% 4% Værelse/andet 0% 0% 3% 13% 2% 1% 2% 2% 4% 0% 5% 3% I alt Ønsket boligtype. Krydset med: helst bo... Inde i Andet Ved ikke I alt 68% 47% 21% 92% 57% 50% 63% Lejlighed 23% % 63% 9% 0% 30% 29% Landejdom 6% 2% 0% 0% 14% 0% 4% Værelse/andet 1% 1% 4% 0% 29% 10% 1% 3% 1% 13% 0% 0% 10% 3% I alt Ønsket boligtype. Krydset med: foretrække at bo i.. Landsby Storby Land I alt 61% 68% 69% 31% 67% 56% 63% Lejlighed 20% 29% 29% 52% 0% 27% 29% Landejdom 17% 2% 0% 0% 33% 0% 4% Værelse/andet 2% 0% 2% 7% 0% 0% 1% 0% 1% 0% 10% 0% 18% 3% I alt

40 40 Ønsket boligareal m2. Krydset med: helst bo i And Udlandet I alt Under 50 m2 1% 2% 3% 0% 0% 2% m2 5% 9% 9% 0% 0% 6% m2 26% 21% 14% 25% 12% 20% m2 29% 28% % 50% 41% 33% m2 15% 24% 16% 0% 26% 19% m2 11% 8% 11% 0% 12% 10% m2 7% 5% 3% 0% 7% 5% 200 m2 eller mere 3% 4% 3% 13% 0% 3% 3% 0% 3% 13% 2% 2% I alt Ønsket boligareal m2. Krydset med: helst bo... Inde i Bolig/ Andet I alt villa Under 50 m2 1% 3% 8% 0% 0% 0% 2% m2 4% 9% 13% 6% 14% 0% 6% m2 16% 35% 25% 11% 0% 0% 20% m2 34% 36% 42% 20% 29% 70% 33% m2 21% 11% 8% 30% 29% 0% 19% m2 13% 4% 0% 17% 0% 10% 10% m2 6% 2% 0% 11% 0% 0% 5% 200 m2 eller mere 4% 0% 0% 4% 14% 0% 3% 1% 2% 4% 1% 14% 20% 2% I alt Ønsket boligareal m2. Krydset med: foretrække at bo i.. Landsby / Storby Land I alt købstad Under 50 m2 2% 0% 3% 7% 0% 0% 2% m2 5% 8% 5% 7% 7% 3% 6% m2 15% 26% 15% 19% 7% 18% 20% m2 32% 32% 28% 41% 40% 41% 33% m2 10% 19% 25% 12% 27% 15% 19% m2 12% 9% 14% 5% 7% 9% 10% m2 17% 4% 5% 2% 7% 3% 5% 200 m2 eller mere 5% 2% 4% 2% 0% 6% 3% 2% 1% 2% 5% 7% 6% 2% I alt

41 41 Ønsket antal værelser. Krydset med: helst bo i områdemune And kom- Udlandet I alt 1 0% 0% 1% 13% 0% 1% 2 4% 9% 10% 0% 5% 7% 3 34% 31% 29% 50% 38% 33% 4 44% 35% 42% 38% 36% 40% % 22% 12% 0% 10% 16% 3% 3% 6% 0% 12% 5% I alt Ønsket antal værelser. Krydset med: helst bo... Inde i Andet I alt 1 0% 0% 4% 0% 14% 0% 1% 2 6% 10% 13% 3% 14% 0% 7% 3 33% 44% 38% 14% 14% 40% 33% 4 40% 34% 42% 51% 43% 10% 40% % 7% 4% 30% 0% 20% 16% 4% 5% 0% 3% 14% 30% 5% I alt Ønsket antal værelser. Krydset med: foretrække at bo i.. Landsby / Storby Land I alt købstad 1 2% 0% 0% 2% 0% 0% 1% 2 10% 5% 7% 14% 13% 3% 7% 3 29% 36% 29% 29% 40% 29% 33% 4 27% 44% 37% 43% 33% 38% 40% % 14% 22% 0% 7% 15% 16% 2% 2% 5% 12% 7% 15% 5% I alt

