Rollemodeller. mønsterbrydning åbenhed tydelige mål undervisning lederskab rammesætning ansvar

Transkript

1 Rollemodeller mønsterbrydning åbenhed tydelige mål undervisning lederskab rammesætning ansvar Netværk: Rollemodeller Udviklet i et samarbejde mellem Gladsaxe, Hillerød og Helsingør kommuner

2 Rollemodeller et netværk under Udsatte børn, forældreinddragelse Indhold: Side Om det metodiske udgangspunkt 2 Forældreskab 4 Ledelse 6 Lærere 7 Elever 8 Forældre 10 Perspektivering 11 Om de tre projekter i netværket Gladsaxe 11 Helsingør 13 Hillerød 14 NB I denne beskrivelse bruger vi alle betegnelsen Familieklasse, da det er det mest udbredte navn. Sådan benævnes det i Gladsaxe og Helsingør. I Hillerød bruges betegnelsen M-kursus (M for Marlborough og Mål). Vi er dog alle inspireret af den beskrevne Marlborough-metode. Marlborough-metoden Netværket består af Gladsaxe Kommune, Helsingør Kommune og Hillerød Kommune. De tre projekter under dette netværk er alle inspirerede af Marlborough-metoden. Den er udviklet i Marlborough Family Service i London af Brenda Mchugh, Neil Dawson og Eia Asen. Metoden, der er udviklet med henblik på at skabe hurtige og blivende forandringer i en undervisningsmæssig kontekst, er udviklet over de seneste 23 år. I Danmark blev arbejdet i folkeskoleregi påbegyndt i I Danmark er teori og metode efterhånden vidt udbredt både i behandlingsmiljøet og på almindelige skoler.

3 På Marlborough Family Service i London har de udviklet en Flerfamilie interventionsmodel og -teori, der bygger på blandt andre Salvador Minuchins arbejde. Det, der er så specielt for Marlborough-metoden, er, at det nødvendige forandringsarbejde foregår i en undervisningskontekst. Man coacher forældrene indgyder dem kraft og mod til sammen med deres børn at skabe nødvendige forandringer i forhold til skolens sociale og faglige liv. Man fokuserer ikke på løsninger, men på handlemuligheder og gør kompetenceområder og hierarkier tydelige for deltagerne. Marlborough-metodens grundlæggende værdier: Marlborough-metoden er en etisk forandringsmodel og IKKE en individ(barne)-centreret model. Der lægges mindre vægt på fortiden og historien. Der arbejdes i stedet med mulige forandringer i nutid og fremtid sammen med andre lokaliseres og konstrueres forandringer, der er brug for i den enkelte elevs skolegang. Grundlæggende fokuseres på relationer. Man lærer ved at være i relationen og se de relationer, andre har til hinanden, ved at give og modtage tilbagemeldinger og ved at føle sig værdifuld som person og for gruppen. Der er total transparens eller åbenhed i arbejdet, idet der ikke afholdes møder eller arbejdes, uden at alle er til stede. Man taler MED og ikke OM hinanden. Arbejdet er baseret på frivillighed. Børn og familier knytter ofte stærke bånd til hinanden og til personalet. Arbejdsformen er gruppeorienteret med følgende fokuspunkter: Den enkeltes problemer almengøres. Der fokuseres på relationer i stedet for individualiserede problemstillinger. Overføring af normer fra gamle til nye gruppemedlemmer. Personale og brugere er ligeværdige, men ikke ligestillede. Positionerne er aftalt på forhånd. Autoriteten bliver hos forældrene. Eleven kan ikke deltage i familieklassen uden en af sine forældre. Forældrene er altid de bedste opdragere. Forældrene kan lære noget i familieklassen, men det er dem, der ved bedst i forhold til deres børn. Lærere kan være dem, der socialiserer eleverne i forhold til de krav, der stilles i skolearenaen, socialt og fagligt.

