REKRUTTERING AF FOLKESKOLELÆRERE MED LINJEFAG I NATURFAGENE
|
|
- Sven Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 REKRUTTERING AF FOLKESKOLELÆRERE MED LINJEFAG I NATURFAGENE
2 Rekruttering af folkeskolelærere med linjefag i naturfagene 3 INDHOLD Forord... 3 Introduktion til problemstillingen... 4 ATV s anbefalinger til handling... 6 Natur, teknik og sundhed i læreruddannelsen: en uddybning af anbefalingerne Konferencens hovedlinjer REKRUTTERING AF FOLKESKOLELÆRERE MED LINJEFAG I NATURFAGENE ATV s Naturfagsudvalg: Kommunikationsdirektør John Finnich Pedersen, Siemens (formand) Lektor Anja Andersen, KU Professor, dr. scient. Nils O. Andersen, KU Direktør Mikkel Bohm, Danish Science Factory Tidl. formand Thorkild E. Jensen, Dansk Metal Professor Kim Guldstrand Larsen, AAU Campusdirektør Jakob Steen Møller, DTU Institutdirektør, professor Erling Stenby, DTU Review Uddannelseschef Brian Krog Christensen, Silkeborg Gymnasium Direktør, vicedekan Lars D. Christoffersen, DTU Diplom DESIGN OG PRODUKTION: WESTRING KBH KONFERENCEN OG DET EFTERFØLGENDE ARBEJDE ER UDFØRT MED STØTTE FRA OTTO MØNSTED FOND ISBN-NR.: ATV s sekretariat Akademidirektør Lia Leffland Chefkonsulent Dorthe Brander Pedersen
3 4 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Rekruttering af folkeskolelærere med linjefag i naturfagene 5 FORORD Alt for få unge vælger at uddanne sig til folkeskolelærer med linjefag i naturfag. Læreruddannelsesreformen fra 2007 havde blandt andet til hensigt at styrke naturfagene. Desværre skete der det modsatte. Antallet af lærerstuderende med linjefag i naturfagene faldt til en fjerdedel fra 2006 til I 2010 var antallet steget igen, men stadig lavt. Desværre mangler vi nye tal. Det er blevet bedre, men der er ingen tvivl om, at der stadig er for få unge, der vælger naturfagene som linjefag. Desuden har vi et stort efterslæb. Dette peger frem mod, at vores skoleelever på længere sigt måske ikke vil få tilstrækkelig og god undervisning i naturfagene. Det finder ATV alarmerende. Viden om natur, teknik og sundhed (N, T, S) er en forudsætning for at forstå mange af samfundets udfordringer og for at kunne bidrage med fremtidens løsninger. Vi har brug for unge med interesse for NTS-området både på erhvervsuddannelserne og på de videregående uddannelser. ATV s Akademiråd besluttede at sætte fokus på problemstillingen på en konference. Til at udvikle og afholde konferencen blev nedsat et Naturfagsudvalg med ATV medlemmer og eksterne ressourcepersoner. Medlemmerne af Naturfagsudvalget har alle stor viden om NTS i uddannelsessystemet. Konferencen skulle give svar på, hvem der kan og skal handle og med hvilke virkemidler, hvis vi i fremtiden skal kunne tilbyde landets skoleelever tilstrækkelig og god undervisning i naturfagene. Konferencen blev holdt den 21. august 2013, og godt 70 deltagere drøftede livligt, hvilke tiltag, der vil kunne afhjælpe problemet. Der var en fælles erkendelse af en brændende platform og et engagement omkring at være med til at løse de udfordringer, der blev identificeret. I denne rapport har vi beskrevet de anbefalinger, vi har identificeret ud fra konferencen og en efterfølgende dialog med centrale aktører. Rapporten bringer desuden uddrag fra oplæg og debatter på konferencen i august. ATV vil gerne takke medlemmerne af arbejdsgruppen for deres engagerede og konstruktive arbejde. Naturfagsudvalgets sammensætning fremgår af kolofonen. ATV vil desuden sige stor tak til Otto Mønsteds Fond, der har bidraget med finansiering af konference og rapport. John Finnich Pedersen, Siemens Kommunikationsdirektør Formand for ATV s Naturfagsudvalg Martin P. Bendsøe Dekan, professor, dr.tech, dr.h.c. Præsident, ATV
4 6 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Rekruttering af folkeskolelærere med linjefag i naturfagene 7 INTRODUKTION TIL PROBLEMSTILLINGEN Alt for få unge vælger i dag at uddanne sig til folkeskolelærer med linjefag i et eller flere af naturfagene. Det kan betyde, at landets skoleelever ikke vil få tilstrækkelig god undervisning, og at for få unge vælger at uddanne sig videre inden for naturfagene. En fremskrivning, som DI har lavet i juni 2013, 1 viser, at der i 2030 vil mangle omkring ingeniører og andre kandidater med teknisk eller naturvidenskabelig baggrund. ATV satte fokus på problemstillingen på en konference den 21. august Dansk velfærd og velstand er afhængig af virksomheder, som med viden og nye produkter skaber vækst, arbejdspladser og eksport. Det er afgørende, at såvel det private som det offentlige kan ansætte veluddannede medarbejdere med viden og kompetencer inden for NTS-området. Det er en mærkesag for ATV, at teknik og naturvidenskab skal styrkes i det danske uddannelsessystem. Uddannelse er et nøgleord, hvis Danmark skal kunne klare sig i den internationale konkurrence, og skal vi udvikle vores innovative kompetencer til at imødegå store globale udfordringer inden for eksempelvis klima, energi, vand, fødevarer og folkesundhed, er der i særlig grad behov for indsigt og viden på NTS-området. Udvikling i antallet af lærerstuderende med linjefag i naturfag efterslæb fra de magre år. Ser man på linjefagsdækning blev kun 50 % af de yngste årgange i 2013 undervist af en lærer med linjefag i natur/teknik, mens udskolingsfagene fysik/kemi, matematik, biologi og geografi havde en langt bedre dækning på henholdsvis 94, 83, 79 og 66 %. 3 Generelt er der meget få nyuddannede lærere med naturfagskompetencer. Udskolingsfag undervist af en lærer med linjefag i natur/teknik i 2013 Fysik/kemi 94% Matematik 83% Biologi 79% Fremskrevet ser situationen bekymrende ud, idet børn, der undervises af lærere uden linjefagskompetence eller tilsvarende, generelt får en mindre engageret undervisning. Regeringens 2020-mål om linjefagsdækning tager sigte på at imødegå problemet. ATV mener, at det er et samfundsansvar at få uddannet flere lærere til naturfagene, og der er behov for, at uddannelsesinstitutioner, ministerier og organisationer tænker i nye baner. ATV mener, at folkeskolen både skal give eleverne en stærk faglig ballast til at kunne agere i et komplekst teknologitungt samfund og bidrage til, at mange unge får en motivation til at uddanne sig inden for NTS-fagene, både på erhvervsuddannelserne og på de videregående uddannelser. 1) Stort mis-match mellem udbud og efterspørgsel på universitetsuddannede, DI Indsigt juni ) Flere lærerstuderende vælger naturfag - men stadig ikke nok, Folkeskolen maj ) Kompetencedækning i folkeskolen, UNI.C, 2013 I folkeskolen er lærernes kompetencer og engagement afgørende for elevernes interesse. Desværre har Danmark i øjeblikket et efterslæb på uddannelse af folkeskolelærere med linjefag i naturfagene, og alt for få unge vælger i dag disse linjefag. Efter en uheldig reform af læreruddannelsen i 2007 faldt antallet af lærerstuderende med linjefag i naturfagene momentant til omkring en fjerdedel fra 1000 i 2006 til 220 i I 2010 var antallet steget til Desværre opgøres tallet ikke hvert år. Selvom der nu heldigvis igen er flere lærerstuderende, der vælger naturfag, er det fortsat ikke nok, og der er et Geografi 66% Da få unge i en del år har valgt linjefag i naturfagene, ser vi den uheldige effekt, at antallet af undervisere i naturfagene på de syv professionshøjskoler blev halveret fra 2005 til 2010, og der er i dag færre end 30 fuldtidsansatte undervisere i alt med disse kompetencer på landets professionshøjskoler. På nogle undervisningssteder er antallet af undervisere så få, at der nærmest ikke eksisterer et fagligt miljø.
