Nedenstående tabel viser resultatet af ordinær drift og anlæg i basisbudget sammenholdt med resultatet i det vedtagne budget :

Transkript

1 Notat Vedrørende: Basisbudget ændringer siden budget Sagsnavn: Budget Sagsnummer: S Skrevet af: Brian Hansen brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: 23. august 2016 Sendes til: Direktionen Som det fremgår af hovednotatet om basisbudgettet for er der en ganske betydelig forbedring af skønnet for kassebeholdningen (i forhold til budget ) dog skal en stor del bruges på at genoprette kassebeholdningen i 2020 set i forhold til udgangspunktet. I dette notat gives en nærmere beskrivelse af årsagen til ændringerne i forhold til budget med fokus på de punkter, der påvirker resultatet af ordinær drift og anlæg. Nedenstående tabel viser resultatet af ordinær drift og anlæg i basisbudget sammenholdt med resultatet i det vedtagne budget : Resultat af ordinær drift og anlæg, mio. kr Vedtaget budget ,6 95,8 119,9 Basisbudget ,0 62,9 105,2 Forskel -92,6-33,0-14,7 (- = overskud, + = underskud) I basisbudgettet er der nu et overskud på 11,0 mio. kr. i 2017 hvor der tidligere var et budgetteret underskud på 81,6 mio. kr. altså en forbedring på 92,6 mio. kr. I 2018 og 2019 er der også en forbedring om end væsentligt mindre, nemlig hhv. 33,0 mio. kr. og 14,7 mio. kr. Nedenstående tabel indeholder en opsummering af de punkter, der forklarer ovennævnte ændringer og de enkelte poster beskrives nærmere i det følgende: 1

2 Mio. kr. løbende priser Regeringsaftalen -120,9-28,7-28,3 Demografi (inkl. udligning) 5,9 7,7 13,4 Øvrige ændringer vedr. service (inkl. balancetilskud) 7,6-3,4-3,6 Indkomstoverførsler m.m. -9,9-9,7-5,1 Ændringer på skattesiden (inkl. udligning) 13,5-3,7-8,2 Omlægning af tilskud fra den bysociale pulje (netto) -0,1-5,1-5,1 Skattefinansieret anlæg 19,1 13,7 23,0 Renter -4,9 0,2 1,5 Andre reguleringer -3,1-3,9-2,3 Ændring i alt (ordinær drift og anlæg) -92,6-33,0-14,7 (minus = merindtægter/mindreudgifter) 1) Regeringsaftalen Nedenstående tabel viser først ændringerne på indtægtssiden (bloktilskuddet) og dernæst ændringerne på udgiftssiden. Det samlede nettoresultat fremgår til sidst i tabellen. Mio. kr Indtægtssiden (bloktilskud) Ekstraordinært finansieringstilskud -92,4 Tilbageførsel af omprioriteringsbidrag i ,6-37,6-37,6 Annullering af omprioriteringsbidrag i 2018 og ,0-82,1 Reduktion af servicerammen (effektiviseringskrav vedr. administrationen) 5,1 5,1 5,1 Reduktion af servicerammen (moderniseringsprogram) 8,6 17,1 Løft af servicerammen (pulje til dagtilbud og ældre klippekort) -6,8-6,8-6,8 Reduktion af anlægsrammen 5,3 4,6 4,8 Indtægtssiden i alt -126,4-67,1-99,5 Udgiftssiden Annullering af omprioriteringsbidrag i 2018 og ,4 82,8 Effektiviseringskrav vedr. administrationen -1,3-1,3-1,3 Moderniseringsprogram -8,6-17,1 Pulje til prioritering (dagtilbud og ældre klippekort) 6,8 6,8 6,8 Udgiftssiden i alt 5,5 38,4 71,2 Nettoresultat -120,9-28,7-28,3 (minus = merindtægter/mindreudgifter) 2