4 Tydelighed er et bærende aspekt: Eleverne har tydelige arbejdsmål, der ligger inden for skolens rammer. Strukturen er tydelig; den enkeltes arbejdstid, intern kommunikation på skolen og aftaler med lærere og ledelse er fastlagt. Alle aftaler og møder skrives ned eller refereres, således at relevante beslutningstagere kan følge udviklingen for den enkelte elev. Både forældre og skole er altid en del af en beslutning, der træffes om eleven. Alle parter er både en del af løsningen, men også en del af problemet. Der holdes aldrig møder, uden forældrene konkret er tilstede. Eleven bedømmes time for time på sit scoreskema. Eleven får derved en løbende tilbagemelding i forhold til de mål, skole, forældre og elev selv har formuleret. Forældre og elev har mulighed for at tale om, hvordan skoledagen har været på et mere kvalificeret grundlag. Der er evaluering i familieklassen, hvor der er mulighed for, at alle kan byde ind. Der er midtvejsevaluering efter cirka 45 dage. Er eleven på vej til at opfylde sine mål? Kan eleven tage fra i familieklassen? Der er slutevaluering efter 90 dage, hvor der sættes fokus på de forandringer, der er sket. Eksempler fra London på forandringer: Forældre siger: Mit barn tager mere ansvar for sine handlinger og for sin opførsel. Det er nyttigt for mig (som mor) at få en daglig evaluering af mit barns mål, så jeg kan tale med ham om det. Skolen og jeg kommunikerer meget bedre nu og arbejder sammen. Eleverne siger: Jeg svarer ikke igen nu. Jeg gør, hvad jeg får besked på første gang. Min mor har forandret sig, nu spørger hun mig, hvad der skete; før blev hun bare vred. Hun ved, når jeg fortæller sandheden og når jeg ikke gør det. Jeg slås ikke nu. Jeg har meget bedre frikvarterer. Min mor er blevet skrappere. Eksempel på muligheder for at udøve sit forældreskab på en ny måde: Forældre, elever og familieklasselærere evaluerer skoledagene og dagen i familieklassen. En 10 årig dreng sidder uroligt på stolen, er uopmærksom og forstyrrende. Moderen beder drengen stoppe, drengen fortsætter sin adfærd. Dette gentager sig nogle gange, hvorefter moderen siger: Jeg forstår ikke, hvorfor han ikke bare gør, som jeg siger. En anden mor siger: Hvis jeg var din søn ville jeg blive i tvivl, om du mente det. Du smiler hele tiden, mens du beder ham om det.

5 Nu fik denne mor (og de andre i gruppen) et bud på, hvorfor det kunne være svært at få sønnen til at høre efter, hvad hun sagde. I forældregruppen fortalte en mor en dag, at hendes søn havde det rigtig skidt, når han skulle ha en bestemt lærer i skolen. Hun beskrev problemet set fra sønnens og hendes side. De andre forældre og familieklassens lærer spurgte til problemet, så det blev belyst fra flere vinkler. Der kom flere forslag til, hvordan moderen kunne tale med drengens lærer på en konstruktiv måde. Moderen valgte at forelægge læreren problemet neutralt bl.a. ved holde sin vrede ude og ved kun at fortælle sin del af problemet og ikke, som hun havde lyst til, at beskylde læreren for at være uretfærdig, dum, ikke egnet som lærer m.m. Farvel til rollen som skrap mor Familieklassen har betydet en fuldstændig ændring af Beatrice Larsens holdning til skolen. Hendes søn klarer sig fint i skolen i dag, og stemningen i hjemmet er vendt 180 grader. Beatrice Larsen var en sur og vred mor, før hendes søn Kevin fik tilbud om at komme i familieklasse. Og det er ikke sagen, når man er mor til fem og alene med en flok børn på henholdsvis tre, seks, otte, tretten og fjorten år. l dag er hun hverken vred eller negativ, men arbejder engageret som vikar og støttelærer i Helsingør Kommunes familieklasser. Jeg var opfarende og negativ, fordi der var for mange problemer og for lidt opbakning i forbindelse med Kevins skolegang. Ikke fordi han opførte sig dårligt, men fordi han var meget glemsom. Han havde ikke sine bøger med, han lavede ikke sine ting, og han fulgte ikke godt nok med, siger hun. Familieklassen blev et vendepunkt for både Kevin og hans mor. Først og fremmest fordi Kevin, der dengang gik i 6. klasse, udarbejdede en række konkrete mål, som han gerne ville leve op til. Hans mål var at huske sine ting, at deltage aktivt i undervisningen hånden skulle op mindst tre gange i løbet af en time og desuden skulle han lave sine lektier. Det er helt vildt så store fremskridt, der hurtigt kom, siger Beatrice Larsen. Når hun tidligere ville have Kevin til at læse lektier, endte det ofte med store skænderier. I familieklassen lærte hun, hvordan hun kunne hjælpe ham, uden at følelserne kom i kog, og uden at det pludselig var hende, der sad og lavede alle hans lektier. Jeg har lært at tale pænere, tage den med ro og ikke hidse mig op. Når noget går galt, bliver jeg let opfarende det fik jeg at vide på en god måde. Også Kevin følte, at han virkelig blev hørt, siger hun. Fagligt gav familieklassen også hurtigt resultater. I dansk gik Kevin fra at være en usikker læser

