Arbejds- og Familielivs Balance - En analyse af hvordan tiden disponeres

Transkript

1 Arbejds- og Familielivs Balance - En analyse af hvordan tiden disponeres Af gruppe 12 Anne Maria Raun, Christine Aaby Andersen, Helene Jensen, Aleksandra Widz, Rebekka Nissen, Cecilie Lercke Mortensen, Ida Dreboldt Kofoed-Hansen og Amanda Krogh Nielsen Afleveret på RUC Roskilde Universitetscenter På Humanistisk basisstudium Hus 5.1 Projekt 1. Semester December 2011 Vejleder: Sine Grumløse

2 Resume Abstract Udgangspunktet for dette projekt udspringer af en interesse for danskernes hverdagsliv. Vi har gennem projektet beskæftiget os med, hvordan forældre i danske børnefamilier prioriterer deres tid, så de skaber den bedst mulige balance mellem deres familie- og arbejdsliv. Dette har vi undersøgt gennem kvalitative forskningsinterviews med fire danske børnefamilier. Derudover, har vi undersøgt, hvordan forældrene i familierne disponerer deres tid i forhold til børnene. Vi har, endvidere, ønsket at nå frem til en forståelse af, hvordan børnene oplever deres hverdag gennem deltagerobservationer og fotobaserede interview. På baggrund af relevante teorier har vi analyseret interviewmaterialet med henblik på at opnå en forståelse af familiernes forskellige prioriteringer i hverdagen og hvordan disse giver mening for dem. The starting point for this project originates from an interest in Danish families everyday life. During the project we have conducted a study on how Danes prioritize their time in households with small children. Our aim for this survey has been to investigate how families create balance in their work and daily life, through thorough interviews with select Danish families. Furthermore we have investigated how they manage their time while taking their children's well being into consideration. The gathered information of our interviews and observations helped to achieve our goals in understanding how the children experience their everyday life. We have based our interviews and analysis on relevant theories which has helped us to understand the priorities of everyday life and its meaning.

3 Indholdsfortegnelse "#$%#""&'(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((') "#$%&'()'&* , "#$%&'()$#(-&'#./ "#$2'3*)$#&4%'* ('/6.$/6)$#7/3#./ *%+,#%'((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((('- ('*$5'"#96'/*7*.$/ : ('*$5'*.&;$36'/5'& < "#$%&'"(&)*+,*+-"'&*)+$.+")+&)%"(/&"01)-"('2*"3'" %&'7"+,/"(/"8"3'"( : ;<),#"),3,*&") = 6>&'%"#,3,*&'7"+,/"(/"8"3'"( ?9 ('*$5'5'&*.&%4#/ = "#$%&$''(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((')*' +",-,&'(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((('./' #0"1$231,14'(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((('/5' 3-"67-6"$",14'84'#91:$'(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((('5;' #8+<99$337#'(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((('=>' 3?+61&$-'(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((('==' "#$%&'"#()))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))(*+' $',,-./,%.$'&,-#( 0'$/1' #,94'.'D'#0"1$,1-$"B,$E46,&$' +%,.'((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((('/0 2'#$('%#-/'#B('/./0.>7/5&./ =: #.*7)'&63.B*>'./*'/*.$/$)';'#C57C&.)' =: 5.7/7%7-(#./5B%7#/'*.5'/6'/($5'#/')7(.&.' =< 1"1$23%'(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((('04 "#96'/*7*.$/7)5').#')7(.&.'# AD >;'#5706#-*./'# A, (E&* A8

4 Indledning Problemfelt Vi har i gruppen læst rapporten, Chance for balance, udgivet af Familie- og Arbejdslivskommissionen i 2007, som fremlægger 31 forslag til ændringer i lovgivningen, der vil gøre det lettere for danske børnefamilier at få hverdagen til at hænge bedre sammen. Vi vil gerne udarbejde et projekt, som skal omhandle den danske børnefamilies hverdagsliv og derfor vil vi gerne undersøge familie- og arbejdsbalancen i forskellige familier i Danmark. Rapporten, Chance for balance, tager udgangspunkt i de voksnes hverdagsliv og der er meget lidt fokus på børnene. Dette gør det interessant at tage fat i børnenes syn på hverdagens balance mellem arbejds- og familieliv for at skabe ny viden på området. For at se balancen i hverdagen ud fra et børneperspektiv vil vi lave interview med både børnene og deres forældre. Det er vigtigt for os både at have børne- og voksenperspektiver med, da det giver et bredere og dybere indblik i familiens hverdag. Det er interessant at sammenligne informationer fra børn og voksne for at se, om de ser de samme problemer i hverdagen, som eksempelvis stress eller tidspres. Derudover vil vi gerne sammenligne familiernes udsagn med rapporten, Chance for balance, da vi ønsker at undersøge, om familierne peger på de samme ting, som rapporten gør, eller om de peger på andre problemstillinger med hensyn til balancen mellem deres arbejds- og familieliv. Samtidig vil vi gerne undersøge, om regeringen handlede på forslagene. Vi vil gerne undersøge fire familier, der er markant forskellige i den måde, de strukturerer deres hverdag på, eksempelvis en karrierefamilie og en familie med kun en forælder udearbejdende. Dette vil give et godt sammenligningsgrundlag for at se, om det er de samme problemer børnefamilier i Danmark peger på, selvom de er forskellige. Vi vil gerne snakke med mindre børn fra klasse, fordi vi formoder, at de stadig er afhængige af deres forældre med hensyn til kørsel frem og tilbage til skole og fritidsaktiviteter, samtidig er de ikke gamle nok til at være alene hjemme i længere tid ad gangen. I den alder antager vi, at de er gamle nok til, at vi kan foretage interview med dem og få noget konstruktivt ud af det. For at få et større indblik i familiens liv, end det interviewene kan give os, vil vi gerne ud og følge børnene i løbet af en dag. Hvordan forløber deres dag i de forskellige familier, hvornår er de hjemme og hvordan foregår et middagsmåltid? Vi går ud fra, at observationerne giver os en fordel i forhold til interviewene, fordi vi kan se objektivt på situationerne i stedet for at få en allerede fortolket version af hverdagen, fra forældre og børn. Problemformulering Gennem kvalitative forskningsinterview vil vi undersøge, hvordan forældre i danske børnefamilier disponerer deres tid, så de skaber bedst mulig balance mellem familie og arbejdsliv. Hvordan arrangerer forældrene tiden i hverdagslivet i forhold til børnene og hvordan oplever børnene denne disponering af tiden? Projektforløbet I projektforløbet skal man se på, hvordan projektet har udviklet sig over tiden. Altså se på de sammenhængende rækker af hændelser, som har formet vores projekt. Det er altså en uddybelse af, hvordan processen har fundet sted. Vi vil undervejs komme ind på strukturering af tiden, vores ændrede beslutninger og dertil valg og fravalg. Ved projektstart var der mange forskellige ideer til, hvad denne rapport skulle omhandle. Vi var inde over mange ting og havde mange fokuspunkter. Vi fik reduceret 1 2