42 42 Hvor attraktiv er Furesø Kommune Til sidst er alle borgerne i undersøgels blevet bedt om at bedømme 21 forhold, der har betydning for hvor attraktiv Furesø Kommune er. Svare er indekseret, for på d måde at rangordne bedømmelserne. Natur og de smukke omgivelser på hholdsvis indeks 89 og 88 tildeles meget tilfredse bedømmelser. Det samme kan siges om sports- og motionsmulighederne på indeks 77. Furesø Kommunes placering tæt på Købhavn har ligeledes god bedømmelse på indeks 74, m kommuns vejforbindelser og d kollektive transport halter lidt bagefter på hholdsvis indeks 63 og 56. De hverdagsagtige nødvdigheder som er vigtige for børnefamilier, så som indkøbsmuligheder på indeks 72, skoleveje på indeks 68, forholde for børnefamilier på indeks 67 og pasningsgaranti på indeks opn gode bedømmelser. M pris på børnepasning f marginalt flere negative bedømmelser d positive på indeks 48. Andre vigtige kommunale kerneydelser er kulturlivet på indeks 62, skoler/institutioner på indeks 58 og kommuns gerelle serviciveau på indeks 52, der alle f acceptable bedømmelser. Det er værd at bemærke, at borgerne tildeler bylivet kun lige marginalt flere positive bedømmelser d negative på indeks 51. Mulighed for uddannelse på indeks 47 og jobmuligheder på indeks 41 f flere negative bedømmelser d positive. Endeligt bedømmer borgerne Furesø Kommunes gerelle omdømme kritisk med flere negative bedømmelser d positive på indeks 45. Det forhold med d mest negative bedømmelse, er skattiveauet på indeks 34, der opn ret så utilfreds bedømmelse. Indeksanalyse attraktivitet Hvor attraktiv er Furesø Gnemsnit Indeks Respondter Grønne områder 4, 89, Smukke omgivelser 4,52 88, Sports- og motionsmuligheder 4,09 77, Nærhed til Købhavn 4,00 74, Indkøbsmuligheder 3,89 72, Boligkvalitet 3,87 71, Skoleveje og -stier 3,74 68, Forhold for børnefamilier 3,70 67, Pasningsgaranti for børn 3,58, 370 Kommuns vejforbindelser 3,54 63,54 7 Kulturlivet 3,50 62, Skoler/institutioner 3,35 58, Kollektiv transport 3,26 56, Kommuns gerelle serviciveau 3,09 52, Boligpriser 3,07 51,73 7 Bylivet 3,06 51, Pris på børnepasning 2,92 48, Uddannelsesmuligheder 2,91 47, Omdømme 2,82 45, Jobmuligheder 2,66 41, Skat 2,40 34,89 756

43 43 Undersøgelss svarpersoner Postnr. og by Respondter Proct ,6% ,2% 2750 Ballerup 0 0,0% 3460 Birkerød 2 0,2% I alt ,0% Valgdistrikt Respondter Proct Hareskov 61 7,5% Jonstrup 32 4,0% Søndersø 7,9% ,4% Paltholm 54 6,7% Solvang ,9% Stavnsholt ,6% 81 10,0% I alt ,0% Køn Respondter Proct Mand 403,8% Kvinde ,2% I alt ,0% Aldersgruppe Respondter Proct ,8% ,0% ,3% ,8% ,7% ,4% I alt ,0% Civilstand Respondter Proct Enlig ,1% Gift 0 72,9% Sambode 74 9,1% Andet 23 2,8% I alt ,0% Boligtype Respondter Proct klynge ,7% Lejlighed ,4% Værelse 4 0,5% Andet 11 1,4% I alt ,0%

