Evaluering af Ungeambassadøruddannelsen, Ungdomsmedicinsk Videnscenter
|
|
- Klaus Brodersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ungeambassadøruddannelsens effekt i praksis Evaluering af Ungeambassadøruddannelsen, Ungdomsmedicinsk Videnscenter KORT VERSION Udført for Ungdomsmedicinsk Videnscenter (UMV), Rigshospitalet af Tine Filges, Filges Analyse Juni 2015
2 KOLOFON Tine Filges, cand. mag. pæd., ekstern evaluator Filges Analyse Strandvejen 84, 2900 Hellerup Charlotte Blix, Programleder, MPA BørneUngeProgrammet og Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, afsnit 4074, Blegdamsvej Kbh. Ø Evalueringsansvarlige: Tine Filges og Charlotte Blix LÆSEVEJLEDNING Evalueringen består af en kort og en lang version. Denne korte version kan læses selvstændigt. Den sammenfatter evalueringens resultater, konklusioner og anbefalinger. Den lange version omfatter yderligere metodebeskrivelse, teori, samtlige resultater fra spørgeskemaer, interviews, analyser og konklusioner. Juni
3 Indholdsfortegnelse: RESUME 4 1. INDLEDNING 5 2. EVALUERINGENS FORMÅL OG METODE 5 METODE 6 3. EVALUERINGENS RESULTATER 6 HØJ TILFREDSHED IDDE INTERNE EVALUERINGER 6 UDVIKLINGSPROJEKTERNE 7 KULTUREN ER ÆNDRET 7 FLOW PÅVIRKER EFFEKTEN 8 4. KONKLUSIONER 8 SUCCESKRITERIER ER KUN DELVIST OPFYLDT 9 UDDANNELSEN GIVER ØGET ARBEJDSGLÆDE 9 UJÆVN EFFEKT - ØGET TRIVSEL MEN IKKE MERE SAMMENHÆNGENDE FORLØB 9 AFDELINGERNE ER BLEVET MERE UNGDOMSVENLIGE 9 5. EVALUERINGENS ANBEFALINGER 10 ANBEFALING 1: STYRK KOBLING MELLEM LEDER, UNGEAMBASSADØR OG UDVIKLINGSPROJEKT 10 ANBEFALING 2: FOKUSER PÅ AT UDDANNE FORANDRINGSAGENTER 11 ANBEFALING 3: SKÆRPET FOKUS PÅ UDVIKLINGSPROJEKTET 11 3
4 Udvalgte citater fra evalueringen: Fra interview om effekten af Ungeambassadøruddannelsen, ung kvinde 23 år: Før i tiden havde de (sygeplejerskerne, red.) meget med at starte kl. 8, så skulle vi stå op. Så var behandlingen færdig kl. 10, og så skulle vi helst blive i sengen. Selvfølgelig måtte vi gerne gå ud i byen, hvis det var det vi ville, men det var det DE helst så. Men så kom M. (Ungeambassadøren red.) ind og snakkede om, at vi kunne prøve at gå på kompromis med tingene i stedet for. Og efter det, er de begyndt at lytte til, hvad JEG kan klare, og hvad JEG har lyst til. Fra interview om effekten af Ungeambassadøruddannelsen, ungeambassadør: Jeg oplever, at mine kollegaer er mere opmærksomme på, at de unge har særlige behov, der kræver en særlig indsats. Der er dog stadig et stykke vej igen i forhold til at sikre, at de unge også får den hjælp de har behov for, når afdelingen er presset. Fra spørgeskemaet om effekten af Ungeambassadøruddannelsen, ungeambassadør: Der er kommet ungerum, og lægerne er også blevet mere opmærksomme på vores nye kompetence. Jeg har fået en ny gruppe patienter i mit ambulatorium udelukkende pga. lægerne har tiltro til, at jeg kan noget andet med unge end dem. Fra interview om effekten af Ungeambassadøruddannelsen, afdelingssygeplejerske: Jeg ser ikke en effekt i behandlingsforløbet, nej det er ikke styrket. Der er ikke noget, har flyttet sig i den medicinske behandling af de unge. Ungeambassadøruddannelsens effekt er mere som pop ups, at der er fokus på de unge. Det går rigtig meget på noget indretning og nogle rammer. Vi har haft et transitionsprojekt, men jeg kender ikke effekten, at det. Men det er sat i gang. Det er svært at sige. Men sammenhængende nej - det er der slet ikke endnu. Det håber jeg, at det kommer. Det er især tydeligt med Kraftværket, der kan man se, at det kommer, og der er ungeambassadørerne jo også en del af det og bliver koblet op på det. Det kommer til at bevæge os, men det er ikke kun pga. Ungeambassadøruddannelsen. Men den er bestemt en del af det. Men det er flere ting. Det ligger også i tiden i forhold til de planer, der er med unge. Alle bække små. Resume Denne rapport er en kort version af den eksterne evaluering af Ungeambassadøruddannelsen under Ungdomsmedicinsk Videnscenter. Ungeambassadøruddannelsen består af 9 moduler (dage) og afsluttes med et udviklingsprojekt. Som en del af evalueringen er der udarbejdet spørgeskemaundersøgelser og interviews om effekten af uddannelsen i praksis. Rapportens formål er at give videre anbefalinger til, hvordan Ungeambassadøruddannelsen kan styrkes yderligere. Målgruppen for rapporten er UMV, afdelingssygeplejersker og oversygeplejersker, som rekrutterer sygeplejersker til Ungeambassadøruddannelsen. 4
