Borgerundersøgelse. Marts 2013

Transkript

1

2

3 Borgerundersøgelse Marts 2013

4

5 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Om undersøgelsen Baggrund og formål Design Gennemførelse og behandling Deltagere Hvor bor de? Hvem er de? Hvilke transportmidler? Tilfredshed og prioriteringer Tilfredshed Prioritering - valg af bus Prioriteringer - i bussen Kommentarer - grundproduktet Samlet set Hvor, hvornår og hvor ofte? I bussen Stop og stationer Pris og billettyper Realtidsinformation Kommentarer - særlige temaer Samlet set Udkant og landsbyer Børn, unge og ældre Miljø Flextur/Teletaxi Kommentarer - særlige lokaliteter Samlet set Gylling Aarhus by (busomlægning) Ormslev Lindved Kølkær Silkeborg Gymnasium Bilag spørgeskema... 28

6

7 1 Sammenfatning Baggrund og formål Midttrafik har et ønske om, at brugersynspunkter inddrages i tilrettelæggelsen af den kollektive transport. Som optakt til arbejdet med Trafikplan 2013 er der derfor gennemført en internetbaseret indsamling af borgernes synspunkter om og forslag til forbedringer af den kollektive transport. Det er sket via et åbent link på internettet, hvor alle har kunnet tilgå et spørgeskema. Her er stillet nogle få faktuelle spørgsmål, bedt om en rangering af forskellige serviceparametre og som det centrale opfordret til i skrift at fortælle, hvordan Midttrafik kan forbedre servicen. Gennemførelse og deltagelse Internetlinket har været åbent for besvarelse i perioden 28. januar til 18. februar Linket har kunnet tilgås via Midttrafiks hjemmeside. Derudover valgte nogle kommuner at sætte linket på deres hjemmesider. Annoncering er sket via digitale netværk. I alt har knap 850 personer taget imod opfordringen om at give deres mening tilkende. Heraf har mere end 75 % skrevet kortere eller længere indlæg. Der er svar fra borgere i alle kommuner i Midtjylland, men der er stor forskel på svarandelene. Der er tydeligvis kommuner, hvor borgere i nogle områder har mobiliseret mange besvarelser. Deltagere er karakteriseret ved at: Komme fra alle typer af geografiske områder. Størstedelen er busbrugere. I forhold til Midttrafiks brugerpofil er børn og unge underrepræsenteret, personer i den erhvervsaktive alder overrepræsenteret og ældre tilpas repræsenteret. Der er flere som er utilfredse med Midttrafiks tilbud, end man generelt finder i busserne. Utilfredshed er motiverende for at give sin mening tilkende. Prioritering Meget firkantet kan man sige, at de ældre vil have bussen tæt på, de erhvervsaktive vil hurtigt og direkte frem og de unge synes det er for dyrt. I en prioritering af syv karakteristika ved busrejsen efter betydning for at bussen vælges kommer direkte og hurtige busser ind på en førsteplads. Det er imidlertid forskel på kundernes prioritering, og mange har tæt på rejsemål eller prisen højest prioriteret. Der er enkelte for hvem driftspålidelighed, miljø eller tryghed er det højest prioriterede. Ingen har omdømme/image som første prioritet. Det betyder ikke, at det er uden betydning, det bliver blot overtrumfet af de andre karakteristika. Side 1

8 Busbrugere er bedt om at prioritere fem serviceparametre ved busrejsen: chaufførens service, bussens indretning, forhold ved stationer og stoppesteder, information om rejsen og information under rejsen. Her kommer chaufførens service ind på en førsteplads tæt efterfulgt af forhold ved stoppesteder og stationer samt indretning i bussen. Lavest prioriteres information under rejsen. Busbrugerne er også blevet bedt om at prioritere mellem fire egenskaber ved busrejsen: god plads, man kan slappe af, man kan møde andre og man kan læse eller arbejde. God plads prioriteres højest, og det at man kan møde andre lavest. Skriftlige kommentarer Der er tale om et meget omfattende skriftligt materiale, idet mange har skrevet indlæg. Adskillige skriver om flere forskellige emner. Der er foretaget en kodning af de skriftlige besvarelser i: Grundproduktet Særlige temaer Særlige lokaliteter De fleste skriftlige kommentarer handler om forhold, der relaterer sig til den kollektive transports grundydelse. Hvor og hvor ofte bussen kører, indretning, chaufførens service osv. I mange tilfælde knyttes kommentaren til en konkret lokalitet, relation eller oplevelse som passager i den kollektive transport. Der er i rapporten en opsamling af hvad og hvor mange, der har skrevet om forskellige aspekter ved grundproduktet og en samling af illustrative citater. Nogle særlige temaer går igen i besvarelserne eller fortjener en særlig fokus. Der er derfor foretaget en kodning af indlæg om: flextur, miljø, børn og unge, ældre og udkant/landsbyproblematikker. Særligt spørgsmålet om betjening i udkantsområder er et emne der tages op af mange. I alle tilfælde handler der om, at betjeningsomfanget ikke betragtes som tilstrækkeligt. Der er i rapporten citater om de udvalgte temaer. I landsbyerne Gylling, Ormslev, Lindved og Kølkær har svarlysten været stor. Alle steder motiveret af ønsket om at få flere busafgange. Problematikkerne i de fire landsbyer, som de fremgår af de skiftlige indlæg, beskrives i rapporten. Omlægningen af bybusserne i Aarhus i 2011 og betjening af Silkeborg Gymnasium er problemstillinger, som flere har skrevet om og som beskrives særskilt. Side 2

