D.I.K Det Inkluderende Klasseværelse by Thorsø
|
|
- Eva Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 D.I.K Det Inkluderende Klasseværelse by Thorsø
2 Det traditionelle klasseværelse består som udgangspunkt af tre grundlæggende undervisnings- og arbejdsformer, hvor især tavleundervisning hyppigt anvendes. Her efter kommer arbejde ved elevernes pladser enten selvstændigt eller i grupper. Dette er traditionen, og vi kender den alle. Vi er dog ved at arbejde os væk fra denne undervisningsform, idet inklusionsbegrebet har vundet solidt indpas i vores bevidsthed. Differentieret undervisning, hvor hver enkelt elevs læringsstil og behov tilgodeses, er blevet det overordnede mål. Et er teori, men praksis noget andet. Hvordan skal denne undervisning rent praktisk gennemføres? I hvilket miljø skal den foregå? Hvordan tilgodeses både lærere og elever? Hvordan skabes de helt rigtige rammer for succes? Inklusion bør gennemføres som et koncept, gennemsyret af alt fra teori til praksis. I kender teorien, vi leverer rammerne!
3 Inklusionslokalet giver mulighed for at tilgodese flere børn på én gang, da der er forskellige arbejdszoner. De børn, som profiterer mest af lokalets indretning og møblement, er de svage børn, som kan få den tætte kontakt med læreren ved U-bordet. Det er en stor fordel for samarbejdet mellem klassens lærer og støttelæreren, at alle børn undervises i samme lokale, da det i langt højere grad giver mulighed for idéudveksling og sparring. Birgit Andreasen og Lene Gadegaard Skolelærere, Karensmindeskolen
4 FLEKSIBILITET ER NØGLEN Undervisnings- og gørezonen U-bordet erstatter det traditionelle kateder og skaber mulighed for, at læreren kan gennemføre intensiv undervisning for alle klassens elever i deres nærmeste undervisningszone. Dette gælder for såvel bogligt stærke elever som elever med større behov for intensiv undervisning, hvor sidstnævnte helt naturligt får mest tid ved bordet. Underviseren kan ved U-bordet undervise op til fem elever ad gangen, alt i mens resten af klassen arbejder selvstændigt eller i grupper ved sine pladser eller ved anden læringszone. Hvor U-bordet alene tilgodeser elevernes behov for intensiv undervisning, kan det med få midler forvandles til et produktivt og kreativt arbejdsbord. Elever med røre- og gøre-læringsstil får mulighed for at bruge hænderne, tænke og udforske sig frem til løsningerne. Denne såkaldte værkstedsundervisning kan suppleres med selvstyrende materialer, som findes til de fleste fag og undervisningssystemer. KOMFORT I HØJSÆDET Det er vigtigt, at såvel lærere som elever finder sig godt til rette i den givne undervisningssituation med henblik på at holde fokus på målet. Til læreren anbefaler vi som udgangspunkt den populære lærer- og undervisningsstol, PantoMove-Lupo. Stolen giver ikke bare læreren den rette siddekomfort og maksimale ergonomiske støtte, men bidrager også med muligheden for skiftende positioner. Stolen er konstrueret således, at læreren hurtigt kan ændre fokusretning og der ved give eleven sin fulde opmærksomhed. Til eleven anbefaler vi vores Stakk-taburet, som med sine fødstøtter giver mulighed for skiftende benstilling. Alternativt tilbydes Hokki-taburetten, som via sin konvekse bund giver mulighed for bevægelse i hele kroppen. Begge taburetter tilgodeser altså både elever med og uden behov for bevægelse i undervisningen.