5 1. Indledning Ungdomsmedicinsk Videnscenter (herefter forkortet UMV) har fra gennemført 3 hold på Ungeambassadøruddannelsen. I alt er 64 sygeplejersker uddannet Ungeambassadører pr. 1. maj De fleste er fra Rigshospitalet på nær 8 fra andre hospitaler i landet 1.Fokus i denne evaluering er effekten af Ungeambassadøruddannelsen på Rigshospitalet. Den eksterne evaluering er iværksat, da de 3 første hold nu er færdiguddannede, og at UMV på baggrund af Region H s arbejde med BørneUngePolitiken, har besluttet igen fra september 2015 at starte et nyt hold på Ungeambassadøruddannelsen for hospitalerne i Region H. Som en del af den eksterne evaluering er der udført to spørgeskemaundersøgelser og interviews blandt ungeambassadørerne og deres ledere, det vil sige afdelingssygeplejersker og oversygeplejersker. Desuden er der udført interviews med alvorligt og kronisk syge unge, der er i længerevarende behandling på Rigshospitalet. UMV s egne interne evalueringer af uddannelsens indhold, struktur og forløb indgår også i den samlede evaluering. 2. Evalueringens formål og metode Formålet med Ungeambassadøruddannelsen er på linje med UMV s værdigrundlag at skabe et mere ungevenligt hospital. Et af redskaberne er netop gennem videreuddannelse af sygeplejerskerne at højne deres faglighed og kompetenceniveau til at varetage de unge patienters særlige behov og interesser. Evalueringens overordnede formål er for det første at give en vurdering af, i hvilken grad Ungeambassadøruddannelsens egne tre succeskriterier er opfyldt. Dernæst er målet at afdække, undersøge og vurdere hvilke barrierer og muligheder der er for Ungeambassadøruddannelsens effekt i praksis. Det gælder både barrierer og muligheder på et organisatorisk og kulturelt plan såvel som på ledelsesniveau og på medarbejderniveau. Evalueringens mere specifikke mål er at få indsigt i ungeambassadørernes, afdelingssygeplejersker og oversygeplejerskernes vurdering af uddannelsens indhold og effekt i forhold til målet om at forandre sygeplejepraksis og gøre hospitalet mere ungevenligt i praksis. Evalueringen har ydermere særligt fokus på udviklingsprojektet og ambassadør-delen i uddannelsen. Udviklingsprojektet knytter teori og praksis sammen på den enkelte afdeling og er dermed krumtappen i forandringsprocessen og bindeled mellem uddannelsen, afdeling og det medicinske speciale. Evalueringens andet fokusområde er ambassadør-delen, fordi titlen ungeambassadør betoner, at sygeplejerskerne også får en ny faglig rolle, som knyttes til deres faglige identitet. Hovedfokus i den eksterne evaluering er således ikke på uddannelsens indhold og struktur, men effekten og kvaliteten af den ude i praksis dvs. samspillet mellem uddannelse og hospital. Fokus på effekten er vigtig af flere grunde. Både fordi det skal være attraktivt for lederne fortsat at prioriterer at bruge tid og ressourcer på at uddanne sygeplejersker, og hvis sygeplejerskerne fortsat vil søge uddannelsen og 1 De 8 eksterne kandidater er fra Region H (Hillerød Hospital og Gentofte Sygehus) samt fra Odense Universitets Hospital, Aarhus Sygehus og Nykøbing Falster Sygehus. 5
6 finde det inspirerende at arbejde med et nyt felt som ungdomsmedicin og i sidste ende gøre en positiv forskel for de unge på hospitalet. Metode Evalueringen er baseret på både kvalitativ og kvantitativ metode og består af følgende delelementer: 1 fælles onlinespørgeskema til afdelingssygeplejersker og oversygeplejersker, som er ledere for ungeambassadører (28 spørgsmål, ca. 10 minutter ) 1 online spørgeskema til ungeambassadørerne (63 spørgsmål, ca. 30 minutter) 4 telefoninterviews med ungeambassadører (ca. 30 minutter) 4 telefoninterviews med 3 afdelingssygeplejersker og 1 oversygeplejerske (ca. 20 minutter) 4 face to face interviews med unge indlagt på Rigshospitalet (ca. 45 minutter) Derudover består datasættet af UMV s dokumenter, oversigter og data over kursisterne, observationer i Juliane Marie Centret, mødereferater, 3 research- og testinterviews med ungeambassadører og afdelingssygeplejerske. Interviewpersonerne har selv meldt sig via spørgeskemaet. De unge er rekrutteret gennem socialpædagogen i Hr. Berg. Datamaterialet fra undersøgelserne er omfattende, og alle undersøgelsesresultaterne er derfor præsenteret i en rapport til UMV til intern brug. Denne rapport er en kort version. 