6 til at være en supergod læser. Blandt andet fordi det blev klarlagt, at han havde brug for nye strategier til at tilegne sig stoffet. Som støttelærer og vikar i familieklasserne fortæller Beatrice Larsen blandt andet de nye forældre om hvordan hun selv har oplevet at være forælder til et barn, der gik i familieklasse. Hun fortæller også gerne om, hvordan hendes syn på folkeskolen har ændret sig, og at familieklassen har betydet et stort løft på hjemmefronten. Jeg var mildest talt ikke glad for at gå i skole, og det har præget mit syn på skole og uddannelse, siger hun. Efter folkeskolen blev hun butiksuddannet, arbejdede som montrice på fabrik og blev senere social- og sundhedshjælper. Jeg er drejet 180 grader og er blevet meget mere positiv i min tankegang både herhjemme, og når jeg møder andre, siger hun. I stedet for at give andre forældre ret, når de brokker sig over skolen eller skælder deres børn ud, siger jeg nu til dem: Sådan var jeg også engang. Tonen i forældregruppen er i det hele taget god, og man kommer hurtigt tæt på hinanden. Faktisk taler vi om alt fra skole til skilsmisse, og hvad vi skal have til aftensmad. Forældregruppen er et fristed, hvor man kan hente opbakning fra folk, der står med nogle af de samme problemer som en selv. Leder som rollemodel/inspirator/sparringspartner for andre ledere Som leder må man vedstå sig lederskab og udvise ansvar for skolens overordnede pædagogik herunder at skabe rum for arbejdet i en familieklasse. Det ligger der mange udfordringer i. Lederne har dannet et netværk, hvor de støtter hinanden i at håndtere de udfordringer, der ligger i at etablere en familieklasse og i at gøre det, som får familieklassearbejdet til at virke. Om arbejdet i en familieklasse bliver et aktiv for skolen er i høj grad afhængig af ledelsens opbakning og lederskab. Eksempler på lederudfordringer: Rekruttering/visitation Hvordan får man informeret forældre om, at familieklasse er en mulighed, og om hvad muligheden består i? Hvordan arbejder lederen med lærernes holdning til det at få hjælp til at løse opgaven med børnene i klasserne henholdsvis at bede om og at modtage hjælp? Hvad gør man ved læreres frustration over forældre, som fylder meget, og som oven i købet via familieklassearbejdet bliver bragt ind i skolens hverdag?

