Kompetencecenter Prostitution

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetencecenter Prostitution"

Transkript

1 Kompetencecenter Prostitution Status 2008

2 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf.: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk Download rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Digital ISBN:

3 Indholdsfortegnelse 1. Kompetencecenter Prostitution... 3 Indledning... 3 Generelt om Ekstern evaluering af Kompetencecenter Prostitutions projektperiode Social- og sundhedsmæssig indsats inden for prostitutionsfeltet... 5 Kontakt til borgere i prostitution... 7 Pilotprojekt om internetprostitution Opsøgende arbejde på udenlandske klinikker Materiale særligt rettet mod prostituerede Netværksgrupper med kvinder i prostitution Brobygning til offentlige instanser Oversigt over brobygningssamtaler Telefon- og internetrådgivning Kompetencecenter Prostitutions brevkasse via hjemmesiden Psykologordning for voksne med prostitutionserfaring Psykologpulje for udsatte unge Rådgivning og undervisning af samarbejdspartnere og netværk Undervisning Netværksaktiviteter Københavns Kommune Metodeudvikling og vidensproduktion Metodeudvikling af det opsøgende arbejde Kompetencecenter Prostitutions særlige rolle Geografiske forholds betydning Metodevalg på baggrund af praksiserfaringer og refleksioner Metodeudvikling af efteruddannelse på døgninstitutioner m.v

4 Vidensproduktion Ingen må vide det fortællinger om et liv i prostitution Prostitutionens risici og fastholdende faktorer Notat om prostitutionskunder Unge med prostitutionslignende adfærd Det fremtidige arbejde Målsætning og succeskriterier for indsatsområderne Den sociale og sundhedsmæssige indsats for prostituerede Vidensproduktion Metoder i det sociale arbejde med prostituerede Formidling og undervisning Film om unge og prostitution

5 1. Kompetencecenter Prostitution Indledning Kompetencecenter Prostitution, der blev etableret i forbindelse med regeringens handleplan Et andet liv, er en del af Udsatteenheden under Servicestyrelsen. Centrets faglige kerneaktiviteter ligger inden for fem overordnede indsatsområder: Social- og sundhedsmæssig indsats inden for prostitutionsfeltet: opsøgende arbejde blandt prostituerede, telefon- og internetrådgivning, psykologhjælp samt brobygning mellem prostituerede og sociale myndigheder, jobcentre og sundhedsvæsen. Vidensproduktion inden for alle dele af prostitutionsområdet dels for at sikre fagfolk viden og kompetencer inden for området, dels for at bidrage til et sikkert fagligt fundament for udmøntning af lovgivning og forvaltning på området. Udvikling af metoder i det sociale arbejde dels for at kvalificere det sociale arbejde der udføres i Kompetencecenter Prostitution, dels for at bidrage til den generelle metodeudvikling i det sociale arbejde. Rådgivning og vejledning af kommuner og andre instanser for at bidrage til at de yder en kvalificeret og helhedsorienteret sagsbehandling for prostituerede i de enkelte kommuner. Efteruddannelse af personale der arbejder med udsatte unge på døgninstitutioner m.v. for at sikre at færre unge indgår i prostitutionslignende relationer, og herved forebygge prostitution. Denne rapport beskriver Kompetencecenter Prostitutions indsats og resultater i Formålet er at give Velfærdsministeriet et løbende billede af projektet og dets fremdrift. I tidligere statusrapporter er blandt andet det opsøgende arbejde på massageklinikker og efteruddannelsesprogrammet beskrevet nærmere. Denne rapport kan derfor med fordel læses i forlængelse af statusrapporterne for 2006 og Generelt om 2008 Kompetencecenter Prostitutions målgruppe er prostituerede med dansk statsborgerskab og borgere med anden fast tilknytning til Danmark 3

6 I 2007 påbegyndte de opsøgende medarbejdere en psykoterapeutisk uddannelse. Den 2-årige uddannelse strækker sig frem til medio Også medarbejdere, der er blevet ansat i 2008, har fået dette uddannelsestilbud. Derudover deltager de socialfaglige medarbejdere i supervision og i diverse uddannelsesdage. Baggrunden for efteruddannelsen beskrives nærmere i afsnit 4. Kompetencecenter Prostitution er fordelt på tre lokationer, København, Odense og Århus. De socialfaglige medarbejdere fordeler sig med fem i København, tre i Odense og fire i Århus. Kompetencecenter Prostitution har i forbindelse med etableringen af Center mod Menneskehandel i 2008, fået til opgave at løse forskellige opgaver, blandt andet formidling af rettigheder ved mistanke om menneskehandel, når der i det opsøgende arbejde blandt udenlandske prostituerede træffes kvinder uden fast tilknytning til Danmark. I forbindelse med politiaktioner tilbydes de udenlandske kvinder støtte og vejledning, og eksempelvis følgeskab til beskyttelsestilbud og ledsaget hjemrejse. Ekstern evaluering af Kompetencecenter Prostitutions projektperiode I forbindelse med handlingsplanen Et andet liv, 2005, blev det besluttet, at Kompetencecenter Prostitution skulle evalueres eksternt. På den foranledning blev NIRAS Konsulenterne A/S i juni 2008 anmodet om at gennemføre evalueringsaktiviteter og udarbejde en rapport. Rapporten skulle have fokus på følgende punkter: Hvordan har Kompetencecenter Prostitution levet op til formålet? Hvordan er opgaverne løst? og Hvordan har organiseringen fungeret i projektperioden? Evalueringsrapporten Servicetjek af Kompetencecenter Prostitution er færdiggjort den 16. januar 2009 og afleveret til departementets Udsattekontor. Evalueringen har taget udgangspunkt i handlingsplanens fem indsatsområder og er baseret på skriftligt og kvalitativt input fra medarbejdere og interessenter. Konkret har Fagområde Prostitution, kommunale og private samarbejdspartnere og kursister, samt psykologer fra psykologordningen været inddraget i evalueringsaktiviteterne. Derudover er repræsentanter for Kompetencecenter Prostitutions brugerne, seks prostituerede kvinder og tre mandlige prostitutionskunder, indgået. Både samarbejdspartnere og brugere vurderer den konkrete udførelse af Kompetencecenter Prostitutions praksisrettede opgaver som positive. 4

7 2. Social- og sundhedsmæssig indsats inden for prostitutionsfeltet Kompetencecenter Prostitution anerkender, at prostitution kan ses fra forskellige synsvinkler, at der kan være forskellige årsager til at mennesker prostituerer sig og at komplekse problemstillinger knytter sig til prostitution. De opsøgende medarbejdere tager udgangspunkt i den prostitueredes livsverden og egen vision for et godt liv. Kompetencecenter Prostitution tager udgangspunkt i at alle har resurser til og kan støttes i at definere deres egne problemer og lære at handle i forhold til dem. Registreringen af indsatsen Der er i 2008 sket en revision af Kompetencecenter Prostitutions registreringsskemaer. Registreringsskemaerne har tilstræbt at opsamle sammenlignelige informationer om de prostituerede. Det har i praksis vist sig, at mange af spørgsmålene ikke var præcise nok, og at medarbejderne derfor har vurderet spørgsmålene og de afgivne svar forskelligt. Det har derfor været nødvendigt at genoverveje skemaernes spørgsmål. Det skabte i en periode usikkerhed omkring registreringen, hvorfor en del skemaer ikke er blevet udfærdiget. Der er således tale om en underregistrering af indsatsen, hvorfor de angivne tal ikke er repræsentative i forhold til indsatsen. Eksempelvis er der ikke blevet udfærdiget skemaer for de prostituerede, der selv har taget kontakt til Kompetencecenter Prostitution. Denne gruppe er stærkt stigende som en følge af det øgede kendskab til Kompetence Prostitution i prostitutionsmiljøet. Der udover er registreringen af telefonisk kontakt, mail kontakt og sms kontakt stort set ikke blevet registreret. Tillige gør det forhold sig gældende, at det blandt medarbejderne, i det konkrete møde på klinikken, er kontakten til de prostituerede, der er i fokus og i mindre grad indsamlingen af data til statistisk brug. De i denne rapport angivne tal må derfor ses som absolutte minimumstal. 5