5 dem ned til to ting, som var strukturering af hverdagen i en familie og hvilke konsekvenser det havde for familien, men også hvad samfundet kunne gøre for at lette en families hverdag. Til at starte med skulle disse to emner begge have en central rolle i forhold til vores projekt, men hurtigt besluttede vi, at samfundsdelen kun skulle have en springbrætseffekt og at vi senere i et kortere kapitel ville komme ind og beskrive, hvad samfundet gjorde for familierne eller hvad de kunne gøre for dem. Vi ville gerne lave feltarbejde og have interviewfamilier. Da dette var fastlagt, skulle vi finde metode og teori til, hvordan emnet kunne gribes an. Her fik vi hjælp af vores vejleder og fik hurtigt fundet det materiale, som hun henviste til. Ved hjælp af vores teori, fastlagde vi, at vi ville have fire forskellige familietyper. Kriterierne for hvilke typer det skulle være var: Mængden og målet med forældrenes arbejde og alderen på børnene. Vi tror, at mængden af arbejde blandt forældrene har betydning for, hvordan en families hverdag hænger sammen. Ifølge os vil mængden af forældrenes arbejde spille en rolle, i forhold til deres nærvær i familielivet og dermed forældrenes tilgængelighed, når de har fri fra arbejde. Alderen på de børn, som vi gerne ville beskæftige os med, fastsatte vi til børn i første klasse. Dette valg er truffet, da vi forestiller os, at børnene fortsat er afhængige af deres forældre og at der er mulighed for at lave interview med dem, da de kan reflektere over ting. Endvidere gjorde vi os tanker om, at børnene i den alder har en fast fritidsinteresse, som forældrene skal koordinere ind i deres hverdag. Det sidste kriterium er forældrenes mål for arbejde. Dette er subjektivt og vi mener, at nogle arbejder for at kunne holde fri, mens andre holder fri for at kunne arbejde. Vi formodede, at overnævnte har stor indvirkning på familiers hverdag og derfor har vi taget disse i betragtning i vores opgave. Herefter gav vi os i kast med at søge disse familier ved at sende henvendelser ud til skoler, som lagde vores brev op på et fælles intranet for elever og deres familier. Der kom hurtigt svar fra flere familier og i glæden over, at disse familier ville være med, takkede vi ja. Selvom to familier skrev, at de gerne ville deltage, manglede vi stadig to. Her var der to af gruppens medlemmer, som kendte nogen, som gerne ville deltage. Det resulterede i, 3 at vi har fået tre meget ens familier, som alle bor i bofællesskab og kun en familie, som bor for sig selv. Familierne passede ikke ind i de kategorier, som vi til at starte med havde ønsket, at de skulle, men vi blev enige om, at denne drejning alligevel var positiv, da familierne nok alligevel ikke var ens, selvom de havde samme boligforhold. Da vi havde læst vores teori og metode, gik vi i gang med planlægning af interviewene. Først konstaterede vi, at vi ville lave kvalitative forskningsinterview med de voksne. Herefter besluttede vi, at vi ville lave billedinterview med to af børnene og de to andre børn, ville vi lave observationer af. Vi valgte begge metoder, fordi det kunne være spændende at se om det gav forskellige resultater. Herefter fik vi lavet en interviewguide og aftalt med familierne, hvornår de havde tid til interviewene og observationerne. Imens vi klargjorde interviewguides til vores informantfamilier, samlede vi dokumenter til midtvejsseminaret. Her skulle vi have beskrivelser af vores forløb indtil det pågældende tidspunkt, baggrund for vores metoder og teorier samt en tidsplan. Disse opgaver uddelegerede vi og fik som resultat samlet et godt og konstruktivt indhold. Efter en samtale med vores vejleder, konstaterede vi, at vores opgave indtil nu så fin ud og at vi havde styr på tingene. Midtvejs i projektet tog vi ud og lavede vores feltarbejde. Her var der til at starte med lidt uoverensstemmelser om, hvem der skulle ud til hvilke familier og lave hvad. Det fik vi dog løst forholdsvis hurtigt og ingen kom til at lave noget, de ikke ville. Tilfredse tog vi ud med lånt diktafon og fik lavet interview og observationer. Da vi kom hjem derfra, tog vi en samtale med vores vejleder og fik lidt råd til, hvordan vi skulle gribe interview og observationer an. Det resulterede i, at vi inddelte vores interessepunkter i otte emner og gav dem hver en farve. Så gik vi i fælleskab i kast med at gennemlæse vores interview og give hvert emne den farve, som de var blevet tildelt. Dernæst satte vi os sammen og snakkede om, hvad der var vigtigt under hvert et emne, således at alle var inde over emnet, selvom kun én af os skulle skrive det. Så gennemgik vi emnerne igen og gav kommentarer til hinanden og så skulle den emnean- 4

