Den pædagogiske læreplan i Asebo

Transkript

1 Den pædagogiske læreplan i Asebo Du sidder nu med Asebos pædagogiske læreplan i hånden. Der skal i alle dagtilbud jf. dagtilbudsloven udarbejdes en pædagogisk læreplan. Sammen med forældrebestyrelsen sætter vi som dagtilbud mål for den pædagogiske praksis. Læreplanen beskriver, hvordan vi opfylder målene, samt hvordan vi undervejs vil sikre læring og udvikling for børnene. Den pædagogiske læreplan skal jf. dagtilbudsloven indeholde følgende seks temaer: Barnets personlige og alsidige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Målet med den pædagogiske læreplan er, at synliggøre, udvikle og vedligeholde fagligheden og det pædagogiske praksis. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. I vores pædagogiske praksis er det primære fokus på Barnets alsidige personlige udvikling og Sociale kompetencer. Disse temaer går igen i alle pædagogiske tiltag i forhold til det enkelte barn og børnefællesskabet. I hverdagen arbejdes der kontinuerligt med alle temaerne i læreplanerne på de enkelte stuer, hvor der både opstår planlagte og spontane aktiviteter og tiltag på baggrund af de enkelte børn eller børnegruppens behov, eller når vi inspireres af hinanden eller udefra til spændende aktiviteter. Vi vægter alle læreplanstemaerne lige højt henover året. Hvert år har vi et fokuspunkt, hvor vi på tværs i Asebo planlægger og gennemfører særligt planlagte aktiviteter ud fra de forskellige læreplanstemaer Sproglig udvikling, Natur og naturfænomener, Krop og bevægelse og Kulturelle udtryksformer og værdier. Disse aktiviteter står i vores årsplan. Evaluering Evaluering er et vigtigt element i vores pædagogiske praksis. Derfor arbejder vi bevidst med evaluering på vores refleksionsmøder. Udover Asebo SMTTE model bruger vi forskellige metoder til evaluering: Iagttagelser og refleksion fra den pædagogiske praksis herunder Feedback og dialog med både kolleger og forældre (Relationsskemaer og vækstmodellen) Hjernen og hjertet Stuens dagbog

2 Barnets bog Plancher og udstilling Digitale medier herunder foto, video og Instagram Børneinterviews Tosprogede børn og børn med særlige behov Vores mål er at Asebo skal være et godt sted at være for både børn og voksne. Et sted hvor fællesskab og venskab trives og hvor der ydes omsorg, tryghed og nærvær til det enkelte barn med udgangspunkt i de ressourcer og kompetencer det har. Vi har forskellige faglige kompetencer i Asebo såsom AKT og ICDP, som vi bruger i den daglge praksis, sparring og feedback. Vi samarbejder tværfagligt med fagpersoner fra TCBU (Tværfagligt Center). For barnet med særlige behov arbejder vi målrettet med individuelle læringsmål, hvor vi bruger vækstmodellen som redskab. Børnemiljøvurdering Børnemiljøvurderingen blev pr. 1/ afskaffet som selvstændigt lovkrav under afbureaukratisering af reglerne om Pædagogiske Læreplaner, Sprogvurderinger og Børnemiljøvurderinger. Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude. Vi har i Asebo valgt, at Børnemiljøvurderingen er en integreret del af vores pædagogiske læreplan. Vi arbejder aktivt med det fysiske og psykiske børnemiljø. Vi tager udgangspunkt i medarbejdernes vurderinger og evne til at aflæse børnene, en aktiv og indlevende forældregruppe og ved at inddrage børnene og deres meninger. Hos de mindste børn er det især medarbejdernes evne til at aflæse børnene, der er afsæt for ændringer og tiltag i børnemiljøet. Vores børnemiljøvurdering er med til at skabe inkluderende læringsmiljøer på forskelligvis rundt i huset. På alle stuer vægter vi dialogen med børnene. Bl.a. arbejder vi med evalueringscirkler, hvor hverdagens aktiviteter samt episoder evalueres visuelt. Børnene i storegruppen har fokus på at øve sig på at evaluere deres egen udvikling i forhold til at blive skoleparat. Hos de større børn har vi bl.a. valgt at bruge børneinterview, som en metode til at se på børnemiljøet ud fra børnenes perspektiv og til at inddrage børnene i arbejdet med børnemiljøet. Vi bruger bla. børneinterviewene til planlægning af den gode overgang fra de små stuer til de store stuer, som derved skaber nye læringsmiljøer på de nye stuer. Når der skabes nye læringsmiljøer på baggrund af børnemiljøvurderingen tager vi højde for vores fysiske rammer i Asebo. Børnene kan bla. være fysiske og motorisk aktive på legepladserne og i vores to motorikrum. I stillekrogen er der mulighed for fordybelse med bøger og konstruktionslegetøj. På de små stuer skabes der små rum i rummet, der tilgodeser den nuværende børnegruppes behov. Vi er bevidste om det æstetiske i forhold til læringsmiljøet igennem vores dokumentation og vores brug af digitale medier.

