Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra

Transkript

1 Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra Resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Resultatopgørelse for Lemvig Kommune for (I kr.) Forv. forbrug 2014 ( ) Budget forslag 2015 Budget forslag 2016 Budget forslag 2017 Budget forslag 2018 Indtægter Skatter Tilskud og udligning Driftsudgifter Serviceudgifter Overførselsudgifter Pris- og lønfremskrivning Tekniske- og demo. ændringer Lov- og cirkulære Renter Resultat af den ordinære drift Anlæg Resultat efter anlæg Lån Afdrag Nye lån Lån og afdrag i alt Resultat af det skattefinansierede område Forsyningsvirksomhed Finansforskydninger Forbrug(+) af kassen (+=mindreindtægter/merudgifter, - =merindtægter/mindreudgifter) Som det fremgår af ovenstående resultatopgørelse forventes der et forbrug af kassen i 2014 på 35,8 mio. kr. Samtidig vil der skulle foretages besparelser for 36,6 mio. kr. for at skabe balance i økonomien for

2 1. Økonomien for 2014 Første kolonne i tabel 1 viser det forventede forbrug i 2014 på baggrund af budgetopfølgningen pr. 30. juni Resultatet af den ordinære drift: Der forventes et overskud på den ordinære drift på 20,7 mio. kr. i Dette svarer til et merforbrug på ca. 4 mio. kr. i forhold til det oprindeligt vedtagne budget for Merforbruget skyldes hovedsagligt: Indtægter: Efterregulering af beskæftigelsestilskud for 2013 og 2014 på i alt 4,5 mio. kr. Serviceudgifter: Der er merudgifter til serviceudgifter på 1,1 mio. kr., som primært skyldes følgende: o Et forventet merforbrug på Økonomi- og Erhvervsudvalget på 1,7 mio. kr., som primært skyldes et merforbrug på barselspuljen på 2,3 mio. kr. og 0,2 mio. kr. vedr. forhøjelse af vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer, samt en overførsel af 0,8 mio. kr. fra puljen til dækning af udgifter som følge af Lov- og cirkulæreprogrammet til dækning af udgifter til det sociale tilsyn, som er placeret på konto 5. o Mindre udgifter på Social- og Sundhedsudvalgets område på i alt 2,8 mio. kr. som hovedsagelig forklares ved et mindre forbrug på demografipuljen på 3,0 mio. kr., som er afhængig af udviklingen i praktisk bistand, samt merindtægt på AER tilskud til elever og øvrige forskydninger på i alt 2,7 mio. kr., især fordi tilskuddet til elever har ændret sig mere end forventet. Desuden er der merudgifter på Handicap og Psykiatri på 2,9 mio. kr. o Mindre forbrug på Familie- og Kulturudvalgets område på ca. 2 mio. kr., som primært skyldes et mindre forbrug på 1 mio. kr. på dagtilbud og 1 mio. kr. på folkeskoler. Overførselsudgifter: I forhold til det oprindelige budget 2014 er der et samlet mindre forbrug til overførselsudgifter på ca. 2,3 mio. kr., som forklares ved: o Samlede mindre udgifter 3,8 mio. kr. på Arbejdsmarkeds og Integrationsområdet, heraf mindre udgifter på 3,3 mio. kr. på førtidspension, 1,8 mio. kr. på ledighedsydelse og 1,3 mio. kr. på aktiverede kontanthjælpsmodtagere. o Der er merudgifter på Social- og Sundhedsudvalgets område til aktivitetsbestemt medfinansiering på 1,4 mio. kr. Resultatet af det skattefinansierede område: I forhold til det oprindelige budget er resultatet af det skattefinansierede område forringet med 36,6 mio. kr. som skyldes: Ovennævnte merforbrug på driften på ca. 4 mio. kr. Medudgifter til anlæg på 16,1 mio. kr. som hovedsagligt skyldes tillægsbevillingen til en ny ydermole på 30,8 mio. kr., som vil kunne lånefinansieres. Samt forskydninger af anlæg mellem årene. Mindre optaget lån pga. overførsler af anlæg fra 2013 til 2014, og deraf mindre afdrag på i alt 16,5 mio. kr. Med hensyn til lån regnes der i ovenstående resultatopgørelse med en låneoptagelse på 15,1 mio. kr., som er lån vedrørende anlæg opført i Låneoptagelsen sker teknisk først det efterfølgende år. Lånoptagelsen vedrørende 2014 kan optages pr. 31. marts 2015, der forventes at kunne optages lån vedr på 26,8 mio. kr. 2

