Den bæredygtige ingeniør

Transkript

1 August 2010 Den bæredygtige ingeniør Resume Den demografiske udvikling i Danmark kombineret med for få ingeniørstuderende gør, at der i fremtiden vil blive mangel på ingeniører. Det gælder i en række brancher, de såkaldte flaskehalse, og specielt i udkantsområderne. Selv med et forsigtigt skøn for den økonomiske udvikling forventes der allerede i 2015 at mangle ingeniører. Manglen på ingeniører kan blive særlig udtalt i den offentlige sektor, hvor den demografiske profil er præget af mange ældre, der i løbet af de næste 10 år må forventes at forlade arbejdsmarkedet. Virksomhederne vurderer, at udfordringerne i fremtiden ligger i tekniske effektiviseringer og produktivitetsforbedringer kombineret med innovation og udvikling af nye produkter. Derfor peger syv ud af ti virksomheder også på, at de fremover vil have behov for flere medarbejdere med tekniske uddannelser, for at virksomheden kan klare sig i den øgede internationale konkurrence. For at imødegå ingeniørmanglen anbefaler IDA At naturfagsundervisningen i folkeskolen styrkes. At optaget på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser øges. At uddannelsesinstitutionerne skal være bedre til at give de studerende vejledning inden studiestart, så frafaldet senere reduceres. At der etableres en isbryderordning for at imødegå dimittendledigheden, så de unge kan få en krog i virksomhederne, få et netværk og få fodfæste på arbejdsmarkedet. At virksomheder og offentlige arbejdsgivere sikrer løbende kompetenceudvikling. Det gælder både dybe og specialiserede kompetencer, men også bredere teknologiske og processuelle kompetencer. At virksomheder og offentlige arbejdsgivere sikrer gode arbejdsvilkår i alle livsfaser, så man fx øger tilbagetrækningsalderen.

2 Den bæredygtige ingeniør Danmark har sammen med resten af verden i de seneste år oplevet et af de største økonomiske tilbageslag inden for de seneste hundrede år. Alene i Danmark faldt BNP med knap 6 procent fra 2007 til Samtidig steg ledigheden fra i sommeren 2008 til i februar Innovation kan sikre den fremtidige velstand Fremtidens mange ældre øger behovet for velfærdsteknologi Den økonomiske krise understreger betydningen af at skabe innovation og øge produktiviteten. Ingeniører spiller i begge tilfælde en afgørende rolle. Ansættelse af ingeniører og andre højtuddannede kan sætte skub i en positiv erhvervsudvikling, som der i en kriseramt økonomi og en stadigt mere globaliseret verden er mere brug for end nogen sinde. Erfaringerne viser, at ansættelse af højtuddannede nye medarbejdere i små og mellemstore virksomheder medfører ansættelse af i størrelsesordenen 5 medarbejdere i andre faggrupper 2. Den generelle demografiske udvikling i Danmark viser, at der bliver et stigende behov for pleje, omsorg og sygdomsbehandlinger. På mange af de områder kan en styret teknologisk udvikling sikre tilpas med varme hænder til den personlige pleje, der er af uvurderlig betydning for de fleste. Velfærdsteknologi kan for eksempel hjælpe social- og sundhedsassistenterne til at yde pensionister en mere menneskelig service af en højere kvalitet. På sundhedsområdet kan ingeniører i samarbejde med bl.a. læger være med i udviklingen af alt fra menneskelige reservedele til totalløsninger på højteknologiske hospitaler. Inden for velfærds- og sundhedsteknologi er der kun lige taget hul på udviklingen. Store klima- og miljøudfordringer Ingeniørmangel kan bremse udviklingen Også klima- og miljøudfordringerne kræver bæredygtige løsninger. Med de rigtige teknologiske og kreative løsninger kan klima- og miljøudfordringerne afhjælpes, samtidig med at der skabes erhvervsudvikling og oprettes nye arbejdspladser. Et bedre energisystem kan ligefrem betyde, at udgifter til brændsler reduceres, således at betalingsbalancen styrkes. Den demografiske udvikling i Danmark kombineret med for få ingeniørstuderende gør, at der i fremtiden vil blive mangel på ingeniører. Det gælder i en række brancher, de såkaldte flaskehalse, og specielt i udkantsområderne. Selv med et forsigtigt skøn for den økonomiske udvikling forventes der allerede i 2015 at mangle ingeniører. 1 Statistikbanken, Danmarks statistik 2 Højtuddannedes værdi for små og mellemstore virksomheder, Rambøll Management for IDA, 2004 Side 2