8 Kontakt til massageklinikker i 2008 I 2008 har der i alt været foretaget 464 besøg på 257 forskellige massageklinikker Nedenstående tabel viser hvordan besøgene fordeler sig på regioner i årene Antal klinikbesøg pr region for 2006, 2007 & 2008 Region Total Midtjylland Nordjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden År Total Ud af de 257 forskellige klinikker, der er besøgt i 2008, er 154 klinikker, svarende til 60 %, er kontaktet én gang, 78 klinikker, svarende til 30 %, er kontaktet 2-3 gange og 25 klinikker, svarende til 10 %, er kontaktet fire gange eller flere. Af 464 henvendelser lykkedes de henvendelser var forgæves. Hvor ofte er de enkelte klinikker blevet besøgt? ,92% 140 Antal klinikker ,35% ,73% 1 besøg 2-3 besøg 4 besøg og derover Antal besøg 6

9 N=464 Status for kontakt ,99 % ,82 % ,47 % 18,86 % Etableret kontakt Kommet ind og har ført samtale Ny samtale Uoplyst N=334 (Summer op til mere end 100 % da der er mulighed for flere handlinger på besøget) Resultaterne på de 334 gange kontaktforsøget lykkedes, fordeler sig således: I 177 tilfælde, svarende til 53 %, blev Kompetencecenter Prostitution inviteret ind på massageklinikken og der blev ført en samtale. I 55 tilfælde, svarende til 16 %, var der begrænset kontakt, fx i form af aflevering af visitkort. Ofte blev der aftalt et genbesøg; det skete i 133 tilfælde, svarende til 40 %. Tallene skal som nævnt tidligere, ses i lyset af de registreringsmæssige forhold. 1 Kontakt til borgere i prostitution I perioden har Kompetencecenter Prostitution i alt gennemført 1191 direkte samtaler og 206 længerevarende telefonsamtaler med prostituerede. Derudover har der været registreret 19 dybere mailkorrespondancer. I alt har Kompetencecenter Pro- 1 Der henvises til side 5, hvor der redegøres for at de i denne rapport angivne tal må ses som absolutte minimumstal. 7

10 stitution 1416 gange været i kontakt med borgere, der prostituerer sig - fordelt på 442 borgere. 8

11 Antal 1. gangs kontakt opgjort på team og år År Total Udfyldt af team: Øst 1 101, Midt 75 33, Vest Total Mangler: gangs kontakt Antal borgere År 9

12 Antal kontakter Antal borgere i prostitution Procent , , , , , , , , ,45 10 til , ,62 I alt ,00 Antal kontakter pr borger i prostitution Antal prostituerede Antal kontakter N= 1416 (Opgørelsen dækker både over afsluttede og igangværende forløb) Kompetencecenter Prostitution har talt én gang med 297 prostituerede. Der har været ført to samtaler med 53. For 50 kvinder gælder at de har haft mellem tre og ni samtaler 10

13 med en af Kompetencecenter Prostitutions medarbejdere. 26 kvinder har talt med Kompetencecenter Prostitution gange. 16 prostituerede har i perioden ført samtaler med Kompetencecenter Prostitution. Tallene skal som nævnt, ses i lyset af de registreringsmæssige forhold. 2 Pilotprojekt om internetprostitution Den danske prostitutionsscene forandrer sig hele tiden, og internettet spiller en tiltagende rolle. Kompetencecenter Prostitution havde allerede kendskab til en del hjemmesider, der fungerede som platform for kontakt mellem prostituerede og kunder, men i forbindelse med et pilotprojekt om Internetprostitution blev en systematisk screening af kontaktarenaer på internettet foretaget. Dette område af sex-salg blev undersøgt dels ved hjælp af spørgeskemaer, dels ved at interviewe fire prostituerede. Antallet af informanter i den kvantitative såvel som den kvalitative del af pilotprojektet er begrænset, og resultaterne er dermed ikke generalisérbare og valide. De skal derfor tolkes med stor forsigtighed. I projektperioden har Kompetencecenter Prostitution chattet med i alt 51 personer. Chatten har varet fra få minutter og op til 50 minutter. To af disse chats udviklede sig til her-og-nu telefonrådgivning. Kontakten med en af de mandlige prostituerede har siden udviklet sig til et egentligt forløb. Servicestyrelsens Udsatteenhed definerer prostitution som en transaktion mellem to handlende parter under markedsmæssige betinger. Den ene part, køberen, køber sig fysisk adgang til den anden parts krop eller rådighed over visse af den anden parts fysiske berøringer for egne seksuelle formål i en vis tid. Den anden part, den prostituerede, sælger fysisk adgang til sin krop eller rådighed til visse fysiske, berørende handlinger til køberens seksuelle formål i en tid. Fysisk kontakt er således en central del af definitionen. Det betyder at en del af de seksuelle ydelser der sælges via internettet, ikke defineres som prostitution, og derfor ikke er dækket af Kompetencecenter Prostitutions handleplan. Udviklingen på prostitutionsfeltet initierer behovet for en gendrøftelse af den nuværende definition af prostitution. I den foreliggende situation har Kompetencecenter Prostitution valgt alene at fo- 2 Der henvises til side 5, hvor der redegøres for at de i denne rapport angivne tal må ses som absolutte minimumstal. 11