3. Evalueringens resultater Ungeambassadøruddannelsen har affødt i alt 45 udviklingsprojekter, heraf er 15 gruppeprojekter, og 32 er soloprojekter. Ifølge UMV s oplysninger er 3 med på Ungdomsmedicinsk konference nov. 2013, 1 med på Nordisk kardiologisk konference sep og 1 med på IAAH Paris i juni UMV har estimeret, at der pr. maj 2015 er afholdt 18 netværksmøder med ca deltagere hver gang. Der er 40 ungeambassadører, som arbejder på børneunge ambulatorier og sengeafsnit, og der 24 ungeambassadører som arbejder på voksenafdelinger. På sengeafsnit er der i alt 36 ungeambassadører og 28 Ungeambassadører på ambulatorium. Høj tilfredshed i de interne evalueringer Ungeambassadørerne har efter hvert modul evalueret undervisningen og igen ved uddannelsens afslutning herunder også netværk og projekter. Data fra de interne evalueringer fra viser, at der generelt er meget stor brugertilfredshed med Ungeambassadøruddannelsen. Det er undervejs foretaget justeringer på baggrund af resultaterne fra evalueringerne. Langt de fleste moduler scorer højt - mellem 4 og 5 ud af 5 mulige. Både evalueringens spørgeskemaundersøgelser og interviews bekræfter, at der er stor brugertilfredshed. Ungeambassadørerne oplever, at de får et højt udbytte i form af øget arbejdsglæde med de unge, fagligt og personlig udvikling, inspiration, nysgerrighed og netværk. En uddannelse med forskellige aftagere Evalueringens resultater viser, at det er et særligt vilkår at lave en tværfaglig Ungeambassadøruddannelse til sygeplejersker, som kommer fra mange forskellige afdelinger i et stort og komplekst 6
7 organisatorisk hospitalssystem med uens grupper af unge patienter både i antal men også i forhold til, om de unge er kronisk syge eller er terminale pga. en alvorlig kræftsygdom. Tilmed prioriteres de unge som patientgruppe forskelligt indenfor specialerne, ligesom sygeplejerskernes kontakt med de unge varierer meget. Nogle steder har sygeplejerskerne meget tæt/hyppig kontakt med de unge, andre steder er det stort begrænset til at sidde i skranken. Det har betydning for sygeplejerskernes mulighedsrum. Ungeambassadøruddannelsen og Ungeambassadørerne har således meget forskellige forudsætninger og ressourcer at arbejde med i relation til afdelingernes kultur, organisering, ledelse og ressourcer. Det har igen betydning for i hvilket omfang det er praktisk muligt for Ungeambassadøruddannelsen at deltage i forankringen af udviklingsprojekterne ude på de enkelte afdelinger. Den eksterne evaluering Svarprocenten fra spørgeskemaerne er 62% for oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker og 60% for ungeambassadørerne. Det er evaluators vurdering, at hovedparten af besvarelserne kommer fra nogle af de mest engagerede Ungeambassadører og ledere. Dette er der taget højde for i vurderingen af resultaterne. I interviewene er der dog lagt vægt på at søge indsigt i de medarbejdere, som har haft flest udfordringer med udviklingsprojekterne. Udviklingsprojekterne En kortlægning af udviklingsprojekterne viser, at de har forskellig karakter både i omfang, varighed og ambitionsniveau. Nogle projekter består af et enkelt og afsluttet weekendarrangement eller undervisning af kolleger, mens andre er fortløbende som fx en ungetavle på afdelingen eller en faglig ungemappe, der skal holdes ajour. Ifølge UMV s oplysninger er 33 udviklingsprojekter afholdt eller implementerede, mens er ikke implementerede dvs., at ca. 25% ikke er afholdt eller implementeret. De fleste ungeambassadører evaluerer ikke formelt deres udviklingsprojekt, hvorfor det kan være vanskeligt at vurdere deres effekt eksternt. Ca. halvdelen af de lederne der besvarer spørgeskemaet har ikke overværet fremlæggelsen af Ungeambassadørens udviklingsprojekt, og det varierer da også meget, hvor stor en indsigt de har i projektet. Hovedparten - nemlig 18 ud af 23 lederne - mener, at ansvaret for, at ungeambassadørens udviklingsprojekt udføres og implementeres i