3 Manglen på ingeniører kan blive særlig udtalt i den offentlige sektor, hvor den demografiske profil er præget af mange ældre, der i løbet af de næste 10 år må forventes at forlade arbejdsmarkedet. I den kommunale og statslige sektor er det henholdsvis 28 procent og 26 procent af ingeniørerne, der er fyldt 55 år. Den tilsvarende andel i det private er kun 15 procent. Derfor vil der i de kommende år være øget efterspørgsel efter ingeniører til at løse de mange opgaver i staten, regionerne og kommunerne. Det drejer sig om et bredt spektrum fra den kommunalt ansatte ingeniør, der skal sørge for afhjælpning af problemer som følge af klimaforandringer, til den statsligt ansatte, der skal sørge for undervisning af de kommende generationer. Ingeniøren sikrer, at hjulene kører. Ingen veje og broer uden ingeniører. Ingen togdrift uden ingeniører. Ingen vandforsyning uden ingeniører. Ingen fjernvarme uden ingeniører. Og ingen telekommunikation og it uden ingeniører på alle niveauer. Vejen ud af den økonomiske krise IDA har spurgt 300 virksomheder om deres syn på fremtidige udfordringer. Det er tydeligt, at det verdensomspændende økonomiske tilbageslag stadig er den største bekymring for virksomhederne på trods af spæde tegn på bedring. På spørgsmålet om virksomhedernes situation lige nu deler de sig i tre næsten lige store grupper. 37 procent svarer, at det (allerede) går bedre end for et år siden, mens der omvendt er 30 procent, som står dårligere, end de gjorde for et år siden. Endelig er der en midtergruppe på 32 procent, som opfatter situationen som uændret i forhold til Tabel 1: Virksomhedens situation sammenlignet med for et år siden Meget bedre 6% Bedre 31% Uændret 32% Dårligere 27% Meget dårligere 3% Ved ikke 1% I alt 100% Kilde: Virksomhedsundersøgelsen Virksomhederne vurderer, at det værste er overstået, og der er generelt positive forventninger til situationen et år frem i tiden. Som det fremgår af tabel 2, forventer 62 procent, at deres egen virksomheds situation ser bedre eller endda meget bedre ud i. 30 procent vurderer, at situationen vil være status quo, mens kun 3 procent er pessimister. Side 3

4 Tabel 2: Forventning til Virksomhedens situation om et år Meget bedre 5% Bedre 59% Uændret 30% Dårligere 3% Meget dårligere 0% Ved ikke 2% I alt 100% Kilde: Virksomhedsundersøgelsen Alligevel er det økonomiske tilbageslag og faldet i verdenshandlen det, som optager virksomhederne mest i øjeblikket. Som det fremgår af tabel 3, mener 52 procent af virksomhederne, at den globale afmatning er en stor udfordring. Den økonomiske krise og den stigende konkurrence, som globaliseringen har medført, har betydet stor fokus på effektiviseringer og udvikling af nye produkter og services, der kan sikre virksomhedens overlevelse. 49 procent af virksomhederne ser det som en stor udfordring at effektivisere de nuværende arbejdsprocesser, mens 44 procent peger på behovet for udvikling af produkter og services. Tabel 3: Virksomhedernes fremtidige udfordringer Stor udfordring Mindre udfordring Ikke en udfordring Ved ikke Total Global afmatning 52% 22% 23% 3% 100% Effektivisering af arbejdsprocesser 49% 32% 18% 1% 100% Udvikling af nye produkter/services 44% 30% 23% 3% 100% Sikring af produktivitetsudvikling 41% 30% 23% 7% 100% Dårlig udvikling på det danske marked 40% 24% 28% 8% 100% Øget international konkurrence 39% 30% 30% 1% 100% Opkvalificering/efteruddannelse af medarbejderne så de har de rigtige 32% 42% 26% 0% 100% kompetencer Indførelse af ny teknologi 24% 38% 36% 2% 100% Lønpres 23% 42% 35% 0% 100% Adgang til kapital 22% 31% 40% 7% 100% Mangel på ingeniører 21% 32% 47% 1% 100% Generel mangel på arbejdskraft 17% 35% 48% 0% 100% Stigende energipriser 17% 30% 48% 6% 100% Mangel på ledere 14% 34% 52% 0% 100% Kilde: Virksomhedsundersøgelsen Danmark har siden midten af 1990 erne haft en svag udvikling i produktiviteten. Det gælder både i forhold til de fleste andre OECD-lande og i forhold til tidligere udvikling i Danmark. Nedgangen i produktivitetsvæksten er den væsentligste årsag til, at Danmark ikke længere er blandt top-ti landene med hensyn til Side 4