14 kusere på de kontaktarenaer hvor køber og sælger aftaler at mødes ansigt til ansigt, og formodes at have hudkontakt. En række forskellige seksuelle ydelser sælges via internettet. Nogle bruger dette forum til at aftale fysiske mødesteder, fx på hoteller. Nogle tilbyder live webcam-sex for penge, ligesom der sælges live-optagelser af kvinder og mænd, der foretager seksuelle aktiviteter på kundens bestilling. Der er elektroniske betalingsmoduler på disse hjemmesider. Også en del prostituerede har hjemmeside med betalingsmodul. Prostituerede annoncerer ofte på flere sexsalgsannoncesider, og enkelte prostituerer sig på flere arenaer samtidigt, fx på massageklinikker, via escortbureauer og med internetannoncering. Det har derfor været en opgave for Kompetencecenter Prostitution at søge at undgå at kontakte de samme personer flere gange via forskellige arenaer og kontaktoplysninger. Dette har været muligt i de tilfælde, hvor der er anvendt samme telefonnummer, samme mailadresse eller genkendeligt kalde-navn. Internettet er en prostitutionsarena på lige fod med massageklinikker, escort, barer osv. En del af de prostituerede, der sælger sex via internettet, har aldrig solgt sex via andre kontaktarenaer de er debuteret i prostitution via internettet og sælger alene sex ad denne kanal. De foreløbige resultater antyder, at der kan være forskel på den gruppe, der prostituerer sig på internettet, og den gruppe der sælger sex på massageklinikker. Først og fremmest er antallet af mænd der prostituerer sig via internettet, betydeligt højere end på massageklinikker.. Mange mandlige prostituerede henvender sig til både mænd og kvinder. En væsentlig forskel på mandlig og kvindelige prostituerede er imidlertid at kvinder oftest er heteroseksuelle, mens de mandlige prostituerede i mange tilfælde er homoseksuelle. Prostitutionskontakter og private seksuelle kontakter kan blive sammenblandet, idet mænds prostitution ofte findersted på portaler på Internettet, hvor homoseksuelle søger kontakt med hinanden. Mandlige prostituerede optræder sjældent på massageklinikker og har derfor været vanskeligt tilgængelige for det opsøgende arbejde. Ud over kontakten til mandlige og kvindelige prostituerede, blev der også etableret kontakt til kunder. Disse blev henvist til både hotline (et telefonnummer man kan kontakte, hvis man får kendskab til mennesker der har været udsat for handel) og til Kompetencecenter Prostitutions kunderådgivning. Alt i alt har det opsøgende arbejde via internettet vist, at det ad denne vej er muligt at skabe kontakt til: Mænd der prostituerer sig via chatrum Unge under 18 år af begge køn Prostituerede kvinder der tidligere lejede sig ind på massageklinikker Prostituerede uden forudgående kendskab til Kompetencecenter Prostitution 12

15 Prostitutionskunder Opsøgende arbejde på udenlandske klinikker. På en del massageklinikker træffes der kvinder med udenlandsk baggrund. I det opsøgende arbejde på disse klinikker kan der benyttes tolk. Forskellige fremgangsmåder har været forsøgt og har ført til den erfaring, at det bedste resultat opnås hvis det er tolken der efter nærmere aftale præsenterer Kompetencecenter Prostitution. Fremgangsmåden er valgt i hovedstadsområdet, fordi den første kontakt foregår i døren, ofte med mange mennesker omkring, og i en situation hvor tiden til at præsentere centret er meget begrænset. I den direkte tolkning på klinikkerne oversætter tolken ordret, hvad der bliver sagt. Det skal dog bemærkes, at der på mange klinikker, hvor der træffes udenlandske kvinder, ikke er behov for tolkning. Enten fordi kvinderne taler dansk, eller fordi samtalerne kan foregå på engelsk eller tysk. Behovet for tolkning vurderes i lyset af kvindernes sprogkundskaber. Endvidere ses der en tendens til, at en del prostituerede i provinsen ikke ønsker deltagelse af en tolk, men ofte foretrækker at trække på hinandens sprogkompetencer, ligesom det kan være en problematik at blive kendt som prostitueret blandt andre landsmænd. Materiale særligt rettet mod prostituerede I 2008 udgav Kompetencecenter Prostitution et sundhedshæfte, der blandt andet informerer om forebyggelse og behandling af kønssygdomme og om underlivsgener i øvrigt. Samtlige massageklinikker i Danmark har fået flere eksemplarer af hæftet. I løbet af 2008 har Kompetencecenter Prostitution arbejdet på at få udarbejdet et nyhedsbrev, der medio 2009 vil blive uddelt til massageklinikkerne. Formålet er dels at informere om de relevante problemstillinger, som Kompetencecenter Prostitution typisk møder i kontakten med prostituerede, dels at vedligeholde kontakten til de enkelte klinikker. Folderen Sådan passer du på dit underliv når du sælger sex blev uddelt i april måned Ud over den danske udgave er det udkommet på thai, engelsk og spansk. 13

16 Netværksgrupper med kvinder i prostitution For at styrke den generelle viden om prostitution, har Kompetencecenter Prostitution stået bag udgivelsen af en bog, hvor 12 kvinder fortæller om deres prostitutionserfaringer. Bogen omtales nærmere i afsnit 4. I forlængelse af bogen arbejder bogens professionelle tekstforfattere på eget initiativ videre med at få etableret en kabaretforestilling. Kompetencecenter Prostitution stiller sig til rådighed som konsulenter i forhold til viden om prostitutionsverdenen. For at få sparring i forhold til disse initiativer, samlede Kompetencecenter Prostitutions medarbejdere i starten af 2008 en gruppe kvinder, de havde mødt via det opsøgende arbejde. Gruppen mødes ca. hver femte uge og består af 4-6 kvinder. Med tiden har indholdet på møderne udvidet sig til ikke kun at dreje sig om bogprojektet. Kvinderne har bidraget med punkter, de ønskede at drøfte, for eksempel artikler bragt i pressen. I gruppen fortæller kvinderne om deres personlige oplevelser. For at sikre tryghed i gruppen, er det aftalt at alle har tavshedspligt. Derudover sikrer de socialfaglige medarbejdere, at deltagerne ikke kommer ud i sårbare situationer. Møderne er fast strukturerede, blandt andet med en dagsorden, og deltagerne kan få dækket deres transportudgifter. Netværksgruppen har principielt været en åben gruppe. I praksis kan det imidlertid være vanskeligt at håndtere en løbende tilgang på en måde, der er tilfredsstillende for både gamle og nye medlemmer. Mange prostituerede beskriver ensomhed som en central følge af deres livsform. Med udgangspunkt i erfaringerne fra netværksgruppen, arbejder Kompetencecenter Prostitution på at etablere netværksgrupper, hvor de prostituerede kan støtte hinanden, lave sociale aktiviteter sammen og udveksle erfaringer. Når grupperne oprettes, skal der blandt andet tages hensyn til geografiske forhold, gruppens sammensætning og dens formål. Svanerne, Redens terapeutiske gruppetilbud til prostituerede, har erfaret at mange prostituerede er så følelsesmæssigt belastede, at de har vanskeligt ved selv at opretholde en struktur, igangsætte en konstruktiv proces og udvikle bæredygtige relationer til hinanden. Brobygning til offentlige instanser Arbejdet med at bygge bro til forvaltningerne er et vigtigt element, når en borger ønsker at få hjælp til at løse konkrete problemer, der kræver offentlige myndigheders medvirken. Kompetencecenter Prostitution har alene en støttende og rådgivende funktion i forhold til at øge kendskabet til prostitutionens vilkår. Brobygningen kan finde sted i forhold til flere typer myndigheder, og dette tilbud er en væsentlig opgave for Kompetencecenter Prostitution. 14

17 Det betegnes som en brobygningsaktivitet, når en medarbejder har en rådgivende og vejledende funktion i forhold til en offentlig myndighed/organisation. Kompetencecenter Prostitution kan også fungere som bisidder for de prostituerede i mødet med myndigheder og organisationer. Her deltager medarbejderne i møder sammen med den prostituerede, for at kunne støtte den prostituerede i at få et bedst muligt møde, såfremt den prostituerede har behov for dette. Bisidder funktionen er et tilbud til de prostituerede. Oversigt over brobygningssamtaler 2008 Sociale tilbud Socialforvaltning 31 Krisecenter 7 Reden International 6 Andet 9 53 Svarende til 26 % Sundhed Misbrugsbehandling 9 Sygehus 54 Praktiserende læge 6 Andet Svarende til 38% Arbejdsmarked/økonomi Skat 26 Jobcentre 38 Revisor 4 Andet 8 76 Svarende til 36% Brobygning i alt 208 Svarende til 100% 15