7 Lederen bør være tydelig i samarbejdet med læreren ved at bevare egen integritet og respektere andres hvordan gør man bedst det? Hvordan skaber man en kultur, som fokuserer på muligheder frem for begrænsninger? Relationen familieklasselærer lærer Familieklasselæreren opnår gennem sit arbejde stort kendskab til relationerne mellem barn, forældre og barnets lærer. Kendskabet giver mulighed for at understøtte en positiv udvikling af disse relationer. Familieklasselæreren har en slags diplomatstatus, taler aldrig bag om nogen, men hjælper parterne til at tale sammen og skabe fælles forståelse. Familieklasselæreren arbejder sammen med læreren ved målsætningssamtalerne, midtvejsevalueringen/ statussamtalerne, slutevalueringen og ved almindeligt samvær på skolen. Læreren får gennem dette samarbejde mulighed for at se forældre som en resurse og understøtte forældrenes autoritet over for barnet for der igennem at skabe et godt undervisningsmiljø i klassen. Familieklasselæreren støtter læreren i selv at kunne udvikle samarbejdet med forældre. Familieklasselæreren gør ikke arbejdet for dem. Familieklasselæreren støtter læreren i at formulere, hvad det er for en ændring, læreren ønsker at se hos barnet i klassen, og i at holde fokus på det, som virker. For at afmystificere, hvad der foregår i familieklassen, og få del i den gode stemning, inviteres læreren til at komme på besøg. Eksempel på dialog i familieklassen: Forældre A: Læreren glemmer næsten altid at udfylde scoreskemaet. Så hjælper det jo ikke noget at gå her i familieklassen. Kan du (til familieklasselæreren) ikke få læreren til det? Familieklasselæreren: Hvad skulle der til, for at du selv kan sige det til læreren? Forældre A: Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det. Forældre B: Kunne du for eksempel sige det, som det er? At det betyder meget for dig og dit barn, at scoreskemaet bliver udfyldt vil du hjælpe os? Forældre A: Nej, det tør jeg ikke. Familieklasselæreren: Vi kan holde et møde med læreren, hvor du kan sige det. Er det en idé? Forældre A: Det vil jeg gerne

8 Lærere som rollemodel/sparringspartner for andre lærere Det er vigtigt for arbejdet i familieklassen, at det bliver en ægte del af skolens arbejde. At det bliver et sted, som bliver brugt, drøftet og udviklet. At lærerne ser værdien, kender til arbejdet, ved, hvad det indebærer for dem som klassens lærere, hvad deres del af arbejdet består i. Det er befordrende, gentagne gange i løbet af skoleåret, at tage arbejdet i og med familieklassen op på lærermøder for dér at give plads til debat og videndeling. Eksempler på fokuspunkter: At sørge for, at succeshistorierne bliver fortalt. Hvad har hjulpet mig som lærer i mit arbejde med de børn, som ikke udnytter deres potentialer? At være villig til at fortælle andre lærere om, hvad man har brug for hjælp til, og hvad der har hjulpet på elevens positive udvikling og gjort arbejdet med eleven til et fælles projekt mellem elev, hjem og skole. Værdien af at være anerkendende. At fortælle, hvad der for læreren har været udfordrende. At støtte hinanden i at være beskrivende og ikke dømmende i relation til børn og forældres adfærd. At hjælp hinanden til at få problemstillinger formuleret, så det kan siges respektfuldt. Eksempel på en lærers oplevelse: Lærer A fortæller om en elev og en mor, som gennem lang tid har fyldt meget i hendes arbejde. Om sin oplevelse af modstand og mistillid fra både elev og mor, og om den voksende modstand fra læreren selv mod den måde, både elev og mor reagerer på i deres samarbejde. Magtesløsheden over ikke at kunne skabe et godt samarbejde. Læreren fortæller også om, hvordan lærerne i familieklassen gennem mægling har faciliteret et tillidsfuldt samarbejde. Og om glæden ved igen at magte at være positivt anerkendende over for såvel mor som elev. Elever som rollemodel for andre elever Når en elev i vanskeligheder tilbydes en plads i familieklassen, medbringer han/hun sine på

9 forhånd udarbejdede mål, som bringes ind i fællesskabet både i familieklassen, i stamklassen samt i SFO/klub. Her vurderes målene flere gange om dagen. For at eleven kan bryde sine uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og udvikle nogle mere hensigtsmæssige, er åbenhed væsentligt, så de andre elever i stamklassen kan inddrages og medvirke til at understøtte deres klassekammerat på vejen mod sine mål. Deres adfærdsmønstre kommer jo tilsvarende til at ændre sig. Det betyder, at den hensigtsmæssige adfærd over for hinanden tages op jævnligt, og en understøttende positiv adfærd kommer på dagsordenen ikke kun for eleven/eleverne i familieklassen, men også blandt stamklassens øvrige elever. Eksempler på fokuspunkter, når der arbejdes med elever som rollemodeller for andre elever: Elevens adfærd bestemmer, hvor bred informationen af de andre elever på skolen er. Flere gange er man nødt til at informere andre klasser også, ellers bliver eleven fastholdt i sine gamle mønstre. Det er vigtigt at fortælle andre elever om en elevs ændrede adfærd. De gode historier skal bringes videre hurtigt. Det understøtter udviklingen af de næste adfærdsændringer. Brug eleven til at hjælpe andre i lignende vanskeligheder. Det er vigtigt at vurdere sammensætningen af elever. Hvis de er meget udadreagerende, så split dem ad selv om det ikke er målet. Eksempel på dialog i elevens stamklasse: Lærer: Hvordan kan dine klassekammerater hjælpe dig Peter, så du ikke bliver hidsig? Familieklasseelev: De kan lade være med at sige,, for det bliver jeg ked af. Stamklassekammerat: (pludseligt grædende): Jeg kan heller ikke lide, hvis bliver sagt til mig. Lærer: Det vil sige, at alle har nogle måder, de bedre kan lide at blive behandlet på end andre. På fredag ser vi, hvordan I har hjulpet Peter, og vi ser også, om I har hjulpet andre med at føle sig bedre tilpas.