3 I Asebo er den pædagogiske læreplan udarbejdet til målgrupperne 0-2 år og 3-6 år. Det fremgår undervejs hvilken aldersgruppe den pædagogiske læreplan er målrettet til. Læringsmål for Alsidig personlige udvikling Sammenhæng: Barnet oplever sig selv som et værdifuldt menneske, der trives i et omsorgsfuldt miljø, hvor det har mulighed for at lære sine egne følelser at kende, samt genkende andres følelsesudtryk. Mål: Barnet skal føle sig som en værdifuld i kraft af den det er, lære at lytte til og give udtryk for egne følelser og meninger. Barnet lærer at tro på sig selv: 'Jeg kan godt' og bliver ved selvom det møder udfordringer. Barnet får plads til at være fantasifulde og kreative og lærer at argumentere og finde løsninger. Barnet anerkendes af nærværende voksne, der møder barnet på dets udviklingstrin og giver det mulighed for at udvikle sig i eget tempo Barnet oplever tryghed i mødet med en genkendelig hverdag og genkendelige voksne Barnet gennem leg og planlagte aktiviteter i små og store fællesskaber får mulighed for at udvikle sin nysgerrighed De voksne sætter ord på handlinger og følelser Barnet opfordres til og øves i at kunne selv, eksempelvis tage hagesmækken af og lægge den i kurven, hjælpe med at rydde op, dække bord og meget mere. Tiltag 3-6 år Barnet anerkendes af nærværende voksne, der møder barnet på dets udviklingstrin Barnet respekteres og bliver set og lyttet til i relationen med de andre børn Barnet udvikler sin nysgerrighed gennem leg og planlagte aktiviteter. Barnet øver sig i at blive set og hørt af mange - eks. til samlinger Barnet opfordres til og øves i at kunne selv - eksempelvis til at tage tøj af og på, dække bord, spørge efter hjælp og meget mere. Tegn 0-2 år: Barnet har modet til at søge nye udfordringer Barnet har lysten til at øve sig og ville selv Børnene giver udtryk for sine følelser og eksempelvis viser glæde i mødet med andre børn og voksne Barnet er opmærksom på og viser omsorg for andre Barnet øver sig i at sige til og fra Barnet har modet til at søge nye udfordringer og indgå i ukendte relationer.