5 8 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Rekruttering af folkeskolelærere med linjefag i naturfagene 9 ATV S ANBEFALINGER TIL HANDLING Figur 1. Rekrutteringsgrundlag, partnere i uddannelsen og jobmuligheder OVERORDNEDE ANBEFALINGER FRA ATV På kort sigt anbefaler ATV et udvidet samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter. På længere sigt anbefaler ATV et forpligtende og formaliseret samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter. BETYDENDE FORHOLD: 1. Stærke fælles miljøer mellem professionshøjskoler og universiteter i de tre største byer 2. Stor betydning af overgang fra ungdomsuddannelse til den nye uddannelse 3. En nytænkning af hele NTS-området gerne med inspiration fra USA. REKRUTTERING GRUNDSKOLEN STX / HTX / HF Studentereksamen/højere teknisk eksamen/højere forberedelseseksamen EUD Erhvervsuddannelse, merit etc. ATV forestiller sig et bredt optag til den fremtidige uddannelse (tidligere læreruddannelsen) jf. figur 1. Der er to primære partnere i uddannelsen, professionshøjskoler / university colleges (UC) og universiteter (UNI). Derudover spiller de uformelle læringsmiljøer (Danish Science Factory, science-centre etc. + virksomheder) også en aktiv rolle. Herudover anbefaler ATV nedenstående handlinger til de centrale aktører omkring læreruddannelsen. Baggrunden for anbefalingerne er uddybet i det efterfølgende afsnit. UDDANNELSE UC Professionshøjskole/ university college UNI Universitetet UFORMELLE LÆRINGSMILJØER PROFESSIONEL UNDERVISER/ FORMIDLER AKADEMISK EFTERUDDANNELSE JOBMULIGHEDER Lærer på forskellige trin/overgange Faglig kommunikationskonsulent Freelance underviser Marketing Iværksætter Forlag Etc. Ph.d. (doctor of philosophy) Ed.d. (doctor of education) Universiteterne vil kunne bidrage til selve læreruddannelsen og til efteruddannelse JENS ODDERSHEDE, TIDL. FORMAND FOR UNIVERSITETERNES REKTORKOLLEGIUM, REKTOR SDU ATV anbefaler et udvidet og formaliseret samarbejde om læreruddannelsen mellem professionshøjskoler og universiteter
6 10 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Rekruttering af folkeskolelærere med linjefag i naturfagene 11 FAGTEAMS kan bidrage til læreridentitet og naturfaglig kultur på undervisningssteder med få naturfagslærere. Professionshøjskoler Professionshøjskolerne bør øge opmærksomheden på naturfagene allerede ved rekruttering af studerende. Professionshøjskolerne bør skærpe markedsføringsindsatsen overfor de unge på alle de gymnasiale uddannelser med særligt fokus både på STX og HTX. Professionshøjskolerne bør oplyse de unge om, at der på læreruddannelsen er samarbejde med universiteter og erhvervsliv. Læreruddannelsen har naturligvis særligt fokus på læringsprocesser men er også en formidlingsuddannelse, og optimalt skal de unge kunne vælge at skifte til gymnasielærerområdet eller noget helt tredje. Professionshøjskolerne bør samarbejde med universiteter om det faglige indhold på uddannelse og efteruddannelse eksempelvis i fleksible forløb med udveksling af lærere og studerende. Den nye læreruddannelse, som trådte i kraft i 2013, er modulopbygget og giver mulighed for et sådant samarbejde. Professionshøjskolerne bør have fokus på naturfagenes sammenhæng med matematik og i øvrigt inddrage innovation i undervisningen, så eleverne i grundskolen opdager glæden ved at skabe noget. Professionshøjskolerne bør øge meritmulighederne for universitetsstuderende, så eksempelvis også dele af et fag kan give merit. Det bør nøje beskrives, hvordan de studerende kan skifte fra universitet til professionshøjskole og omvendt. Studievejledningen skal kunne hjælpe med vejledning. Professionshøjskolerne bør formalisere et samarbejde med folkeskolerne om naturfag, både i efteruddannelse og i praktikforløb og som tilknytning til særlige science-klasser herunder udveksling af lærere. Der kan med fordel indhentes erfaringer fra de kommuner, hvor der har været fokus på naturfag i en lang periode. Hvad er gået godt / galt, og hvordan sikres en langsigtet effekt? Rektorer på professionshøjskolerne bør stille fora og ressourcer til rådighed for naturfagsdidaktisk debat og samarbejde. Fagteams kan bidrage til læreridentitet og naturfaglig kultur på undervisningssteder med få naturfagslærere. Professionshøjskolerne bør etablere samarbejde med virksomheder om projektarbejde og gæstelærere. Det er muligt, at et sådant samarbejdet skal formaliseres, skrives ind i særskilte lokale moduler og tildeles ECTSpoint for at kunne indgå formelt i uddannelsen. Professionshøjskolerne bør undervise de kommende naturfagslærere i mulighederne for og betydningen af at samarbejde med de lokale gymnasieuddannelser. Professionshøjskolerne bør gennemføre en systematisk afdækning af, hvad der får unge til at vælge naturfag på læreruddannelsen. Universiteter Universiteterne bør bidrage med fagligt indhold i uddannelse og efteruddannelse på professionshøjskolerne. Universiteter og professionshøjskoler bør opfordre til etablering af fælles lærermiljøer. Universiteterne bør formalisere samarbejde med professionshøjskolerne om fleksible forløb og udveksling af lærere og studerende. Universiteterne bør øge meritmulighederne for de lærerstuderende. Det bør nøje beskrives, hvordan de studerende kan skifte fra professionshøjskole til universitet og omvendt. Studievejledningen skal kunne hjælpe med vejledning. Universiteterne bør bidrage til markedsføringsindsatsen overfor de unge på alle de gymnasiale uddannelser ved at oplyse om, at der på læreruddannelsen er samarbejde med universiteter og erhvervsliv. Grundskoler Grundskoler bør formalisere samarbejdet med professionshøjskoler om naturfagene, både i efteruddannelse, praktikforløb og som tilknytning til særlige science-klasser herunder udveksling af lærere. Grundskoler kan i samarbejde med gymnasieskoler udnytte rammerne i folkeskolereformen til at udbyde særlige lokale valgfag med fokus på gymnasieforberedende naturfag. Grundskoler bør efterspørge lærere med naturfagskompetencer. Grundskoler kan med fordel formalisere samarbejde med gymnasier om gymnasieelever, der i samarbejde med folkeskolelæreren gæsteunderviser folkeskoleelever i naturfagene. Grundskoler kan med fordel etablere lokale lærernetværk mellem grundskole og gymnasiale uddannelser med henblik på at skabe sammenhæng i uddannelseskæden og reducere overgangsproblemer. Dette vil samtidig give naturfagene et løft i grundskolen. Gymnasier og erhvervsskoler STX, HF og HTX De gymnasiale uddannelser kan med fordel formalisere samarbejde med grundskoler om gymnasieelever, der i samarbejde med folkeskolelæreren gæsteunderviser folke skoleelever i naturfag. De gymnasiale uddannelser kan i samarbejde med grundskoler udnytte rammerne i folkeskolereformen til at udbyde særlige lokale valgfag med fokus på gymnasieforberedende naturfag. De gymnasiale uddannelser bør etablere lokale lærernetværk mellem grundskole og gymnasier med henblik på at skabe sammenhæng i uddannelseskæden og reducere overgangsproblemer. Studievalgs-centre Studievalgs-centre skal understøtte og vejlede om, at folkeskolelæreruddannelsen har fokus på læring, men også er at betragte som en formidlingsuddannelse, og at der i øvrigt arbejdes på at sikre en fleksibilitet, så de unge inden for nogle fagområder kan vælge at skifte til universitetet undervejs i studiet. Kommuner og Kommunernes Landsforening Kommunerne bør udarbejde en strategi for udvikling af naturfag i folkeskolen. Kommunernes Landsforening bør understøtte, at skoleledere efterspørger lærere med naturfagskompetencer. Kommunernes Landsforening bør prioritere effektiv efteruddannelse på naturfagsområdet, hvilket vil sige praksisnære forløb med direkte forbindelse til den enkelte skole og det enkelte lærerteam. Folketinget Folketinget bør genindføre kravet om et naturvidenskabeligt fag på B-niveau på de gymnasiale uddannelser.
