Skoleredegørelse Nærum Skole august 2013

Transkript

1 Skoleredegørelse Nærum Skole august

2 Indholdsfortegnelse: 1. Forside. s Indholdsfortegnelse s Præsentation af skolen.. s Perioden der gik s Årets indsatsområder. s Samlet vurdering af skolens udvikling s Bemærkninger til faste nøgletal, regnskab og budget s. 17 Faste nøgletal, regnskab og budget. se bilag 2

3 Skoleredegørelse for Nærum Skole august Præsentation af skolen Faktuelle oplysninger: Adresse: Nærum Skole Fruerlund Nærum Telefon: adresse: Naerumskole@sollerod.dk Skolens hjemmeside: Skoleleder: Kirsten Kryger Formand for skolebestyrelsen: Ulrik Bolt Nærum Skole har børn fra børnehaveklasse til 9. klasse med 2 spor i bh.klassen og på 1. til 4. klassetrin, samt på 7. til 9. klasse. Der er 3 spor på 6. klassetrin og 1 spor på 5. klassetrin. Der er i alt 440 børn på skolen. Skolen er opdelt i 3 afdelinger: Indskolingen, mellemskolen og udskolingen: Indskolingen består af børnehaveklasserne til og med 3. klasse samt en skolefritidsordning (SFO). Der var i skoleåret 2012/ børn i SFO en. Mellemskolen består af børn fra 4. til 6. klasse og udskolingen af børn fra 7. til 9. klasse. Læs meget mere om Nærum Skole på skolens hjemmeside: Skolens ledelse: Skolens ledelsesteam består af 4 personer: Skoleleder Kirsten Kryger, viceskoleleder Jan Frank, pædagogisk leder Trine Fehrn-Christensen og SFO leder Henrik Stoklund. Ledelsen arbejder primært funktionsbestemt. Kirsten Kryger er ledelsesansvarlig for udskolingen og Trine Fehrn-Christensen er ledelsesansvarlig for indskolingen og mellemskolen (se vedhæftede organisationsdiagram bilag 1). 3

4 Bestyrelsen: Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter, skolens leder og viceskoleleder samt en repræsentant fra Kommunalbestyrelsen. Hermed en liste over den nuværende bestyrelses medlemmer: Formand: Ulrik Bolt Næstformand: Søren Jespersen Forældrevalgte medlemmer: Filippa Asved Claus Finnerup Grove Maiken Andersen Teresa Mastrakoulis Jens Larsen Skoleleder: Kirsten Kryger Viceskoleleder: Jan Frank Medarbejderrepræsentanter: Jacob Harild Madsen Eva Thinggaard Laustsen Elevrepræsentanter: Marcus Hornum Bing Martin Riis Ladefoged Medlem af Kommunalbestyrelsen: Jeppe Brogård Skolens fysiske rammer: Skolen består af 4 bygninger, bygget i 4 årtier: i 50 erne, i 70 erne, i 90 erne og i Indskolingsbygningen har 9 klasselokaler, 5 grupperum og 3 fælleslokaler til børnehaveklasser og SFO. SFO har desuden et køkken/alrum, et træværksted samt yderligere 2 grupperum. I bygningen forefindes endvidere personalerum, lærerarbejdsrum og skolens musiklokale. Mellemskolebygningen er fra 70 erne og indeholder 12 klasselokaler. P.t. er 2 klasselokaler udlånt til den kommunale dagpleje. De store gangarealer udnyttes ligeledes i undervisningen. Der er endvidere indrettet lærerarbejdsrum til afdelingens lærere. 4

5 Den ældste bygning indeholder faglokaler til design (sløjd, håndarbejde og billedkunst), hjemkundskab, fysik, biologi/geografi samt skolebiblioteket. Desuden er der 9 lokaler indrettet som faglige miljøer til dansk, matematik, sprog, historie/kristendom og samfundsfag til udskolingens elever, 2 grupperum, Legocenteret samt et af skolens ITlokaler. Endvidere findes skolens administration samt lærerværelse, lærerarbejdsrum, festsal og kælderteater i denne bygning. Hver afdeling har sin egen skolegård. Skolen råder over en idrætshal og en idrætssal, som sammenlagt har et areal på 800 m2. Udendørs ligger skolens sportsplads samt en mindre asfaltbane. Stationære PC er er placeret på skolebiblioteket, i skolens IT-lokaler samt i klasselokalerne og faglokalerne. Der er endvidere bærbare PC er til rådighed i alle tre afdelinger. Den tidligere pedelbolig er indrettet som lærerarbejdsplads for udskolingens lærere. Endvidere forefindes der lærerarbejdspladser i indskolingen og mellemskolen. Klasselokalerne er alle minimum 60 m2 og indrettet med møbler, der kan anvendes fleksibelt. Skolevejen: Skolen ligger i et tæt bebygget område. Det er dog muligt at komme til skolen fra flere sider. Skolepatruljerne er med til at sikre, at børnene når sikkert frem til skolen. De fleste børn bor i gå- eller cykelafstand fra skolen. Vi anbefaler dog, at børn først cykler alene i skole fra 3. klasse og op efter. Mange børn bliver kørt i skole i bil af deres forældre. Da der især mellem kl og 8.15 er megen trafik på Fruerlund, beder vi forældrene undlade at stoppe op på selve Fruerlund, men i stedet benytte den store parkeringsplads ved SFO til afsætning af børn. 2. Perioden der gik Skolens image: De gode historier om Nærum Skole fortælles jævnligt på skolen og i nærmiljøet: Elever, der trives og derfor udvikler sig både fagligt, personligt og socialt, medarbejdere, der er glade for at gå på arbejde og derfor yder deres allerbedste og forældre, der i forskellige sammenhænge giver udtryk for stor tilfredshed med skolen. Alt dette er med til at tegne et billede af en velfungerende skole. I skolebestyrelsen har vi særlig fokus på elevoptaget. Vores mål er at få endnu flere af vore distriktsbørn til at vælge Nærum Skole. Vi har derfor løbende drøftet, hvorledes vi får de gode historier om Nærum Skole ud til alle forældre til skolesøgende børn i Nærum og Søllerød. I forbindelse med indskrivningen til børnehaveklasse blev der fremstillet en folder om Nærum skole, som de forældrevalgte i bestyrelsen udleverede til alle nye børn via 5