10 Forældre som rollemodel for andre forældre Forældrenes inddragelse i familieklassen sammen med andre forældre skaber muligheden for et fælles reflektionsrum, som understøtter den enkeltes vej mod forandringen. Følelsen, af at alle er i samme båd, giver en tryghed, og hurtigt begynder forældrene at bruge hinanden. En god idé fra Marlborough Family Service er at adoptere hinandens børn for en enkelt formiddag. Det giver mulighed for at se sit barn i andre sammenhænge og drøfte handlemuligheder i fællesskab efterfølgende. Besøgendes udsagn: Det må være godt at kunne give hinanden gode råd. Forældres svar: Nej, vi reflekterer bare over det, vi ser og hører. Det er vigtigt, at klassekammeraternes forældre hurtigt bliver informeret om, at en elev i stamklassen går i familieklasse med sine forældre, og hvad eleven arbejder med. Det er sværere for den pågældende elev at ændre sine handlemønstre, hvis de andre elevers forældre stadig fastholder de gamle. Det er nødvendigt, at alle fokuserer på de positive signaler. Desuden medfører det en større åbenhed forældrene imellem i stamklassen. Det, at et forældrepar fortæller, hvordan de arbejder med deres barn, giver de andre forældre mod til også at tale om eventuelle vanskeligheder i forhold til deres barn. Alle stamklassens forældre bliver således inddraget i en fælles ansvarlighed for at kunne rumme alle børn og deres forældre og bliver opmærksomme på at fokusere på den positive udvikling. Ledelse som rollemodel for lærere Hvis elever i vanskeligheder skal have mulighed for at ændre deres adfærd, kræver det, at ledelsen tydeliggør det fælles ansvar, der ligger hos alle implicerede inklusive ledelsen selv. Ledelsen giver tid og mulighed for, at læreren kan blive understøttet i at have en elev/elever i en forandringsproces. Ledelsen fokuserer på de positive forandringer og skaber tid, rammer og indhold for lærere/pædagoger, så de har mulighed for at føle sig som en del af processen. Vigtigt at have: Tid til at have målfastsættelsessamtaler, statusmøder og slutevaluering. Tid til supervision under og efter familieklassen. 10