18 Samlet oversigt over brobygningsaktiviteter i 2007 og Sociale tilbud Sundhed Arbejdsmarked/økonomi Andre 11 0 I alt Der er tale om en markant stigning i brobygningsaktiviteter. Telefon- og internetrådgivning De to telefonrådgivninger har åbent to dage om ugen a seks timer og der reklameres løbende for tilbuddet. Hver uge annonceres i Ekstra Bladet, skiftevis mandag og torsdag. Medio 2008 blev de daværende to annoncer, for henholdsvis kunde- og prostitutionsrådgivningen, samlet i én større annonce. Ud over i Ekstra Bladet, annonceres der på forskellige sites, for eksempel Venuslogen og Realsex. Der har i 2008 været 26 henvendelser til telefonrådgivningen for prostituerede. 16 var fra prostituerede, seks var fra tidligere prostituerede og fire var fra pårørende til mennesker i prostitution. I 2008 var der 86 henvendelser til telefonrådgivningen for kunder. 72 var fra kunder og to fra pårørende til kunder. Derudover var der 12 såkaldte rørlæggere, dvs. opkald hvor den der ringer op, forbliver tavs. Henvendelser til telefonrådgivningerne pr. år Rådgivning for prostituerede Rådgivning for kunder

19 Der er tale om et markant fald i henvendelser til kunderådgivningen i forhold til tidligere år. I 2007 var der registreret 274 opkald, i henvendelser. At antallet af opringninger er faldet, kan skyldes forhold omkring annonceringen, idet det ikke vides i hvilket omfang, man når ud til målgruppen. Kompetencecenter Prostitutions brevkasse via hjemmesiden I 2008 har der i alt været 23 henvendelser til brevkassen. De fordeler sig således: Studerende 5 Kunder 8 Kvinder med prostitutionserfaring 5 Pårørende 1 Telefonpassere 1 Massageklinikejere 1 Andre 2 Antal henvendelser til brevkasse via hjemmesiden fordelt pr. år Antal henvendelser til brevkassen fordeler sig nogenlunde jævnt over årene. Psykologordning for voksne med prostitutionserfaring Kompetencecenter Prostitution administrerer en psykologpulje rettet mod voksne, der ønsker hjælp til at få bearbejdet psykiske forhold og problemer forbundet med prostitution. Med henblik på at forebygge tilbagevenden til prostitution, kan psykologtilbuddet også benyttes af tidligere prostituerede. Mange der henvises til psykologordningen, kan sideløbende have behov for samtaler og støtte fra en af Kompetencecenter Prostitutions medarbejdere omkring praktiske, økonomiske eller sociale forhold. Der er knyttet 36 psykologer til ordningen, heraf 13 fra hovedstadsområdet, fire fra region Sjælland, 10 fra Midtjylland, tre fra Nordjylland og seks fra Syddanmark. Frem til udgangen af 2008, fik 76 borgere bevilget psykologbistand fra Kompetencecenter Prostitutions psykologordning, 74 kvinder og to mænd. Aldersmæssigt går de fra 18 til 59 år med en gennemsnitsalder på 34 år på bevillingstidspunktet. 17

20 På grund af forsinkelser i psykologernes fakturering, findes der ikke opgørelser over de samlede forløb. De foreløbige tal indikerer dog, at en del ikke benytter alle de bevilgede timer, og nogle får aldrig begyndt på behandlingen. Omvendt er der er del af dem, der har fået én bevilling, der søger og får flere end de oprindelige 11 timer. I alt er der i perioden foretaget 20 genbevillinger. 19 har fået bevilget yderligere 11 timer, en har fået en genbevilling på 22 timer. Psykologpulje for udsatte unge I handleplanen var der afsat midler til en psykologpulje rettet mod unge som er, eller har været, på vej ind i prostitutionslignende relationer. Puljen var primært tænkt som en kollektiv psykologordning, rettet mod enkelte unge og deres netværk eller mod grupper af unge, der indgår i uhensigtsmæssige relationer omkring køb og salg af seksuelle ydelser. Der kunne også bevilges midler til individuel psykologbehandling. Denne psykologordning er aldrig kommet i gang. Derfor er det besluttet, at de afsatte midler overføres til 2009 til et filmprojekt om unge og prostitution. Filmens målgruppe er primært undervisere og studerende ved professionshøjskolerne. Projektet omtales nærmere i afsnit 5. 18

21 3. Rådgivning og undervisning af samarbejdspartnere og netværk Kompetencecenter Prostitutions medarbejdere har løbende opbygget kontakt til en lang række samarbejdspartnere, som de også indgår i netværk med. Desuden underviser og opkvalificerer centrets medarbejdere forskellige medarbejdergrupper, og formidler viden om prostitution på undervisningsdage, temadage og lignende. Kompetencecenter Prostitution afholder desuden temadage på professionsuddannelserne, deltager som oplægsholdere ved socialfaglige arrangementer, konferencer og for kommunernes sociale råd. Det er erfaringen, at den enkelte kommunale sagsbehandler ofte ikke har kendskab til prostitutionsfeltet og de særlige forhold der gør sig gældende i dette miljø. Derfor kan Kompetencecenter Prostitution tilbyde rådgivning til kommuner og sagsbehandlere i forhold til konkrete sager, såfremt dette er i overensstemmelse med den prostitueredes ønske. Rådgivning og vejledning kan også gives generelt. I 2008 modtog Kompetencecenter Prostitution ni opringninger fra kommunale medarbejdere, der havde spørgsmål inden for prostitutionsområdet. For at styrke kommunernes arbejde med borgere i prostitution, udgiver Kompetencecenter Prostitution i midten af 2009 et inspirationshæfte med titlen En værktøjskasse: Aspekter af prostitution. Dette hæfte er tænkt som en værktøjskasse, der på overskuelig vis giver et indblik i de aspekter af prostitutionslivet, der kan være nyttig viden ved sagsbehandlingen i den offentlige forvaltning og lignende organisationer. 19

22 Undervisning Aktiviteterne i 2008 fordeler sig således: Sociale tilbud Socialforvaltning 3 3 Krisecenter 3 Andet 1 Sundhed Misbrugsbehandling 4 Andet 2 Uddannelsesinstitutioner 6 Politi 5 Andre 4 Kompetencecenter Prostitution modtager tillige mange henvendelser fra studerende, der ønsker at høre om prostitution og om centrets arbejde. For at imødegå dette er Kompetencecenter Prostitution i 2008 begyndt at afholde stormøder for studerende i hovedstadsområdet. Der er i alt afholdt fire stormøder i Servicestyrelsens lokaler i København. Deltagerantallet har ligget mellem fem og 20 studerende. Stormøderne har primært tiltrukket studerende fra de sociale højskoler og pædagogseminarerne, men også enkelte universitetsstuderende har deltaget. I provinsen har Kompetencecenter Prostitution flere gange været inviteret som oplægsholdere på socialrådgiveruddannelsen og har holdt oplæg af en halv til hel dags varighed for de studerende. Kompetencecenter Prostitution modtager desuden studerende fra professionsuddannelserne og universiteterne, der ønsker at interviewe medarbejderne i forbindelse med studieopgaver, projekter og lignende. Netværksaktiviteter Formålet med deltagelse i diverse netværksfora er udveksling af generel information, samt at øge det gensidige kendskab til de forskellige aktører. Kompetencecenter Prostitution indgår i flere netværksfora. 3 Tallet er inkl. opkvalificering af Københavns Kommune, hvor der har været et længere forløb. Dette beskrives nærmere nedenfor. 20