6 deres børnehave. Vi kan konstatere, at elevoptaget i børnehaveklasserne er øget de sidste par år. Vi skal nu i bestyrelsen drøfte og beslutte nye indsatser på området. Trivsel: Trivsel er en forudsætning for læring. Vi har derfor besluttet, at vi på Nærum Skole hvert år afholder en Trivselsuge i uge 34, hvor der er fokus på sproget, på elevernes indbyrdes relationer samt på relationerne mellem elev og lærer. Vi deltager endvidere i den landsdækkende trivselsdag den første fredag i marts, hvor skolens elever mødes på tværs af årgangene med deres venskabsklasser og sammen laver forskellige aktiviteter, hvor fokus er at optimere trivslen. Udskolingens elever afholder en teambuilding-dag i begyndelsen af skoleåret med fokus på samarbejdet på tværs af årgangene. Der er etableret et Trivselsråd med deltagelse af elever fra 4. til 8. klasse, som sammen med AKT vejlederne giver input til forskellige trivselsfremmende aktiviteter i de tre afdelinger. Der er endvidere etableret en Legepatrulje, hvor elever fra 4. til 8. klassetrin i spisefrikvarteret igangsætter forskellige lege for eleverne i indskolingen. Vi har besluttet, at vi hvert år foretager en trivselsundersøgelse blandt skolens elever, men på grund af lockouten af lærerne i hele april måned måtte vi udsætte den til efteråret Lærerne har på forårets elevsamtaler drøftet det enkelte barns trivsel og udvikling, og det samlede billede viser, at trivslen er høj blandt skolens elever. Faglighed: Der arbejdes hele tiden på at udvikle undervisningen for at opnå endnu bedre resultater for eleverne. Arbejdet i skolens fagteam samt i årgangsteamene er omdrejningspunktet for drøftelserne om udviklingen af undervisningspraksis. Skolens undervisningsvejledere samt læsevejlederne og koordinator for SUP og DSA er primus motor i tilrettelæggelsen af drøftelserne samt udmøntningen af de tiltag, der besluttes iværksat. Vi er godt på vej og et solidt grundlag for en videreudvikling af det professionelle miljø er blevet etableret. I det kommende år vil fokus være på elevernes engagement og indsigt i egen læring. Først når eleverne bliver deres egne lærere og opnår selvregulerende egenskaber som selvvurdering, selvovervågning, selvundervisning og selvevaluering, er vi i mål. Det kræver endvidere, at lærerne lærer af deres egen undervisning og ser sig selv som evaluatorer af deres effekt på eleverne. (John Hattie: Synlig læring ). Regeringens oplæg til ny skolereform og vedtagelsen af ny arbejdstidsaftale for lærerne: I løbet af efteråret 2012 fremlagde regeringen et udspil til en reform af folkeskolen. Samtidig indledtes forhandlingerne mellem KL og DLF vedrørende en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Selvom der var tale om to meget forskellige ting, blev de meget hurtigt koblet sammen, og retorikken i pressen fra KL og DLF s side var ikke behagelig at opleve. Det hele kulminerede, da KL besluttede at lockoute lærerne. Det blev en meget stille april måned med ganske få medarbejdere og børn på skolen. Arbejdsfordelingen gik i stå, og jo længere lockouten trak ud, jo større blev frustrationen blandt lærerne. På Nærum Skole havde lærernes tillidsrepræsentant og skolelederen valgt at holde en tæt kontakt under hele forløbet. Vi var enige om, at hverken lærere eller ledelse havde ønsket en konflikt. Et par uger inde i lockouten aftalte vi, hvordan lærernes tilbagevenden til skolen skulle foregå. Det var tydeligt, at det havde en positiv virkning, og lærerne oplevede, at de var savnet. Der er ingen tvivl om, at det var en svær situation for lærerne at være udelukket fra at komme på arbejde og samtidig miste deres indtjening. Vi kom heldigvis godt i gang 6