9 2 Om undersøgelsen 2.1 Baggrund og formål Midttrafik har, som det formuleres i Strategiplan , et ønske om i videst muligt omfang at inddrage brugersynspunkter i tilrettelæggelsen af den kollektive transport. Det er derfor også naturligt at inddrage brugerperspektivet i udarbejdelsen af den kommende trafikplan for området - Trafikplan Der er gennemført en internetbaseret undersøgelse, med det formål at indhente ris, ros og gode ideer fra borgere i området. Der er mere tale om en åben høring end en egentlig undersøgelse. Alle har kunnet bidrage via et link på internettet. Her kunne man tilgå et lille spørgeskema, hvis væsentligste funktion var at danne rammen om en slags åben mailboks, hvor det i skrift var muligt at give sin mening tilkende. 2.2 Design I bilaget er vist det spørgeskema, som er anvendt. Der spørges om: Hvem der svarer - køn, alder, bopælskommune og urbanisering ved bopæl Brug af forskellige transportmidler For busbrugerne: hvilke busser og til hvilke formål Tilfredshed med Midttrafiks tilbud Prioriteringer ved valg af at bruge kollektiv ransport For busbrugerne: prioritering af elementer ved busrejsen Opfordring til skriftlige indlæg ( åben mailboks ) Undersøgelsen er åben for, at alle kan deltage. For at få et minimum af viden om hvem der svarer, og hvor de bor i regionen, stilles der indledningsvis enkelte spørgsmål om respondenten og dennes bopæl. Naturligt nok er det overvejende kollektivbrugerne, der er motiverede for at deltage i denne type undersøgelser. For at få et billede af hvilken type af trafikanter der deltager er spurgt om brug af forskellige transportmidler. Og for busbrugerne er spurgt om, hvilken type af busser de bruger og til hvilke formål. Utilfredshed kan være en motivation til at tage imod opfordringen om at give sin mening tilkende. Der er spurgt om tilfredshed med Midttrafiks tilbud. Side 3

10 Der blev bedt om en indbyrdes prioritering af syv forskelige karakteristika i forhold til deres betydning for valg af kollektiv transport. De syv karakteristika er: pris, miljø, tryghed, direkte og hurtig rejse, tæt på rejsemål, pålidelighed og omdømme/image. For busbrugere er videre spurgt om en prioritering af forhold ved en busrejse. Afslutningsvis er opfordret til at skrive indlæg. 2.3 Gennemførelse og behandling Internetlinket har været åbent for besvarelse i perioden 28. januar til 18. februar Det har kunnet tilgås via Midttrafiks hjemmeside. Derudover valgte nogle kommuner at sætte linket på deres hjemmesider. Annoncering er sket via digitale medier og forskellige digitale netværk: Mailinglister til kommuner Mailinglister til organisationer mm Facebook Pressemeddelelse I alt har 843 personer taget imod opfordringen om at give deres mening tilkende. Heraf har 649 skrevet kortere eller længere indlæg. I figur 2.1 er vist, hvor mange der har svaret hen gennem perioden. En artikel i Jyllandsposten sidst i perioden - søndag d. 17. februar - revitaliserede svarlysten på et tidspunkt, hvor det var ved at klinge ud Figur 2.1 Antal besvarelser på undersøgelsens dage Side 4

11 Spørgeskemaet er opbygget med svartvang, dvs. man kommer ikke videre uden at svare. Derfor har alle svaret på alle spørgsmål. Dog har det i sekvensen af prioriteringer af forskellige serviceelementer, været muligt at slippe igennem uden en prioritering. Er prioriteringen urørt, indgår de ikke i opgørelserne. Enkelte har skrevet at prioriteringsfunktionen ikke fungerede ved besvarelse via iphones. Der er tale om et meget omfattende skriftligt materiale, hvor mange har skrevet lange indlæg. Der er foretaget en kodning af de skriftlige besvarelser i forskellige hovedtemaer opdelt på: Grundproduktet Særlige temaer Særlige lokaliteter Langt de fleste besvarelser handler om grundproduktet: hvor, hvor ofte og hvornår bussen kører, busserne og deres indretning, stop- og stationer, pris- og billetsystemer samt information før og under rejsen. 474 eller 56 % af alle de 843 som har deltaget skriver om forhold relateret til grundproduktet. Mange beskæftiger sig med flere temaer, således at der alt i alt er registreret 735 kommentarer om grundproduktet. Nogle målgrupper og særlige temaer går igen i besvarelser, ofte relateret til kommetarer om grundproduktet. Der er lavet en særskilt kodning af følgende temaerne: Flextur, miljø, børn og unge, ældre og udkant-/landsbyproblematikker. Tilsammen skrev 101 af deltagerne 118 indlæg om disse emner. Som et helt særligt tema skriver flere om busomlægning i Aarhus i Hvis indlægget er en generel kommentar om omlægningen, er den kodet som sådan. Dertil kommer at mange af besvarelser om specifikke forhold i Aarhus også kan være konsekvenser af omlægningen, men de er kodet som forhold ved grundproduktet. Der har tydeligvis været mobilisering på flere lokaliteter, hvor borgere oplever, at de har særlige problemer: Gylling, Ormslev, Lindved og Kølkær. Dertil kommer, at der er flere som skriver om forholdene på Silkeborg Gymnasium. Svar fra disse lokaliteter er identificeret og problemstillingerne herfra behandles som særlige cases i rapporten. Side 5

12 3 Deltagere 3.1 Hvor bor de? I figur 3.1 er en opgørelse over, hvilke kommuner respondenterne kommer fra. Dertil komme ni som bor udenfor Region Midtjylland. Der er svar fra alle kommuner, men svarlysten varierer rundt omkring. Der er også i figur 3.1 vist i hvilken type af område respondenterne bor i, idet de selv vælger hvilken bykategori, de mener at tilhøre. Alle typer af geografi er repræsenteret. Aarhus Odder Herning Silkeborg Hedensted Syddjurs Skanderborg Viborg Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Favrskov Randers Norddjurs Horsens Anden kommune Skive Struer Lemvig Holstebro Samsø Landsby 28% Figur 3.1 Bopælskommuner og lokalisering af bopæl På landet 9% Mindre by 27% Større by 36% Hvem er de? Fordelingen af mænd og kvinder i undersøgelsen adskiller sig ikke væsentligt fra brugerprofilen af Midttrafiks passagerer - 63 % af besvarelserne er fra kvinder. Aldersprofilen i undersøgelsen er vist i figur 3.2. Den adskiller sig fra den generelle profil ved, at børn og unge er underrepræsenteret i forhold til deres brugerandele. Gruppen af personer i den erhvervsaktive alder er overrepræsenteret, men det skal bemærkes at de i adskillige tilfælde skriver om problemstillinger relateret til børn og unge. Andelen af ældre i undersøgelsen matcher andelen af ældre i busserne. Side 6