3 2. Budget I budget 2015 forventes der et overskud på den ordinære drift på ca. 0,9 mio. kr., mens det forventede underskud på det skattefinansierede område er på ca. 41,7 mio. kr. Endelig er der forventning om et kasseforbrug på ca. 36,6 mio. kr. i Forudsætningen for driftsbudgettet i 2015: Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2015 er anvendt til beregning af skat, tilskud og udligning. Skattegrundlaget er steget med 0,16 % i forhold til forventningerne i oktober måned 2013, svarende til et merprovenu på 1,3 mio. kr. I forbindelse med 2. behandling af budget vil det blive analyseret, om det kan betale sig at anvende det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag for 2015, som grundlag for beregningen. Der er indregnet følgende i resultatopgørelsen fra Økonomiaftalen for 2015 (se også afsnit 5): Der er, som i Økonomiaftalen for 2013 og 2014, aftalt et finansieringstilskud i 2015 på 3 mia. kr., hvoraf 1 mia. kr. fordeles efter kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Lemvig Kommune har fået i alt 14,1 mio.kr. Finansieringstilskuddet indgår i tilskuds- og udligningsbeløbet i resultatopgørelsen. Forventningerne til størrelsen af beskæftigelsestilskuddet er faldet med 3,0 mio. kr. i Der er samlet afsat 350 mio. kr. til den patientrettede forebyggelse i Det svarer til 1,3 mio. kr. for Lemvig Kommune, beløbet er indarbejdet på indtægtssiden, men er ikke med på udgiftssiden. Der er forslag til følgende ændringer til basisbudgettet for 2014: Der er indregnet merudgifter som følge af tekniske og demografiske ændringer på 4,7 mio. kr. samt lov- og cirkulæremidler på 0,1 mio. kr. Der er ikke indregnet et tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. Lemvig Kommune fik fra puljen i årene 2007 til Kommunen søgte, men har ikke modtaget tilskud fra puljen siden Lemvig Kommune har søgt om midler fra puljen i

4 2.2 Forudsætninger for anlægsbudgettet i : Der er indarbejdet et samlet anlægsbeløb på 22,8 mio. kr. i 2015, heraf er 9 mio. kr. politisk prioriteret jf. nedenstående tabel 2. Tabel 2: Anlægsinvesteringer kr Kystsikring Områdefornyelse Bøvling* Politisk prioriterede Pulje til prioritering I alt anlæg *Forventes godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 26. august 2014 (+=mindreindtægter/merudgifter, - =merindtægter/mindreudgifter) Hvis der skal skabes råderum til yderligere anlægsinvesteringer end de 15,9 mio. kr., skal der findes tilsvarende besparelser, ellers skal anlægget enten kunne lånefinansieres eller finansieres af de likvide aktiver. I budgetkataloget er der prioriteret anlægsønsker for i alt ca. 71,9 mio. kr. 3. Udviklingen i kassebeholdningen i perioden Med ovenstående forudsætninger for økonomien i 2014 og 2015 er der følgende likviditet ved udgangen af Tabel 3: Kassebeholdning i mio. kr. Kassebeholdning pr. 31. december ,8 Forventet forbrug i ,8 Kassebeholdning pr. 31. december ,0 Lån pr. 31. marts ,8 Forbrug i budget ,6 Kassebeholdning pr. 31. december 2015 inkl. overførsler 54,2 Overførsler drift - 47,3 Overførsler anlæg - 61,2 Kassebeholdning pr. 31. december 2015 ekskl. overførsler -54,3 Ældreboliger m.v. - 41,3 Kassebeholdning ekskl. ældreboliger -95,6 (+=overskud og mindre forbrug -=underskud og merforbrug) Det bemærkes, at kassebeholdningen pr. 31. december 2015 på 54,2 mio. kr. er under forudsætning af hensættelser på 41,3 mio. kr., som i de kommende år skal anvendes til renovering af ældreboliger. Samtidig er det under forudsætning af en samlet overførsel af drifts- og anlægsmidler på 108,5 mio. kr. fra 2014 til Korrigeres der for hensættelser til ældreboliger m.v., samt for den forventede overførsel på drift og anlæg fra 2014 til 2015, vil der være en negativ kassebeholdning på -95,6 mio. kr. ved udgangen af