5 LEARNING BY DOING Elever med røre- og gøre-læringsstil tilgodeses ved en simpel tilføjelse til U-bordet. Et tillægsbord udvider bordet til et komplet arbejds- og gruppebord, hvor eleverne får mulighed for at udfolde sig kreativt med god plads til undervisningsmaterialerne. Eleverne får tingene i hænderne og udnytter her ved flere sanser i forbindelse med indlæringen. U-bordet kan ved simple midler også udbygges og anvendes til konferencebord såvel i som uden for klassen. Her placeres blot endnu et U-bord i forlængelse med det eksisterende. ANVENDELSE U-bordet danner, som sagt, grundlaget for mange undervisningssituationer og -former, som gør sig yderst bredt anvendeligt. Kateder Intensiv undervisning Specialundervisning Værkstedsundervisning Gruppearbejde Konference
6 INKLUSION DER VIRKER Vejen til Det Inkluderende Klasseværelse starten på et frugtbart samarbejde med Thorsø A/S, der satte U-bordet i produktion. Da jeg erfarede, at alle eleverne synes det er spændende og lærerigt at arbejde ved U-bordet, fik jeg "blod på tanden" og tænkte, at jeg kunne arbejde videre med at tilføre nye skolemøbler til klasseværelset. Målet var, at skabe et udviklende læringsmiljø for alle klassens elever, samt give mulighed for at inkludere elever med forskellige undervisningsbehov. Jan Soelberg, Cand.pæd.psyk., aut. psykolog og skolepsykolog Jeg har arbejdet som skolepsykolog i henholdsvis Grønland og Danmark siden Herudover har jeg været konsulent for Grønlands Hjemmestyre og herunder koordineret et 5-årligt landsdækkende sprog- og læseprojekt i den grønlandske folkeskole. I forbindelse med at jeg som skolepsykolog i foråret 2011 skulle rådgive om inklusion af elever i normalklasser, satte jeg mig for, at finde ud af hvad der skal til for at skabe reel inklusion i klasseværelset. Den første udfordring jeg nåede frem til var, at det ville være nødvendigt, at kunne tilbyde eleverne intensiv undervisning inde i selve klasseværelset. Den væsentligste årsag til at eleverne forlader klasseværelset for at modtage undervisning i små grupper eller i specialklasser, er fordi deres undervisningsbehov gør, at de har brug for intens undervisning i en lille gruppe i tæt dialog med læreren. Gennem udvikling af et nyt kateder til læreren, der blev løbende afprøvet af lærere og elever samt deraf følgende tilretninger, nåede jeg frem til U-bordet i den nuværende form, hvorved alle eleverne kan modtage intensiv og differentieret undervisning inde i klassen. Da U-bordet med succes var afprøvet af en del lærere på skoler i Hjørring, blev jeg af skolefolk opfordret til at søge at få U-bordet sat i produktion, således at flere elever og deres lærere kunne få mulighed for, at få det bord som havde vist sig at være så godt til intensiv undervisning i klasseværelset og til at kunne inkludere eleverne. Dette blev Den næste udfordring jeg identificerede var undervisning af elever med afledelighedsvanskeligheder. Denne gruppe af elever, som kan omfatte op til 3-4 %, bliver meget nemt forstyrret af de andre elever i klasseværelset, ligesom de selv er meget forstyrrende. Mange steder sætter man små skærme op omkring disse elever men jeg tænkte, at man måtte prøve at lave et møbel som bedre tilgodeser disse elever og som samtidig var en normal del af klassemiljøet. Udfordringen var således, at skabe et nyt skolemøbel som ikke ekskluderede men inkluderede eleverne, samt gav dem mulighed for ro og fordybelse. På denne baggrund eksperimenterede jeg mig frem til, herunder gennem små modeller af alle møblerne og gennem et tæt udviklingsarbejde med Thorsø A/S, den nuværende form af Lyttezonen og L-bordet. Disse zoner skaber et nyt rum i rummet uden at virke ekskluderende men tværtimod inkluderende for alle, idet det er en vældig søgt zone af eleverne. Samtidig med disse eksperimenterende processer havde jeg mange dialoger med skolefolk og nåede frem til nogle anbefalinger til værdier for Det Inkluderende Klasseværelse: Alle de nye læringszoner bør være tilgængelige for alle eleverne efter behov/rotation og ingen elever bør sidde alene. UNDERSØGELSER AF LÆRINGSFORMER OG UDVIKLING AF NYT BEGREB. For at komme videre med Det Inkluderende Klasseværelse gennemførte jeg en række forskellige typer af undersøgelser. Først besøgte jeg en håndfuld klasseværelser på et bredt udvalg af skoler og studerede de eksisterende læringsformer. Gennem denne proces havde jeg behov for at kunne karakterisere de normale læringsprocesser i klasseværelset og udviklede på denne baggrund et nydefineret begreb som mit værktøj: Læringszone, som karakteriserer en bestemt type af læringsaktivitet som foregår i dette område. Her fik jeg inspiration fra Vygotsky. Med dette nye analyseværktøj kunne jeg nu beskrive det traditionelle klasseværelse som primært indeholder tre læringszoner: Læreren underviser og er i dialog med alle eleverne, eleverne fordyber sig ved deres plads samt gruppearbejde. Hertil de nye læringszoner: Intensiv undervisningszone ved U-bordet, PC-zonen, som tilgodeser elever med visuel læringsstil og letafledelige elever, og Lyttezonen, som tilgodeser elever med auditiv læringsstil og letafledelige elever. Dernæst besøgte jeg Gauerslund Skole (Kendt fra TV2), som har haft