11 Fastlagt tid til at besøge eleven i familieklassen. Ledelsen følger udviklingen med eleverne. Jævnlig evaluering med læreren. Perspektivering: En videndeling mellem mange kommuner har udviklet sig. Hillerød, Hjørring og Helsingør var tidligt ude for at lære sig teori og metode. Den læring blev hentet i London, men har spredt sig meget hurtigt i Danmark. Fremover kan man kun forestille sig, at yderligere videndeling og netværksdannelse vil være en fremtidig vej. Indtil nu ved vi, at følgende kommuner er i gang: Hjørring, Hillerød, Helsingør, Fredensborg/Humlebæk, Gladsaxe, Hvidovre, Rødovre, Næstved, Svinninge, Suså, Herlev, Bornholm, Skive, Helsinge, Horsens, Ringe, Fåborg, Albertslund, Viborg, Århus, Grenå, Svendborg, Glostrup, Sorø, Sydlangeland, Fanø, Frederiksberg, Staffanstorp (Sverige). Familieklassen på Enghavegård skole, Gladsaxe kommune Familieklassen har nu fungeret i 1½ år på Enghavegård skole, og vi ved nu, at konceptet virker ikke kun i London og Helsingør, men også i Gladsaxe. Mange børn med mange forskellige former for vanskeligheder er blevet hjulpet. Da vi påbegyndte projektet for 1½ år siden, var Enghavegård skole det eneste sted i Gladsaxe Kommune, hvor der blev arbejdet efter Marlborough-metoden. Interessen er vokset, og på nuværende tidspunkt er der familieklasser på 3 skoler; og fra august 2005 har der eksisteret en Familieskole som arbejder med de familier, der har størst brug for støtte. Familierne går på Familieskolen 4 dage om ugen. Fra august 2006 er 6 nye skoler klar til at etablere familieklasser. Målgruppe: Familieklassen henvender sig til elever med ringe trivsel fagligt og socialt. Det er børn, der kan være urolige, have svært ved at koncentrere sig, organisere og planlægge, indordne sig efter klassens regler og normer eller have svært ved at begå sig med jævnaldrende. Tilbuddet er rettet 11

12 mod både elever og deres forældre. Organisering af familieklassen: Familieklassen er en klasse, hvor en lærer og en pædagog arbejder med børn og forældre én dag om ugen. Resten af skoletiden er eleven i egen klasse. Den dag om ugen, hvor familieklassen arbejder, er en forælder med barnet i skole. Det er meningen, at forælderen opdrager, og læreren underviser. Regelmæssigt mødes forældrene i familieklassen uden børn. Der taler de om, hvordan de bedst støtter en positiv udvikling hos deres børn og om, hvordan de kan støtte hinanden. Efter en periode 2 til 5 måneder er det målet, at barnet kan vende fuldtids tilbage til egen klasse. Visitation: Det er klasselæreren, der efter samråd med skolens specialteam visiterer barnet til familieklassen. Målsætning og evaluering: Inden start i familieklassen inviteres barn, forældre, klasselærer og lærere fra familieklassen til et målsætningsmøde. Her sættes 2 4 mål for de områder, barnet skal øve sig på og arbejde med. Det er disse mål, barnet løbende skal evaluere med lærere og forældre. Barnet skal så, efter hvert modul, vurderes ud fra en skala fra 1 4. Det sker i egen klasse og i familieklassen i forhold til de opstillede mål. Når eleven er i egen klasse, er det læreren, der vurderer. Den dag barnet er i familieklassen, er det barnets forældre, der vurderer. Formål med familieklassen: Familieklassen har til formål at forbedre elevens trivsel såvel fagligt som socialt gennem inddragelse af forældre. Forældrene skal via familieklassen og aktiv deltagelse i skolelivet få indblik i, hvilke problemer deres barn står overfor i en indlæringssituation, og i hvordan de kan støtte deres barns udvikling. Målet er, i tæt samarbejde mellem barn og forældre, at gøre barnet til en god elev i sin klasse. 12

13 Målet med arbejdet i familieklassen er: At eleven bevarer tilknytningen til egen klasse. At eleven bliver aktiveret og ansvarliggjort for egen forandring og lærer at viljestyre sin adfærd. At forandringerne bliver målbare og synlige. At forældrene får et medansvar for barnets forandring i skolen, og får mulighed for at støtte hinanden i denne proces. At forældre bliver en ressource for barnets udvikling i skolen. At skabe en kultur, som kan inkludere de børn, der har brug for en særlig indsats at forebygge stigmatisering. At skabe fælles fodslag mellem skole og hjem. At skabe større rummelighed i skolen. Som en forældre sagde til os, da vi besøgte familieklassen i Helsingør første gang: Fordi jeg går i skole sammen med min søn, forstår jeg pludselig, hvad lærerne mener, når de påtaler min søns adfærd. Tidligere, da jeg bare kom hen på skolen en gang imellem, syntes jeg bare, de kritiserede min søn og så lukkede jeg ørene. Og det er sikkert helt afgørende forældre og skoler kommer til at tale samme sprog. Helsingør i praksis Mor tager med i skole Helsingør Kommune har succes med familieklasser. Børn med vanskeligheder kan få mor eller far med i skole. Resultatet er, at både børn og forældre bliver hjulpet. Familieklasserne startede som en idé til, hvordan man kunne forbedre skoleelevers trivsel, fagligt og socialt. Nu er det en gedigen succes, som har bredt sig til ti forskellige folkeskoler i Helsingør Kommune. Projektet er kåret som et af de ti mest innovative i offentligt regi i Danmark. - Politikerne ville have noget nyt, og det her var, hvad vi kom op med. Nu er politikerne vilde med det, blandt andet fordi det er så rørende billigt, siger projektleder Tryggvi Kaldan fra Pædagogisk Udviklingscenter i Helsingør. Familieklasserne går i al sin enkelhed ud på, at et barn i vanskeligheder kan få en forælder med i skole nogle timer om ugen i tre måneder. Forælderen stiller mål for barnet og giver karakter til 13