7 igen, og en god lang, varm og solrig sommer var lige hvad alle havde behov for. Nu venter der os et meget spændende år, hvor vi sammen skal drøfte udmøntningen af den nye reform af folkeskolen og implementeringen af lærernes nye arbejdstidsaftale. Årets indsatsområder Nærum Skoles indsatsområder er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder: Hovedområder: A. Det professionelle miljø B. Undervisningsdifferentiering C. Inklusion Egne indsatsområder: D. Dansk som andetsprog E. Læsning i alle fag og genrepædagogik F. Grønt flag skole A. Det professionelle miljø 1. Medarbejdernes professionsforståelse Medarbejdernes professionsforståelse er omdrejningspunktet i udviklingen af skolen. Derfor har vi også i det daglige arbejde fokus på udviklingen af områderne fra Den Lærende Skole : Læringsmiljøet, læringskulturen og ledelsen. Ledelsen og resursepersonerne er bevidste om vigtigheden af deres rolle i dette arbejde. Ledelsen har sat rammer for en stor del af lærernes arbejde med at planlægge, målfastsætte og evaluere elevernes læring fremadrettet vil vi have fokus på elevernes engagement og indsigt i egen læring. Resursepersonernes kompetencer og arbejdsområder er beskrevet og kendt af medarbejderne. I skoleåret har der været fokus på afdækningen af medarbejdernes professionsforståelse. Ledelsen har på MUS samtalerne drøftet den enkelte medarbejders professionsforståelse med udgangspunkt i ledelsens oversigt over Det professionelle pædagogiske fællesskab på Nærum Skole (se vedhæftede bilag 2). Tilbagemeldingerne fra MUS samtalerne er blevet drøftet med skolens resursepersoner, og vi er nået frem til, at ledelsens oversigt over det professionelle pædagogiske fællesskab er vores fælles referenceramme, når vi i det kommende år skal udarbejde en langsigtet strategi for udviklingen af læringsmiljøet og læringskulturen. 7

8 2. Fagteamsamarbejdet Idræt: I skoleåret 2013 blev der ansat en ny idrætsvejleder på Nærum Skole. Idrætsfagteamet, som består af 8 idrætslærere, afholdt en fælles idrætslørdag i marts 2013 for at komme i dybden med faget. Fokus for denne lørdag var: Den røde tråd i idrætsundervisningen på Nærum Skole. Der blev udformet årsplaner med tydelige målsætninger og læringsmål for følgende fagområder: Boldspil, atletik, natur- og udeliv samt gymnastik, musik og bevægelse. Årsplanerne blev tilpasset de forskellige årgange. Pt. mangler idrætsfagteamet at udarbejde årsplaner for redskabsgymnastik og fysisk træning Der blev diskuteret synlige mål i undervisningen og progressionen i faget fra klasse Udkast til en fælles pjece målrettet forældrene med information om idrætsfagets røde tråd på Nærum Skole blev drøftet. Pjecen er stadig under udarbejdelse, og forventes udsendt i skoleåret I skoleåret 2013/2014 vil der forsat være fokus på tydelige målsætninger og progressionen i idrætsfaget. Idrætslærerne vil som en del af de 5 årlige idrætsfagteammøder igen mødes en lørdag i november for at arbejde videre. Som redskab til ovenstående arbejde skal alle idrætslærere på kursus i Fysiske test i idrætsundervisningen i starten af skoleåret (september). De fysiske test skal implementeres i undervisningen, og elevernes resultater skal overleveres fra år til år idrætslærerne imellem. Matematik: I skoleåret har vi i fagteamet for matematik haft fokus på, hvordan vi i fremtiden vil tilrettelægge matematikundervisningen på Nærum Skole. Vi har drøftet, hvordan vi kunne gøre faget mere synligt i hverdagen, og hvordan der indenfor matematik kunne laves fælles ting for hele skolen, som det sker i dansk, fx læseugerne. Her kunne matematik byde ind med regneuger. Vi har også drøftet, hvordan vi kan løfte eleverne endnu mere end vi gør nu, og hvordan vi kan sikre en progression i faget, som er fælles for alle, og hvordan vi sikrer, at ingen elever bliver overset, herunder hvad vi kan gøre, for at overleveringer fra lærer til lærer bliver så kvalificerede som muligt. I forbindelse med disse drøftelser besluttede vi, at vi i fællesskab ville lave læringsmål for matematikfaget og herunder også beslutte, hvordan evaluering af disse mål skal foregå. Samtidig arbejder vi med, hvordan vi kan formidle målene til eleverne på den bedste måde. Vi valgte at begynde med at lave læringsmål for de matematiske færdigheder. Det er vi stadig i gang med. Herudover har vi brugt tid på at arbejde med IT-programmer. For det første har der været arbejdet i forhold til IT-puljen og for det andet har vi undersøgt, hvad vi kan bruge de programmer til, som vi har til rådighed. 8