23 I Midt- og Nordjylland er etableret et netværk bestående af Kompetencecenter Prostitution, Reden Århus og Center mod Menneskehandel Kompetencecenter Prostitution deltager i årlige møder med Århus Kommune Kompetencecenter Prostitution indgår i et tæt samarbejde med Københavns Kommune (beskrives nedenfor) Københavns Kommune I 2008 vedtog Københavns Kommune en handleplan for en indsats på prostitutionsområdet, den såkaldte EXIT pakke. Forud for udarbejdelsen af denne handleplan havde der på Københavns Kommunes foranledning været et tæt samarbejde med Kompetencecenter Prostitution, der har bidraget med viden om prostitutionsverdenen. Handleplanens mål er at sikre en helhedsorienteret indsats for de af kommunens borgere, der ønsker hjælp til at komme ud af prostitution, eller er i prostitution og ønsker støtte og vejledning i relation hertil. Handleplanen består af tre dele: 1. Mulighed for henvendelse uden at oplyse om personlige data hvilket giver de prostituerede mulighed for at få anonym rådgivning om lovgivningen og de kommunale tilbud. 2. Brobygning som skal sikre, at prostituerede der ønsker hjælp til prostitutionsophør, kan få tildelt en fast kontaktperson, der benævnes brobyggere. Brobyggerne, der udpeges på alle kommunens socialcentre, rådgivningscentre og jobcentre, har blandt andet en koordinerende funktion i forhold til den enkelte borger. 3. Inddragelse af Kompetencecenter Prostitutions tilbud efter behov, blandt andet at informere borgerne om centrets tilbud. I forbindelse med handleplanen blev der nedsat et samarbejdsudvalg til koordinering af indsatsen på prostitutionsområdet, herunder trafficking i Københavns Kommune. Samarbejdsudvalget samler en lang række aktører på området, herunder Kompetencecenter Prostitution. I det opsøgende arbejde på massageklinikker i Københavns Kommune, informerer Kompetencecenter Prostitution om EXIT pakken og borgerens mulighed for anonym rådgivning. Kompetencecenter Prostitution medbringer blandt deres materiale et VIPkort fra Københavns Kommune, der ved fremvisning sikrer, at den prostituerede tilbydes en anonym rådgivende samtale. 21

24 Forebyggelse af prostitution blandt unge For at forebygge prostitution har Kompetencecenter Prostitution fokus på unge, der indgår i prostitutionslignende relationer, eller på anden måde påtager sig en rolle i prostitutionsmiljøet. Da udsatte unge har en højere risiko end unge i øvrigt for at blive involveret i prostitution, tilbydes personale på døgninstitutioner, opsteder og lignende undervisning vedrørende prostitutionstruede unge. Ved at styrke personalets viden om prostitutionslignende adfærd, og give dem redskaber til at håndtere den, forventes det at prostitution forebygges. Tilbuddet om undervisning tilrettelægges under hensyntagen til lokale behov og institutionens organisering. Der tilbydes kurser af 2-3 dages varighed, såvel som temadage. Konsulenterne deltager forinden i planlægningen og udvælgelsen af de døgninstitutioner, der skal gøres til genstand for indsatsen. Undervisningen bliver afviklet lokalt og tilrettelagt i overensstemmelse med den enkelte institutions behov, hvilket har medvirket til stor tilfredshed blandt deltagerne. I 2008 blev følgende uddannelsesaktiviteter gennemført: 9 kurser af 2-3 dages varighed (samlet deltagerantal: ca. 164) 21 temadage (samlet deltagerantal: ca. 470) 4 oplæg af anden type (samlet deltagerantal: ca. 95) Kompetencecenter Prostitutions efteruddannelseskonsulenter har blandt andet også deltaget i samarbejdet med Københavns Kommune, der er beskrevet i det foregående afsnit. Udbudte åbne temadage med deltagerbetaling var et nyt tiltag i 2008 en i Kolding og en i Herning. Begge arrangementer var velbesøgte med mellem 50 og 70 deltagere hver. Efteruddannelsesaktiviteter pr. år Kurser Temadage Andet

25 4. Metodeudvikling og vidensproduktion Ud over den direkte indsats rettet mod prostitutionsfeltet og fagfolk i kontakt med prostituerede og prostitutionstruede unge, har Kompetencecenter Prostitution en forpligtelse i forhold til metodeudvikling og vidensproduktion på prostitutionsområdet.. Metodeudvikling af det opsøgende arbejde Kompetencecenter Prostitutions opgave er at omsætte handleplanens målsætninger til konkret praksis. Kompetencecenter Prostitution har indledt den sociale indsats med at udvikle det opsøgende arbejde rettet mod kvinder, der prostituerer sig på massageklinikker. Kompetencecenter Prostitution adskiller sig med sit praktiske sociale arbejde fra den øvrige organisation. Det betyder, at der i organisationen ikke har været indlejret erfaringer og viden som centret har kunnet trække på i større omfang. Tværtimod har Kompetencecenter Prostitution langt hen af vejen selv skullet udvikle og formulere sit metodiske grundlag. Selvom der udføres opsøgende socialt arbejde på en række områder, for eksempel unge, sindslidende og hjemløse, er metoden svagt skriftligt beskrevet. Litteratur på området beskriver typisk, hvad de sociale medarbejdere gør, men sætter det sjældent i en refleksiv ramme. Kompetencecenter Prostitution har derfor langt hen ad vejen selv skullet perspektivere arbejdet. Kompetencecenter Prostitutions særlige rolle Den rolle opsøgende medarbejdere har i forhold til de prostituerede, adskiller sig fra den rolle mange andre professionelle aktører har. For det første har de opsøgende medarbejdere ingen myndighedsfunktion og de prostituerede risikerer ikke nogen form for konsekvens ved at have kontakt til medarbejderne. Den tilbudte rådgivning og støtte er anonym, der registreres ingen personlige data om de prostituerede, og medarbejderne er underlagt almindelig tavshedspligt og udveksler ingen personfølsomme oplysninger med andre myndigheder. For det andet er det medarbejderne, der tager kontakt til de prostituerede både på massageklinikker og andre steder med indendørsprostitution. De besøger dem uopfordret eller kontakter dem for at fortælle om centrets tilbud. Men det er medarbejdernes grundholdning, at der er tale om et tilbud til de prostituerede, og at de til enhver tid har 23

