Fordeling: Hans Riis Laursen hlaur Frederikssund Kommune

Transkript

1 NOTAT Projekt: Skoleveje i Frederikssund Kommune København, den Emne: Notat nr.: 1 Analyse af skoleveje til Ådalens Skole Projekt nr.: Dir. tlf.: Reference: ivi@moe.dk hkj@moe.dk Rev.: 2 Fordeling: Hans Riis Laursen hlaur Frederikssund Kommune 1 SKOLEVEJS ANALYSE FOR FREDERIKSSUND KOMMUNE Dette notat indeholder en analyse af skolevejene til Ådalens Skole Nord i forbindelse med sammenlægningen af Oppe Sundby Skole og Åbjergskolen. Baggrunden for analysen er dels en besigtigelse af forholdene på specifikke steder udpeget af Frederiksund Kommune, og dels et notat udarbejdet af Frederikssund Kommune med beskrivelse af særlige forhold omkring de udvalgte steder. Besigtigelserne blev foretaget d.19. februar 2013 i morgenmyldretiden og om formiddagen. Selve notatet indeholder en overordnet beskrivelse af hvert af de udpegede steder, hvor der anbefales ændringer af forholdene samt løsningsforslag disse steder. Notatet afsluttes med en overordnet betragtning omkring anvendelse af krydsninger og ruteplanlægning. I bilag foreligger vurderinger af samtlige forhold fremsat i notatet fra Frederikssund Kommune. MOE & BRØDSGAARD A/S Rådgivende ingeniører CVR nr.: info@moe.dk KØBENHAVN Tørringvej 7 DK-2610 Rødovre Telefon ANDRE ADRESSER Århus Roskilde Fredericia Oslo Aalborg Vordingborg

2 2 PLACERING AF LØSNINGSFORSLAG De anbefalede løsningsforslag og deres placering er som følger: 1. krydsningspunkt på Marbækvej 2. hævet flade på Roskildevej 3. variable hastighedstavler på Roskildevej 4. fodgængerfelt ved Snerlevej 5. cykelsti i eget tracé på Stagetornsvej 6. blåt cykelfelt ved Kornvænget på Roskildevej Figur 1 - Placering af løsningsforslag Side 2 af 12

3 3 MARBÆKVEJ Marbækvej er en to-sporet 6 m bred vej med cykelstier og fortov i begge vejsider på størstedelen af strækningen. Marbækvej har ikke en meget høj trafikintensitet, og i myldretiderne er der huller i trafikken, så børnene har mulighed for at passere vejen. Marbækvej vurderes derfor ikke til at have en stor reel barrieeffekt. Marbækvej skal iflg. kommunens trafikpolitik være en vej med god fremkommenlighed. Marbækvej kan dog forventes at få en stigende trafikmængde i forbindelse med etablering af en fast forbindelse over Roskilde Fjord. Børnene forventes at krydse Marbækvej flere steder på strækningen. Oversigtsforholdene er gode, og vejen har syd for Englodden udtryk som en byvej, hvor bilister må forvente krydsende fodgængere. Det er vurderet, at der ved jernbanebroen (se Figur 2) bør etableres et støttepunkt til krydsning, da der må forventes en koncentration af krydsende børn her, og da vejen ændres til i mindre grad at signalere bymæssig bebyggelse pga. banen mod øst og beplantningsbæltet mod rensningsanlægget mod vest. Hvis den fremtidige trafik på Marbækvej stiger, så det bliver svært at krydse vejen, bør det overvejes at etablere et fodgængerfelt med torontoanlæg på stedet. På nuværende tidspunkt er der dog så lidt trafik på Marbækvej, at der er stor risiko for, at en del fodgængere krydser på strækningen væk fra støttepunktet, hvilket giver en øget sikkerhedsrisiko, fordi bilisterne har fokus rettet mod fodgængerfeltet og tror, at de lette trafikanter krydser der. Der ud over foreslås, at der foretages en fodgængertælling, når skolerne er sammenlagt, og elevernes ruter er faldet til ro, der kan skabes et overblik over antallet af lette trafikanter og de steder, de krydser! Figur 2 - Marbækvej ved Englodden Side 3 af 12