praksis, ligger hos både hos UMV, Ungeambassadøren og afdelingen. Det vil sige, at der mange steder hersker en udbredt opfattelse af, at det er UMV sammen med ungeambassadørerne, som skal være drivkraften i udviklingsprojekterne ude på afdelingerne. Dette er dog evaluators vurdering, at UMV i praksis ikke har mulighed for. Kulturen er ændret I spørgeskemaundersøgelsen svarer ca. 2/3 af ungeambassadørerne, at de ser tegn på, at kulturen i afdelingen er blevet mere ungdomsvenlig som følge af Ungeambassadøruddannelsen. Ca. 1/3 gør til gengæld ikke. Tematisk er der 3 tegn, som går igen, når tegnene beskrives. Disse er: 1. Der er sket en italesættelse af de unge 2. Der er generelt øget fokus på de unge. 3. Der er en styrket opmærksomhed på de unges særlige behov. Evalueringens resultater viser videre, at ca. halvdelen af udviklingsprojekterne ikke afsætter nogen tegn på, at afdelingen er blevet mere ungevenlig. Evalueringens resultater viser, at forklaringen herpå skal findes flere steder. For det første påpeger flere af de interviewede ledere, at der findes 7
8 to slags ungeambassadører de som er ildsjæle, og de som ikke er. Ildsjælene brænder for sagen, giver ikke op og lægger ekstra energi i opgaven. I forlængelse heraf påpeger lederne også, at Ungeambassadøruddannelsen er en helt særlig type uddannelse sammenlignet med de mange andre kurser, sygeplejerskerne kommer på. Ungeambassadøruddannelsen fortsætter i høj grad efter kursusforløbet formelt er afsluttet i form af udviklingsprojektet, som igen gerne skulle afføde nye projekter og danne basis for tiltag for de unge. Uddannelsen er således blot en start. Dette vilkår kræver dermed, at Ungeambassadøren fortsætter udviklingsarbejdet oveni i sine andre daglige arbejdsopgaver. Det kræver også, at lederen har særligt øje for Ungeambassadørens læringsproces og arbejdstid, og at der støttes aktivt op omkring Ungeambassadørens opgaver og behov også efter endt uddannelse. Flow påvirker effekten Evalueringens analyser viser, at ungeambassadørerne er en gruppe af medarbejdere, som er præget af jobskifte og perioder med barselsorlov. Et af evaluerings hovedresultater er derfor, at der blandt ungeambassadørerne er et vis flow, som skal tages i betragtning, når en effekten af uddannelsen skal vurderes. Flowet har indvirkning på effekten, da udviklingsprojektet er afhængig af Ungeambassadørens tilstedeværelse. I alt 10 ud af 64 ungeambassadører enten er eller har været på barsel, og der er 13 ud af 64 ungeambassadører, som helt er stoppet på Rigshospitalet og arbejder andre steder. Evalueringen viser, at der er 3 ungeambassadører, der er flyttet afdeling internt på Rigshospitalet, at der er 13 ungeambassadører, som helt er stoppet på hospitalet. Her var de fleste (10) desuden alene om udviklingsprojektet, som derfor ikke er videreudviklet eller helt er ophørt. Flowet blandt lederne påvirker også effekten. Lidt under en 1/3 af Ungeambassadørerne har fået ny afdelingssygeplejerske. Derfor har ikke alle ledere samme kendskab til uddannelsen eller udviklingsprojektet. Nogle afdelingssygeplejersker er desuden ledere for mange sygeplejersker (30-50), som alle løbende tager uddannelser og kurser. Flere ledere fremhæver, at det kan være vanskeligt for afdelingssygeplejerskerne på detailniveau at holde rede og status på de mange uddannelser og den enkelte sygeplejerskes projekter og tidsforbrug. Sammenligninger af resultaterne fra evalueringens to spørgeskemaundersøgelse viser da også, at lederne gerne vil afsætte mere tid til at arbejde udviklingsprojekter, end ungeambassadørerne forventer. Der kan derfor være et behov for at afstemme forventninger og eksempelvis indgå nogle mere formelle aftaler. 4. Konklusioner Det er evaluators vurdering, at uddannelsen i sig selv på højt niveau faciliterer og understøtter processen mod et mere ungevenligt hospital, men også at der er et uudnyttet potentiale for mere effekt særligt i udviklingsprojekterne. Uddannelsen af ungeambassadører lægger mange kim til det mere ungevenlige hospital. De positive forandringer på hospitalet opleves af både unge, ungeambassadørerne selv og lederne. Særligt når andre af UMV s aktiviteter og indsatser kommer i spil med ungeambassadørerne fx i Kraftværket bliver større end summen af de enkelte indsatser. Evalueringens SWOT analyse peger på, der findes en række interne styrker og svagheder såvel som eksterne muligheder og trusler, som UMV med fordel kan inddrage i det videre strategiske arbejde med uddannelsen. 8