13 Kvinde Mand Figur 3.2 Aldersfordeling af deltagere 3.3 Hvilke transportmidler? Som forventet appellerer undersøgelsen i særlig grad til brugerne af den kollektive transport. Som det fremgår af figur 3.3, så svarer relativt få, mere præcist 26 %, at de sjældent eller aldrig bruger bus. Blandt disse sjældne brugere er der en del forældre, der svarer motiveret af de problemer, familien har med børn og unges transport. Bus Tog Bil pas Bil fører Cykel 0% 20% 40% 60% 80% 100% Dagligt Ugenligt Månedligt Sjældnere Aldrig Figur 3.3 Brug af transportmidler Side 7

14 I figur 3.4 er vist hyppigheden i hvor ofte forskelige typer af busser benyttes blandt bus brugerne. I figur 3.5 er tilsvarende vist for rejseformål. Figurerne viser, at brugere af alle produkttyper er repræsenteret. Det samme gælder typer af rejseformål. Flextur/teletaxa Lokal bus Regional bus Bybus X-bus Figur 3.4 Brug af bustyper 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ofte Af og til Sjældent Slet ikke Andet Fritidsaktiviteter Sport Besøg Indkøb Arbejde Skole/udd 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ofte Af og til Sjældent Slet ikke Figur 3.5 Brug af busser til forskelige rejseformål Side 8

15 4 Tilfredshed og prioriteringer 4.1 Tilfredshed Direkte adspurgt giver 29 % udtryk for, at de er utilfredse eller endog meget utilfredse med Midttrafiks tilbud, målt på busrejsen alt i alt se figur 4.1. Det er højt i forhold til Midttrafiks generelle tilfredshedsundersøgelser, der viser, at mere end 90 % af kunderne alt i alt er tilfredse med deres busrejse. Utilfredshed kan være en drivkræft for at deltage i denne type af undersøgelser, og bidrager til at forklarer de store andel af utilfredse sammenlignet med det generelle billede. Dertil kommer, at der er forskel på at vurdere en konkret bustur og busture i al almindlighed. Blandt de fire parametre, hvor der er spurgt om tilfredshed, er hyppighed ( Busserne kører så ofte, jeg har brug for det ) det som flest er utilfredse med. Herefter kommer bussernes linjeføring ( Bussen kører der, hvor jeg har brug for det ) efterfulgt af prisen. Tilfredsheden er størst med rettidigheden ( Bussens overholdelse af køreplanen - kommer til tiden ). Pris Hyppighed Rettidighed Linjeføringen Alt i alt Alle 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Figur 4.1 Tilfredshed med forskellige serviceparametre ved Midttrafiks tilbud I figur 4.2 er spørgsmål om tilfredshed opdelt efter om respondenten bor i en stor by, lille by, landsby eller på landet. Der er forskelle på, hvordan der svares afhængigt af, hvor man bor. På landet er det i helt særlig grad hyppighed og linjeføringen, der falder dårligt ud. I de større byer anes en lidt større utilfredshed med rettidigheden end på landet, hvilket kan have en sammenhæng med trængselsproblematikker. Side 9

16 På landet Pris Hyppighed Størrre by Mindre by Pris Rettidighed Hyppighed RettidighedLinjeføringen Linjeføringen Pris Hyppighed Rettidighed Linjeføringen Alt i alt Alt i alt Alt i alt 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Landsby På landet Pris Hyppighed Rettidighed Linjeføringen Alt i alt Pris Hyppighed Rettidighed Linjeføringen Alt i alt 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 4.2 Tilfredshed efter hvor respondenten bor med Midttrafiks tilbud 4.2 Prioritering - valg af bus Der er blevet bedt om en prioritering af syv egenskaber ved en kollektiv rejse efter deres betydning for brug af kollektiv transport. Disse skulle rangeres med de vigtigste øverst. I figur 4.3 er vist resultatet af denne opgave. For hver af de syv egenskaber er vist, hvordan prioriteringen falder ud med 1. prioritet som den højeste. Direkte og hurtigt rangeres højest af de fleste - 45 % der har det som første prioritet. Tæt på rejsemålet og pris er også forhold, der kommer højt på listen. Miljø og tryghed falder derimod ikke ud som de mest centrale for valg af kollektiv transport. Lavest rangeres omdømme/image, som ingen sætter på førstepladsen. Der er set på, om forskellige typer af respondenter har forskellige prioriteringer ved at se på, hvad der prioriteres som nummer 1. Der er ikke nogen væsensforskel mellem mænd og kvinders prioritering. På alder kan der derimod godt anes forskelle - se figur 4.4. Meget firkantet kan man sige, at de ældre vil have bussen tæt på, de erhvervsaktive vil hurtigt og direkte frem og de unge synes det er for dyrt. På figur 4.5 er vist 1. prioritet efter bopælslokalisering, hvor det mere er lighederne end forskelle der karakteriserer prioriteringen. Side 10

17 Valg af bus Direkte og hurtigt Tæt på rejsemål Pris Pålidelighed Miljø Tryghed Omdømme/image 1 prio 2 prio 3 prio 4 prio 5 prio 6 prio 7 prio 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 4.3 De vigtigste egenskaber, som får/kan få dig til at bruge kollektiv transport? 1. prioritet og alder 1. prioritet og bopælslokalisering >64 år Direkte/hurtigt På landet år år år <18 år Tæt på Pris Pålidelighed Miljø Tryghed Landsby Mindre by Større by Dire Tæt Pris Påli Mil Try 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 4.4 Første prioritet efter alder Figur 4.5 Første prioritet efter bopæl 4.3 Prioriteringer - i bussen Busbrugere er bedt om at prioritere fem serviceparametre ved busrejsen: chaufførens service, bussens indretning, forhold ved stationer og stoppesteder, information om rejsen og information under rejsen - se figur 4.6. Chaufførens service kommer på førstepladsen tæt efterfulgt af forhold ved stoppesteder og stationer samt indretning i bussen. Lavest prioriteres information under rejsen. Busbrugerne er også blevet bedt om at prioritere mellem fire egenskaber ved busrejsen: god plads, man kan slappe af, man kan møde andre og man kan læse eller arbejde. God plads prioriteres højest, og det at man kan møde andre lavest - se figur 4.7. Side 11