6 svarlige udbedre det skrevne. Da dette var gjort, sendte vi resultatet til vores vejleder, som kommenterede mangler og kom med forslag til udvidet teori. Dermed måtte vi finde noget nyt teori og gennemarbejde det for derefter at tilføje det til vores analysedel. Udover at vi sendte analysen til vores vejleder, sendte vi også vores metodiske og teoretiske afsnit til hende, som hun ligeledes kommenterede. Perioden lige efter dette er gået med at færdiggøre vores metodiske, teoretiske og analytiske materiale. Færdiggørelsen udmundede i, at vi skulle have styr på resten af projektets indhold. Det har været ting som forside, bilag og litteraturliste. Efter dette havde vi en intensiv periode, med korrekturlæsning og ændring af formalia. Der har altså været mange overvejelser, ændringer og udfordringer igennem vores projektforløb, men de er alle sammen blevet taget hånd om og er endt med et resultat, som vi er ret godt tilfredse med. kulturen og samfundet (Internet: RUC.dk). I dimensionen kan man arbejde med to forskellige tilgange. Den ene af disse har subjektet som fokus, mens den anden koncentrerer sig om subjektiveringens rammer (Internet: RUC.dk). Vores opgave udspringer med undring i subjektiveringens rammer, nemlig de samfundsmæssige betingelser som opsættes i rapporten, Chance for balance, udgivet af Familie- og Arbejdslivskommissionen (Rapporten: Chance for balance). Rapporten opsætter forslag til retningslinjer for familier i Danmark og ønsker gennem disse forslag at skabe mulighed for, at danske børnefamilier kan få hverdagen til at hænge bedre sammen. Her har det for os efterfølgende givet mest mening at fokusere på subjektet, nemlig hvordan hverdagen ser ud for en familie. Vi vil studere forældrenes måde at danne rammerne om en hverdag, hvorfor de tager de valg, som de gør og hvordan barnet i familien påvirkes af dette. Dimensionsforankring Vores projekt omhandler børnefamilier og deres disponering af tid, så der er bedst mulig balance mellem familie og arbejdsliv, samt hvordan børnene oplever denne disponering af tid. Der lægges altså vægt på adfærden i familien og de handlinger, som familiemedlemmerne hver især udfører for at få hverdagen til at hænge sammen. Dermed er der fokus på, hvordan forældrene takler og forstår deres hverdag, men også på hvordan det påvirker barnets opvækst og hvilke forhold i samfundet, som påvirker de valg der individuelt træffes. Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at vores projekt er forankret i dimensionen Subjektivitet og Læring. Dimensionen behandler nemlig spørgsmål om, hvordan mennesket tænker og agerer, samt hvorfor de tænker og agerer, som de gør. Desuden omhandler dimensionen, hvordan individets tanker og handlinger interagerer med 5 6

7 Metode Metodepræsentation Vi har valgt at opdele metoderne i henholdsvis en børne- og voksendel, da vi på denne måde får den bedste viden ud af de to forskellige informantgrupper. I den forbindelse har vi læst og taget stilling til, hvordan man bedst får indblik i børn og voksnes livsverden. En livsverden er den verden, vi går rundt i til daglig. Det er vores umiddelbare hverdag. Det er den hverdag, vi ikke tænker over og tager for givet. For at forstå og få indblik i andre menneskers livsverden, er vi nødt til at se den, som den er, før vi kan begynde at analysere. Det vil sige, at vi bliver nødt til at se på deres verden, men så vidt muligt uden forhåndsantagelser og tolkninger, som man ofte har med sig (Kvale & Brinkmann, 2009: 47). Metoden vi vil bruge til at få indblik i de voksnes livsverden, er en metode af Steinar Kvale og Svend Brinkmann. Metoden hedder det kvalitative forskningsinterview og er en samtale mellem en interviewer og en interviewperson, hvor intervieweren ønsker at få indblik i den interviewedes livsverden og forstå denne ud fra interviewpersonens synspunkt. Vi ønsker at forstå familiernes hverdag ud fra deres perspektiv, og derfor har vi valgt det kvalitative forskningsinterview som metode (Ibid: 17-18). Forskningsinterviewet er baseret på en samtale, hvor viden skabes i interaktionen mellem interviewer og interviewperson (Ibid: 17-18). Selvom interviewet minder om en hverdagssamtale, har det stadig både struktur og formål (Ibid, 2009: 41). Strukturen er i modsætning til en hverdagssamtale anført af intervieweren, der leder interviewpersonen ind på bestemte temaer, men uden at påvirke interviewpersonens meninger med ledende spørgsmål. Formålet med interviewet er at kunne fortolke meningen af beskrivelserne fra den interviewedes verden. Metoderne vi vil bruge til at få indblik i børnenes livsverden er fotobaserede interview og en blanding af gående interview og deltagende observation. Ved det fotobaserede interview, interviewer vi børnene ud fra billeder, de selv har taget af deres hverdag. Vi følger børnene og familien i løbet af en dag under deltagerobservationen og de gående interview finder sted samtidig med. I det følgende vil det kvalitative forskningsinterview blive gennemgået mere udførligt og derefter vil metoderne, som vi har brugt til børnedelen blive grundigere gennemgået. Vi vil derudover beskrive, hvordan metoderne har fungeret i vores projekt. Metode til voksendel Tematisering og design af en interviewundersøgelse Det første vi vil tage fat på er tematisering og design, som danner en ramme for vores rapport. Ifølge Steinar Kvale og Svend Brinkmann findes der syv faser i en interviewundersøgelse, og de danner rammerne for opsætningen af interviewet. De syv faser er en hjælpende hånd til den uerfarne interviewer, så vedkommende holder fokus, bevarer sit engagement og er velforberedt til at kunne overkomme eventuelle problemer. Alle syv faser skal tages i betragtning inden interviewet begyndes, så man ved, hvordan projektet skal forløbe (Kvale & Brinkmann, 2009: 119). Tematisering er den første fase, hvor man benytter sig af hvorfor, hvad og hvordan. Hvorfor er, at finde frem til formålet med undersøgelsen. Hvad er, at tilegne sig forhåndsviden om emnet. Hvordan er, at lære de forskellige analyse- og interviewteknikker at kende for derefter at udvælge den bedste for sin undersøgelse (Ibid: ). Vi fandt frem til formålet med undersøgelsen gennem udarbejdelse af vores problemformulering. Vi tilegnede os forhåndsviden om emnet gennem læsning af 7 8