26 ret til at afvise kontakten. Medarbejderne forsøger ikke at missionere over for de prostituerede. For det tredje er det den prostituerede selv, der definerer sin egen opfattelse af sin egen livssituation. Hvad enten en prostitueret udtrykker tilfredshed med sit liv som prostitueret eller ej, er det medarbejdernes grundholdning, at hun skal tilbydes den form for støtte og rådgivning, hun efterspørger og som kan gives inden for handlingsplanens rammer. Den opsøgende medarbejder er indstillet på at tilrettelægge kontakten på den prostitueredes præmisser - i modsætning til andre myndigheder, hvor kontaktens rammer som regel defineres af kontaktens indhold, for eksempel møder med sagsbehandlere, skattemyndigheder eller samtaleforløb med en psykolog, Endelig er medarbejdernes kontakt til de prostituerede i videst mulig omfang styret af de prostitueredes udtrykte behov for kontakt. Hvis der er behov for løbende, kontinuerlig kontakt, tilbydes dette. Hvis der udtrykkes behov for, at medarbejderne ikke kommer efter faste aftaler, men kan kontaktes ved konkrete problemer, tilbydes dette. Endelig er der prostituerede, der ikke ønsker kontakt, men som blot tilbydes Kompetencecentrets materialer, så de er bekendt med deres muligheder, hvis behovet skulle opstå på et senere tidspunkt. Geografiske forholds betydning Opsøgende arbejde er en metode, der sigter mod at opspore, og kontakte de prostituerede ud fra en antagelse om, at mange prostituerede har behov for rådgivning og eventuel støtte, og at de ikke af egen drift henvender sig. Som arbejdsform er opsøgende arbejde traditionelt blevet anset for en velegnet metode i større byer, og er i mindre grad afprøvet i landdistrikter. Det landsdækkende opsøgende arbejde blandt prostituerede er derfor et tiltag, der baserer sig på et spinkelt erfaringsgrundlag. Massageklinikkerne i hovedstadsområdet har oftest mange prostituerede på den samme klinik, og er geografisk tæt beliggende. I provinsen og i landdistrikterne er der ofte tale om små klinikker med kun én prostitueret på vagt ad gangen, og der kan være langt mellem klikkerne, der også kan være beliggende i øde områder uden naboer. Det indebærer, at den konkrete planlægning af det opsøgende arbejde må foregå under hensyn til blandt andet geografi og klinikstørrelse. Opsøgende arbejde på landet er forbundet med en del kørsel, og der er mulighed for at få etableret en god kontakt til den enkelte prostituerede, der ofte befinder sig alene på massageklinikken. I hovedstadsområdet stiller det opsøgende arbejde som oftest krav til medarbejderne om både at kunne etablere kontakt, og formidle centrets tilbud til en større eller mindre gruppe af kvinder på én gang. 24

27 Metodevalg på baggrund af praksiserfaringer og refleksioner Kvinder der prostituerer sig på massageklinikker, er ikke en homogen gruppe med fælles livshistorier og adfærdsmønstre. Tværtimod er de vidt forskellige, ligesom deres behov for rådgivning, vejledning og støtte fra Kompetencecenter Prostitution er forskellige. Eksempelvis er en erfaren prostitueret med egen klinik hvor andre prostituerede kan leje sig ind ofte engagerede i debatten om fuld erhvervsmæssig legalisering af prostitution og drøfter gerne fordele og ulemper i forbindelse hermed. En prostitueret, der har været mange år i faget og som rejser rundt til forskellige klinikker i landet, kan være optaget af at få øget kendskab til forskellige muligheder for at finde et andet forsørgelsesgrundlag, og er ofte også interesserede i tilbuddet om psykologsamtaler. Prostituerede med børn kan have behov for at tale om, hvad det betyder for deres rolle som forældre og for familielivet generelt, hvis det bliver kendt, at de arbejder som prostituerede. Unge, nystartede prostituerede kan være optagede af tilbuddet om rådgivning omkring sikker sex, og måske af rettigheder og forpligtelser i forhold til skattelovgivningen. Udenlandske kvinder med dansk opholdstilladelse kan efterspørge et øget kendskab til det danske samfund, dansk lovgivning og mulighederne for anonyme lægeundersøgelser, uddannelse og lignende. I forhold til de kvinder som medarbejderne har fået tæt kontakt til, er der indsamlet en række erfaringer. De fleste prostituerede er interesserede i at drøfte sikker adfærd, når de sælger sex, ligesom de fleste viser interesse for muligheden for anonyme lægeundersøgelser. Det mest markante fællestræk for de fleste prostituerede er dog deres fortællinger om problemfyldte relationer i deres personlige netværk. Der er lavet mange undersøgelser på prostitutionsfeltet, og der har i en stor del af dem været fokus på de prostitueredes mangelfulde rettigheder og status i samfundet, på betydningen af samfundets stempling af de prostituerede, og på den samfundsmæssige rolle, de prostituerede udfylder. Det er blevet klart for Kompetencecenter Prostitution, at der er behov for også at inddrage en psykologisk forståelsesramme for at kunne forholde sig til de følelsesmæssige og kontaktmæssige vanskeligheder en del af de prostituerede bringer på bane. En efteruddannelse med et psykologisk teorigrundlag og læring af specifikke samtaleteknikker blev valgt for at løfte opgaven bedst muligt. 25

28 Der er ikke blot tale om en metode, når Kompetencecenter Prostitution vælger at fokusere på kvaliteten af relationen til de prostituerede, men også om et valg af nogle samlende, faglige værdier. At opbygge en tryg relation ved bevidst at fokusere på kontakt, tjener til at understøtte de andre rådgivnings- og støttetilbud Kompetencecentret har. Det er ikke et selvstændigt, uafhængigt mål i sig selv. Udgangspunktet for samtalerne er oftest her-og-nu situationer, man er til stede i nuet, og kvindernes erfaringer fra fortiden folder sig ud i deres nutid. De opsøgende medarbejdere er opmærksomme på, at indsatsen sigter mod at give hjælp til selvhjælp. Målet er at øge de prostitueredes oplevelse af selvstændig mestring, ikke at skabe en utilsigtet afhængighed i forhold til de opsøgende medarbejdere. Det betyder i praksis, at medarbejderne er meget opmærksomme på ikke at formulere og finde løsninger for kvinderne, men derimod at støtte dem i at gøre det selv. Det skal pointeres, at Kompetencecenter Prostitution bruger en række forskellige metoder tilpasset den enkelte prostituerede og hendes behov. Anerkendelse af den enkeltes livsverden står dog centralt i Kompetencecenter Prostitutions arbejde. Det opsøgende arbejde er indledt med en fokuseret indsats overfor især danske kvinder, der arbejder på massageklinikker, og en formidling af informationer om Kompetencecenter Prostitutions tilbud. Ved at skabe kontakt til massageklinikkerne, opnår Kompetencecenter Prostitution at blive kendt i prostitutionsverdenen, idet informationer og rygter spredes videre i miljøet via mund til mund metoden. Det opsøgende arbejde indebærer således ikke blot en direkte kontaktbaseret formidling af centrets tilbud til de prostituerede, men fungerer samtidig også som et uformelt PR-arbejde. Centralt i Kompetencecenter Prostitutions arbejde står også behovet for at medarbejderne har en bred viden om det sociale felt generelt. En stor mængde paratviden om den sociale lovgivning og anden relevant lovgivning, samt kendskab til de offentlige myndigheders arbejdsgange, er en nødvendig forudsætning for at kunne yde den rette rådgivning og vejledning. Dertil kommer at det er vigtigt, at kunne formidle denne viden på en så enkel og overskuelig måde, at de prostituerede kan få øje på deres muligheder. Klar og velovervejet formidling er også nødvendig i forhold til Kompetencecenter Prostitutions opgave som brobygger og i forhold til undervisningsopgaver. Kendskab til de tværfaglige rammer og arbejdsgange i de offentlige forvaltninger og institutioner er nødvendige, for at medarbejderne som brobyggere kan yde den rette rådgivning og vejledning overfor professionelle aktører. Endelig er det vigtigt at kende de forskellige professionelle aktørers opgaver, roller og rammer for at medarbejderne kan medvirke til, at et givent forløb omkring en prostitueret forløber hensigtsmæssigt og konstruktivt. Telefonrådgivningen er et tilbud til både prostituerede og prostitutionskunder. Telefonrådgivningen for kunder er den mest benyttede. Telefonisk rådgivning stiller krav om, at 26