18 Service på busturen Chauffør Stop/stationer Indretning Info før Info under 1 prio 2 prio 3 prio 4 prio 5 prio 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 4.6 Når du bruger Midttrafiks busser, hvad betyder mest for dig? I bussen kan man... God plads Slappe af Læse/arbejde 1 prio 2 prio 3 prio 4 prio Møde andre 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 4.7 Når du er i bussen, hvilke egenskaber ved rejsen foretrækker du? Side 12

19 5 Kommentarer - grundproduktet 5.1 Samlet set De fleste skriftlige kommentarer handler om forhold, der relaterer sig til den kollektive transports grundydelser: hvor og hvor ofte bussen kører, indretning, chaufførens service osv. I mange tilfælde knyttes kommentaren til en konkret lokalitet, relation eller oplevelse som passager i den kollektive transport. I tabel 5.1 er en opgørelse over, hvor mange der har skrevet om grundydelser. I opgørelsen indgår ikke de 145 respondenter der har skrevet om særlige lokaliteter, som beskrives i kapitel 7. Tabel 5.1 Kommentarer om grundproduktet Antal Af alle som har deltaget Hvor, hvornår og hvor ofte 45 % Flere afgange % Hvor bussen kører % Korrespondancer % Bus til tiden 55 7 % I bussen 10 % Indretning og faciliteter 54 6 % Passagerkapacitet 47 6 % Chauffører 33 4 % Stop- og stationer 4 % Faciliteter på og omkring 19 2 % Ønske om nye 15 2 % Pris og billettyper 9 % Pris 50 6 % Billettype 25 3 % Realtidsinformation 27 3 % Side 13

20 5.2 Hvor, hvornår og hvor ofte? En fjerdedel af alle, som har deltaget, skriver, at de ønsker flere busafgange. Det er i særklasse favorittemaet. Der ønskes flere afgange i byer og på landet, om dagen, aftenen og natten, i weekenden og i skoleferierne. Det er naturligt nok især beboere i mindre byer, landsbyer og på landet, der ønsker flere afgange. Men også i større byer savnes busser i ydertidspunkterne på hverdage og i weekenden. Ønsket om flere busser handler også om proppede busser, et problem der især knyttes til busserne i Aarhus. Jeg kunne også godt bruge flere afgange på bybussen. Vil man i biografen, ud og spise, besøge venner og familie er man nødt til enten at tage bilen eller en taxa hjem, for der kører ingen bus. Jeg vil gerne have, at bussen kører ned forbi gymnasiet, hver gang den kører til og fra Randes. Det er et problem, at komme hjem, når den kører så sjældent til gymnasiet. Manglende korrespondancer er et emne, der skrives om. Der er adskillige eksempler på busser og tog, som ikke passer tidsmæssigt sammen. Bussen er kørt, når toget kommer til stationen og omvendt. Flere efterlyser, at der er kommunikation mellem bus og tog således, at der gives besked, når mange passagerer er forsinkede, så bussen kan afvente toget. Der er ønsker om, at nye relationer forbindes med kollektiv transport. Og der er ønsker om justeringer i linjeføringer på eksisterende ruter. På den ene side efterlyses direkte linjer uden alt for mange stop. På den anden side efterlyses, at bussens ruter udvides til at dække specifikke landsbyer, bebyggelser, skoler eller andet. Standsningsmønstret har betydning for, hvilke relationer det forbindes med hvilket serviceniveau. Princippet om at regionalbusser fungerer som bybusser roses for at give flere byboer nye rejsemuligheder. Men samtidig oplever flere af langdistance passagerene det som urimeligt, at de få længere rejsetider, når bussen skal standse ved stoppestederne i byen. Det vil være perfekt, hvis det kunne lade sig gøre at få afstemt Midttrafiks køreplan med togets. Det er ærgerligt, at toget ankommer to minutter efter, bussen er kørt. 1½ times ventetid i Odder til næste busafgang til Hou. Konsekvens: Privat kørsel. Side 14

21 Korrespondancer handler også om, hvor godt bussernes køreplaner passer til forskellige aktiviteter. Er der for lang ventetid på skolen? Matcher det arbejdspladsers mødetider? osv. Forsinkede busser er irriterende. I de fleste tilfælde handler det om, at busserne kommer senere, end det er annonceret i køreplanerne. Der er dog også kommentarer om, at bussen kommer før tiden. Forsinkede busser som ikke overholder køreplanen, knyttes i de fleste tilfælde til myldretids- og trængselsproblematikker, som særligt er et problem i de største af byerne. Der er flere som efterlyser bedre tilpasning af køreplanerne til de faktiske køretider, så man ved, hvad man kan forvente. Det er utrolig frustrerende, at der er forsinkelser. Hvis man skal noget kl. 8.30, så kan det bedre betale sig at cykle eller tage en taxa, hvis man skal være sikker på at være fremme til tiden. Udover at det er irriterende og skaber utryghed, så betyder forsinkelser også, at korrespondancer mellem bus og tog og mellem forskellige buslinjer misses. 5.3 I bussen Bussernes indretning og faciliteter kommenteres, på lidt forskellig måde afhængig af, om der er tale om en bybus eller en regionalbus. I de busser hvor man kun kigger fremad, kan man sidde for sig selv og slappe af. Det er min opfattelse, at mange bruger tiden til at slappe af i by- regional- og X-busserne. Sæderne er for smalle. De er designet til papfigurer på 1,75 der er slanke, ikke har skuldre og som ikke er iført vintertøj. Desuden forventes passagerne at sidde med samlede knæ og med hænderne på lårene under hele turen. Ingen mennesker passer til de kriterier. Pladsforholdene i bybusserne, og i særlig grad bybusserne i Aarhus, beskrives som trange. Sæderne beskrives som alt for små, hvis man er lidt over gennemsnitsstørrelse. I busser med sæder rettet mod hinanden er der trange pladsforhold, når man skal ind og ud. Indretning med alle sæder rette samme vej foretrækkes af flere. Så kan man følge med i hvor langt, bussen er kommet. Og man kan sidde i ro og mag og slappe af, uden front mod folk, man ikke kender. Side 15