3 Sammenlagt giver regeringsaftalen en nettomerindtægt på 121 mio. kr. i 2017 og ca. 28 mio. kr. fremadrettet under forudsætning af, at omprioriteringsbidraget i 2017 udmøntes som besluttet i budgetproceduren. Nedenfor en kort beskrivelse af de enkelte poster: Ekstraordinært finansieringstilskud her modtages 92,4 mio. kr. Der er ingen modposter på udgiftssiden, så dette tilskud har direkte effekt på bundlinjen. Tilbageførsel af omprioriteringsbidrag som tidligere nævnt får kommunerne tilbageført 2,2 mia. kr., hvilket svarer til 37,6 mio. kr. for Randers Kommune. Annullering af omprioriteringsbidrag i 2018 og 2019 omprioriteringsbidraget afskaffes hvilket betyder et løft af servicerammen på 41,0 mio. kr. i 2018 og 82,1 mio. kr. i På udgiftssiden sker en tilsvarende annullering, således at nettoeffekten er nul (med en mindre afvigelse som følge af ændret pris- og lønskøn). Effektiviseringskrav vedrørende administrationen regeringsaftalen indebærer et effektiviseringskrav på administrationen på 300 mio. kr. fra 2017 og frem svarende til 5,1 mio. kr. for Randers. Ved udmøntning af omprioriteringsbidraget er der allerede udmøntet 3,8 mio. kr. på administrationen. Tilbage er der således 1,3 mio. kr., der afsættes som en yderligere udmøntningspulje (krav om administrative besparelser) i basisbudgettet. Samlet set svarer det til, at de i regeringsaftalen forudsatte besparelser på administration udmøntes fuldt ud i Randers Kommune. Moderniseringsprogram - Programmet medfører, at indtægtssiden reduceres med 0,5 mia. kr. pr. år fra og med 2018, hvilket svarer til 8,6 mio. kr. årligt for Randers. Det forudsættes, at denne reduktion modsvares af en tilsvarende reduktion på udgiftssiden, således at nettoeffekten på bundlinjen er nul (se også afsnit 2 for en nærmere beskrivelse). Pulje til dagtilbud og ældre, klippekort - regeringsaftalen indebærer at de nuværende puljer til mere pædagogisk personale i dagtilbud (4,25 mio. kr.) og klippekort til ekstra hjemmehjælp for de svageste hjemmehjælpsmodtagere (2,55 mio. kr.) svarende til i alt 6,8 mio. kr. for Randers overgår til bloktilskuddet og dermed bidrager til et løft i balancetilskuddet. I basisbudgettet er der indregnet en tilsvarende udgiftspost under økonomiudvalget på konto 6, således at effekten på bundlinjen bliver nul. I forbindelse med de kommende budgetforhandlinger skal der tages stilling til anvendelsen af disse midler. Reduktion af anlægsrammen - regeringsaftalen indebærer at anlægsrammen på landsplan reduceres med 312 mio. kr. svarende til at balancetilskuddet for Randers reduceres med 5,3 mio. kr. i 2017 og knap 5 mio. kr. i overslagsårene. Der er som udgangspunkt ingen modpost hertil på udgiftssiden, hvorfor beløbene er en forværring af bundlinjen. 3

4 2) Demografireguleringer (inkl. udligning) I basisbudgettet er indregnet demografiregulering på de sædvanlige områder og efter de sædvanlige modeller (jf. beslutning på byrådsmødet 20. juni 2016). Demografiberegningerne er foretaget ud fra kommunens seneste befolkningsprognose. Kommunens befolkningsprognose bruges både på indtægtssiden (til beregning af tilskud og udligning i 2018 og frem 1 ) og på udgiftssiden. På den måde sikres symmetri mellem forudsætningerne på udgiftssiden og indtægtssiden. Resultatet af demografiberegningerne på udgiftssiden er som følger: Demografireguleringer i basisbudget (inkl. efterreguleringer) Mio. kr Småbørn -3,9-1,3 0,9 4,9 Skole 0,1 5,4 6,5 2,1 Ældre 16,0 31,0 51,1 75,3 Handicap 6,4 11,1 15,5 18,9 I alt 18,6 46,3 73,9 101,2 Tabellen viser at udgifterne stiger med 18,6 mio. kr. fra 2016 til 2017 som følge af demografien. Og i 2020 forventes udgifter at være 101,2 mio. kr. højere end i 2017 som følge af den demografiske udvikling (forudsat uændrede modeller). I budget var der allerede indregnet demografireguleringer og nedenstående tabel viser det ekstra reguleringsbehov i forhold hertil: Ændringer i forhold til budget Mio. kr Småbørn -2,6-0,9-1,4 Skole 1,5 7,9 11,1 Ældre 2,8 3,9 4,9 Handicap 3,5 5,1 6,3 I alt 5,2 16,1 20,9 Tabellen viser merudgifter i forhold til budget på 5,2 mio. kr. i 2017 stigende til 20,9 mio. kr. i Af demografisagen fremgår at ovennævnte merudgifter (delvist) kan forventes modsvaret via kommunens indtægtsside i form af øget udligning. Nedenstående tabel viser den isolerede nettoeffekt af ændringerne på udligningen (aldersbestemt og socioøkonomisk udgiftsbehov): 1 For 2017 forudsættes valg af statsgaranti (og dermed valg af det statsgaranterede folketal) men for 2018 og frem anvendes kommunens eget skøn over udviklingen i folketallet. 4

5 Mio. kr Merudgifter i forhold til budget ,2 16,1 20,9 Udligning (opdatering af aldersbestemt og socioøkonomisk udgiftsbehov) 0,7-8,4-7,5 Demografi (inkl. udligning) 5,9 7,7 13,4 Tabellen viser at nettoeffekten af demografireguleringerne (efter udligning) er en merudgift på 5,9 mio. kr. i 2017 stigende til 13,4 mio. kr. i ) Øvrige ændringer vedr. service (inkl. balancetilskud) Serviceudgifterne ændres både som følge af regeringsaftalen og demografi (jf. ovenfor). De øvrige ændringer vedrørende serviceudgifterne kan specificeres som følger: Ændring på udgiftssiden Ændring af balancetilskuddet Nettoeffekt Mio. kr Ændret PL (tidligere år) -10,5-8,5-8,5 4,0 4,0 4,0-6,5-4,5-4,5 Ændret PL (fremadrettet) 0,0 9,6 21,2 0,0-7,9-15,8 0,0 1,7 5,4 Lovændringer (LC programmet) 3,2 3,2 3,2-3,2-3,2-3,2 0,0 0,0 0,0 Integrationsområdet 13,0 13,0 13,0 0,0 0,0 0,0 13,0 13,0 13,0 Beredskab 1,7 1,7 1,7 0,0 0,0 0,0 1,7 1,7 1,7 Tillægsbevillinger -4,2-16,6-18,8 0,0 0,0 0,0-4,2-16,6-18,8 Reduktion af sagsbehandlingstider 0,7 0,7 0,0-0,7-0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 Virksomhedsrettede tilbud jf. topartsaftale 0,9 0,0 0,0-0,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forbedring og udvidelse af BBR-data 0,6 0,6 0,5-0,6-0,6-0,5 0,0 0,0 0,0 DUT, skæv profil tidligere aktstykker 0,0 0,0 0,0 1,3 1,3 0,0 0,0 Digitalisering 0,0 0,0 0,0 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 Kommunal sundhed (herunder tilskud til akutfunktioner) 3,2 3,6 3,7-3,2-3,6-3,7 0,0 0,0 0,0 Øvrig 0,0 0,0 0,0 0,8-0,2-1,9 0,8-0,2-1,9 I alt 8,5 7,4 16,0-0,9-10,6-19,6 7,6-3,4-3,6 (minus = merindtægter/mindreudgifter) Nedenfor uddybes de største poster: Ændret PL (tidligere år) Ændringen vedrører især ændringer i prisskønnet for , der er faldet fra 1,67% til 1,22%. På landsplan betyder dette en reduktion i balancetilskuddet for Randers på 4 mio. kr. Udgiftssiden i Randers kan imidlertid reduceres med 10,5 mio. kr. i 2017 og 8,5 mio. kr. fremadrettet. 5