4 3.1 Krydsningspunkt på Marbækvej (1) Krydsningen af Jernbanebroen er koblet op på Marbækvej med både en rampe og en trappe med slidske. Der er set på to løsninger for placeringen af et støttepunkt i forbindelse med krydsningen af jernbanen. Dels umiddelbart nord for rampen og dels ud for trappenedgangen fra jernbanebroen. For begge alternativer gælder, at der vil være behov for en udvidelse af vejprofilet. Ved placering nord for cykelrampen er der plads til at udvide vejen ved at trække vejprofilet mod vest, hvor der i dag er beplantning, jf. skitsen på Figur 3. Ulempen ved at placere krydsningen her vil være, at fodgængere fra Marbækvej fra syd ikke ledes direkte hen til trappen, og der foreligger derfor en risiko for, at den ikke anvendes. Dette kan undgås ved at placere krydsningen ved trappenedgangen. Da det ikke er muligt at udvide mod øst grundet adgangen til broen, vil udvidelsen for at gøre plads til en krydsning ved trappenedgangen betyde ekspropriation og omfattende anlægsarbejde, da der er stor niveauforskel mod vest ind til en lavtliggende privat have. En placering af krydsningen ved trappen vil desuden betyde, at krydsende cyklister sandsynligvis ikke vil benytte krydsningen. Figur 3 - Skitseforslag til krydsning nord for cykelrampen Af denne grund og af økonomiske årsager anbefales det derfor at etablere krydsningen nord for cykelrampen. 4 ROSKILDEVEJ Roskildevej er en ca. 7 meter bred to-sporet indfaldsvej, med fortov og cykelsti i begge sider i form af en asfaltbelagt delt sti. Roskildevej krydses dagligt flere steder af skolebørn, der kommer fra stisystemer på begge sider af vejen. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at etablere krydsningspunkter samtlige steder hvor børnene krydser vejen. Der bør i stedet ses på ruteplanlægning jf. pkt. 6. Figur 4 - Roskildevej Side 4 af 12

5 4.1 Hævet flade (2) Det anbefales at der anlægges en hævet flade identisk med de, der allerede er etableret længere nord på ad Roskildevej. Den hævede flade bør placeres udfor stiudmundingen, som vist på principskitsen på Figur 5. Det betyder, at den placeres ved en udkørsel, men da der blot er tale om en større uudnyttet grund, vurderes dette ikke til at være et problem. Ønskes grunden efterfølgende udnyttet mere intensivt, skal der tages stilling til, om der evt. skal etableres andre foranstaltninger som svingbaner og i den forbindelse fodgængerstøtteheller. Det anbefales desuden, at stierne befæstes, belyses og sneryddes. Det er overvejet, om der bør opsættes forskudte bomme ved stiudmundingen, men dette vurderes ikke hensigtsmæssigt da omgivelserne alene er græsbeklædte, og cyklister derfor vil køre uden om bommene. Figur 5 - Skitseforslag til hævet flade på Roskildevej 4.2 Variable hastighedstavler (3) Det anbefales at anvende variable hastighedstavler som løsning, da der er mange krydsninger på Roskildevej, og det ikke er realistisk at samle alle skolebørn i få udvalgte krydsninger og ej heller hensigtsmæssigt at etablere krydsningspunkter alle steder. To variable hastighedstavler bør etableres hhv. syd for Stagetornsvej og nord for krydsningen ved Snerlevej (jf. punkt 4.3). Det bør tilstræbes at der ikke er længere end 500 m mellem tavlerne for at fremme respekten for hastighedsnedsættelsen. Tavlerne bør vise 40 km/t i skolens mødetider og angive udstrækningen af hastighedsnedsættelsen på undertavle. Undertavlen kan evt. suppleres med forklaringen Børn, hvis politiet kan tillade dette. Der kan ikke anføres Skole, da krydsningen ligger for langt væk fra skolen dertil. Ved placering af tavlerne bør der tages hensyn til sidevejene. Eksempel på hastighedstavle Side 5 af 12