8 rapporten, Chance for balance, og vi valgte vores metoder gennem læsning af relevant metodisk litteratur. Design er anden fase og her skal undersøgelsens design planlægges, det vil sige, hvordan man tilegner sig den ønskede viden og hvilken metode, der skal bruges til dette (Ibid: ). Under vores design undersøgte vi følgende forskellige metoder til interview: deltagerobservationer, fotobaserede interview og kvalitative forskningsinterview. Vi besluttede at bruge dem alle, da de var relevante for den viden, vi gerne ville opnå. Fotobaserede interview var gode i brug til børneinterview og deltagerobservationer var gode for at komme tæt på barnets hverdag, men samtidig opleve familiens hverdag og de rammer, som de har opstillet for deres børn. De kvalitative forskningsinterview brugte vi til forældreinterviewene for at få indblik i deres livsverden og hvordan de forstår den. Tredje fase er interview. Interviewene gennemføres på grundlag af en interviewguide med spørgsmål, som intervieweren bruger og kan vende tilbage til under interviewet. Herunder også hvor og hvordan interviewene skal foregå samt hvem, der kan bidrage med den viden intervieweren ønsker (Ibid: ). Når Kvale og Brinkmann skriver om udførelse af interview, nævner de betydningen af de første par minutter. Den første tid under interviewet er afgørende for relationen mellem intervieweren og informanterne. Det er her, at der skabes en klar opfattelse af, hvad der forventes af interviewet, inden personerne åbner op for deres tanker og følelser. Efter interviewet bør man lave en debriefing, hvor man sikrer sig, at informanterne ikke sidder tilbage med spekulationer og bekymringer, som endnu ikke er blevet berørt (Ibid: 149). Forud for vores interview, lavede vi en interviewguide som havde til formål at strukturere interviewforløbet (Ibid: 151). Vi lavede interviewguiden med henblik på et semistruktureret interview, hvor guiden indeholdte en oversigt over relevante emner samt forslag til interviewspørgsmål. Kvale og Brinkmann skriver om interviewspørgsmål, som kan vurderes med henblik på tematiske og dynamiske dimensioner (Ibid: 151). De tematiske spørgsmål giver adgang til konkret viden, mens de dynami- 9 ske spørgsmål er med til at holde samtalen i gang og stimulere interviewpersonerne til at tale om personlige emner. Kvale og Brinkmann anbefaler derfor, at man udarbejder to interviewguides, en til de tematiske forskningsspørgsmål og en til interviewspørgsmål. Vi valgte dog kun at lave en interviewguide med primært dynamiske forskningsspørgsmål, da vi vurderede, at dette ville være fyldestgørende, for de resultater vi ønskede. I praksis virkede vores interviewguide hensigtsmæssigt, da vi fik nogle righoldige beskrivelser på vores spørgsmål om personernes dagligdag. Det kvalitative forskningsinterview blev arrangeret således, at begge forældre sad sammen som par. Vores umiddelbare indskydelse var, at forældrene herved kunne supplere hinanden i deres udtalelser. Vores oplevelse stemte overens med den formodning, vi havde gjort os og parrene var gode til at uddybe, hvad hinanden mente (Bilag 1, s.1: l s. 2: l. 5). Forældrene var skiftevis interesseret i spørgsmålene, hvilket resulterede i, at vi fik tilfredsstillende svar gennem hele interviewet. Under interviewet forklarede en af vores informanter noget til sin hustru, hvor hun kom med en modstridende tilføjelse, "jorv, men så var det også..." (Bilag 2, s. 3: l. 1). Hun virkede tilsyneladende ikke helt enig med sin mand og måtte derfor komme med sin egen bemærkning. Dette fik os til at tænke på, om vi ville have fået de samme svar på vores spørgsmål, hvis forældrene var blevet interviewet enkeltvis. Ville de have peget på forskellige ting eller ligefrem givet modstridende oplysninger? Dette blev tilfældet, da vi interviewede Sanne alene, fordi Bent havde glemt aftalen. Vi oplevede, at vores interview med Sanne var meget kortere end interviewene med de andre forældre, da der ikke var en person, som kunne bekræfte og supplere hendes svar. Følgende tanker kunne herefter være, om Sannes svar stadig ville have været de samme, hvis Bent også havde været deltagende under interviewet. Efter at have analyseret vores materiale igennem kunne vi tydeligt se en forskel mellem de familier, hvor begge forældre blev interviewet og på den familie, hvor kun Sanne var repræsenteret. Af førstnævnte kategori har vi fået besvaret vores spørgsmål på en mere detaljeret og fyldestgørende måde end ved den sidste familie. Vi kan derfor konkludere, at det i 10