7 stor succes med undervisning i forhold til elevernes læringsstile, med stor forbedring af elevernes faglige resultater på kort tid, for at hente inspiration og lære af deres erfaringer. Hertil gik jeg i gang med en analyse af de forskellige målgrupper af elever, som skal vende tilbage til klasseværelset fra specialundervisningen, for at forstå og beskrive hvilke undervisningsbehov de har. REEL INKLUSION Dette er reel inklusion, hvor op til 10 elever kan modtage intensiv undervisning som en del af normalundervisningen inde i klasseværelset, i stedet for ekskluderende undervisning væk fra klassen. Dette samtidig med at de øvrige elever arbejder i læringszoner, der tilgodeser deres læringsstile samt giver mulighed for arbejdsro og fordybelse. Ud fra disse tre sideløbende undersøgelser nåede jeg frem til, at Det Inkluderende Klasseværelse bør tilbyde intensiv undervisning, give letafledige elever arbejdsro og indeholde læringszoner der tilgodeser elevernes forskellige læringsstile. På denne baggrund erkendte jeg, at der manglede endnu en læringszone i det nye klasseværelse, idet mange elever lærer bedst ved at røre og gøre samtidig med tænkning. Gørezonen blev til. Gennem arbejde med mine modeller og gennem afprøvning af Gørezonen i en klasse, opdagede jeg, at Gørezonen på ganske få øjeblikke kan tilpasses til støttende intensiv undervisning, hvis man har en ekstra lærer i klassen. Dette betyder, at man lige pludselig kan etablere decideret ekstra intensiv undervisning i klasseværelset, i stedet for at eleverne forlader klassen. Ydermere kan op til 7-10 elever nu modtage intensiv differentieret undervisning inde i klassen, mens de andre elever arbejder selvstændigt, parvist, i grupper eller i en af de andre nye læringszoner. Dette er for mig den helt afgørende forandring i forhold til at kunne tilbyde intensiv differentieret undervisning inde i selve klasseværelset. Dette giver mulighed for reel inklusion! Det Inkluderende Klasseværelse giver, sammen med tilhørende pædagogik, mulighed for vellykket inklusion, skaber et spændende fremtidsorienteret læringsmiljø og tilgodeser samlet set alle elevernes læringsstile. DET SIDSTE SKRIDT Det sidste skridt ind i Det Inkluderende Klasseværelse blev en realitet i foråret 2013, da Thorsø A/S stillede et komplet sæt af de nye skolemøbler ind i 1.B på Karensmindeskolen i Støvring, hvis lærere og elever gik i gang med at udforske mulighederne efter mine pædagogiske værdier og didaktiske hovedprincipper. Lærernes tilbagemelding var, at udover at Det Inkluderende Klasseværelse virker helt efter hensigten genereres også andre nye læringsformer, samt at eleverne til stadighed bliver mere selvstændige i læringsaktiviterne. Lærernes samarbejde inde i klassen medvirker også til produktiv udvikling mellem støttelærerens specialpædagogik og lærerens fagundervisning, som inspirerer hinanden såvel didaktisk som til produktion af nye undervisningsmaterialer til brug i de nye læringszoner. Gennem arbejdet havde jeg som nævnt analyseret hvilke former for læring, der er i det traditionelle klasseværelse og defineret et nyt begreb. Læringszonebegrebet blev en rigtig god måde at arbejde videnskabeligt med de forskellige læreprocesser i klasseværelset, samt at udforske på, hvilke læringszoner der manglede. DEN LÆRINGSZONEOPDELTE UNDERVISNING RÆKKER UD MOD OG SKABER GRUNDLAGET FOR FREMTIDENS UNDERVISNING De nye læringszoner er bare begyndelsen på et nyt læringskoncept. Den læringszoneopdelte undervisning, hvor nye typer af læringszoner og forskellige måder at arbejde i disse på opstår. Selve grundidéen i Det Inkluderende Klasseværelse er, at det er fleksibelt og indrettes efter hvilken elevgruppe, man har i klassen, samt efter hvad man arbejder med. (årets gang - pædagogiske temaer og forløb). De nye læringszoner kan faktisk omstilles til utallige kombinationer på få minutter. Den store styrke ved Det Inkluderende Klasseværelse er, at læreren alene kan udføre intensiv undervisning og at eleverne, når de tilpasser sig zonerne, selv søger hen hvor de lærer bedst. Men kommer der en ekstra hånd i klassen, kan man hurtigt omstille klasseværelset, så der kan gennemføres yderligere intensiv undervisning af 4-5 elever i deres nærmeste udviklingszone eller støtte elevernes læringsprocesser i nogle af de andre læringszoner.