44 44 Boligform Respondter Proct ,5% Lejebolig ,7% Andelsbolig 17 2,1% Andet 6 0,7% I alt ,0% Hjemmebode børn Respondter Proct Ing hjemmebode børn ,1% Børn, ,7% Børn, ,7% Børn, ,3% Unge, ,1% Unge, ,4% I alt ,0% Uddannelse Respondter Proct Folkeskole 40 4,9% EFG/HG/teknisk skole 7 0,9% Studtereksam/HF/HH/HTX 28 3,5% Erhvervsuddannelse (faglært, håndværker, HK mm.) 75 9,3% Kort videregåde uddannelse (op til 2 ) 52 6,4% Mellemlang videregåde uddannelse (2-4 ) ,6% Lang videregåde uddannelse (over 4 ) ,1% Ing afsluttet uddannelse 3 0,4% I alt ,0% Erhverv Respondter Proct Arbejder, faglært 44 5,4% Arbejder, ufaglært 21 2,6% Funktionær / tjestemand ,2% Lærling / elev 3 0,4% Psionist (alle former) ,2% Selvstændig 56 6,9% Studerde 18 2,2% Jobsøgde 17 2,1% Ud for erhverv 9 1,1% Andet 31 3,8% I alt ,0% Kilde Respondter Proct Inviteret 6 82,1% Selvtilmeldt ,9% I alt ,0%

45 45 Åbne svar hvorfor flyttet til Furesø Kommune Alder ved Hvor boede du tilflytning. før. Hvorfor flyttet til Fureø - uddybet Aldersgruppe Boligtype Boligform Det virkede som tryg og relativt velfungerde, med gode betingelser for børn (institutioner, skoler, svømmehal, sport etc.), samt familieliv (indkøb, S-tog, etc.). Desud virkede ikke så belastet af fx ghetto'er (ja, undskyld, m det er altså også d slags man tager i betragtning n man vil flytte væk fra by for at stifte familie...) og eksempelvis bandekriminalitet = man tør gå på gad/tage toget osv. - også efter kl (og forhåbtlig forbliver det sådan - også n vores børn n teage-alder) (dette var eksempelvis også hovedsag til at vi fravalgte og Brønshøj, hvor vi også havde set på hus). Vi valgte bla. fordi bys indbyggere lader til at tilhøre d måske lidt mere 'ressourcestærke middelklasse', hvilket betyder at vi fx oplever stort overskud blandt forældre i institutioner, blandt naboer, handlde på Bymidt etc. Her er muligvis lidt småkedeligt (sammlignet med Købhavn), m her er samtidig trygt og rart at være! Desud faldt vi for Hareskov (som vi bor meget dejligt ud til), og nyder at være så tæt på - og stadig kun mins kørsel (45 min. med det offtlige) fra Købhavn. Eneste minus er trafikk på vores vej (Skovløbervang), som mere minder om fartgal landevej d 'stille byvej'! Alle børnefamilier her frygter for deres børns sikkerhed, og vi (blandt flere andre) har talt om at fraflytte ig pga. trafikk - ind et barn bliver kørt ned. Vi har været tættere på at blive kørt ned her, flere gange d vi har Købhavn ignem vores 10 i Købhavn... klynge Købhavn Ale relation til samlever. klynge Storkøbhavn Købhavn Købhavn Købhavn Min mand kommer fra, og har været glad for by. Derudover kunne vi få relativ billig nybygget andelsbolig i. Fordi man d gang have ordlig, ikke høj skat som nu og fordi man dgang værnede om de lokale værdier. klynge klynge klynge Andelsbolig Er vokset op i og kder godt. Med boligprisernes daværde himmelflugt var det tilpas tæt på Købhavn, hvor boliger stadig var til at betale Lejlighed Boede i lejlighed med svamp. Kunne flytte til midtpunktet med kort varsel. For at komme væk fra svamp Lejlighed Lejebolig Storkøbhavn Jeg er vokset op i Bagsværd hvor mine forældre stadig bor og jeg fik tilbudt lejlighed i Storkøbhavn som var billig. Lejlighed Lejebolig Nordsjælland jeg skulle ha lejlighed det var lige meget hvor Lejlighed Lejebolig klynge Lejebolig Storkøbhavn Flyttede samm med kæreste Forholdet mellem boligpris og boligtype samt børneog familievligt miljø og nærhed til store arbejdspladser og nærhed til der var Storkøbhavn afgørde. Et passde mix AF NATURFACILITETER, skønne omgivelser (landsbymiljø), fritidsfaciliteter, Storkøbhavn kulturtilbud, nærhed til større byer og arbejdsplads klynge klynge