22 Standarden af X-busserne fremhæves som god. Borde til computeren, stikkontakt til opladning af Pc er samt internetadgang (som skal fungere) fremhæves som attraktivt. Flere efterlyser annoncering af, hvor bussen er på ruten. Enten ved at chaufføren fortæller det eller som et automatiseret system. Øvrige temaer om selve bussen er: klima, rengøringsstandard og handicaptilgængelighed. Om de andre passagerer bemærkes, at mobilsnak og højlydt musikaflytning er generende. Det opleves som irriterende at bliver involveret i andres liv på en måde, man ikke ønsker. Det ville være rart med en skærm, der viser kommende stoppesteder (hent inspiration fra FynBus). Det gør det nemmere at komme nye steder hen uden at skulle lave alskens research hjemmefra. Tænk i busstørrelser der gør det billigere og grønnere. Der er f.eks. ingen grund til, at bussen på Samsø har samme kapacitet som på de mere trafikerede strækninger. Bussens størrelse og passagerkapacitet er et tema. Når busserne er proppede efterlyses større busser, og når busserne er hel- eller halvtomme efterlyses små busser. Ønsket om større busser udspringer bl.a. af oplevelser i A-busserne i Aarhus. Ønsket om små busser har en sammenhæng til tider og steder, hvor der er få passagerer. Der er mange buschauffører som er søde. Men jeg møder også tit nogle, som har en dårlig dag/dårlig karma og derved påvirker alle, der går ind og ud af bussen. Chaufførerne har en stor betydning for, hvordan busturen opleves. En glad og serviceminded chauffør gør en stor forskel i forhold til en stresset og vrissen. På negativsiden kommenteres chauffører som ikke kører til tiden samt aggressiv kørestil med hårde opbremsninger. På positivsiden kommenteres glade og smilende chauffører. 5.4 Stop og stationer Der er relativt få kommenterer om forhold på stoppesteder og stationer. Der efterlyses bedre faciliteter i form af læskærm, aktuel skiltning samt på de større stoppesteder realtidsinformation. Skab bedre synergi mellem busser og tog. Både tider og stoppesteders nærhed til stationer. Navngiv evt. stoppesteder tæt på stationer med stationens navn. Så lærer passagererne, at bus og tog hænger sammen. Der er ønsker om flere stoppesteder. Enkelte ønsker generelt tættere mellem standsningsstederne, og lidt flere har helt konkrete ønsker til nye standsningssteder. Der er adskillige ældre, som nævner besvær med at gå langt til et stoppested som et motiv for at ønske nye. Side 16

23 5.5 Pris og billettyper Der efterlyses billigere billetter. På det overordnede niveau argumenteres med, at billigere billetter vil få flere til at benytte den kollektive transport, hvilket mindsker trængslen på vejene og gavner miljøet. Kritikken er i særlig grad rettet mod kontant billetter og klippekort og i mindre grad mod abonnementskort. Der efterlyses billigere billetter til unge. Hyperkortet roses. Der er flere kreative forslag til nye billetformer fx: 20-turs klippekort, kort hvor man kan rejse gratis retur og konkurrencer, hvor man kan vinde billetter. Men samtidig beskrives billetsortimentet som uoverskueligt. Det nye off-peak kort beskrives som endnu et kort til samlingen. Bedre sammenspil mellem billetter og priser på tværs af takstzoner. Fx får man 50 % ungdomsrabat på en rejse fra Silkeborg til Herning, men en rejse fra Silkeborg til Aarhus er til fuld pris. Prissystemerne er uoverskuelige med mange variable, billettype og betalingsmiddel, som afhænger af rejsetidspunkt, rejseform, krydsning af takstzoner mm. Indfør Rejsekort til bus også, i stedet for løsningen som det nye off-peakklippekort, som er endnu et klippekort, man skal have i pungen. Jeg har allerede et Rejsekort og bruger det i toget." Der efterlyses adgang til at bruge Rejsekort i busserne. Rejeskortet kendes fra togrejser og det kendes fra rejser til de steder i landet, hvor det nu er i drift. 5.6 Realtidsinformation Der efterlyses realtidsinformation om bussernes faktiske tider både i by og på land. Realtidsinformation gør, at man kan planlægge, hvornår man går hjemmefra. Eller man kan blive lidt længere på arbejdet, hvis bussen er forsinket. Og det gør, at man kan informere familien eller arbejdsgiveren, når man er forsinket. Det er ikke nok at informere om realtid via hjemmesiden. Der efterlyses også realtidsinformation på stoppestederne og via apps til mobiltelefoner. Der er ønsker om mere information i busserne. Der henvises til X-busserne som eksemplariske i den henseende. Side 17

24 Der ønskes tilgang til realtidsinformation om specifikke linjer og specifikke lokaliteter. Særligt information om forsinkelser efterspørges, fx i form af en sms ved mere end fem minutters forsinkelse på en aktuel afgang. I X-busser er det rart, at der en skærm med relevante informationer om nyheder, forsinkelser og mere. Det er virkelig en skam, at det ikke findes i alle andre busser. Det kunne være rigtig smart med en app til smartphones, hvor man kan se på et kort præcis, hvor bybussen befinder sig og en estimeret ankomst til stoppestedet :-) Side 18