4 Barnet inviterer andre børn til at være en del af fællesskabet. Barnet forholder sig til sine egne og andres følelser. Barnet er selvhjulpen i forhold til at spise, tage tøj på m.m. Barnet eksperimenterer, løser problemer og tænker nye handlemuligheder Barnet øver sig i at sige fra og til og håndterer andre børns udfordringer og afvisninger Barnet indgår i aktiviteter, hvor det skal vente på tur, give plads til andre og byder ind. Læringsmål for Sociale kompetencer Sammenhæng: Social kompetence udvikles gennem hele livet. Følelsen af at høre til i et fællesskab er vigtig for både små vuggestuebørn og store børnehavebørn. Dette at mestre indlevelse i andre samt have medfølelse for andre mennesker styrkes netop ved, at børnene er en del af fællesskabet. Mål: Som voksne skal vi skabe grobund for, at børnene finder tillid og føler tryghed ved at færdes i fællesskabet. De skal opleve, at de bliver lyttet til i et anerkendende miljø. De lærer at drage omsorg for hinanden, og de lærer de medmenneskelige værdier at kende. Når dette er tilstede, vil børnene være klædt på til at bevæge sig ud i de forskellige relationer, de vil møde både hos deres jævnaldrende og på tværs af alder. De voksne er tydelige rollemodeller Vi opdeler børnene i mindre grupper De voksne guider børnene i hverdagen igennem handling, kropssprog og italesættelse Samling hvor vi har fælleslege, synger, læser og taler sammen Barnet øves i at vente på tur, deler legetøjet og holder i hånd Tiltag 3-6 år: De voksne er tydelige i rollerne og guider børnene i hverdagen Der er plads, tid og rum til leg og fordybelse, både spontant fra børnene selv og planlagte aktiviteter fra voksne Vi opdeler børnene i mindre grupper Børnene guides i deres indbyrdes relationer og konflikthåndteringer med fokus på styrkelse i de sociale spilleregler. Der er en anerkendende kontakt mellem børn og voksne, hvor den voksne er bevidst om at kommunikation er et vigtigt redskab. Den voksne hjælper og guider med at få sat ord på i svære situationer. Børnene deltager i rundkreds og voksenstyrede leg og aktiviteter Børnene samarbejder eksempelvis ved borddækning og fælles oprydning Leg på stuen/legepladsen Tegn 0-2 år: Barnet viser tegn på genkendelse, interesse og glæde ved at se hinanden

5 Børnene spørger efter hinanden Venskaber knyttes Børnene leger sammen Børnene trives Børnene viser tegn på interesse og glæde ved at se hinanden. Børnene har venskaber Børnene anerkender og hjælper hinanden Børnene trives Børnene respekterer andres forskelligheder i deres legerelationer Læringsmål for den sproglige udvikling Sammenhæng: Sprog er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Sproglige Det sker ikke kun gennem det talte eller skrevne sprog, men også gennem kropssprog, mimik og billedsprog. Børn udvikler deres sproglige kompetencer gennem samvær, oplevelse, leg, fortælling, planlagte og spontane aktiviteter i hverdagen. Børn udvikler deres sproglige kompetencer gennem samvær, oplevelse, leg, fortælling, planlagte og spontane aktiviteter i hverdagen. Mål: Barnet får en forståelse af sin omverden, hvor det lærer at skabe kontakt og kommunikere. Barnet får udviklet sit ordforråd og får en forståelse af sproget og sprogets regler. Barnet får et nuanceret sprog. Vi arbejder ud fra sprogpakkens redskaber, dvs. samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde Sang, rim og remser, sang med fagter Leg med ord Samling med sang/sanglege og fagtelege Historiefortælling Engagerede og nærværende voksne, der har fokus på barnets sprogudvikling i det daglige Vi bruger babytegn Tiltag 3-6 år: Vi arbejder ud fra sprogpakkens redskaber, dvs. samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde Vi arbejder med Hit med lyden Vi spiller spil, tegner og skriver Vi leger med ord Samling med sang og sanglege Historiefortælling/børnene skaber selv fortællinger