46 46 Alder ved tilflytning. Hvor boede du før. Hvorfor flyttet til Fureø - uddybet Aldersgruppe Boligtype Boligform tæt på Købhavn Storkøbhavn Fordi jeg kdte til Hareskov, Furesø etc. og vidste, at der var smukt og stille. Samtidig var priserne på huse også til at betale. Fordi det i var rimligt til pris, sammlignet med andre r, afstand fra Købhavn taget i betragtning Købhavn har tilflyttet familie fra Jylland i kommun var meget vigtig ligesom det at mange børnefamilier bor her - kombineret med relativt tæt 30 - Købhavn på arbejde og overkommeligt husprisniv. Der var det rigtige til d rigtige pris på det rigtige tidspunklt - mog kommun havde et 30 - Købhavn godt ry på det tidspunkt Er flyttet samm med min kæreste der boede her i forvej. Jeg er vokset op her og mine forældre bor her stadig, hvilket giver fleksibilitet for børnefamilie som vores. klynge klynge klynge klynge klynge klynge 30 - Nordsjælland har oprindeligt haft tilknytning til Hareskovby Da min kone og jeg skulle flytte sammm, var det ligt at vælge, idet hun i forvej boede i by og børne var glede for instutition. Samtidig bor også mine svigerforældre i by, 30 - Nordsjælland hvilket betød meget i deres daglige hjælp. klynge 30 - Nordsjælland Der var d este msd ikke så lang vtetid. Lejlighed Lejebolig 30 - Nordsjælland klynge 30 - Købhavn 30 - Købhavn 30 - Sjælland 30 - Nordsjælland 30 - Købhavn 30 - Nordsjælland 30 - Købhavn 30 - Købhavn Huset var på tvangs salg og vi fik det meget billigt tæt på familie i Lillerød Valgte på trods af at Brixtoftesag netop var blevet afdækket fordi de mange muligheder for børn og sportsfaciliteter gav os valgmuligheder tilsvarde (eller bedre) d dem i Kbh. Desud kan ingehn tage og afstand til KBH fra. Indtil nu kan man ikke svare på, om man tidligere har boet i kommun. Mange som jeg selv er vokset op i kommun, flyttede og læste i Købhavn, og flyttede tilbage til kommun. For mit eget vedkommde viste det sig, at arbejde og nære relationer var i kommun, jeg kdte d på forhånd ud og ind - og i trygheds navn vdte jeg tilbage. Bolig opfyldte krav om gåafstand til shopping og S-tog, karbad, antal kvdr.meter. Rart at folk ikke parkerer på veje (i bolig ne). Lidt tilfældighed at det netop blev furesø. Huspriserne var (lige nøjagtigt) overkommelige. S- tog til Kbh. er meget vigtigt. Gode muligheder for at dyrke motion,-især cykling. klynge klynge Cyklede MTB i Hareskov og kom derfor til at kde Hareskovby hvor vi nu bor Pga. skilsmisse. Da jeg på det tidspunkt arbejde i kommun og ikke boede der var jeg så heldig at få bolig i FM meget hurtigt. Lejlighed Lejebolig klynge klynge klynge klynge klynge klynge klynge Lejebolig 30 - Købhavn Hareskovby var (er) så smukt og specielt Masser af muligheder for børn (og voksne) - sport og fritid. og ejdomsskatt var 30 - Købhavn billigere d andre steder vi kiggede Købhavn Vi fandt det rigtige hus til d rigtige pris. Og tæt