25 6 Kommentarer - særlige temaer 6.1 Samlet set Der er lavet en søgning i de skriftlige indlæg på særlige temaer, og der er foretaget en kodning af disse. Samtidig er indlæg, som tydeligt matcher temaet, men som ikke har selve søgeordet kodet som tilhørende temaet. Tabel 6.1 Antal kommentarer om særlige temaer Antal Af alle som har deltaget Udkantsproblematik (søgeord: udkant, landsby) 46 5 % Børn og unge (søgeord: barn, børn, ung) 25 3 % Miljø (søgeord: miljø) 25 3 % Flextur (søgeord: flex) 13 2 % Ældre (søgeord: ældre, pensionist) 11 1 % 6.2 Udkant og landsbyer Udkantsproblemer kædes direkte sammen med den kollektive transportforsyning. Adskillige indlæg handler om konsekvenser for landsbyerne, når der tyndes ud i den kollektive transport. Det er vanskeligere, at få folk til at bosætte sig her, og nogle vælger at fraflytte af den grund, er argumentationen. Problematikken beskrives overalt i regionen også for mindre bysamfund udenfor Aarhus og andre store byer. Der sidder mange ældre, studerende og familiemennesker med et ønske om at spare en bil væk. Det kan ikke gentages nok, at der er alt for få afgange til mindre byer. Jeg forstår ikke, at det altid er os fra Højmark der skal cykle til Lem for at tage offentlig transport. Det kunne i fremtiden lige så godt være dem fra Stauning, Dejbjerg og Lem der skal cykle (eller blive kørt af deres forældre!) til bussen. Den helt overvejende kritik handler om manglende busbetjening udover ud- og hjemkørsler til folkeskolerne. Børn og unge har svært ved at deltage i fritidsaktiviteter, medmindre forældrene kan stille op som chauffører - hvad de ifølge adskillige indlæg hyp- Side 19

26 pigt må gøre. Transportproblemet opstår sidst på eftermiddagen, aften, weekend og i skolernes sommerferie. Adskillige børn og unge har skrevet indlæg om emnet. Det samme har forældrene. Kun få af de erhvervsaktive pendlere fra de mindre byer argumenterer med, at de selv ønsker at bruge bus til og fra arbejde. Her er forventningerne allerede realistisk afstemt. Endvidere er der relativt få indlæg relateret til transport af elever til folkeskole, hvilket kan tolkes som, at der i grove træk er en OK betjening. Der er nogen kritik af betjeningen af unge til ungdomsuddannelser. Busser tilpasset folkeskoleelever giver ikke altid det optimale serviceniveau for de unge, der skal videre med tog og regionalbusser til de større byer. Det er meget irriterende, at rutebilerne skal være bybusser i byerne. Det forlænger rejsetiden for os, der kommer udefra. Den enkelte bybuspassager sparer måske ét minut, men det koster mig 5-10 minutter. Flere indlæg handler om serviceniveau. Der argumenteres for, at der bør være et mere ensartete serviceniveau - på tværs af land og by og på tværs af landsbyer. Det opleves som uretfærdigt at andre får mere. En særlig problematik relaterer sig til oplands- og regionalbusser der fungerer som bybusser, når de kommer til støre byer. Kommer man fra oplandet, så kan det opleves som irriterende ekstratid, og (endnu) en prioritering af byboerne. 6.3 Børn, unge og ældre Børn, unge og i et mindre omfang ældre går igen som særlige målgrupper for den kollektive transport. Det er i vidt omfang de samme problemstillinger, der er beskrevet under overskriften udkant og landsbyer og som fint samles op af to skoleelever i citaterne her nederst på siden. Jeg kan ikke gå til sport i Herning eller Ikast, og i sommerferien kan jeg ikke komme hen til mine venner, fordi der slet ikke kører nogen bus Øv! Jeg skal med bussen til skole kl selvom jeg kun bor to kilometer væk. Min mor og far har to biler, fordi bussen passer så dårligt. Vi er 5 børn, så de kører rigtig meget. Når jeg har fri fra fodbold, så kan jeg ikke nå at klæde om og bade, som min træner ellers siger jeg skal. Og i weekenderne kan jeg ikke komme ind til venner og besøge dem. Jeg bruger rigtig meget tid på at lede efter transporthjælp.jeg kan da godt cykle, men nogen gange skal jeg cykle langt. Om vinteren er det koldt at cykle, og stien er ikke altid sneryddet, inden jeg skal møde. Jeg vil gerne have flere busser herudefra. Jeg lover at bruge dem, hvis de kommer. Side 20

27 I det (begrænsede) omfang, skolebusser omtales, handler det om bedre tilpasning til ringetider. Og det handler om proppede busser, hvor forældrene påtaler, at der kan være et sikkerhedsproblem. For de unge er den gennemgående problematik betjeningen til ungdomsuddannelserne. Problematikken er beskrevet for Silkeborg Gymnasium i kapitel 7. Derudover så efterlyser de unge flere busser aften, weekend og nat. Det er tydeligvis de unge, som er fremme i skoene i efterlysning af nye muligheder for at kommunikere via digitale medier bl.a. om realtid. Man bliver fanget i enten landsbyen eller storbyen, når man skal frem og tilbage. De ældre kan ikke holde til at vandre rundt i Herning en hel dag og vente på, at bussen igen kører hjem om eftermiddagen. Adskillige beskriver problemer for ældre uden bil i landsbyerne. Få busafgange kan f.eks. gøre det vanskeligt at foretage indkøb. I de fleste tilfælde er disse indlæg om ældre skrevet på vegne af målgruppen - kun få ældre beskriver selv, at de har problematikken inde på livet. Derimod beskrives lange gangafstande af flere ældre som et problem. De eksempler som er i materialet relaterer sig alle til lange gangafstande i større byer. Når busserne rettes ud, og der bliver længere mellem stoppestederne, så rammes især ældre, fordi flere ældre har svært ved at gå langt. 6.4 Miljø Miljø er ikke et tema der i væsentligt omfang skrives om. Det optræder hyppigst som argument for, at der skal en bedre kollektiv transport til, hvis bilbrugere skal udøve en mere miljørigtig adfærd, hvilket vil sige at bruge kollektiv transport mere. Opfattelsen er, at kollektiv transport er lig miljørigtig transport. Flere bilbrugere er realistiske omkring, at det bliver vanskeligt at få dem ud af bilen, også selvom der sker forbedringer af den kollektive transport. "Jeg er miljøfreak og synes, al offentlig transport burde være et samfundsanliggende - altså gratis offentlig transport. Så kunne vi slippe for den sindssyge biltrafik alle vide vegne. Selv kører jeg i bil til arbejde - dobbeltmoralsk - men for mig er prisen helt afgørende, og den er simpelthen for høj." Enkelte foreslår mere miljøvenlige teknologier: biogas, el-busser, hybridbusser mm. Og flere stiller spørgsmål ved det hensigtsmæssige i at køre rundt med store halvtomme busser. I stedet foreslås mindre busser, hvor det er muligt. Jeg har tit om aftenen været eneste eller næsten eneste passager, og jeg ville mene, at nogle mindre busser til yderperioderne, kunne være en god investering. Desuden bruger de vel mindre energi. Side 21