9 Det er evaluators vurdering, at en væsentlig barriere for Ungeambassadøruddannelsen er en udbredt time-til-time kultur blandt sygeplejerskerne, en kultur som lederne oplever blokerer for udviklingsarbejdet. Succeskriterier er kun delvist opfyldt En anden af evalueringens hovedkonklusioner er, at de tre succeskriterier for Ungeambassadøruddannelsen indtil videre kun delvist og med nogle forbehold er opfyldt. En delkonklusion er derfor, at succeskriterierne skal justeres, og at der med fordel kan arbejdes videre med at tilpasse dem til udviklingsarbejdet ude i praksis. Uddannelsen giver øget arbejdsglæde Det første succeskriterium er efter evaluators vurdering opfyldt, da undersøgelsesresultaterne viser, at uddannelsen forøger ungeambassadørerne glæde i arbejdet med de unge patienter. Resultaterne viser også, at flertallet af de ungeambassadører, som svarer på spørgeskemaet, har forandret deres praksis og handler anderledes på en lang række centrale parametre end før uddannelsen. Der berettes fx om nye måder at kommunikere på, nye måder at anskue unges udfordringer på og en øget tolerance og andre måder at tackle eksempelvis de unges udeblivelser og aflysninger på mv. Det er dermed evaluators samlede vurdering, at langt de fleste ungeambassadører opnår personlig og faglig udvikling, og at de gennem refleksioner og gensidig inspiration udvikler nye veje i den kliniske praksis. Men ungeambassadørernes udvikling bliver ikke altid i tilstrækkelig grad konkretiseret og synliggjort gennem udviklingsprojektet, fordi det desværre ikke altid omsættes til praksis ude på afdelingerne. Ujævn effekt - øget trivsel men ikke mere sammenhængende forløb Det andet af uddannelsens succeskriterier består reelt af 4 sammensatte kriterier, hvoraf øget trivsel og fokus på rehabilitering er områder, der scorer lavt. Sammenhængende behandlingsforløb er der slet ingen af ungeambassadørerne, der oplever uddannelsen har medført. Derimod scorer uddannelsen højt på at fremme ungevenlig kultur. Evalueringens kvalitative materiale bekræfter dette billede. Det er evaluators samlede vurdering, at det er ujævnt fordelt, hvilken effekt Ungeambassadøruddannelsen har på de forskellige afdelinger. Det er både personafhængigt og ledelsesafhængigt. Undersøgelsesresultaterne peger også på, at ledere og ungeambassadører oplever kriteriet sammenhængende forløb forskeligt. Det kan derfor også overvejes, om kriteriet og målet om det sammenhængende behandlingsforløb, er for diffust og komplekst at arbejde med og måle på. Afdelingerne er blevet mere ungdomsvenlige Langt de fleste ungeambassadører og ledere svarer i spørgeskemaundersøgelserne, at kulturen i afdelingen er blevet mere ungevenlig. Dette viser målinger på mange forskellige parametre. Både ledere og ungeambassadører kan nævne mange kvalificerede eksempler både fysiske og immaterielle. Overordnet set udmønter sig primært som en øget italesættelse af unge som en særlig patientgruppe. Dette nævnes i mange sammenhænge og på måde måder. Men som bekendt, er det ikke nok at tale, diskutere og tænke over forholdene; man skal også overføre tankerne til handling. Dette element er tænkt ind i uddannelsen i form af udviklingsprojektet, hvorfor det da også er problematisk, hvis udviklingsprojekterne ikke i tilstrækkelig grad foldes ud og implementeres, så de unge mærker en forskel. Det er evaluators vurdering, at det på baggrund af både den kvalitati- 9