7 12 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Rekruttering af folkeskolelærere med linjefag i naturfagene13 NATUR, TEKNIK OG SUNDHED I LÆRERUDDANNELSEN: UDDYBNING AF ANBEFALINGERNE Vi skal have de rigtige unge til at vælge naturfagene. De rigtige unge er dem, der ikke falder fra. Det er dem, der vælger naturfag, fordi de gerne vil lære naturfag og ikke som et fravalg, fordi de ikke ønsker dansk eller matematik NINA TROELSGAARD JENSEN, NÆSTFORMAND, NATURFAGSFORENINGEN REKRUTTERING OG UDDANNELSESVEJLEDNING Læreruddannelsen er tænkt som en uddannelse, der appellerer til et bredt udsnit af unge. Men det er sådan, at alt for få unge med interesse for naturfagene i dag vælger en læreruddannelse. For at sikre den nødvendige bredde i lærernes kompetencer er det derfor vigtigt, at flere unge med interesse for naturfagene og formidling, ser potentialet i en læreruddannelse. Professionshøjskolerne bør gennemføre en systematisk afdækning af, hvad der får unge til at vælge naturfag på læreruddannelsen. Man kan overveje, om der er brug for særlige incitamenter i forhold til at få unge mennesker med interesse og talent for naturvidenskab til at vælge en læreruddannelse. En stor del af de dygtigste elever på eksempelvis STX findes på de naturvidenskabelige studieretninger, og når de får en studentereksamen med et meget højt gennemsnit, er det sjældent, at de vælger en læreruddannelse på en professionshøjskole, hvilket ellers med stor sandsynlighed kunne skabe en god spiral med hensyn til rekruttering til naturfagene. Produktivitetskommissionen anfører i sin analyserapport nr. 4, februar 2014 om uddannelse og innovation, at grundskoleelever får højere karakterer, hvis de undervises af lærere med høje gymnasiekarakterer. Én karakter højere hos læreren giver gennemsnitligt eleverne karakterer, der er 0,2 højere. Folketinget vedtog i maj 2013 en ændring af gymnasieloven, så det fra 1. august 2013 blev muligt at fravælge et naturvidenskabeligt fag på B-niveau til fordel for matematik på B-niveau. Som konsekvens heraf vil mange unge få en studentereksamen, hvor det højeste naturvidenskabelige niveau er C, hvilket reducerer den naturvidenskabelige almendannelse og reducerer antallet af studenter, der gennem arbejdet med et naturvidenskabeligt fag på B-niveau kan blive inspireret til at vælge naturfag som en del af læreruddannelsen. Folketinget bør genindføre kravet om et naturvidenskabeligt fag på B-niveau på de gymnasiale uddannelser. Mange unge ønsker at udskyde beslutningen om konkret erhvervsvalg til et senere tidspunkt end, når de vælger uddannelse. Det er derfor også vigtigt at sætte fokus på, at læreruddannelsen er en formidlingsuddannelse, der giver en bred kompetenceprofil, der både kan anvendes i og udenfor skolen. Flere professionshøjskoler og universiteter er ved at indlede tættere samarbejder, der kan føre til nye og øgede muligheder for merit og mulighed for skift af uddannelse. Hvor disse muligheder bliver en realitet, bør det være en vigtig del af informationen til de studerende. Når gymnasieelever og andre uddannelsessøgende informeres om uddannelsesvalg, bør der sættes fokus på læreruddannelsen dels som en didaktisk uddannelse men også som en formidlingsuddannelse og på, at dele af fagligheden fint kan ligge indenfor NTS-områderne. Dette bør både være en del af professionshøjskolernes information til potentielle studerende, ligesom vejledere i studievalg skal være opmærksomme på disse perspektiver. INSPIRATION I 2013 STARTEDE EN SÆRLIG SCIENCE- LINJE PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE UCC OG METROPOL SAMT KØBENHAVNS UNIVERSITET ASTE (Advanced Science Teacher Education) er en styrket matematisk og naturfaglig læreruddannelse, der skaber et tværfagligt uddannelsesforløb mellem matematik og naturfagene og styrker synergi og samspil mellem de naturvidenskabelige fagretninger. Uddannelsen indeholder en sammentænkning af fagene matematik, biologi, fysik/kemi og geografi samt de pædagogiske fag med en naturfaglig toning. Faget KLM vil desuden indeholde innovation (KLIM kristendom, livsoplysning, innovation og medborgerskab), der vil kunne ruste de kommende lærere til at planlægge innovativ og nytænkende undervisning i naturfag og forandre den måde, hvorpå man ser naturfagene i skolen. Kilde: Center for Science Didaktik. Læs mere på projekter/aste/
8 Rekruttering af folkeskolelærere med linjefag i naturfagene 15 Der burde være et potentiale for et øget fokus på HTX som en rekrutteringskanal for unge med interesse for naturfag og teknik til læreruddannelsen. Andelen af optag med HTX baggrund varierer i dag fra 0 til ganske få procent på professionshøjskolerne. Som supplement til øget vejledning og en bredere rekrutteringsindsats kan en alternativ rekrutteringsvej være at lade gymnasieelever med flair for formidling og naturfag prøve kræfter med formidlingsopgaven. Dette kan ske i et samarbejde mellem gymnasiet og grundskolen, hvor gymnasieeleven kan være hjælpelærer i naturfagene i skolen. INDHOLD I LÆRERUDDANNELSEN Matematik og fysik/kemi er en klassisk linjefagskombination i folkeskolen, og professionshøjskolerne bør have større fokus på naturfagenes sammenhæng med matematik. Sammenhængen skal præsenteres som en styrke ved uddannelsen. ATV foreslår desuden, at innovation inddrages langt mere i undervisningen i naturfagene, så eleverne gennem praktiske, undersøgende og skabende aktiviteter får nye perspektiver på naturfagene og får udviklet deres innovative færdigheder. 