Indledning SKØN BUDGET

Transkript

1 Indledning Skønskonti er udgiftsområder, hvor borgere har krav på en bestemt ydelse, når visse betingelser er opfyldt, fx kontanthjælp eller boligsikring. Der er som oftest tale om overførselsesudgifter, eksempelvis kontanthjælp eller sygedagpenge, der begge ligger udenfor servicerammen. Enkelte områder, herunder, løntilskud til ledige ansat i kommunen, ligger imidlertid indenfor servicerammen. Det er fastlagt i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvilke områder, der ligger udenfor servicerammen. I alt søges om 15,3 mio. kr. i 2011 fordelt på 12 forskellige punkter, som fremgår af skemaet nedenfor. Heraf bliver 5 af de ansøgte budgetposter kompenseret via budgetgarantien, to områder kompenseres over DUT og 2 områder kompenseres over beskæftigelsestilskuddet, hvor der er tale om en særlig og udvidetl budgetgaranti. Greve kommune vil via budgetgarantien blive mere end kompenseret for de stigende udgifter, der relaterer sig til forsørgelsesområdet, idet kommunerne under ét i 2011 vil modtage en positiv regulering på 3,5 mia. kr. fra staten over budgetgarantien. Greve Kommunes andel i 2011 udgør ca. 25 mio. kr. Kommunen bliver kompenseret med ca. 1,5 mio. kr. på sygedagpengeområdet fra DUT-midlerne, idet der indenfor dette område er lovgivet om forlængelsesmuligheder på udbetaling af sygedagpenge overfor visse målgrupper. Dette medfører øgede udgifter på området, se punkt 8 i oversigten på næste side. På området forsikrede ledige (punkt 11 og 12 i oversigten) vil kommunen stort set blive kompenseret for det fulde beløb over beskæftigelsestilskuddet. I alt beløber de to punkter sig til godt 2 mio. kr. Budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet betyder, at effekten for de kommunale udgifter, reduceres mærkbart. Skønnene i den nedenstående tabel, for budgetområderne 5.01 Retsbestemte sikringsydelser, 6.01 Forsørgelsesudgifter og 6.02 Aktivitetstilbud, er et udtryk for kommunens bruttomerudgifter. Når budgetgaranti, beskæftigelsestilskud og DUT-kompensation for udgifterne medregnes betyder det, ud fra en nettobetragtning, at skønnene for 2011 ikke vil påføre kommunen nettomerudgifter. Tværtimod får kommunen tildelt flere midler end udgiftsbehovet tilsiger. Det skal bemærkes, at skønskataloget som en konsekvens af den ny budgetmodel for , ikke vil indgå i basisbudgettet, men skal behandles på udvalgenes møder i september måned, hvor forslagene enkeltvis evt. kan stemmes ind i det endelige budget. Styring af skønskonti Budgettet på disse konti er administrationens bedste skøn over behov for ydelser på områderne. I forbindelse med de fire årlige økonomi- og aktivitetsopfølgninger, men særligt i forbindelse med de to budgetopfølgninger bliver budgettet revurderet på baggrund af nyeste viden på områderne. Difference mellem 2013 og 2014 Der er i 2010 udarbejdet nye skøn på baggrund af nedenstående forklaringer, herunder befolkningsprognosen. Når budgetoplægget reguleres med den nye befolkningsprognose fra 2010, er det i virkeligheden forskellen mellem prognosen fra 2009, og den nye prognose fra 2010, som budgettet reguleres med i Da der ikke tidligere er budgetlagt for 2014 sættes budget 2014 lig med budget 2013 i budgetoplægget. I budgetåret 2014 er det derfor både forskellen mellem sidste års prognose for 2013 og 2014 og den nye prognose for 2014, der i givet fald skal reguleres for. Forskellen vil som følge deraf som oftest være størst i det sidste budgetoverslagsår. BUDGETOPLÆG 1 2. AJOURFØRING