28 6.5 Flextur/Teletaxi Enkelte skriver om Flextur og teletaxi - eller Flextaxi som det også omtales. En sproglig sammensætning der tydeligt illustrerer forvirringen omkring disse produkttyper. Som citatet illustrerer, er der tale om et undersolgt produkt, der potentielt kan bidrage til at løse nogle af de problemer befolkningerne i de små bysamfund oplever med et lavt betjeningsniveau af almindelige konventionelle køreplanlagte busser. Flextaxi har der ikke været reklameret meget for. Derfor tror jeg heller ikke, at det benyttes særlig meget. Men det er en super god ordning, som virkelig kan gøre det muligt at bo i landsbyerne. Side 22

29 7 Kommentarer - særlige lokaliteter 7.1 Samlet set Der har tydeligvis været mobilisering af lokale netværk i nogle områder. I tabel 7.1 er en opgørelse over steder, som der er særligt mange indlæg om. Tabel 7.1 Antal kommentarer om lokaliteter Antal Af alle som har deltaget Gylling 42 5 % Århus (busomlægning) 29 3 % Ormslev 27 3 % Lindved 20 2 % Kølkær 18 2 % Silkeborg Gymnasium 9 1 % 7.2 Gylling Gylling har omtrent 650 indbyggere og ligger cirka 10 km syd for Odder. I Gylling føler man sig ladt i stikken mht. kollektiv betjening. Konsekvenserne er ifølge de mange indlæg, at unge må opgive fritidsjob, bil nummer to anskaffes, folk vælger at flytte fra byen og det er svært at lokke nye til. Vi har en Facebook side som hedder Gylling-by, hvor jeg spurgte befolkningen, om de synes, vi har for lidt busser. Der var over 60, der svarede! Både unge og ældre mangler flere busser. Gylling betjenes med en skolebus, som kører i dagtimerne på hverdage. Aften, weekend og skoleferier er der ingen busbetjening. Der beskrives et før for 3-4 år siden, hvor der var et højere betjeningsniveau. Flere skriver, at man måske ikke skal tilbage til det niveau, men at mindre kan gøre det. Uden bus om aftenen indskrænkes især de unge, som endnu ikke kan køre bil, i deres muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter. En enkelt aftenafgang vil ifølge flere kunne opfylde det transportbehov. Vi mangler blå busser i Gylling. Mange af os går i skole i Odder og kan ikke komme hjem efter kl Vi kan ikke have et fitness medlemskab, for vi kan ikke nå sidste bus. Side 23

30 Børn og unge som går i skole i Odder er, hvis de skal bruge bus, henvist til at skulle hjem tidligt på eftermiddagen. Det betyder en indskrænkning i muligheder for aktiviteter efter skoletid. En enkelt eller to afgange sidst på eftermiddagen vil opfylde det behov, skriver flere. Generelt ville det være dejligt med flere busafgange til og fra Gylling. Men hvis transporttiden, til og fra det vi skal, bliver væsentligt længere, end hvis vi kører selv, vil vi alligevel vælge bilen. Unge til Odder Gymnasium skal ifølge et indlæg med bussen kl fra Gylling for at være sikre på at være fremme til undervisningsstart kl Der beskrives også problemer den anden vej i form af manglende bustransport fra gymnasiet til banegården om eftermiddagen. Samme tur tager 15 minutter i bil. Cykel er ikke et realistisk alternativ. Der er strækninger uden cykelsti, hvor der køres hurtigt, og det beskrives, at der er sket flere uheld. Tilbud om teletaxa omtales, men ikke som et realistisk alternativ til hverken bus eller bil pga. de to timers bestillingstid, som forudsætter langtidsplanlægning, der ikke matcher moderne, travle menneskers hverdagsliv. 7.3 Aarhus by (busomlægning) I efteråret 2011 var en radikal omlægning af busserne i Aarhus. Det er generelt vanskeligt at opdele de mange indlæg fra Aarhus i forhold, der er relateret til omlægningen og andet. Omlægningen var så radikal, at praktisk taget alt er ændret. Et bærende princip i busomlægningen er, at de nye A-busser kører direkte og hyppigt på større indfaldsveje og ringveje. I områder mellem A- busserne suppleres med mere fladedækkende linjer. Netop det princip kritiseres for at betyde lange gangafstande eller lang rejsetid, hvis der skal skiftes mellem flere busser. Men samtidig er der også kritik af, at A-bus konceptet ikke er konsekvent nok gennemført, og der efterlyses endnu mere direkte betjening mellem større rejsemål. A-bussernes hyppige afgange dur ikke, når vi ikke kan komme til og fra dem. Det er en alvorlig og generende mangel. Bor man ikke tæt ved en A-bus kan man føle sig noget nedprioriteret, specielt hvis man skal skifte fra en ikke A-bus til en anden ikke A-bus. Side 24