5 velstand. Samtidig har produktivitetsudviklingen sat dansk konkurrenceevne under pres 3. Den dårlige danske produktivitetsudvikling i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, stemmer med, at 41 procent af virksomhederne peger på en sikring af produktivitetsudviklingen som en stor udfordring, mens yderligere 30 procent vurderer det som en mindre udfordring. Effektivisering, produktivitet og innovation er fremtidens nøgleord Sammenfattende vurderer virksomhederne, at udfordringerne i fremtiden ligger i markedet samt i tekniske effektiviseringer og produktivitetsforbedringer kombineret med innovation og udvikling af nye produkter. Først herefter kommer udfordringen i at ansætte de rigtige medarbejdere og sikre, at de vedligeholder deres kompetencer. Hver tredje virksomhed vurderer efteruddannelse og opkvalificering af medarbejderne som en stor udfordring, mens 42 procent kun ser det som en mindre udfordring. 17 procent vurderer, at der kan komme generel mangel på arbejdskraft, mens 21 procent ser problemer i form af en kommende ingeniørmangel. Det er naturligvis vanskeligt at vurdere manglen på enkelte faggrupper, da deres betydning er meget forskellig fra virksomhed til virksomhed. Svarene indikerer alligevel, at der kan komme problemer med at møde efterspørgslen efter ingeniører på lidt længere sigt. Hvis mere end hver femte virksomhed er bekymret over rekrutteringsgrundlaget af ingeniører midt i en lavkonjunktur, så vil problemet formentlig kun blive større, når der igen for alvor kommer gang i økonomien. Som det fremgår af tabel 4, vurderer 39 procent af de 300 ingeniørvirksomheder, at der fremover vil komme større efterspørgsel efter ansatte med tekniske uddannelser, mens yderligere 32 procent svarer, at der formentlig vil være et stigende behov for ingeniører og andre med teknisk eller naturvidenskabelig baggrund. Forventningen om stigende efterspørgsel efter ingeniører stemmer overens med virksomhedernes betoning af effektivisering, produktivitet og innovation som tre af de væsentligste udfordringer. Tabel 4: Vil der fremover være behov for flere ansatte med tekniske uddannelser, for at virksomheden kan klare sig i den øgede internationale konkurrence? Ja helt sikkert 39% Ja formentlig 32% Nej 27% Ved ikke 3% I alt 100% Kilde: Virksomhedsundersøgelsen 3 Økonomisk Tema: Den danske produktivitetsudvikling, økonomi- og erhvervsministeriet, 2009 Side 5

6 Mismatch - der kommer til at mangle ingeniører Der er aktuelt godt ingeniører i den danske arbejdsstyrke. Fremskrivningen af udbud og efterspørgsel efter ingeniøruddannet arbejdskraft viser, at der på lidt længere sigt kommer til at mangle mellem og ingeniører på det danske arbejdsmarked i Størsteparten (ca ) af de nuværende ingeniører er diplom-, teknikum- og akademiingeniører med en mellemlang videregående uddannelse (MVU). Ca har som civilingeniører en lang videregående ingeniøruddannelse (LVU). Endelig er der ca personer med en teknisk ph.d. Antallet af ingeniører forventes kun at stige marginalt de kommende år. Derimod forventes efterspørgslen at vokse betydeligt mere. Det fører til en stigende mangel på ingeniører de næste mange år. Det kan betyde en forværring af den demografiske ubalance for ingeniører, man i dag kan se i stat og kommuner. Der mangler knap ingeniører i 2015 De præcise tal og det fremskrevne udbud fremgår af tabel 5. Tabel 5: Udbud, efterspørgsel og prognose for ingeniørbeskæftigelsen Udbud Diplomingeniører (MVU) Civilingeniører (LVU) Tekniske ph.d Samlet udbud Efterspørgsel Efterspørgsel - forsigtig skøn Efterspørgsel - maksimum skøn Udbud-Efterspørgsel Prognose - forsigtigt skøn Prognose - maksimum skøn Kilde: TrendEduc på baggrund af data fra Finansministeriet og Danmarks Statistik. Det forudses, at der i 2025 vil mangle mellem og ingeniører. Det relativt store interval dækker over en forsigtig fremskrivning med lav økonomisk vækst og en fremskrivning med en noget højere, men også mere realistisk udvikling. Den prognosticerede mangel på ingeniører opstår, fordi tilgangen af nyuddannede ingeniører kun lige netop svarer til den naturlige afgang. De ekstra ingeniører, der, qua den generelle økonomiske og tekniske udvikling, er efterspørgsel efter, findes derfor ikke. Med udgangspunkt i vækstscenariet, der blev skitseret i tabel 1, vil Danmark komme til at mangle ca ingeniører i Et så stort underskud vil Side 6