8 VISUEL OG AUDITIV FORDYBELSE PC- og lyttezonen Nogle elever lærer bedst ved visuelle stimuli, hvor især billeder og små film på internettet vinder indpas i undervisningen. Eleverne får således visualiseret sig frem til løsninger, som man ved traditionel undervisning vil have svært ved. PC-zonen giver netop mulighed for visuel fordybelse og er tilpasset to elever, som enten kan samarbejde eller arbejde selvstændigt. Denne zone er ideel for letafledelige elever, men fungerer stadig som en del af klasseværelset. Til elever med behov for auditive og sproglige input samt et minimum af ydre stimuli, er lyttezonen en kærkommen mulighed for at skabe et nyt rum i rummet. Eleven er stadig en del af klassen, men får mulighed for at fordybe sig i stoffet i eget tempo og ikke mindst tilpasset sin læringsstil. Undervisningsmaterialerne kan være de bøger og opgaver, der arbejdes med i klassen, men kan også bestå af at lytte til tekster med visuelle opgaver. Dette via undervisningsprogrammer på ipads eller bærbare computere suppleret med høretelefoner. ANVENDELSE PC- og lyttezonen danner, som sagt, grundlaget for, at elever med behov for auditive og sproglige input kan fordybe sig i undervisningsmaterialet. Digitale medier (PC, ipad, ipod m.m.) Analoge medier (bøger, hæfter m.m.) Gruppearbejde
9 ALLE BEHOV I FOKUS I PC- og lyttezonen er det kun elevens komfort der tilgodeses, idet disse zoner vil fungere som små tilflugtsteder, hvor eleven får fred og ro til fordybelse i undervisningsmaterialerne. Som ved U-bordet vil PantoMove-Lupo gøre sig godt i disse zoner. Stolen fåes i størrelser, som passer alle årgange og alle aldre. Stolen kombinerer ligeledes behovene for skiftende benstilling, positionsskift og statisk siddestilling. Den er ydermere højdejustérbar, hvilket betyder, at eleven kan indstille stolen meget præcist efter preferencer.
10 Det Inkluderende Klasseværelse er et skridt mod et udviklende læringsmiljø for alle klassens elever, samt mulighed for at inkludere elever med forskellige undervisningsbehov. Jan Soelberg Cand.pæd.psyk., aut. psykolog og skolepsykolog
11 Det Inkluderende Klasseværelse giver, sammen med tilhørende teori og pædagogik, samt de tre øvrige undervisnings- og arbejdsformer, mulighed for vellykket inklusion, et spændende fremtidsorienteret læringsmiljø samt udfoldelse af og tilpasning til alle læringsstile. Et klasseværelse, der rækker ind i fremtiden!
12 Thorsø A/S Håndværkervej 1 DK-8881 Thorsø Telefon Fax
DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE
Cand.pæd.psyk Jan Soelberg Inklusion der virker DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE Et nyt læringskoncept under udvikling til at imødegå inklusion i folkeskolen og skabe et godt læringsmiljø for alle eleverne.
Læs mereVi underretter. forgæves. underrettet.»det skal blive bedre«, siger KL. xxxxxxxxxxxxxxx SIDE 16. Vrede studerende
07 Lærere: Vi underretter xxxxxxxxxxxx forgæves Seks ud af ti lærere xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx oplever, at det sjældent fører til noget, når der bliver xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx underrettet.»det
Læs mereI mere end to årtier har vi udviklet os sammen. Skal vi fortsætte?