6 Årsagen til nettogevinsten på dette område skyldes bl.a. følgende 2 forhold: 1) Det samlede PL skøn vedr er ændret fra 1,64% til 1,49% - altså med 0,15 pct. point. De 0,15 pct point svarer til at balancetilskuddet til Randers burde reduceres med 6,0 mio. kr. i stedet for ovennævnte 4,0 mio. kr. Forklaringen er man i praksis kun regner med én decimal altså et beregnet fald på kun 0,1 pct. point (fra 1,6% til 1,5%). I dette tilfælde er det altså en fordel for kommunerne, mens det i andre tilfælde vil være en ulempe. 2) Efter regeringsaftalen er lønskønnet for sænket fra 2,23% til 2,16% som skyldes at udmøntningen af det såkaldte privatlønsværn medfører en mindre stigning i lønudviklingen end forventet ved regeringsaftalen. Beløbet svarer til ca. 2 mio. kr. for Randers et beløb som ikke modregnes i 2017, men som vil blive modregnet via et såkaldt PL-rul for 2018 og frem. Derfor reduceres den samlede gevinst med 2,0 mio. kr. fra 2018 og frem. LC-program (lov- og cirkulæreprogrammet) LC-programmet betyder at kommunen kompenseres med 3,2 mio. kr. årligt på serviceområderne. Indtil videre er det forudsat at der vil være udgifter svarende til kompensationen således at nettoeffekten er nul. LC-programmet vil blive endeligt udmøntet på de respektive forvaltninger inden budgetvedtagelsen (indtil videre er de 3,2 mio. kr. placeret som en pulje under økonomiudvalget). Integrationsområdet Desuden er der på integrationsområdet indregnet 13 mio. kr. som merudgifter vedr. det stigende flygtningeantal. Merudgifterne til service er fuldt ud finansieret af mindreudgifter vedrørende tilknyttede indkomstoverførsler (se nedenstående afsnit 4). Merudgifterne svarer til den bevilling, der blev givet til området for 2016 (jf. BY den ). Grundet den store usikkerhed på området blev der på det tidspunkt kun givet en et-årig bevilling. Med basisbudgettet er det således forudsat at bevillingen videreføres dog kun med 8 mio. kr. i 2020 hvor udgifterne forventes at aftage. Tillægsbevillinger Siden budgetvedtagelsen for er der givet følgende bevillinger (ex demografi, som er medtaget under demografipunktet ovenfor): Mio. kr. i 2017-priser Tillægsbevillinger 10,6 3,4 1,0 Økonomiudvalget 1. budgetopf 2016 Familieafd, teamkoordinatorer 0,8 Børn- og skoleudvalget 1. budgetopf 2016, overført fra budget ,6 Socialudvalget 1. budgetopf 2016 Fra STU-LAB (indkomstoverførsler) 4,4 4,4 4,4 Miljø- og teknikudvalget 6