9 I aktionslæringsforløbene har vi primært arbejdet med forskellige måder at organisere og strukturere matematikundervisningen på. Herudover har vi arbejdet med inddragelse af matematiklege og -aktiviteter, som har gode muligheder for differentiering. Sprog: Sprogteamet er sammensat af alle lærere, som arbejder med hhv. engelsk, tysk eller fransk. Faglærerne udtrykker generelt stor tilfredshed med fagmøderne. De planlægges, så der er stor videndeling med sprogdidaktisk fokus: Hvad sker der i sprogundervisningen p.t, oplæg fra sprogkurser, og der tales om de nyeste materialer. Derudover har tidlig engelskundervisning og inklusion af fagligt stærke elever været til debat. Mange føler det som en stor udfordring at inkludere fagligt stærke elever inden for alle sprog og en kursusmulighed på dette område efterspørges. Sparring og supervision af kolleger er en stor og vigtig del af vejlederrollen og behovet hos kollegerne er bestemt til stede. Klasseobservation i form af aktionslæring blev modtaget med stor skepsis, men efterhånden er vejen ind i klasserummet blevet lettere og mødes med mindre modstand. Selve formen aktionslæring bør dog revurderes. Er dette den mest hensigtsmæssige måde at observere og udvikle undervisningen på? Formen er meget fastlåst og er uhensigtsmæssig, da de mange møder er svære at lægge ind i umiddelbar forbindelse med selve observationerne. Derudover er det vigtigt, at formålet med observationen er et behov hos den pågældende lærer og ikke et ovenfra fastlagt tema. Brugen af videooptagelser fra observationer virker som et praksisnær og konkret evalueringsgrundlag i selve undervisningen. Videocoachingkurset med Ulla Nedergaard var en stor øjenåbner for anden tilgang til observation. At udvikle denne praksis og evt. inddrage næste step af Ullas kursus, som bygger på selve coachingsamtalen, virker som en oplagt mulighed for at forbedre supervisionen af kolleger med udgangspunkt i klasseobservationer. Kurser for vejledere i netværksgruppen Hvert år lægges fagdage/studiedage ind for vejlederne i kommunen. Det har tidligere udmøntet sig i fx skolebogsmessen i Roskilde. Den kontinuerlige videreudvikling af vejlederkompetencerne er vigtig i min optik, men det er problematisk at det ofte går ud over vores primære funktion, nemlig at undervise. Hvor eller hvordan disse kursusdage ellers skal planlægges, kan jeg ikke komme med forslag til. Dansk: På Nærum Skole afholder vi årligt 5 fagteammøder i danskgruppen. Gruppen består af lærere fra klasse i alt 17 lærere. Møderne er fastlagt fra årets start af ledelsen, hvilket er en stor fordel. Møderne holdes altid i det ene af udskolingens dansklokaler, hvilket er til inspiration for alle dansklærere på skolen. I skoleåret havde dansklærerne i fællesskab besluttet at dele møderne op, således at de indholdsmæssigt var rettet mod en specifik elevgruppe, fx eller klasse. På den måde sikres det, at mødedeltagerne går fra møderne med et konkret input til netop deres undervisning. Mødernes indhold koncentrerede sig om et kort oplæg ofte 9

10 med baggrund i en teori eller forskning hvorefter lærerne arbejdede praktisk med emnet, således at de blev klædt på til at overføre deres viden til undervisningen. Det har været vanskeligt at komme i gang med aktionslæringsforløbene. Selve metoden er meget kunstig og meget tidskrævende, og det er begrænset, hvad læreren har fået ud af sådan et forløb. Men faglig vejledning i en undervisningssituation er vigtig, og med IPads er det blevet nemt at videocoache kolleger ud fra små optagelser med elever optaget i undervisningssituationer. Her kan man fastholde situationer, hvor elever arbejder, diskuterer og viser større eller mindre engagement i undervisningen, og lade det være udgangspunkt for den efterfølgende vejledningssamtale. Andet: Med årene er vejlederens opgave blevet mere omfattende. På Nærum Skole er vejlederne tæt knyttet til ledelsen, og da skolen ikke har et pædagogisk udvalg, ligger mange diskussioner og beslutninger på ledelsens møder med undervisningsvejlederne. Vejlederne er oftest også spydspidser ved pædagogiske arrangementer på skolen. Sammenholdt med de opgaver der kommer fra kommunal side kan det give en fornemmelse af, at man fjerner sig fra kerneområdet nemlig at vejlede sine kolleger og være på beatet med sit fag. Naturfag: Fagteamet for naturfag udgøres af lærere fra klassetrin, der underviser i et eller flere af fagene natur/teknik, biologi, geografi og fysik/kemi. Der afholdes fem møder årligt på datoer, der er fastlagt af ledelsen fra skoleårets start. Mødernes indhold har især handlet om at få skabt en rød tråd i naturfagsrækken på langs med afsæt i de fire naturvidenskabelige kompetencer: Eksperimentel kompetence, modelleringskompetence, repræsentationskompetence og perspektiveringskompetence. Arbejdet hermed har i sin opstart været lidt trægt i forhold til at få afklaret de enkelte kompetencer. På sigt er det ønsket at få skabt den røde tråd med en klar progression på langs samt beskrivelse af relevante evalueringsformer og redskaber i relation til denne. Endvidere har teamet arbejdet med anvendelse af IT i fagene og her særligt i relation til IT-pulje indkøbene. Det har været en udfordring at få ordentligt gang i aktionslæringsforløb med naturfagslærerne, da der hos nogle lærere er en barriere i forhold til at have en anden lærer til at observere undervisningen. Vi arbejder på at få skabt den nødvendige tryghed hos den enkelte lærer. 3. Faglig selvevaluering I skoleåret vil skolen i samarbejde med Skole og Familie samt de øvrige skoler afprøve en selvevalueringsmodel i faget fysik. Det blev efterfølgende besluttet, at ikke alle kommunens skoler skulle afprøve den udarbejdede selvevalueringsmodel. Kun Toftevangsskolen deltog i arbejdet. 10