2 Skøn Skemaet nedenfor viser de enkelte skønskonti og de ændringer, der foreslås stemt ind i budgettet for de kommende fire år: Nr. Finansiering Konto Budget 2010 netto Kontante ydelser Budgetgaranti Førtidspension DUT Personlige tillæg Budgetgaranti Kontanthjælp og aktivering, samt revalidering Budget- Fleksjob og garanti Budgetgaranti Budgetområde ledighedsydelse Introduktionsydelse Løntilskud til ledige, ansat i kommunen Indenfor servicerammen DUT Sygedagpenge Beskæftigelsesmidler Budget- Introduktionsprogram garanti udlændinge Beskæftigelses -tilskud Forsikrede ledige Beskæftigelses -tilskud Aktivering forsikrede ledige I alt = merforbrug/mindreindtægt, + = merindtægt/mindreforbrug (1.000 kr.) Begravelses- og efterlevelseshjælp, boligsikring/boligydelse, hjælpemidler, medfinansiering af sundhedsudgifter samt revalidering har ikke givet anledning til ændringsforslag hverken i 2011 eller i overslagsårene. De ovenstående skøn er administrationens bud på udgiftsudviklingen på de enkelte områder fra 2010 til Kommunernes Landsforening (KL) har på udvalgte områder skønnet nettoudviklingen fra regnskab 2009 til 2011 for bl.a. Greve Kommune. I nedenstående tabel vises administrations skøn for udviklingen fra 2009 til 2011 sammenholdt med skønnet fra KL. Ydelsestype Administrationens skøn 1) KL s skøn Førtidspension 7,72 % 16,74 % Kontanthjælp og aktivering 11,09 % 15,17 % Fleksjob og ledighedsydelse -1,19 % 10,93 % Sygedagpenge 20,17 % 8,44 % 1) Administrationens skøn for udgiftsudviklingen fra 2009 til 2011 er fremkommet ved at sammenligne kommunens regnskab 2009 reguleret for budgetændringer i 2010 samt for de skøn, der søges om i 2011, jf. ovenstående oversigt. KL s skøn er beregnet på grundlag af tabel 8 i Aktuel Kommunaløkonomi pr. 22. juni 2010 (bilagsdelen). BUDGETOPLÆG 2 2. AJOURFØRING

3 KL s skøn er beregnet som gennemsnit for udviklingen på landsplan, der kan derfor være store udsving lokalt. I det følgende gennemgås skønsområderne punkt for punkt med beskrivelse af forudsætninger for den skønnede udvikling i budgetårene Kontante ydelser (0,5 mio. kr.) På området ydes kontante ydelser i form af tabt arbejdsfortjeneste og dækning af merudgifter for forældre med handicappede børn. Udgiftsniveauet ligger forholdsvis stabilt, men præges af, at et stigende antal børn indstilles og diagnosticeres indenfor ADHD og autismespektret. Med diagnose i hånden henvender forældrene sig med forventning om hjælp til ydelser som f.eks. medicin, kursusvirksomhed og tabt arbejdsfortjeneste, som følge af, at forældrene forsørger et barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Der er i 2011 budgetlagt med en udgift på 19,9 mio. kr. og en statsrefusionsindtægt på 9,9 mio. kr. Det skønnes at udgiftspresset vil resultere i en merudgift på 0,5 mio. kr. netto. 2. Førtidspension (5,4 mio. kr. i 2014) Statens refusion af kommunens udgifter til førtidspension er siden 1992 faldet fra 100 % til 35 %. Førtidspension tilkendt før 1992 blev refunderet med 100 %, førtidspension tilkendt i perioden med 50 %, og førtidspension tilkendt fra 1999 med 35 %. Fra 2003 blev førtidspension tilkendt efter nye regler hvor refusionsprocenten fortsat er 35 %. Afgangen af førtidspensionister er i disse år fortrinsvis dem, hvor pensionen er tildelt efter de gamle regler med 100 % refusion, hvilket ikke har nogen nettopåvirkning af budgettet. Tilgangen af førtidspensionister sker imidlertid efter de nye regler med 35 % refusion, hvilket har en negativ påvirkning af budgettet. Nettotilgangen af førtidspensionister har været på ca. 20 personer i en årrække. Fra maj 2007 til maj 2010 har der været årlige stigninger i antallet af førtidspensionister med 35 % refusion på cirka 7 %. Der er indarbejdet stigninger for udgifter til førtidspension for årene i budgettet for På baggrund af ovenstående, samt de stigninger der ligger i budgettet, forventes det, at budgettet overholdes for år , og at udgiften til førtidspension vil stige fra med 3 %. Det skal imidlertid bemærkes at området hidtil har været omfattet af budgetgarantien. 3. Personlige tillæg (0,3 mio. kr. i 2014) Borgere med en meget lav indkomst, fortrinsvis pensionister, kan få personlige tillæg. Tillægget gives blandt andet som helbredstillæg til fx tandlægebehandling, briller eller medicin. Der tages udgangspunkt i et vejledende rådighedsbeløb, som i 2010 er kr. for enlige og kr. for gifte. Greve Kommunes vejledende rådighedsbeløb for pensionister ligger på niveau med landsgennemsnittet. Hvis en borger er berettiget til et helbredstillæg, udstedes et helbredskort. Formuegrænsen for, hvornår en pensionist kan få et helbredskort, er steget med kr. pr. 1. januar Det vil sige at målgruppen er udvidet. Personlige tillæg udstedes både til førtidspensionister og folkepensionister. Demografikataloget viser en stigning i antallet af folkepensionister i de kommende år, hvorfor udgifterne til personlige tillæg ligeledes ventes at stige. BUDGETOPLÆG 3 2. AJOURFØRING