28 fuldtidsansatte og 31 timelæreransatte naturfagslærere fylder ikke meget på landets 17 lærer-uddannelsessteder, og den enkelte lærer kan let føle sig alene med sit fag. Det er vigtigt at have andre ligesindede at tale med, og fagteams kan bidrage til læreridentitet og fastholdelse af en naturfaglig kultur på undervisningssteder med få naturfagslærere. Rektorerne på professionshøjskolerne bør derfor opfordre til dannelse af sådanne fagteams og i øvrigt stille fora og ressourcer til rådighed for den naturfagdidaktiske debat og samarbejde. Det er nyttigt og attraktivt, hvis professionshøjskolerne etablerer samarbejde med virksomheder om projektarbejde og brug af virksomhedernes medarbejdere som gæstelærere. For de studerende er det interessant og engagerende at være med til at løse rigtige problemer i en virksomhed, så de kan se, hvordan deres viden kan anvendes. Det er desuden meget værdifuldt at høre en virksomheds perspektiver på et givent emne. Det er muligt, at et sådant samarbejde mellem professionshøjskoler og virksomheder skal formaliseres for at kunne indgå formelt i uddannelsen. Eksempelvis kan samarbejdet indskrives i lokale moduler og tildeles ECTS-point. Professionshøjskolerne bør undervise de kommende naturfagslærere i mulighederne for og betydningen af at samarbejde med de lokale gymnasieuddannelser. Formålet hermed skal være at skabe sammenhæng i uddannelseskæden og rekruttere til NTS-området, eksempelvis ved at de unge vælger naturvidenskabelige studieretninger på STX. Det er også nyttigt og attraktivt, at professionshøjskoler og grundskoler etablerer formaliserede samarbejder om naturfagene. Det kan dreje sig om efteruddannelse af skolelærere på professionshøjskolerne, praktikforløb for lærerstuderende i grundskolen eller tilknytning af lærerstuderende til særlige science forløb på skolerne. Også undervisere på professionshøjskolerne kan med fordel tilknyttes science forløb i grundskolen. Tilsvarende vil det være værdifuldt, at folkeskolelærere tilknyttes scienceunder visning på professionshøjskolerne. INSPIRATION FRA EFTERÅRET 2013 SAMARBEJDER UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT, UC SYDDANMARK OG SYDDANSK UNIVERSITET OM AT UDVIKLE EN NY NATURFAGSDIDAKTIK. Sammenhæng i uddannelsessystemet. Forskningsstøttet initiativ skal fremme interessen for naturfag Matematik og naturfag i den syddanske læreruddannelsesmodel Tværfaglighed i praksis og uddannelser. Den nye naturfagsdidaktik skal bygge bro over den faglige adskillelse af matematik og naturfag i folkeskole og ungdomsuddannelser. I anvendt forskning og udvikling er matematik og naturvidenskab nært forbundet. Og det er intentionen at bringe undervisning på alle niveauer i nærmere overensstemmelse med den praktiske anvendelse af naturvidenskabelige kompetencer i forskningsmiljøer og erhvervsliv. Udvikling og kvalificering af en sammenhængende undervisning i matematik og naturfag fra førskole til videregående uddannelser skal fremme en stærkere interesse for naturfagene. Kilde. Sammenhæng i uddannelsessystemet. Syddansk Universitet, UC Syddanmark og University College Lillebælt. Læs mere uploads/2013/12/naturfagsdidaktik.pdf
9 16 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Rekruttering af folkeskolelærere med linjefag i naturfagene17 Professionshøjskolerne har et ansvar for at gøre naturfagsområdet attraktivt, så flere studerende vælger det ERIK KNUDSEN, FORMAND FOR PROFESSIONSHØJSKOLERNES REKTORKOLLEGIUM, REKTOR UCL BØRNS nysgerrighed overfor naturfagene skal stimuleres fra de er helt små. INSPIRATION TØNDER KOMMUNE 2013 Tønder Kommune ønsker at være med til at skabe en bæredygtig fremtid både som kommune, for kommunens børn og unge og for Region Syddanmark og har derfor udarbejdet en science-strategi gældende for dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser. Sciencestrategien skal være med til at sikre, at kommunens børn og unge møder og udvikler sig i miljøer, hvor science-området indgår naturligt, udfordrende, overraskende og inspirerende. Vores børn og unge skal møde kompetente voksne inden for natur, teknik og sundhed, som kan være med til at åbne øjnene for de mange muligheder, der ligger i science-området. Science-strategien skal både være med til at skabe rød tråd og progression i det naturfaglige arbejde, som børn og unge møder fra dagtilbud, gennem skole og til ungdomsuddannelserne og give indblik i, at science er i os og omkring os. Kilde. Science-strategi. Tønder Kommune. Læs mere toender.dk/dagsorden/dagsordener/kommunalbestyrelsen%20%c3%- 85bent%5C %5CBilag/Punkt_9_Bilag_1_science_strategi manus. pdf Der kan med fordel indhentes erfaringer fra kommuner, hvor der har været fokus på naturfag i en lang periode. Hvad fungerer? Hvad fungerer ikke? Hvordan sikres en god og langsigtet effekt? SAMARBEJDE MELLEM PROFESSIONSHØJSKOLER OG UNIVERSITETER Professionshøjskolerne har ofte meget få undervisere i naturfagene på det enkelte uddannelsessted. Det vil derfor være meget nyttigt både for underviseren og for de lærerstuderende, at der etableres samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om det faglige indhold på uddannelse og efteruddannelse eksempelvis som fleksible forløb med udveksling af lærere og studerende. Den nye læreruddannelse, som trådte i kraft i 2013, er modulopbygget og giver mulighed for et sådant samarbejde. Universiteterne har mange forskere og undervisere inden for de naturvidenskabelige discipliner, og det vil være nyttigt, hvis de bidrager med fagligt indhold på professionshøjskolerne i såvel uddannelse som efteruddannelse af lærerne. Universiteter og professionshøjskoler kan også etablere fælles lærermiljøer på tværs af institutionerne. Det er også i universiteternes interesse, at der uddannes dygtige folkeskolelærere, der kan kickstarte børn og unges interesse for naturvidenskab. Flere professionshøjskoler og universiteter har allerede indledt et tættere samarbejde, der kan føre til nye og øgede muligheder for merit og mulighed for skift af uddannelse. Dette vil betyde, at en lærerstuderende, der ønsker højere faglighed lettere kan skifte til universitetet, og at en universitetsstuderende, der ønsker øget formidlingsfaglighed lettere kan skifte til læreruddannelsen. Sådanne skiftespor skal tilrettelægges, så de enkelte uddannelsers særlige kvaliteter og styrker fortsat prioriteres. Det vil derfor ikke være muligt at oprette sådanne skiftespor inden for alle fagområder på ethvert tidspunkt i uddannelsesforløbet. Hvor det kan lade sig gøre, vil et skiftespor være en god mulighed for de studerende til at afprøve, om de vil gå vejen med læringsprocesser og formidling eller den mere fagspecifikke vej i deres videre uddannelse. EFTERSPØRGSEL Veluddannede lærere giver engagement og interesse videre til deres elever. Det er derfor meget vigtigt, at elever under vises af lærere med de rette kompetencer, og skoleledere på grundskoler bør derfor efterspørge lærere med naturfagskompetencer. Naturfag har generelt få timer, og lærere med disse kompetencer skal kunne tage mange klasser. En større kobling til matematik vil gøre det lettere at få et godt lærerskema. Kommunernes Landsforening bør opfordre kommunerne til at understøtte skolelederne i at efterspørge lærere med naturfagskompetencer. Kommunernes Landsforening bør desuden opfordre de enkelte kommuner til at udarbejde en kommunal strategi for udvikling af naturfagene i folkeskolen. Grundskoler og gymnasieskoler bør udnytte rammerne i folkeskolereformen til sammen at udbyde særlige lokale valgfag med fokus på gymnasieforberedende naturfag eksempelvis gymnasie-science for 9. klasse gerne med fokus på formidling for at øge interessen for formidling af naturvidenskab. Samtidig giver det valgfaget et relevant/ inspirerende mål og letter overgangen mellem grundskole og gymnasium. Grundskoler og gymnasieskoler kan desuden samarbejde om at lade gymnasieelever gæsteundervise folkeskoleelever i naturfagene i samarbejde med folkeskolelæreren. Der er et stort behov for efteruddannelse af folkeskolelærere på naturfagsområdet. Det bør prioriteres at etablere en effektiv efteruddannelse med langvarige forløb med direkte forbindelse til den enkelte skole og det enkelte lærerteam. Kommunerne bør afsætte midler til effektiv efteruddannelse af lærere på naturfagsområdet.