11 Elevplansværktøjet Vokal 2000 er afprøvet af alle lærere i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner i foråret Efter en drøftelse mellem ledelse og undervisningsvejledere besluttede vi ikke at fortsætte med dette værktøj fremover. Det var for kompliceret at koble de læringsmål, den enkelte medarbejder formulerede i forhold til elevernes læring, og de formuleringer, der kunne vælges i Vokal Tidlig skolestart Den tidlige skolestart 1. maj er nu gennemført for anden gang. Ud fra vores gode erfaringer fra 2012 har vi udarbejdet en tids- og opgaveplan, som har været ledetråden i årets arbejde. Vi oplevede i 2012, at forældrene havde et stort behov for løbende information, så i 2013 har vi jævnligt udarbejdet nyhedsbreve. Desuden har vi om eftermiddagen haft et slideshow kørende på førskolebørnenes stue med fotos fra dagens aktiviteter. Op til sommerferien har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt førskoleforældrene. Den viste stor tilfredshed med forløbet. Skolesommerferien er en særlig udfordring for nogle af førskolebørnene. Den rytme, de har vænnet sig til, bliver ændret til en ny og de børn og voksne, som de kender godt fra maj/juni-forløbet, skal afholde ferie. For at imødegå at børnene skal føle sig hjemløse og lidt alene i sommerferien 2014 har medarbejderne beskrevet de problemer, de har set, og hvad der skal til for at undgå dem. Disse erfaringer og skitserede tiltag vil indgå i planlægningen af arbejdet i det kommende år. 5. Forankring af indholdsplan for SFO Vi havde planlagt, at alle pædagoger i løbet af skoleåret 2012/13 skulle besøge en anden SFO for at få inspiration og gode ideer. Udgangspunktet for besøgene skulle være den pågældende SFO s Mål og Indholdsplan. På grund af opgaver i forbindelse med en totalrenovering af SFO s legeplads og overflytning af 3. klasses fritidstilbud fra Nærum Ungecenter til Nærum Skole valgte vi at udskyde de planlagte inspirationsbesøg på andre SFO er til skoleåret 2013/14. På forældremøder og årgangsteammøder har pædagogerne gjort forældre og lærere opmærksomme på Mål og Indholdsplanen. Mål og Indholdsplanen og dens betydning er blevet drøftet på MUS-samtalerne. Mål og Indholdsplanen er gennemgået og revideret i maj 2013 sammen med de nye pædagoger, der tiltrådte i august 2013 i forbindelse med overflytningen af 3. klasse fra Nærum Ungecenter og er nu klar til anvendelse i det kommende skoleår. 11

12 B. Undervisningsdifferentiering I skoleåret nåede ledelse og medarbejdere frem til følgende fælles forståelse af princippet undervisningsdifferentiering: Man kan ikke undervise uden at differentiere, hvis undervisningen skal føre til læring for alle elever. I efteråret 2012 gennemførte ledelsen i samarbejde med undervisningsvejlederne nedenstående analyse på baggrund af modellen: Den lærende skole. Læringsmiljøet: Læringsmiljøet på Nærum Skole er præget af en stræben efter at tilpasse læringen til de elever og klasser, der undervises. Der arbejdes med varierede aktiviteter, indhold, resurser, organisationsformer og lærermidler, og der justeres på disse faktorer med henblik på at optimere læringen for alle elever. Der arbejdes med forskellige indretninger af det fysiske miljø, så det tager hensyn til elevernes forskellige behov. Der arbejdes med CL-strukturer, og der er fokus på bevægelse i undervisningen. Der er meget fokus på det visuelle miljø i alle afdelinger, og dagens program introduceres og tydeliggøres for eleverne inden hvert fagmodul. Der arbejdes med IWB og computere i alle afdelinger i det omfang, det er hensigtsmæssigt og muligt. Elever med læsevanskeligheder har IT rygsække og bliver undervist i brugen af disse i klasserne. Bogsystemerne udvælges og indkøbes med hovedvægt på muligheden for differentiering. Dette foregår i samarbejde med undervisningsvejlederne. I årsplanerne er der tydelige læringsmål og relevante mål er udvalgt til elevplanerne. Læringskulturen: Alle medarbejdere er klar over hvilke tre kompetencer hos læreren/pædagogen, der har størst indflydelse på børnenes læring: Relationskompetencen, klasseledelseskompetencen og den fagdidaktiske kompetence. De er derfor opmærksomme på, at det er vigtigt hele tiden at udvikle sig inden for alle tre områder. Som sparringsparter i forhold til teamenes og den enkeltes udvikling har vi alle vore resursepersoner: Undervisningsvejlederne, læsevejlederne, AKT-vejlederne, DSA- og SPCkoordinatoren, RR-lærerne og inklusionsvejlederen. Vore to læsevejledere har haft en helt central rolle i arbejdet med læsning i alle fag. Alle lærere er nu bevidste om, at de har ansvaret for arbejdet med læsning i deres fag. Fagteamarbejdet i de 5 hovedområder: Dansk, matematik, naturfag, sprog og idræt fungerer rigtig godt. Vore 5 undervisningsvejledere har fået skabt en solid platform for deres arbejde, og de bliver brugt både i planlagte forløb (ex aktionslæringsforløb) og mere spontant i dagligdagen. Arbejdet i fagteamene planlægges i samarbejde mellem undervisningsvejlederne og ledelsen, og engagementet i fagteamarbejdet viser, at lærerne har stor lyst til i fællesskab at reflektere over deres praksis. 2/3 dele af skolens lærere og pædagoger har gennemgået et CL forløb, og de resterende medarbejdere vil i løbet af de næste to år gennemgå et forløb. Der arbejdes med CL 12