4 Der er indarbejdet stigninger for udgifter til personlige tillæg for årene i budgettet for På baggrund af ovenstående samt de stigninger der ligger i budgettet, forventes det, at budgettet overholdes for år , og at udgiften til personlige tillæg vil stige fra med 2,4 % svarende til 0,3 mio. kr. Der er givet DUT-kompensation til kommunerne for den forhøjede formuegrænse. Forsørgelsesudgifterne på beskæftigelsesområdet (punkt 4-12) Siden efteråret 2008 hvor finanskrisen satte ind, er der sket en kraftig stigning i ledigheden, for såvel forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, samt personer på ledighedsydelse som enten er blevet afskediget fra et fleksjob, eller har svært ved at opnå et fleksjob. Den stigende ledighed har haft/og har som konsekvens at udgifterne til overførselsindkomster er steget/er stigende. I forbindelse med budgetvedtagelsen for budget var der en forventning om en stagnation i stigningen i antallet af personer på overførselsindkomster, samt en forventning om en øget aktiveringsgrad for at opnå større statsrefusion til dækning af forsørgelsesudgifterne. Forventningerne til dette var, at der kunne opnås en budgetreduktion på 3,0 mio. kr. ved færre kontanthjælpsmodtagere end i det oprindelige skøn, samt en større statsrefusion på 2,5 mio. kr. ved en øget aktiveringsgrad. Meraktiveringen indenfor det samme aktiveringsbudget skal finansieres gennem hjemtagelse af aktivering hos eksterne leverandører, da der er en forventning om at kommunen kan gøre det billigere. Denne forventning er ikke indfriet grundet den fortsatte stigning i ledigheden samt lokalemangel til at insource aktiveringen. Ved budgetvedtagelsen i oktober 2009 var der 581 fuldtidspersoner på kontanthjælp og aktivering. Dette tal er i maj 2010 steget til 628 fuldtidspersoner 1. Antallet af borgere, der i perioden har været på kontanthjælp er betydelig højere end antal fuldtidspersoner. For forsikrede ledige er der i samme tidsrum sket en endnu større stigning, fra 898 til 1136, (inklusiv aktiverede forsikrede ledige). Udgifterne til forsikrede ledige, dækkes dog stort set 100 % fra statens side. I skønnet over udgifterne til forsørgelsesområderne i er der taget udgangspunkt i antallet af personer i april som modtog hjælp til forsørgelse, samt Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland og Finansministeriets prognoser over ledighedsudviklingen frem til december I administrationens skøn for budgetlægningen indgår Beskæftigelsesregionens og Finansministeriets prognoser over ledighedsudviklingen. Da udviklingen i ledigheden de seneste år, ikke har haft samme stigningstakt i Greve Kommune som i Beskæftigelsesregionen, har administrationen dog reduceret ledighedsstigningen med 25 % i forhold til Beskæftigelsesregionens og Finansministeriets prognoser. På baggrund af den stigende ledighed og øgede kommunale udgifter til forsørgelsesområdet, bliver kommunerne kompenseret for de stigende udgifter via budgetgarantien. Kompensationen dækker for Greve Kommunes vedkommende betydeligt mere end det skøn, der fremgår ovenfor for Set i forhold til samtlige forsørgelsesydelser lå Greve Kommune i 2009 netto 60 mio. kr. under gennemsnittet for sammenligningskommunerne. I 2008 var beløbet 36 mio. kr. Greves udgiftsstigning forventes - trods fortsat stigning i ledigheden - at være væsentligt under 1 Tallene er fra Jobindsats.dk, som er Arbejdsmarkedsstyrelsens statistikbank. BUDGETOPLÆG 4 2. AJOURFØRING