5 4. Krav og løsninger i økonomien for Som det fremgår af resultatopgørelsen i tabel 1, mangler der 36,6 mio. kr. for at skabe balance i økonomien for På den baggrund er der i nedenstående tabel 4 forslag til, hvordan der kan skabes balance i økonomien for Tabel 4: Krav og løsningsmuligheder i 2015 Kasseforbrug jf. resultatopgørelsen (tabel 1) 36,6 Nye drifts- og anlægsaktiviteter? Kasseforbrug med nye drifts- og anlægsaktiviteter? Budgetkatalog (politisk prioriteret) -16,2 Besparelser mere effektiv indkøb/prisfremskrivning -3,0 Rammebesparelse på Arbejdsmarkeds- og Integration -2,0 Tilbagekaldelse af fritagelse for grundskyld -1,0 Besparelse på aftaleenheder og puljer -10,0 Lånefinansiering? Pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner? Skattestigning? Kasseforbrug i 2015? (+ = underskud/merudgifter, - =overskud/mindreudgifter) Lånefinansiering: Der blev aftalt en samlet låneramme for 1,5 mia. kr. i Økonomiaftalen for Lemvig Kommune har ansøgt om andel i lånerammen til investeringer på borgernære områder, rammen til investeringer med effektiviseringspotentiale, samt fra den ordinære låneramme jf. afsnit 5. Lånerammerne målrettes primært kommuner, som er i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Det er derfor tvivlsomt om Lemvig Kommune får andel i lånerammen i Der er fuld låneadgang til investeringer på havnefaciliteter, færgefaciliteter og til energibesparende foranstaltninger. Budgetkataloget: Der er udarbejdet et administrativt budgetkatalog med besparelsesforslag for 20 mio. kr., hvoraf de 16,2 mio. kr. er politisk prioriteret. Besparelser mere effektivt indkøb: Besparelsen på 3,0 mio. kr. svarer til den samlede prisfremskrivning på alle kommunale driftsaktiviteter, som ikke er bundet af kontraktlige forpligtigelser. Pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner: Lemvig Kommune fik fra puljen i årene 2007 til Kommunen har søgt, men ikke modtaget et tilskud fra puljen siden Lemvig Kommune har søgt om midler fra puljen i 2015, men Lemvig Kommune forventes ikke at kunne leve op til de kriterier, der kræves for at modtage tilskud fra puljen. Skattestigning: Lemvig Kommune har et samlet beskatningsniveau (samlet skattetryk) på 25,27 %, mens sammenlignelige kommuner med det samme ressourcegrundlag og udgiftsbehov har et beskatningsniveau på 25,14 %. 5