6 Tavlerne kan, ved nedlægning af spoler, desuden anvendes som Din fart -visere uden for skolens mødetid og i weekender. Et projekt, hvor den variable hastighedsbegrænsning også omfattede den sydlige nye hævede flade, er blevet forkastet, idet denne krydsning primært forventes anvendt om eftermiddagen, hvor de variable tavler ikke er aktive. Derudover er det som tidligere nævnt hensigtsmæssigt at lade strækningen, hvor hastigheden er nedsat, være så kort som muligt for at øge trafikanternes respekt for hastighedsnedsættelsen. 4.3 Fodgængerfelt ved Snerlevej (4) Krydsning af Roskildevej ved Snerlevej forventes særligt intensivt benyttet, da det er et knudepunkt for stisystemet. Stiudmundingerne ved Snerlevej er ikke markerede og derfor svære at se, og det forventes at en del af børnene vil anvende stisystemet og krydse Roskildevej ved Snerlevej som følge heraf. Det anbefales derfor, at der etableres et fodgængerfelt med tilhørende torontoblik med fodgængerstøttepunkt ved denne krydsning. Krydsningen ligger på en bakketop, hvorfor vigtigheden af torontoblinket skal understreges. Det anbefales, at fodgængerfeltet etableres med et støttepunkt, så børnene kan krydse vejen i to tempi, men det kan dog udelades, hvis det ikke er muligt at udvide Roskildevej. Det anbefales desuden, at stierne befæstes, belyses og sneryddes. Da Ådalens Skole ikke ligger umiddelbart ud til Roskildevej, kan der ifølge politiet ikke etableres skolepatrulje. Figur 6 - Skitseforslag til fodgængerfelt og torontoanlæg 4.4 Krydsning ved Stagetornsvej (5) Torontoanlæg med fodgængerstøttehelle, eksempel Krydsningen vurderes til at være problematisk, da Stagetornsvej skråner væsentligt op til Roskildevej, og krydsningen af Roskildevej derfor foretages op ad bakke, hvor cyklister og bilister de- Side 6 af 12

7 les om vejarealet. Det anbefales, at der ses på en sikring af denne krydsning, eller at børnene guides uden om denne krydsning. Krydsningen kan forbedres ved, at der etableres en cykelsti i eget tracé på det sidste stykke op mod Roskildevej, hvorved cyklister og bilister adskilles. Cyklister føres uden stop frem til den hævede flade ved stikrydsningen, så de ikke skal sætte i gang op ad bakken. Derved vil den største konflikt mellem bilister og cyklister fjernes. Figur 7 - Stagetornsvej 4.5 Blåt cykelfelt ved Kornvænget (6) Det anbefales at der etableres et blåt cykelfelt ved Kornvænget, idet Kornvænget er adgangsvej for forældre, der kører børn til skole. Der anbefales ikke blåt cykelfelt ved Korshøj, da Korshøj er en af to adgangsveje til et industri område, og trafikmængden dertil er væsentlig mindre end ved Kornvænget, når børnene cykler til skole. 5 KRYDSET MARBÆKVEJ/ STRANDVANGEN Figur 8 - Skitseforslag til blåt cykelfelt Der etableres her en rundkørsel, som et særskilt projekt. Da rundkørslen skal anvendes af en del skolebørn, anbefales det, at rundkørslen etableres med separate cykelstier, således at cyklister ikke cirkulerer i rundkørslen sammen med bilerne, men har vigepligt for disse. Dette anbefales af sikkerhedsmæssige og tryghedsmæssige årsager samt for at være konsekvent omkring den måde, hvorpå børnene skal forholde sig til biltrafikken på hele skolevejen. Dvs. at børnene har vigepligt for biltrafikken alle steder bortset fra i fodgængerfelter. Figur 9 Krydset Marbækvej/Strandvangen Side 7 af 12