5 gennemsnittet på forsørgelsesområdet i forhold til de kommuner, som Beskæftigelsesministeriet sammenligner Greve Kommune med. 4. Kontanthjælp og aktivering (5,107 mio. kr.) Der forventes i 2011 en mindre stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Administrationens skøn over udgifterne viser et behov på 5,1 mio. kr. i Dette dækker over et merbehov på 4,3 mio. kr. fra budget 2010 samt prisreguleringen for Reelt er der i skønnet for 2011 således ikke tale om en udgiftsstigning, selvom der forventes en mindre stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Dette skyldes, at der i budget 2011 er indregnet en meraktivering af 40 ikke arbejdsmarkedsparate helårs kontanthjælpsmodtagere på de kommunale arbejdspladser. Området er omfattet af budgetgarantien. 5. Fleksjob og ledighedsydelse (0,350 mio. kr.) Borgere, som visiteres til fleksjob, kommer på en varig ydelse. Visitation til fleksjob er en lovmæssig rettighed for borgerne, når de opfylder betingelserne. For borgere i fleksjob, modtager arbejdsgiver en delvis refusion af lønudgiften fra kommunen. Staten refunderer 65 % af kommunens udgift til fleksjob. Indtil borgeren kommer i fleksjob - eller hvis borgeren efterfølgende mister sit fleksjob, udbetaler kommunen ledighedsydelse. Staten yder 35 % refusion på ledighedsydelse. Der ydes dog 65 % i refusion hvis borgeren på ledighedsydelse er i aktivering. Nå borgeren har været på ledighedsydelse i 12 måneder indenfor 18 måneder skal kommunen dække udgiften til ledighedsydelse med 100 %. Samlet set forventes der ikke en stigning i antallet af borgere i fleksjob eller på ledighedsydelse, men finanskrisen og den stigende ledighed har dels betydet at det er vanskeligere at finde arbejdsgivere, hvor der kan etableres fleksjob, og dels at mange mister deres fleksjob, hvorfor der er en stigning i antallet af borgere på ledighedsydelse. Resultatet er stigende udgifter for kommunen, idet det som tommelfingerregel er dobbelt så dyrt at have en borger på ledighedsydelse som i fleksjob. Administrationens skøn er en samlet udgiftsstigning på 0,350 mio. kr. på området. Området er omfattet af budgetgarantien. 6. Introduktionsydelse (0,452 mio. kr.) Budgettet for 2010 er på nuværende tidspunkt overskredet med 2 helårspersoner. I forlængelse af dette har KKR Sjælland netop aftalt fordelingen af flygningekvoten for Greve Kommune skal modtage 12 kvoteflygtninge mod forventet ingen. Konsekvensen er stigende udgifter til introduktionsydelse. Merudgiften er i 2011 skønnet til 0,45 mio. kr. med en stigning de efterfølgende år, idet udgifterne til de12 kvoteflygtninge ikke vil slå fuldt igennem i 2011, da de 12 kvoteflygtninge vil blive overgivet til kommunen løbende af året. Området er omfattet af budgetgarantien. 7. Løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommunen (3,723 mio. kr.) Det skønnede merforbrug på 3,7 mio. kr. er en konsekvens af budgetvedtagelsen fra oktober 2009 om øget aktivering, og direktionens beslutningen i januar 2010 om at dette kunne ske ved at sætte yderligere 70 helårspersoner i kommunalt løntilskud, hvorved der i alt vil være 114 helårspersoner ansat i kommunen. Løntilskud er indenfor servicerammen. Medens de forsikrede ledige er i løntilskud, ophører deres arbejdsløshedsdagpenge, hvorfor kommunens medfinansiering til arbejdsløshedsunderstøttelse reduceres med 4,6 mio. kr. og statens beskæftigelsestilskud reduceres tilsvarende. Effekten er samlet en mindreudgift på 0,93 mio. kr. for kommunekassen. Denne mindreudgift er udenfor servicerammen. 8. Sygedagpenge (1,444 mio. kr.) BUDGETOPLÆG 5 2. AJOURFØRING

6 Merudgiften på sygedagpenge på 1,4 mio. kr. skyldes, at der overfor visse grupper af sygedagpengemodtagere lovgivningsmæssigt er givet nogle forlængelsesmuligheder af perioden med udbetaling af sygedagpenge, hvilket betyder øgede udgifter på området. Kommunen får dog på grund af de nye regler og øgede udgifter tilført ca. 1,5 mio. kr. via DUT til dækning af merudgifterne. Der er på sygedagpengeområdet i budgettet for 2010 indregnet en reduktion på 2,8 mio. kr. ved en intensiveret indsats på området gennem ansættelse af 2 rådgivere. Disse forudsætninger er medtaget i budgettet for 2011, da det foreløbigt har vist sig at den intensiverede indsats indfrier den forventede budgetreduktion. Sygedagpengeområdet er dog