7 1. budgetopf 2016 Fremrykning af investeringer -1,4-1,4-0,8 BY pkt. 220 Gadebelysning, energibesparelse -0,7-1,3 Kultur- og fritidsudvalget 1. budgetopf 2016 Rds. Stadsarkiv, handleplan 0,8 0,8 Sundheds- og omsorgsudvalget Projekt "Tjek dit helbred", overført fra ,1 Afdrag vedr. 60 plejeboliger på Rindsvej -1,7 Øvrige 0,4 0,3 0,4 ØU BY Beredskab ,3 0,3 0,3 MT BY Beredskab ,3-0,3-0,3 Overførsler fra 2015, Gudenåsamarbejdet 0,3 0,3 0,3 Lejeindtægt, Randers Regnskov 0,2 0,2 0,2 Overførsler ml drift og anlæg -16,3-19,4-19,1 Økonomiudvalget BY pkt. 345 Beredskab, etablering af brandhaner 0,3 0,3 0,3 1. budgetopf 2016 Kantine på kasernen, til anlæg -0,3-0,3 Børn- og skoleudvalget 3. budgetopf 2015 Overført til skoleudbygning, ramme -9,2-12,3-12,3 3. budgetopf 2015 Overført til skole-it -7,2-7,2-7,2 2. budgetopfølgning 2016 (ikke godkendt) 1,6-0,6-0,6 Økonomiudvalget Familieafdelingen, teamkoor-budget overført til ,4 Salg af KMD Ejendom, indtægten overføres til kt 7 i ,6 Miljø- og teknikudvalget Fremrykning af investeringer - Ejendomsservice -0,8-0,8-0,8 Fremrykning af investeringer - Driftsafdelingen og kirkegårde -0,8-0,8-0,8 Landdistriktsudvalget Landdistriktspuljen overføres fra anlæg 1,0 1,0 1,0 Tillægsbevillinger i alt -4,2-16,6-18,8 Tabellen viser at de rene tillægsbevillinger medfører merudgifter på service i årene på hhv. 10,6 mio. kr., 3,4 mio. kr. og 1,0 mio. kr. Herudover er større beløb besluttet overført til anlægssiden - hhv. 16,3 mio. kr., 19,4 mio. kr. og 19,1 mio. kr. i årene Medtages 2. budgetopfølgning pr. 30/ bliver det samlede resultat mindreudgifter på service i 2017, 2018 og 2019 på hhv. 4,2 mio. kr., 16,6 mio. kr. og 18,8 mio. kr. Øvrige ændringer For de fleste øvrige ændringer gælder, at udgiftssiden er budgetteret parallelt med indtægtssiden, jf. ovenfor (LC-program). Med hensyn til digitalisering er der tale om kommunal medfinansiering af fællesoffentlig/fælleskommunal digitaliseringsstrategi 7

8 svarende til at balancetilskuddet reduceres med 1,5 mio. kr. for Randers. Denne post er der som udgangspunkt ikke nogen modpost til på udgiftssiden. 4) Indkomstoverførsler m.m. Indkomstoverførsler m.m. dækker over følgende 4 poster: Basisbudget Mio. kr., faste priser Indkomstoverførsler 1.372, , , ,9 Aktivitetsbestemt medfinansiering 355,0 358,2 360,3 362,2 Forsikrede ledige 229,1 229,1 229,1 229,1 Indtægter fra central refusionsordning -16,0-16,0-16,0-16,0 I alt 1.940, , , ,3 Disse poster budgetlægges hvert år fra bunden under hensyntagen til regnskabserfaringer fra 2015, seneste tal for det aktuelle år samt KL s forudsætninger om vækst m.m. Nedenstående tabel viser ændringerne på udgiftssiden i forhold til overslagsårene i budget : Basisbudget BO Netto Mio. kr., faste priser Indkomstoverførsler 1.372, , , , , , ,6-72,9-49,6-9,2 Aktivitetsbestemt medfinansiering 355,0 358,2 360,3 362, ,9 0,0 0,4 Forsikrede ledige 229,1 229,1 229,1 229, ,7-17,7-17,7 Indtægter fra central refusionsordning -16,0-16,0-16,0-16, ,7-1,7-1,7 I alt 1.940, , , , ,2-69,0-28,2 Udgifterne på indkomstoverførsler forventes altså at falde med 93,2 mio. kr. i I 2018 forventes udgifterne at falde med 69,0 mio. kr. og i 2019 med 28,2 mio. kr. På landsplan forventes ligeledes et fald og dermed reduceres balancetilskuddet. Spørgsmålet er nu hvordan reduktionen i balancetilskuddet svarer til ændringerne i kommunens egne tal. Dette vises i nedenstående tabel, der viser ændringerne på udgiftssiden sammenholdt med ændringerne i balancetilskuddet og dermed findes de samlede nettoændringer: 8

9 Mio. kr., løbende priser Ændring på udgiftssiden Ændring af indtægtssiden Nettoeffekt Indkomstoverførsler -72,9-51,3-11,4 69,0 47,9 12,9-3,9-3,4 1,5 Aktivitetsbestemt medfinansiering -0,9 1,1 2,7-4,2-6,7-8,6-5,2-5,6-5,9 Forsikrede ledige -17,7-16,4-15,1 17,8 16,5 15,2 0,1 0,1 0,1 Indtægter fra central refusionsordning -1,7-1,7-1,7 0,7 0,8 0,9-0,9-0,9-0,8 I alt -93,2-68,3-25,5 83,4 58,6 20,4-9,9-9,7-5,1 (minus = merindtægter/mindreudgifter) Tabellen viser at udgifterne i Randers reduceres med 93,2 mio. kr. i Modregningen via bloktilskuddet er kun på 83,4 mio. kr. altså kan der her opgøres en positiv forskel på 9,9 mio. kr. Forskellen skal dog ses i sammenhæng med at der som tidligere nævnt flyttes 13 mio. kr. fra indkomstoverførsler til service vedrørende integrationsområdet. De 13 mio. kr. finansieres via ekstraordinære indtægter fra Sprogcenter Randers og disse indtægter er altså indregnet i ovenstående tal. Var disse indtægter ikke talt med ville tallene på bundlinjen i stedet vise et mindre nettotab i 2017, 2018 og 2019 på hhv. 3,1 mio. kr., 3,3 mio. kr. og 7,9 mio. kr. Set i forhold til et samlet budget på godt 2 mia. kr. kan det dog konkluderes, at der er balance på området Nedenfor gives en beskrivelse af de enkelte poster i ovenstående tabel. Indkomstoverførsler Indkomstoverførsler dækker over en lang række poster. Det skal indledningsvist bemærkes, at budgetteringen af området fortsat er præget af usikkerhed som følge af refusionsomlægningen på området. De konkrete budgetbeløb på de enkelte poster fremgår af bilag 1. Alle poster er budgetlagt ud fra pris*mængde forudsætninger og under hensyntagen til effekten af de forskellige reformer. Som nævnt ovenfor er der på integrationsområdet indregnet 13 mio. kr. i ekstraordinær merindtægt til at finansiere udgiftspresset på serviceområderne. Hvis denne indtægt ikke var indregnet ville der på indkomstoverførslerne være en samlet manko på hhv. 9,1 mio. kr. i 2017, 9,7 mio. kr. i 2018 og 14,5 mio. kr. i 2019 Årsagen til denne manko er ikke, at det går dårligere i Randers end på landsplan. Men det skyldes det faktum, at der allerede i budget var indregnet en gunstigere udvikling end forudsat af KL. Allerede i budget blev der således indregnet en mindreudgift (på førtidspension og fleksjob) i forhold til KL s skøn på 25 mio. kr. i 2017 stigende til 77 mio. kr. i

