Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Udfordringen er at fastholde / øge procenten af elever, der er gode til at læse. Andelen var på 78,0 % i 2016 Elever i indskolingen er generelt gode læsere. Hvordan fastholder vi dette på mellemtrin og i udskolingen? Kompetenceplanen følges. Tager nationale test på de obligatoriske årgange. Desuden anvendes i dansk: De kommunale læsetest. Fra skoleåret 16/17 tildeles timer til vejlederne, således at de kan vejlede fagteamene og de enkelte lærere. Fra 16 inddrages testresultater i læringssamtaler. Der skal arbejdes med evaluering og feedback Der arbejdes med synlige mål (James Nottingham) I skoleårene 15/16 og 16/17 arbejdes der med læringsmålsstyret undervisning især for klasser. 2016/17: 79 % 2017/18: 80 % 2018/19: 81 % 2019/20: 81 % Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at regne og læse i de nationale test. Matematik: I 2016 ligger resultatet af nationale test i matematik for de gode i faget på 82,7 %. Der arbejdes med implementering af Meebook. Matematik 2016/17: 82% 2017/18: 82 % 2018/19: 83 % 2019/20: 83 %
Mål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. I 2016 ligger resultatet af nationale test i dansk for de allerdygtigste på 5,2 %. Matematik Andele af elever med resultater i gruppen for de allerdygtigste er i 2016 4,5 % Fokusere og iværksætte handling på arbejdet med de dygtigste elever. Eleverne spottes ud fra test: Nationale test. LUS Læsetest udvalgt af læse-vejleder i kommunen. Tydelige læringsmål. Forældreinddragelse. Udarbejdelse af handleplaner for den enkelte elev. Der arbejdes fortsat med læringsmål styret undervisning for klasser og hold. Der gennemføres læringssamtaler leder/ lærer med fokus på de dygtigste elever. Der gennemføres elevsamtaler lærer/ elev for at fremme den enkelte elevs fokus på egne muligheder. 2016/17: 5 % 2017/18: 5,5% 2018/19: 6 % 2019/20: 6 % Matematik: 2016/17: 5 % 2017/18: 5,5 % 2018/19: 5,5 % 2019/20: 6 % Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Udskolingen afprøvede i skoleårene 13/14 og 14/15 et projekt med udviklingsmidler. Udfordringen er at bevare og videreudvikle de gode indslag fra dette projekt. Der arbejdes med - holddeling -- Meebook (især i matematik) - der arbejdes projektorienteret
Mål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. I året 2016 ligger resultatet af nationale test i dansk for elever med dårlige resultater 4,0 % I 2016 ligger resultatet af NT i matematik for elever med dårlige resultater 5 % At give eleverne udfordringer i forhold til deres standpunkt. At få alle medarbejdere til at bruge de værktøjer / metoder, som skolen har valgt som arbejdsredskaber. Arbejde med bevidstheden omkring læring blandet personale og elever. Holddannelse At variere skoledagen og tilgodese flere måder at lære på. Der afholdes kursusvirksomhed for det pædagogiske lokale. Gennem pædagogisk ledelse støttes op om lærere og pædagogers arbejde vedr. læring. Tidlig test i 0.klasse for at få indsigt i den enkeltes faglige og sociale standpunkt. Der arbejdes med brug af holddannelse.ved hjælp af holddannelse tilgodeses den enkelte elev. Alle bruger ugeskemarevolutionen i perioder i 15/16 og årene frem.cl (Cooperative learning) bruges ligeledes som arbejdsmetode nu og i de kommende skoleår. Synlig ledelse, hvor ledelsen deltager i teammøder, hvor der reflekteres over læring på flere planer. Alle elever skal have karakteren 2 i dansk og matematik i årene fremover. 2016/17: 4 % 2017/18: 3,5 % 2018/19: 3,5 % 2019/20: 3 % Matematik: 2016/17: 5 % 2017/18: 4,5 % 2018/19: 4 % 2019/20: 4 % Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 16/17: Læringsmålssamtaler bliver integreret som et arbejdsredskab
Mål 4: Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til 2020 Elev trivsel. Fase 1: At fastholde glæden ved at gå i skole. Er du glad for din skole var i 2016 4,4 At blive bedre til at hjælpe hinanden. Svar på spørgsmålet: Er I gode til at hjælpe hinanden?: var i 2016 3,77 Emnerne behandles i elevrådet, pæd. råd og på lærermøder. - Fokus ord - Sociale aktiviteter med fokus på fælleskab -bevægelsesskole Antimobbeestrategi evalueres og inddrages som et aktivt redskab i arbejdet med trivsel. - Fokus ord - Sociale aktiviteter med fokus på fælleskabbevægelsesskole Er du glad for din skole?: I 2017-2019 skal tallet 4,4 fastholdes eller stige. Er I gode til at hjælpe hinanden?: I 2017 skal tallet være 4,0 eller højere. I 2018 skal tallet 4,0 fastholdes eller stige. Trivsel blandt elever og medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020.Trivsel blandt elever og medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020 Ikke alle elever kan høre hvad læreren siger. Lokalerne i den ældste fløj støjdæmpes. Der indhentes tilbud på støjdæmpning og arbejdet udføres så vidt muligt i 2016/2017. Alle elever skal kunne høre hvad læreren siger.senest i 2020 skal måltallet ligge på 4,5. Fase 2 og 3 Undervisningen skal give eleverne lyst til at lære mere. Undervisningen giver mig lyst til at lære mere var i 2016 3,36 Undervisningen skal give eleverne lyst til at lære mere I 2017 være hævet til 3,8 eller højere I 2018 være hævet til 4,0 eller højere At fastholde glæden ved at gå i skole Er du glad for din skole?: var i 2016 4,11 Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det.tallet for 2016 var på 3,72 Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro.tallet for 2016 var på 3,43 Fokus på tilrettelæggelsen af undervisningen F.eks. Fælles tur på Gendarmstien i skoleopstart. Kontakt til erhvervslivet. Er du glad for din skole?:i 2017-19 skal tallet fastholdes eller være højere Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. I 2017 være hævet til 3,8 eller højere I 2018 være hævet til 4,0 eller højere Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro. I 2017 være hævet til 3,6 eller højere I 2018 være hævet til 3,8 eller højere
Medarbejdertrivsel: Social kapital 2016:74,1 I 2016 var følgende områder røde: MED udvalget inddrages i, hvilke indsatsområder, der kan iværksættes. Arrangementer arrangeret af personaleforeningen. Pædagogiske arrangementer F.eks. Lars Mogensen om kommunikation. Social kapital 2018: 76 % Social kapital 2020: 78 % Følelsesmæssige krav Arbejdstempo Arbejde- og familiekonflikt Fysisk vold Den gode skole med start i foråret 17 Der skal sættes fokus på at eleverne skal blive så dygtige som de kan med plads til at ikke alle kan blive lige dygtige. Målet er grønne områder i 2018 og 2020.