IMAGE by Thorsø Ikke alle efterskoler er ens, og vi oplever altid et stort engagement fra både forstandere, pedeller og elever. Et engagement, som medfører et stort fokus på de værdier og holdninger skolen
Læs mereSkolerne skal formulere projektbeskrivelser på ovenstående i marts måned 2015, og laver afrapportering fra nuværende projekter i juni 2015.
Center Børn og Unge Journalnr: 17.00.00-A00-1-12 Dato: 3-4-2014 Ansøgning til puljer under folkeskolereform Projekt: [indsæt titel] Børne- og Ungdomsudvalget fastholder i 2015 puljerne til holddeling og
Læs mereSKOLEBORD/PICCO Borde THORSØ
1 BORDE THORSØ Skolebord/Picco 4 U-bord 6 Læsepult 8 Euroline 10 Uno-M 12 Step by Step 14 Rondo Lift 16 Cafébord 18 Gavlbord Living 20 Gavlbord 22 Spisesalsbord 24 Langbord 26 Unik 28 Klapbord 30 Vores
Læs mereLær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer
Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst
Læs mereMøbler og indretning
Møbler og indretning Denne DCUM-vejledning handler om møbler og indretning på uddannelsessteder. en beskriver hvorfor gode og korrekte møbler, og god indretning er vigtig på uddannelsessteder. Den beskriver,
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereLærernes stemme mangler i skolediskussionen
Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,
Læs mereNatasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser
Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.
Læs mereCASE. Lokaler for alle. - Rum og rammers betydning for inklusionsindsatsen. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng
CASE Lokaler for alle - Rum og rammers betydning for inklusionsindsatsen Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng 2017 Indhold Baggrund... 3 Case... 4 Plads til fordybelse...
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereHurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane
Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer
Læs merei3sweezz TRÆK, DREJ, UNDERVIS
i3sweezz TRÆK, DREJ, UNDERVIS ADAPTIVE ANVENDELSE AF TAVLEN I den seneste tid har der været en del fokus på adaptiv læring i folkeskolen, hvor forskellene mellem eleverne er rykket frem i bevidstheden.
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereFagligt notat om indretning af faglokaler folkeskolen i Horsens Kommune
Økonomi og Administration UA Sagsnr. 00.30.00-Ø00-3-17 Dato:4.1.2018 Fagligt notat om indretning af faglokaler folkeskolen i Horsens Kommune På mange skoler er læringsrum indrettet på samme måde som for
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereLæringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor
Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse
Læs mereDigital læring i AMU
Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,
Læs mereArbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?
Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen 2012
Elevtrivselsundersøgelsen 12 Selandia - CEU Svarprocent: 53% (387 besvarelser ud af 727 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Regionsgns. (Region Sjælland) Landsgennemsnit HHX/HTX Bedste resultat for skole
Læs merePraksisforsøgsbeskrivelse
Praksisforsøgsbeskrivelse DATO: 01.06.2018 Stengård Skole 1. Titel på praksisforsøget Rum til læring 2. Ansøger Stengård Skole. Skoleleder, Claus Møller Første årgang Maria Frandsen, Mikkel Beckmann, Søren
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereProjektbeskrivelse - Økonomiafdelingen på vej i Ny Campus Vejle Målsætning En samlet fleksibel og mobil økonomiafdeling på vej i ny Campus i Vejle Afprøve at arbejde i forskellige zoner & i forskellige
Læs mereOpsamling og anbefaling 3. Lærerne 3. Eleverne 3. Frivillige 4. Udfordringer 4. Anbefalinger 5. Praksiserfaringer fra Kodeklub pilotforløb 6
Indholdsfortegnelse Opsamling og anbefaling 3 Lærerne 3 Eleverne 3 Frivillige 4 Udfordringer 4 Anbefalinger 5 Praksiserfaringer fra Kodeklub pilotforløb 6 Kodeklub med frivillige undervisere 6 De frivillige
Læs mereAKTIV LÆRING. Online portal der, sammen med et antal skilte med QR-koder, forener leg, læring og bevægelse
Undervisning og AV Synlighed og Information AKTIV LÆRING Online portal der, sammen med et antal skilte med QR-koder, forener leg, læring og bevægelse Når læring, bevægelse og tekno Aktiv Læring er EXAKTs
Læs mereKursisttrivselsundersøgelsen 2012
Kursisttrivselsundersøgelsen 212 VUF Svarprocent: 12% (429 besvarelser ud af 3678 mulige) Elevtrivsel VUF Regionsgns. VUC (Region Hovedstaden) Landsgennemsnit VUC Bedste resultat for skole 72 [+1] 69 69
Læs mereimo-learn MOVED BY LEARNING
imo-learn MOVED BY LEARNING Lær inkorporeret læring at kende, lær imo-learn at kende imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn omdefinerer den måde, vi lærer på, og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse.