10 Hvis denne reduktion ikke allerede var indregnet i budget ville resultatet have været en nettomindreudgift på 16 mio. kr. i 2017 stigende til 62 mio. kr. i 2019 jf. nedenstående tabel: Mio. kr Manko i basisbudget ,2 9,7 14,8 Mindreudgift allerede indregnet i budget ,0-47,8-77,0 Resultat hvis mindreudgift ikke allerede var indregnet i budget ,8-38,1-62,2 (minus = merindtægter/mindreudgifter) Tabellen kan tolkes på den måde at der i 2017 var indregnet mindreudgifter i forhold til KL s skøn på 25,0 mio. kr. De seneste tal viser imidlertid kun en mindreudgift på 15,8 mio. kr. Altså er der en manko i det nuværende basisbudget på 9,2 mio. kr. (og tilsvarende for 2018 og 2019) set i forhold til overslagsårene i sidste års budget Sagt med andre ord blev der taget forskud på en betydelig mindreudgift som altså nu viser sig at være lidt lavere end oprindeligt forventet. Nedenstående figur viser hvordan Randers Kommunes andel af udgifterne til indkomstoverførsler (i forhold til landsplan) har udviklet sig siden Tallene for er regnskabstal, mens tallene for 2016 er den skønnede udvikling. Tabellen viser en generelt faldende andel, svarende til at Randers Kommune har en lidt gunstigere udvikling i indkomstoverførsler end på landsplan. Årsagen til den faldende andel fra 2017 og frem skyldes primært, at udgifterne til førtidspension ikke forventes at stige så meget som på landsplan. Forklaringen herpå er primært den, at der i Randers forventes en større afgang fra førtidspension end landsgennemsnittet. 10

11 Aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet. Budgetbeløbet i 2017 er fastlagt til 355 mio. kr. hvilket er 1 mio. kr. lavere end BO På landsplan stiger balancetilskuddet med ca. 250 mio. kr. svarende til 4,2 mio. kr. for Randers. Nettoeffekten af ændringerne er således et overskud på 5,2 mio. kr. i 2017 stigende til 5,9 mio. kr. i Det er værd at bemærke, at KL s tekniske skøn på området siger 350 mio. kr. for Randers. Med et budgetbeløb på 355 mio. kr. ligger Randers altså fortsat over KL s skøn, men ikke så meget som tidligere (deraf gevinsten). Området er fortsat præget af stor usikkerhed rent budgetmæssigt. Dertil kommer, at der er vedtaget justeringer af modellen for kommunal medfinansiering bl.a. i form af en målrettet tilbagebetalingsmodel, hvor efterreguleringen opgøres regionsvis. Desuden vil der fra 2018 blive tale om en aldersdifferentieret model, der tager hensyn til kommunens mulighed for at forebygge. Det er endnu ikke muligt at sige om disse ændringer betyder mer- eller mindreudgifter for Randers Kommune, så indtil videre indregnes hverken gevinst eller tab på omlægningen. Forsikrede ledige Som sædvanligt budgetteres dette område i balance således at der indarbejdes en udgiftsramme svarende til beskæftigelsestilskuddet. Beskæftigelsestilskuddet i 2017 er udmeldt til 228,9 mio. kr. hvor der tidligere blev forventet 246,8 mio. kr. altså et fald på 17,8 mio. kr. Et tilsvarende fald er indarbejdet på udgiftssiden således at nettoresultatet bliver nul. Indtægter fra den centrale refusionsordning Staten yder refusion på udgifter på enkeltsager, der overstiger et grænsebeløb (som årligt reguleres). I 2017 forventes indtægter på i alt 16 mio. kr. hvilket er 1,7 mio. kr. mere end tidligere forventet. På landsplan forventes svagt stigende indtægter svarende til en reduktion i balancetilskuddet for Randers i 2017 på 0,7 mio. kr. Nettoresultatet bliver dermed en merindtægt på 1,0 mio. kr. 5) Ændringer på skattesiden Bilag 2 indeholder en oversigt over de budgetterede skatteindtægter samt de budgetterede beløb vedr. tilskud/udligning i basisbudget Nedenstående tabel viser ændringerne på skattesiden sammenholdt med de tilhørende ændringer i balancetilskuddet. Desuden viser tabellen også den isolerede effekt på udligningen af ændringerne på skattesiden. 11