14 barnet efter hver gang. På den måde får forælderen også åbnet op for sine ressourcer. - Vi henvender os til elever, der ikke udnytter deres potentiale og kompetencer i skolen. Det handler om normalitet, ikke om udstødte, selvom der da også er højrisikobørn, fortæller Tryggvi Kaldan. Derfor gør kommunen også, hvad den kan, for at miljøet i familieklasserne signalerer så megen normalitet som muligt. - Det må ikke lugte af foranstaltning. Vi vil undgå klientgørelse og de subtile ting, som en klient lægger mærke til. Ting, der udstråler magt og hierarki. Eksempelvis, at den ansatte har en eleveret kontorstol, som han kan køre rundt på, mens klienten sidder stille, lyder det fra Tryggvi Kaldan. Forældrene leverer brændstoffet Derfor er det også mor eller far, der er central i arbejdet i familieklasserne. - Vi leverer rammerne, men forældrene leverer brændstoffet. Læreren skal til gengæld sætte sig på sine hænder. Han må aldrig rette på et barn, for så tager han kompetencerne væk fra forælderen, understreger Tryggvi Kaldan. En af forældreopgaverne er at give karakterer til sit barn på en skala fra 1 4. Dermed får forældrene et redskab. Samtidig hænger det sammen med, at der skal være målbare mål, således at familieklassernes nytte kan dokumenteres. Forældrene mødes også indbyrdes hver anden uge. Tryggvi Kaldan fortæller, at han aldrig har oplevet en forælder, der ikke har ressourcer. Han mener også, det er oplagt at udnytte, at alle forældre ønsker, at deres børn skal klare sig godt i skolen. - Vi benytter os af, at skolen er det sidste af de fælles projekter, som alle har respekt for. Skolen har æren, ansvaret og økonomien. Vi leverer bare efteruddannelse og supervision, siger han. Resultaterne er gode. Arbejdet med familieklasserne viser, at børnene bliver bedre i skolen, både til at løse opgaver og til at sidde stille i timerne. Tilbuddet gælder børn fra 6 til 17 år. Helsingør Kommune holder dog fast i, at et barn højst kan komme i familieklassen i tre måneder. - De skal lære at gå i skole, ikke at være i en foranstaltning, påpeger Tryggvi Kaldan. Hillerødsholmskolens familieklasse M-projektet i praksis Grundlæggende systemisk tænkning, som bygger på et fælles ansvar for løsning af elevens vanskeligheder. 14