6 Besparelse på aftaleenheder og puljer: Begrundelsen for at udmønte en generel besparelse på alle aftaleenheder i 2015 til 2018 er, at der i alle årene fra 2007 til 2013 har været en positiv udvikling i den ordinære drift jf. tabel 5. Tabel 5: Udviklingen i overskuddet på den ordinære drift i perioden Budget Regnskab Afvigelse = mindreforbrug/merindtægt; + = merforbrug/mindre indtægt Aftaleenhederne har samtidig haft meget store overførsler i hele perioden jf. nedenstående tabel 6. Aftaleenhederne forventes derfor at have en solid økonomi, som kan begrunde, at der udmøntes en besparelse på 10 mio. kr. svarende til 1,2% af deres nettodriftsbudget. Tabel 6: Overførsler fra 2008 til 2014 vedr. aftaleenheder og puljer Udvalg 2008 til til til til til kr til 2014 Økonomi & Erhverv Arbejdsmarked & Integration Social & Sundhed Teknik & Miljø Familie & Kultur I alt (+=mindreindtægter/merudgifter, - =merindtægter/mindreudgifter) Nedenstående tabeller sammenligner Lemvig Kommune med ECO s sammenligningskommuner sammensat ud fra kommunernes indtægtsgrundlag og udgiftsbehov samt nabokommunerne Struer, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Herning. I nedenstående tabel sammenlignes kommunernes serviceniveau med deres beregnede udgiftsbehov. Serviceniveauet er et udtryk for forholdet mellem kommunens nettodriftsudgifter og udgiftsbehovet. Hvis serviceniveauet er over 1, betyder det, at kommunens udgifter overstiger det beregnede udgiftsbehov. Hvis serviceniveauet er under 1, betyder det, at kommunen anvender færre udgifter end det beregnede behov for kommunen. Tabel 7: Sammenligning af udgiftsbehov og serviceniveau i 2013 Udgiftsbehov pr. indbygger Serviceniveau "Friværdi pr. indbygger" ifht. Udgiftsbehovet Lemvig , Smnl. Komm.* , Region Midtjylland , Hele landet ,00 0 Struer , Ringk. - Skjern , Holstebro , Herning , *Sorø, Kerteminde, Struer, Morsø og Rebild Udgiftsbehovet findes ud fra et socioøkonomisk udgiftsbehov og et aldersbestemt udgiftsbehov. Udgiftsbehovet i Lemvig Kommune var i kr. pr. indbygger. 6

7 Som det ses af ovenstående tabel, har Lemvig Kommune det tredje højeste udgiftsbehov pr. indbygger. I forhold til 2012 er Lemvig Kommunes serviceniveau steget fra 0,95 til 0,99, hvilket betyder, at Lemvig Kommunes nettodriftsudgifter er 1% lavere end det beregnede udgiftsbehov. Lemvig Kommunes nettodriftsudgifter skal stige med 457 kr. pr. indbygger svarende til ca. 9,7 mio. kr. for at nå op på det beregnede udgiftsbehov. Serviceniveauet beregnes som sagt ud fra kommunens nettodriftsbudget, dvs. at det dækker over både serviceudgifter og overførselsudgifter. Det er derfor relevant at se, hvordan Lemvig Kommune klarer sig i forhold til de øvrige kommuner mht. service- og overførselsudgifter. Tabel 8: Sammenligning af serviceudgifter pr. indbygger i 2013 Serviceudgifter pr. indbygger Forskel i serviceudgifter ifht. Lemvig Antal indbyggere i Lemvig Samlet forskel ifht. Lemvig (mio. kr.) Lemvig Smnl. Komm.* , ,4 Region Midtjylland , ,3 Hele landet , ,7 Struer , ,6 Ringk. - Skjern , ,8 Holstebro , ,7 Herning , ,0 *Sorø, Kerteminde, Struer, Morsø og Rebild Lemvig Kommune har serviceudgifter svarende til kr. pr. indbygger, hvilket er højere end Region Midtjylland og nabokommunerne. Hvis Lemvig Kommune var på niveau med Region Midtjylland skulle Lemvig Kommune reducere serviceudgifterne med ca. 44,3 mio. kr. Tabel 9: Sammenligning af bruttoudgift til overførsler pr. indbygger i 2013: Bruttodriftsudgift til overførsler pr. indbygger Forskel i bruttodriftsudgifter ifht. Lemvig Antal indbyggere i Lemvig Samlet forskel ifht. Lemvig (mio. kr.) Lemvig Smnl. Komm.* ,5 Region Midtjylland ,6 Hele landet ,2 Struer ,4 Ringk. - Skjern ,0 Holstebro ,6 Herning ,9 *Sorø, Kerteminde, Struer, Morsø og Rebild Ovenstående tabel viser, at Lemvig Kommune har den laveste bruttodriftsudgift til overførsler pr. indbygger i forhold til de sammenlignede. Bruttodriftsudgiften til overførsler i Lemvig Kommune var i kr. pr. indbygger. Hvis udgiften var på niveau med sammenligningskommunerne, skulle Lemvig Kommune anvende ca. 42,5 mio. kr. mere på overførsler. Ovenstående viser, at det er serviceudgifter, som Lemvig Kommune ligger højt på i forhold til kommunerne i Region Midtjylland, men under sammenlignelige kommuner. 7