12 Mio. kr. Ændring på skattesiden Ændring af balancetilskuddet Nettoeffekt Forskudsskat (inkl. skrå skatteloft) 24,4 4,7 1,1-35,8-18,0-10,4-11,4-13,2-9,3 Selskabsskat 38,4-3,1-2,5-2,8 7,8 6,1 35,6 4,7 3,5 Grundskyld 10,5 9,9 9,0-15,2-14,3-12,7-4,8-4,4-3,7 Dækningsafgift 0,6 0,4-1,0-1,5-1,1-1,3-1,0-0,8-2,3 Forskerskat 0,9 0,9 0,9-1,2-1,8-2,6-0,3-0,9-1,7 Dødsboskat -1,8 0,0 0,0 1,2 1,3 1,3-0,5 1,3 1,3 I alt 72,9 12,7 7,4-55,3-26,2-19,6 17,6-13,5-12,2 Ændret udligning (indkomstskat og grundskyld) 13,6 13,6 7,0 Ændret udligning (selskabsskat) -17,7-3,9-3,0 Nettoresultat 13,5-3,7-8,2 (minus = merindtægter/mindreudgifter) De største poster i ovennævnte tabel beskrives kort nedenfor: Forskudsskat På landsplan forventes et fald i forskudsskatten (ift. BO 2017) på godt 2 mia. kr. svarende til at balancetilskuddet til Randers Kommune forøges med 35,8 mio. kr. I Randers forventes forskudsskatten imidlertid kun at falde med 24,4 mio. kr. (ift. BO 2017), altså et nettooverskud på 11,4 mio. kr. De tilsvarende tal for 2018 og 2019 er et nettooverskud på hhv. 13,2 mio. kr. og 9,3 mio. kr. Årsagen til dette overskud skyldes primært følgende 2 forhold: Et fald i udskrivningsgrundlaget rammer ikke Randers så hårdt som gennemsnittet. Randers kommunes andel af udskrivningsgrundlaget i 2017 udgør 1,53%, men Randers bliver kompenseret i forhold til andelen af folketallet som er 1,71%. Væksten var lidt bedre end forventet, men stadig under landsplan. I budget var der således forventet en vækstprocent på 10,23% på landsplan og 9,91% i Randers altså 0,32 pct. point lavere. I basisbudget 2017 forventes en vækst på landsplan på 9,48% fra og i Randers på 9,27%, altså kun 0,21 pct. point under landsgennemsnittet. Det er desuden vigtigt at bemærke, at overskuddet stort set modregnes af udligningen (se også nedenfor under grundskyld). Grundskyld Med finansloven for 2016 blev grundskylden fastfrosset i 2016, hvilket også betyder et lavere niveau i 2017 og frem. Kommunerne kompenseres individuelt for tabet i 2016 (se budgetopfølgningen pr. 30/6) men for 2017 og frem indgår det lavere provenu i 12

13 fastlæggelsen af kommunernes balancetilskud. Af tabellen ovenfor ses, at der for Randers Kommune forventes en mindreindtægt på 10,5 mio. kr. i Kompensationen er dog på 15,2 mio. kr. altså et overskud på 4,8 mio. kr. i Årsagen til overskuddet skyldes primært det forhold at andelen af grundskyld i Randers kommune (i forhold til landstallet) er meget lav, så Randers bliver ikke ramt så hårdt af denne ændring. Grundværdierne i Randers udgør kun 0,97% af grundværdierne i hele landet, men Randers bliver kompenseret efter andelen af folketallet (1,71%). For både forskudsskat og grundskyld gælder, at der sker udligning som delvist modsvarer ovennævnte nettooverskud. Den samlede udligning for disse to poster i 2017 udgør 13,6 mio. kr. Selskabsskat Som det fremgår af bilag 2 skal Randes sammenlagt aflevere 2,8 mio. kr. i selskabsskat i I BO 2017 blev der forventes en indtægt på 35,6 mio. kr. altså en mindreindtægt på 38,6 mio. kr. eller 35,6 mio. kr. efter ændringen i balancetilskuddet. Udligningsordningen på området betyder en merindtægt i 2017 på 17,7 mio. kr. altså en samlet mindreindtægt efter udligning og balancetilskud på 17,9 mio. kr. Årsagen til mindreindtægten vedrører primært tilbagebetaling vedr. Vestas. Ifølge oplysninger fra Skat kan der forventes yderligere tilbagebetaling på 36 mio. kr. som indtil videre er forudsat fordelt ligeligt i 2018 og Sammenlagt er der tale om en større tilbagebetaling end forventet. I budget blev det forudsat at Randers skulle viderefordele 50% til øvrige kommuner. Ifølge de nye oplysninger fra Skat skal der snarere tilbagebetales 65-70%. Isoleret set betyder den højere tilbagebetalingsprocent en mindreindtægt efter udligning på ca mio. kr. 6) Omlægning af tilskud fra den bysociale pulje Den hidtidige sociale særtilskudspulje er nedlagt med virkning fra 2017, hvorfor der ikke længere kan søges om tilskud fra denne pulje. Randers modtog i ,8 mio. kr. og havde budgetlagt en indtægt i 2017 på 5,0 mio. kr. (men intet i 2018 og frem). Den bysociale pulje er tidligere blevet finansieret ved at reducere bloktilskuddet med 300 mio. kr. Denne reduktion bortfalder og dette betyder isoleret set en gevinst for Randers på 5,1 mio. kr. i 2017 og frem. Det samlede regnestykke ser dermed ud som følger: Mio. kr Bortfald af bysociale pulje 5,0 0,0 0,0 Finansieringsbidrag bysociale pulje bortfalder -5,1-5,1-5,1 Øvrige ændring tilskud/udligning -0,1-5,1-5,1 13