Mål 5: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. 2016 ifølge baseline: 84,7 Rekruttering af nye medarbejdere skal tilpasses det eksisterende behov. Faldende elevtal og færre resurser med påvirkning af antal ansatte giver nye udfordringer på kompetenceområdet. Langtidsplanlægning af behovet Rettidig omhu i forbindelsen med planlægningen af kommende skoleår Personalet deltager i spotkurser / efteruddannelse. Der ansættes specifikt efter skolens fremtidige behov. Vikar arbejdet inddrages i højere grad i de faste læreres arbejdsplan, således at vi fastholder kompetencerne hvis det anses for økonomisk muligt. Ved bl.a. MUS samataler drøftes behovet for efteruddannelse / mindre kurser. Hvert år afsættes der beløb til kurser / efteruddannelse. 18: 90 % 20: 95 % I skoleåret 16/17 læser det faste personale vikararbejde i forbindelse med f.eks. barsel. Dette kvalificerer vikararbejdet 17/18: Efter evaluering fortsætter dette tiltag. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækníng på hver skole.
Mål 6: Hver skole skal have en strategi for inklusion Strategi for inklusion: Fælles sprog/handling omkring inklusion og at vi løfter i samlet flok (Bestyrelse, forældre, medarbejder og ledelse) At bruge hinandens faglige kompetencer. At implementere Inklusionsstrategien Fokus på området. Samarbejde med PPR, forældre og øvrige instanser Der skal være sammenhæng mellem strategien og værdiregelsættet for Stubbæk skole. Strategi sættes på dagsordenen i pædagogisk råd og bestyrelse. Tværfaglige teammøder som aftalt kommunalt Forældrene til det inkluderede barn inddrages løbende. Klassens forældre orienteres. Fremgår af Inklusionsstrategien som har følgende hovedpunkter på nuværende tidspunkt: 1. Den gode overgang 2. Fokus på indskolingen (der er ansat en pædagog til dette område) 3. Så vidt muligt skal eleven forblive på skolen (er oprettet en inklusionsklasse ). 4. Værktøjer: - LP - der skal uddannes inklusionsvejledere. - forskellige undervisningsformer - vejledningsforløb med Fjordskolen - distriktsvejlederen arbejder i familien og skole - digital støtte til børn med behov - PPR bruges som konsulenter - samarbejde med UU 17/18: Evaluering med nødvendige til retninger. Mindst 96 procent Af en årgang modtager et alment skoletilbud 16/17 arbejdes der på en øget inddragelse af forældrene 15/ 16: Der er fokus den gode overgang mellem dagtilbud og skole. Lokal aftale revideres i forhold hertil 16/17: Aftalen implementeres. Hver skole skal have en inklusionsstrategi. Det enkelte barn gives et tilbud, der tilgodeser barnets tarv.
Mål 7: I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015. Implementering af videns og kompetencemål for tidlig tysk Uddannelse ved mangel på linjefagsuddannede lærere. Mee-book inddrages. Der er udarbejdet mål fra 0.kl, disse placeres i Meebook i løbet af foråret 17. Vejlederen har fra skoleåret 16/17 en opgave i teamet / den enkelte lærere i forhold til hvad der virker. Eleverne undervises af lærere med kompetence i tysk fra 2016 I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstatere et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015. Udfordringen vil være at bibeholde undervisningspersonale med tyskkompetencer ved nedskæringer i personalegruppen. Udfordring i at bibeholde det høje karaktergennemsnit (2016 på 8,36) i skriftlig tysk ved afgangsprøven Der gøres brug af forskellige læringsstile. Der arbejdes med tydelige læringsmål for faget for den enkelte klasse. Tyskvejlederen er en fast del af skolens Resursekorps fra 16/ 17. Eleverne får et større kendskab og interesse for tysk fra skoleåret 16/17 Karaktergennemsnittet i 2017-2020 i skriftlig tysk skal ligge på 7,5 eller derover. Karaktergennemsnittet i 2017 i mundtlig tysk skal ligge på 6,5 eller derover og i årene derefter vise en stigning