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereHvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler
Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med
Læs mereARBEJDSMILJØ INVENTAR OG RAMMER
ARBEJDSMILJØ INVENTAR OG RAMMER April 2014 Fly-inn F Fritidsaktiviteter Understøttende Skærmbekendtgørelsens særlige bestemmelser De særlige bestemmelser gælder, når medarbejderen regelmæssigt og i en
Læs mereEn sammenhængende skoledag
En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da
Læs merePraksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde
Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde Institut for Skole og Læring Indhold Praktikvirksomhed 2 Hvorfor praktikvirksomhed, praktik og praksissamarbejde? 2 Hvad er praksissamarbejde?
Læs mereKLAR, PARAT. Få klasselokalerne klar til august
KLAR, PARAT Få klasselokalerne klar til august 2 01 BESTILLING AF NYE SKOLEMØBLER Få klasselokalerne klar til skolestart i august Gennem mange år har Scan Office leveret møbler og indretningsløsninger
Læs mereNotat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012
Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereIndtrykkene blev bearbejdet i børnegrupperne med en samtale om hvor høje tårnene i byen var og hvor meget vand der var i åen i Ribe.
Med afsæt i indsatsområdet Science fra Esbjerg kommune, har den ældste børnegruppe i Børnehus Syd arbejdet med måleenheder. Gruppen består af 44 børn som er fordelt i Paraplyen og Børnebo. Vi har arbejdet
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereSkolens funktion og det pædagogiske indhold
R I N G S T E D K O M M U N E V I G E R S T E D S K O L E - O V E R B Y G N I N G Skolens funktion og det pædagogiske indhold December 2011 1 Skolens pædagogiske indhold...2 1.1 De overordnede værdier
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelsen 14 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 97% (922 besvarelser ud af 949 mulige) Elevtrivsel 1 Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 89 4 [-3] 76 Elevtrivsel
Læs mereUd med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Læs mereINKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereEffektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereAnsøgninger - indkøb af IT-devises 3
Ansøgninger - indkøb af IT-devises 3 I skemaet kan aflæse ansøgt beløb, samt kriterie 1 (alder) og 2 (Elev pr. devise). Ansøgt beløb i kr. 2019 PC 0-3 år PC 4-5 år Pc 6 år eller ældre ipad 0-3 år ipad
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mere21-02-2014. Kursisttrivselsundersøgelsen 2013. Elevtrivsel. HF-Centret Efterslægten 69 [+1] 69 [0] 68 [+1]
21-2-14 Kursisttrivselsundersøgelsen 13 Svarprocent: 63% (1 besvarelser ud af 947 mulige) Elevtrivsel 1 Landsgennemsnit VUC 12 2 årig HF 13 på almene gymnasier Elevtrivsel 1 21-2-14 Elevtrivsel 1 [+3]
Læs mereUdfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs mereSammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007
Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i
Læs mereSkolens funktion og det pædagogiske indhold
R I N G S T E D K O M M U N E A S G Å R D / B E N L Ø S E S K O L E Skolens funktion og det pædagogiske indhold Januar 2012 1 Skolens pædagogiske indhold...2 1.1 De overordnede værdier for skolen...2 1.2
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereMiljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse.
Skole/afdeling/navn Ørum skole Djurslandsskolen PPR Samarbejdsrelationer Samarbejde med lokale videnscentre, skolecentre Tæt dialog med eksperter og skolefolk fra det almene system.. Overblik i kommunens
Læs mereipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer
ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer Af: Stine Bøgh og Lars Westh Hvordan kan lærere inddrage og anvende ipaden i undervisningen i forhold til børn med særlige udfordringer?