14 I 2017 er der altså balance fordi det forudsatte beløb fra puljen svarer til finansieringsbidraget. I 2018 og frem har Randers Kommune en gevinst, fordi der ikke er forudsat tilskud fra puljen men finansieringsbidraget bortfalder også i disse år. 7) Skattefinansieret anlæg Nedenstående tabel viser ændringerne på anlægssiden i forhold til budget : Mio. kr BO ,7 103,1 117,9 BF ,6 118,8 144,1 Forskel (merudgift) 19,9 15,7 26,2 Tabellen viser at niveauet i alle årene er højere end budgetteret. Udover nogle mindre korrektioner vedrørende ændret prisskøn på anlægssiden er hovedårsagen til ændringerne de tillægsbevillinger, der er givet på området, jf. bilag 3. 8) Renter På renter er der en mindre forbedring på 1,1 mio. kr. i 2017, 1,5 mio. kr. i 2018 og 0,7 mio. kr. i Det meget lave renteniveau betyder at renteudgifterne på kommunens lån falder. Samtidig betyder det lave renteniveau også at forrentningen af kommunens aktivside falder. Men nettoresultatet er altså en samlet mindreudgift. Ved beregningen af balancetilskuddet indgår en post med nettorenter, finansforskydninger m.m. Denne post giver Randers en merindtægt på 3,7 mio. kr. i 2017 og en mindreindtægt på 1,7 mio. kr. i 2018 og 2,3 mio. kr. i 2019, jf. nedenstående tabel: Mio. kr Ændring af renter på udgiftssiden -1,1-1,5-0,7 Ændret balancetilskud -3,7 1,7 2,3 I alt -4,9 0,2 1,6 Sammenlagt er der i alt en forbedring på 4,9 mio. kr. i 2017, i 2018 stort set balance og i 2019 en nettomerudgift på 1,6 mio. kr. Sammenfatning og perspektivering I ovenstående punkter er hovedårsagerne til den samlede forbedring på resultat af ordinær drift og anlæg beskrevet. Den klart største post er regeringsaftalen som giver en betydelig forbedring i 2017 som følge af det ekstraordinære finansieringstilskud. 14

15 En stor del af forbedringen skal dog bruges til at genoprette kassebeholdningen, idet det nye år 2020 i udgangspunktet dannes med et kasseforbrug på 105 mio. kr. Nedenstående figur illustrerer dette: Gennemsnitlig kassebeholdning (mio. kr.) Råderum Realisering af måltal Basisbudget Budget Måltal Figuren viser at den gennemsnitlige kassebeholdning i 2020 i udgangspunktet kun er 30 mio. kr. Basisbudgettet i viser nu en gennemsnitlig kassebeholdning på 210 mio. kr. altså en forbedring på 180 mio. kr. Af disse 180 mio. kr. skal de 110 mio. kr. imidlertid bruges på at genoprette kassebeholdningen i 2020, således at målsætningen om kassebeholdningens størrelse det sidste år (2020) på 140 mio. kr. nås. Tilbage er der 70 mio. kr. i økonomisk råderum, hvilket svarer til 20 mio. kr. årligt (idet kasseforbruget det sidste år kun tæller med ½ effekt på den gennemsnitlige kassebeholdning). Betragtes ovenstående figur ses, at der allerede i udgangspunktet er en forbedret kassebeholdning på godt 90 mio. kr. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en stor del af denne forbedring er periodeforskydninger, herunder primært at det i budgettet forudsatte forbrug af opsparede midler i 2015 og 2016 er væsentligt lavere end forudsat. Når forbedringen i 2020 ender med at blive 180 mio. kr. skyldes det således primært de ændringer der er beskrevet ovenfor vedr. ordinær drift og anlæg. Den kassemæssige effekt af disse ændringer kan beregnes til knapt 150 mio. kr. De resterende godt 30 mio. kr. vedrører primært et bedre regnskabsresultat i 2015 end forventet medio 2015 (som eksempel kan nævnes overskud på de forsikrede ledige). 15

16 Bilag 1 Specifikation af indkomstoverførsler i basisbudget Mio. kr., faste priser Kontant- og uddannelseshjælp (KU) og Revalidering 237,3 236,1 229,3 232,9 Integrationsydelse ifm. integrationsprogrammet 73,6 82,4 83,9 90,5 Kontantydelse 2,7 0,0 0,0 0,0 Førtidspension 490,0 488,2 492,6 502,1 Ressourceforløb og jobafklaring 91,8 98,2 103,9 109,6 Ledighedsydelse 36,8 36,4 35,0 33,0 Erhvervsgrunduddannelse 0,5 0,5 0,5 0,5 Driftsudgifter til aktivering m.v. 62,9 61,7 60,2 61,1 Ekstraordinære indtægter (sprogcenter Randers) -13,0-13,0-13,0-8,0 Resultattilskud vedr. flygtninge -5,0-6,9-8,0-8,4 Øvrige driftsudg. vedr. aktivering 2,1 2,1 2,1 2,2 Jobrotation 3,5 3,4 3,3 3,4 Budgetgaranti i alt 983,2 988,9 989, ,9 Sygedagpenge 148,7 151,6 152,8 151,0 Fleksjob 133,3 149,6 160,6 168,9 Seniorjob 14,0 14,1 12,1 12,5 Boligstøtte 96,9 98,4 98,5 101,1 Personlige tillæg 13,0 13,0 12,6 12,4 Mentor 2,0 0,0 0,0 0,0 Ord.uddannelse og vejl. uden refusion 4,5 4,4 4,4 4,5 Grundtilskud -41,2-45,6-30,9-31,6 Residual 18,4 18,4 18,4 18,4 Øvrige overførselsudgifter i alt 389,6 403,9 428,4 437,1 I alt 1.372, , , ,9 16