10 18 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Rekruttering af folkeskolelærere med linjefag i naturfagene19 KONFERENCENS HOVEDLINJER UDDRAG AF INDLÆG OG DEBAT Uddrag af indlæg og debat på konferencen i august 2013 kan ses på ATVs YouTube kanal Det er den enkelte underviser, der er omdrejningspunktet for elevernes læring. Det er lærerne og lærernes faglighed, der er skolens vigtigste ressource MORTEN ØSTERGAARD, TIDL. UDDANNELSESMINISTER MARTIN BENDSØE Dekan og professor, DTU og præsident for ATV MORTEN ØSTERGAARD Tidl. uddannelsesminister Martin Bendsøe indledte konferencen og satte ord på den problemstilling, som konferencen ville adressere, nemlig at alt for få unge i dag vælger at uddanne sig til folkeskolelærer med linjefag i naturfagene. Såvel på kort som på langt sigt kan det betyde, at skoleeleverne ikke vil få tilstrækkelig god undervisning, og at for få unge vil vælge at uddanne sig videre inden for naturfagene. ATV mener, at viden om og forståelse af naturfagene er alment dannende i relation til mange af samfundets udfordringer. Dansk velfærd og velstand er afhængig af virksomheder, som kan skabe vækst, arbejdspladser og eksport. Både offentlige og private virksomheder har brug for veluddannede medarbejdere med viden og kompetencer indenfor blandt andet teknik og naturvidenskab. Ministeren kvitterede for ATV s fokus på rekruttering af lærere til naturfagene. Undervisningen i naturfag bør naturligvis varetages af lærere med de specifikke kompetencer. I den nye læreruddannelse er fagområderne ikke låst fast til linjefag, men de studerende kan udnytte faglige overlap, så de ikke skal læse samme fagstof to gange. Der kan samlæses på tværs af fag, der kan laves tværfaglige moduler, og professionshøjskolerne kan udbyde moduler sammen med eksempelvis universiteterne. Regeringen har et mål om, at fra 2020 skal børn udelukkende undervises af lærere med undervisningskompetence i det konkrete fag. Derfor er der afsat penge til efteruddannelse og til vidensopbygning på professionshøjskolerne. Den nye modulopbygning i læreruddannelsen giver også bedre mulighed for merit. ATV ser uddannelse som et nøgleord, hvis vi skal kunne klare os i den internationale konkurrence, og skal vi udvikle vores innovative kompetencer til at imødegå de globale udfordringer indenfor klima, energi, vand og fødevarer, er der stort behov for fokus på teknik og naturvidenskab.
11 20 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Rekruttering af folkeskolelærere med linjefag i naturfagene21 JENS ODDERSHEDE Formand for universiteternes rektorkollegium, rektor SDU Jens Oddershede så følgende problemstillinger: Der er for få studerende, som vælger naturfagene som linjefag. Det er svært at opretholde faglig bredde i lærerpersonalet på professionshøjskolerne. Det kan virke meget definitivt at vælge at gå lærervejen. Læreruddannelsen har et prestigeproblem. Jens Oddershede mente, at et tættere samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter er en nødvendighed. Det vil give følgende nye perspektiver: De studerende vil kunne skifte spor. Uddannelsen vil få mere prestige, og man vil kunne udnytte den faglige viden på universiteterne. Universiteterne vil kunne bidrage til selve læreruddannelsen og til efteruddannelse. Der er læring at hente i Finland. ERIK KNUDSEN Formand for professionshøjskolernes rektorkollegium, rektor UCL Erik Knudsen refererede til Følgegruppen for ny læreruddannelse, som i sin rapport fra januar 2012 skrev, at naturfagene udgør en særlig udfordring. Linjefagsdækningen særligt i indskolingen er meget lav, og skoleelevernes interesse for området er generelt ringe. Følgegruppen anbefaler flere initiativer i forhold til uddannelse af naturfagslærere. Der skal udvikles læreruddannelsesforløb, som giver bedre mulighed for rekruttering til naturfagsområdet. Efteruddannelsen skal styrkes, og der skal fokus på at tiltrække unge med HTX-baggrund. Den nye læreruddannelse giver mulighed for at skabe profiler og specialiseringsmoduler med naturfagligt sigte. Flere professionshøjskoler har allerede taget den udfordring op, og flere professionshøjskoler udbyder også fag sammen med universiteterne. Erik Knudsen medgav, at professionshøjskolerne har et stort ansvar for at gøre fagområdet attraktivt for de studerende, men mente samtidig, at der er brug for en fælles (national) strategi, hvor alle relevante parter, ministerier, professionshøjskoler, universiteter, erhvervsakademier, ungdomsuddannelser, kommuner og virksomheder deltager. Erik Knudsen mener, at vi bør: 1. Sikre sammenhæng på langs i uddannelsessystemet 2. Udvikle en ny læreridentitet i naturfagene sciencelærere 3. Koble matematik og naturfag tættere 4. Etablere naturfagene i tværfaglige kontekster på professionshøjskolerne 5. Udvikle partnerskaber. I et vist omfang sker samarbejde allerede, men det kan udbygges og koordineres. Jens Oddershede nævnte følgende samarbejder: Syddansk læreruddannelsesmodel. Syddansk Universitet, University College Lillebælt og University College Syddanmark. ASTE. Københavns Universitet, Aarhus Universitets Institut for Uddannelse og Pædagogik, Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC. Lærerstuderende på UCC og Metropol har siden 2012 haft mulighed for at uddanne sig til science-lærer, idet professionshøjskolerne tilbyder en særlig science-linje, ASTE (Advanced Science Teacher Education). dk/projekter/aste/ QUEST. Aarhus Universitet-VIA University College I perioden samarbejder Aarhus Universitet, professionshøjskolen VIA University College og fem midtjyske kommuner, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg og Aarhus om at skabe en ny unik model for kompetenceudvikling blandt grundskolelærere. QUEST har til formål at sikre en bæredygtig udvikling af science-undervisningen i de danske grundskoler. Læs mere på