13 strukturer på næsten alle årgange. Indskolingens lærere og pædagoger har været igennem et videocoachingforløb med fokus på klasseledelse. Vore to AKT-vejleder anvendes som observatører i klasserne for i samarbejde med klassernes lærere at sætte fokus på relationerne mellem lærer/elev og elev/elev. Vores DSA- og SUP koordinator har en meget aktiv rolle som vejleder for lærerne i tilrettelæggelse af særlige forløb for enkelte elever samt grupper af elever. Professionsforståelsen drøftes jævnligt i fælles fora samt ved MUS samtalerne. Omdrejningspunkterne er: Børnenes læring som en fælles opgave, behovet for konstant at udvikle praksis, fælles refleksion og udvikling af praksis, systematisk evaluering som afsæt for planlægning af undervisning, og hvordan vi tilgodeser det enkelte barn og bevarer fællesskabet som læringsrum. Ledelse: Ledelse af en lærende skole er en evig proces. Der vil altid foregå udvikling af læringsmiljøet, læringskulturen og ledelse baseret på ny forskning og erfaringer. Vi har gennem flere år arbejdet med at udvikle differentieringen af undervisningen i forhold til den enkelte elev. Som ledelse har vores fokus især været at skabe bevidsthed om og udvikling af den viden og de kompetencer, personalet bør besidde for at løfte denne opgave. Dette arbejde foregår dels på fællesmøder, TUS samtaler, MUS samtaler og gennem et tæt samarbejde omkring elever og klasser i hverdagen. Vores arbejde tager afsæt i vores indsatsområder og er differentieret i forhold til problemstillinger og personer, og vores tilgang er både rammesættende og coachende. Det er endvidere muligt for os at lede gennem skolens resursepersoner, der tager et stort ansvar for udviklingen og har stor gennemslagskraft. Vores struktur, rammer og procedurer understøtter denne udvikling og justeres løbende i forhold til den udvikling, vi ønsker. Som eksempel kan nævnes, at vi for at optimere teamsamarbejdet i alle teams har besluttet, at alle teammedlemmer på årgangen har timer i begge klasser. På denne måde kender hele teamet alle børn og har derved en andel i at reflektere og iværksætte tiltag overfor enkelte elever og årgangen. Det fremadrettede arbejde med undervisningsdifferentiering Princippet undervisningsdifferentiering blev indført helt tilbage i Det har i alle årene været et meget diskuteret område og vanskeligt at få en klar definition på. Det har været kompliceret at tilrettelægge det daglige arbejde med børnene, hvor gruppen af børn er organiseret efter alder, hvilket som regel betyder, at spredningen i deres faglige niveau inden for de enkelte fagområder er meget stor. Vi vil i drøftelserne vedrørende fremtidens skole være meget bevidste om at få skabt en organisering og struktur, der giver optimale muligheder for udmøntningen af princippet. C. Inklusion og forældreinvolvering På Nærum skole er vi meget opmærksomme på sproget, vi anvender, når vi taler om børnene. Vi har fokus på, at sproget er med til at danne vores opfattelser af situationer og 13