6 Engagerede og nærværende voksne der har fokus på barnet sprogudvikling i det daglige. Rim og remser - særligt med udgangspunkt i Halfdan Rasmussens ABC, som vi bruger i overgangen fra små til store stuer Tegn 0-2 år: Børnene rækker ud, ler, klapper og siger enkelte ord Børnene svarer ved at nikke eller ryste på hovedet Børnene begynder at bruge babytegn Børnene snakker til og med andre Børnene leger med lyde, ord og remser sammen med andre Børnene begynder at bruge korrekte endelse Børnene bruger sproget aktivt i hverdagen Børnene bruger sproget til at udtrykke følelser og behov Børnene leger med sproget Børnene bruger sproget aktivt i samspil med andre Børnene bruger et mere nuanceret sprog Børnene eksperimenterer med skriftsproget, tal, bogstaver både mundtligt og skriftligt Læringsmål for krop og bevægelse Sammenhæng: Børns grundmotorik er både en forudsætning og et udtryk for deres videre udvikling og læring. Derfor vil vi give børnene mulighed for at færdes i varierende bevægelsesmiljøer og i en kultur, som kan stimulere deres sanser og være udviklende i forhold til deres motorik og bevægelsesglæde. Mål: Børnene oplever livsglæde ved at være i bevægelse. De oplever en øget kropsbevidsthed og glæde ved at bruge kroppen og samtidig får det kendskab til dens muligheder og begrænsninger. Børnene får indblik i vigtigheden ifht. sund kost og en god håndhygiejne. Børnene bliver udfordret på deres forskellige sanser. Børnene bliver udfordret på deres grov- og finmotorik Motorik, rytmik og bevægelsesforløb i motorikrum, på stuen og i udemiljøet Leg på legepladsen og naturen Leg i kuglebadet og på rutsjebanerne Et fysisk miljø, der opfordrer til bevægelse både inde og ude Tiltag 3-6 år: Motorik, rytmik og bevægelsesforløb i motorikrum, på stuerne og i naturen. Et fysisk miljø, der opfordrer og indbyder til bevægelse både inde og ude Dialog med børnene om sund kost og give dem inspiration via plancher og udstillinger

7 Leg i kuglebadet. Materialer som inspiration til god håndhygiejne Aktiviteter med fokus på sansestimulation Tegn 0-2 år: Børnene viser glæde ved at bevæge sig Børnene undersøger, mærker, dufter og smager Børnene mestrer flere udfordringer på legepladsen og i naturen Børnene udfordrer deres krop i hverdagen (ruller, kravler, går, løber, hopper, rutsjer) Børnene bruger det fysiske miljø til at udfordre sig selv Børnene viser glæde ved at bevæge sig Børnene viser interesse for maden og stiller spørgsmål relateret til dette Børnene mestrer flere udfordringer i naturen Børnene udfordrer deres krop motorisk i hverdagen gennem legen, både på eget initiativ og ved styrede aktiviteter (gå, løbe rutsje) Børnene bruger det fysiske miljø til at udfordre sig selv Børnene forstår meningen med god hygiejne Læringsmål for Natur og naturfænomener Sammenhæng: Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturoplevelserne og erfaringen får de gennem leg, hvor de sanser og oplever i naturen. Herved udfordres de både kropsligt og mentalt. Mål: Børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. De lærer at færdes i naturen med respekt, hvor de oplever sig selv som en del af naturen. De erhverver sig viden om naturen og oplever glæde og sjov i naturen med alle sanser og oplever den som inspiration og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. De naturlige situationer i dagligdagen gribes til at snakke med børnene om naturen lige uden for vinduet, på legepladsen og på ture i nærmiljøet. Vi taler om vejrfænomener f.eks. sol, blæst, regn, torden, regnbue og årstider Vi sår, planter og høster i vores højbede sammen med børnene Børnene tager naturmaterialer med på værkstedet og er kreative med disse Vi tager på planlagte ture i områdets skov og eng Vi læser bøger og bruger ipad'en til dialog om dyr og naturen med børnene Tiltag 3-6 år: Vi planlægger ture med fokus på naturen, primært i nærområdet