15 Man bringer alle elevens systemer i spil som støtte og hjælp til at nå de ønskede mål. Projektet består af de indledende samtaler, et kursus med forældre og opfølgning. Vi kalder det kursus, da eleven stadig er tilknyttet sin stamklasse. M-kursus (m for Marlborough og mål). Efter projektperioden kommer kurset til at hedde f.a.-kursus (som betegnelse for det fælles ansvar). Ledelse, psykolog og akt-lærere (adfærd, kontakt, trivsel) udvælger 6 8 elever som mulige kandidater på skolens rådgivningsmøder. Der afholdes 1 2 målfokuseringssamtaler med eleven, forældrene, ledelse, psykolog, akt-lærere, SFO/klub samt elevens lærere (alle relevante personer, de har betydning for elevens hverdag, evt. også fodboldtræner eller socialforvaltning, hvis de er indblandet i sagen). Ved denne samtale vendes elevens adfærd med alle de perspektiver og oplevelser, der er i de forskellige systemer. Hvis familie og skole finder det relevant, at eleven deltager i projektet efter dette møde, definerer man i fællesskab nogle mål, eleven skal arbejde med for at få den ønskede adfærd og dermed overvinde sine vanskeligheder. Med baggrund i målene laves et pointskema, hvor eleverne får point fra 1 4 alt efter, hvordan de klarer deres mål. Point gives af forældre og klassens lærere i den periode, kurset løber. Elever og forældre samles på et kursushold sammen med 2 akt-lærere og 1-2 psykologer. Varighed 6 8 uger, 1 3 dage om ugen. (Se nedenstående). Hvis eleverne ikke er færdige, fortsætter kurset 1 dag om ugen, til alle er udsluset. Der skal dog være flere familier ad gangen, for at det fortsætter. Indhold på kurset Lektion Mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 1 Forældre uv. Forældre uv. Forældre uv. 2 Fælles evaluering vedr. point Fælles evaluering vedr. point Fælles evaluering vedr. point 3 Forældre uv. Forældre uv. Forældre uv. 4 Stamklasse igen Forældre-/ børnegruppe 5 Stamklasse igen Stamklasse igen SFO/klub 15

16 Netværkproduktet er udført af følgende: Hillerød Kommune Kontakt: Merete Elleboe hillerod.dk) Helsingør kommune Kontakt: Konsulent Trygvi Kaldan Gladsaxe kommune Kontakt: Inge Key Thamsborg Koordinatorer: Iben Jacobsen (primær) Bente Fisker (sekundær) Frikvarterer holdes med stamklassen. Statussamtaler foregår i pauserne. Forældrene underviser, og akt-lærer/psykolog står til rådighed og observerer de mønstre, der udspiller sig, samt spørger om lov til at intervenere og dele observationerne med familien. Forældrene deler ligeledes observationer i forhold til hinandens børn, og børnene reflekterer over hinanden med udgangspunkt i den enkelte elevs mål. Elevens klassekammerater og deres forældre inddrages så hurtigt som muligt efter kursusstart i elevens mål. En akt-lærer deltager i informationen af klassekammeraterne. I et brev eller ved et forældremøde informeres de andre forældre i klassen. En akt-lærer deltager sammen med lærerne. Eventuelt også med deltagelse af en leder. Pointskemaerne er indført for at fastholde målene i det daglige og for at have et værktøj at evaluere ud fra. Forældrene giver point på kurset, og elevens daglige lærere giver point resten af skolehverdagen. De leverer også materiale. Den daglige evaluering foregår ved, at alle familier og kursets lærere og psykologer sætter sig i en rundkreds. Derefter fremlægger eleven sine point, som de er givet siden sidst, og kommer selv med en kommentar. Dernæst kommenterer elevens forældre og efterfølgende resten af familierne efter tur. Akt-lærere og psykologer er mødeledere/ tidtagere og om nødvendigt dem der laver et indspark, for at samtalen holdes i gang. Hver 14. dag holdes statusmøder med klassens lærere, elev, forældre samt 1 aktlærer og psykolog på kurset. Målene evalueres, eventuelle nye mål opstilles, og gamle forlades. En leder er med i første og sidste samtale og ved behov. Undervisningsministeriet har finansieret udgivelsen af denne publikationen. Meninger og synspunkter i publikationen står for forfatternes egen regning. Mere information på eller Trykt i 400 eksemplarer. Design og opsætning: A.B.Andersen Grafisk Design. abandersen.dk Tryk: PrintNord ISBN Der tilbydes løbende familiesamtaler, hvis familien/akt-lærer/psykolog synes, at de er kørt fast. Efter endt kursus skal eleverne ud på fuld tid i deres egne klasser igen. Eleven og klasserne får i denne proces hjælp af skolens akt-lærere. Nogle familier fortsætter sideløbende med familiesamtaler hos psykologerne. Lærerne får supervision både under og efter kurset. Jævnlige statussamtaler foretages med større og større mellemrum, indtil der ikke er behov for mere opfølgning. Ved tilbagefald kaldes alle sammen igen. 16