7 være en alvorlig svækkelse af Danmarks muligheder for at klare sig internationalt og opretholde økonomisk vækst og konkurrenceevne i et globalt vidensamfund. Uddannelse af flere ingeniører enten i form af øget optag eller ved at mindske frafaldet vil være et væsentligt bidrag til at mindske det store underskud af ingeniører. Velfærdstabet ved ingeniørmangel For at vurdere velfærdstabet ved ingeniørmanglen har Rambøll Management for IDA regnet på gevinsten ved at uddanne en ingeniør. Tabel 6 viser hovedresultaterne af analysen. En ingeniør vil i gennemsnit have en samlet lønindkomst på 17,7 millioner kroner, fra han er 20, til han fylder 67 år. Af det beløb må han slippe de 6,8 millioner i skat, mens der kommer 1,4 millioner den anden vej fra det offentlige i form af overførselsindkomster. Det giver ham en samlet privat økonomisk livsindkomst på 12,3 millioner. En ufaglært med de tilsvarende forudsætninger 4 vil tjene 13,7 millioner i løbet af sit arbejdsliv. Af dem afleverer han 5,1 millioner i skat og modtager 1,8 millioner i forskellige former for overførselsindkomster, så han får en livsindkomst på 10,4 millioner. For den enkelte vil der altså være en gevinst på 1,9 millioner kroner, hvis han tager en uddannelse som ingeniør frem for at lade være med at uddanne sig. Det svarer til en stigning i den privatøkonomiske indkomst på 18 % - efter skat. I kroner vil det privatøkonomiske udbytte af at tage en ingeniøruddannelse være ca kroner ekstra til forbrug hver måned, fra man starter på uddannelsen til man fylder 67 år. 4 Faktorer så som køn, alder, bopæl (regionale arbejdsmarkeder), etnisk baggrund, forældrenes uddannelse og gymnasiekaraktergennemsnit m.m. vil også være vigtige forklaringer på en persons nuværende indkomst. Det er derfor af afgørende betydning, at indkomsten renses for disse øvrige faktorer, inden den anvendes til at kvantificere gevinsten ved uddannelse. Med henblik på at foretage denne rensning anvendes i undersøgelsen en række økonometriske metoder, der i tre trin identificerer en ingeniørs såkaldte socio-økonomiske tvilling. Disse tvillinger er kendetegnet ved, at det kun er uddannelsesvalget, som adskiller ingeniøren fra hans eller hendes tvilling. Side 7