8 5. Økonomiaftalen for 2015 Økonomiaftalen for 2015 indeholder følgende hovedelementer: Fastsættelse af rammer for service- og anlægsudgifter og for det samlede kommunale skattetryk. Fastsættelse af lånerammer. Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. Ekstraordinært balancetilskud i 2015 på 3 mia. kr. Fastsættelse af rammer for økonomien i den nye skolereform. Løft til den patientrettede forebyggelse. 5.1 Rammer for service- og anlægsudgifter og for det kommunale skattetryk Der er aftalt en samlet ramme til anlæg på 17,5 mia. kr. i 2015, svarende til 64 mio. kr. for Lemvig Kommune. Der er afsat en ramme til, at kommunerne kan hæve indkomstskatten, grundskylden og dækningsafgifter af forretningsejendomme med 250 mio. kr. samtidig med, at andre kommuner nedsætter skatten tilsvarende, således at det kommunale skattetryk under ét ikke hæves. Der er samtidig afsat en bloktilskudspulje på 150 mio. kr. til de kommuner, der vælger at sætte skatten ned. Tilskuddet udgør 75 pct. af det mistede skatteprovenu i 2015, 50 pct. af det mistede skatteprovenu i 2016 og 2017, og endelig 25 pct. af det mistede skatteprovenu i Puljen finansieres af Staten. Lemvig Kommune bliver straffet økonomisk, hvis kommunen sætter skatten op i 2015, og der ikke er andre kommuner, som sætter skatten tilsvarende ned. Hvis Lemvig Kommune eksempelvis sætter skatten op med 0,3 % svarende til et skatteprovenu på ca. 10 mio. kr., vil Lemvig Kommune miste 75 % af skatteprovenuet i det første år, 50 % i de efterfølgende to år, og endelig 25 procent af skatteprovenuet i det 4. år. I det 5. år vil Lemvig Kommune, opnå det fulde provenu af skattestigningen. Det betyder, at Lemvig Kommune vil få et provenu på 2,5 mio. kr. i det første år, 5 mio. kr. i de næste to år, 7,5 mio. kr. i det 4. år og endelig 10 mio. kr. i det 5. år jf. tabel 10. Tabel 10: Konsekvenser af skattesanktion Konsekvenser af skattesanktion 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år 75/25 50/50 50/50 25/75 Lemvig Kommunes provenu -2,5-5,0-5,0-7,5-10,0 8