9 vores situation var mest hensigtsmæssigt at have begge forældre til stede under vores interview. Fjerde fase er transskription. Ved en transskription ændres det mundtlige interview, typisk optaget på en diktafon, til et skriftligt produkt. Denne ændring fra mundtlig til skriftlig form kan give nogle sproglige forhindringer, som man skal forholde sig til. Man skal overveje, hvordan man vil transskribere og med hvilke formål. Vi startede med at transskribere de passager vi fandt vigtigst, men da vi så læste hinandens transskriptioner igennem fandt vi ud af, at det var svært at finde sammenhæng i det transskriberede materiale og vores analyse ville derfor blive mangelfuld. Derfor besluttede vi os for at transskribere alle fire interview fra ende til anden med undtagelser af korte passager, vi ikke fandt relevante. Dette var en yderst tidskrævende proces, men da vi efterfølgende skulle i gang med analysen, kunne vi se fordelen ved vores arbejde. Da vi i starten transskriberede interviewene, arbejdede vi to og to. Dette valgte vi, fordi vi skulle udvælge de vigtigste passager i interviewene og i denne proces ville det være en fordel med flere perspektiver. På denne måde ville vi sikre os, at transskriptionerne ikke blev udtryk for én persons subjektive mening, men at det ville blive en mere mangfoldig analyse. Da vi valgte at transskribere hele interviewet var det dog ikke længere nødvendigt at sidde sammen to og to, fordi vi simpelthen transskriberede alt og ikke behøvede en sparingspartner. Ifølge Kvale og Brinkmann bør man vælge sin måde at transskribere på ud fra formålet med ens analyse. Skal transskriptionerne udskrives ordret, i taleform, med øh er og registrering af gentagelser eller bør interviewet omskrives til en mere skriftsproglig stil. Hvis formålet med ens analyse er en analyse af sproget, er det en selvfølge, at man skal have alle sproglige nuancer af interviewet med. Hvis man derimod har fokus på mening, som vi har haft i vores interview, er det ikke så væsentligt med de sproglige detaljer og det er derfor i orden at omskrive til en mere skriftsproglig form (Ibid: 203). Vi har ikke omskrevet interviewene, men har dog heller ikke konsekvent registreret gentagelser, øh er eller betoninger medmindre det var meget væsentligt for forståelse af interviewet. Analyse er femte fase. På baggrund af det indsamlede materiale tages stilling til, hvilken analyseform, der egner sig bedst til bearbejdelsen af de transskriberede interview. Kvale og Brinkmann beskriver to former for interviewanalyser. Disse er analyser med fokus på mening og sprog (Ibid: 219). Vi analyserede ud fra meningen, da det er informanternes liv vi er interesserede i at se på og ikke hvordan de formulerer sig. Da vi skulle gribe vores interviewmateriale an, besluttede vi os for at printe vores transskriptioner ud og sidde og strege i det med tuscher i forskellige farver. Hver tuschfarve repræsenterede et af de otte valgte temaer. Vi tog ét interview af gangen og hele gruppen sad sammen og stregede efterhånden, som vi fandt ud, hvilke temaer der var hvor i interviewet. Det gjorde det let og overskueligt at analysere, da vi vidste præcis, hvor i interviewene vi kunne finde de forskellige emner. Sjette fase er verifikation. I denne fase skal det undersøges om interviewresultaterne er gyldige i forhold til undersøgelsens formål og det emne man undersøger. Man skal også se, om resultaterne kan generaliseres (Ibid: 122). I vores projekt har vi kun undersøgt fire familier og dette har gjort det svært at generalisere den viden vi har fået, så den gælder hele samfundet. Vi kan dog sige, at de ting vi har fundet ud af, måske er en tendens i samfundet. Vi har i voksendelen forsøgt at være så objektive som muligt under interviewet og vi mener derfor, at de svar vi har fået er informanternes egen mening og ikke et udtryk for noget vi har forsøgt at mane frem. I børnedelen er vi derimod ikke helt sikre på, at udfaldet er lige så gyldigt, som vi havde håbet på. I bagklogskabens lys ser det ud til at vores interviewguide til børnene var lidt for ledende. Der var for mange spørgsmål, hvor barnet kunne svare ja eller nej eller hvor de simpelthen sagde begge dele. Derfor er den viden ikke særlig fyldestgørende i forhold til det vi har fået ud af interviewet med de voksne. Vi føler dog generelt, at de svar vi har fået ud af analysen er gyldige i forhold til vores problemformulering

10 Rapporteringen er syvende fase. Resultaterne og de udvalgte metoder skrives ned. Under skriveprocessen skal de etiske aspekter tages til overvejelse og resultatet skal ende ud i et læsevenligt og forståeligt produkt (Ibid: ). Interviewundersøgelsen resulterer i en rapport, som bliver brugt i forbindelse med et eksamensprojekt på første semester på det humanistiske basisstudium. Etiske overvejelser De etiske spørgsmål i en interviewundersøgelse er meget centrale og er noget, der skal reflekteres over igennem hele opgaven. Derfor er det vigtigt fra starten at gribe fat om de etiske spørgsmål. Kvale og Brinkmann beskriver syv faser i en interviewundersøgelse og behandler også hvilke etiske problemer, der kan opstå i hver fase (Kvale & Brinkmann, 2009: 81). Nogle af disse faser er essentielle for vores etiske overvejelser. Vi har blandt andet lagt meget vægt på, at vores interviewpersoner skal have lov til at være hundrede procent anonyme, som også bliver beskrevet i faserne design, transskription og rapportering (Ibid: 81). Dette har vi gjort ved at anonymisere de interviewedes navne. Endvidere har vi valgt at destruere al interviewmateriale, når vi er færdige med at bruge det, dog findes interviewguides og de transskriberede interview i bilagene med ændrede navne. I nogle lande, deriblandt USA, skal forskning med mennesker som forsøgspersoner fremsættes foran et etikudvalg, hvor det skal bedømmes, om forskningen lever op til de etiske retningslinjer. Dette kan dog være besværligt, hvis man laver interviewundersøgelser, hvor spørgsmålene er åbne og hvor man ikke nødvendigvis får det svar, man havde regnet med, da samtalen måske drejer sig hen på noget uventet. Her kan forskeren ikke forudse, hvad der kommer til at ske og derfor kan det være besværligt at få godkendt et sådan interview, da man ikke kan se, om de etiske retningslinjer bli- 13 ver fulgt. Hvis man derimod laver spørgeskemaundersøgelser, er spørgsmålene forudbestemt (Ibid: 82-83). Da vi i vores projekt laver kvalitative interviews, er de etiske spørgsmål nogle, vi har været nødt til at tage op til overvejelse. Hvordan sikrer vi, at samtalen fører derhen, hvor vi gerne vil have den og hvordan stiller vi spørgsmål uden at støde interviewpersonerne? For at imødekomme dette udformede vi en interviewguide. Denne støttede vi os til under interviewet og den kunne føre os hen til målet. Da vi ikke kunne forudse, hvilke svar vi ville få, kunne vi heller ikke følge vores interviewguide gennem hele interviewet, men den kunne hjælpe os til, at komme tilbage til de temaer vi gerne ville have svar på. Vi har i vores interviewguide lagt stor vægt på, hvordan vi stiller spørgsmålene. Vi har formuleret åbne spørgsmål, hvor interviewpersonerne får lov til selv at beskrive og fortælle om deres hverdag. Ifølge Kvale og Brinkmann vil dette medvirke til et mere afslappet interview og vil gøre, at vi får mere og bedre information fra intervieweren end med lukkede spørgsmål. Vi er ikke gået ind i interviewet med nogen hypotese, men er interesserede i at få et indblik i deres liv fra et observerende og neutralt synspunkt. Der er fire meget omtalte retningslinjer indenfor etik, hvilket er informeret samtykke, fortrolighed, konsekvenser og forskerens rolle (Ibid: 86). Kvale og Brinkmann beskriver endvidere en række etiske spørgsmål, som man skal have fokus på i begyndelsen af en interviewundersøgelse (Ibid: 87). Det er vigtigt at understrege, at disse spørgsmål ikke er endegyldige retningslinjer men felter af usikkerhed (Ibid: 88). Det vil altid ændre sig fra interview til interview, hvilke retningslinjer der er relevante og hvordan de etiske overvejelser skal udarbejdes. En ting vi har taget op til overvejelse, er informeret samtykke (Ibid: 89). Dette felt handler blandt andet om, at interviewpersonerne bliver informeret om projektets formål og mulige risici og fordele ved at deltage. Endvidere er det også vigtigt, at inter- 14