8 Vi eksperimenterer med forskellige materialer i naturen Vi griber de naturlige situationer i dagligdagen til at snakke med børnene om naturen f.eks. hvor kommer maden fra (fra jord til bord) Vi taler med børnene om vejrfænomener f.eks. sol, blæst, regn, torden, regnbue og årstider. Vi taler med børnene om påklædning i forhold til vejret Vi læser bøger og bruger ipad'en til dialog om dyr og naturen med børnene Tegn 0-2 år Børnene viser med deres adfærd, at de er glade og har det sjovt, når de er i naturen Børnene oplever naturen ved at bruge sine sanser Børnene bygger og leger med naturmaterialer Børnene viser nysgerrighed, når de ser dyr eller dyrespor i naturen Børnene ved, hvor grøntsagerne kommer fra Børnene viser gennem deres adfærd, at de har respekt for naturen Børnene viser interesse for naturen ved at stille spørgsmål, fortælle eller vise genkendelse Børnene viser med deres adfærd, at de er glade og har det sjovt, når de er i naturen. Børnene bygger og leger med naturmaterialer Børnene viser nysgerrighed, når de ser dyr eller dyrespor i naturen Børnene udforsker og undersøger naturen på egen hånd Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier Sammenhæng: Kultur er et udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Kulturen omhandler traditioner og normer. Indsigt i kulturelleforskelligheder giver barnet mulighed for at møde andre med åbenhed og tolerance. Barnet skal have oplevelser som bidrager til kreativitet og som kan inspirere til at eksperimentere og udtrykke sig kunstnerisk. Mål: Børnene får kendskab til Asebos traditioner og et kendskab til traditioner i samfundet. Børnene lærer de forskellige normer både i Asebo, men også ude i samfundet. Børnene præsenteres for de kunstneriske udtryksformer Vi har faste traditioner, som børnene deltager i, f.eks. børnenes fødselsdage, Asebos fødselsdag, Fastelavn, Jule- Påskefrokost og meget mere. Vi har aktiviteter med krop og sprog - sanglege, sang og musik med fagter og mimik Børnene undersøger forskellige materialer - kartoffelmel, gips, modellervoks, papir mv. Vi gør brug af kulturinstitutioner f.eks. bibliotek, museer, teaterforestillinger m.fl. Vi inddrager børnene i digitale medier - kamera og ipad ved at lave forskellige aktiviteter f.eks. vendespil og historier fra hverdagen igennem collager og book-creator

9 Tiltag 3-6 år: Vi afholder faste traditioner i Asebo f.eks. fødselsdage, fastelavn, kirketur mm. Vi er kreative gennem teater, sang og musik Vi er kreative på værkstedet/stuerne og præsenterer børnene for forskellige materialer Vi gør brug af kulturinstitutioner f.eks. bibliotek, museer, teaterforestillinger m.fl. Vi inddrager børnene i digitale medier - kamera og ipad ved at lave forskellige aktiviteter f.eks. vendespil og historier fra hverdagen igennem collager og book-creator Tegn 0-2 år: Børnene viser engagement og glæder sig til vores faste traditioner Børnene deltager aktivt eller ser på ved sanglege, sang og musik Børnene er nysgerrige og undersøgende på kreative aktiviteter Børnene er glade for at vise deres kreativitet frem, enten via billeder i barnets bog, selve produktet eller der hvor det hænger udstillet Børnene viser interesse for det de laver på ipad'en, ved f.eks. at deltage sprogligt og vise glæde. Tegn 3-6 år Børnene viser glæde og engagement til Asebos faste traditioner Børnene deltager aktivt i aktiviteterne omkring teater, sang og musik, som senere kommer til udtryk i deres leg. Børnene bruger deres fantasi og kreativitet Børnene viser stolt deres kreationer frem. Børnene viser engagement i ipad'en som en lærings og informationskilde