8 6 KAMPAGNER OG RUTER Børnene kan følge et eksisterende stisystem på vej til skole, men der kan anvendes en del krydsninger af veje og mange kombinationer af ruter. Det anbefales derfor, at Frederikssund Kommune i samarbejde med politiet, gennemgår vej- og stinettet og evt. laver en vejledning til, hvilke veje, der anbefales at børnene benytter. Her bør der lægges vægt på tryghed og overskuelighed. For at sikre, at børnene bruger de anbefalede ruter, kan vejledningen udarbejdes, så de anbefalede ruter tilpasses de enkelte klassetrin. Eksempelvis kan de mindre elever ledes over vejene med markerede krydsninger, mens ældre elever kan krydse veje andre hensigtsmæssige steder uden markering, for at undgå omveje. Det anbefales desuden at stierne befæstes, belyses og sneryddes. Det kan overvejes at gennemføre rutetræning med eleverne, hvor eleverne går de markerede ruter sammen med en lærer, politi eller en anden voksen person, eller evt. som cykelture i forbindelse med idræt eller orienteringsløb, hvor trafiksikkerhed evt. kan diskuteres. Når eleverne er flyttet, og deres konkrete skoleveje ligger fast, bør det vurderes, om der evt. skal ske flere ændringer af vejnettet. Side 8 af 12

9 BILAG - KOMMENTARER TIL NOTAT FRA FREDERIKSSUND KOMMUNE Sted Problem Kommentar/Anbefaling Strækning Marbækvej Der er klaget over høje hastigheder og hasarderede overhalinger. En trafiktælling fra 2010 viser, at den gennemsnitlige hastighed er 51 km/t på en hverdag. Det vurderes derfor, at der ikke er belæg for hastighedsdæmpende foranstaltninger. Marbækvej Krydsningspunkter Ved Strandgårds Allé Ved Dyrlægegårds Allé Ved Plantagevej Ved stien syd for Plantagevej Ved stien syd for Dyrlægegårds Allé Ved Englodden (til jernbanebroen) Det er fremsat, at cyklisterne kører i den forkerte side af vejen, og at der mangler tryghed på Marbækvej. Krydsning af Marbækvej for fodgængere og cyklister ønskes forbedret. Det skal vurderes, hvilke krydsninger der skal sikres. Marbækvej vurderes ikke til at have en stor barriereeffekt, og kørsel i den forkerte side af vejen vurderes derfor til at være af en adfærdsmæssig karakter, der bør ændres ved kampager og lign. (se evt. pkt. 0) Der er fortov og cykelsti i begge vejsider (dog på en kortere strækning kun fortov i den ene side), og det vurderes derfor, at utrygheden enten er relateret til krydsning af vejen, eller at den ikke er af trafiksikkerhedsmæssig karakter. Oversigtsforholdene er gode, sidevejene er synlige og barriereeffekten vurderes ikke til at være stor. Denne strækning af Marbækvej, har udtryk som en byvej, hvorfor bilister må forvente krydsende fodgængere. Desuden skal Marbækvej iflg. kommunens trafikpolitik være en vej med god fremkommenlighed. Det anbefales derfor ikke at anlægge krydsningspunkter. Ved en forøget trafikmængde som konsekvens af en fremtidig fast forbindelse over Roskilde Fjord, bør dette evt. tages op til revurdering. Krydsningen ved Englodden kan være svær at erkende for en bilist kommende fra nord, da Marbæksvejs udtryk nord for Englodden er af mindre bymæssig karakter end syd for. Det vurderes, at der vil være den største koncentration af krydsende skoleelever ved Englodden, grundet forbindelsen til stisystemet, og det anbefales, at der etableres et krydsningspunkt ved denne krydsning. Se pkt. 0 Side 9 af 12

10 Sted Problem Kommentar/Anbefaling Strækning Strandvangen Der klages over manglende tryghed på Strandvangen. Der er delt sti og midterhelle på Strandvangen, og det vurderes derfor at den manglede tryghed enten er relateret til krydsning af vejen, eller at den ikke er af trafiksikkerhedsmæssig karakter. Krydsningspunkter Signalanlæg Strandvangen Krydset med Vangedevej ved Der klages over, at kørebaneafmærkningen på Strandvangen er nedslidt. Trafiksikring af Strandvangen skal vurderes ud fra, at Oppe Sundby Skole (Ådalen Skole Syd) nedlægges fra Det bør overvejes hvad der skal ske med signalanlægget ved Oppe Sundby Skole på Strandvangen når skolen lukkes. Skal det fjernes, eller skal det bibeholdes? Der er et borgerønske om sikring af krydset Strandvangen/ Vangedevej. Det bemærkes, at gadebelysningen i den ene side er placeret lavt og derfor muligvis ikke oplyser begge sider af vejen, hvilket kan føles utrygt. Håndteres af driftsafdelingen i kommunen. Det anbefales ikke at nedlægge dette signalanlæg, da det må forventes, at skolebørn stadig vil anvende dette, og da der er en institution i umiddelbar nærhed af overgangen. Der er en midterhelle på Strandvangen ved Vangedevej, der kan benyttes som støttepunkt. Af tilgængelighedsmæssige hensyn (fx for gangbesværede og barnevogne) kan midterhellen eventuelt gennembrydes. Det vurderes dog ikke umiddelbart nødvendigt i forhold til denne analyse, da de krydsende skolebørn ikke har problemer med at krydse en kantsten. Side 10 af 12