11 viewpersonerne er med i projektet helt frivilligt og bliver informeret om, at de når som helst kan trække sig ud af undersøgelsen. Vi har fortalt vores interviewpersoner, hvad projektet går ud på i store træk og hvad det er, vi skal bruge deres hjælp til at belyse. Desuden var vores interviewpersoner helt frivilligt med i projektet, da de enten selv har kontaktet os ud fra et opslag, vi har lavet eller de har sagt ja, da vi spurgte dem. De er ikke bundet til projektet og kan melde fra, hvis de ikke har lyst til at være med alligevel. Vi har derudover valgt at lave en kontrakt, hvor både interviewpersonerne og projektgruppen skriver under på, at de vil være med i projektet, at vi må bruge deres udtalelser og at de vil være anonyme. Dette har vi valgt for at sikre os, at alt det formelle er på plads og at vi ikke kan komme i klemme med interviewpersonerne. Altså er det en sikkerhed både for projektgruppen og interviewpersonerne. Da en del af vores interview er med børn, har vi også overvejet, hvem der skal give samtykke til, at vi må interviewe dem og bruge deres udtalelser i vores projekt. Her har vi ladet det være op til forældrene, som har meldt sig til undersøgelsen at give samtykket. Derudover har vi også fået tilladelse fra rektor til at følge børnene i skolen og observere dem. Et andet vigtigt felt af usikkerhed er fortrolighed (Ibid: 91). Som beskrevet tidligere har vi taget stilling til nogle ting indenfor dette felt blandt andet, at vores interviewpersoner skal være anonyme. Det tredje felt hedder konsekvenser (Ibid: 92) Umiddelbart er der ikke nogle direkte konsekvenser for vores interviewpersoner. Vi oplevede dog under interviewet, at nogle blev rørt over bestemte ting, de reflekterede over. De begyndte eksempelvis at reflektere over, om de nu brugte nok tid med deres børn, en ting de måske ikke går og tænker over til hverdag. Som Kvale og Brinkmann beskriver, kan man i sådanne situationer vælge at gøre to ting. Man kan vælge at opfølge spørgsmålet i en terapeutisk retning og dermed risikere at være skyldig i en etisk krænkelse af interviewpersonens intimsfære (Ibid: 92) Man kan også vælge at gå fuldstændig den modsatte retning og afstå fra alt, hvad der minder om en terapeutisk tilgang. Her med en risiko for at blive 15 opfattet som kold og reserveret (Ibid: 93) Her valgte vi den sidste løsning. Vi var ikke interesserede i at stikke for dybt i deres personlige liv og valgte derfor at føre snakken videre ved hjælp af interviewguiden. Det sidste felt af usikkerhed hedder forskerens rolle (Ibid: 93). Her gælder det blandt andet, at man ser på, hvilke intentioner og erfaringer forskeren går ind til et interview med. Man kan inden et interview have nogle tanker og refleksioner. Man har altså på forhånd en opfattelse af, hvordan tingene hænger sammen i en familie, som for eksempel arbejder meget. Vi ville gerne se på interviewpersonernes liv gennem neutrale briller og gik altså til opgaven spørgende, interesserede og åbne over for, hvad familierne ville fortælle os. Vi forholdt os neutralt til det familierne sagde og lagde vægt på ikke at bedømme, om de prioriterede godt eller skidt. Vi har også gjort os flere etiske overvejelser blandt andet, hvornår vi kontaktede vores interviewpersoner og hvordan vi kunne tillade os at kontakte dem. Heriblandt om det var i orden at ringe til dem i en ferie. Dette gjorde vi os for eksempel en overvejelse omkring, da vi manglede et hurtigt svar fra en interviewperson en dag i efterårsferien. Vi gjorde os tanker omkring, om det var i orden at ringe til dem i en ferie eller om vi i stedet skulle sende en og vente på svar. Vi valgte dog at ringe, da interviewpersonen havde opgivet sit telefonnummer og vi følte derfor ikke, at vi overskred en grænse. En anden etisk overvejelse vi gjorde os var, om børnene skulle interviewes alene eller sammen med deres forældre. Vi tænkte, at det kunne være en overvældende oplevelse for børnene at blive interviewet af to helt fremmede mennesker og at det ville hjælpe dem til at være trygge, hvis forældrene var til stede. På den anden side reflekterede vi over, hvordan vi ville få de bedste svar. Ville børnene måske undlade at fortælle noget, hvis forældrene var til stede og ville forældrene være i stand til ikke at blande sig i interviewet? Vi valgte derfor at interviewe børnene alene. På denne måde tænkte vi, at vi ville få de mest ærlige svar. Dette virkede både forældre og børn tilfredse med. 16