10 ve og kvantitative dataanalyse kan konkluderes, at ca. 50% af udviklingsprojekterne ikke afsætter nogle tegn. Derfor står både Ungeambassadøruddannelsen, aftagerne og kursisterne overfor den helt centrale udfordring, at mange udviklingsprojekter ikke udfoldes nok. Det er evaluators vurdering, at udviklingen er meget tæt knyttet til ungeambassadørens fysiske tilstedeværelse på afdelingen. Er der ingen ungeambassadør, er der ingen tegn. Det betyder på den ene side, at uddannelsen skaber tegn når ungeambassadørerne gør noget. På den anden side vises der også en sårbarhed i og med, at tegnene ikke lever uden ungeambassadøren. Det er derfor heller ikke alle afdelinger, der bærer tegn på forandringer. Data fra de unges interview bekræfter denne tendens. De er mange steder få eller ingen tegn. 3 ud de 4 unge, som interviewes til evalueringen kender ikke til, at der er en ungeambassadør på afdelingen. Til gengæld er der en ung, som i høj grad har oplevet forandringer som er båret af en ungeambassadør. Det er evaluators konklusion, at de unges fortællinger på mange områder viser, at der er plads til forbedring. 5. Evalueringens anbefalinger Evaluators anbefalinger er baseret på hvad afdelingssygeplejersker, oversygeplejersker og ungeambassadører selv fremsætter i kombination med analyser af dataresultater, konklusioner og analysen af muligheder og barrierer for Ungeambassadøruddannelsen. Anbefalingerne lægger sig desuden op af en strategisk tænkning i forhold til at styrke UMV s arbejde gennem Ungeambassadøruddannelsen. Anbefaling 1: Styrk kobling mellem leder, ungeambassadør og udviklingsprojekt Det er evaluators anbefaling, at UMV på forskellig vis styrker koblingen mellem afdelingssygeplejersken, ungeambassadøren og udviklingsprojektet. Det kan gøres ved forskellige tiltag og indsatser. Før det første tilrådes det, at de afdelingssygeplejersker, som har ungeambassadører på uddannelsen og som ikke i forvejen er i tæt dialog med UMV, inddrages mere og modtager flere informationer om uddannelsen undervejs i forløbet. Det kan være om fagligt indhold eller metoder og særligt om formål og forventninger til lederens rolle i udviklingsprojektet. Det gælder særligt, hvis lederen er ny og ikke har kendskab til UMV i forvejen og ikke har været part i, at sygeplejersken skulle på uddannelsen. For det andet forslås det, at afdelingssygeplejersken som en obligatorisk del af uddannelsen, deltager til et modul sammen med ungeambassadøren om udviklingsprojektet for afdelingen. Formålet med dette samarbejdsmodul er at styrke forankringen af udviklingsprojektet på afdelingen og understøtte etableringen af den forandringskultur, som er UMV s mål med Ungeambassadøruddannelsen. Konkret kan der eksempelvis udarbejdes en fælles milepælsplan for udviklingsprojektet eller andre egnede værktøjer. På baggrund af evalueringens resultater anbefales det også, at der udarbejdes en skriftlig rammeaftale mellem afdelingssygeplejersken og ungeambassadøren ved indgangen til uddannelsen. Aftalen har til formål at tydeligere processen i uddannelsen, forventningsafstemme om tidsforbrug og ansvarsfordeling og understøtte, at udviklingsprojektet udvikles og forankres. Flertallet af ledere har eksempelvis ikke overværet fremlæggelsen af udviklingsprojektet. 10
11 Anbefaling 2: Fokuser på at uddanne forandringsagenter Det anbefales, at Ungeambassadøruddannelsen opprioriterer ambassadør-delen i uddannelsen på lige niveau med unge-delen. En ambassadør er som bekendt en højtrangerende repræsentant for sin sag det vil her sige de unge og UMV s mission. Oprustningen af ambassadørdelen kan gøres på forskellig vis og med inspiration fra det organisationsteoretiske felt kan begrebet som eksempelvis forandringsagenter kobles og associeres til ambassadørtitlen. Forandringsagenter er her ment som de første i organisationen til at gå nye veje. Når de ændrer adfærd og skaber forandringer påvirker de andre til at følge med. Men den rolle skal være klædt på til fx ved at kende til forandringens faser og psykologi. Begrebet forandringsagent understreger det processuelle og udviklingsperspektivet og kan være med til ar udfordre den udbredte time-til time kultur, som præger en del af sygeplejerskernes mind set. En ungeambassadør kan som forandringsagent være med til at styrke, forventningsafstemme og præcisere uddannelsens og UMV s langsigtede formål og sigte, netop ved at betone forventningen til funktionen og ansvaret, der følger. Anbefaling 3: Skærpet fokus på udviklingsprojektet Det anbefales, at Ungeambassadøruddannelsen skærper kravene og forventninger til udviklingsprojektet. Det kan gøres på forskellig måder og denne anbefaling er til inspiration og oplæg til refleksion og videre diskussion. Det anbefales, at der arbejdes med kongruens mellem UMV s overordnede mål