47 47 Alder ved Hvor boede du tilflytning. før. Hvorfor flyttet til Fureø - uddybet Aldersgruppe Boligtype Boligform ved grønne områder med mulighed for at løbe og cykle. klynge Fik mulighed for at flytte i Bofællesskab 30 - Købhavn (er). Fantastisk bo-form. Familie i Birkerød. klynge Fordi bolig ligger tæt på Hareskov, mit arbejde og børneinstitution og samtidig er bolig der indretningsmæssigt passer os godt. Tilfældigvis 30 - Købhavn ligger d i Furesø. klynge 30 - Købhavn 30 - Midt- /Vestjylland Det var et nyt hus, som var billigt og lækkert. kdte på ing måde kommun. Tog det ikke så alvorligt, da vores barn var nyfødt og vi ikke tænkte på skole og fremtid, som vi gør nu, hvor vores drge er størrer og skal starte skole på sigt. Min nuværde Hustru boede her i. Var født og opvokset i. Samt hele hdes familie er veletablerede her i. + Mine kompetcer er der arbejde for i og omkring Købhavn Ud for 30 - Danmark Det rigtige hus i et godt. Det var klart de grønne områder omkring Hareskovby samt skov, g og søerne. Kom fra Århus, hvor der var 5 min. til strand og skov. Så det var et krav til fremtidig bolig at disse ting var 30 - Østjylland tilgængelige Købhavn God kombination af nærhed til KBH og Har besøgt vner i og synes rigtig godt om by Grønne omgivelser. god svømmehal - hvorfor er d lukket for offtlig adgang det er skændsel at jeg skal betale højere skat og ikke gang kan gå i svømmehall som jeg betaler ekstra til. Bådudlejning - hvorfor er d lukket, min familie og jeg må kører til frederiksdal for at sejle på vores søer? Hvorfor sker der ikke snart noget med rovering og modernisering af farum bytorv? både skov, vand og indkøbsmuligheder, samt så ud til at der var gode muligheder for vuggestuer, børnehaver og skole. klynge klynge klynge klynge klynge klynge Nabo til ge og smuk. Nybygget hus i 30 - Storkøbhavn Nord. Naturområder og gode muligheder for at dyrke meget forskelligt sport. Gode muligheder for Børn. Har selv opvokset i i 70'erne og har familie i 30 - Storkøbhavn by klynge fik tilbud lejlighed/ meget hurtigt, tæt på vner og familie. Altid synes godt om 30 - Købhavn kommun Lejlighed Lejebolig 30 - Købhavn klynge 30 - Købhavn 30 - Købhavn En smukt beliggde - med gode 30 - Storkøbhavn aktiviteter for børn Min daværde mand havde børn der boede i Allerød, og da han selv er opvokset i, huspriserne var fornuftige, derfor faldt valget på 30 - Købhavn 30 - Købhavn Købhavn og tæt på Forælder. Natur, og det hyggelige Kirke klynge klynge klynge klynge klynge klynge Andelsbolig 30 - Nordsjælland Jeg ønskede at bo tæt på mine børns skole MKS Bornholm det var helt tilfældigt - det var her i by jeg fik et Lejlighed Lejebolig

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Sønderborg 2009 borgerundersøgelse

Sønderborg 2009 borgerundersøgelse Sønderborg 2009 borgerundersøgelse I N D H O L D BOSÆTNING OG KENDETEGN Motiver til bosætning, opfattelser af kommunens kendetegn, styker og svagheder. STATUS OG TILFREDSHED Tilfredshed og betydningen

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977)

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977) Kundeundersøgelse 215 Svarprocent: 24% (1454/5977) Indhold Indhold Introduktion Indledning og konklusion 3 Resultatparametre Tilfredshed, Loyalitet 6 Strategiske indsatsparametre Hvor skal der sættes ind

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune 2015 Frederikssund Kommune RAPPORT OM KOMMUNIKATION OG KONTAKT BORGERUNDERSØGELSE 2015 PROMONITOR www.promonitor.net Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 4 Undersøgelsens sikkerhed... 5 Om indeks...