29 medarbejderne kan lytte aktivt, spørge åbent og undersøgende for at være sikker på at have forstået den rådsøgendes behov. Samtidig skal medarbejderne formidle deres forståelse ved hjælp af afstemt stemmeføring og et velovervejet ordvalg. I kunderådgivningen henvender mange kunder sig, fordi de af forskellige grunde kan opleve at have problemer med deres sex-køb. Samtalen kommer da til at handle om, på hvilken måde deres sex-køb er et problem for dem og hvilke handlemuligheder, de har i forhold til ændring af deres adfærd. Tanken er, at kunderne gennem refleksioner får øje på egne tankemønstre omkring sex-købet, og dermed kan finde andre handlemuligheder. Kompetencecenter Prostitution kan alene tilbyde rådgivende og vejledende samtaler. Hvis prostitutionskunderne giver udtryk for at have behov for flere personlige samtaler, informeres de om deres mulighed for via egen læge at blive henvist til Sexologisk Klinik i Randers, samt Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. Såfremt der er behov for psykologisk eller anden lignende behandling, informeres prostitutionskunderne også om muligheden for på eget initiativ at finde en privatpraktiserende psykolog, sexolog eller psykoterapeut. Metodeudvikling af efteruddannelse på døgninstitutioner m.v. Medarbejderne på døgninstitutioner m.v. der har deltaget i Kompetencecenter Prostitution tilbud om efteruddannelse, er blevet bedt om at evaluere undervisningen. Den generelle tilbagemelding er, at det er godt der bliver bragt ny viden på banen (fakta om prostitution), og at det er vigtigt der sættes fokus på emnet. Mange har nævnt drengene som et nyt, interessant og vigtigt område. Betydningen af at fokusere på faresignalerne hos piger såvel som drenge, på ungdomskulturen og på hvilken seksualitet der er normal blandt unge i dag, er ligeledes blevet pointeret. Oplæggene til diskussion har fungeret godt, og deltagerne oplever at få sat mange gode refleksioner i gang, ligesom de finder det positivt at de på kurset/temadagen bliver nødt til at tage stilling til feltet, bliver udfordret på egne fordomme og får sat fokus på vigtigheden af en fælles holdning. Prostitutionslignende adfærd blandt unge er et vanskeligt emne. Medarbejderne på døgninstitutionerne finder det er vigtigt, at de får konkrete værktøjer på kurserne/temadagene, og at det diskuteres hvilke handlemuligheder den enkelte afdeling har, når mistanken om at en ung udviser prostitutionslignende adfærd opstår. Deltagerne sætter pris på den afvekslende undervisningsform, der skifter mellem oplæg, debat og gruppearbejde. 27

30 Vidensproduktion Et omdrejningspunkt i handleplanen for Kompetencecenter Prostitution er vidensproduktion inden for feltet. Centret udarbejder alene og i samarbejde med Fagområde Prostitution notater, der kan kvalificere den generelle viden på området. Ingen må vide det fortællinger om et liv i prostitution Bogen Ingen må vide det indeholder beretninger fra tolv kvinder om deres liv i prostitution. Kvinderne tegner med deres fortællinger et billede af livet som prostitueret på godt og ondt. En gennemgående faktor i de tolv kvinders ellers vidt forskellige liv er hemmeligholdelsen af prostitutionen 4. De tolv beretninger er med til at synliggøre kvinderne, deres liv og deres hverdag på massageklinikken. Ved at fortælle den enkeltes unikke historie, bidrager bogen til at skabe forståelse for dem, der ofte går under fællesbetegnelsen prostituerede. Beretningerne vidner om fortvivlelse og nederlag, men også om stolthed, varme, sejre og ukuelighed. Derved tegnes et nuanceret billede af livet i prostitution. Bogen er baseret på interviews, der efterfølgende er blevet bearbejdet af journalister. Den er blevet til via de kontakter Kompetencecenter Prostitution har knyttet under det opsøgende arbejde på massageklinikkerne. Prostitutionens risici og fastholdende faktorer I samarbejde med fagområde Prostitution er igangsat en kortlægning af de risici, kvinder der prostituerer sig på massageklinikker, er udsat for. Kortlægningen bygger primært på et litteraturstudie og belyser de fysiske, psykiske og sociale risici, der kan dokumenteres. Derudover afdækker undersøgelsen hvilke faktorer, der kan være fastholdende for kvinder i prostitution. Litteraturstudiet er suppleret med interviews med kvinder i prostitution, samt med social- og sundhedsfaglige medarbejdere. I projektets oprindelige design indgik de registreringsskemaer socialfaglige medarbejdere udfylder i forbindelse med det opsøgende arbejde som vigtige data. Det har imidlertid vist sig at dette datagrundlag er for usikkert, da de anvendte skemaer ikke er udarbejdet med særligt fokus på risici, hvorfor de registrerede oplysninger ikke kan give et sikkert vurderingsgrundlag. Derfor er der i stedet foretaget interviews med medarbejdere i Kompetencecenter Prostitution. Angående fysiske risici tegner de foreløbige resultater et billede af at kvinderne generelt beskytter sig mod seksuelt overførte sygdomme. Smitte med HIV og andre kønssygdomme er derfor begrænset. Kortlægningen viser desuden, at prostituerede kan 4 Ingen må vide det. Tolv kvinder fortæller om et liv i prostitution. Servicestyrelsen