12 22 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Rekruttering af folkeskolelærere med linjefag i naturfagene23 KIRSTEN BIRKVING Skoleleder, Egedalsskolen DER er stort behov for samarbejde mellem de enkelte uddannelsestrin for at få unge til at vælge naturvidenskab. Kirsten Birkving mente, at det er problematisk, at natur/ teknik har lav linjefagsdækning i indskolingen, fordi det er et vigtigt tidspunkt for at vække elevernes interesse Kompetencer inden for naturvidenskab og teknik er helt centrale i relation til innovative svar på globale udfordringer som miljø, energi, vand og fødevarer. Ifølge Kirsten Birkving har undervisning i naturfag muligvis lav status i lærergruppen. Skolen skal samarbejde med læreruddannelsesstederne om at gøre det attraktivt for studerende at vælge naturfagene. Praktikforløb kan løfte interessen for naturfagene. Skolerne skal efterspørge undervisningskompetencer i naturfagene, og skolelederne bør stille fora og ressourcer til rådighed for den naturfagdidaktiske debat og samarbejde. Fagteam kan bidrage til læreridentitet og naturfaglig kultur på skoler med få naturfagslærere. Skolen skal synliggøre sammenhænge. Der skal være progression såvel i naturfagene som i andre undervisningsfag. PER FALHOLT Forskningsdirektør, Novozymes A/S Per Falholt fortalte, at Novozymes har mangfoldighed i medarbejderstaben, fordi der er mangfoldighed i opgaverne. Der er et højt antal naturvidenskabeligt uddannet personale i R&D, Salg og Marketing, Forretningsudvikling og Business Operations. Novozymes succes er hovedsageligt baseret på naturfaglig viden og innovation. Der er brug for såvel højtuddannede kandidater som dygtige teknikere og håndværkere fra det naturvidenskabelige område. Der uddannes stadig flere ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, men efterspørgslen stiger hurtigere end udbuddet. Novozymes ser gerne, at eleverne efter folkeskolen kan regne, læse, tale engelsk, tænke selvstændigt, udfordrende og kreativ og kunne tilegne sig ny viden. Lærerne har en kæmpe motivationsopgave. Per Falholt finder det bekymrende, at folkeskolen i dag taber både bunden og toppen. DEBAT ERIK KNUDSEN, JENS ODDERSHEDE, KIRSTEN BIRKVING, PER FALHOLT OG MARTIN BENDSØE Deltagerne i debatten var enige om, at der er bekymrende få unge, der vælger at uddanne sig til folkeskolelærer med linjefag i naturfagene. Under debatten blev følgende løsningsmuligheder nævnt: Meritlærersystemet bør opdateres. Innovation bør tænkes ind i naturfagsundervisningen, så eleverne får glæden ved at skabe noget. Der bør være fokus på at gøre HTX-studenter interesserede i lærergerningen. Det bør være muligt at skifte spor mellem universiteter og professionshøjskoler. Der bør være mere fokus på praktik. Dette bør ske i et samarbejde mellem professionshøjskoler og grundskoler. De studerende skal føle større tilknytning også til grundskolen. Der kan med fordel ske en udveksling mellem lærere og undervisere. En kandidatuddannelse i science-didaktik er undervejs. Kan ildsjælene, de inspirerende lærere, inspirere andre lærere i uformelle læringsmiljøer?
13 24 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Rekruttering af folkeskolelærere med linjefag i naturfagene25 STOR enighed blandt aftagere og organisationer. Manglen på naturfagslærrere er et problem, vi skal løfte i fællesskab. DEBAT POLITISKE ØNSKER, AFTAGERVISIONER OG ANSVAR Virksomhederne åbner sig for folkeskolerne. Det er især muligt for de store virksomheder. DI bidrager gerne til at gøre unge mere interesserede i at vælge naturfagene. KL vil gerne være med til at samle eksempler på god praksis for udvikling af undervisning i naturfagene. Indsatsen bør gå i retning af færre men større projekter. Nina Troelsgaard Jensen, næstformand, Naturfagsforeningen (forening af lærere i naturfag ved læreruddannelserne). Ofte er der kun få naturfagslærere på det enkelte uddannelsessted. Vi skal have flere unge til at vælge naturfagene. Vi skal have de rigtige unge til at vælge naturfagene. Vi skal opkvalificere allerede uddannede lærere. Glade naturfags-studerende kan bruges som ambassadører og give glæde til nye studerende. De rigtige studerende er dem, der ikke falder fra. Det er dem, der vælger naturfag, fordi de gerne vil lære naturfag, og ikke som et fravalg, fordi de ikke ønsker dansk eller matematik. Vi mangler viden om, hvorfor de studerende vælger naturfagene til. En rundspørge blandt studerende, der sommeren 2013 valgte naturfag, viste, at de havde valgt ud fra egen interesse kombineret med, at de gerne vil gøre børn og unge interesserede i naturfag, og fordi de syntes, at det er vejen til et spændende liv. Det er nødvendigt med opkvalificering og efteruddannelse af lærere. Desværre giver kommunerne i dag for megen efteruddannelse i buzzwords og for lidt i fag-faglighed, og ressourcerne smøres generelt for tyndt ud. Nina Troelsgaard Jensen pegede desuden på, at professionshøjskolelærerne skal have arbejdsro til at gennemføre uddannelse med kvalitet uden usikkerhed i ansættelsen. Nogle professionshøjskoler forsøger at holde på kompetencerne ved at give lærerne andre opgaver indtil, der igen bliver brug for dem. Medierne, forældre, lærere er med til at gøre naturfagene støvede og svære. Den kultur skal ændres. Rasmus Dahl, konsulent, DI DI s interesse er behovet for arbejdskraft i virksomhederne. Mange vælger nu at uddanne sig inden for naturfagene, men en fremskrivning foretaget af DI før sommer 2013 viser, at der fortsat vil være stor mangel. Det er vigtigt at styrke natur og teknik allerede i folkeskolen, så de unge vælger naturfagene i uddannelse og job. Naturfagslærerne har en meget vigtig rolle. Det er vigtigt at holde sig for øje, at viden nu om dage produceres med stor hast eksempelvis af Kina. Produktion er vigtig for at understøtte andre erhverv. Reform af folkeskolen kan gøre natur og teknik mere praksisnært og håndgribeligt. 60 timer mere i naturfagene. 180 timer mere matematik i et helt skoleforløb. Per Påskesen, forbundssekretær, Dansk Metal Både børn og forældre skal kunne forstå, hvorfor børnene skal lære naturfag. Det er vigtigt at forstå naturfag, hvis man vil være faglært i industrien. Mange ved ikke, hvad det vil sige at være faglært. Gymnasiet er ikke en uddannelse i sig selv. Teknisk skole er en uddannelse. Der er i dag meget stort fokus på akademikerne. Ingeniørerne er vigtige, men der går fire faglærte på en ingeniør. Måske burde man ikke sige, at 60 % skal have en videregående uddannelse, måske bør målet være, at 40 % får en erhvervsuddannelse. Det er væsentligt med kontakt mellem skole og virksomheder og mellem skole og ungdomsuddannelser, herunder tekniske skoler. Henrik Casper, chefkonsulent, KL Kommuner og folkeskoler bærer et stort medansvar for den naturvidenskabelige dannelsestradition. Interessen skal dannes tidligt. KL vil gerne være med til at udvikle de naturfaglige miljøer og gerne med et markant praktisk islæt. Linjefagsdækningen i fysik og kemi i udskolingen er i dag 94 %. Linjefagsdækningen er lavere i faget natur/teknik hvilket skyldes, at faget er relativt nyt - oprettet i KL har indgået en aftale med regeringen om, at det i 2020 er målet, at al undervisning som udgangspunkt varetages af linjefagslærere. Hvad kan gøres lige nu? Det er et langt sejt træk, men det er væsentligt, at professionshøjskolerne bliver bedre til at sælge