12 Fænomenologien Vi har valgt at benytte os af det kvalitative forskningsinterview og igennem dette fokusere på fænomenologien. Det har vi, fordi man ved at anvende fænomenologien får beskrevet hverdagen ud fra informanternes perspektiv, hvilket i hvert fald er hensigten. Det betyder, at informanten ikke skal analysere sin hverdag, men beskrive den og at analyseelementet ligger i interviewerens hænder. Når man beskæftiger sig med fænomenologien, er der 12 aspekter, som i det følgende vil blive forklaret og perspektiveret til vores forløb (Kvale & Brinkmann, 2009: 44-50). Det første aspekt er livsverdenen. I denne sammenhæng er det informantens livsverden, der er fokus på og man skal se, hvordan han eller hun oplever den dagligdag, som vedkommende lever i. Det er altså, hvordan hverdagen opleves uden forklaringer (Ibid: 47). Det er den dagligdag, som vi igennem vores metoder har prøvet at få dækket. Det er især gennem det kvalitative forskningsinterview, at vi har haft mulighed for at få en god beskrivelse af informanternes oplevelse af deres livsverden. Dernæst kommer aspektet mening. Her forstås det som meningen og altså betydningen af de centrale temaer, som man undervejs i interviewet søger at forstå. Et kvalitativt forskningsinterview prøver at dække både det faktuelle plan men også et meningsplan. Meningsplanet går ud på at se på stemmeføring, kropsgestus og ansigtsudtryk. Det er vigtigt at lægge mærke til disse ting, da de er med til at gøre det muligt at læse mellem linjerne i det, der bliver sagt (Ibid: 47). Da vi i vores projektforløb ikke har haft ressourcer til, at kunne følge familierne i længere tid, har vi ikke taget disse forhold med i vores transskribering. Dog forsøgte vi at lægge mærke til det undervejs i vores interview og skrev os nogle træk bag øret. Det gjorde, at når vi skulle i gang med at analysere, kunne vi trække på noget af den viden. Eksempelvis da vi interviewede Rikke og emnet gik mod samfundet, hævede hun stemmen og rettede sig 17 op i stolen, desuden blev hendes ansigtsudtryk alvorligt og ivrigt (Bilag 1, s. 21: l s. 25: l. 20). Herefter kommer aspektet kvalitativ. Dette aspekt har fokus på, at man ved hjælp af kvalitative forskningsinterview ikke søger at dække et kvantitativt spektrum, men derimod et kvalitativt. Der er altså ikke fokus på en samlet mængde overfladiske beskrivelser, man kan konkludere på, men på at samle dybdegående beskrivelser om flere aspekter i informantens livsverden (Kvale & Brinkmann, 2009: 48). Det er også, hvad vi har gjort i vores kvalitative forskningsinterview. Vi har forsøgt at få dækket dybdegående spørgsmål inden for vores emne, som bliver beskrevet gennem vores analyse. Dernæst skal vi se på deskriptiv, som er det fjerde aspekt, som går ud på, at man som interviewer skal søge at indhente så nuancerede beskrivelser af informantens livsverden, som overhovedet muligt. Derefter er det så op til intervieweren at analysere disse beskrivelser (Ibid: 48). På baggrund af de nuancerede beskrivelser har vi formået at lave en analyse af vores fire informantfamiliers hverdag. Det femte aspekt i et kvalitativt forskningsinterview er specificitet. Dette betyder, at man har til formål at komme frem til beskrivelser af specifikke situationer og måder at gøre tingene på. Formålet er altså ikke at finde ud af informanternes generelle opfattelser eller meninger (Ibid: 48). I forhold til vores forløb var der også fokus på dette, da vi sørgede for at formulere spørgsmålene således, at de blev til beskrivelser af informanternes livsverden og ikke deres mening om denne. Bevidst naivitet er det sjette aspekt i rækken. Her er det vigtigt, at intervieweren ikke har lavet et spørgeskema og går ud fra dette, da det vil mindske åbenheden og mulighederne for at få dækket uventede vinkler. Det er altså af betydning, at intervieweren fastholder åbenhed og naivitet (Ibid: 48). Dette har vi gjort, da vi igennem vores interview kun lavede en interviewguide og lod informanterne dreje svarene i den retning, de gerne ville. Samtidig spurgte vi nysgerrigt ind til ting, som fangede vores interesse. 18

13 Det syvende aspekt er fokuseret. Med det menes der, på trods af at interviewet har temaer, må det ikke være meget stramt struktureret. Interviewet må dog heller ikke flyde ud i alle mulige irrelevante emner (Ibid: 49). Vi sørgede for gennem hele vores interviewguide og selve interviewet kun at spørge med HV spørgsmål, som er med til at angive åbne spørgsmål. Derudover var spørgsmålene kun tematiserende. Vi nævnte ét emne, eksempelvis en typisk morgen og derefter var det frit for informanten selv, hvordan han eller hun havde lyst til at svare på dette og i hvilken retning vedkommende tog spørgsmålet. Når man har rundet aspektet fokuseret, er det relevant at se på aspektet flertydighed, fordi dette kan forekomme i et interview. Det kan være, at et udsagn kan fortolkes i flere retninger, men også at informanten i løbet af interviewet modsiger sig selv. Dette kan både forekomme grundet dårlig kommunikation under interviewet eller fordi der i informantens livsverden er modsigelser (Ibid: 49). Denne flertydighed opstod også i et af vores interview. Der blev fortalt, at man mente, at når man har fået børn, skal man selv tage sig af dem og dermed ikke benytte sig af pasningsordninger. Senere hen i interviewet bliver der dog udtrykt afsavn efter pasningsmuligheder (Bilag 3, s. 8: l & s. 5-6: l. 28-1). Dette er altså en selvmodsigelse, som man skal være opmærksom på i analysen. Efterfølgende skal vi se på forandring, som hænger sammen med flertydighed, fordi forandring omhandler, at informanterne undervejs i interviewet kan have reflekteret over nogle ting og derfor kan de ændre udsagn. På den måde kan interviewet skabe en form for læreproces for den interviewede, da de måske ikke før har haft tænkt over de temaer, som bliver bragt på banen (Kvale & Brinkmann, 2009: 49). Dette fik vi også som kommentarer fra nogle af vores informanter efter, interviewet var slut. Det er også grunden til, at vi ikke har det på transskription, fordi diktafonen var slukket, da kommentarerne kom. De sagde, at der var flere af de ting, som de fortalte om, de ikke havde tænkt over før nu, hvor de var blevet spurgt ind til det og havde haft mulighed for at reflektere over det. 19 Sensitivitet er det næste aspekt, som vi skal beskæftige os med. Dette omhandler, at der kan komme forskellige resultater ud fra samme interviewguide alt efter hvilken interviewer, der er på. Det kan der på grund af forskellige grader af sensitivitet og viden omkring omtalte tema. Hvis man ikke har viden om emnet som interviewer, kan det være svært at spørge konkret ind til tingene og dermed kan interviewresultaterne blive lidt overfladiske (Ibid: 49). Vi snakkede meget om, hvordan vi skulle opføre os under, inden og efter vores interview. Vi lagde vægt på høflighed, ydmyghed og at vi ville lade dem komme til orde. Vi følte, at vi opførte os herefter. Derudover snakkede vi meget om interviewemnerne, så vi alle havde en idé om, hvilken retning vi skulle imod. Det skal siges, at vi trods forberedelser formåede at beholde vores naivitet, hvilket betød, at vi ikke var fastlåst i udelukkende at få en bestemt række svar. Nu skal vi se på interpersonel situation, som det næstsidste aspekt. Det betyder, at den viden, som fremkommer af interviewsituationen, opstår gennem det interpersonelle sammenspil. Det er som oftest mellem informant og interviewer, da det er dem, som sammen skal snakke om et emne (Ibid: 50). I vores tilfælde var det mellem forældrene, som talte sammen om deres hverdagssituation og kun med guidende spørgsmål fra intervieweren fastholdt man en relevant retning i samtalen. Det sidste aspekt er positiv oplevelse. Det udmunder i, at et godt udført kvalitativt forskningsinterview kan være positivt for informanterne. Det kan det, fordi de kan have fået ny indsigt i deres livsverden, fordi de er blevet spurgt ind til ting, som de hidtil ikke har reflekteret over (Ibid: 50). Det gav vores informantfamilier også udtryk for, da diktafonen var slukket og de fandt det sjovt at reflektere over deres hverdag. På den måde har vi her, ud fra de 12 fænomenologiske aspekter, set på vores kvalitative forskningsinterview og set, hvordan vi har forholdt os i forhold til aspekterne. 20