under pres, idet der er sket en stigning i antallet af sygemeldte med mere end 5 ugers sygedagpengeudbetaling, hvor kommunen indtræder i medfinansieringen af sygedagpengene(staten dækker de første 4 uger 100 %). Antallet af sygedagpengemodtagere med mere end 5 ugers sygedagpengeudbetaling er i de første 26 uger af i år 11 % over samme periode sidste år. Antallet af sygedagpengemodtagere, der er delvist raskmeldte eller deltager i aktive tilbud, er steget mere end forudsat i budgettet. Kommunen opnår 65 % statsrefusion på udgifterne til sygedagpenge når en sygemeldt er delvist raskmeldt eller deltager i et aktivt tilbud. Dette medvirker til at budgettet holdes, når man ser bort fra ovenstående virkning af lovgivning om forlængelsesmuligheder for visse grupper. Omvendt opnår kommunen kun 35 % refusion hvis den sygemeldte er helt fraværende fra sit arbejde eller ikke deltager i et aktivt tilbud. 9. Beskæftigelsesmidler (1,334 mio. kr.) Merudgiften er et resultat af et stigende antal kontanthjælpsmodtagere samt Byrådets beslutning om at aktivere yderligere 40 ikke arbejdsmarkedsparate helårspersoner i 2011 stigende til 80 ud i overslagsårene, hvilket netto skønnes til en merudgift på 1,334 mio. kr. Beskæftigelsesmidler rummer de udgifter, der er forbundet med de tilbud som kontanthjælpsmodtagerne aktiveres i. Herunder hører arbejdsredskaber, transportudgifter og arbejdstøj, som de aktiverede må have udgifter til. Indsatsen og udgifterne til aktiveringstiltagene er med til at reducere kommunens udgifter til kontanthjælp, idet kommunen opnår 65 % statsrefusion hvis en kontanthjælpsmodtager er i et aktivt tilbud på mere end 25 timer. Omvendt opnår kommunen kun 35 %, hvis kontanthjælpsmodtageren ikke er i et aktivt tilbud minimum 25 timer. En aktiv indsats og udgifterne hertil (beskæftigelsesmidlerne) er således med til, at kommunen kan opnå en højere statsrefusion, som betyder lavere kommunale nettoudgifter til kontanthjælp. 10. Introduktionsprogram for udlændinge (0,338 mio. kr.) Området omfatter udgifter, som er lovpligtige for kommunen, til aktivering af personer under Integrationsloven primært sprogskoleundervisning. Hertil kommer grundtilskud for personer omfattet af Integrationsloven samt resultattilskud for ordinær beskæftigelse og bestået danskprøve. Området er omfattet af budgetgarantien Forsikrede ledige (0,163 mio. kr. og 1,888 mio. kr.) Området omfatter kommunens medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge med 25 % for borgere i aktivering og 50 % for ikke aktiverede. I 2010 betaler staten dagpenge fuldt ud i de første 18 uger, i 2011 falder det til de første 12 uger, i 2012 i de første 8 uger, fra 2013 og frem dækker statsfinansieringen kun 100 % de første 4 uger. Merudgiften i 2011 og i overslagsårene fremkommer ved at kommunen skal dække medfinansiering af arbejdsløshedsdagpengene 6 til14 uger tidligere. Hertil kommer en mindre stigning i antallet af ledige. I skønnet er der reduceret med 4,6 mio. kr. i hvert af årene som følge af BUDGETOPLÆG 6 2. AJOURFØRING

7 beslutningen om at aktivere yderligere 70 helårspersoner i løntilskud i kommunen, jf. punkt 7 om løntilskud. Det stigende antal ledige medfører merudgifter til aktivering af forsikrede ledige på 1,888 mio. kr. Merudgiften finansieres af staten via beskæftigelsestilskuddet. Kommunerne får stort set hele udgiften på området dækket af staten gennem beskæftigelsestilskuddet. Som minimum er kommunen garanteret 95 % dækning af udgiften. De sidste 5 % udmøntes til kommunen, hvis kommunen ligger på gennemsnittet i fald eller stigning i antallet af ledige i forhold til den landsdel som kommunen er placeret i. Kommunerne er inddelt i 5 landsdele, hvor Greve er placeret i Landsdel 1, som er kommunerne i Storkøbenhavn samt Køge, Solrød, Lejre og Roskilde. Opgørelsesmetoden er ikke nødvendigvis til gunst for Greve Kommune, idet der tages udgangspunkt i ledighedsudviklingen fra 2008, hvor Greve havde en ledighedsprocent der var ca. halvt så stor som den landsdel, Greve Kommune er indplaceret i. BUDGETOPLÆG 7 2. AJOURFØRING