linjefagsuddannelserne i naturfagene. Bertel Haarder, MF (V) Det er godt at sammenkæde naturfagene med erhvervsuddannelserne. Der er fornuft i at have som mål, at 40 % skal have en erhvervsuddannelse. Det kan være en overvejelse at stramme kravene til gymnasiet. Man kunne også overveje at stramme kravene til erhvervsskolerne, men med andre krav end dansk og engelsk. Det er dejligt at høre om mange samarbejder og projekter. Alle problemer er løst et eller andet sted, vi skal blot samle og udbrede de gode eksempler. Mikkel Bohm, direktør, Danish Science Factory Den hollandske regering med tre ministerier, industriens brancheorganisationer, fagforeningerne, regionerne, kommunerne, studenterorganisationer, undervisningsinstitutioner og mange flere har i maj 2013 underskrevet en teknologipagt i erkendelse af, at ingen kan løfte naturfagsområdet alene. Værdien af pagten er 6-7 mia. kr. Pagten bygger på tre væsentlige principper: regional og kommunal forankring, skole-virksomheds-samarbejde og sammenhæng på langs i undervisningssystemet. Vi bør kunne lære af hollænderne.
14 26 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Rekruttering af folkeskolelærere med linjefag i naturfagene27 ATV S FASTEØKONOMISKE BIDRAGYDERE MEDLEMMER AF ATV S FINANSRÅD Virksomheder Arla Foods amba Carlsberg A/S Coloplast A/S COWI A/S Danfoss A/S Danish Crown A/S Danish Power Systems Danske Bank DONG Energy DuPont Nutrition Biosciences ApS Exiqon A/S FLSmidth A/S FORCE Technology GlaxoSmithKline Grontmij A/S GRUNDFOS Holding A/S Haldor Topsøe A/S KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab H. Lundbeck A/S MAN Diesel & Turbo MT Højgaard A/S NCC Construction Danmark A/S NIRAS A/S Nordic Sugar A/S Novo Nordisk A/S Novozymes A/S Nykredit Oticon A/S Per Aarsleff A/S PwC Rambøll Danmark A/S Scandinavian Tobacco Group A/S Scanventure ApS Siemens A/S SUND & BÆLT Holding A/S Teknologisk Institut Widex A/S Universiteter og forskningsinstitutioner CBS Copenhagen Business School Danmarks Tekniske Universitet Københavns Universitet RUC Roskilde Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Aarhus Universitet Organisationer Akademikerne Dansk Metal DI FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører GTS Godkendt Teknologisk Service Ingeniørforeningen, IDA Landbrug & Fødevarer Metal- og Maskinindustrien Offentlige myndigheder og institutioner ATP Patent- og Varemærkestyrelsen Statens Serum Institut Fonde, private og offentlige Højteknologifonden Industriens Fond Hempel Fonden Knud Højgaards Fond Thomas B. Thriges Fond
15 ATV FREMMER UDDANNELSE, FORSKNING, TEKNOLOGI OG INNOVATION MED AFSÆT I TEKNISK VIDENSKAB OG NATURVIDENSKAB. ATV STYRKER BÅNDENE MELLEM ERHVERVSLIV OG UDDANNELSESINSTITUTIONER. ATV ARBEJDER FOR VÆRDISKABELSE OG VELFÆRD. LÆS MERE PÅ AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER LUNDTOFTEVEJ 266, 2800 KGS. LYNGBY TELEFON ATVMAIL@ATV.DK MAJ 2014
Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?
Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger
Læs mereRekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet
Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereViden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder
Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab
Læs mereAnvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse
Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereKLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS
KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS 10. klassehæftet for skoleåret 2016/2017 udgives af Aarhus Kommune, Børn og Unge Copyright Aarhus Kommune,
Læs mereLæreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet
Læs mereOpprioritering af naturfagsdidaktisk forskning
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 226 Offentligt Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning I baggrundsrapporten fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen om uddannelsesforskning
Læs mereYou ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør
You ve Got The POWER Bliv energi-ingeniør Hele verden er ved at revolutionere den måde, vi producerer og bruger energi på. Min ambition er, at Danmark er med forrest i feltet, når det gælder kampen mod
Læs mereBilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2844544
Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2844544 Indstilling: Indstilles til tilskud Indstilles med forbehold Indstilles til afslag X Projektdata: Ansøgers navn Roskilde Tekniske Skole Projektets navn
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereDebatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne
Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereU = Ungdomsuddannelser, F = Folkeskoler, B = Børnehaver, A = Andet
U = Ungdomsuddannelser, F = Folkeskoler, B = Børnehaver, A = Andet 16. Sci.-koo. møde (P) Aktivitet 17: Planlægge og evaluere det grønne fingeraftryk. 20.-27. Netværksbesøg (U) Aktivitet 1: Besøg der har
Læs mereVIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen
VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor
Læs mereRAPPORT AKADEMIHØRING 2016 ATV-MEDLEMMERNES SYN PÅ SAMFUNDETS UDFORDRINGER AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER
RAPPORT AKADEMIHØRING 16 ATV-MEDLEMMERNES SYN PÅ SAMFUNDETS UDFORDRINGER AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER INDHOLD INTRODUKTION... 3 UNDERSØGELSENS RESULTATER... 4 METODE...11 RESPONDENTERNE...11 INTRODUKTION
Læs mereMogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12
Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 22-01-12 Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Regionsrådet har vedtaget Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2012-15,
Læs mereArbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram
Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte
Læs mereReformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
Læs mereLars Bundgaard Sørensen
Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"
Læs mereFremtidens naturfag i folkeskolen
MONA 2006 1 109 Fremtidens naturfag i Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte pr. 1. november 2005 et udvalg med opgaven at udarbejde et oplæg til regeringens handlingsplan for naturfagene i. Udvalget
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereProjektbeskrivelse, november 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 230 Offentligt Det toårige program afholdes af nonprofit foreningen Teach First Danmark i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol Projektbeskrivelse,
Læs mereReferat af møde afholdt 18. december 2015
Referat af møde afholdt 18. december 2015 Arbejdsgruppe vedr. fødevareklyngen Side 1 af 5 Tilstede: Arbejdsgruppe: Jesper Hjortshøj, Manager Strategy and Portofolio for Global Innovation, Marel A/S Rune
Læs mereRedegørelsen er delt op i en gennemgang af dækningsområdet samt de forskellige interessentgrupper og deres tilgang til behov og relevans.