31 have forskellige smerter og gener i underlivet, men der er ikke noget der tyder på, at danske kvinder, der prostituerer sig på massageklinikker er særligt udsatte for alvorlige, kroniske fysiske følgevirkninger. Det udelukker imidlertid ikke, at prostitution kan indebære psykiske risici og belastninger, der kommer til udtryk som psykosomatiske lidelser, for eksempel i form af smerter i ryggen og i underlivet. Notat om prostitutionskunder På baggrund af erfaringerne fra Kompetencecenter Prostitutions kunderådgivning suppleret med litteratur på området er der udarbejdet et notat om mænd, der køber sex. Notatet er offentliggjort primo Af notatet fremgår det, at 86 % af danske mænd over 18 år ikke har erfaringer med at købe sex, og at der hos de resterende 14 % er en polarisering mellem erfaring med et enkelt køb og hyppige køb af seksuelle ydelser. Erfaringer fra blandt andet Kompetencecenter Prostitutions kunderådgivning, peger på at nogle prostitutionskunder oplever, at de har problemer i forhold til køb af seksuelle ydelser. Unge med prostitutionslignende adfærd I samarbejde med Fagområde Prostitution har Kompetencecenter Prostitution igangsat en undersøgelse af unge og betalt seksuel udnyttelse. Undersøgelsen har vist sig meget vanskelig at gennemføre, og er derfor blevet forsinket. Af handlingsplanen fremgår det, at undersøgelsen skal omfatte udsatte unge. Fagområde Prostitution har derfor forsøgt at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse på institutioner for udsatte unge. Dette viste sig vanskeligt at gennemføre. Dels var der relativt få unge, der ønskede at besvare skemaet. Dels fandt flere personalegrupper det problematisk at stille unge spørgsmål af den karakter. Af disse grunde lykkedes det kun at indhente ca. 100 besvarelser. Dermed er spørgeskemaundersøgelsen meget spinkel. Fagområde Prostitution har efterfølgende fået adgang til Sundhedsstyrelsens datagrundlag for undersøgelsen Ung2006. Denne undersøgelse indeholder også spørgsmål om betaling af sex for unge mellem årige, og den rapporterer at 1,4 % af de unge i undersøgelsesgruppen har solgt sex. Så lille en gruppe unge kan kun vanskeligt give grundlag for statistiske behandlinger. I forbindelse med undersøgelsen var det hensigten at gennemføre interviews med udsatte unge, der har erfaring med betalt seksuel udnyttelse. Også denne del af undersøgelsen har vist sig svær at gennemføre. Igen er det et væsentligt vilkår for gennemførelsen, at det skal ske i samarbejde med personalet på institutioner, og de vurderer, 29

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor. Pulje til vidensindsamling og udvikling af nye metoder til identifikation af ofre for menneskehandel indenfor prostitutionsformerne escort og privat/diskret 1 Indledning Denne pulje på 3,5 mio. kr. udbydes

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen?

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Reden København Christina Wind, akademisk projektmedarbejder i Reden København. Har tidligere arbejdet med forebyggelse i bl.a.

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE

Læs mere

Prostitutionens omfang og former

Prostitutionens omfang og former NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Prostitutionens omfang og former Servicestyrelsen, Udsatteenheden, Fagområde Prostitution. Projektleder, konsulent: Mogens Holm Sørensen. Studentermedhjælpere: Helle Aagaard

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Kapitel 27. Børnehuse

Kapitel 27. Børnehuse Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.

Læs mere

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Til Århus Byråd Via Magistraten og Beskæftigelsesforvaltningen

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Til Århus Byråd Via Magistraten og Beskæftigelsesforvaltningen Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten og Beskæftigelsesforvaltningen Den 17. oktober 2006 Undersøgelse af prostitution blandt unge og oplysningskampagne om HIV og prostitution. 1. Resume Forslaget

Læs mere

Kendetegn ved den gode APV-proces

Kendetegn ved den gode APV-proces Fase 0 Planlægning Skabe overblik og planlægge hele forløbet inkl. opfølgning Vigtigt at synliggøre, informere og motivere om processen både fra leders og AMiR s side Inddrage erfaringer fra sidste APV

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Børnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd

Børnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd Børnehus Syd Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd Formål Det overordnede formål med børnehusene er at bidrage til at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 2012/2013

NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 2012/2013 NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 212/213 Dato: 4. april214 Sagsnr: 13/43515 Initialer: MHS Af Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer Resumé: I perioden juli 212 juni 213

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Etablering af et formaliseret rekrutteringssamarbejde mellem 9 jobcentre i Nordsjælland - Nordsjællands Rekrutteringsservice

Etablering af et formaliseret rekrutteringssamarbejde mellem 9 jobcentre i Nordsjælland - Nordsjællands Rekrutteringsservice Arbejdsmarkedskontor Øst 25.oktober 2015 Etablering af et formaliseret rekrutteringssamarbejde mellem 9 jobcentre i Nordsjælland - Nordsjællands Rekrutteringsservice Jobcentrene i Nordsjælland styrker

Læs mere

ADHD-handlingsplan 2012

ADHD-handlingsplan 2012 Voksenhandicap ADHD-handlingsplan 2012 Socialforvaltningen Aarhus Kommune Niels Christian Grud 3. maj 2012 Baggrund Der har de senere år været en generelt stigende efterspørgsel efter tilbud på ADHD-området,

Læs mere

Status på handleplan for psykiatriplan 2012-2014 september 2013

Status på handleplan for psykiatriplan 2012-2014 september 2013 Status på handleplan for psykiatriplan 2012-2014 september 2013 I denne handleplan beskrives, hvilke initiativer der er blevet iværksat for at realisere de målsætninger, der er nedfældet i psykiatriplan

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere

Uddannelsespuljen 2008 2011

Uddannelsespuljen 2008 2011 Uddannelsespuljen 2008 2011 Denne pjece præsenterer evalueringen af Uddannelsespuljen 2008-2011. NIRAS har gennemført evalueringen for Center for Frivilligt Socialt Arbejde efter bevilling givet af Social-

Læs mere

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe

Læs mere

PRÆSENTATION AF CENTRET

PRÆSENTATION AF CENTRET PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

1. Onboarding og uddannelse

1. Onboarding og uddannelse Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og

Læs mere

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Til LBR i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Randers...4

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

I følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer fra efteråret 2014.

I følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer fra efteråret 2014. Evaluering i Tippen, efterår 2014 en del af Varde Kommune, med 4 døgnafdelinger og eget skoletilbud. Samlet opsummering af evalueringsindhold: I følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer

Læs mere

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER

Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER VEJEN TIL UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Ledigheden i landets udsatte boligområder er væsentligt højere end i landet som helhed, og en stor del af de

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE

STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE Et recoveryorienteret jobstøtteprojekt for fleksjobgodkendte borgere med psykiske lidelser. Vi vil sikre mennesker med en psykisk lidelse en plads på arbejdsmarkedet.

Læs mere

GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP

GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP Dit samarbejde med offentlige myndigheder på vejen til uddannelse og arbejde 18 Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 JOB Denne guide informerer om nogle

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer

Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 2013/2014 21. september 2015 Sagsnr: 14/49231 Initialer: MHS Af Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer Resumé: I perioden juli 2013 juni

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Regeringen 27. november 2013 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler

Læs mere

Station Victor. Statusrapport 2013

Station Victor. Statusrapport 2013 Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen 1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt Familiemøde r evaluering af et pilotprojekt Erfaringer med afholdelse af Familiemøder i Ringsted Kommune i perioden. juni 20 3. maj 20 Børne- og Kulturforvaltningen August 20 Familiemøder evaluering af

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½

Læs mere

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning

Læs mere

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger. Oplysninger om eksemplet Kommune/organisation: Nordfyns Kommune Afdeling: Børn og Unge forvaltningen Hvad er praksis primært til gavn for: Andet: Forberede forældrene til forældrerollen. Hvordan gavner

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Kolding Misbrugscenter

Kolding Misbrugscenter 1 Årsrapport for tilsyn 2012 Voksenområdet Kolding Misbrugscenter Oplysninger om tilbuddet Tilbudets navn: Kolding Misbrugscenter Tilbudstype: SEL. 101. Misbrugscentret yder dagbehandling til alkohol-og

Læs mere

Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv

Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Fritidsguiden Baggrund Fritidsguiden er en metode til inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:

Læs mere

Brobygning. Handleplan

Brobygning. Handleplan Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning

Læs mere

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...

Læs mere

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget

Læs mere