9 5.2 Fastsættelse af lånerammer Der er afsat lånerammer for i alt på 1,5 mia. kr. i 2015 jf. tabel 11. Tabel 11: Lånerammer i aftalen for 2015 Mio. kr. Borgernære områder 400 Investering med effektiviseringspotentiale 200 Styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner 500 Den ordinære låneramme 200 Låne- og deponeringsfritagelsesramme på 150 mio. kr. til fremme af OPP-projekter 150 Lånerammer i alt Lemvig Kommune har søgt om låne for i alt 54,7 mio. kr. i 2015 fra rammen til investeringer på borgernære områder (kvalitetsfondsområdet),fra lånerammen til investeringer med effektiviseringspotentiale, og fra den ordinære låneramme. Den ordinære låneramme og lånerammen til borgernære områder målrettes primært kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Det er derfor ikke sandsynligt, at Lemvig Kommune kan komme i betragtninger til lån fra de to lånerammer. Der er fri låneadgang til anlægsinvesteringer i kommunens havne, færger og til energibesparende foranstaltninger. 5.3 Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner er fastsat til 300 mio. kr. i 2015, mens den nye aftale om tilskud og udligningssystemet indfases. Puljen kan som hidtil søges af kommuner med store økonomiske udfordringer, men det er især kommuner, som har fået et tab ved den nye justering af tilskud- og udligningssystemet, som kommer i betragtning til tilskud fra puljen. Ved vurderingen af kommunernes ansøgninger vil der blive lagt vægt på bl.a.: Demografiske udfordringer. Aktuelle økonomiske udfordringer. Vedvarende økonomiske udfordringer. Særlig lav udvikling i enhedsudgifterne på kernevelfærdsområder (dagpasnings-, folkeskole- og ældreområdet) samt anlæg. Lemvig Kommune har ansøgt om tilskud fra puljen, men med udgangspunkt i ovenstående kriterier forventes det ikke, at Lemvig Kommune får tilskud fra puljen. 5.4 Finansieringstilskud Kommunerne får, som i 2013 og 2014 et ekstraordinært finansieringstilskud på 3,0 mia. kr. Heraf fordeles de 2 mia. kr. til alle kommuner efter indbyggertal, mens den sidste 1 mia. kr. fordeles efter kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Lemvig Kommune har modtaget i alt 14,1 mio. kr. 5.5 Forenkling af organiseringen på beredskabsområdet Aftalen fastslår, at kommunerne senest 1. januar 2016 skal etablere sig i nye tværkommunale samarbejder i form af op til 20 beredskabsenheder. Det er aftalt, at der skal realiseres effektiviseringsgevinster på beredskabsområdet med 125 mio. kr. i 2015 og 175 mio. kr. i 2016 og frem. For Lemvig Kommune svarer det til kr. i 2015 og i 2016 og frem. 9

10 5.6 Løft til den patientrettede forebyggelse Ligesom i økonomiaftalen for 2014, har Regeringen og KL aftalt at styrke den patientrettede forebyggelse. Rammen for serviceudgifter hæves derfor samlet set med 350 mio. kr., som finansieres over bloktilskuddet. Det svarer til 1,3 mio. kr. for Lemvig Kommune, hvor indsatsområderne er følgende: Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser: Sygepleje, akuttilbud, fælles samarbejdsløsninger med sygehus, træning/rehabilitering af kronikere Styrkelse af indflydelse på/sammenhæng med almen praksis 5.7 Udbetaling Danmark Der har været gennemført analyser på 10 udbetalingsområder (svarende til en mulig overførsel af kommunale stillinger) med henblik på at de mere effektivt kunne håndteres af Udbetaling Danmark. Ved Økonomiaftalen for 2015 var der enighed om overførsel af 5 områder svarende til 86 stillinger og en nettobesparelse på 22 mio. kr., svarende til kr. for Lemvig Kommune. 6. Forudsætninger for driftsbudgettet for Baggrunden for den nuværende resultatopgørelse i tabel 1 er basisbudgettet for Lemvig Kommune i Basisbudgettets overslagsår 2017 videreføres på det samme niveau i Hele basisbudgettet fra er efterfølgende pris- og lønfremskrevet til årets priser med udgangspunkt i de seneste pris- og lønskøn fra Kommunernes Landsforening. 6.1 Ændringer til basisbudgettet for Administrationen har udarbejdet en redegørelse med forslag til rettelser til basisbudgettet, som er behandlet i fagudvalgene og i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Rettelserne deles op i en række typer jf. tabel 12. Tabel 12: Oversigt over ændringstyper 1-6 (1.000 kr.) Type 1: Tekniske ændringer/fejl drift Type 1: Tekniske ændringer/fejl finansiering I alt type Type 2: Demografiske ændringer Type 3: Konsekvenser af lovændringer I alt type 1-3* I alt type 4 - Prioriterede besparelsesforslag I alt type 4 - Prioriterede udvidelsesforslag I alt type 5 - Prioriterede anlægsønsker I alt type 6 - Resterende budgetkatalog I alt type (- = mindre udgifter/merindtægter + = merudgifter/mindre indtægter) * Typerne 1-3, som er tekniske ændringer til basisbudgettet, er indarbejdet i resultatopgørelsen i tabel 1 10