Behov for uddannelsen Byggekoordinator Indhold 1. Redegørelse for behovet i dækningsområdet... 1 1.1. Dækningsområde... 1 1.2. Virksomheder og arbejdsmarked... 2 1.3. Institutioner og organisationer...
Læs mereHvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det.
Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det. Hul igennem til de videregående uddannelser ved direktør Michael Johansson 16. september
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereBilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2
Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet
Læs mere1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.
1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa
Læs mereAFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN
AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN ved Forskningsdirektør Per Falholt Novozymes A/S Novozymes har produkter indenfor en række forskellige industrier Food and Beverages Biofuels and biomass conversion Household
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer
Læs mereNOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 APRIL Delrapport 1: Adgang til kvalificeret arbejdskraft. [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig]
[Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig] APRIL 2018 NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 Delrapport 1: Adgang til kvalificeret arbejdskraft Side 1 af 11 [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke
Læs mereTAL, SKRIV, LEG OG LÆS
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereResultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013
Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakten har til formål at fungere som styringsredskab for bestyrelsen, og skal medvirke til at skabe synlighed og gennemskuelighed om opgavevaretagelsen
Læs mereMILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT
Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i
Læs merevucstor.dk 2-årig hf
vucstor.dk 2-årig hf www.vucstor.dk Gode muligheder for at sammensætte din hf efter interesse Nye hf-toninger på VUC Storstrøm fra august 2016 Velkommen Den 2-årige hf er en kompetencegivende ungdomsuddannelse,
Læs mereStatus på det internationale arbejde i Horsens Kommune
Internationaliseringsudvalget Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Horsens d. 18. august 2014 NOTAT Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Horsens er en international studieby
Læs mere11.000 unge tager folkeskolefag om
7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet
Læs mereReferat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014
Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs mereCenter for Anvendt Kunstnerisk Innovation
Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende
Læs mereEnhedslistens udspil til en gymnasiereform
Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform De gymnasiale uddannelser er på mange måder en uddannelsesmæssig succes. Uddannelserne er det foretrukne valg for et
Læs mereEUD 10 Erhverv og Sundhed
EUD 10 Erhverv og Sundhed Indhold Formål og hensigt... 3 Elevens udbytte... 4 Tilrettelæggelse af EUD10 - Erhverv og Sundhed... 5 Undervisningsforløbets organisering... 5 Linjer på EUD 10 Erhverv og Sundhed...
Læs mereStyrketræning til energisektoren. Fonden Business Kolding. Erhvervsdrivende fond CVR: 18746131
Bilag 30a Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 12.570.724 kr. 12.570.724 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereLEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET
LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt
Læs mereAlmendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium
94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj
Læs mereNotat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen
Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter
Læs mereNetværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi 2016-2018. fordi vedligehold er mennesker
Netværk for optimering af drift og vedligehold Strategi 2016-2018 fordi vedligehold er mennesker Strategi 2016-2018 DDV strategien for 2016-2018 er en opdatering af strategien fra 2015. Den endelige udgave
Læs mereIndsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019
Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereDiplom i. erhvervsøkonomi
Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever
Læs mereLæreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig!
Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland LÆRER en klasse for sig! Ekspert i undervisning Med en læreruddannelse bliver du ekspert i undervisning. Hovedformålet med uddannelsen er at
Læs mereProgram. Talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i uddannelser i Norden
Program Talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i uddannelser i Norden Konference med fokus på erfaringsudveksling, videndeling og idéudvikling Den 14. - 16. september 2010 på Mærsk Mc-Kinney Møller
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,
Læs mereSupplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse
Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet
Læs mereStrategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018
Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 10 1 Strategiens 5 indsatsområder I de kommende år vil store årgange forlade det kommunale arbejdsmarked, og kommunen vil på en
Læs mereRektors resultatlønskontrakt for 2010/11
Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed i Svendborg Gymnasium & HFs (SG) opgavevaretagelse samt understøtte
Læs mereNyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016
Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereHvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark?
LO s arbejdsmarkeds- uddannelses- og erhvervspolitiske konference 2013 Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark? Erhvervspolitisk konsulent Henrik Keinicke Dansk Metals
Læs mereBilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen
Læs mereHHX fyr op under. ambitionerne. En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale.
fyr op under 09102014 ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. 2 Velkommen til IBC Handels- gymnasiet Fredericia/Middelfart IBC HANDELSGYMNASIET
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereDen danske universitetssektor - kort fortalt
Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereAktivitetsbeskrivelse:
Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser
Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Kapitel 1 Rådet for Ungdomsuddannelser 1. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for
Læs mereSciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige
Læs mereFølgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:
Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde
Læs mereForanalyse til den Digitale Erhvervsskole
Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereOPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00
OPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00 Del: De korte og mellemlange tekniske uddannelser er åbne for både studenter
Læs mereNy drift. Forudsætninger for økonomisk overslag. Side 1
Nummer 215 Projektnavn Bliv læsehest med Mor og Far - tilbud til forældre med børn i alderen 0-6 år Fagudvalg Børne- og Uddannelsesudvalget Funktion 05 Aftaleenhed Fagsekretariat Børn Dagtilbud Indsatsområde
Læs mereDansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav
Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.
LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereHåndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.
Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast
Læs mereHvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt
Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt natur-, sund- og samfundsvidenskab. Eksklusive workshops,
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereVideregående uddannelser og eliteidræt. Fleksible vilkår for eliteidrætsudøvere på de videregående uddannelser i Esbjerg Kommune
Videregående uddannelser og eliteidræt Fleksible vilkår for eliteidrætsudøvere på de videregående uddannelser i Esbjerg Kommune Aalborg Universitet Aalborg Universitet Esbjerg udbyder ingeniør og IT-relaterede
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger
Læs mereSkitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan
Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2012 13 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale Konkrete initiativer i 2012 13 Fortsat fokus på 95% målsætningen
Læs mereSAMFUNDSFAG, CENTRALFAG
SAMFUNDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG 3-årig Bacheloruddannelse Et bredt samfundsengagement Samfundsfag, centralfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige
Læs mereFleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber
Til de gymnasiale institutioner Undervisningsministeriet indbyder til konference om Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber Slutkonference for ministeriets rammeforsøg 2012-15 Som led i Udviklingsplanen
Læs mere