8 Tabel 6: Hovedresultater - ingeniører målt i forhold til ufaglærte Lønindkomst (A) Skat (B) Overførsler (C) Uddannelsesudgift (D) Privat livsindkomst* (A)- (B)+(C) Samfundsøkonomisk livsindkomst* (A)-(D) Civil/diplom Ufaglærte Gevinst ved udd Livstidsindkomsten: Den indkomst en person tjener, fra personen er 20 år og til personen fylder 67 år Kilde: Værdien af en ingeniøruddannelse, Rambøll Management for IDA, 2009 Tabel 7: Gevinst for årige ved ændret uddannelse Privatøkonomisk gevinst (efter skat) Samfundsøkonomisk gevinst Nettobidrag (gevinst for de offentlige kasser) Ved at gå fra ufaglært til ingeniør Ved at gå fra faglært til ingeniør Ved at gå fra humanist kandidatuddannelse til civilingeniør Ved at gå fra diplomingeniør til civilingeniør Kilde: Værdien af en ingeniøruddannelse, Rambøll Management for IDA, 2009 Ingeniørmangel vil koste 1,5 milliarder om året Det samlede velfærdstab ved ikke at uddanne det nødvendige antal ingeniører kan opgøres til 71 milliarder kroner. Det svarer til et årligt velfærdstab for samfundet på 1.5 milliarder kroner år efter år efter år. For de offentlige kasser vil et uddannelsesløft betyde et overskud på 32 milliarder kroner i ekstra skatteindtægter og færre overførselsindkomster. Det svarer til knap 700 millioner kroner om året. Allerede på kort sigt vil der være ingeniørmangel. Som det fremgår af tabel 1, vil Danmark i 2015 mangle ingeniører. Det svarer til et tab på 43 milliarder kroner eller knap 1 milliard om året, hvis ikke det lykkes at få et tilstrækkeligt antal unge gennem ingeniørstudiet. De seneste fem år er der afvist 278 ansøgere til ingeniøruddannelserne. Hvis man optog et tilsvarende antal hvert år frem mod 2025 ville det give ekstra ingeniører (hvis alle fuldførte studierne). Det vil dog være mere realistisk at antage, at de har det almindelige frafaldsmønster, hvor en tredjedel forlader studiet uden afsluttende eksamen. Hvis det er tilfældet, vil antallet af færdiguddannede falde til Den samfundsøkonomiske gevinst ved at uddanne denne gruppe af allerede motiverede studerende kan beregnes til godt 11 milliarder kroner, eller 230 millioner kroner om året. Mere end 10 procent af de matematiske studenter fra 2001 er ikke kommet videre i uddannelsessystemet Under alle omstændigheder er der et potentiale for at uddanne flere ingeniører. Af de , der blev færdig med en matematisk studentereksamen, hf, htx eller hhx i 2001 var der i 2006 stadig 1.692, som ikke var gået i gang med en videregående uddannelse, ligesom der var yderligere 1.288, som havde af- Side 8

9 brudt den uddannelse, de var i gang med 5. Det er naturligvis ikke alle, som har matematik, fysik, kemi m.m. på et tilstrækkelig højt niveau, men en del har, og de resterende vil relativt hurtigt kunne blive opkvalificeret via adgangskursus eller gymnasiale suppleringskurser. Hver tredje ingeniørstuderende falder fra Af hver årgang, der optages på ingeniørstudierne, er det i dag omkring hver tredje, der ikke gennemfører studierne. Det svarer til knap ingeniører om året. Hvis man kunne reducere frafaldet med eksempelvis 10 procentpoint, ville det betyde knap 300 flere færdiguddannede om året. Det vil svare til flere ingeniører i Den samfundsøkonomiske gevinst ved at reducere frafaldet 10 procentpoint frem mod 2025 kan beregnes til knap 18 milliarder kroner, eller 375 millioner kroner om året. Disse regnestykker tager udgangspunkt i at uddanne ufaglærte til ingeniør. Hvis man i stedet vælger at løfte faglærte til ingeniørniveau, vil den årlige samfundsøkonomiske gevinst stige til 99 milliarder kroner, eller 2.1 milliarder kroner om året. Størst samfundsøkonomisk gevinst får man ved at flytte studerende fra det humanistiske område til ingeniøruddannelsen. Hvis man tænkte sig, at man frem mod 2025 kunne flytte studerende fra humaniora til civilingeniøruddannelsen, ville det betyde en samfundsøkonomisk gevinst på 121 milliarder kroner. Det svarer til en gevinst på 2.6 milliarder kroner om året. Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til Presserådgiver Karin Borberg (telefon , mail: kbo@ida.dk) Chefanalytiker Michael Simonsen (telefon , mail: msi@ida.dk). Metode Resultaterne i IDA-analysen bygger på en virksomhedsundersøgelse gennemført for IDA af Capacent. Resultaterne er lavet på baggrund af i alt 301 gennemførte interview med virksomheder med mindst fem ingeniører ansat. Interviewene er gennemført i perioden 7. april til 15. april Danmarks statistik - statistikbanken Side 9