31 Det nye bussystem er lavet for, at busserne kommer til tiden og kommer hurtigere igennem byen. I stedet er det blevet sådan, at man for at komme tværs gennem byen skal afsætte en time eller mere og skifte bus et par gange. Der er mange områder af Aarhus som ikke længere er dækket lige så godt og ofte som før. Flere kommenterer, at det er besværligt at komme på tværs af Aarhus by, da der i mange rejserelationer er behov for skift mellem de radiale og de tværgående linjer. De nye buslinjer 100 og 200 roses i indtil flere indlæg. Overholdelse af køreplanerne er et særligt problem for de radiale buslinjer, som hænger fast i den almindelige trængsel på indfaldsvejen og i Aarhus centrum. Elefantkørsel, hvor busserne kører lige efter hinanden, beskrives og relateres bl.a. til, at køreplanerne ikke er tilpasset ordentligt til de virkelige forhold. En buschauffør foreslår inddragelse af chaufførenes erfaringer til at justere kørerplanerne. 7.4 Ormslev Ormslev er et bysamfund cirka 10 kilometer sydvest fra Aarhus centrum. Her bor lidt over 300 personer. Borgerne er utilfredse med niveauet af busbetjeningen. Der beskrives en før-situation, hvor bybusserne gik helt til Ormslev, og en nusituation, som praktisk taget er ingen betjening. Vore nuværende busforbindelse er så ringe, at vi ikke har nogen busser i weekender og i ferieperiode. Folk er begyndt at købe ekstra biler, og det er ikke til gavn for miljøet. Der kører ikke busser om aftenen. Vi har store børn, venner og bekendte, hvilket betyder, at vi må køre i bil frem og tilbage meget ofte til fritidsaktiviteter mm. Det er helt urimeligt. Det beskrives som et tab for byen, at der ikke længere betjenes med bybus. Konsekvensen er, at der er blevet både længere afstand og tid mellem busserne. Aften, weekend og skoleferie er der ingen bus. Med en afstand på mere end to kilometer kan man komme ud til regionalbusserne på landevejen. Men det beskrives både som langt og farligt, fordi der ikke er ordentlige gang- og cykelforhold, hvilket især beskrives som problematisk for børn og unge. Side 25

32 7.5 Lindved Lindved ligger knap 10 kilometer vest for Hedensted, og byen har cirka indbyggere. Her efterlyser borgerne flere busser i al almindelighed og en direkte forbindelse til Hedensted i særdelshed. Landsbybeboerne oplever, at de er koblet af deres kommunecentrum, hvortil der kun er forbindelser via Vejle og med skift. Det kommenteres, at det ikke bør være så svært for borgerne i Lindved at komme til jobcenter, rådhus, fritidsaktiviteter mm. Jeg bor i en lille by- Lindvedhvor vi ikke kan komme til vores egen kommunes hovedstad, Hedensted. Hvad er det for noget? Den eneste mulighed vi har for at komme til Hedensted med bus er via Vejle, og det er en kæmpe omvej. 7.6 Kølkær Kølkær ligger cirka 10 km sydøst for Herning og har knap 600 indbyggere. Byen ligger ved jernbanen mellem Fredericia og Struer, men toget har ikke længere en station her. Kølkær betjenes alene af skolebusser. Det betyder, at byen er uden bus i skolernes sommerferie. På skoledage køres fire gange, hvilket betegnes som utilstrækkeligt, hvis busserne skal kunne bruges af andre end skolebørn. Ældre får meget lange ventetider, hvis de skal bruge bussen til læge og andre ærinder. I Kølkær drømmer flere om, at toget kunne tage passagerer op, som det kunne frem til Ved Kølkær er et spor, hvor bumletoget alligevel ofte afventer at IC3 toget passerer. Det beskrives, at et trinbræt og en billetautomat er det eneste, der skal til. Det vil til dels kunne erstatte behovet for store busser - til fordel for miljøet. Og det vil give nye muligheder. Med togforbindelse til Brande og Herning beskrives det som realistisk for borgerne i Kølkær at bruge kollektiv transport på arbejde. Vi mangler desperat flere busafgange fra Kølkær. Det kan ikke passe, at det kun køres efter skolens tider. I ferierne kører de simpelthen ikke. Hver dag holder flere tog i op til 10 min. og venter på modkørende IC3 tog her ved Kølkær. Kunne det dog ikke lade sig gøre, at vi kunne benytte disse tog? Altså et mini trinbræt og en billetautomat. Hvor svært ville det være? Toget kører jo alligevel, og man kunne spare en del af de store miljøskadelige busture med få passagerer. Side 26

33 7.7 Silkeborg Gymnasium Silkeborg Gymnasium er et af Danmarks største med mere end elever. Gymnasiet ligger 3-4 kilometer fra Silkeborg Station. Der er dage hvor elever, som kommer langt fra, skal af sted hjemmefra allerede kl og først er hjemme igen kl Det er en lang dag, og det vil være yderst velkomment, hvis der kan spares transport- og ventetid. Det foreslås, at der kigges på mulighederne for en bedre koordinering mellem busser og tog og en bedre tilpasning til gymnasiets møde- og sluttider. Busserne er ofte forsinkede, og der peges på at køreplanerne til tider ikke er mulige at overholde. Det gælder i særlig grad når bussen fanges i den almindelige trængsel i midtbyen. Busserne er til tider overfyldte især ved hjemkørsler fra gymnasiet. Der efterlyses dubleringsbusser og peges på, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet i de bybusser, som eleverne i visse tidsrum henvises til. Situationen kan blive noget anspændt i de propfulde busser. Vi står så tæt, at man kan komme til at trykke stop ved et uheld. Jeg har oplevet, at en ældre mand ikke kom af bussen før fire stop efter, han skulle. Buschaufføren troede, at det atter en gang var falsk alarm. Ja, det må være irriterende, men hvorfor skal det gå ud over uskyldige ældre mennesker, at chaufføren er sur på gymnasieleverne - som i øvrigt heller ikke har gjort andet end at være mange på én gang, fordi der er for få busser! Side 27

34 Bilag spørgeskema Side 28

35 Følgende spørgsmål stilles ikke, hvis der er svaret, at der aldrig bruges bus Side 29

36 Side 30

37 Følgende spørgsmål stilles ikke, hvis der er svaret, at der aldrig bruges bus Følgende spørgsmål stilles ikke, hvis der er svaret, at der aldrig bruges bus Side 31

38 Side 32

39 Side 33

40 Side 34