11 7. Skat, tilskud og udligning i perioden Indtægtsgrundlaget for Lemvig Kommune kommer fra skat, statstilskud og udligning mellem kommunerne. Lemvig Kommune kan frit vælge at budgettere disse indtægter på to forskellige måder: 1. Budgettere indtægterne ud fra kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger (selvbudgettering). 2. Basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Kommuner der vælger at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget i 2015, får efterreguleret skat, tilskud og udligning i 2018, på basis af den faktiske opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2015 i maj Forudsætningen i denne beregning af indtægter er, at udskrivningsgrundlaget budgetteres på det statsgaranterede niveau. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag forventes at udgøre mio. kr. i Lemvig Kommunes udskrivningsprocent for personindkomster er på 25,2 pct., grundskyldspromillen for den almindelige grundskyld er på 28 promille og for landbrug på 7,2 promille i Forudsætningerne vedrørende indkomstskatter og grundskylden fremgår af nedenstående tabel. Tabel 13: Skatteforudsætninger mv. Beløb i kr. (- = indtægt) ) Budgetteret udskrivningsgrundlag ) Udskrivningsprocent 25,2% 25,2% 25,2% 25,2% 3) Skatteprovenu (1x2) ) Budgetteret grundværdi ex. landbrugsejendomme ) Budgetteret grundskyldspromille 28,00 28,00 28,00 28,00 6) Provenu af grundværdi ex landbrugsejd. (4x5) ) Budgetteret grundværdi af landbrugsjord ) Budgetteret grundskyldspromille 7,20 7,20 7,20 7,20 9) Provenu af grundværdi landbrugsejd. (7x8) ) Samlet grundskyldsprovenu (6+9) Selskabsskatten Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste opgørelser af selskabsskatten i 2014 forventes Lemvig Kommune at modtage 5,5 mio. kr. i selskabsskat i 2015 samt en udligning af selskabsskatten på 7,7 mio. kr. Der forventes således en samlet selskabsskat på 13,2 mio. kr. i 2015 jf. nedenstående tabel. Tabel 14: Udviklingen i selskabsskatten i perioden Beløb i kr Selskabsskat, kommunens andel Udligning I alt I forhold til 2014 er selskabsskatten faldet med 30 % svarende til 2,4 mio. kr. På landsplan forventede man en stigning på 20 %. Derfor er der i overslagsårene budgetteret med et niveau svarende til

12 I nedenstående tabel 15 er der en samlet opgørelse af skat tilskud og udligning i Tabel 15: skat, tilskud og udligning i I kr. ( -=indtægt og +=mindreind.) Indkomstskat Medf. af det skrå skatteloft Selskabsskat Grundskyld Andel af dødsboskat Øvrige skatter og afgifter Skatter i alt Nettoudligning Statstilskud Betinget balancetilskud Betinget balancetilskud anlæg Tilskud til ugunstigstillede kommuner Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedr. udlændinge Ældre tilskud (styrket kvalitet) Ældre tilskud (generelt løft) Løft af ældreplejen vedr. 1 mia Beskæftigelsestilskud Tilskud bedre dagtilbud Skøn for tilskud omstilling folkeskolen Finansieringstilskud Tilskud og udligning i alt ex bidrag Momsudligning Kommunalt udviklingsbidrag til regionerne Tilskud og udligning i alt inkl. bidrag Skat, tilskud og udligning (- = indtægter + = udgifter)½ 12