14 personer. Derfor taler vi blandt andet ikke om Inklusionsbørn, idet inklusion er for alle børn. Personalet har gennem møder opnået følgende fælles forståelse for inklusionens hensigt og formål: Inklusion er en ret for alle børn til at blive medregnet, at opleve samhørighed samt at kunne bidrage til og have nytte af et lærende fællesskab. Inklusion ophører, når det ikke længere giver menig for det enkelte barn og for fællesskabet som gruppe. I det daglige arbejde med at inkludere børn i vanskeligheder har vore AKT vejledere, læsevejledere og undervisningsvejlederne haft en central rolle. I dette skoleår er inklusionsvejlederen blevet en del af dette samarbejde, og der er udarbejdet kompetenceprofiler samt arbejdsbeskrivelser for alle vejlederne. Ledelsen har endvidere haft et meget tæt samarbejde med både lærere og pædagoger, forældre og de tilknyttede resursepersoner i forhold til konkrete sager. Skolen har udarbejdet en indsatstrappe, der fungerer som en vejledning for teamets inklusionsarbejde og er med til at systematisere indsatsen. På lærermøder og på møder i Pædagogisk Råd har det overordnede emne været inklusion. En del af disse møder har haft fokus på forældrenes rolle i inklusionsarbejdet. Vi har blandt andet haft besøg af foredragsholder og forfatter Merete Helvig Møller, som selv er mor til 3 drenge med ADHD. Ledelsen har deltaget i samtlige forældremøder i efteråret 2012 for at informere om Den Gode Inklusion samt arbejdet med inklusion på Nærum Skole. Inklusionsvejlederen har desuden deltaget i enkelte forældremøder i foråret, hvor inklusion har været på som tema. De planlagte drøftelser med forældrene vedrørende inklusionsarbejdet, som skulle foregå på forårets forældremøder i BH. klasse til 2. klasse, blev aflyst på grund af lockouten. Skolebestyrelsen er blevet orienteret om arbejdet med inklusion på Nærum Skole, og skolens ledelse har i samarbejde med skolebestyrelsen udarbejdet nye rammer for samarbejdet med klassernes kontaktforældre og trivselsforældre. Formålet med dette arbejde har blandt andet været at styrke forældrenes engagement i forhold til inklusion af alle på Nærum Skole. Alle årgangsteam har haft fokus på at udarbejde handleplaner for elever i vanskeligheder og elever med særlige forudsætninger i samarbejde med en eller flere resursepersoner, dette gælder både fagligt og socialt. Vore to AKT vejledere observerede i begyndelsen af skoleåret eleverne i 1. klasse i 4 uger à 6 timer for i samarbejde med lærere og pædagoger at have fokus på relationerne mellem eleverne og mellem lærere og elever. Dette arbejde bevirkede, at der hurtigt blev lavet handleplaner for enkelte elever. 14

15 Ledelse og resursepersoner har løbende drøftet hvilke snitflader, der er mellem de enkelte resursepersoner, og hvorledes de enkelte personers ekspertise bedst muligt anvendes i organisationen. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet, idet nogle funktioner stadig er under omrokering og udvikling for at få den optimale organisering, der kan understøtte elevernes trivsel og udvikling. Skolen har fra skoleåret ansat en specialpædagog, hvis kompetencer skal indgå i overvejelserne. D. Dansk som andetsprog På Nærum Skole har vi fortsat fokus på at udvikle den bedst mulige læring for de flersprogede elever. Området hænger tæt sammen med de øvrige indsatsområder og vil drage nytte af de forskellige indsatser indenfor undervisningsdifferentiering, inklusion og læsning i alle fag. I januar afholdt vi en temadag for lærere og ledelse i samarbejde med Tosprogstaskforcen. Vi havde besøg af Maria Neumann, adjunkt fra UCC, som er konsulent i: Undervisning i dansk som andetsprog og flersprogethed og sprogpolitik. Formålet var at skabe en grundlæggende forståelse for DSA blandt alle skolens lærere og nedbryde de barrierer, den enkelte lærer har for at inddrage DSA i sin undervisning (fx holdninger og manglende kompetencer). I det daglige arbejder DSA koordinatoren som vejleder i forhold lærerne i årgangsteamene og de lærere, der er tilknyttet de enkelte elever. Der er blandt andet udarbejdet en plan for implementering af genrepædagogik i 1. til 4. klasse og Lektier-online er præsenteret i udskolingen på et afdelingsmøde. Skolebiblioteket har i samarbejde med Bibliotekscenter for integration oprettet et tilbud om udlån af bøger til de flersprogede børn, så de har mulighed for at låne litteratur på deres modermål. Det har dog ikke været muligt at repræsentere alle modersmål. Der arbejdes med, hvordan den videre formidling af tilbuddet til vore flersprogede børn og deres familier kan foregå. Her tænkes på lektiecafé, kulturcaféen på Nærum skole, andetsprogsbiblioteket, Lektier-online, net lydbog m.v. (Se bilag 3: Handleplan for DSA). E. Læsning i alle fag og genrepædagogik I arbejdet med læsning i alle fag har der især været fokus på konkret arbejde med genrelæsning. Dette vil som nævnt ovenfor også gavne de flersprogede elever. Alle team har fokus på, at læsning i fagene er et fælles ansvar. Årgangsteamene udfærdiger en plan for teamets arbejde med læsning i alle fag og holder to årlige møder med en læsevejleder om læseresultaterne og udformning af handleplanerne for de enkelte elever/grupper af elever, der har behov for ekstra fokus. 15