14 Epistemologiske overvejelser Epistemologi er filosofien om viden og forsøger blandt andet at behandle hvori viden består og hvordan den opnås (Kvale & Brinkmann, 2009: 65). I forbindelse med planlægning, gennemførelse og behandling af kvalitative forskningsinterview, er det relevant for forskeren at gøre sig overvejelser om, hvilken viden man ønsker og hvilken viden man forventer at skabe gennem interviewene. Kvale og Brinkmann præsenterer to metaforer for interviewforskeren, som illustrerer de forskellige epistemologiske opfattelser af interviewprocessen, som indsamling af viden eller konstruktion af viden. Den ene metafor er interviewforskeren som minearbejder, hvori viden opfattes som nedgravet metal, som det er minearbejderens opgave at grave frem. Interviewpersonen rummer i sit indre en værdifuld viden, som det er interviewerens opgave at indsamle. Intervieweren graver klumper af viden ud af interviewpersonens rene oplevelser. I denne metafor ses viden altså som noget konstant, som er til stede i interviewpersonens indre og som venter på at blive gravet frem. Her er viden altså given (Ibid: 66-68). Den anden metafor er interviewpersonen som den rejsende. Intervieweren rejser til et fremmed land for at blive klogere på kulturen og menneskene, som lever der. Dette fører til, at han kommer hjem med en masse fortællinger fra denne fremmede verden. Den rejsende vandrer gennem landskabet og falder i snak med de mennesker, han møder undervejs. Han opfordrer de mennesker, han møder til at fortælle deres egne historier om deres livsverden. Undervejs på rejsen fortolker den rejsende fortællingerne og den rejsende er hermed med til at skabe den viden, der produceres og viden er her konstrueret (Ibid: 66-68). I forhold til vores projekt og valg af metoder har vi både været minearbejderen og den rejsende. Vi har været minearbejderen, der graver vigtige, værdifulde oplevelser og fortællinger ud af den interviewede. Vi benyttede os af det kvalitative forskningsinterview for at få et så stort indblik i den interviewedes livsverden som muligt. Det 21 kvalitative forskningsinterview foregår, som en samtale mellem interviewer og interviewperson og er ideel i forhold til at finde frem til de klumper af viden, som interviewpersonen indeholder. Samtidig har vi gennem hele forløbet haft den rejsendes indstilling, da vi har ønsket at opnå forståelse af de enkeltes familiers livsverden ud fra deres egen fortælling om sig selv. I det følgende afsnit vil to forskellige tilgange til viden, der er relevant for det kvalitative forskningsinterview, blive behandlet. Hermeneutik er læren om fortolkningen af tekster. Hermeneutikere lægger vægt på fortolkningen af mening, som de opfatter som det afgørende i en analyse af en tekst. Enhver fortolkning af en tekst skal ses i dens kontekst. I forbindelse med kvalitative forskningsinterview kan en hermeneutisk vinkel bruges til at fortolke interviewene som en tekst og analysere interviewene ud fra deres kontekster (Ibid: 68-69). Postmoderne tænkning er præget af opgøret med de universelle fortællinger som for eksempel oplysningstidens tro på fremskidt. Opfattelsen af viden som et spejl af verden erstattes af, at man ser virkeligheden som en social konstruktion. Viden er ikke objektivt og selvfølgeligt, men er konstant til forhandling mellem de samtalende parter. Viden befinder sig ikke indeni en person eller udenfor i verden, men bliver til i relationen mellem mennesker og verden. En postmoderne tilgang til interview lægger vægt på interviewet, som et sted hvor viden bliver produceret og på de fortællinger, der fortælles i interviewet (Ibid: 70-71). Vi har i vores interview benyttet os af den hermeneutiske og postmoderne tilgang til viden. Den hermeneutiske tilgang har vi brugt under analysen af vores interview. Vi har brugt den til at fortolke interviewpersonernes oplevelser og mulige implicitte holdninger eller følelser. Eksempelvis gav en af vores interviewpersoner, Sanne, igennem hele interviewet implicit udtryk for en dårlig samvittighed (Bilag 3). Den postmoderne tilgang har vi brugt i udførelsen af vores interview og i refleksionen over den viden vi ville få ud af interviewene. Vi har været bevidste om, at viden 22