17 Bilag 2 Specifikation af skatter samt generelle tilskud/udligning Skatter i basisbudget Mio. kr Indkomstskat , , , ,9 Selskabsskat 2,8-40,4-41,5-59,9 Grundskyld -282,9-294,4-305,6-322,7 Dækningsafgift -31,3-30,4-29,0-29,2 Forskerskat -0,1-0,1-0,1-0,1 Dødsboskat -2,8-1,0-1,0-1,0 Skatter i alt , , , ,8 Tilskud/udligning Mio. kr Landsudligning - beløb i nettoudligning , , , ,2 Tilskud vedr. højt strukturelt underskud -215,4-227,8-240,5-249,7 Statstilskud -52,3-63,1-61,6-37,0 Betinget bloktilskud, service -51,3-51,5-51,6-51,7 Betinget bloktilskud, anlæg -17,1-17,2-17,2-17,2 Ekstraordinært finansieringstilskud -92,4 0,0 0,0 0,0 Korrektion for overudligning -0,7-0,7-0,7-0,8 Udligning vedr. selskabsskat -58,5-46,6-47,5-48,3 Udligning og generelle tilskud i alt , , , ,0 Udlændingeudligning (netto) 23,6 24,3 25,0 25,6 Beskæftigelsestilskud -228,9-233,7-238,5-243,4 Det særlige ældretilskud (generelt løft) -12,6-12,9-13,1-13,4 Det særlige ældretilskud (styrket kvalitet) -16,9-17,2-17,6-17,9 Tilskud vedr. bedre dagtilbud -8,9-9,1-9,3-9,5 Tilskud til akutfunktioner i hjemmesygeplejen -1,7-2,3 0,0 0,0 Tilskud som følge af nedsat promille vedr. dækningsafgift -0,7-2,4-4,0-3,2 Tilskud vedr. vanskeligt stillet 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilskud vedr. bysociale udfordringer 0,0 0,0 0,0 0,0 Midlertidig overgangsordning vedr. refusionsomlægning 0,0 0,0 0,0 0,0 Regionalt udviklingsbidrag 12,9 13,3 13,7 14,1 Særlige tilskud i alt -256,9-264,3-268,7-273,3 TOTAL , , , ,6 17

18 Bilag 3 Oversigt over tillægsbevillinger på skattefinansieret anlæg Mio. kr. i 2017-priser Tillægsbevillinger -2,3-15,7-8,6 0,0 Økonomiudvalget Salg af Gjerlev-Enslev og Vorup skoler -7,7 Salg af fløj på Lindevænget, udskudt fra ,7 Salg af Kærsmindebadet, udskudt fra ,1 Børn- og skoleudvalget 3. budgetopf 2015, fremrykning til ,6 Pkt. 353 Skoleudv plan, Vestervangsskolen -4,1 Nyvang Børnehus i dagtilbud Midt 2,8-0,7 BY pkt. 148 Etablering af trådløs netværk -1,6 1. budgetopf 2016 Tirsdalens skole, fremrykning 3,5-6,6 Socialudvalget Pkt. 119 Ladegården, servicearealer 0,1 Pkt. 119 Ladegården, servicearealtilskud -0,6 Miljø- og teknikudvalget Pkt. 8 Den Blå Bro, fremrykning til ,9-1,0-1,0 Pk. 240 Gadebelysning ,3 13,3 1. budgetopf 2016 Laksetorvet, fremrykning -1,0-1,0-1,0 Sundheds- og omsorgsudvalget Pkt. 70 Fremtidens Plejehjem 2,5 Pkt. 70 Fremtidens Plejehjem, tilskud -2,4 Rehabiliteringen, træningsudstyr, overført fra ,1 Tillægsbevillinger (overførsler ml drift og anlæg) 16,3 19,3 19,1 19,1 Økonomiudvalget BY pkt. 345 Beredskab, etablering af brandhaner -0,3-0,3-0,3-0,3 Børn- og skoleudvalget 3. budgetopf 2015 Overført til skoleudbygning, ramme 9,2 12,3 12,3 12,3 3. budgetopf 2015 Overført til skole-it 7,1 7,1 7,1 7,1 Miljø- og teknikudvalget 1. budgetopf 2016 Kantine på kasernen, til anlæg 0,3 0,3 2. budgetopfølgning 2016 (ikke godkendt) 5,0 9,6 9,6 12,8 Økonomiudvalget Salg af Gjerlev-Enslev og Vorup skoler -1,7 Socialudvalget Psykiatriens Hus, anlægsmidler overført til drift i ,9 Miljø- og teknikudvalget Energibesparende foranstaltninger udskydes fra ,2 14,2 14,2 14,2 Gadebelysning 2016 Fremrykning til ,6-3,6-3,6-0,4 Landistriktsudvalget Anlægspuljen overføres til drift -1,0-1,0-1,0-1,0 18,9 13,2 20,0 31,9 18