16 Læsevejlederne vejleder lærerne omkring læseudvikling og løbende læseevaluering og er med til at igangsætte undervisningsforløb. Her har fokus især været på læsning i fagene samt læsning og skrivning af forskellige fags teksttyper. Læsevejlederne vejleder og støtter lærerne i arbejdet omkring læseprøver og Nationale test. Skolen har indkøbt undervisningsmateriale til genrelæsning til alle team. F: Grønt Flag skole Nærum Skole meldte sig til Grøn Flag - Grøn Skole i skoleåret for at sætte fokus på miljøundervisningen. Det faldt godt i tråd med det kommunale ESCO projekt, som også sætter fokus på miljø og energi. Der blev sat små projekter i gang, men ingen der kunne give det grønne flag. I skoleåret fortsatte skolen med at sætte fokus på miljø og energi dels gennem ESCO projektet dels med tanke på at blive en Grøn Flag skole. Indskolingen arbejdede som en del af den naturfaglige uge i uge 39 med temaet: Energi. Suppleret med andre projekter på andre klassetrin hen over året havde vi håbet på, at Nærum Skole kunne blive en Grøn Flag skole, men lockouten i april måned betød, at vi ikke kunne nå at blive færdige i skoleåret I skoleåret fortsætter skolen med at sætte fokus på miljø og energi. Skolens miljøråd har valgt at sætte fokus på temaet Affald. I løbet af 2014 forventer vi, at Nærum Skole får overrakt det grønne flag og kan kalde sig Grøn Flag skole. Skolens miljøråd vil efterfølgende beslutte temaet for det kommende år, så vi kan fastholde det grønne flag. 4. Samlet vurdering af skolens udvikling Nærum Skole er inde i en rigtig god udvikling. Trivslen er høj, der er et tæt samarbejde om elevernes sociale og faglige udvikling, og der arbejdes hele tiden målrettet med udviklingen af den daglige praksis. Arbejdet i fagteamene er ved at finde sin form, og der har været fokus på målfastsættelse og evaluering samt progressionen i fagene henover skoleforløbet. Undervisningsvejlederne og læsevejlederne er tætte sparringpartnere for årgangsteamene og den enkelte lærer i det daglige arbejde. Resultaterne af de nationale test er med til at give et billede af den faglige udvikling, og elevernes resultater er i perioden 2009 til 2013 forbedret med 13,4 %. Det er et meget flot resultat og viser, at vi er på rette vej! Resultaterne bliver drøftet mellem ledelse, lærere og eventuelle resursepersoner med henblik på at fastsætte mål for det videre arbejde med klassen samt den enkelte elev. Resultaterne drøftes endvidere mellem ledelsen og undervisningsvejlederne med henblik på at beslutte kommende tiltag i de enkelte fag. 16

17 Resultatet af afgangsprøverne 2013 viste bredden i elevgrundlaget på Nærum Skole. Mange elever opnåede meget flotte resultater, men en stor del af eleverne opnåede knap så flotte resultater. Det betød, at det samlede gennemsnit i år blev ringere end de tidligere år. Vi har igennem årene været meget opmærksomme på netop denne elevgruppe og iværksat mange forskellige tiltag for at løfte den enkelte elev. Det er ikke lykkedes i tilstrækkelig grad. Vi vil derfor skærpe indsatsen i forhold til elever, som har et særligt behov for hjælp og støtte. Ledelsen vil sammen med årgangsteamet gennemgå de enkelte elevers udbytte af undervisningen og sammen beslutte fremtidige tiltag. Skolens resursepersoner vil ligeledes blive inddraget i arbejdet. 5. Bemærkninger til nøgletal, regnskab og budget Søgemønster: Vi har igennem en årrække oplevet, at % af vore distriktselever i børnehaveklasserne vælger en anden skole end Nærum Skole. Det drejer sig både om privatskoler og andre af kommunens skoler. I skolebestyrelsen er vi meget optaget af få vendt denne tendens og har derfor besluttet, at vores fokus i de kommende år er at få styrket Nærum Skoles profil og renommé, således at endnu flere familier vælger Nærum Skole. Vi kan konstatere, at det i skoleåret er lykkedes os at tiltrække 77,2 af de elever til børnehaveklasse, der hører til Nærum Skole. Vi arbejder på, at denne tendens fortsætter i årene fremover. Regnskab: Nærum skole har siden 2010 arbejdet på at får nedbragt et underskud på kr Regnskabet for 2012 viste et underskud på kr. I dette tal er der indregnet et merforbrug på el og varme på tilsammen kr Dette kom noget bag på os, da meldingen i begyndelsen af ESCO projektet var, at ind til de tekniske installationer var på plads, ville skolerne hverken have overskud eller underskud på disse konti, og i 2011 oplevede vi at få inddraget det overskud, vi dengang havde genereret. Vi kan endvidere meddele, at styringen af skolens varmeanlæg endnu ikke er helt på plads. Vi forventer derfor, at vi bliver efterreguleret for dette beløb senere på året. SFO s regnskab viste et overskud på kr. opsparet gennem flere år med henblik på en renovering af SFO/indskolingens legeplads i løbet af