11 Sted Problem Kommentar/Anbefaling Strækning Roskildevej Cykelstien på Roskildevej mellem Strandvangen og Kornvænget Krydsningspunkter: Ved stier til Kornvænget Mellem Møllevej og Stagetornsvej Ved Stagetornsvej. Der klages over manglende tryghed. Stien skal kontrolleres. Er afmærkningen i orden - skiltning og kørebaneafmærkning? Krydsning af Roskildevej for fodgængere og cyklister skal forbedres. Det skal vurderes, om der skal etableres skolepatrulje på Roskildevej, og i den forbindelse nødvendige foranstaltninger i form af skolepatruljelys mv. Det skal vurderes, hvilke krydsninger, der skal sikres. Det anbefales at opstille variable hastighedstavler på Roskildevej jf. nedenstående. Cykelarealet er anlagt som en delt sti og er korrekt afmærket herefter. Det anbefales at der etableres et blåt cykelfelt ved Kornvænget men ikke ved Korshøj, hvor trafikmængden er væsentlig mindre, når børnene cykler til skole. Se pkt. 4.5 Det anbefales at anlægge en hævet flade, der markerer krydsningsarealet og nedsætter hastigheden. Se pkt Det anbefales, at der opstilles variable hastighedstavler, der i skolens mødetider nedsætter hastigheden til 40 km/t. Det anbefales, at der etableres et fodgængerstøttepunkt med torontoblink, hvor stisystemet har udmunding ved Snerlevej. Se pkt. 4.2 og 4.3 Krydsningen vurderes til at være problematisk, da Stagetornsvej skråner væsentligt op mod Roskildevej, og krydsningen derfor foretages op ad bakke, hvor cyklister og bilister deles om vejarealet. Det anbefales, at der ses på en sikring af denne krydsning, eller at børnene guides uden om denne krydsning. Se pkt Side 11 af 12

12 Sted Problem Kommentar/Anbefaling Roskildevej/ Strandvangen Kan signalanlægget bygges om, således at det kan aktiveres efter behov? Krydset er i dag tidsstyret og det er muligt at etablere fodgængeraktivering. Der er set på muligheden for at tilpasse/forlænge grøntiderne for fodgængerne fast, men dette giver dog ikke en fordel for fodgængere, der skal krydse mere end et ben, da forlænget grøntid i en retning blot vil forlænge ventetiden for den anden retning. Da det må forventes, at børnene hovedsagligt bevæger sig fra Strandvangen (nordøstlig retning) til Roskildevej (nordvestlig retning), vurderes dette ikke som en hensigtsmæssig løsning. Det anbefales, at der ses på krydset som en helhed i forbindelse med skolesammenlægningen, og at der gennemføres en trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision under hensyntagen til, at der forventes flere børn, cyklende som gående i krydset. Sted Problem Kommentar/Anbefaling Gl. Marbækvej/ Vestervej Skal dette kryds sikres? Der vurderes ikke at være et behov for sikring af denne krydsning, da der ikke forventes høj fart på Vestervej grundet forsætningerne og indkørselsforbud. Der forventes ej heller høj fart fra Bakkevej ved krydsningen grundet svinget. Sted Problem Kommentar/Anbefaling Kornvænget v. Skal dette kryds sikres? Kornvænget direkte ud for skolen sikres jf. skolen projekt fra Moe & Brødsgaard A/S. Side 12 af 12