Læs merePraktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang
Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Februar 2013 68% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 12 27,9% 2001-2005 14 32,6% 1996-2000 11
Læs mereKvalitet i m2 kort fortalt
KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet
Læs mereSkovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder
Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen
Læs mereKursisttrivselsundersøgelsen 2012
Kursisttrivselsundersøgelsen 212 Svarprocent: 67% (269 besvarelser ud af 41 mulige) Elevtrivsel 1 Bedste resultat for skole 4 [+3] 71 69 [-2] 2 Elevtrivsel Hvordan spiller trivsel sammen med demografi,
Læs mereIC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk
IC3 Fysisk inklusion Social inklusion Akademisk inklusion 1 Fysisk inklusion 1. Stamlokale Alle elever har hjemme i et aldersafstemt miljø og har en fysisk base. Eleven medlem - ikke gæst. 2. Personlig
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereZBC og spil i undervisningen
ZBC og spil i undervisningen faglærer Nina Schrøder Som en del af undervisningen på HG har jeg igennem de sidste 3 år udviklet følgende spil: ü Spil på PC ü Destroyer ü Racer-spillet ü Fire på stribe 1.
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs mereSKOLEMØBLER Inspiration - Danmarks største møbelsortiment til skoler
SKOLEMØBLER Inspiration - Danmarks største møbelsortiment til skoler 1 Education is the most powerful weapon which you can use to change the world. Nelson Mandela 3 Danmarks største udvalg af møbler til
Læs mereDen gode arbejdsplads? Program. Velkomst Hvem er jeg? Hvem er I? Spørgsmål og oplæg Tak for i dag
Den gode arbejdsplads? Program Velkomst Hvem er jeg? Hvem er I? Spørgsmål og oplæg Tak for i dag Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011 Hvad har I af forventninger til oplægget
Læs mereSøndersøskolen april 2014, 2. del
Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode
Læs mereSKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Læs mereFarmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.
1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst
Læs mereFORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet
FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet Af Thuy Dung Le Forandringsværkstedet er et nyt tiltag på Social & SundhedsSkolen i Herning, som har til formål at gør skolen og undervisningen mere elevparat. 11 undervisere
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereRammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning
Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen 2010
Elevtrivselsundersøgelsen 1 Thisted Gymnasium og HF-Kursus Svarprocent: 82% (59/622) Elevtrivsel 1 Thisted Gymnasium og HF-Kursus Regionsgns. (Region Nordjylland) Landsgennemsnit Bedste resultat for skole
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs mereSelvevaluering 2015: it-området
Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereLivskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark
Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i
Læs mereSurvey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen
Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et
Læs mereElevernes ønsker, Skolereform
Elevernes ønsker, Skolereform Proces: De overordnede spørgsmål drøftet i de lokale elevråd og sidenhen Fælles Elevråd, d. 18-12-13: - Hvordan kan I lære bedst muligt? (På hvilken måde, hvilke steder, med
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelsen 215 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 88% (296 besvarelser ud af 338 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit HHX/HTX Bedste resultat for skole 84 63 73 2 Elevtrivsel Elevtrivsel
Læs mereHVORFOR ET FOLKESKOLEMØBEL?
FOLKESKOLESTOLEN OPGAVEN OPGAVEN HVORFOR ET FOLKESKOLEMØBEL? POLITISK KONTEKST FOLKESKOLEREFORM LÆNGERE SKOLEDAGE SAMFUNDSMÆSSIG KONTEKST ET SIDDENDE SAMFUND OPLÆRING TIL ARBEJDSMARKED TEKNOLOGISK OG PÆDAGOGISK
Læs mereInklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune
2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle
Læs mere2010 Elevtrivselsundersøgelsen
1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen STV Svarprocent: % (483 besvarelser ud af 483 mulige) Elevtrivsel Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Regionsgennemsnit
Læs mereModuler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta
UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelsen 214 For de gymnasiale uddannelser Herlev Gymnasium og HF Svarprocent: 662 besvarelser Elevtrivsel 1 Herlev Gymnasium og HF Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 89
Læs mereLivets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen
Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens
Læs mereFørste del: indsatsen
Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb
Læs mereDet fleksible klasselokale
- vejen til individuel indlæring Vægskinner i 2 eller 3 højder giver mulighed for at flytte tavlen op/ned alt efter elevernes alder/højde. Fleksible og interaktive løsninger er en naturlig del af og er
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereOplæg til drøftelse af IT- strategi
IT-strategi. Hunderupskolen Januar 2013 Generelle anbefalinger: Det anbefales, at it-infrastrukturen tilgodeser, at: Elever og lærere kan logge på netværksforbindelser uden lange svartider, hvor som helst
Læs mere