og udviklingsprojekterne. UMV kan fremadrettet stille krav om, at 1. udviklingsprojektet afspejler UMV s egne succeskriterier, og at 2. projektet har fokus på mindst et centralt hovedbegreb eller en metode. På den måde kan UMV løbende vurdere effekten af Ungeambassadøruddannelsen ude i praksis. Denne kongruens kan være med til, at succeskriterierne konstant operationaliseres og lader sig behandle metodisk. Et tredje krav kan være, at dokumentation og evaluering skal tænkes ind i udviklingsprojektets design. Selvom projektet tager en uventet drejning, kan der være sket en vigtig erkendelse eller læring, som det er vigtigt bliver formidlet skriftligt (fx i skemaform) og ligger tilgængelig for andre, der søger indsigt i feltet. Denne del hænger også tæt sammen med at det er defineret som et mål i sig selv for uddannelsen, at den skal bidrage til at udvikle og beskrive ungesygeplejens kerneområder og metoder. Det anbefales videre, at der opstilles nogle kriterier for hvornår udviklingsprojektet er godtaget, og at det både skal være godkendt af hhv. Ungeambassadøruddannelsen og af afdelingssygeplejersken, før at Ungeambassadøruddannelsen anses for afsluttet. Alt sammen med den hensigt at styrke udviklingsprojektets forandringspotentiale, gennemførelsesprocent for projekterne og forankringsperspektivet og ledernes indsigt og medvirken i projektet. 11
Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.
Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør
Læs mereUngeambassadøruddannelsens effekt i praksis perspektiver på muligheder og barrierer. Evaluering af Ungeambassadøruddannelsen, UMV.
< Ungeambassadøruddannelsens effekt i praksis perspektiver på muligheder og barrierer Evaluering af Ungeambassadøruddannelsen, UMV Filges Analyse Maj 2015 TIL INTERN BRUG Indholdsfortegnelse DEL 1. SAMMENFATNING
Læs mereUngt Fokus Empowerment af unge med kronisk og alvorlig sygdom EVALUERING AF DEN SOCIALPÆDAGOGISKE INTERVENTION UNGT FOKUS.
F I L G E S A N A LY S E EVALUERING AF DEN SOCIALPÆDAGOGISKE INTERVENTION UNGT FOKUS Ungt Fokus Empowerment af unge med kronisk og alvorlig sygdom Kort udgave Udført for Ungdomsmedicinsk Videnscenter (UMV),
Læs mereProjektplan - MUS vejen til bedre arbejdsmiljø - Et projekt der skal støtte faglighed og fastholdelse gennem lederudvikling
Projektplan - MUS vejen til bedre arbejdsmiljø - Et projekt der skal støtte faglighed og fastholdelse gennem lederudvikling Baggrund På baggrund af TrivselOp, samt en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereAftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014
Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE
TRIVSELSUNDERSØGELSE Designskolen Kolding 2018 Forfattere: Malene Skov Dinesen og Lars Dinesen, Ineva ApS Udgivelsesår: 2018 Side 0 af 20 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDENDE BEMÆRKNINGER... 2 ARBEJDSGLÆDE,
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs mereHjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft
Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mereEvaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017
Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017 Formål Formålet med netværket er at skabe et fortroligt og tillidsfuldt rum, hvor ledere kan få sparring på egen praksis, få ny viden og inspiration,
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereErfaringer fra projekt. Kattunneq
Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at
Læs mereEvaluering af klinik på modul 2. Forår (klinikperiode uge 19-20, 21-22)
Evaluering af klinik på modul 2 Forår 2016 (klinikperiode uge 19-20, 21-22) 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Studerende i somatisk sektor... 4 Studerende i somatik... 5 Kvalitative besvarelser
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereTrivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen
TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen Antal inviterede: 1306 Antal besvarelser: 1022 Besvarelses procent: 78.25 % 23-09-2016
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereMedlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010
Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereHvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?
Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER
DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU
Læs mereEvaluering af Big Bang til Naturfag. Februar 2018
Evaluering af Big Bang til Naturfag Februar 2018 Evalueringen er gennemført af: Nana Quistgaard og Nina Waaddegaard Naturfagenes evaluerings og udviklingscenter Februar 2018 Indholdsfortegnelse Evaluering
Læs mereVejledning om retningslinjer for trivselsmålinger
Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereNotat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.
Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen
Læs mereEVALUERING KURSUS EVALUERING, PATIENTER
EVALUERING KURSUS Alle ansatte ved Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk, Glostrup Hospital, har gennemgået kurset kommunikation med den coachende tilgang. Kurset gennemførtes fra et 2011 til vinteren
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mereEvaluering af Netværk for offentlige Innovationschefer Side 1 af 6
Evaluering af Netværk for offentlige Innovationschefer Side 1 af 6 Metode 13 medlemmer af Netværk for Innovationschefer har anonymt og frivilligt besvaret spørgeskemaet i november 2016. Da spørgeskemaet
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereEndeligt notat J.nr. 4071
Endeligt notat J.nr. 4071 Semester: 7 hele uddannelsen, hold BSE15 Dato for evaluering: 11/2 Semesteransvarlig: KR Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 5/12, svarer til 42%. I hvilken
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereEvaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole
Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereDen åbne skole, status og opmærksomhedspunkter
Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereResultater fra intern og ekstern evaluering. Projekt Sprog April 2011 August 2012
Bilag 1 Resultater fra intern og ekstern evaluering Projekt Sprog April 2011 August 2012 LocusInspire og Afdeling for Neurorehabilitering v. Frederikssund sygehus Resultater fra intern evaluering v. Afdeling
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereS O C I A L O M R Å D E T S S T R AT E G I E R
S O C I A L O M R Å D E T S S T R AT E G I E R Hvorfor et fælles strategisk grundlag? På socialområdet har vi defineret en vision og en mission for vores arbejde. De er: Vision: Sammen skaber vi fremtidens
Læs mereEvalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud
Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD
Læs mereFokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland
Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN
TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereElever som ambassadører for tryg cykeltrafik
Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen
Læs mereSYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet
SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Sygeplejens identitet Projektbeskrivelse Udarbejdet af Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppe Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Dato: 15. oktober 2014
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...
Læs mereEvaluering af forsøg med samtaler under sygefravær
Evaluering af forsøg med 1-5-14 samtaler under sygefravær Forsøg er kørt over 16 uger og gennemført i 2015. 49 arbejdspladser har deltaget i forsøget. 1 Som led i sygefraværsindsatsen besluttede direktionen
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015
Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede
Læs mereLEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015
TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV
Læs mereVIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER
Center for Socialpædagogik Vordingborg bo liv job VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2019 INDSATSOMRÅDERNE: FAGLIGHED DOKUMENTATION SAMSKABELSE PÅRØRENDESAMARBEJDE SYGEFRAVÆR Dette er de 5 virksomhedsspecifikke
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereVisuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X
Spørgeskema til deltagere og deres leder Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x X Metoden - kort fortalt Spørgeskema til deltagere og deres ledere er en skriftligt,
Læs mereKommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune
Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereVIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på
VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN Læs mere på www.regionh.dk/virkerhverdagen INDHOLD Kapitel 1 2 Konklusion 2 Målene i Virker Hverdagen 2 Implementering af Virker Hverdagen 2 Metode 3 Kapitel
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE
Læs mereProjekt 5 i 12 bedre trivsel og arbejdsmiljø
Projekt 5 i 12 bedre trivsel og arbejdsmiljø Midtvejsstatus juni 2012 1 Indhold Projekt 5 i 12 bedre trivsel og arbejdsmiljø... 1 Om midtvejsstatus... 3 Laboratorier... 4 Konsulentstøtte... 5 Trivsel Op
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereNår gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål
Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål Neurologisk afdeling, Hospitalsenhed Midt Evalueringsrapport for projekt 45 Udarbejdet af Oversygeplejerske Ulla Veng & Kvalitets-
Læs merePersonalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune
Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mere