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Sønderborg 2009 borgerundersøgelse

Sønderborg 2009 borgerundersøgelse Sønderborg 2009 borgerundersøgelse I N D H O L D BOSÆTNING OG KENDETEGN Motiver til bosætning, opfattelser af kommunens kendetegn, styker og svagheder. STATUS OG TILFREDSHED Tilfredshed og betydningen

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 23.00.00-P05-8-16 Sagsbehandler Anette Olsen 23.02.2017 TILFLYTTERANALYSEN 2016 I januar 2017 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse for alle tilflyttere over 18 år, som flyttede til Hedensted

Læs mere

Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager

Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager 2017 Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager SØNDERBORG KOMMUNE RAPPORT OM AUGUSTENBORG OG BROAGER PROMONITOR Info@promonitor.dk Indhold Rapport om Augustenborg & Broager. Side 1 Indledning...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Borger Monitor 2011 Borgernes mening om Ringsted Kommune. Borgerpanelmåling, april 2011 Promonitor. Telefon 4444 9100

Borger Monitor 2011 Borgernes mening om Ringsted Kommune. Borgerpanelmåling, april 2011 Promonitor. Telefon 4444 9100 Borger Monitor 2011 Borgernes mening om Ringsted Kommune Borgerpanelmåling, april 2011 Promonitor. Telefon 4444 9100 Tilfredshedsmåling 2011 Borgernes syn på kommunen Tilfredshed på hovedområderne Holdninger

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flyttemønstre og motiver KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvorfor vælger henholdsvis højtuddannede og socialt udsatte

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 Svarprocent: % (44 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 : ADHD Svarprocent: 68% (13 besvarelser ud af 19 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er,

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

7 By Hvilken by bor du i? Én svarmulighed kan angives (liste over alle byer i Frederikssund Kommune)

7 By Hvilken by bor du i? Én svarmulighed kan angives (liste over alle byer i Frederikssund Kommune) # Kort om dig Spørgsmål Svarmuligheder 1 Køn Køn: Kvinde Mand 2 Alder Alder: Én valgmulighed (18 125) 3 Civilstand Hvad er din civilstand? Enlig Parforhold Gift 4 Hjemmeboende børn Har du hjemmeboende

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008 Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2008 December 2008 Indhold Slide nr. 3 Konklusioner 4 9 Tilfredshed alt i alt 11-13 Godt ved besøget og gode råd til Borgerservice 14 15 Henvendelse i Borgerservice

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning 3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af

Læs mere

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE TILFLYTTERANALYSE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Udgifterne til bolig sluger SU en

Udgifterne til bolig sluger SU en Udgifterne til bolig sluger SU en Dette faktaark handler om de studerendes boligvilkår, herunder hvor mange der har oplevet at stå uden bolig, hvor vanskeligt de mener, det er at finde en bolig, de har

Læs mere

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer August 2014 Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer Undersøgelsens formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med fødevarer fra bestemte egne i Danmark. I undersøgelsen blev disse fødevarer

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

videregående uddannelse

videregående uddannelse Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 7. september 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Forbrugerpanelet om organiseret rabat oplevelse, brug og efterspørgsel

Forbrugerpanelet om organiseret rabat oplevelse, brug og efterspørgsel Forbrugerpanelet om organiseret rabat oplevelse, brug og efterspørgsel Tæt på to ud af tre forbrugere (61%) har lagt mærke til, at nogle butikker skilter med en rabatmulighed som følge af en kundes organisering

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Eksempel Beboerdemokrati. Domea Besvarelsesprocent: xx Antal besvarelser: 19

Eksempel Beboerdemokrati. Domea Besvarelsesprocent: xx Antal besvarelser: 19 Eksempel Beboerdemokrati Domea Besvarelsesprocent: xx Antal besvarelser: 19 Er du 47,37 42,11 Mand Kvinde 2 Hvor gammel er du? 27,78 11,11 5,56 11,11 11,11 11,11 22,22 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune

Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune November 2009 1 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 4 Formål... 5 Mål... 5 Succeskriterier... 5 Metode... 6 Metodiske

Læs mere

FællesBo. Januar 2011. IB&Co. FællesBo Januar 2011 1

FællesBo. Januar 2011. IB&Co. FællesBo Januar 2011 1 FællesBo Januar 2011 IB&Co. FællesBo Januar 2011 1 IB&Co. FællesBo Januar 2011 2 OM UNDERSØGELSEN Om undersøgelsen Metode Undersøgelsen er foretaget via telefoninterview. Univers Undersøgelsens univers

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

Forældretilfredshed 2016

Forældretilfredshed 2016 Forældretilfredshed 016 Antal svar: 5, svarprocent: 79% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 016 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden

Læs mere